Postboks 38 - Redox - Aktivist
Postboks 38 - Redox - Aktivist
Postboks 38 - Redox - Aktivist
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
konstatering: »Det er absolut uforståeligt, at nogle embedsmænd stadig spørger,<br />
hvorfor mennesker som Kai Diesner skider på politiet. Ved en sådan opførsel (?)<br />
skulle de hellere spørge, hvorfor andre ikke gør det (?)«. Sådanne udtalelser tiltrak<br />
naturligvis interesse fra politiet. I marts 2000 ransagede det berlinske politi<br />
Stephan Langes lejlighed samt Blood & Honour-klubhuset i Berlin-Marzahn.<br />
Med 1500 eksemplarer konfiskerede de knap en tredjedel af hele oplaget af det<br />
124-sider lange blad »Blood & Honour« nr. 9 samt ca. 500 eksemplarer af det<br />
engelske Blood & Honour-blad. Blood & Honour-divisonsledelsen erklærede<br />
efterfølgende i slutningen af juli 2000 i en rundskrivelse, at sektionen i Berlin var<br />
opløst og inaktiv. Den centrale Blood & Honour postboks blev flyttet fra Berlin til<br />
Brandenburg og betroet til Blood & Honour-lederen Dirk Horn.<br />
Efter forbuddet<br />
Tyskland: Nationaldemokraterne og de frie nationalister<br />
Endnu i oktober 2000 blev det tyske Blood & Honour-magasin sendt videre til<br />
medlemmer og interesserede. Et vedlagt brev advarede mod at tage kontakt til de<br />
kendte Blood & Honour postbokse. Også forretningen med koncerter og nazirock<br />
kørte videre efter forbuddet. Nu var det imidlertid kun enkelte af de tidligere<br />
Blood & Honour kerneledere og andre Blood & Honour-medlemmer, der<br />
mere eller mindre organiserede og profiterede for egen regning. I april 2002 ransagede<br />
politiet i syv bundeslande 43 lejligheder og forretningslokaler tilknyttet formodede<br />
Blood & Honour-aktivister. I alt blev 30 personer pågrebet for at have<br />
fortsat den forbudte Blood & Honour-struktur. For antifascister var razziaerne<br />
ikke en overraskelse, da de til stadighed havde gjort opmærksom på, at forbuddet<br />
ikke havde opløst Blood & Honour-strukturen og at de gamle medlemmer ganske<br />
enkelt fortsatte deres gøremål.<br />
Endelig ransagede politiet i marts 2006, fire år senere, 119 steder tilhørende<br />
80 nynazister i seks bundeslande især i Sydvesttyskland, igen på grund af mistanke<br />
om fortsættelse af Blood & Honour.<br />
Det kan konstateres, at Blood & Honour som fast struktur holdt op med at<br />
eksistere allerede i 1999. Indtil 1999 var Blood & Honour i Tyskland den førende<br />
organisation inden for koncertarrangementer og handel med cd’er. Blood &<br />
Honour var klart og hierarkisk organiseret og var omgivet af en elitær og frygtindgydende<br />
myte. En stor del af handlen med illegale cd’er blev styret af Blood<br />
& Honour, og der blev stillet koncerter på benene med enorme overskud.<br />
Imidlertid kan man nu rekonstruere, at der allerede et år inden forbuddet var<br />
tegn på opløsning: Konkurrence og personlige antipatier prægede gruppen<br />
internt, mens de udadtil præsenterede sig som et forsvorent fællesskab, der uanfægtet<br />
byggede på deres myte med 25-punkts program og regelmæssige aktionsberetninger.<br />
Da den mere politiske fraktion fra Hildesheim og Hamburger Raum<br />
(sektion Nordmark) ville udvikle Blood & Honour til et »politisk kampfællesskab«,<br />
ville andre sektioner ikke følge denne plan. De opfattede nærmere sig selv som<br />
subkulturelle bander. For dem var det tilstrækkeligt at kontrollere deres afgrænse-<br />
15
Change language