klik her - Thingbæk Kalkminer

Rebildcentret
KALK, KILDER OG KUNST
Et natur- og oplevelsescenter i Himmerland

INDHOLDSfORTEGNELSE
PROJEKTETS UDVIKLING OG STATUS
KALK, KILDER OG KUNST
OmGIVELSER
KALK
KILDER
KUNST
HISTORIE
KALKVæREKT
møLLEGåRDEN
bUNDGAARDS HUS
NATUR- OG OPLEVELSEScENTER
RUTE 180
ORGANISERING
ARKITEKTONISK HOVEDIDé
TAGTYPER
bEVæGELSEN RUNDT I OmRåDET
ANKOmSTbYGNING
NY UDSTILLINGSbYGNING
STALD- OG LADEbYGNING
KILDER
5
6
7
8
10
12
14
15
16
17
18
19
21
22
25
26
27
29
31
33

PROJEKTETS UDVIKLING OG STATUS
Thingbæk Kalkminer har været drevet som besøgssted siden ca.
1930. Gennem mange år har det årlige besøgstal ligget på ca.
40.000, medens det de senere år er faldet til 16 - 20.000.
Det er et mål med projektet at stoppe nedgangen og igen opnå et
besøgstal på ca. 40.000.
Projektudviklingen er især foregået fra 2007, hvor Niels moes
overtog Thingbæk Kalkminer.
Gennem de sidste 6 år er der opkøbt ejendomme i området for at
give grundlaget for udbygning af besøgsstedet til Rebildcentret. I
denne periode er erhvervet bundgårds Hus, Thingbæk mølle Dambrug,
Skillingbro Dambrug, en fiskemesterbolig, samt forskellige
eng- og overdrevsarealer, således at det samlede naturareal nu er
på 50 ha.
Projektudviklingen er foregået i dialog med forskellige netværk
inden for relevante myndigheder, naturformidling, frilufisliv, turisme,
økologi og museer.
I foråret 2009 blev der nedsat en styregruppe for projektet.
I eftersommeren 2010 blev lokalbefolkningen inviteret til orientering
om centerplanerne i den nye Skillingbro Naturskole. mere
end 100 “naboer” var mødt frem, og der var kun positive tilkendegivelser
til projektplaneme.
Projektet blev i 2009 medtaget i den nye kommuneplan for Rebild
Kommune.
I efteråret 2009 gav by- og Landskabsstyrelsen plantilladelse til
at gå videre med projektet, og i begyndelsen af 2010 blev lokalplanarbejdet
påbegyndt i Rebild Kommune.
Projektet blev konkretiseret og visualiseret i samarbejde med arkitektfirmaet,
Arkitegn, Ribe og Landskabskonsulenteme, Aalborg.
centerplanerne er under stor bevågenhed, da centerområdet er
beliggende i landzone midt i en ny fredning og tillige omfattet af
NATURA 2000.
I januar 2011 blev kommunens udkast til kommuneplantillæg og
lokalplan for centerområdet godkendt af Rebild byråd tillige med
en VVm screening, og en miljømæssig konsekvensvurdering.
forslagene er 8. februar 2011 sendt i offentlig høring.
EXNERS TEGNESTUE, århus giver gennem dette hæfte sit forslag
til rammer for den videre udvikling af centerområdet.
S I D E 5 A f 3 4

SIDE 6 Af 34
KALK, KILDER OG KUNST
Kalkforekomsterne ved Thingbæk er havaflejringer fra Danientiden
for ca. 65 mio. år siden.
Gennem sidste istid bevirkede isens trykken og skuren oven på
kalken dybe sprækker med stor vandledningsevne i de øvre kalklag.
Disse sprækker har betinget Gravlevdalens talrige og meget
vandførende kilder, et enestående naturfænomen i Danmark.
Anders bundgaard erhvervede i 1905 Thingbæk møllegård samt et
stykke land ved ørnebjerg i Rebild bakker.
Han iværksatte sammen med sin søn ingeniør christian bundgaard
minedriften i Thingbæk og fra 1915 til 1940 blev minerne udgravet
og de fleste af bygningerne til minedriften opført.
Anders bundgaard indrettede i 1930’erne den ældste af minerne
som udstilling for egne skulpturer.
Kalken, kilderne og kunsten er hovedatraktionerne i et kommende
center ved Thingbæk Kalkminer.
formålet er at bevare de kulturhistoriske spor og bygninger ved
Thingbæk Kalkmine, formidle områdets natur- og kulturhistorie
samt at udbygge de nuværende besøgstilbud omkring de tre
grundpiller KALK, KILDER og KUNST.
I det følgende forsøges hovedlinierne trukket op.
Uddybende beskrivelser kan findes i projektbeskrivelsen ”Rebildcentret
– Kalk, Kilder og Kunst”.

OmGIVELSER
Thingbæk Kalkminer ligger ved det naturskønne Rebild bakker i
Nordjylland. Naturen i Rebild bakker udgøres af en mosaik af hede
og gammel forkrøblet bøgeskov. Ved foden af bakkerne springer
rene, vandrige kilder med et sjældent dyreliv.
Naturen kan opleves fra vandrestier, mountainbikeruter og ridestier.
Væsentlige dele af bakkerne græsses med får for at pleje
lyngen, og tilsvarende afgræsses Gravlevdalen med kreaturer.
I istiden blev Gravlevdalen dannet som en tunneldal, hvor vandet
strømmede sydover mod isranden. Senere, da isdækket var
forsvundet, vendte strømmen. Dalen fik afløb mod nord og overfladevandet
begyndte at erodere dalskrænterne med dybe furer.
Derved kom dalsiderne og det tilstødende bagland til at fremstå
som et særpræget bakkelandskab, hvoraf en del idag er Rebild
bakker.
Gennem sidste istid bevirkede isens trykken og skuren oven på
kalken dybe sprækker i de øvre kalklag, og netop disse sprækker
med stor vandledningsevne betingede Gravlevdalens enestående
kilder. Dynd- og andre aflejringer oven på kalken har givet artesiske
forhold, idet aflejringerne holder grundvandet tilbage.
Kun ved de få vandrige kilder er der lækager, hvor grundvandet
løber af sig selv og i store mængder. Lille blåkilde med 150 l pr
sekund er således Danmarks mest vandrige kilde, mens Thingbæk
Kilde giver 35 l pr sekund.
Rebild bakker
Thingbæk Kalkminer
Rute 180
Rebild bakker
Rebild by
S I D E 7 A f 3 4

SIDE 8 Af 34
KALK
Kalkforekomsterne ved Thingbæk er havaflejringer af limsten
(bryozokalk) fra Danientiden for ca. 65 mio. år siden. Disse aflejringer
er beliggende umiddelbart oven på kridtaflejringerne fra
Kridttiden, og som findes i store forekomster flere steder i Himmerland.
En formidling af kalk og kridt er indlysende i relation til Thingbæk
Kalkminer, og formidlingen bør koordineres med formidlingen af
de historiske kalkbrud ved Skillingbro og Vokslev m.m.
Rebildcentrets kalkformidling kan endvidere overvejes udvidet til
at omfatte hovedtrækkene i kridt- og kalkforekomsterne i Himmerland,
samt den nuværende og historiske anvendelse heraf.
Kalkbrydning ved åbent brud er foregået gennem flere generationer
ved Thingbæk, hvorimod kalkindvinding ved egentlig minedrift
kun er foregået over en kort periode.
Kalkminer er typiske tilholdssteder for flagermus om vinteren.
I Thingbæk er der 5-900 flagermus fordelt på fem forskellige arter.
Når de går i dvale, kan man se dem hænge i revner og sprækker
i kalken.
I Thingbæk Kalkminer findes fem arter af flagermus, og området er
af samme grund omfattet af Natura 2000.
En udbygning af besøgscenret vil foregå uden at forringe forholdene
for flagermus, og flagermusene vil få et særligt fokusområde
ved formidlingen i Rebildcentret.
fOTO fRA mINEDRIfTEN I THINGbæK KALKmINE
GIPSmODEL Af cImbERTYREN Af ANDERS bUNDGAARD

UNDGåRDS HUS
NY ANKOmSTbYGNING
-
THINGbæK
KILDE
KALKVæRKSRUIN
fREmDRAGET
KALKmINEN
N Y U D S T I L L I N G S -
OG fORbINDELSESbYGNING
møLLEGåRDEN
bRYLLUP I KALKmINEN
S I D E 9 A f 3 4

SIDE 10 Af 34
KILDER
Kalkundergrunden med sprækkedannelser som følge af istidsgletschere
giver helt unikke hydrologiske forhold. bakkerne på begge
sider af Gravlevdalen giver tillige basis for omfattende grundvandstilstrømninger
til ådalen med udløb gennem de store kendte
kilder, og kalken er således en forudsætning for de meget vandgivende
kilder.
Dette koncentrerede kildeområde er enestående for Danmark og
for Nordeuropa, og det er særdeles formidlingsegnet, idet det er
beliggende centralt i et af landets største og fineste naturområder
og med et stort antal besøgende.
Gravlevdalens kilder tilhører samme grundvandsmagasin og er
forenet i samme kredsløb. Undergrundens kalk kan betragtes som
kroppen, hvor kalkens sprækker udgør ”blodårerne”, der med
livgivende ”blod” føder naturen i de kendte kilder: Kovads bæk,
Ravnkilde, Lille blåkilde, Gravlev Kilde og flere andre. Kilderne
strømmer til Lindenborg å, der som en anden Aorta løber gennem
Gravlevdalen og videre til Limfjorden.
Hydrogeologiske undersøgelser viser da også, at Gravlevdalens
kilder hænger sammen, så fysiske indgreb i én kilde påvirker forholdene
i nabokilderne.
Vandet kan være op til 50 år om at tage turen fra regnvand til
kildevand.
formidlingen kan naturligt tage sit udgangspunkt i kildevandet fra
centrets to kilder, Thingbæk Kilde med 35 l/sek. og Skillingbro
Kilde med 25 l/sek.
formålet er endvidere at formidle områdets kilder i sammenhæng
med naturgenopretning, dambrugsdrift, ferskvandsfiskeri og vandmølledrift.
THINGbæK KILDE

L I N D E N b O R G å S G E N N E m L ø b G E m m E N
GRAVLEVDALEN OG KILDERNE KNYTTET
HERTIL
OVERSIGTSKORT fRA NATURSTYRELSEN.
SKILLINGbRO KILDE
THINGbæK KILDE
S I D E 1 1 A f 3 4

SIDE 12 Af 34
KUNST
billedhuggeren Anders bundgaard er opvokset i Ersted nær Thingbæk,
og han er kendt for at have udarbejdet en række skulpturer
som Gefionspringvandet på Langelinie, Københavns Rådhus og
cimbrertyren på Vesterbro i Aalborg. Anders bundgaard blev en
meget kendt kunstner – også uden for landets grænser, og han
ligger begravet på Gravlev Kirkegård.
Han indrettede atelier i tilknytning til ”bundgaards Hus”, ved
Thingbæk Kalkminer, som han i en årrække anvendte som sommerhus.
Hans gipsskulpturer har siden 1930-erne været opstillet i minegangene
og været med til at danne kulisser for de besøgende, der
siden da har gæstet besøgscentret, Thingbæk Kalkminer.
Siden 1969 er bundgaards skulpturer i minegangene blevet suppleret
med gipsskulpturer af billedhuggeren carl Johan bonnesen,
Aalborg. bundgaard døde i 1937 og bonnesen i 1933. De nuværende
udstillinger i Thingbæk Kalkminer påtænkes udbygget og
suppleret ved at etablere løbende udstillinger med især robuste
kunstgenstande som skulpturer, vandkunst m.m.
Anders bundgaard var initiativtager til kunstnergruppen ”ørnebjegkolonien”,
idet han i 1902 erhvervede et areal ved ørnebjerg
i Rebild bakker og fik opført et simpelt hus. Her mødtes han hver
sommer med en række landskabsmalere og kunstnere i perioden
1902 – 1917.
Kalkminerne har gennem årene dannet ramme om skiftende kunst-
og kulturarrangementer. fotoet herunder viser installationskunst
fra efterårsferien 2010 fra det regionale kunstsamarbejde ”Port
20:10”
SKULPTUR Af bUNDGAARD I KALKmINEN
Der kan i dag ses værker af to forskellige billedhuggere i Thingbæk Kalkminer.
Det er først og fremmest Anders bundgaards skulpturer – blandt andet forarbejderne
til cimbrertyren i Aalborg og Genforeningsmonumentet i Randers. I en særlig
grotte har Anders bundgaard skabt ”udvandrer-grotten”, der i relieffer fortæller om
udvandringen til Amerika.
I 1969 udlånte Aalborg Kommune billedhuggeren c.J. bonnesens (1868 – 1933)
gipsmodeller til Thingbæk Kalkminer, hvor de nu indgår i samlingen.
HAPPENINGS / KUNST / INSTALLATIONER

Himmerland er meget underrepræsenteret inden for billedkunst med ”ørnebjergkolonien”
som en undtagelse. mellem Ravnkilden og det nu nedrevne ørnebjerghus
holdt mindst et dusin kunstnere til i perioden fra år 1902 til 1918. De etablerede
her et kunstnerisk fællesskab i en primitivt opført bygning. De blev kaldt ørnebjergkolonien
og omfattede et antal navngivne kunstnere, især landskabsmalere.
billedhuggeren Anders bundgaard var initiativtager til kolonien.
Arbejdet med Rebildcentret har ført til et samarbejde med en lokal malerisamler,
Sven Erik østergaard, der har et stort antal malerier fra afdøde billedkunstnere fra
egnen, og herunder fra ørnebjergkolonien. Samlingen er nu erhvervet af Rebildcentret.
Den er på mere end 300 maleriet og skal danne fast udstilling i kunstcentret
i det kommende Rebildcenter.
ANDERS bUNDGAARDS måSKE mEST KENDTE VæRK, GEfIONSPRINGVANDET I KøbENHAVN LANDSKAbSmALERI Af PEDER møNSTED, EN Af KUNSTERNE TILKNYTTET øRNEbJERG KOLONIEN
S I D E 1 3 A f 3 4

SIDE 14 Af 34
1863
1905
1902 (- 1917)
1915 (- 1940)
1920
1930’erne
1937
1940
50’erne
1955
1963
1969
1970’erne
2007
2009
2010
2011 (januar)
HISTORIE
Området ved Thingbæk Kalkminen rummer mange kalkhistoriske
spor. Her er blevet udvundet kalk fra åbent brud i generationer.
Thingbæk Kilde har været opstemmet og benyttet til mølledrift og
elproduktion.
Et landkort fra 1645 (Johannes mayer) viser, at vandmøllen allerede
dengang var i drift. Thingbæk er beliggende ved et hærvejsspor,
og antageligt har der her været et tingsted - jf. navnet. Her
lå også fra gammel tid et traktørsted, og endelig findes der her et
gammelt dambrug, Thingbæk mølle Dambrug, som har et musealt
potentiale.
HISTORISK OVERSIGT
Thingbæk møllegård etableres.
Anders bundgaard erhverver Thingbæk møllegård.
bundgaard erhverver et stykke land ved ørnebjerg i Rebild bakker, hvor han opfører et hus, som bliver samlingssted
for en række landskabsmalere frem til 1917 - også kaldet ørnebjergkolonien.
Anders bundgaard og hans søn christian bundgaard i værksætter minedriften, hvor der frem til nu kun har været
et åbent brud. I denne periode udgraves minerne og de fleste af bygningerne til minedriften opføres.
Kalkværket opføres.
Den ældste af minerne indrettes til museum for Anders bundgaards skulpturer.
Anders bundgaards død. Umiddelbart efterfølgende fjernes hans atelier, der lå i forbindelse med sommerhuset
(kaldet bundgaards hus).
frem til 2. verdens krig er Thingbæk Kildes vand opstemmet til en mølledam, som føder møllehjulet. Oprindeligt
brugtes det til at male korn, men i de sidste år blev det anvendt til at lave strøm til gården og omegnens beboere.
møllehjulet blev fjernet i starten af 1940’erne.
mølledammen nedlægges.
Thingbæk mølle Dambrug anlægges, og vandet fra Thingbæk Kilde ledes nu hertil ad Thingbæk bæk.
Kalkværket og flere andre bygninger, som er blevet overføldige efter kalkproduktionen er stoppet, nedrives.
bundgaards skulpture i minen suppleres af billedhuggeren Karl Johan bonnesen.
møllegården istandsættes.
Niels moes erhverver Thingbæk Kalkminer og projektet skydes i gang.
Styregruppen til Rebildcentret nedsættes.
Skillingbro Dambrug godkendes som økologisk dambrug.
by- og landskabsstyrelsen giver plantillladelse til Rebildcentret.
Skillingbro naturskole indvies.
Rebild Kommune påbegynder lokalplanlægning af Rebildcentret.
Rebild byråd godkender udkast til kommuneplantillæg og lokalplan fra Rebildcentret, VVm schreening og miljøvurdering.
Lokalplanen sendes til offentlig høring.
NUVæRENDE OG TIDLIGERE bEbYGGEL-
SES fORHOLD VED REbILDcENTRET
A I
b I
c I
D I
E I
f E
G I
H E
I I
J I
K E
L I
m I
N I
O I
P I
Q I
R E
S E
T E
U E
V E
W E
X I
Y E
E : eksisterende I : ikke eksisterende
A
åbent kalkbrud
mølledam
Vej indtil 1970
Thingbæk bæk til 1970
Vandhjul til vandmølle
Kalkovn
Hus til virespil
Indgang til mine
Kalkværk
Udbygning
billethus
bygning, beboelse
bygning
bygning, to lejligheder
bygning
Driftsbygning
Længe til møllegården
Lade- og staldbygning
Thingbæk møllegård,
bolig
To småhuse
Garage
Udhus
bundgaards hus
bundgaards atelier
Klækkehus
å b E N T K A L K b R U D
GENNEm GENERATIONER
RøDE møLLEVEJ
J
I
V
W
H
K
møLLEDAm
X
b
Y
E
U
Q
S
T
G
P
f
P
R
THINGbæK møL-
LE DAmbRUG
O
L
N
m
VEJ 180
HObRO
c
D

KALKVæRKET
Igennem generationer er der ved den gamle Thingbæk møllegård
brudt kalk i åbent brud.
I årene 1926-1956 foregik kalkbrydningen som regulær minedrift,
hvilket dog ikke blev særlig rentabelt.
Et stort kalkværk ved den nuværende indgang til minerne blev
benyttet fra ca. 1920 til 2. Verdenskrig. En stor del af værket
blev brudt ned og fjernet i 1963, mens resten blev dækket med
overskudsjord fra minedriften. En af landets ældste kalkovne står
stadig ved minerne.
Teglværkets fundamenter og mure antages at kunne graves fri af
den skovdækkede skrænt ved siden af minens indgang. Ruinen
eller dele af denne kunne være en del af formidlingen af områdets
historie. Og som kunsten indgår i minen, kunne der også udvalgte
steder omkring mineindgangen placeres skulpturer.
Den skovdækkede skrænt ved Thingbæk Kalkmine er et nyere fænomen.
Den lange periode med åbent kalkbrud har medvirket til
et åbent landskab med lange udsigter fra dalens sider ned mod
dalbunden.
KALKVæRKET OG møLLEDAmmEN cA. 1925
KALKVæRKET cA. 1960
KALKVæRKET SET fRA VEST. fORAN KALKVæRKET SES DE åbNE KALKbRUD cA. 1960
KALKVæRKET SET bAGfRA (fRA VEST) 1925
DEN GAmLE KALKOVN bAG møLLEGåRDEN
bESøGENDE I THINGbæK
KALKmINER cA. 1935
S I D E 1 5 A f 3 4

SIDE 16 Af 34
møLLEGåRDEN
møllegården blev opført i 1863. Stuehus og mølleri var sammenhængende
med møllehjulet på længebygningens gavl.
mølledammen der blev fødet af Thingbæk Kilde var opstemmet
med overløb til møllehjulet. Voldene lå på grund af skrænten tæt
op mod stuehusets facader. Rester af vold og stensætning ses
idag i krattet bag staldbygningen.
Til møllegården hørte trelænget stald- og ladeanlæg, der på grund
af landskabsforholdene var placeret ved siden af stuehuset. Som
de gamle fotos viser havde alle møllegårdens bygninger oprindeligt
halv- og trekvartvalmede tage med stråtækning.
Stuehuset blev istandsat af arkitektfirmaet friis og molke i 1970erne.
Ydermurene blev tilføjet en skalmur og tagdækningen ændret
til tegltag. Arkitekterne forestod også en indvendig indretning
og ombygning, som fremstår intakt idag.
Stald og ladebygningerne består idag kun af to længer. bygningens
tagkonstruktion er på et tidspunkt blevet udskiftet til en manzardspærkonstruktion
i stål med pandeplader som tagdækning. Ladens
vægge fremstår som rustikke sten
Nærmere undersøgelser af møllegårdens historie og udvikling
samt registrering af bevaringsværdige bygningsdele ønskes foretaget
inden udarbejdelse af et istandsættelses- og indretningsforslag.
De foreløbige vurderinger indikerer, at ladens kampestensmur
bør bevares i det kommende byggeri, mens staldens murværk
kun delvis kan bevares
UDbYGNINGERNE TIL THINGbæK møLLEGåRD. REbILD bAKKER SES I bAGGRUNDEN.

UNDGAARDS HUS
bundgårds hus havde oprindeligt stråtækt halvvalmet tag ligesom
møllergården. Ved en nyere tagomlægning har man valgt at illustrere
det tidligere stråtags tyngde med et kraftigt tagprofil med
papdækning.
Nærmere undersøgelser af bygningens historie og udvikling samt
registrering af bevaringsværdige bygningsdele ønskes iværksat
inden udførelse af yderligere istandsættelser. billedhuggeren Anders
Jensen bundgaard (1864 – 1937).
Anders Jensen bundgaard stammer fra egnen ved Thingbæk, og
ligger begravet på den nærliggende Gravlev kirkegård.
Anders Jensen bundgaard var på Kunstakademiet elev af billedhuggeren
Stefan Sinding. Han gennemgik akademiet på rekordtid
fra 1885 til 1887.
Han udstillede på charlottenborg fra 1888 til 1937.
Efter to års ophold i Paris fik Anders Jensen bundgaard i 1893
arbejde for arkitekt Nyrop på Københavns nye rådhus. Han udførte
de fleste af granitskulpturerne på rådhusbygningen.
I 1899 fik han efter en konkurrence sin første store opgave ”Gefionsspringvandet”
på Langelinie i København. Det er senere betragtet
som bundgaards hovedværk.
Endvidere har han udført betydelige arbejder på christiansborg
bl.a. Kongeportalen og Rigsdagsportalen samt monumentet for
danske udvandrer udstillet i mindehøjen i Søndermarken i København.
Herudover har han udført Katerinebrønden i Ribe, Genforeningsmonumentet
i Randers, cimbrerstenen i Rebild, cimbrertyren i
Aalborg og mange flere.
Anders bundgaard erhvervede i 1905 Thingbæk Kalkværk med
den tilhørende Thingbæk møllegaard. Da minedriften ophørte fik
billedhuggeren ideen til at gøre gruberne til skulpturmuseum.
Som led i Rebildcentret, Kalk - Kilder - Kunst vil der blive etableret
et museum for Anders bundgaard.
bUNDGAARDS HUS ANDERS JENSEN bUNDGAARDS GRAVSTEN På GRAVLEV KIRKEGåRD
”zIONS DATTER” Af ANDERS JENSEN bUNDGAARD
S I D E 1 7 A f 3 4

SIDE 18 Af 34
NATUR- OG OPLEVELSEScENTER
Det er hensigten at etablere et natur- og oplevelsescenter, der
udvikler og koordinerer udvalgte besøgstilbud i området omkring
Thingbæk og Gravlev, og som ønskes forbundet med stier til Rebild
bakker, Rold Skov og Gravlevdalen med omkringliggende kilder.
Rebildcentret – Kalk, Kilder og Kunst er allerede omtalt i Rebild
kommunes ”Planstrategi og lokal agenda 21” fra april måned i
2007 (side 28), der er udsendt som led i den igangværende kommuneplanlægning.
Endvidere er centret omtalt i Rebild Kommunes
nye kommuneplan fra 2009.
centret skal primært fokusere på en formidling af områdets kalkforekomster
og kalkhistorie samt Gravlevdalens kilder, vandløb og
søer. Et nyskabende element i centret vil blive etablering af et
kildecenter, der med grundlag i områdets enestående kilder forventes
at kunne få såvel national som international interesse.
KUNST
I Thingbæk Kalkminer kan ses historiske kalkminer og skulpturkunst,
og det er hensigten, at kunst bliver integreret i den generelle
formidling og herved bidrager til sammenbinding KILDER af det
faglige indhold.
centret vil endvidere formidle relevante naturhistoriske og kulturhistoriske
emner fra området, samt tilbyde forskellige friluftsmæssige
aktivitetsmuligheder, naturskoleundervisning o.l.
Tilbuddene fra Thingbæk Kalkminer ønskes således suppleret med
andre tilbud, der har relevans for området, og som også tager sit
afsæt i autenticitet, faglighed og oplevelser.
KULTUR
KULTUR
centerfunktionerne påtænkes etableret i området ved Thingbæk
Kalkminer, der årligt besøges af 15 – 20.000 gæster. centret vil
overordnet blive opdelt i et kildecenter, et kalkcenter og et kunst-
center, men formidlingen af disse overordnede emner vil blive
integreret i et sammenhængende besøgscenter. I tilknytning til
de eksisterende driftsbygninger er der gode muligheder for til-
og ombygninger, hvorved der vil kunne skabes muligheder for de
nævnte formidlingsbehov.
Tilbuddene vil blive udarbejdet i samarbejde med Rold Skov Natur-
og Kulturcenter, områdets kommunale myndigheder, Himmerland-Naturstyrelsen,
Roldskov museerne, miljøcenter Aalborg,
Rebildselskabet, Rebild Kommunes turistkontor m.m.
centret vil herved kunne integreres i den samlede formidling af
regionen, hvor Himmerland er centrets naturlige opland. Der vil
især blive sat fokus på et formidlingsmæssigt KULTUR samarbejde med
naturområder som Rold Skov med Rebild bakker og Gravlevdalen,
Lille Vildmoseområdet of mariagerfjordområdet.
KALK
NATUR
KUNST
KUNST
KILDER KALK
KILDER KALK
NATUR
REBILDCENTRET - THINGBÆK KALKMINER
KILDER
KUNST
cENTRETS ELEmENTER OG AREALER:
centrets arealer på ca. 50 ha med sammenhængende naturarealer
af bøgeurskov, skov, overdrev - bl.a. kalkoverdrev, eng, sø, vandløb,
mose og kilde
Thingbæk Kilde og Skillingbro Kilde med stiforbindelser til Kovads
bæk, Ravnkilde, Lille blåkilde, Gralev Kilde, Egebæk Kilde, Lindenborg
å og Gravlev Sø m.m.
Kulturhistoriske elementer - hulveje, kalkovn, kalkgrave, spor efter
industrianlæg, historiske bygninger
Thingbæk Kalkminer med skulpturudstillinger
møllegården med stuehus, stald og ladebygning (istandsættes)
bundgaards Hus (under istandsættelse)
Kildecenter (planlagt)
Kalkcenter (udbygges)
Velkomstbygning med gårdbutik (planlagt)
KALK
KULTUR
Thingbæk mølle Dambrug
NATUR
Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer
KUNST
KILDER KALK
Skillingbro Dambrug med Skillingbro Naturskole
friluftsmæssige anlæg og tilbud, stier m.v.
NATUR
REBILDCENTRET - THINGBÆK KALKMINER
KALK
KILDER
K

RUTE 180
Rebildcentret er beliggende centralt i Himmerland i et af Danmarks
største og fineste naturområder. Den tidligere hovedvej
180 mellem Hobro og ålborg, er beliggende på en vejdæmning
umiddelbart op til centerområdet, og landevejene fra henholdsvis
Rebild og Oplev mødes ved centret.
centret er robust beliggende som del af en sammenhængende bebyggelse,
og hvor der gennem årtier har været kalkindvinding fra
åbent brud samt i en menneskealder kalkfabrikation fra Thingbæk
Kalkværk. En udbygning af besøgscentret Thingbæk Kalkminer til
Rebildcentret vil således kunne foregå i tilknytning til henholdsvis
eksisterende byggeri og tre offentlige veje.
Det er centrets intention at bidrage til en sammenhængende formidling
af især Himmerland som et samlet turistområde. I centrets
velkomstbygning vil der således også blive satset på at informere
turister i samarbejde med de himmerlandske kommunernes turistbureauer.
Rebildcentret har fået opgaven at være sekretariat for
turistprojektet ”Rute180 - din genvej til oplevelser”, som er udviklet
i et samarbejde mellem Rebildcentret og turistbureauerne
i Rebild- og mariagerfjord kommuner. Projektet har fået støtte af
LAG-Himmerland og skal realiseres gennem en forening af interessenter.
Projektet har til opgave at fremme turismen langs den
gamle hovedvej - vej 180, fra Handest i syd til Ellidshøj i Nord.
Rebildcentret arbejder endvidere på at skabe gode friluftsmæssige
tilbud på centrets naturarealer på 50 ha. bl.a. vil der blive
udlagt en vandretur i urskoven nord for Thingbæk Kalkminer og
en kilde- og engtur syd for Thingbæk Kalkminer. Vandreturene vil
blive sammenhængende med Skov- og Naturstyrelsens vandreture
i Gravlevdalen og Rebild bakker.
UDSIGT fRA THINGbæK KALKmINER mOD REbILD bAKKER
S I D E 1 9 A f 3 4

ST
KALK
UR
KULTUR
UR
ske og lægelige engenskaber
KILDER KALK
KILDER KALK
SIDE 20 Af 34
KUNST
KUNST
HEKSENS VæRKSTED
I samarbejde med Dannie Druehyld etableres Heksens
Værksted, som fokuserer på kildernes magi-
KALKfORmIDLING
Udstilling om kalk, kalkbrydning, kalkbrænding, kalkens geografiske
forhold i Himmerland - Værksteder og modeller
HImmERLANDS UDVANDRINGSHISTORIE
REBILDCENTRET - THINGBÆK KALKMINER
NATUR
Himmerlands udvandrerhistorie er symboliseret i Rebildcentret, dels ved cimbrertyren
der markerer cimbrernes udvandring til middelhavsområdet og dels ved udvandrergrotten
i minerne, der tilsvarende symboliserer udvandringen
øRNEbJERG KOLONIEN
Udstilling af malerier af afdøde kunstnere fra egnen,
og herunder fra ørnebjerg kolonien, hvor ca.
18 kunstnere mødtes i perioden 1902-1917 sammen
med Anders bundgaard
REbILDcENTRETS NATURKøD
KULTUR
KUNST KUNST
KILDER KALK
Salg af fisk og kød af høj kvalitet fra Thingbæk mølle Dambrug,
Skillingbro Dambrug og kød fra de græssende dyr i Gravlevdalen,
og dårdyr fra den lokale hjortefarm
NATUR NATUR
R E b I L D c E N T R E T m E D T H I N G b æ K K A L K m I N E R
NATURGENOPRETNING
formidling af natur og naturgenopretning i Himmerland,
blandt andet Natura 2000 og naturgenopretning af vådområder
REbILDcENTRETSNATURPLEJE
Afgræsning af arealerne med får og kvæg
Naturportal for dyr og mennesker under vej 180
beskyttelse af flagermusenes overvintringspladser i minen.
KILDEUDSTILLING
Udstillinger, værksteder og modeller om området, kilden
og vandløb. mange af de øvrige fokusområder knytter
sig til kilderne, og centret har store ambitioner om
at formidle kilderne fagligt ig med store oplevelsesmuligheder
fRILUfTSLIV
Der vil blive udlagt vandreture på centrets 50 ha naturarealer.
Vandretursfoldere vil guide de besøgende, og stierne vil blive
koblet til Naturstyrelsens stier i Gravlevdalen og Rebild bakker
REBILDCENTRET - THINGBÆK KALKMINER
NATUR NATUR
KUNSTUDSTILLINGER
Skiftende udstillinger i centret og i minen som sup-
SKILLINGbRO NATURSKOLE
Placeret i Skillingbro Dambrug, indviet 1. maj 2010.
KALK KILDER
Naturskolen tilbydes til skoler i Himmerland og økologisk Skolegård
plement til de allerede eksisterende skulpturer, evt i
forbindelse med kunstkurser.
DEN møLLEHISTORISKE SAmLING
En samling af optegnelser over op mod 10.000 vand- og vindmøller Danmark.
Indeholder fakta såvel som personlige beretninger og tegninger.
Denne skal være en del af den permanente udstilling i centret
mODEL Af LINDEbORG å
En del af vandet fra Thingbæk Kildebæk ønskes ført ind
i Rebildcenterts kilde formidling og ind i en model over
Lindenborg å og kilderne i området
DAmbRUG
Thingbæk mølle Dambrug: Arbejdende besøgsdambrug med
jorddamme. brugen af jorddamme er forældet, og dambruget
kan derved være et museumsdambrug anno 2000.
Skillingbro Dambrug: Nordjyllands første økologiske dambrug,
dette huser også Skillingbro Naturskole
VANDRETURE
Urskov, bøgeskov, kilder og engarealer
er alle en del af Rebildcentrets 50 ha.
SANSEHAVE
Til Rebildcentret hører en planteskole på godt 1ha.
Denne indeholder ”mariannes pilehave”,hvor et pileflettelaug dyrker pil i
vådbundsarealer, her ville kunne udbydes kurses til centrets besøgende,
desuden planlægges der en have med mange tilbud til de besøgende,
bl.a. delområder med kydderurter og lægeurter, og som kan bruges i
naturskolen, centrets køkken og i ”Heksens værksted”
KUNST
RUTE 180
Vej 180 som løber gennem Himmerland er hovedstenen i et turistprojekt kaldet
”Rute 180 - din genvej til oplevelse”. Projektet skal fremme turismen langs vej
180 og Rebildcentret er blevet udpeget som sekretariat herfor
bUNDGAARDS HUS
mindestue og museum for Anders bundgaard
med udgangspunkt i hans sommerhus,
hvor han i sin tid have et atelier.

ORGANISERING
Til projektets hovedemner KALK, KILDER og KUNST kan kobles
ideer, aktiviteter og faciliteter som har tilknytning til såvel natur-
som kulturdelen. En del af disse er allerede helt eller delvist
etableret i dag.
Det vil sikre et meget varieret udvalg af tilbud og oplevelser som
vil kunne appelere til et bredt publikum.
TRAPPESTEN: ”TINDbæK KALKmINE”
Rebildcentret bliver bundet i en selvejende institution, så centret
med omkringliggende arealer vil blive sikret for eftertiden, og
indtægter og tilskud vil tilfalde centret.
STYREGRUPPEN fOR REbILDcENTRET, KALK-KILDER OG KUNST:
• Himmerland-Naturstyrelsen v/skovrider
bent Egede Andersen
• Rebild Kommune v/landdistriktsudviklingskonsulent
Pia bonde
• Rebild Kommune v/turistchef Bodil Christensen
• Rold Skov Natur- og Kulturcenter, v/projektleder Uffe
Westerberg,
• Roldskovmuseerne v/museumsleder Niels Jørn
østergaard,
• Professor Per Christensen, AAU og DN
• DN´s Rebildafdeling v/fmd. Michael Wulf – også
repræsentant I kommunens Grønne Råd
• Dansk Akvakultur, Silkeborg v/seniorkonsulent Villy
Larsen,
• Friluftsrådet v/Randi Stub - også repræsenteret i
kommunens Grønne Råd
• Oplandet ved landinspektør Morten Ørtved, ”Oplev
og omegns landsbyforening”
• Projektleder Niels Moes
LøbENDE UDVIKLING
Det er hensigten, at centret skal udvikles løbende i overensstemmelse
med den overordnede ramme for projektet.
bygningsmassen skal derfor i væsentlig grad etableres som faste
ydre bygningsdele i en overordnet arkitektonisk sammenhæng,
og bygningernes indre vil blive forsøgt udformet, så der bliver
mulighed for en stor fleksibilitet og robusthed i forbindelse med
indretning til skiftende aktivitets- og udstillingsformål.
Det er målet gennem løbende udvikling af tilbud og formidling at
få en fortløbende opdatering af centret, så der etableres nye tilbud
til hver sæson. Herved vil centret kunne fastholde interessen
fra potentielle besøgende og hermed også besøgstallet.
Der vil således blive satset på fleksible formidlingsaktiviteter
frem for en stationær prestigeformidling, og der vil i formidlingen
blive fokus på dynamik og aktualitet, så formidlingen f.eks. også
kan medtage aktuelle og relevante elementer, der er udarbejdet af
besøgende kunstnere, skoleklasser og kunstkursister.
ET PROJEKT bASERET På SAmARbEJDE
Projektbeskrivelsen er udarbejdet med baggrund i adskillige forhandlinger
og drøftelser med relevante samarbejdspartnere som
Rold Skov Natur- og Kulturcenter, Rebild Kommune, Region Nordjylland,
Himmerland-Naturstyrelsen, Rebild Turistkontor, Jagt- og
Skovbrugsmuseet i Rebild, Dansk Akvakultur, økologisk Landsforening,
DN´s Rebildafdeling, lokale sportsfiskere og kanosejlergrupper,
lokale kunstnere samt lokale jordbrugere.
S I D E 2 1 A f 3 4

SIDE 22 Af 34
Ny bygning
styrker bygningsrækken
SKRæNTEN
DALEN
Ny bygning
punkt i landskabet
Kalkværksruin
kan eventuelt frilægges
ARKITEKTONISK HOVEDIDE
De eksisterende bygninger ved Thingbæk Kalkminer - Anders
bundgaards hus, møllegården samt dens stald og ladebygning,
ligger alle som perler på en snor på det flade dalterræn grænsende
op til den stejle skrænt. Thingbæk Kilde ligger i en hulning
i skrænten, mens mineindgangen ligger højere i terrænnet, hvor
også det tidligere kalkværk lå.
Den nuværende husrække på det flade dalterræn ønskes styrket
med en ny ankomst bygning, der underordner sig de eksisterende
bygningers rytme og proportioner. Endvidere ønskes på længere
sigt en ny udstillingsbygning i overgangen mellem flade og
skrænt, som forbindelse mellem de lavere liggende bygninger og
kalkminen.
Den nye udstillingsbygning tænkes markeret som et punkt i landskabet,
så det er muligt at se landskabet og skrænten som et sammenhængende
landskab, der flyder omkring bygningen.
Det gamle kalkværk lå også som et solitært markeret punkt i det
bakkede terræn.

Ankomstbygningen tænkes udført som en længebygning i slægt
med og tilpasset husrækkens gamle bygninger, der følger højdekoten
langs med vejen. Ankomstbygningen udfylder et hul i
husrækken og gør det samlede anlæg stærkere og mere markant.
Længebygningen suppleres med en bygningdel i mere organisk
udformning mod naturrummet med skrænt og kilde. Den indtegnede
bygningsform skal ses som et princip.
En ny udstillingsbygning placeres som omdrejningspunkt for bevægelsen
i anlægget. bygningen vil skabe sammenhæng mellem
bygningerne på fladen og minen på skrænten, både oplevelsesmæssigt
og funktionelt. bygningen tænkes som et punkt i landskabet
og igen skal den indtegnede bygningsform ses som et
princip.
Besøgsdambrug
GRUNDPLAN 1:500
Bundgårds Hus
Parkeringsplads
Ankomstbygning
Punktbygningen, der har udstilling i tre etager med trappe og
elevator, kan i stueetageniveau få forbindelse til møllegårdens
ladebygning med udstilling i to etager.
for at styrke formidlingen af områdets historie kan der fremdrages
spor i landskabet. Det gælder fx for fundamenter og mure fra
kalkværket, som formodes at ligge gemt i skrænten ved minens
indgang.
Desuden kan den gamle mølledam markeres. Denne strakte sig fra
skrænten og hen foran møllegården, hvor møllehjulet var fastgjort
på gavlen. bakken, der skyder sig frem mellem møllegården og
ladebygningen, er en del af den jordvold, der omgav mølledammen
og den bevares.
Røde Møllevej
Legeplads
Markering af
møllehjul
Markering afmølledam
Møllegården
udstilling,
møllesamling
Thingbæk Kilde
INDGANG
TRAffIK OG PARKERING
Ny bygning,
kunstudstilling
Ny bygning,
udstilling om kalk og kilder
Udstillingsgård
Møllegårdens stald og lade,
udstilling om kalk og kilder
HAVERUm OG TRæDæKKET SKRæNT
KILDE OG KALKmINE
UDSTILLINGER OG KUNST
bYGNINGSRæKKEN VIRKER SOm SKæRm
Kalkværksruin
Ishus
Kalkovn
Mineindgang
S I D E 2 3 A f 3 4

Bundgaards Hus
Niveau +1
1:500
Parkeringsplads
SIDE 24 Af 34
Ankomstbygningen indeholder velkomstfaciliteter; udstilling, butik
og café i stueetagen samt kontor og mødelokaler i overetagen.
bygningen består af et længehus mod vejen og en lettere karnapbygning
inspireret af naturen mod bakken. Via en overdækning og
frontmur mod sydvest skabes der forbindelse til Anders bundgaards
hus.
Den nye udstillingsbygning tænkes placeret som et punkt i landskabet,
der markerer sig midt i overgangen mellem det flade dalområde
og skrænterne langs dalens sider, hvor kalkproduktionen
fandt sted.
bygningen kan udformes på flere måder. En klar ide er et rundt cylindrisk
volumen, inspireret af den gamle kalkovn. Den runde form
Ankomsthus
Møllehuset
Mølledammen
er tydelig et punkt, som landskabet flyder uhindret omkring.
forbindelsen til udstillinger i møllegårdens stald og ladebygning
sker i niveau 00 gennem en udstillingssal, der graves ind i bakken
og som sammen med stald og ladebygningerne danner et
udstillingsgårdrum.
bygningerne ligger som perler på en snor langs vejen og danner
en skærm mod vej og parkeringsarealer. mellem og over bygningerne
er der kig til dalsidens bakkede terræn.
med bygningernes skærmende virkning bliver oplevelsen af have/
natursiden rolig og afsondret. bækken, kilden og det stejle bakkede
terræn opleves i samspil med den lave bygningsrække.
Tingbæk Kilde
Udstillingsbygning
Skulpturgården
Avlsbygning
DEN GAmLE KALKOVN
bYGNINGERNE LIGGER SOm PERLER På EN SNOR

TAGTYPER
bundgaards Hus har oprindeligt haft halvvalmet stråtag, og har for
nylig fået saddeltag med papdækning,
møllegården har ligeledes haft halvvalmet tag med stråtækning,
men har under en istandsættelse i 1970’erne fået et rødt tegltag.
begge bygninger har udnyttet tagetage.
møllegårdens stald- og ladebygning har også tidligere haft halvvalmede
stråtage.
Siden er tagkonstruktionen blevet bygget om til en stålspærkonstruktion
i manzardtagsform med pandeplader som tagdækning.
Det kan overvejes, hvilken tagformstype man skal lægge sig op
ad ved nybygning af en tilpasset længehustype. Det kunne være
et længehus med en nytolkning af en trempel, hvor tremplen kan
udnyttes til skjult indbygning af vinduer.
En trempel er en konstruktion af lave stolper beklædt med brædder,
bygget oven på ydermurene for at udvide loftsetagen på en
bygning, ofte på landbrugsbygninger.
Stald- og ladebygningens originale udtryk
med tagkonstruktion i træ og stråtag
Stald- og ladebygningens nuværende udtryk
med tagkonstruktion i stål og valmet
pandeplademanzard tag
Længehus med saddeltag Længehus med halvvalm Længehus med trempel Længehus med valmet manzardtag
GAVL På LADEbYGNING mED mANzARDTAGET bUNDGAARDS HUS mED DET NYESADDELTAG møLLEHUSET mED RøDT TEGLSTENSTAG
S I D E 2 5 A f 3 4

cirkulationsdiagram 1:500
SIDE 26 Af 34
Bundgårds Hus
Udstilling
Ankomsthus
Parkeringsplads
Café
Butik
Legeplads
bEVæGELSEN RUNDT I OmRåDET
man ankommer til anlægget fra parkeringspladsen sydøst for Røde
møllevej og ledes ind i ankomstbygningen. Her kan man ved den
centrale skranke købe billet, besøge butikken eller cafeen. Er
man kommet for at oplevet udstillingerne og minen, går man fra
ankomstbygningen videre til mindestuerne i Anders bundgaards
hus.
fra bundgårds hus bevæger man sig langs med bækken ud i det
store haverum mellem bakken og bygningerne og hen til Thingbæk
kilden, der ligger smukt i en hulning i den træbevoksede
bakke. Gennem et skår i bakken til højre for kilden ledes man ind
i den nye centrale udstillingsbygning og herfra videre til stald- og
lade-bygningens udstillingsrum.
Tilbage i den centrale udstillingsbygning benytter man en elevator
eller går ad en markant trappe op gennem udstillingsetagerne
Møllehuset
Bolig
Mølledammen
Møllesamling
Tingbæk Kilde
Avlsbygning
og slutter på den øverste udstillingsplatform, niveau +3, med
udsigt over dalen. fra øverste udstillingsetage, niveau +2, føres
man direkte ud til kalkværksruinen og kalkminens hovedindgang.
Når man kommer op fra minen igen, kan man via trappen på bakken
gå ned forbi den gamle kalkovn og videre ned gennem udstillingsgården.
Derefter kommer man forbi resterne af mølledammens
vold og selve møllegården, hvor der i stueetagens stuer tænkes
etableret en udstilling om historisk vand- og vindmølleteknologi.
Alternativt ønskes møllegården på et senere tidspunkt anvendt
som restaurant. På gavlen kan der genetableres et møllehjul, så
gårdens tidligere funktion bedre kan opleves. fra møllegården går
vejen tilbage forbi en naturlegeplads til ankomstbygningen, hvor
besøget kan afsluttes i museumsbutikken og caféen.
Udstilling: Kunst
Skulpturgården
Terrænmodel
Udstilling: kilder og kalk
Kalkværksruin
Ishus
Kalkovnen
Mineindgang

ANKOmSTbYGNING
bygningens interiør kan opleves som et sammenhængende rum,
der åbner sig mod kilden og bakken.
Skranken placeres i bygningen, så én person kan holde øje med
både ankomst, butik og arealet mellem ankomstbygningen og udstillingsbygningen.
cafeområdet kan placeres i den lette tilbygning, hvorfra der gennem
den åbne skærmfacade gives et flot kig mod kildens udspring,
udstillingsbygningen og kalkminens terræn.
Arealet mellem bundgårds hus og ankomstbygningen kan bruges
som afskærmet samlingsareal til større grupper. Der kan være
cafesiddepladser langs bækken og naturlegeområde mellem ankomstbygningen
og møllegården.
Arealet på den anden side af bækken er overfor bundgårds hus
formet som en terrasseret have – her kan placeres borde og bænke
hvor medbragt mad kan nydes.
Vareindlevering til køkkenet og affaldsdepoter indrettes ved bygningens
nordlige gavl.
Bundgårds hus
ANKOmSTbYGNING,NIVEAU 00
1:200
bEVOKSNINGEN mED TRæER OG UNDERSKOV På bAKKEN DAN-
NER I DAG Om SOmmEREN EN LUKKET mUR HELT TæT OP AD
bæKKEN.
Let overdækning
Udstilling
Toiletter
Ankomst
TIDLIGERE VAR bAKKEN VED KALKmINEN HELT fRI fOR TRæER,
HVILKET KAN SES På fOTOS Af KALKVæRKET OG møLLEDAmmEN
fRA STARTEN Af 1900-TALLET. TYNDES DER UD I TRæER OG UN-
DERbEVOKSNING, KAN mAN KOmmE TIL AT OPLEVE TERRæNETS
fORm bEDRE.
Café
Butik
S I D E 2 7 A f 3 4

Ankomstbygningens niveau +1 indrettes til et større konferencerum
og et møderum. Der kan eventuelt sættes foldedøre eller dobbeltdøre
mellem rummene. Et rummeligt kontor er placeret længst
mod syd. fra alle rum vil der kunne blive en flot udsigt mod øst
mod Rebild bakker og fra adgangsarealet og konferencelokalet tillige
flotte kig mod kilden og kalkminens bakke.
Ankomstbygningens udtryk tilpasses de øvrige længehuse i moderne
fortolkning. Der kan være en klar ide at holde bygningen
visuelt lav, så den tilpasser sig de øvrige bygninger og også indføjer
sig diskret og enkelt i landskabet. Det kunne gøres ved at
have en lys underfacade og en mørk øvre etage/tag. manzardtaget
på stalden følger dette princip, det vil længehustype med trempel
også kunne gøre.
Det er et spændende udgangspunkt, hvor der kan arbejdes med
etablering af gode udkig fra rummene, der kan blive camoufleret,
så bygningen udefra står med en enkelt og lukket trempel eller
tagflade.
SIDE 28 Af 34
ANKOmSTbYGNING, NIVEAU +1
1:200
Kontor
Toiletter
Møderum
ANKOmSTbYGNINGENS TAGfORm KAN UDføRES SOm ENTEN mANzARD
ELLER TREmPEL-KONSTRUKTION, fOR AT bEVARE bYGNINGSfAcADEN I
éN ETAGE TILPASSET DE EKSISTERENDE bYGNINGER.
Konferencelokale

N Y U D S T I L L I N G S b Y G N I N G
bygningens form og indretning skal ses som princip.
bygningen kan indeholde udstillingsarealer i tre etager med mulighed
for en åben udsigts- og udstillingsplatform på øverste niveau.
Gennem et skår i bakken kan man gå ind i nederste niveau,
kælderetagen.
Herfra kan man gå videre mod højre ind i en udstillingssal med
kig ud i et nyt gårdrum mellem den nye indgravede bygnings frie
facade og møllegårdens stald- og ladebygning. Denne sal kunne
sammen med stald og ladebygningen rumme udstillinger om kilder
og kalk.
En overdækket passage giver forbindelse videre til de gamle bygninger,
hvor der er udstillinger i niveau 00 og niveau +1. fra
niveau +1 etableres der på diskret måde vinduer i tagplanet, så
besøgende kan nyde udsigten mod øst mod Rebild bakker.
man kan bevæge sig tilbage til den runde udstillingsbygning i
niveau 00 over et befæstet areal på bakken eller gennem udstillingsalen
ved gårdrummet.
minen
Terræn
PRINcIPSNIT UDSTILLINGSbYGNING
Udsigt
Udstilling
Udstilling
Udstilling
Indgang fra haven
UDSTILLINGSbYGNING, NIVEAU 00
1:200
Udstilling: Kunst
Trappe
Landskabsmodel
Gårdrum - udstilling
Toiletter mv.
Elevator
Overgang til ladebygning
S I D E 2 9 A f 3 4

Den centrale bygning med udstilling i tre etager kunne danne en
rå og enkel ramme om kunstudstillingen. Der kan på forskellig vis
udformes dobbelthøje arealer samt små nicher med kig ud mod
kilden og landskabet i de forskellige niveauer.
Ligeledes kan trappen placeres på forskellige måder – med lige
trappeløb, rundt løb eller krum langs ydervæggen. En elevator forbinder
niveauerne.
fra niveau +1 er der udgang i niveau med kalkminens indgang.
bevægelseshandicappede kan på denne måde nå op i det bakkede
terræn og kan også besøge selve minen.
fra niveau +2, udsigtsplatformen er det muligt at overskue både
områdets bygninger, kilden, markeringen af den gamle mølledam,
resterne af kalkværket, dambruget og hele dalen med en storslået
udsigt mod Rebild bakker mod øst.
Den nye udstillingsbygning kunne udføres med enkelte elementer i
kalket overflade og/eller opbygget i kalksten, så bygningen selv på
denne måde kunne indgå i formidlingen. Niveau +1 beklædes med
mørk tagdækning af hensyn til synbarheden fra Rebild bakker.
SIDE 30 Af 34
Niveau +2
Niveau +1
Niveau 00
Niveau -1
PRINcIP SNIT I UDSTILLINGSbYGNING
Terræn
StevnS Klint og Faxe KalKbrud har gennem mange århundreder
leveret byggematerialer til KridtStenS-huSene på
StevnS og KalKStenShuSene på Faxe-egnen.
UDSTILLINGSbYGNING, NIVEAU +2
1:200
UDSTILLINGSbYGNING, NIVEAU +1
1:200
Udstilling: Kunst
Udstilling: Kunst
Trappe
Trappe
Udgang til minen
Udendørs udstillingsområde - skulptur
Bro til ladebygning

STALD- OG LADEbYGNING
Den gamle stald og lade bygning skal indeholde udstillings- og
formidlingsareal. bygningen istandsættes og der etableres trapper
og etagedæk, som giver mulighed for udstilling i to etager.
I stueetagen formidles kalkproduktion, tørvebrug og transport,
samt dambrugshistorie.
STALD OG LADEbYGNING, NIVEAU 00
1:200
Skulpturgård
Udstilling: Dambrug
Udstillingsbygning Stald og ladebygning
Ny udstilingsbygning
Udstilling: Kalk
‘Overgang til ny udstilingsbygning
S I D E 3 1 A f 3 4

På den nye førstesal formidles områdets særlige hydrologi og de
mange kilder.
Den flotte udsigt mod syd til dalen og Rebild bakker udnyttes ved
diskret indarbejdning af vinduer i tagfladen.
Der er adgang over befæstet udeareal til den centrale udstillingsbygning
og elevator.
SIDE 32 Af 34
STALD OG LADEbYGNING, NIVEAU +1
1:200
Skulpturgård
Udstilling: Kilder og hydrologi
Udendørs udstillingsområde - skulptur
Overgang til ny udstilingsbygning
PRINcIPSNIT, bYGNINGENS NYE ETAGEDæK

KILDER
Hæftet er udarbejdet af Exners Tegnestue i samarbejde med Niels moes.
Teksten i hæftets første halvdel er primært uddrag af tekster forfattet af Niels moes.
Kalk, kilder, kunst - brochure Udkast // Niels moes, 2010
Rebildcentret med Danmarks Kildecenter // Niels moes, 28.03.2007
Notet til brug for bebild kommunes lokalplanlægning for Rebildcentret, Kalk, Kilder og Kunst // Niels moes, 01.05.2010
Rebildcentret - indput til lokalplanlægning // Niels moes
Rebildcentret - Kalk, Kilder og Kunst. Et naturoplevelses center centralt beliggende i Himmerland // Niels moes 31.08.2008
Kulturhistoriske forhold // Niels moes 11.07.2010
Geologiske og hydrologiske forhold // Niels moes 11.07.2010
S I D E 3 3 A f 3 4