Sprogvidenskab i glimt - Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Sprogvidenskab i glimt

Sprogvidenskab i glimt
70 tekster om sprog i teori og praksis
Redigeret af
Ken Farø, Alexandra Holsting,
Niels-Erik Larsen,
Jens Erik Mogensen og Thora Vinther
Syddansk Universitetsforlag 2009

University of Southern Denmark Studies in Linguistics vol. 18
© Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2009
Sat og trykt af: Special-Trykkeriet Viborg a-s
Omslag: Donald Jensen, UniSats
ISBN 978-87-7674-415-1
Udgivet med støtte fra
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk,
Københavns Universitet; og Viggo Brøndals Legat.
Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller
anden mangfoldiggørelse af denne bog
er kun tilladt med forlagets tilladelse eller
ifølge overenskomst med Copy-Dan
Syddansk Universitetsforlag
Campusvej 55
5230 Odense M
www.universitypress.dk

Indholdsfortegnelse
Forord og indledning . ......................................... 9
Kapitel 1: Fonetik og fonologi .................................. 15
Frans Gregersen: Hvad ved vi – om det såkaldt »flade« a? ........... 17
Nina Grønnum & Hans Basbøll: Nye stød i dansk .................... 26
Peter Colliander: Fremmedordsudtale – Kontrastive overvejelser
dansk-tysk ................................................ 33
Inger M. Mees: A short practical guide to the pronunciation of the
consonants of Standard Dutch for speakers of Danish ............ 41
Niels-Erik Larsen: Auslautverhärtung, specielt for dansktalende . ..... 48
Kapitel 2: Morfologi og orddannelse ............................. 55
Rita Therkelsen: Om agtig ..................................... 57
Ken Farø: Docent og Kanzlerin − Movering i dansk og tysk ........... 63
Steen Schousboe: Pif Paf Puf ................................... 71
Asgerd Gudiksen: Sløset, grinet og andre deverbative -et-afledninger . ... 74
Kapitel 3: Ordforråd og fraseologi . .............................. 79
Lars Brink: Hvor meget tysk er der i dansk? ..................... 81
Jan Heegaard & Ida Mørch: Vaseline, Ingeniør og London –
Om personnavne hos kalashafolket i Nordvestpakistan . ........... 88
Helle Dam-Jensen: Frasemer – kategorier og formål ................ 93
Erla Hallsteinsdóttir: Forholdet mellem grammatik og fraseologi . .... 99
Hanne Jansen: Hvis man kører over kæresten, har man så kørt
kæresten over? . ............................................ 105
Bolette Sandford Pedersen & Sanni Nimb: Et net af ord .............. 112
Kapitel 4: Syntaks og semantik .................................. 119
Tanya Karoli Christensen: Hvem der bare havde en hund! . .......... 121
Kasper Boye & Mads Poulsen: Om at. . ........................... 125
Henrik Jørgensen: Finlandssvensk pronominalsyntaks .............. 129
Niels Davidsen-Nielsen: Har vi brug for værende? ................... 135
Carl Bache: En systemisk-funktionel tempusbeskrivelse ............ 139
Bjarne Ørsnes: Når forskelle ikke er forskelle – og undtagelser
alligevel ikke er undtagelser . ................................. 145
Lise Bernhardt & Birgit Bennick Pedersen: Mentale rum og modusbrugen
i indirekte referat på tysk .................................... 153

6 sprogvidenskab i glimt
Alexandra Holsting & Jan Lindschouw: Modus i ledsætninger på
moderne fransk og tysk (I) . .................................. 160
Alexandra Holsting & Jan Lindschouw: Modus i ledsætninger på
moderne fransk og tysk (II) .................................. 168
Mette Skovgaard Andersen & Doris Hansen: (Et) Aspekt i tyske
tempusformer? ............................................ 176
Bente Lihn Jensen: »I morgen får vi den her front ind« ............. 184
Per Durst-Andersen: Om at oversætte til dansk .................... 191
Johan Pedersen: Konstruktionsbaseret sprogtypologi ............... 197
Kirsten Kragh, Xavier Lepetit & Lene Schøsler: Frie tilføjelser, valensled
og konstruktionslære ....................................... 201
Jørg Asmussen & Bjarne Ørsnes: »Keine Macht dem Stress« .......... 208
Merete Birkelund: Hvad nægter nægtelsen? . ...................... 219
Elisabeth Engberg-Pedersen: Det er jo Lisbeths fødselsdag! . ........... 225
Kapitel 5: Tekstlingvistik og diskursanalyse ........................ 231
Lene Schøsler: »Dels var det lidt vissevasse. så lidt oxfordmøde ...«
Noget om e-mail-kommunikation med autentiske eksempler fra
universitetslivet ............................................ 233
Henning Nølke: Sprogets polyfone spil .......................... 240
Lars Heltoft: Der Gebrauch des Konjunktivs beim Schreiben im
Krebsgang, oder: Was schon am Anfang da ist ................... 246
Ole Togeby: Tekstlæsning og grammatik ......................... 252
Uwe Helm-Pedersen: Teksten i grammatikken og hvorfor ............ 257
Eva Skafte Jensen: Homografi gør dårlige vittigheder .............. 263
Kapitel 6: Pragmatik og sociolingvistik . ........................... 269
Niels Møller Nielsen: Tale er sølv. Samtale er guld. Om dialogen som
retorisk persuasion ......................................... 271
Jan Engberg: Hvorfor sproglige betydningers natur forhindrer,
at lovtekster kan være lige forståelige for alle . ................... 279
Thora Vinther: Om at tage ordet på dansk og spansk –
i situationen . .............................................. 286
Anita Berit Hansen: Ordforrådets rolle i situationel sproglig variation
på fransk – Et mini-studium .................................. 293
Kapitel 7: Sprogvariation og sprogforandring ...................... 301
Adam Hyllested: Dixons model for sprogslægtskab ................ 303
Jens Nørgaard-Sørensen: Hvad birkebarksbrev nr. 247 gemte.
En historie fra det virkelige forskningsliv ....................... 310
Annelise Siversen: Universalier og »skjulte« forskelle; at sammenligne
sprog diakront . ............................................ 316
Jan Katlev: Honningkage og brændevin ........................... 323
Inge Lise Pedersen: Førte reformationen også til en reformation af
talesproget? ............................................... 325

indholdsfortegnelse 7
Kapitel 8: Sprogtilegnelse og sprogpædagogik ..................... 331
Peter Harder: En hajfik: Indholdssyntaks i børnehøjde ............. 333
Lars Stenius Stæhr: Ordforråd, ja – men hvorfor og hvor meget? ..... 340
Eva Dam Jensen: Spaniere er uforskammede! .................... 347
Ole Frimann Olesen: »Jeg bor på Broderskabsvej« – Om vigtigheden
af og de positive konsekvenser ved korrekt sætningsanalyse ........ 354
Steffen Krogh: Jiddisch im Rahmen eines Germanistikcurriculums.
Gedanken und Erfahrungen eines Aarhuser Germanisten . ........ 358
Ingeborg Zint-Dyhr: Fremdsprachen und globale Verständigung ..... 365
Kapitel 9: Sprogholdninger og sprogpolitik . ....................... 371
Erik Hansen: Engelsk, fransk − og tysk? ......................... 373
Martin Nielsen: Det tyske sprog – you got to love it ................ 374
Louise Denver, Christian Jensen, Inger M. Mees & Charlotte Werther:
English as a medium of instruction in higher-level education ...... 377
Hartmut Haberland & Janus Mortensen: Engelsk – et nøgleord fra
RUC til Tokyo ............................................. 385
Jens Normann Jørgensen: Vigtigt sprog ........................... 389
Kapitel 10: Ordbøger og oversættelse ............................ 395
Henrik Hovmark: Hund og menneske imellem ................... 397
Beverley Collins & Inger M. Mees: English pronouncing dictionaries
and the Scandinavian connection ............................. 403
Henning Bergenholtz: Om at købe og bruge en sav eller en ordbog ... 408
Gyde Hansen: Moderne sprogvidenskab: Oversættelsesvidenskabens
onde stedmoder? .......................................... 413
Bente Maegaard & Erling Strudsholm: Oversættelse af dansk see
til tysk i H.C. Andersens Sneemanden ........................... 416
Rita Lenstrup: Bring eller take − et deiktisk spørgsmål .............. 422
Jens Erik Mogensen: Kulturbundethed og bilingval leksikografi ...... 427
Kapitel 11: Sprogfilosofi og sprogvidenskab ....................... 435
Gunver Skytte: Fx − Om spejlinger i grammatikerens
eksempelsamling . .......................................... 437
Erling Strudsholm: Diasystemet og dets parametre, med eksempler
fra italiensk ............................................... 442
Iørn Korzen: Sprogtypologi og tænkning ........................ 449
Carl Bache: Stratifikation i Systemisk Funktionel Lingvistik: En arv
fra Hjelmslev? ............................................. 458
Peter Widell: En redegørelse for sproget ligner mere en
kogebogsopskrift end en videnskabelig afhandling ............... 465
Ole Nedergaard Thomsen: Nyt fra Funktionel Pragmatik-fronten –
FP som den sproglige komponent i en kybernetisk semiotik ....... 470

Forord
Indledning
Denne bog er vistnok den første af sin art: Den samler et meget bredt udsnit af
danske sprogvidenskabsfolk i et forsøg på at vise dansk lingvistik i dens mange
facetter. Der er det hele: Fra den klassiske fonologi (undersøgelser af lydsystemet),
syntaks (sætningsstruktur) og sproghistorie over pragmatik (sproget
som handlingsredskab) til sprogholdninger og -politik. De fleste sprogvidenskabelige
discipliner er repræsenteret. Artiklerne behandler enkeltsprog som
dansk, tysk, nederlandsk, engelsk, fransk, italiensk, spansk, russisk, jiddisch og
kalasha (i Pakistan), forskellige sproggrene, -familier og -typer, samt et større
antal sproglige varieteter som fx børnesprog, juridisk sprog, ungdomssprog,
mediespecifikke funktiolekter og historiske sprogstadier. Der indgår ligeledes
en stor mængde teksttyper i undersøgelserne, fx lovtekster, vittigheder, litteratur,
ordbøger, Ekstra Blads-artikler, e-mails, tv-aviser og mange flere.
Mange af landets forskellige lingvistiske forskningsmiljøer er kommet med,
herunder forfattere fra Lingvistkredsen, Dansk Sprognævn, Funktionel Grammatik-kredsen,
centeret LaCoMe, Danmarks Grundforskningsfonds Center
for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, Center for Leksikografi, Systemisk
Funktionel Lingvistik, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed,
Københavns Universitets Afdeling for Dialektforskning, MULINCO,
Center for Sprogteknologi, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og DAN-
FRAS. Også institutionelt og geografisk kommer vi vidt omkring: Bl.a. Københavns
Universitet (KU), Copenhagen Business School (CBS), Roskilde Universitet
(RUC), Syddansk Universitet (SDU), Aarhus Universitet (AU) og
Aarhus School of Business (ASB) er repræsenteret.
Det har fra starten været målet, at bogen skulle henvende sig til en bred
læserskare og ikke kun til fagfæller. Det gør de fleste bidrag da også, men læseren
vil nok konstatere, at der trods alt er forskel i sværhedsgrad på de enkelte
tekster. Det er også hensynet til bogens formidlende karakter, der ligger
til grund for, at de fleste artikler er på dansk. Kun ganske få forfattere har
valgt at skrive på engelsk eller tysk.
Bogen er inddelt i tematiske afsnit, idet vi dog er os bevidst, at inddelingen
også kunne have været en helt anden: Artiklerne lapper emnemæssigt i vidt
omfang over hinanden, således at grænserne imellem de forskellige temaer er
flydende. Dette er nu engang karakteristisk for en videnskab i dynamisk udvikling.
De 11 tematiske afsnit fordeler sig på følgende måde:
Kapitel 1, Fonetik og fonologi, indeholder artikler, der beskæftiger sig med sprogenes
lydsystemer og tolkningen af dem. I dansk finder der i øjeblikket en
række lydlige forandringer sted. Kendetegnende for den københavnske ar-

10 sprogvidenskab i glimt
bejderklasses sprog er det såkaldt »flade« a. Vil denne udtale fortsat være karakteristisk,
eller er den ved at forsvinde? Nye forskningsresultater tyder på
det sidste. En anden udviklingstendens, der kan iagttages i de seneste år, er, at
det danske stød tilsyneladende breder sig til ord, hvor det hidtil ikke har optrådt.
Flere af bidragene viser også den vigtige rolle, som udtale spiller i forbindelse
med fremmedsprog og fremmedsprogsindlæring. Det ses i de forskelle,
der er mellem dansk og tysk udtale af fremmedord. Et par artikler har
et pædagogisk sigte, idet de viser, at ny forskning kan benyttes i forbindelse
med beskrivelsen af de udtalevanskeligheder, som danskere har ved indlæringen
af nederlandsk og tysk.
Kapitel 2 belyser morfologi og orddannelse på nye måder − flere af artiklerne
anvender elektroniske kilder i deres undersøgelsesmetodik − og med nye resultater.
Et gennemgående tema er forandringer (jf. kapitel 7). Et velkendt suffiks
som -agtig tages op igen for at vise, at sprogbrugen til dels har ændret sig,
ja at det nu ligefrem kan optræde i funktion af adjektiv i ungdomssproget. Et
andet eksempel er i forbindelse med movering: Dansk -inde- over for tysk -inafledning
er tilsyneladende parallelle størrelser (Freundin − veninde); men billedet
snyder. Det skyldes grundlæggende systemforandringer i de to sprog,
som på flere punkter ser ud til at bevæge sig i hver sin retning. Også på aflydsområdet
blæser forandringens vinde. En nyere konkurrenceform som jagede
til jog har ikke desto mindre rod i en udvikling, der er et par tusind år gammel.
De stærke verber forsvinder over en bred front i de germanske sprog, og
aflyden får en helt ny funktion. Det nye ved bidragene består desuden i nye
udlægninger, fx af -et-afledningen i danske dialekter, der her − i konfrontation
med eksisterende grammatikker − tolkes som deverbativ. Artiklerne demonstrerer,
at også en traditionel sprogvidenskabelig disciplin som morfologien
kan rumme masser af dynamik.
Kapitel 3 rummer tekster, der undersøger spørgsmål inden for feltet ordforråd
og fraseologi, sidstnævnte beskæftiger sig med sprogets lagrede flerordsforbindelser
af enhver art. Begge forskningsområder har traditionelt stået noget
i skyggen af grammatikforskningen, men her kommer de i højere grad til deres
ret. Der gives først et kvalificeret bud på størrelsen af det tyskindlånte ordforråd
i dansk, noget som ikke tidligere har været undersøgt empirisk. Med til
ordforrådet hører også navne, som er vinklen for en analyse af det asiatiske
sprog kalasha, der har en interessant navneskik. Flere af de resterende bidrag
er − eksplicit eller implicit − fraseologiske. Af første type er et bidrag, som beskæftiger
sig med fraseologisk kategorisering, der kun kan have relevans i relation
til et specifikt formål. Forholdet mellem fraseologi og grammatik tages
op i et andet bidrag med den hensigt at påvise de to fænomeners interdependens.
Det påvises desuden, at dansk har et usædvanligt rigt inventar af bevægelsesverber
+ spatialpartikel, der muliggør kodning af meget fine rumlige
betydningsnuancer. Den sprogteknologiske kortlægning af ordforrådet er
genstand for kapitlets sidste bidrag.
I bogens kapitel 4, Syntaks og semantik, der er det mest omfattende, behandles
forskellige sprogs grammatiske opbygning ud fra forskellige vinkler. Her

indledning 11
er både undersøgelser af grammatiske fænomener i enkeltsprog og kontrastive
analyser. Til den første gruppe hører fx en korpuslingvistisk undersøgelse
af komplementsætninger med og uden at i dansk, der viser, at komplementsætninger
med relativt svært tilgængelig sproglig information typisk
indledes med at, mens konjunktionalet typisk falder bort, hvis komplementsætningen
indeholder relativt let tilgængelig information. De underordnede
sætninger i dansk behandles også ud fra deres mulighed for at blive opskrevet
til hovedsætninger, hvorved ikke blot bisætningsindlederen skifter grammatisk
status til rammepartikel, men hele sætningen ændrer karakter fra neutral
ledsætning til emotiv hovedsætning.
I de kontrastive bidrag behandles bl.a. ledstilling i tysk og dansk. Her viser
det sig, at mange af de forskelle, der formuleres i regler som fx »tid før sted på
tysk« og »sted før tid på dansk« snarere kan anskues som ligheder, fordi de er
udtryk for det samme princip, nemlig at jo tættere et led indholdsmæssigt er
knyttet til verbet, jo tættere står det rent fysisk på dette. Princippet manifesterer
sig imidlertid forskelligt, fordi verbet har forskellig placering på de to
sprog. Forskellene mellem dansk og tysk undersøges også i forbindelse med
fortidsformerne præteritum og perfektum, der ikke blot bruges forskelligt på
de to sprog, men også har forskellig anvendelse i tysk tale- og skriftsprog. Forklaringen
herpå er, at formerne i talesproget bruges til at udtrykke aspekt,
mens de i skriftsproget (og i dansk) bruges til at udtrykke tempus.
En del af bidragene indskriver sig med deres analyser i nye teoridannelser.
Konstruktionsgrammatikken bruges som afsæt for en nytænkning af de traditionelle
valensroller, hvor der over det leksikalsk forankrede valensniveau ses
et konstruktionsniveau, der bl.a. giver mulighed for et mere nuanceret syn på
den tyske etiske dativ. Konstruktionsgrammatikken og korpuslingvistikken
indgår i et frugtbart samarbejde i forsøget på at generere ny viden om konstruktionen
[NPNOM-SING + NPDAT-DEF], fx Keine Macht dem Stress! Den lingvistiske
supertypeteori indgår bl.a. som forklaringsmodel for, hvorfor danske meteorologer
i højere grad end italienske bruger inkluderende vi, og den danner
desuden udgangspunkt for en diskussion af forskellen mellem de to modtagerorienterede
sprog dansk og engelsk.
Kapitel 5 har tekstlingvistik og diskursanalyse som sin genstand og byder på
nye analyser af både litterære og sagprosatekster − og af de teksttyper, som
befinder sig derimellem. Et nyere forskningsområde er e-mails, der her analyseres
både kommunikativt som genre og mht. den konkrete sproglige udfyldning.
Kapitlet rummer en introduktion til den sproglige polyfoniteori i skandinavisk
aftapning, hvorefter der analyseres konjunktiver hos Grass ud fra en
kombination af ny litteraturteori og pragmatik. Grundloven bruges til at demonstrere
vigtigheden af grammatisk viden ved tekstlæsning, mens tekstens
betydning for analysen af subjektet behandles i en sprogpædagogisk og systemfunktionel
kontekst. Kapitlet afrundes med en diskussion af, hvilke sproglige
træk, der gør vittigheder elendige.
I kapitel 6: Pragmatik og sociolingvistik, bevæger diskussionen sig ind på,
hvordan sproget fungerer i kommunikationssituationen. Dette behandles

12 sprogvidenskab i glimt
først ud fra et mere teoretisk synspunkt, hvor grundlaget for den vellykkede
kommunikation ses dels som deltagernes forventninger til en idealiseret konsensus,
dels som kvalificerede gæt, der inddrager situationen for at indsnævre
den sproglige tvetydighed. Og derefter i en mere praktisk orienteret analyse,
hvor den diskursive genre fremstilles som afgørende for brugen af samtalespecifikke
strategier som turtagning og valget af stilistiske varianter i ordforrådet.
Kapitel 7, Sprogvariation og sprogforandring. Sprogenes oprindelse og udvikling
har gennem tiderne været genstand for sprogvidenskabens interesse, i
nogle perioder mere, i andre mindre. I disse år er historisk sprogforskning et
meget levende forskningsområde. Vi ser, at der føres en intens teoretisk og
metodisk diskussion, der undertiden fører til at tilsyneladende upåagtede fænomener
kan tillægges en stor principiel betydning, eller at man finder forklaringer
på det, der hidtil var uforklarligt. I de artikler, som beskæftiger sig
med sprogenes forandring og variation, tages der stilling til, hvordan et grundsprog
som proto-indoeuropæisk – men ikke kun det – splittes op i flere sproglige
grene. Nyt kildemateriale, der dækker et spektrum fra middelalderlige
russiske birkebarksbreve til moderne elektroniske korpora, kan bringe helt
nye indsigter i sproglig udvikling. I artiklerne illustreres det med fænomener
fra sprog som oldrussisk, jiddisch, italiensk og spansk. Og så kan det påvises,
at reformatoren Martin Luther sandsynligvis har påvirket dansk udtale og
skrivemåde.
I kapitel 8 er der tale om den form for lingvistisk variation, der er bestemt
af den talendes beherskelse af sproget, som vi har givet overskriften Sprogtilegnelse
og sprogpædagogik. Her vises med udgangspunkt i danske og engelske
børns modersmålstilegnelse, at børn, der mangler en specifik glose, artikulerer
et bestemt leksikalsk indhold ved hjælp af en kombination af helt specifikke
syntaktiske elementer. Fremmedsprogstilegnelse behandles i to artikler
om indlæring af henholdsvis engelsk ordforråd og spanske turtagningsmekanismer
(jf. kapitel 4 og 7), og ud fra et fremmedsprogspædagogisk synspunkt
redegøres dels for sætningsanalysens nødvendighed for den sproglige forståelse
i gymnasieundervisningen, dels for fordelene ved at koncipere undervisningen
i jiddisch på universitetsniveau som kontrastsprog til tysk. Kapitlet afsluttes
med en refleksion over fremmedsproglig kompetence, der med sine
forskellige »underkompetencer« ikke fører til beherskelsen af et nyt modersmål,
men derimod til en meget samfundsnyttig evne som sprog- og kulturformidler.
Sprogholdninger og sprogpolitik er tæt forbundne begreber, der behandles i
kapitel 9, hvor der humoristisk gøres rede for danskeres henholdsvis foragt
for og begejstrede kærlighed til tysk, især tyske ord (jf. kapitel 3), danskernes
holdning til at skulle bruge engelsk som påtvunget undervisningssprog, samt
den selvfølgelighed, hvormed engelsk i dag opfattes som lingua franca i det
meste af verden. Sprogholdninger bliver til politik, når sprog gennem myndigheders
indsats placeres i hver sin ende af et hierarki med dansk og engelsk
som de vigtigste, og de typiske »flygtninge- og indvandrersprog« (kurdisk, tyr-

forord 13
kisk, urdu, osv.) som de »uvigtigste«, hvorved kundskaber i disse sprog nedprioriteres,
og megen sproglig indsigt går tabt i samfundet.
Kapitel 10. Ordbøger og oversættelse. Ordbøger kan ses som redskaber, og
rummer ofte også meget kulturhistorisk stof. I skiftende generationer af ordbøger
kan man i eksempelmaterialet iagttage, hvordan holdningen til menneskets
bedste ven, hunden, ændres gennem tiderne. Derfor forældes ordbøger
ikke; af ældre, hidtil upåagtede ordbøger kan hentes inspiration, ikke kun
i den ældre danske ordbog over »Talemaader for unge Mennesker og for
Ustuderede«, men også i den næsten ukendte svenske udtaleordbog for engelsk.
Oversættelse behandles dels teoretisk om forholdet mellem oversættelsesvidenskab
og lingvistik, dels praktisk i en korpusbaseret undersøgelse af
verbet see hos H.C. Andersen, der viser slående ligheder mellem de tyske, engelske,
franske og italienske oversættelser. Midt imellem det teoretiske og det
praktiske ligger behandlingen af leksikografiske oversættelsesproblemer dels
i en pragmatisk, dels i en kulturel kontekst.
Bogen afsluttes med kapitel 11 om mere generelle sprogvidenskabelige
problemstillinger, som har fået titlen Sprogfilosofi og sprogvidenskab. Her bevæger
forfatterne sig på forskellige abstraktionsniveauer i deres metasproglige
refleksioner: fra den humoristiske overvejelse om brugen af grammatiske eksempler,
der ikke kan undgå at afsløre forskerens egen personlighed, over
beskrivelsen af bredden i den sproglige variation over tid, sted, social gruppering,
formalitetsgrad og kommunikationskanal i det såkaldte diasystem, videre
over et forslag til typologisk inddeling af sprog på grundlag af forskelle i
den mentale strukturering af begreber, og til en mere overordnet diskussion
af sprogteoretisk karakter. Her sættes der spørgsmålstegn ved den Systemisk
Funktionelle Lingvistiks selvformulerede gæld til Hjelmslevs glossematik. Der
foreslås også en helt ny tilgang til sproglige undersøgelser, der i stedet for
empirisk beskrivelse med eksplanatorisk teoridannelse skal se sprogforskningen
som et praktisk normativt anliggende, der arbejder i tæt tilknytning til
handlings- og talehandlingsteori. Kapitlet afsluttes med godt nyt fra Funktionel
Pragmatik-fronten i et forsøg på et cross-over mellem Dansk Funktionel
Lingvistik og den ny semiotiske teori Cybersemiotikken, om mennesket og
dets plads i verden, som Funktionel Pragmatik kan integreres i som den sproglige
komponent.
Anledningen til udgivelsen er på den ene side, at vi syntes, Danmark manglede
sådan et bredt oversigtsværk om aktuelle sprogvidenskabelige emner fra
forskningens frontlinje. Men den er også et jubilæum − og afslutningen på en
æra. Docent i tysk og nederlandsk Lisbeth Falster Jakobsen, Københavns Universitet,
fyldte den 26. maj 2009 70 år, og valgte − desværre − i den anledning
at gå af efter mere end 40 års virke ved universitetet. Lisbeth Falster Jakobsen
er kendt som en skarp forsker med forkærlighed for det vanskelige stof. Hun
har i de sidste 20 år bl.a. haft en fremtrædende rolle i arbejdsgruppen omkring
Dansk Funktionel Lingvistik, som hun ud over at være flittig bidragyder
til, også har ledet og administreret med stor fornemmelse for en sådan ar-

14 sprogvidenskab i glimt
bejdsgruppes betydning for et levende forskningsmiljø. Hun har samtidig et
fagligt åbent sind og er ikke blind for vigtigheden af den brede formidling, og
det er i den ånd, udgiverne er gået til opgaven. I forsøget på at skabe så bred
interesse som muligt er vi også veget uden om den klassiske festskriftgenre,
men den opmærksomme læser vil nok bemærke nogle mere eller mindre
skjulte hilsner og henvisninger hist og her. Mange flere havde ønsket at bidrage
til værket, men den korte tidsfrist bogen havde, gjorde det nødvendigt
at være kontant med hensyn til deadlines. Vi overbringer derfor et virtuelt tillykke
fra de mange, som ikke nåede at komme med i bogen.
En af de mest brugte danske universitetsgrammatikker hedder Dæmonernes
Port af Erik Hansen. Dens titel har ofte vakt undren hos læserne, og der er
gjort mange forsøg på at fortolke den. Det viste sig imidlertid, at der ikke var
nogen hensigt andet end at vække nysgerrighed. Denne bog rummer en lignende
pudsighed i undertitlen, som vi regner med, læseren vil fornøje sig
med at gennemskue.
Københavns Universitet, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk,
den 25. februar 2009
Ken Farø, Alexandra Holsting, Niels-Erik Larsen, Jens Erik Mogensen og
Thora Vinther.