aage damgaards skatkammer en kunstnerisk legeplads - Heart
aage damgaards skatkammer en kunstnerisk legeplads - Heart
aage damgaards skatkammer en kunstnerisk legeplads - Heart
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
30<br />
Bjørn Nørgaard (1947- )<br />
<strong>aage</strong> <strong>damgaards</strong> <strong>skatkammer</strong> 2011<br />
Et af hovedværkerne i museets samling er Bjørn Nørgaards<br />
tableau: ”Marat – hvem var Corday?” fra 1976 . Tableauet har<br />
refer<strong>en</strong>cer til verd<strong>en</strong>shistori<strong>en</strong> og klassisk kunsthistorie . Det er<br />
<strong>en</strong> allegorisk refleksion over mordet på <strong>en</strong> af d<strong>en</strong> franske revolutions<br />
store helte Jean-Paul Marat (1743-93), der blev myrdet<br />
i sit badekar af d<strong>en</strong> unge kvinde Charlotte Corday i 1793 . I Bjørn<br />
Nørgaards tableau sidder Marat i et badekar, nøjagtigt som i<br />
det berømte klassicistiske billede af Jacques-Louis David fra<br />
1797 . Kropp<strong>en</strong> er <strong>en</strong> gipsafstøbning, som Bjørn Nørgaard har<br />
lavet af sin eg<strong>en</strong> overkrop . Rundt om badekarret er der placeret<br />
hverdags-elem<strong>en</strong>ter: Bibl<strong>en</strong>, Anders And-blade, æg, dåseøl,<br />
brød, et stearinlys samt udklip med fotografier af uk<strong>en</strong>dte og<br />
k<strong>en</strong>dte m<strong>en</strong>nesker, der har kæmpet for <strong>en</strong> sag . Et spejl danner<br />
baggrund og g<strong>en</strong>tager hele sc<strong>en</strong>eriet . Opstilling<strong>en</strong> består som<br />
i et maleri af <strong>en</strong> baggrund, <strong>en</strong> mellemgrund og <strong>en</strong> forgrund .<br />
Forgrund<strong>en</strong> udgøres af indramning<strong>en</strong>s strukturer<strong>en</strong>de grid, der<br />
inddeler tableauet i <strong>en</strong>sartede kvadrater . Badekarret udgør d<strong>en</strong><br />
dramatiske mellemgrund, hvori tableauets c<strong>en</strong>trale figur er<br />
placeret: kunstner<strong>en</strong> selv . Spejlet udgør baggrund<strong>en</strong>s perspektiviske<br />
forsvindingspunkt, hvori beskuer<strong>en</strong>s g<strong>en</strong>spejling<br />
indoptages som <strong>en</strong> aktiv del af kunstværkets indhold .<br />
”Marat – hvem var Corday?” markerer Bjørn Nørgaards overgang<br />
fra at lave politiske aktioner, hvor hesteofring<strong>en</strong> i 1970 er<br />
d<strong>en</strong> mest k<strong>en</strong>dte, til <strong>en</strong> ny g<strong>en</strong>brugsklassicisme og rumkunst,<br />
” Marat - Hvem var Corday?”, 1976-1982 .<br />
© Bjørn Nørgaard/billedkunst .dk<br />
hvor et historisk materiale føres ind i <strong>en</strong> levet nutid som <strong>en</strong><br />
sanselig materialeophobning . Blandt de c<strong>en</strong>trale materialer<br />
i skulptur<strong>en</strong> indgår kunstner<strong>en</strong>s håndskrevne dagbog<br />
med overvejelser omkring revolutionspolitiker<strong>en</strong> Marat og<br />
vanskelighederne ved at skabe et åb<strong>en</strong>t og selvforvalt<strong>en</strong>de<br />
arbejdsfællesskab som Eks-Skol<strong>en</strong> . Nørgaard aktualiserer og<br />
debatterer med ”Marat - hvem var Corday?” <strong>en</strong> blodig historie<br />
om frihed, lighed og broderskab fra d<strong>en</strong> franske revolution - og<br />
anv<strong>en</strong>der d<strong>en</strong> som historisk parallel til samtid<strong>en</strong>s <strong>kunstnerisk</strong>e<br />
eksperim<strong>en</strong>ter . Beskuer<strong>en</strong> inddrages i spejling<strong>en</strong> som vidne til<br />
kunstner<strong>en</strong>s offer på revolution<strong>en</strong>s bål .<br />
Bjørn Nørgaard var <strong>en</strong> af de c<strong>en</strong>trale skikkelser i Eks-skol<strong>en</strong><br />
samm<strong>en</strong> med kunstnere som Per Kirkeby (se s . 24), Poul Gernes<br />
(se s . 16), Peter Bonnén og Egon Fischer . I lighed med andre af<br />
Eks-skol<strong>en</strong>s kunstnere var Bjørn Nørgaard inspireret af d<strong>en</strong> tyske<br />
professor og performancekunstner Joseph Beuys (se s . 12)<br />
og d<strong>en</strong>nes skulpturelle principper og materialeeksperim<strong>en</strong>ter .<br />
Nørgaard dyrkede som Beuys de ydmyge materialer, der indgik<br />
som grundelem<strong>en</strong>ter i hans skulpturelle arrangem<strong>en</strong>ter ofte<br />
med selvmytologiser<strong>en</strong>de og krypto-spirituelle sider: kunstner<strong>en</strong><br />
som <strong>en</strong> ny frelser .<br />
ST
Change language