Viggo Kampmann under besættelsen - Siden Saxo

SIDEN SAXO NR. 4, 2004
– med tilbagevirkende kraft skulle vurderes strafbart at have været medlem af et ellers
lovligt politisk parti. Argumentet var, at tjenestemændene stod i et særligt forhold til
staten, og at det for enhver tjenestemand burde have været indlysende, at tilslutning
til et nazistisk parti, der arbejdede imod det grundlovsforankrede demokrati, var i
strid med en tjenestemands naturlige pligt til at vise loyalitet over for den danske stat
og dens befolkning. Få uger før vedtagelsen af loven tog tjenestemandsgrupperne
desuden initiativ til oprettelsen af et fællesudvalg, der skulle modtage, registrere og
videregive indberetninger om tjenestemænd, der angiveligt skulle have gjort sig
skyldig i uværdig national optræden.
Den endelige version af lov nr. 322 af 7. juli 1945 om oprettelsen af en ekstraordinær
tjenestemandsdomstol m.v. viste, at lovgiverne i vidt omfang fulgte det
oprindelige udkast, der var udarbejdet af Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper.
Konsekvensen blev, at auditøren fi k forelagt knap 1.100 sager, hvoraf omkring 600
førte til tiltalerejsning. Godt 300 førte til afskedigelse af tjenestemænd, ca. 100 blev
mødt med en mildere sanktion, mens ca. 200 sager førte til frifi ndelse. Afskedigelserne
fordelte sig over hele landet og over alle grader af tjenestemandshierarkiet, men kun
to, der befandt sig på øverste chefniveau, blev straffet. Udrensningen ramte dermed
et fåtal målt i forhold til det samlede antal af tjenestemænd, og nok også færre end
Kampmann havde forestillet sig. For selv om tjenestemandsdomstolen ikke gik med
fl øjlshandsker, udtrykker det relativt beskedne antal domme, at nazifi ceringen reelt
set kun i begrænset omfang prægede den offentlige forvaltning i Danmark under
besættelsen.
Efterkrigstidens kritik af lov nr. 322, og dermed af Kampmanns og tjenestemandsgruppernes
arbejde, har været hård. Det kan da heller ikke nægtes, at også Kampmanns
engagerede og anstændige etiske oprør imod nazismens fortrædeligheder fi k ridser i
lakken, da den retslige skueproces efterfulgte befrielsen. Den helt specielle stemning,
der i sommeren 1945 prægede store dele af befolkningen i almindelighed, og modstandsfolk
i særdeleshed, har utvivlsomt givet den juridiske objektivitet svære vilkår.
En stærk politisk overbevisning hos de, der bedriver jura, vil altid være problematisk.
Det eksemplifi ceredes også i dette tilfælde, hvor Kampmann og tjenestemandsgruppernes
øvrige kompetente medlemmer var med til at videreføre det lovmæssige
miskmask, der også er en del af besættelsestidens historie.
Jesper Skov er cand.mag. og arkivar ved Rigsarkivet
Litteratur:
Kampmann, Viggo: Mit forhenværende liv – i glimt, København 1971.
Kirchhoff, Hans: Samarbejde og modstand under besættelsen, København 2001.
Tamm, Ditlev: Retsopgøret efter besættelsen, København 1984.
Kilder:
Danske Tjenestemænd, 1943-1945. Frihedsmuseets arkiv.
Interview med Viggo Kampmann, maj 1974. Det Kongelige Biblioteks båndsamling.
43