Gå til Årsberetning 2009 - Odder Spildevand A/S

ODDER 

SPILDEVANDSCENTER 

ÅRSBERETNING 

2009

Årsberetning 2009 

Odder Spildevandscenter 2 

Indholdsfortegnelse 

Indledning .......................................................................................................................... 3 

Året der gik…. ................................................................................................................... 3 

Arbejdsområder ................................................................................................................. 4 

Personaleforhold ............................................................................................................... 4 

Økonomi ............................................................................................................................ 5 

Spildevandsafgift ............................................................................................................... 5 

Odder renseanlæg ............................................................................................................ 7 

Gylling renseanlæg ............................................................................................................ 9 

Torrild renseanlæg .......................................................................................................... 10 

Hundslund renseanlæg ................................................................................................... 11 

Halling renseanlæg .......................................................................................................... 11 

Offentlige trixanlæg ......................................................................................................... 11 

Ledningssystemet ........................................................................................................... 12 

Ledningssystemet - økonomi ........................................................................................... 14 

Pumpestationer ............................................................................................................... 15 

Overfaldsbygværker ........................................................................................................ 16 

Regnvandsbassiner ......................................................................................................... 16 

Udløbsledninger .............................................................................................................. 16 

Slam på landbrugsjord .................................................................................................... 16 

Miljøfremmede stoffer ...................................................................................................... 17 

Rottebekæmpelse ........................................................................................................... 17



Indledning 

Odder Spildevandscenter har udarbejdet årsberetning for 2009, hvori ændringer i forhold 

af arbejdsmæssig eller personalemæssig karakter er gjort op. Der er lavet 

belastningsopgørelse for de kommunale renseanlæg, der viser indhold af næringsstoffer i 

tilløb og afløb samt reduktionsprocenter for hvert enkelt anlæg. 

Formålet med denne årsberetning er at give Teknisk Udvalg og den nyudnævnte 

bestyrelse for det kommende forsyningsselskab og andre interesserede en kort 

orientering om Spildevandscentrets arbejdsområder, størrer opgaver udført i årets løb, 

samt en vurdering af renseanlæggenes funktion i 2009. 

Året der gik… 

Den 1. februar 2007 blev aftalen om ”en mere effektiv vandsektor” indgået mellem et 

flertal af partierne i folketinget. Målet med aftalen var bl.a.at: 

adskille af myndighed og drift (selskabsgørelse af kloakforsyningen) 

indføre af benchmarking for at opnå gennemsigtighed og sammenlignelige prser 

indføre prisloftsregulering 

Vandsektorloven blev vedtaget i juni måned 2009 med virkning fra 1. januar 2010. 

Læs mere om love og bekendtgørelse for området på www.danva.dk. 

Efter lovens vedtagelse blev en styregruppe nedsat. Styregruppen har arbejdet henimod 

dannelse af det nye selskab, således at kloakfondens aktiviteter med udgangen af 2009 

samles under et tag på Spildevandscentreret. Herunder også personale fra 

Anlægsafdelingen på Nørregade. 

Der er i forbindelse med kommunalvalget udpeget de første 3 medlemmer af den 

kommende bestyrelse fra det politiske bagland. Derudover kommer bestyrelsen til at 

bestå af 2 brugere og en medarbejderrepræsentant. 

I løbet af 2009 er der udarbejdet materiale til dokumentation for arbejdsmiljøforhold på 

Odder Spildevandscenter. Den 28. oktober 2009 modtog Odder Spildevandscenter, 

sammen med resten af Odder kommune, beviset på Miljøcertificeringen. 

Odder Spildevandscenter har 2 gange i løbet af 2009 haft besøg fra Miljøcenter Århus. 

Miljøcenter Århus er tilsynsmyndighed og har på besøgene foretaget tilsyn og besigtigelse 

af renseanlæg, udløb, recipienter m.m. 

I efteråret 2009 har Envidan udarbejdet en kapacitetsvurdering af Odder renseanlæg med 

henblik på opgradering af den godkendte kapacitet på Odder renseanlæg. Se mere under 

afsnittet om ”Odder renseanlæg”. 

På SRO-delen er kommunikation og datatransport til pumpestationer konverteret til 

GPRS. Det vil sige kommunikationen med stationerne i dag er online. Det giver hurtigere 

og billligere transport af data og et bedre overblik over driften i kritiske situationer.



Arbejdsområder 

Odder Spildevandscenter har varetaget følgende driftsopgaver i 2009: 

Personaleforhold 

4 mekanisk, biologiske renseanlæg. Alle med kemisk fosforfjernelse. 

1 biologisk sandfilter 

4 offentlige trixanlæg 

53 pumpestationer 

18 overfaldsbygværker 

28 regnvandsbassiner 

2 udløbsledninger 

drift af ca. 480 km. kloakledninger 

drift af ca. 90 km. kloakstikledninger 

3 private trixanlæg 

rottebekæmpelse i kloaksystemet 

På Odder Spildevandscenter er der ansat 5 medarbejdere i "marken", 1 driftsleder, 1 

miljøtekniker, 1 kontorassistent på deltid og 1 rengøringsassistent på deltid. 

Derudover er 1 person ansat i fast flexjob. Denne medarbejder har udført forefaldende 

arbejde med vedligeholdelse af pladser, bygninger og grønne områder. 

Peder Lund blev den 8. december 2008 ansat i jobtræning, og har været beskæftiget med 

fejltilslutninger og forureningssager samt diverse ad hoc opgaver indtil juni måned 2009. 

For det faste personale (7 fuldtids- og 2 deltidsstillinger) har fraværet fordelt sig som flg.: 

2005 2006 2007 2008 2009 

Alm. sygdom (timer / % af total) 233 / 1,4 1068 / 6,2 124 / 0,9 119 / 0,8 210 / 1,3 

Sygdom, arbejdsskade (timer) 0 0 0 0 0 

Kronisk sygdom, § 56 (timer) 0 0 0 0 20 

I tallene fra 2006 indgår, at 1 person har haft 120 timers fravær efter operation og senere 

er langtidssygemeldt (ca. 550 timer) efter byrådets vedtagelse af spareforslaget på 

reduktion af 1 medarbejder. I 2007 er personen fortsat sygemeldt i 4 mdr. i resten af 

opsigelsesperioden. Disse timer indgår ikke i regnskabet for 2007. 

Personalenormeringen på Odder Spildevandscenter er i løbet af de sidste år reduceret 

med 2 mand – 1 faglært og 1 driftsarbejder – og kontorassistentstillingen er nednormeret 

fra 25 til 20 timer om ugen. I 2009 er der i henhold til seneste overenskomstaftale indført 

og afholdt seniordage for personer over 58 år. I alt 120 timer.



Økonomi 

Drift af renseanlæg og kloakledninger: 

Til drift af renseanlæg, kloak og pumpestationer under kloakfonden var der i 2009 

budgetteret med kr. 9.160.769. I dette beløb er medtaget kr. 270.021 til vedligeholdelse af 

grønne områder, som udføres af Driftscenteret. Tidligere blev udgiften til vedligeholdelse 

af grønne områder givet som en tillægsbevilling ved årets afslutning. 

Der blev overført et overskud fra 2008 på ca. kr.764.000. 

Regnskabet for 2009 viser et mindreforbrug på ca. kr. 395.000. 

Der har i 2009 ikke været store nyinvesteringer eller større havari på Odder 

Spildevandscenter. 

Spildevandsafgift: 

På konto ”Spildevandsafgift” til betaling af afgifter til Skat er der i 2009 budgetteret med et 

beløb på kr. 516.178. Der har i 2009 været et mindreforbrug på ca. kr. 250.000. 

Skadedyrsbekæmpelse: 

På konto ”Skadedyrsbekæmpelse” er der i 2009 budgetteret med en udgift på kr. 309.170 

og en indtægt på kr. 360.525. Fra år 2008 er der overført et underskud på ca.kr. 45.000. 

Det samlede underskud for 2009 er på ca. kr. 64.400. 

Spildevandsafgift 

Med Lov nr. 490 af 12. juni 1996 om “Afgift af spildevand” er der fra 1. januar 1997 indført 

betaling for udledte stofmængder fra alle offentlige og private renseanlæg. 

Spildevandsafgiften beregnes i 2009 ud fra følgende takster: 

Stof Afgift 

(kr./kg) 

2009 

Total-kvælstof 20 

Total-fosfor 110 

Organisk materiale (BI5, mod.) 11



Som det ses i diagrammet, er det ikke alene indholdet af næringsstoffer i det rensede 

spildevand, der afgør spildevandsafgiftens størrelse. Nedbørsmængden har afgørende 

betydning, da mængden af spildevand til renseanlægget varierer med denne. 

I det følgende skema ses de kommunale anlæg, for hvilke der afregnes spildevandsafgift, 

størrelsen af anlægget (belastning), samt det beløb der betales for udledning af organisk 

stof, fosfor og kvælstof for hvert enkelt anlæg. 

Anlæg Belastning Afgift kr./PE Beregnet afgift 

PE 2007 2008 2009 2009 - kr. 

Odder renseanlæg 18.993 5,- 5,- 9,- 169.768 kr. 

Gylling renseanlæg 1.704 12,- 11,- 18,- 29.519 kr. 

Hundslund renseanlæg 402 26,- 35,- 83,- 19.610 kr. 

Torrild renseanlæg 

227 8,- 7,- 9,- 1.980 kr. 

Halling sandfilteranlæg ca. 40 123,- 114,- 130,- 5.230 kr. 

Ondrup trixanlæg ca. 38 294,- 298,- 261,- 9.901 kr. 

Søby trixanlæg ca. 27 151,- 200,- 142,- 3.842 kr. 

Tunø trixanlæg ca. 202 139,- 134,- 127,- 25.656 kr. 

Tunø Havn trix - - - 

950 kr. 

Afregnet i alt 238.617 284.646 266.456 266.456 kr.



Odder renseanlæg 

På Odder renseanlæg er følgende større aktiviteter/ændringer udført: 

Ny iltmåler i udløbsbrønden. Alle iltmålere er nu udskiftet til optiske iltmålere. 

Montering af slamtørstofmåler ved centrifugen. 

Renovering af transportbånd i containerbygning, bånd og ruller er udskiftet. 

Udskiftning af slamcontainere 

Vandinstallationer på Odder renseanlæg er gennemgået. Overflødige 

aftapningshaner på brugsvand er afmonteret sor at minimere risiko for forurening af 

drikkevandet. 

Renovering af slamtransportbånd 

Monteret med nye bånd og ruller 

Odder renseanlæg er i henhold til Spildevandsplanen godkendt til en kapacitet på 25.000 

PE (mekanisk forbehandling er forberedt til 40.000 PE). 

Kloakoplandet til renseanlægget er øget gennem årene. Med tilslutning af Hov, Nølev, 

Randlev, Ondrup og Assedrup og Rude i det kommende år, overskrider anlægget nu den 

godkendte kapacitet. 

Envidan blev bestilt til at foretage beregning og vurdering af anlæggets nuærende 

kapacitet. I forbindelse med renovering af beluftningssystemet på anlægget i 1999, blev 

selve beluftningskapaciteten udvidet med 66 %. Og senest i 2008 fik vi lavet styring af 

anlægget efter onlinemålere. Begge dele har været medvirkende til at øge anlæggets 

kapacitet.



Envidan har udarbejdet en rapport, hvoraf det fremgår, at anlægget som minimum kan 

godkendes til 32.000 PE. Ansøgning om forøgelse af anlæggets godkendte kapacitet er 

sendt til Miljøafdelingen i Odder kommune. 

Det skal til slut bemærkes, at anlægget til fulde overholder sine afløbskrav, til trods for den 

stigende overbelastning. 

Belastningsopgørelse: 

Anlægget overholder alle afløbskrav i 2009. 

Årsopgørelse 2009 Odder renseanlæg 

Indløb Udløb Reduktion Reduktion 

kg/år kg/år kg/år % 

Organisk stof, BI-5 378.131 3.405 374.726 99,1 

Total kvælstof, N 76.373 4.628 71.745 93,9 

Total fosfor, P 15.818 368 15.450 97,7 

Årsopgørelse 2009 Recipientbelastning 

Udløb, total Saksild Bugt 

Norsminde 

Fj. 

kg/år kg/år kg/år 

Organisk stof, BI-5 3.405 2.695 710 

Total kvælstof, N 4.628 3.662 965 

Total fosfor, P 368 291 77 

Udviklingen i strømforbrug og belastning på Odder renseanlæg er vist i diagrammet.



Gylling renseanlæg 

På Gylling renseanlæg er følgende større aktiviteter/ændringer udført: 

Ny server installeret på SRO-hovedstation i Gylling 

I 2008 blev der monteret udstyr til måling af ammonium og nitrat i procestanken. For at få 

det fulde udbytte af udstyret, skal SRO-anlægget, skal der udarbejdes en styring i SROanlægget, 

som styrer beluftning i anlægget. 

Der er endnu ikke lavet PLC-program til styring efter onlinemålinger i anlægget. 


Anlægget overholder alle afløbskrav i 2009. 

Årsbelastning 2009 Gylling renseanlæg 



Organisk stof, BI5 37.324 893 36.431 97,6 

Total kvælstof, N 7.250 729 6.521 89,9 

Total fosfor, P 1.413 47 1.366 96,6



Torrild renseanlæg 

På Torrild renseanlæg er følgende større aktiviteter/ændringer udført: 

Sanering af el-tavlen 

Ny PLC-styring 


Anlægget overholder alle krav afløbskrav i 2009. 

Årsbelastning 2009 Torrild renseanlæg 



Organisk stof, BI-5 4.968 64 4.904 98,7 

Total kvælstof, N 1.216 73 1.143 94,0 

Total fosfor, P 191 8 183 96,0 

Anlægget har ikke krav til kvælstoffjernelse, men efter ombygning i 1997 er der opnået 

særdeles gode resultater. Omlægning af driften til kvælstoffjernelse har samtidig betydet 

en reduktion i strømforbrug på over 35 %. I samme periode er anlæggets andel til 

spildevandsafgiften reduceret kraftigt pga. kvælstoffjernelse.



Hundslund renseanlæg 

På Hundslund renseanlæg er der i løbet af året udtaget 12 prøver til den statistiske kontrol 

af afløbskravene. Afløbskontrollen viser overskridelse af kravet til ammonium. 

Årsagen hertil er, at oplandet til Hundslund renseanlæg hidtil været 100 % 

fælleskloakeret. Sammen med meget dårlig stand i ledningsnettet, har det medført, at 

Hundslund renseanlæg, især i vinterhalvåret, har modtaget meget store mængder meget 

fortyndet spildevand. I juni måned 2009 er store dele af kloakoplandet til Hundslund 

renseanlæg separatkloakeret. Det betyder, at hvor anlægget tidligere har modtaget stærkt 

fortyndet spildevand, nu modtager spildevand, som er væsentligt mere koncentreret, også 

i perioder, hvor proceshastigheden næsten går i stå p.g.a. lave temperaturer i 

spildevandet. 

Der er i 2009 indkøbt og monteret en ekstra vandbremse, som gør det muligt, at opstuve 

ekstra vandmængder i de forreste bundfældningsbassiner i forbindelse med nedbør. På 

den måde udlignes belastningen på biotromlerne, og vi forventer en forbedring af 

rensekvaliteten i de døgn, der ellers har givet anledning til overskridelse af 

ammonimukrav i afløbet. Resultatet af vandbremsen er endnu ikke kendt, men vurderes i 

løbet af 2010. 

Belastningsopgøresle: 

Årsbelastning 2009 Hundslund renseanlæg 



Organisk stof, BI-5 8.808 835 7.972 90,5 

Total kvælstof, N 2.331 1.659 672 28,8 

Total fosfor, P 374 95 279 74,7 

Halling renseanlæg 

I år 2000 blev et nyt renseanlæg opført i Halling. Anlægget består af den gamle trixtank 

efterfulgt af en ny trixtank til 50 PE og en pumpestation, der løfter vandet op i et biologisk 

sandfilter til 50 PE. 

Anlægget overholder alle afløbskrav i år 2009. 

Offentlige trixanlæg 

De offentlige trixanlæg udgør Ondrup, Søby, Tunø og Tunø Havn. 

Alle offentlige trixanlæg er tømt 4 gange i løbet af 2009. 

Alle anlæg overholder afløbskravene i 2009.



Ledningssystemet 

I 2009 har Odder Spildevandscenter haft i alt 60 udkald til problemer af forskellig art på 

ledningssystemet. Kloakvand i kældre, tilstoppelser i hovedkloakken, trærødder i 

kloakken, ledningsbrud o.a. Af de 60 udkald drejede 6 tilfælde sig om større problemer i 

hovedkloakken. 3 tilfælde drejede sig om problemer i stikledningen hos private. 

Odder Spildevandscenter har i alt brugt 598 timer på tilsyn og vedligeholdelse af 

ledningssystemet i 2009. 

Sammenstyrtet kloak, Stiftelsesvej 24, Odder 

Stiftelsesvej 24, Odder 

I 1997 blev et større renholdelsesprogram for spuling af kloakledninger igangsat. Således 

udvælges hvert år et nyt område, hvor hovedkloakken højtrykspules. 

2008: I Odder by: Ankjær, Nølevvej, Jernaldervej, Rude Havvej, Stampmøllevej (med 

sideveje), og i oplandet i Gosmer, Fensten, Falling (del af) og Ørting. 

2009: Gl. Boulstrup og Boulstrup stationsby. 

Ledningsstrækning omlagt i Hou: Strækning af Grønnegade (mod vest) er omlagt.



Svovlbrintebekæmpelse i ledningssystemet 

Svovlbrinte er en giftig gasart, som dannes af bakterier i spildevand under anaerobe 

forhold. Problemet opstår ofte i lange trykledninger. Svovlbrinten samler sig i brønde, hvor 

det kan være årsag til en ubehagelig lugt (rådne æg), men allerværst kan det bevirke 

skader for dem, der arbejder i kloakken. Svovlbrinten omdannes under bestemte forhold i 

kloakken, til svovlsyre af sulfatreducerende bakterier, som kan forårsage kraftige tæringer 

af betonrør og elinstallationer. 

Trykledning fra Kysing 

Odder renseanlæg modtager spildevand fra Ajstrup Strand (Århus kommune) via 

trykledningen under Norsminde Fjord. 

For flere år siden blev der konstateret tæringer i betonrørene ved overgangen fra 

trykledningen til gravitationsledningen. Ved brug af en datalogger følges koncentrationen 

af svovlbrinte i området. I perioder med høj svovlbrintekoncentration, doserer vi i dag 

kemikalier i kloakken for at forebygge dannelsen af svovlbrinte. 

Der anvendes rensegrise (rensesvampe), som sendes igennem trykledningerne efter 

behov. Det mindsker bakteriebelægningerne på indersiden af rørene og er medvirkende til 

at holde svovlbrintedannelsen nede. 

Trykledning fra Hou 

På Mejsevej i Odder er der i forbindelse med tilslutning af ny pumpestation i Neder 

Randlev (2003), observeret lugtgener omkring pumpestationen på Mejsevej. Beboerne i 

området har sendt et brev til forvaltningen, der beskriver problemet. 

Odder Spildevandscenter har løbende foretaget målinger af svovlbrinte i pumpestationen, 

og siden sommeren 2003 er der doseret FIN12 i pumpestationen i Neder Randlev, for at 

bekæmpe dannelsen af svovlbrinte i kloakledningerne. 

Der er i 2003 monteret en fast svovlbrintemåler i pumpestationen på Mejsevej. Det er nu 

muligt at overvåge variationer i svovlbrintekoncentrationen og justere doseringen derefter. 

I 2006 er Mejsevej pumpestation er overdækket med alu-plader og der er etableret 

udsugning fra stationen via filter med aktivt kul. Dette for at fjerne svovlbrinte og minimere 

noget af den almindelige ”spildevandslugt” fra stationen. 

På trods af tiltagene for at reducere lugtgener fra pumpestation Mejsevej, oplever 

beboerne stadig i perioder ubehagelig lugt fra stationen, især om sommeren. Der er lavet 

målinger på stedet som viser, at al svovlbrinte fra luften er fjernet gennem kulfilteret. I 

2006 er der derfor lavet forsøg med, at luften fra kulfilteret gennemløber endnu en 

renseproces igennem et barkfilter. 

I 2007 er der konstateret utætheder omkring overdækningen af pumpestationen. Disse er 

nu tætnet. Den meget fugt i pumpestationen volder problemer, fordi det aktive kul pakker 

sammen når den fugtige luft suges gennem filteret. Derfor er der igangsat et forsøg med 

et dråbefang, som skal udskille/opsamle fugt før udluftning gennem kulfilteret. 

Der har ikke været henvendelser fra beoere i området i 2008. Det tyder på, at de 

forskellige tiltag foretaget omkring stationen har god effekt.



Ledningssystemet - økonomi 

Ledningssystemet i Odder kommune er meget nedslidt og i en dårlig 

vedligeholdelsestilstand. Mange steder er ledningerne næsten tæret væk, med deraf store 

driftsmæssige problemer til følge. 

Værdisætningen af kloakfondens fysiske aktiviteter blev i 2004 opgjort til en nyværdi på 

ca. kr. 1.200 mill. 

Oversigt over m3-prisen i sammenlignelige nabokommuner: 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Odder 20,48 20,48 20,48 20,48 20,48 20,48 20,48 23,60 26,88 

Norddjurs 22,62 24,09 25,16 26,34 27,51 28,20 30,00 31,25 35,00 

Syddjurs 26,81 27,55 29,94 31,64 33,56 34,35 31,65 32,75 34,25 

Skanderborg 24,71 25,84 28,17 29,10 30,51 30,98 35,00 35,00 40,00 

Hedensted 23,30 23,06 27,04 29,65 33,33 34,30 37,50 37,50 41,88 

Samsø 24,38 40,00 47,50 52,50 52,50 55,00 57,50 57,50 60,00 

Vandafledningsafgift - kr. pr. m 3 . Nøgletal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.



Pumpestationer 

Odder Spildevandscenter har med udgangen af 2009 i alt 53 pumpestationer i drift. 

Ondrup pst.: Pumpestationen er i drift med ny styring. Separering i området er 

igangværende. Trixanlægget i Ondrup vil efterfølgende blive nedlagt. 

Tunø Havn: Den gamle betonbrønd var tæret i både rør og beton. Der er sat en ny 

glasfiberbrønd med nye pumper og rustfri afgangsrør. 

Tunø: Der er monteret nye pumper i Udløbspumpestationen og Søndenom, så alle 

pumpestationer på øen nu er bestykket med samme type pumper. 

Norsminde pst: Stationen er renoveret med nye opføringsrør, ventiler og pumpefødder. 

Halling trix: Stationen er renoveret med nye opføringsrør, ventiler og rustfri afgangsrør. 

Strandgade pst.: Staionen er renoveret med nye opføringsrør, ventiler, fødder og rustfrit 

afgangsrør. 

Ny pumpestation på Tunø Havn



Overfaldsbygværker 

Der er indbygget 18 overfaldsbygværker på ledningsnettet i Odder kommune. I 2009 er 

der ført 25 tilsyn med hvert af bygværkerne. 

Regnvandsbassiner 

Odder Spildevandscenter har i 2009 udført 12 tilsyn på hvert af de 28 kommunale 

regnvandsbassiner. 

Udløbsledninger 

I Odder kommune er der 2 udløbsledninger fra renseanlæg, der er ført ud i havet: Odder 

og Tunø. Der er ført tilsyn med udløbene i 2008. Der føres tilsyn hvert andet år. 

Slam på landbrugsjord 

I 2009 er der afvandet ca. 14.130 ton vådt slam på Odder renseanlæg. Heraf er de 1.433 

ton leveret fra kommunens eksterne anlæg. 

Der er i 2009 produceret 2.755 ton afvandet slam, som er spredt på landbrugsjord. 

Slammet overholder alle grænse- og afskæringsværdier til tungmetaller og miljøfremmede 

stoffer for udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord med god margen. 

Stof Enhed Grænseværdi Slam fra Odder Spildevandscenter 

Bek.nr. 623 af 30.06.04 2005 2006 2007 2008 

Cadmium mg/kg P 100 35 31 37 43 

Kviksølv mg/kg P 200 27 17 43 36 

Bly mg/kg P 10000 1267 710 889 838 

Nikkel mg/kg P 2500 547 380 593 456 

Zink mg/kg TS 4000 746 570 687 685 

Kobber mg/kg TS 1000 410 200 359 292 

Chrom mg/kg TS 100 23 14 25 20 

PAH mg/kg TS 3 1 0,9 0,8 1,0 

DEHP mg/kg TS 50 27 26 33 28 

NPE mg/kg TS 10 4 2,3



Miljøfremmede stoffer 

Miljøfremmede stoffer er, som ordet næsten siger, stoffer, der er syntetiske og 

menneskeskabte, og altså ikke forekommer i naturen undtagen som følge af menneskelig 

aktivitet. De 4 udvalgte miljøfremmede stoffer/stofgrupper, der er afsat afskæringsværdier 

til i slambekendtgørelsen, er vidt forskellige i såvel oprindelse, kemisk sammensætning 

som nedbrydelighed. Nedenfor er givet en kort forklaring til de 4 stoffer/stofgrupper: 

DEHP. En ud af en række blødgørere i plastprodukter, i vandbaserede malinger, lim, 

lakker og trykfarver. Tilførsel af DEHP til spildevandet sker både fra husholdninger og fra 

industrier i form af ”afsmitning” fra produkter vi alle anvender. DEHP fremhæves, da den 

anvendes i størst mængde og også påvises i størst mængde i slam fra renseanlæg. 

DEHP ophober sig i fødekæden, er kræftfremkaldende og vurderet som værende 

reproduktionsskadende, da nedbrydningsprodukterne har østrogenlignende effekter. 

PAH. De væsentligste kilder til PAH (Poly-aromatiske-hydro-carboner = “tjærestoffer”) i 

spildevand er ufuldstændig forbrænding i bilmotorer, forbrændingsanlæg og 

boligopvarmning via brændeovne og oliefyr. Tilførslen til spildevand sker således diffust. 

Afskæringsværdien i slambekendtgørelsen går på summen af 9 udvalgte PAH’er. En 

række PAH’er er kendt eller mistænkt som kræftfremkaldende. 

LAS. LAS (Liniære alkylbenzensulfonater) er tensider/detergenter, det vil sige 

overfladeaktive stoffer. Størstedelen af indholdet i spildevand skyldes, at stoffet 

forekommer i vaske- og rengøringsmidler. Tilledning til renseanlæg kommer fra såvel 

husholdninger som industrier. LAS virker væksthæmmende på nogle planter og 

vækstfremmende på andre. 

NPE. Nonylphenol (+ethoxylater) er overfladeaktive stoffer, de såkaldte nonioniske 

tensider. Kilderne til NPE skal primært søges i industrielle vaske- og rengøringsmidler, 

herunder til bilvask på servicestationer, maling, pesticider, parfume og kosmetik. Der er i 

dag indgået frivillige aftaler med vaskepulverindustrien om at begrænse brugen af 

nonioniske detergenter mest muligt. Nonylphenoler er vanskeligt nedbrydelige, er akut 

giftigt overfor fisk og krebs og de mistænkes desuden for østrogenlignende effekter. 

Rottebekæmpelse 

Odder Spildevandscenter har i 2009 brugt 105 timer på bekæmpelse af rotter i det 

offentlige kloaksystem. Der er ophængt ca. 350 giftblokke i kloaksystemet i Odder 

kommune. 

I 2009 har vi modtaget 468 anmeldelser af rotter. 200-300 færre anmeldelser end i 2007 

og 2008. 

Odder Spildevandscenter vil fortsætte den forstærkede indsats med bekæmpelse af rotter 

i år 2009. 

Odder Spildevandscenter, januar 2010

Gå til Årsberetning 2009 - Odder Spildevand A/S

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?