LISE MALINOVSKY - Galleri Henrik Gerner

LISE MALINOVSKY

Forside: Kyss, 115x75cm, olje
Copyright © All rights reserved.
Lise Malinovsky 2013
Alle foto: Galleri Henrik Gerner

LISE
MALINOVSKY
GALLERI
HENRIK GERNER
2013

PÅ MORGENKVISTEN
90X75CM
OLJE
2013
4

Lise Malinovsky
Maleren Edvard Munch er så stor en kunstnerisk udfordring, at hans værker
burde afholde alle andre kunstnere fra at nærme sig ham, undtagen i beundring.
Den danske maler Lise Malinovsky har nærmet sig Munch, i dyb beundring.
Men typisk for hende er hun blevet så inspireret og motiveret af den
store ekspressionists billeder, at mødet har givet hende mod til at tolke hans
ikoniske motiver på sit eget maleris præmisser.
Når opgaven: at male sit møde med Munch har givet Lise Malinovsky så
stor en inspiration, er det på grund af et fællesskab på tværs af tid og sted.
For det, der er det karakteristiske ved Munch, hans hensynsløse ærlighed og
ægte emotionalitet, hans stærke, ulmende farvekraft og hans voldsomme
opfattelse af formens muligheder, har for den danske maler bekræftet alt det,
som hun siden egen begyndelse har anset for at være det væsentlige ved alt
maleri.
Mod slutningen af 1970’erne var det blevet god tone, også blandt akademielever
i Danmark, at hævde, at man ikke kunne komme videre med maleriet.
Hvis en kunstners redskaber stadig var lærred, oliefarve og pensler, havde
man spærret sig selv inde i en tidslomme, mens fremtiden tilhørte de andre.
Stik modsat de fleste af dem, som Lise Malinovsky gik sammen med på Kunstakademiet
i København, mente hun ikke, at maleriet var belastet af sin egen
forhistorie. Maleriet havde netop en fremtid, fordi det i sin overvældende
historie rummede en så strålende fortid. At konfrontere denne fortid uden
forbehold kunne stadig være en kim til frihed og fornyelse. Derfor tror Lise
Malinovsky på maleriets stadig genopstandelse gennem formens og farvens
potenserede kraft og har i øvrigt gjort det lige siden.
Det var derfor, at kunstneren tidligt i sin udvikling malede sine såkaldte
parafraser. Parafraser var hendes egne tolkninger af motiver, som hun havde
fundet hos klassiske kunstnere som f.eks. Rembrandt, Philippe de Champaigne,
Manet etc. For disse klassikere fra kunsthistorien kunne hun stadig bruge til
noget, nærmest som en de få. Det er i dette selskab, at Edvard Munch hører
hjemme.
Der var en grund til, at Lise Malinovsky døbte disse tidlige værker for parafraser.
For når man benytter en parafrase – eller parafraserer slet og ret, er det
for at omskrive eller omformulere et udtryk, så det bliver mere tilgængeligt.
Først og fremmest vil det blive mere tilgængeligt for kunstneren selv. Kunstneren
genbruger og genmaler disse ældre motiver, for at de gennem denne
engagerede nytolkning i farve og form kan blive genopdaget af andre. Man
kan sige, at hvert eneste maleri af Lise Malinovsky er en omskrivning af noget,
hun har sanset. Udgangspunktet kan være et foto eller det kan være et
maleri, af f.eks. Munch. Det er dette store udgangspunkt, der inspirerer
5

og påvirker hende og nærmest tvinger hende til at genopfinde sig selv, hver
gang hun møder værker af Munch. Hver eneste gang skal hun skærpe sin
egen identitet i en malerisk proces, der først for alvor begynder dér, hvor hun
tør slippe sit forlæg. Det, som kommer ud af processen, rummer både altså noget
velkendt og noget helt nyt.
For hende var det nok at kombinere farver og skabe en figuration, så hun i takt
med billedets opståen kunne blive mindst lige så stimuleret af det, hun så, som
af den oplevelse, der havde sat maleriet i gang. Allerede da hun i starten af
1980’erne gav sig til at male, var hun overbevist om, at denne proces var nødt
til at være et personligt anliggende med et personligt motiv. Processen kunne
nærmest ikke finde sted, hvis den ikke begyndte med hende selv – og i hende
selv. Uden et engagement ville der, i hendes forstand af ordet, måske slet ikke
være noget at male. Hun måtte helt enkelt skildre det, der optog eller omgav
hende, det, som talte til hende med ægte og gennemtrængende lidenskab
og motiverede hende til at gå i aktion. Det kunne være særlige forhold i hendes
omgivelser, det kunne være kærligheden, hun havde mødt, det kunne
være det ansigt, der tonede frem, når hun så sig selv i spejlet, det kunne være
de sangere, hun havde hørt, eller det kunne være de billeder, hun havde set
i kunstbøger og på museer, og som blev ved med at betyde noget særligt.
Historisk set var det en tilbagevenden til romantikkens idégrundlag og til det
forhold, at der for en ægte romantisk kunstner ikke findes et sandere og mere
nærliggende motiv end det, der kalder på kunstnerens følelser og identifikationer.
På den måde fandt Lise Malinovsky sit eget maleri ved at prøve sig frem. Det
som hun tog med sig fra akademiet, var ikke så meget en teknisk viden som
et særligt mod. Nemlig modet til at turde være sig selv og insistere på at følge
sit eget spor blandt de mange mulige spor, der byder sig til. Hun var nødt til at
føle, at hun havde et særligt mellemværende med det, der havde stimuleret
maleren i hende. Det er dette særlige mellemværende med Edvard Munch,
der endnu engang har skubbet hende derhen, hvor hun mest foretrækker at
være.
Det er en udfordring for enhver maler er at finde emner, som føles så stærke,
påtrængende og uomgængelige, at de kræver at blive gjort synlige. Derfor
handler det for maleren om at prioritere to forhold. Det ene forhold er altid at
være så åben i sit forhold til omverdenen, at hun formår at lade sig friste af
andre. Det andet er at kunne vælge rigtigt blandt de fristelser, som hun bliver
udsat for. Lise Malinovsky har foretaget et meget modigt– nogen ville sige et
næsten dumdristigt valg ¬– da hun valgte at male sine egne variationer over
Munchs malerier. Men hendes mod er kommet hende til gode. For hun har ikke
valgt Munch for at kappes med ham. Hun har valgt Munch for at lære af ham.
For det, som Munch kunne – måske bedre end nogen anden maler i Norden
– er det, der lige fra begyndelsen har været det afgørende kunstneriske incitament
for Lise Malinovsky.
Peter Michael Hornung
(Redaktør, kunstanmelder ved Politiken)
6

MORGEN
150X115CM
OLJE
2013
7

RØD VILDVIN
120X120CM
OLJE
2013
8

KVINDE MED SIT SYGE BARN
120X120CM
OLJE
2013
9

STÅENDE KVINDEAKT
175X100CM
OLJE
2013
10

MADONNA I - III
OLJE
50X60CM
2013

ARBEJDERE I SNE
150X190CM
OLJE
2013
12

MÅNESKIN PÅ STRANDEN
65X90CM
OLJE
2013
13

FIRE PIGER I ÅSGÅRDSTRAND
140X175CM
OLJE
2013
14

15
DRENGEHOVED
90X65CM
OLJE
2013

KAREN BJØLSTAD
45X45CM
OLJE
2013
16

STUDIEHOVED AF GAMMEL ARBEJDSMAND
45X45CM
OLJE
2013
17

DAMERNE PÅ BROEN
180X200CM
OLJE
2013
18

LAURA MUNCH
45X45CM
OLJE
2013
19

BETZY NIELSEN
50X60CM
OLJE
2013
20

TO ENSOMME PÅ STRANDEN
65X90CM
OLJE
2013
21

Biography
Lise Malinovsky hørte, til tross for sin utdannelse hos Stig Brøgger, ikke til den teoretiserende
del av Kunstakademiet, og har aldri stilt med De Nye Vilde. Hun ønsket å lære teknikk og
uttrykk av de store gamle mestere og utførte i sine første verk, parafraser inkludert bilder
av Rembrandt, Philippe De Champaigne og Manet. Hun malte fra begynnelsen store,
overveldende, direkte bilder i en veldig sterk fargeordning. Bildene er mer sanset enn sett,
de uttrykker følelser og drømmer. M. maler det voldelige, den gjerrige, de sinte pøbler,
fråtsere, svindlere, de elskende. I 1986 stilte hun ut serien Vanitas I-X, en serie av blomster
bilder med detaljer som i den nederlandske 1600-tallet Still Life, understreker forgjengelighet.
Her søkte M. dermed igjen sin inspirasjon i den tidligere malerkunsten. Det første
oppholdet i Spania påvirket farger, som i stor grad ble påvirket av landets naturlige, oker,
brent umbra, sort, og hun ble fascinert av scenariet rundt tyrefekting. Her gjenoppdaget
hun sensualitet, det forgjengelige, ekstase og redsel. Den spanske maleren Francesco
Goya har vært svært viktig for M., som i hans malerier har funnet de samme gode følelsesmessige
motsetninger som hun ønsker å uttrykke. Trenden har vært mot større forenkling,
men likevel gjenkjennelige motiver, preget av kantethet. Fargevalget er preget i stor grad
av de varme naturlige farger, pålegges i tykke lag, med innslag av enkelte sterkere farger.
Oksebilder som fortsatt dukker opp, er også vitnesbyrd om fascinasjonen av temaet liv
og død. M. har også gjort grafiske arbeider og akvareller.
Utdannelse:
I lære som vever (Bodil Bødtker-Næss) 1974-76; Skolen for Brugskunst, tekstilavd. (Kirsten
Ortwed) 1976-79; Kunstakademiet i København (Stig Brøgger, Robert Jacobsen) 1979-85.
Utstillinger i utvalg
Charl. Forår 1982-83; Charl. Eft. 1983; Grønningen 1984-85, 1987-88, 1990-92, 1995; Gud og
Grammatik, Charl.borg 1984; Festival internat. de la Peinture, Cagnes-Sur-Mer, Frankrig
1985; Brandts Pakhus, Kbh. 1985; Å-udst. 1986; Påskeudst., Gal. Moderne, Silkeborg
1986-87, 1990, 1992; FIAC, Grand Palais, Paris 1987; Impulser, Trapholt 1987; bien. der Europäischen
Grafik, Heidelberg, Tyskland 1988; Kunsten 89, Charl.borg 1989; Mur og rum,
Gal. 2112, Rødovre 1992; Spejlbilleder, Fr.borgmus. 1992; European Community Young
Painters, Seoul Art Center, Korea 1993. Separatudstillinger: Gal. Henrik Kampmann 1984-86,
1989; Gal. Specta, Århus 1986; Kunstforen., Kbh. 1986 (s.m. Kristian Dahlgård Larsen); Gal.
Moderne, Silkeborg 1988, 1991, 1993-94; Gal. Brandstrup, Moss, Norge 1989, 1992; Paulina
Rieloff Gal., N.Y. 1994 (s.m. Claus Carstensen, Berit Jensen); Gal. Leo Costelli, N.Y. 1994;
Gal. DCA, N.Y. 1995.
22

Artworks
Næsehorn (1982); 2 selvportrætter (1983); J.B., en fantasi (Alfred Benzons Pr. 1983);
Begærets dunkle veje (1983, Stat. Mus. for Kunst); Parafrase over Manets Fløjtespilleren
(1985); Parafrase over Rembrandts Portræt af en gammel mand i en lænestol (1985); Ham
på hende (1985, Elers Koll., Kbh.); Hende på ham (1985, smst.); Vanitas VIII (1986, Gedved
Statsgymn. og HF Kursus); Tyren (1988); Inferno (mal.serie, 1989); Det skjulte maleri (1990,
forhallen, Stat. Mus. for Kunst, overmalet); Portræt af Robert Jacobsen (1992); Moderne
Vanitas, I-III (1993); Mig som mumie (1993); Erotiske malerier (mal.serie, 1993); Døende tyr
(1995). Udsmykninger: To mænd og fire søjler (4-delt mal., 1983, Peder Lykke Sk., Kbh.); HTbus
(1985); Danmarks Drenge (11 mal., 1986, DSB Sk., Århus); Mænd (6- delt mal., 1986, Bikuben,
Tåstrup-afd.); 12 malerier (1988, KTAS, Kbh., adm.bygn.); malerifrise (1989, Postgiro,
Høje Tåstrup, forhal); 3 mal., keramisk relief samt porcelænsfrise (1991-92, rev.fa. KPMG C.
Jespersen, Kbh.); Får og fisk i stimer (mal., u.å., Østre Landsret, 7.afd.). Utsmykning i Hotel
Refsnes Gods, Moss, Norge
Stipend
Even Nielsen 1982; Gerda Iversen 1983; Alfred Benzons Pr. 1983; Stat. Kunstfond 1984-86;
Silkeborglegatet 1986; Årets kunstner, Jyll.p. 1986; Stat. Kunstfond, det 3-årige stip. 1988;
Pacht 1993.
23

utstillingen er støttet av
GALLERI
HENRIK GERNER
HENRIK GERNERS GATE 7
1530 MOSS
TLF +47 69 25 77 75
WWW.GHG.AS
ghg@ghg.as