6 Jeg har sat Kamma Møller stævne på Café Stiften i Århus. Jeg er spændt på at møde hende – ved godt, hvordan hun ser ud, for <strong>jeg</strong> oplevede hende synge i Tivoli Friheden en af de dejlige sommeraftener. Jeg overvejede, hvordan det var lykkedes hende, en forholdsvis ukendt sanger, at få sceneplads i Friheden, og til dette svarer Kamma, at hun bare havde ringet og spurgt, om det var okay at sende dem noget af sin musik – om de ville lytte til det? Det ville de heldigvis, og herfra gik vejen til scenen som opvarmning for nogle af de store navne, der spiller til fredagskoncerterne. Hvordan føles det at få sådan en mulighed? Hvordan arbejder du med det? Det er ikke så meget anderledes, end de andre ting <strong>jeg</strong> arbejder med. Vi havde en udfordring i, at vi kun må være tre på scenen, så <strong>jeg</strong> skulle lige pludselig lave det hele om, for <strong>jeg</strong> er vant til at have en trommeslager, bassist og evt. korpige og så skulle vi pludselig bare være tre. Men det har været ret fedt egentlig. Vi tog i sommerhus, sov ca. seks timer i døgnet og skyndte os at spise og ellers bare arbejde. Jeg tror, det har været sundt at prøve denne udfordring. Hvor lang tid har du været i gang med at synge og spille? Jeg har egentlig sunget og spillet altid. Jeg gik på Lauras musikskole, da <strong>jeg</strong> var helt lille, og så har <strong>jeg</strong> altid sunget i kirkekor. Da <strong>jeg</strong> blev lidt ældre, kom <strong>jeg</strong> i Konservatoriets pigekor, Aarhus pigekor og Skanderborg ungdomskor. I slutningen af efterskoletiden begyndte <strong>jeg</strong> at skrive selv. Det syntes <strong>jeg</strong>, kunne være lidt sjovt. Jeg har strakt <strong>mig</strong> fra at være med i et heavyband til at spille klassisk klaver – en fantastisk tid med meget musik og afprøvning af forskellige genrer. Stille og roligt begyndte <strong>jeg</strong> at lave min egen musik - <strong>jeg</strong> elsker at skrive musik. Foto: Fotograf Maria Volthers Jeg kommer fra Skanderborg, hvor der for år tilbage var noget, der hed ’koncert med en kendt’. Jeg indsendte nogle demoer og fik lov at spille med. Jeg søgte også Skanderborg kommunes talentpulje om et legat og endte med at få 20.000 kr. til videreudvikling af min musik. Jeg valgte at tage på højskole for pengene, og her arbejdede <strong>jeg</strong> for første gang med studieteknik, hvilket er ret fedt at kunne. Ikke fordi <strong>jeg</strong> er en ørn til det, men der er meget fagsprog, når man er der. Det var også her, <strong>jeg</strong> for alvor begyndte at skrive, spille og synge i bands – vi har haft mange forskellige spillejobs, som har givet <strong>mig</strong> god erfaring. I mine tanker begynder <strong>jeg</strong> at overveje, hvor gammel Kamma egentlig er. Hun ser ung ud, men summa summarum har hun efterhånden oplevet en del. Jeg er så fræk at spørge til hendes alder og får bekræftet ungdommen: 22 år. Kamma virker både rolig, engageret og målrettet på én gang, hvilket leder <strong>mig</strong> til næste spørgsmål. Hvis du tænker fremadrettet, hvor ser du så dig selv henne? Hvad går du og drømmer om? Hvor skal det føre dig hen alt dette? Hmm, <strong>jeg</strong> ved det ikke rigtigt. Der er lige pludselig sket så meget, efter <strong>jeg</strong> har sunget i Friheden. Egentlig havde <strong>jeg</strong> slet ikke turdet håbe på, at de ville have os. Jeg vil nok bare rigtig gerne spille endnu mere af min egen musik. Det kunne været fedt at udgive en single og senere et album, hvis alt går godt. Det er et svært spørgsmål, men det kunne være helt vildt fedt, hvis nogen ville købe den, og vi kunne komme til at spille nogle fede steder. Jeg ved, du havde en EP, som du også solgte i Friheden, kom folk og købte? Ahh, det var ikke ret mange, og det havde <strong>jeg</strong> egentlig heller ikke regnet med, for folk kom jo for at høre det band, vi var opvarmning for. En EP er et musikalbum, som indeholder fra to til fem sange, den er mindre end en CD. Jeg har selv stået for alt omkring Ep’en. Den er ikke udgivet, så man kan købe den i butikker, desværre - det er det, <strong>jeg</strong> gerne vil næste gang. Vi tænker på at lave en single med et fedt nummer og få det ud til de mennesker, der måtte have lyst til at lytte til det. Vi snakker også lidt om at prøve med tre numre - det er målet lige nu. Er det dit eller jeres band? Der er jo ingen af os, der kunne klare os uden hinanden i denne sammenhæng, så det er vores, og musikken ville jo heller ikke være til på samme måde, hvis <strong>jeg</strong> bare var <strong>mig</strong> selv. Men det er min musik, som vi spiller. Hvordan har du fundet frem til de mennesker du spiller med? Jeppe spiller Saxofon, og vi fandt hinanden på højskolen helt i begyndelsen: Jeg sad og spillede i et lokale, hvor han kom og ville være med, hvilket var rigtig fedt! Og så har vi egentlig bare jammet siden. Jeg begyndte at vise ham mine numre, og han er ofte med til at arrangere dem. Søren, som spiller guitar mødte <strong>jeg</strong> også på højskolen. Hele denne sommer kører vi så bare med denne trio. Og det tror <strong>jeg</strong> godt, vi kunne finde på at fortsætte med. Vi laver selv det hele og har til vores jobs i Friheden fået hjælp af en dygtig trommeslager, Rasmus Grosell, der er manden bag alle percussions på vores ellers diskrete backtracks. Hvilken udfordring fylder mest lige nu? Det er mest at finde kontakter. Vi har materialet, så vi skal have fundet ud af at få det produceret ordentligt og at få det ud til folk. Hvordan tror du økonomien er i det? Jeg har egentlig ikke ret meget forstand på det, <strong>jeg</strong> ved bare, at der er så meget med rettigheder, som vi skal være opmærksomme på, så lige nu skal vi blive klogere på den front. Men der er jo økonomi i det, hvis det f.eks. bliver spillet i radioen rigtig mange gange og sådan nogle ting. Det at spille i Friheden er jo en fed reklame. Det var stort, da aftalen kom i hus med Friheden. 7