Har De set den tyske professors toner? - Musikvidenskab

30
Søren Møller Sørensen
Ørsteds musikæstetik
I dialogen ‘Om Grundene til den Fornöielse som Tonerne frembringe’ lader Ørsted de
samtalende repræsentere hvert sit af tidens svar på musikæstetikkens grundspørgsmål.
Waldemar er den ‘materialistiske’ sensualist. For ham er den musikalske nydelse af
principielt samme natur som nydelsen ved de lavere drifters tilfredsstillelse, “… kun
en Sandsenydelse, noget ædlere end de fleste, men dog mindre ædel end Synets.” 41
Julius repræsenterer en psykologisk associationslære, der opfatter den musikalske
skønhedsoplevelse som en tillært færdighed, som i fortællingen om hin musicus, der
pryglede sin hund, hvergang et bestemt stykke blev spillet, og derved bragte det såvidt
“… at Hunden tilsidst af sig selv skreg, naar han kom til de med Prygel ledsagede Steder,
saa at den, som ikke kjendte Kunstgrebet maatte troe, at Hunden skreg over Mislyden i
Musiken.” 42
Felix er den romantiske entusiast, der vogter de musikalsk frembragte følelser i sit
inderste “skjult for alle Sophister”.
Alexander er rationalisten, der tilskriver skønhedsoplevelsen en bevidst opfattelse
af værkets og interpretationens kunstfærdighed.
Ernst, der senest og først på Felix’ opfordring træder ind i samtalen, repræsenterer
Ørsteds opfattelse:
Felix: … Hvor meget klogere end vi, med vore Grublerier, har ikke Ernst været,
som ganske tavs har siddet og malet Figurer i Sandet, medens vi have talet. Ikke
sandt Ernst, Du har været fordybet i Mathematiken, medens vi strede om Tonekunstens
Virkninger.
Ernst: I Mathematik og Musik tillige. Jeg forögte, at tegne en Treklang.
Julius: Den tegning havde jeg vel Lyst at see; thi jeg har endnu aldrig seet en Tone.
Ernst: Tonen selv, som kun er en Fornemmelse i Höreorganet, kan Du naturligvis
ikke see; men den hele Virksomhed, hvorved denne Fornemmelse opvækkes,
dens hele indre Mechanismus kan giöres synlig.
Julius: Nemlig?
Ernst: Ved at frembringe Toner på bestövede Glas eller Metalplader. Har Du der
ei seet, hvorledes Stövet ordner sig i bestemte regelmessige Linier, og danner allehaande
Figurer?
Julius: Jo, dette erindrer jeg for længesiden at have seet af Chladni. Han viste os,
at naar man paa saadanne Plader frembragte en Tone, saa opstod, som ved et
Trylleslag, en skjön og regelmessig Figur. Han sagde os, at dette kom deraf, at
visse symmetrisk beliggende Dele bleve satte i en zittrende Bevægelse, medens
andre bleve i Hvile. Naar et Bueströg ikke frembragte en Tone, men en blot skurrende
lyd, saa fremkom heller ingen skiön eller symmetrisk Figur. 43
Den tegning havde vi vel lyst at se. Javist, i en tankeverden, hvor synssansen står ved
41 Ørsted 1808a, s. 7.
42 Ibid. s. 10.
43 Ibid. s. 21-22.
MUSIK & FORSKNING 28 · 2003 – © DEPARTMENT OF MUSICOLOGY, UNIVERSITY OF COPENHAGEN