Højtidskalenderen 2013 - Foreningen Nydansker

More documents

Recommendations

Info

MARTs Kvindernes Internationale Kampdag — 8. marts – fN dage Dette er en mærkedag for kvinders stilling i verden. Dagen markeres også af FN, og i mange lande er det en national helligdag. Kvindernes internationale kampdag blev indstiftet i 1910, og i 1977 anbefalede FNs generalforsamling medlemsstaterne at fejre Kvindernes Internationale Kampdag. I mange lande fejres dagen ved at give kvinder blomster. FNs dag for bekæmpelse af racediskrimination — 21. marts – fN dage Den 21. marts 1960 dræbte det sydafrikanske politi 69 mennesker i byen Sharpeville ved en fredelig demonstration mod apartheid-lovene. Det er baggrunden for, at FN i 1966 valgte denne dag til at sætte fokus på racediskrimination og opfordre medlemsstaterne til at styrke indsatsen for at bekæmpe racisme. Pesach — 26. marts – Jødedom Den jødiske påske fejres til minde om, dengang jøderne blev frigivet fra at være Faraos slaver i Egypten. Påskefesten kaldes også for “de usyrede brøds fest”. I det vigtigste rituelle måltid (seder), der indtages på festens første aften, er det usyrede brød den vigtigste af de mange retter. Huset renses for alt syreholdigt, og alle tallerkener, glas, knive, gafler og skeer, der har rørt ved syreholdige madvarer, skiftes ud med særligt pesachservice. De første to og de sidste to dage af pesach regnes for helligdage. Påskedag — 31. marts – Kristendom Kirkeårets vigtigste helligdag. På denne dag genopstod Jesus fra de døde. For de kristne er det en glædens og sejrens dag, hvor Jesus overvandt døden, og hvor lyset overvandt mørket. Påsken fejres i Danmark ved, at man mødes til påskefrokost med familie og venner. Maha Shivratri — 10. marts – Hinduisme En fest til ære for guden Shiva, der varer én nat. Ifølge fortællinger var det denne nat, Shiva blev gift med gudinden Parvati. De fleste faster hele natten, og man mødes i templet for at tilbede Shiva-lingam - en sten eller en figur, der symboliserer den kraft og energi, som de mandlige og kvindelige kønsorganer tilsammen repræsenterer. Shiva Lingam repræsenterer både seksuel energi og energi udviklet ved seksuel afholdenhed. Tilbedelsen sker ved, at man hælder en blanding af mælk, yoghurt, honning og rosenvand ud over Shiva-lingam. Traditionen foreskriver, at den, der siger Shivas navn i fuld koncentration og tilbedelse under hele festen, vil blive fri for dårlig karma. Når solen står op, kommer man mandler i den mælkeblanding, der blev hældt ud over Shivalingam, og drikken bliver delt ud til deltagerne. Palmesøndag — 24. marts – Kristendom Palmesøndag indtræffer altid præcis en uge før påskedag. Navnet stammer fra Matthæusevangeliets beretning om Jesu indtog i Jerusalem søndagen før den jødiske påske (pesach). Han red på et æsel og de, der havde hørt om ham, hyldede ham som en konge ved at vifte med palmeblade og lægge palmegrene foran ham på vejen til Jerusalem. Skærtorsdag — 28. marts – Kristendom Påskens første helligdag. Bibelen fortæller, at Jesus på denne dag tilberedte et traditionelt jødisk påskemåltid, som han spiste sammen med sine disciple – et måltid, der senere er blevet kendt som ”den sidste nadver”. Jesus vidste, at én af hans disciple havde forrådt ham, og at hans dage derfor var talte. Den sidste nadver genfindes i dag i det kristne ritual ’nadveren’, hvor præsten deler vin og brød ud til kirkegængerne, idet han fortæller dem, at det er Jesu blod og legeme, de indtager. No-rooz — 20. marts No-rooz er markeringen af det nye år og har sine rødder helt tilbage til zoroastrianismen, en af de allerførste monoteistiske religioner. Dagen fejres i dag i flere lande, særligt i Iran, der har beholdt fejringen, selvom den ikke er muslimsk. No-rooz fejres ved at tænde bål og spise festmåltider med familie og venner. Langfredag — 29. marts – Kristendom Til minde om Jesu lidelse på korset. Navnet ”langfredag” vidner om, at det var den længste dag for Jesus, nemlig dagen, hvor han måtte lide døden på korset. I kirkerne er langfredag sorgens dag, og gudstjenesten bærer præg af Kristi lidelse og død. Mange steder flages der på halvt langfredag. man tir ons tor fre lør søn 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Højtidskalenderen 2013 af Foreningen Nydansker Holi — 27. marts – Hinduisme En af de mest populære hindufester. Den kaldes også for “farvernes fest”, og fejringerne varer i op til fire dage. Man omfavner hinanden, driller og kaster med farvepulver. Der bliver tændt bål på gaden, og man brænder en dukke, der ligner dæmonkvinden Holika. Om hende fortælles det, at hun ville brænde sin nevø, fordi han tilbad guden Vishnu. Vishnu kom nevøen til undsætning, og det endte med, at Holika selv blev brændt. Holi-festen bliver normalt ikke fejret af tamiler, men af andre hinduer. Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet
APRIL 2. Påskedag — 1. april – Kristendom Sidste helligdag i påsken. Hana Matsuri — 8. april – Buddhisme Blomsterfestivalen Hana Matsuri er en vigtig højtid for buddhisterne i Japan, da dette er dagen, de japanske buddhister fejrer som Buddhas fødselsdag. Børnene har blomster i håret til ære for Buddha, men også for at fejre forårets komme. Buddhisterne besøger templet, hvor de hælder duftende te ud over en statue, der forestiller Buddha som baby. Dette gør de til minde om Buddhas første bad, da guderne åbnede himlen og lod to strømme af duftende vand vaske barnet. Hanuman Jayanti — 25. april – Hinduisme Fejringen af abeguden Hanumans fødselsdag. Hanuman var halvt abe, halvt menneske og guden Ramas loyale følgesvend. Han er symbolet på styrke og energi. Før helligdagen er der en fasteperiode. På selve dagen bedes og ofres, og man læser Hanuman Chalia, som er en samling af bønner, der beskriver Hanumans liv. På denne dag er der store, farverige gadefester i Indien, hvor folk bærer figurer af Hanuman, og nogle klæder sig ud for at imitere abeguden. Tamilerne fejrer ikke denne højtid, da de ikke anser Hanuman for at være en gud. Pesach — 2. april – Jødedom Ottende og sidste dag i jødernes påske. Tamilsk nytår — 14. april – Hinduisme Man bruger dagen til at besøge familie og venner. Mange går i templet for at få gudernes og gudindernes velsignelse til at påbegynde det nye år, og der bliver lavet særlige pujai og andre arrangementer i templet. Det er en tradition at give nyt tøj og penge til familiemedlemmer - især børn forkæles ofte med nye ting i anledning af nytåret. Yom Hashoah — 7. april – Jødedom Mindedag for de jøder, der omkom under Holocaust. I Jerusalem tændes seks flammer til minde om de seks millioner jøder, der omkom i Nazi-Tyskland, og over hele Israel læses ofrenes navne op. Rama Navami — 20. april – Hinduisme Guden Ramas fødselsdag. Maden denne dag skal ligne det, en nyfødt spiser, og derfor spiser man ikke salt, gryn eller grøntsager. Yoghurt med sukker er en af de foretrukne retter. Det er almindeligt, at man læser fra ”Ramayana” - et hinduistisk heltedigt fra år 400-200 før vor tidsregning. Ramayana kredser om Ramas heltegerninger og rummer desuden moralske love, hvorfor den af mange hinduer regnes for at være et helligt skrift. Store Bededag — 26. april – Kristendom Afholdes fjerde fredag efter påske. En helligdag, der kun fejres i Danmark, og som er et levn fra de utallige bede- og bodsdage, man havde i middelalderen. Traditionen er, at man spiser varme hveder på bededagsaften. Dette kommer sig af, at heller ikke bagerne måtte arbejde på Store Bededag, og derfor solgte de aftenen før tvebakker lavet af hvede, som folk kunne tage med sig hjem og varme dagen efter. man tir ons tor fre lør søn 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Theravada nytår — 25. april – Buddhisme Nytår fejres på forskellige datoer i de forskellige buddhistiske regioner. Theravada buddhister fejrer nytåret i tre dage fra første fuldmåne i april, mens nytåret i andre buddhistiske lande finder sted i januar eller februar (se Mahayana nytår). Når nytåret fejres i april markerer det overgangen fra den tørre tid til regntiden. Man bader Buddha-figurer og sprøjter vand på munke og lærde – et ritual der ærer de højtagtede, men som også udgør en ofring, der skal sikre regn og frugtbarhed fremover. Højtidskalenderen 2013 af Foreningen Nydansker Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet
Page 1 and 2: 2013 Højtidskalenderen
Page 3: fEBRUAR Karneval — 8. - 12. febru
Page 7 and 8: JUNI Grundlovsdag — 5. juni Dagen
Page 9 and 10: AUgUsT Lailat-ul-qadr (skæbnenatte
Page 11 and 12: oKToBER Navratri-Dassehra — 5. ok
Page 13 and 14: DEcEMBER Bodhi dag (Rohatsu) — 8.

Højtidskalenderen 2013 - Foreningen Nydansker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?