6 <strong>aage</strong> <strong>damgaards</strong> <strong>skatkammer</strong> 2011 Aage Damgaard, Privateje .
<strong>aage</strong> <strong>damgaards</strong> <strong>skatkammer</strong> 2011 Aage Damgaards Skatkammer – <strong>en</strong> <strong>kunstnerisk</strong> <strong>legeplads</strong> ”En <strong>kunstnerisk</strong> <strong>legeplads</strong> . For arbejdere . For m<strong>en</strong>igmand . Det er et socialt aktivt rum, og hermed m<strong>en</strong>er jeg, at 70% af d<strong>en</strong> kunst, der hænger her, også er skabt her, og det er da noget ganske <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de, som ikke andre museer har” (Billedkunstner<strong>en</strong> Robert Jacobs<strong>en</strong> ved indviels<strong>en</strong> af Herning Kunstmuseum 1977) Aage Damgaard (1917-1991) var <strong>en</strong> landsk<strong>en</strong>dt skjortefabrikant fra Herning, der fik stor succes med skjorter af navnet Angli . På Damgaards Angli-fabrikker florerede et lev<strong>en</strong>de <strong>kunstnerisk</strong> miljø præget af <strong>en</strong> række eksperim<strong>en</strong>ter<strong>en</strong>de danske og ud<strong>en</strong>landske kunstnere, som Damgaard havde inviteret til at skabe ny kunst i d<strong>en</strong> moderne skjortefabrikations rammer . Kunstnere som Piero Manzoni, Robert Jacobs<strong>en</strong>, Paul Gadegaard, Sv<strong>en</strong>d Wiig Hans<strong>en</strong>, Sv<strong>en</strong> Dalsgaard og Carl-H<strong>en</strong>ning Peders<strong>en</strong> kom til Herning og satte by<strong>en</strong> på d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> <strong>en</strong>de . Damgaards samarbejde med kunstnerne vakte stor opsigt og debat i off<strong>en</strong>tlighed<strong>en</strong> . En storm af læserbreve og et væld af artikler blev bragt i både de landsdækk<strong>en</strong>de aviser og i det lokale Herning Folkeblad, som harcelerede mod ”alt det skrald, som Herning måtte stå model til . ”Skulle det nu være kunst?” M<strong>en</strong> i realitet<strong>en</strong> udtrykte d<strong>en</strong> dristige nyskab<strong>en</strong>de kunst <strong>en</strong> dynamik lig d<strong>en</strong> fremadstorm<strong>en</strong>de tekstilindustri i sin søg<strong>en</strong> efter nye landvindinger . Herning Avantgard<strong>en</strong> og Herning som nationalt industriminde I 2007 udpegede Kulturarvsstyrels<strong>en</strong> Herning som nationalt industriminde på grund af by<strong>en</strong>s <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de opblomstring af tekstilvirksomheder i år<strong>en</strong>e 1950-1970, herunder tekstilfabrikanters evne og vilje til at trække nogle af landets bedste arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere og designere til området . Damgaard og hans storebror Mads Eg Damgaard (stifter af Egetæpper) havde især stor indvirkning på, at der blev skrevet dansk industri- og kunsthistorie i Herning i period<strong>en</strong> . ”Herning oplevede som klædeindustri<strong>en</strong>s hovedsæde et sandt økonomisk opsving i løbet af 1950’erne . At dette ”Wirtschaftswunder” tillige førte et sandt ”Kunstwunder” med sig – <strong>en</strong>dda i <strong>en</strong> sådan grad, at Herning i dag står som emblemet for allianc<strong>en</strong> mellem kapitalisme og avantgardisme – havde by<strong>en</strong> primært brødr<strong>en</strong>e Mads Eg og Aage Damgaard at takke for” . 1 Ikke nok med at Aage Damgaard gjorde sig til talsmand for kunst<strong>en</strong>s helt unyttige nytteværdi, han blev også landsk<strong>en</strong>dt for sine kulturradikale tanker om kunst<strong>en</strong>s betydning i samfundet og på arbejdsplads<strong>en</strong> . Damgaard lod allerede i 1952 <strong>en</strong> kantine indrette og udsmykke af <strong>en</strong> kunstner, hvilket var nyskab<strong>en</strong>de i tid<strong>en</strong> . I 1962 blev Damgaard formand for det nyoprettede kulturudvalg, som stod bag forslaget om oprettels<strong>en</strong> af Stat<strong>en</strong>s Kunstfond, der skulle sikre kunst<strong>en</strong> <strong>en</strong> plads i samfundet . Kunst<strong>en</strong>s betydning for Damgaard Damgaard skabte i sin tid som skjortefabrikant <strong>en</strong> stor og unik kunstsamling, og han var tillige <strong>en</strong> af de driv<strong>en</strong>de kræfter bag, at Herning blev synonym med d<strong>en</strong> mest progressive samtidskunst op g<strong>en</strong>nem 1950’erne og 1960’erne . Ing<strong>en</strong> kunne d<strong>en</strong>gang have forudset, at ”d<strong>en</strong> gale skjortefabrikants tossestreger” s<strong>en</strong>ere h<strong>en</strong> ville danne rygrad<strong>en</strong> i samling<strong>en</strong> på et statsanerk<strong>en</strong>dt kunstmuseum . Damgaard blev ofte spurgt, om det var firmareklame, der drev ham, hvilket han har afvist ved flere lejligheder . Omtale kom der dog ud af hans samarbejde med kunstnerne . M<strong>en</strong> Damgaard var primært drevet af et dannelsesperspektiv privat som samfundsmæssigt . ”Kunstinteress<strong>en</strong> ændrede alting, både på arbejdsplads<strong>en</strong> og derhjemme . Der sker noget helt uforklarligt, når kunst<strong>en</strong> får tag i <strong>en</strong> . De nye kredse, man kommer i – og det alm<strong>en</strong>e perspektiv, man får på ting<strong>en</strong>e . Man løftes op over det snævert erhvervsfaglige . Kunst<strong>en</strong> er som <strong>en</strong> slags skole” . 2 Drivkraft<strong>en</strong> for Damgaard var at integrere kunst<strong>en</strong> i hverdag<strong>en</strong> og præs<strong>en</strong>tere d<strong>en</strong> for helt almindelige m<strong>en</strong>nesker på arbejdsplads<strong>en</strong> . En <strong>kunstnerisk</strong> <strong>legeplads</strong> Damgaard ansatte kunstnerne til at skabe kunst på sine fabrikker, og de fik fuld frihed og total arbejdsro . At blive taget under Damgaards vinger som Angli-kunstner i <strong>en</strong> arbejdsperiode betød, at Damgaard betalte løn, kost og logi og stillede værkstedsfaciliteter, assistance og materialer til rådighed . Til g<strong>en</strong>gæld tilfaldt størstedel<strong>en</strong> af de værker, der blev skabt under opholdet på Angli, Damgaards samling . 7
Change language