Postboks 38 - Redox - Aktivist

te sig med en populistisk racisme i medierne. En tilnærmelse til den politiske
midte kunne ikke iværksættes, og partiet forblev isoleret og kunne højest vinde
delvise sejre som protestparti. Siden 1996 har NPD dog gennemført en udvikling,
der har frigjort partiet fra dette gamle mønster. Samarbejdet med Freie
Kameradschaften er intensivt i mange områder og virker godt. Mange steder sidder
folk fra Freie Kameradschaften i parlamenterne eller kommunerne for NPD
og et endnu tættere samarbejder efterstræbes stadig.
NPD er synlig og aktiv i hele Tyskland, men har placeret sine hovedaktiviteter
i de nye bundeslande, især Sachsen. Her er det lykkedes, gennem især det sociale
spørgsmål, at løsrive sig fra rollen som et lille protestparti. Nu er NPD mange
steder et seriøst alternativ for vælgerne.
Historie
NPD blev grundlagt i Vesttyskland i 1964 og tjente hovedsageligt som samlingspunkt
for nazister, der på den ene eller anden måde var aktive i Hitler-tiden. Det
lykkedes NPD at samle både den ellers så splittede nazibevægelse og en vælgerskare,
der ikke tidligere havde stemt så højreorienteret. Ved Bundesdagsvalget i
1965 fik NPD to procent af de afgivne stemmer, og i 1969 oplevede partiet sit
absolutte højdepunkt, da det kom ind i syv landdage, blandt andre Baden
Württemberg med 9,8 procent. På trods af succesen, lykkedes det ikke for NPD
at komme ind i Bundesdagen i 1969, da partiet lige akkurat ikke fik nok stemmer.
Efter dette nederlag svækkedes partiet pga. interne kampe om retningen.
Medlemmerne flygtede, og tilbagegangen stoppede først efter murens fald og
Tysklands genforening. NPD lagde deres indsats i det gamle Østtyskland, men
også her varede det endnu nogle år før partiet fik fodfæste. Fra 1996 var NPDs
nye strategi at forankre sig lokalt og sætte befolkningens sociale problemer på
dagsordenen. Specielt i de nye Bundeslande virkede denne strategi, hvilket kan
ses på NPDs valgsucces i Sachsen i 2004, og Mecklenburg Vorpommern i 2006.
Strategiændringen
Tyskland: Nationaldemokraterne og de frie nationalister
I firserne og begyndelsen af halvfemserne markedsførte NPD hovedsagligt sig
selv med en aggressiv racisme og en påtaget naiv fremmedfjendtlighed og forsøgte
at finde en udvej fra deres politiske isolation. Murens fald havde medført en stigende
opbakning til nationalisme og fremmedfjendtlighed i alle samfundsgrupper.
Den politiske midte reagerede også på dette, ved at afskaffe dele af asylretten
og indføre yderligere stramninger på udlændingeområdet. Temaerne migration
og integration var dermed allerede besat af midterpartierne, dog med en
tydelig højredrejning, og de fleste vælgere som var enige i den racistiske politik,
kunne på denne måde undgå at stemme på et højreekstremt parti som NPD.
Hertil kommer at andre højreorienterede partier som Republikanerne og
DVU flyttede sig længere ud på højrefløjen, hvor de begyndte at give NPD modstand
i kampen om stemmerne. NPDs situation stagnerede frem til midten af
25