miljø på vinterpladsen Få et sikker havn certifikat tilmelding til ...

Fl d & Fakta december
tema-nummer
miljø på vinterpladsen
tilmelding til
marinabooking.dk
reddet af hjertestarter
2012
Årgang 13, nr. 4
medlemsblad For Foreningen
aF lystbÅdehavne i danmark
Få et sikker havn
certifikat

Fl d & Fakta
Flid & Fakta udkommer 4 gange årligt og er Foreningen af Lystbådehavne
I Danmarks officielle medlemsblad. Oplag: 650 eksemplarer.
Gengivelse af bladets indhold er tilladt med behørig kildeangivelse.
Debatindlæg, faglige oplysninger, spørgsmål til juristen, gratis køb/salg/
bytteannoncer for medlemshavne, oplysninger om arrangementer m.m.
er meget velkomne og sendes til:
Redaktør
Bent Kofoed-Hansen
Mail: redaktionen@flidhavne.dk
Telefon 5149 0542
FLID
Idrættens Hus
2605 Brøndby
deadlines for Flid & Fakta i 2013:
Nr. 1-2013 11. februar 2013
Nr. 2-2013 6. maj 2013
Nr. 3-2013 6. september 2013
Nr. 4-2013 8. november 2013
annoncer
Pris pr. blad:
1 hel side (b200 x h287 mm): kr. 4.000
(bagsiden b150 x h287 mm dog kr. 5.000)
½ side (b200 x h141 mm): kr. 2.600
¼ side (b200 x h68 mm): kr. 1.850.
Til medlemmer af FLIDs leverandørnetværk ydes der 10% rabat på de
anførte priser ved samtidig tegning af 4 udgivelser.
Pris for reklameindstik er kr. 5.000 for det første A4-ark. Efter-
følgende ark kr. 500 pr. ark. Alle priser tillægges gældende moms.
Salg af annoncer
Jesper Højenvang
FLIDs sekretariat
Telefon 4345 4360
Mail: jesper@flidhavne.dk
Fakturering, kursustilmeldinger og medlemsoplysninger:
Anna-Grethe Madsen, FLIDs sekretariat.
Tlf. 5149 0742. E-mail: administration@flidhavne.dk
layout og tryk
Formegon, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, telefon 4326 2484.
Denne tryksag er fremstillet på Svanemærke certificeret papir.
Forsidebillede
Molefyr i vinterstorm, Helsingør (foto: Ole Thomsen)
______________________________________________________________________________________________
Foreningen af lystbådehavne i danmark
Idrættens Hus, 2605 Brøndby
Telefon 4345 4360
Mail: info@flidhavne.dk
www.flidhavne.dk
Bestyrelsen
Søren Hald, Marselisborg (Formand)
Tlf. 2220 4548, e-mail: shald@ra.rockwell.com
Henrik Kristensen, Rungsted (Næstformand)
Tlf. 4585 8311, e-mail: havnemester@rungsted-havn.dk
Birger Isaksen, Sæby (Sekretær)
Tlf. 9846 1059, e-mail: BIIS@frederikshavn.dk
Flemming Juel, Faxe Ladeplads (Best. medlem)
Tlf. 2064 1375, e-mail: fl.juel.faxe@gmail.com
Christian Muff Jensen, Frederikshavn (Best. medlem)
Tlf. 2972 0564, e-mail: muffs@webspeed.dk
Benny Carlsen, Helsingør (Best. medlem)
Tlf. 4928 1083, e-mail: bca53@helsingorkommune.dk

sæt havnepenge op 12 tilskud 16
hvorhen 30
reddet
42
indhold
Formandens ord .................................................................. 05
En FLID-havn ....................................................................... 06-11
All inclusive for gæstesejlere ................................................ 12
FLID og Netværket HAVN ...................................................... 14-15
Store tilskud hjælper .......................................................... 16-18
Vellykket Efterårsseminar .................................................... 20-23
Finn Rossdahl hædret .......................................................... 24
tema – Miljø på vinterpladsen
Samme udfordringer ......................................................... 26-28
Regler for spulepladser ..................................................... 30-31
Fjernelse af bundmaling .................................................... 32-33
Kom nemt i gang .............................................................. 34
Uddannelseskatalog 2013 .................................................... 36
Marinabooking.dk................................................................ 38
Sikker Havn certifikat ........................................................... 40-41
Hjertestarter redder liv ......................................................... 42
Medlemsfordele ................................................................... 44
Lovnyt ................................................................................. 45
FLID protesterede ............................................................... 45
Opslagstavlen ..................................................................... 46-47
Kalendernyt - Nye firmaer - Husk at indberette tal – Ændring af
dækningsperiode - Vinterens kurser
helt sikkert
40
3

CompuSoft ti lbyder som
de første i Danmark online
reservati on af udvalgte bådpladser,
online havnebetaling
og fuld selvbetjening ti l
havnens gæster.
- vi gør det lettere -
Med det nye havnesystem ’CompuMarina’ ti lbyder vi en fl eksibel platf orm ti l styring af bådpladser,
udlejning, venteliste, opbevaringsarealer og et omfatt ende kundebehandlingssystem.
Ikke at CompuSoft som sådan er ’nye’. I 2012 fejrer vi 25 års jubilæum, som den største
leverandør af IT-systemer ti l feriecentre, resorts og turist-att rakti oner i Skandinavien.
Det nye er, at vi nu ti lbyder vores produktportefølje ti l de danske lystbådehavne.
• Forhåndsreservati on via smartphone, tablet eller bærbar pc.
• Havneportal med forhåndsreservati on og online havnebetaling.
• Trådløst netværk ti l havnens gæster med havnebetaling.
• Selvbetjeningsstandere ti l havnebetaling og næsten ubegrænsede muligheder.
F.eks. sæsonkort, DMI, nyheder, havnenyt, m.m.
• Automati seret styring af ledige/optagde pladser via grønne og
røde lysdioder på liggepladsen.
• Mobil tablet ti l havnefogden ti l traditi onel opkrævning og ti l
grafi sk præsentati on af havnens belægning.
• Integreret fj ernafl æsning af strøm- og vandforbrug.
Vi ti lbyder både kablede og trådløse systemer.
CompuSoft er en vidensvirksomhed med speciale i skræddersyede it-løsninger.
Vi forhandler også produkter fra Seijsener Marina services, og ti lbyder integrerede
løsninger med det bedste fra begge verdener.
4
CompuSoft A/S :: Tlf. +45 6318 6318 :: info@compusoft .dk :: www.compusoft .dk

Et år er gået, og når vi ser tilbage på 2012, har det
været et begivenhedsrigt år for FLID, hvor vi gennem
en række nye tiltag har taget fat på at vende udviklingen
for at sikre fyldte og aktive havne. Der er brug for
nytænkning, og bestyrelsen gør sig mange tanker om,
hvordan vi kan komplettere de enkelte havne på bedste
vis. Vi skal have vendt udviklingen, hvor vi i 2012 mistede
lidt under 100.000 personovernatninger eller ca. 10 %.
Tak for det store fremmøde på efterårsseminaret ! Det
viser, at havnene står sammen og er optaget af emner
og løsningsmuligheder, der i fællesskab kan bringe os
videre. Det giver ikke mening for den enkelte havn at
markedsføre sig bredt – det gøres bedst mere bredt og
til de målgrupper, der er i Tyskland, Norge, Sverige osv.
Fut under markedsføring og online booking
Et af de nye initiativer blev præsenteret på Efterårsseminaret
– en ny fælles markedsføringsplatform under
navnet Marinabooking.dk, hvor en af mulighederne er
at kunne forhåndsreservere havnepladser online.
Jeg tror online-booking kommer uanset hvad. Spørgsmålet
er blot, om havnene/FLID vil være med til at
præge udviklingen og have indflydelse på system- og
prisstrukturen, eller om udviklingen skal lægges i hænderne
på kommercielle foretagender? I bestyrelsen er vi
ikke i tvivl og den meget flotte opbakning og de mange
tilkendegivelser på seminaret fra havne, der ønskede at
tilmelde sig den nye fælles onlinebooking viser, at det er
den rigtige vej at gå. Her en række af de mange udsagn,
der kom fra salen:
”Hvis vi vil gøre os forhåbninger om at få flere unge
mennesker til at sejle og besøge vores havne, må vi
også følge med og tilbyde en teknologi og en service,
som appellerer til de yngre generationer, og som de
regner for en selvfølge”.
”Der er en fordel ved at kunne booke en plads også
for de ældre generationer, som ikke er interesserede i
at ligge i lag som den 5. båd. Hvis man er lidt dårlig til
bens, er det vigtigt, at man kan booke en central plads i
havnen med god og nem adgang, så man ikke skal passere
søgelænderet på 5 både”.
Formandens ord
”Børnefamilier, der ankommer med barnevogne og klapvogne,
vil være interesserede i at kunne booke en plads
– f.eks. langskibs, som giver dem nem adgang med
børn og habengut”.
”Ligeledes vil bookingportalen kunne bruges af udenlandske
gæstesejlere, der ønsker at have båden liggende
i en længere periode. F.eks tyske og hollandske
sejlere, der ønsker en 2 til 3 ugers pause, før de sejler
videre mod f.eks Nord-Norge.
I FLIDs bestyrelse er vi glade for den flotte opbakning
og de positive kommentarer, der kom fra salen under
debatten. Bestyrelsen besluttede umiddelbart efter seminaret
at sætte ”det nye skib” i søen, så bookingsystemet
kan gå i luften til sejlersæsonen 2013.
Det er naturligvis en stor forandring for en del sejlere,
og der ligger et oplysningsarbejde foran os med hensyn
til, at man selvfølgelig fortsat kan være fri og uafhængig
i anløb af en havn.
Ligeledes kommer vi med et oplæg til en fælles annulleringspolitk,
som alle havne kan bruge som basis i
opstartsfasen.
Når I læser dette, har I allerede modtaget nærmere
information om systemet og tilmelding til Marinabooking.dk,
og jeg vil i den forbindelse opfordre alle
interesserede havne til hurtigst muligt at tilmelde sig
Marinabooking.dk, så vi får den nye platform solidt fra
start.
Fri os for flere afgifter
Den bebudede forhøjelse af statsafgiften på kaskoforsikringer
til lystbåde er intet mindre end en katastrofe,
der sætter den skrøbelige økonomi i mange havne under
endnu større pres, og for nye både til f.eks 1 million
kr. er det lige før, at det er billigere at leje en båd i 14
dage. Hele bådbranchen, havnene og sejlerne har ikke
brug for flere afgifter, der trækker udviklingen i den forkerte
retning. Dansk Sejlunion og FLID har på det kraftigste
protesteret til Holger K og Konen ...
God jul og godt nytår til alle
Søren Hald
5

– en Flid-havn
Fredericia
lystbÅdehavn
Af Bent Kofoed-Hansen
ADP er et begreb, der står respekt om blandt erhvervshavne.
Hvorfor nævnes dette som indledning
til en historie om en lystbådehavn? Det hører vi
om i denne artikel, hvor vi besøger Fredericia Lystbådehavn.
På samme tid en ny havn og en gammel
havn. En omfattende ombygning har skabt en
moderne og tiltalende lystbådehavn – også selvom
ombygningen knapt er færdig endnu.
I forbindelse med deltagelse i FLIDs Efterårsseminar
havde FLID & FAKTAs udsendte denne gang anledning
til at aflægge besøg i Fredericia Forenede Lystbådehavn
(FFL), hvor jeg en regnfuld efterårsdag
blev modtaget af havnefoged Bent de Jong og hans
medhjælper Cim.
Havnefoged Bent fortæller, at arealet (både land-
og vandarealet), hvor Fredericia Lystbådehavn ligger,
er ejet af ADP - Associated Danish Ports A/S.
Et aktieselskab der består af erhvervshavnene i
Fredericia, Nyborg og Middelfart. Selskabet, der er
helt fremme i téten hvad angår havnedrift, er ejet
af kommunerne i Fredericia, Nyborg og Middelfart.
Broer, huse, masteskure og tekniske anlæg på lystbådehavnen
er dog ejet af Foreningen Fredericia
Lystbådehavn selv.
en lystbådehavn i fare
Og Fredericia Lystbådehavn er faktisk en gammel
havn beliggende ved den sydlige afgrænsning af
erhvervshavnen Fredericia Havn. Her har den ligget
i mange, mange år, men i takt med at erhvervshavnen
indgik i ADP, udviklede havnen sig og fik behov
for mere plads. Lystbådehavnen var i overhængende
fare for at måtte vige pladsen og rykke et helt
andet sted hen langt uden for byen. Men takket
være en ihærdig indsats fra de to klubber i havnen,
Fredericia Sejlklub og Fredericia Motorbådsklub, lyk-
6
kedes det at komme til en forståelse med ADP og
Fredericia byråd, således at lystbådehavnen fik lov
at blive liggende, hvor den lå.
Man dannede år tilbage den selvejende institution
Fredericia Forenede Lystbådehavn (FFL), der drives i
et samarbejde mellem de to klubber. Havnen ledes
af en bestyrelse på 6 mand, hvoraf 3 mand udpeges
af hver af bestyrelserne for de pågældende
klubber for 1 år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer
sig selv, men efter en stiltiende overenskomst går
formandshvervet på skift hvert år, således at hver
klub har havneformandsposten hvert andet år. Man
kan sige, at FFL har indirekte demokrati, idet bådejerne
alene har indflydelse på havnebestyrelsens
sammensætning gennem deres valg til de respektive
klubbestyrelser. Havnebestyrelsen afholder 4-6
bestyrelsesmøder om året, hvor alt af vigtighed
besluttes.
Lystbådehavnen var over tid blevet nedslidt, for lille
og alt for umoderne. Den havde fået lov at forfalde
noget, idet ingen jo havde ønsket at investere i
havnen, hvis den skulle flytte i løbet af kort tid.
lystbÅdehavnen var i
overhængende Fare For at
mÅtte vige pladsen og rykke
et helt andet sted hen langt
uden For byen
>

de gamle broer forsynes med nye
overliggere og nyt dæk
>
7
Så flot bliver resultatet af
broombygningerne

større havn med samme dimension
Havnens ydre fysiske ramme var givet, idet de udvendige
moler ligger, hvor de hele tiden har ligget.
Man gik derfor i gang med at finde alternative løsninger
for ”udvidelse”. Ved at udgrave en del af det
store landareal, som lystbådehavnen også bestod
af, er det lykkedes at fordoble vandarealet i havnen
og herved give plads for nye og bedre broer.
Samtidig skulle alle havnens tekniske anlæg som fx
vand-, el- og brændstofanlæg fornyes. Og endelig
skulle landarealerne reguleres og belægges. Når alt
dette var færdigt, manglede man så de nødvendige
bygninger på havnen. En kæmpe satsning og alt i
alt en ombygning til ca. kr. 40 mio.
lystbÅdehavnen var over tid
blevet nedslidt, For lille og alt
For umoderne
der mangler stadig lidt
Man gik i gang med ombygningerne i 2010, og her
i eftersommeren 2012 har man så haft indvielse af
den nye havn. Det er nu nok lidt af en tilsnigelse
at kalde det indvielse. Det havde været mere rigtigt
at kalde det ibrugtagning, idet der fortsat mangler
en del på bl.a. landpladsen med havnebygning o.l.,
men også flere af broerne er endnu under renovering.
Man forventer dog at være færdig i foråret
2013, og så skal man holde en rigtig indvielsesfest.
Ja, de gode fredericiaborgere forstår at få det bedste
ud af alting.
Det er klart, at til uddybning, etablering af spuns,
etablering og belægning af landarealer samt el- og
vandanlæg har man været nødt til at bruge professionel
hjælp, men meget af det øvrige arbejde
8
Eksisterende træpæle udskiftes successivt med
borerør som disse forsynet med plastovertræk
en kæmpe satsning og alt i alt en
ombygning til ca. kr. 40 mio.
udføres af havnefogeden og hans medhjælper
samt en lang række frivillige fra de to bådklubber.
Frivilligt arbejde
Det gælder fx renovering af de faste broer. Her
benytter man det gamle ”understel”, og ovenpå det
forsynes så broen med nye langsgående bærebjælker
og nyt brodæk. Så får man en bro med en bedre
højde og et fint nyt dæk. Til sidst forsynes broen
med nyt vand- og elanlæg – og vupti har man en
(næsten) ny bro. Denne operation er gennemført
på næsten alle de gamle broer, og desuden er
havnen blevet forsynet med en række flydebroer,
så man nu er nået op på i alt 485 bådpladser.
Agterfortøjningspælene udskiftes successivt med
borerør af stål betrukket med plastrør. Dette giver
en meget lang levetid på pælene. Man er i øvrigt
ikke særligt plaget af pæleorm i Fredericia Lystbådehavn,
da et stort afløb med drænvand (som er
helt uforurenet) fra skoven ovenfor havnen leder
ferskvand ud i havnen.
I havnen er der naturligvis pladser af forskellig størrelse
fra 2,5x7 m. til 5,5x18 m. Man kan have både
med op til 2,5 m i dybgang, idet der er ca. 3 m.
vand i havnen. I indsejlingen findes der dog større
dybder, idet den kraftige strøm i Lillebælt kan give
huller med op til 6 m. dybde.
Pladspriserne varierer fra kr. 4.600 til kr. 20.000 pr
år. Herudover betaler en ny bådejer et depositum
på mellem kr. 5.000 og kr. 40.000 og et indskud på
kr. 5.000 til 10.000. Depositummet tilbagebetales
ved opsigelse af pladsen, mens indskuddet indgår i
havnens kasse.
de gamle faste broer er suppleret med
flydebroer af forskellig størrelse

landarealet er blevet forsynet med flot
belægning med flere nydelige detaljer
mange ledige pladser i området
Der er intet bopælskriterium for at opnå plads i FFL,
og det store pladsudbud i forbindelse med renovering
og udvidelse af havnen er kommet nogenlunde
samtidig med, at efterspørgslen efter havnepladser
generelt er faldet p.g.a. krisen. Det betyder, at der
i området fra Horsens i nord til Kolding i syd er ca.
400 ledige lystbådepladser. Heraf ligger de 100
ledige pladser i FFL. ”Det kan blive et problem, idet
havnens økonomi ikke hænger sammen, hvis ikke
de fleste af disse pladser bliver udlejet,” siger havnefoged
Bent de Jong, ”men vi har sat vore ledige
pladser ud på FLIDs bådpladsportal, og så håber
vi, at der kommer nogle kunder til vore fine nye
pladser.” Havnen vil også forsøge at markedsføre
sig overfor tyske bådejere, selvom det næppe har
været til dem, pladserne oprindelig har været tænkt.
”Vi har jo den fordel”, fortæller Bent videre, ”at vi
ligger lige ud til et af de bedste og mest spændende
sejlsportsfarvande i Danmark, og mange tyskere
vil nok kunne se en fordel i at være et stykke oppe
i de danske farvande, når de påbegynder sejlerferien”.
det betyder, at der i omrÅdet Fra
horsens i nord til kolding i syd er
ca. 400 ledige lystbÅdepladser
over lyskryds til vinterpladsen
I forbindelse med renoveringen er hele landarealet
blevet ny-tænkt og gjort i stand. En smart detalje
er, at der under hele arealet og langs kajkanter ligger
kabelkanaler forsynet med træktråde. Med jævne
mellemrum er der på strategiske steder anbragt
”brønde”, hvor man kan komme til kanalerne. På
denne måde er det nemt at føre forskellige tekniske
installationer rundt i hele havnen uden at skulle
Byggetomten til det nye havnehus med
alle de tekniske installationer
til at grave op. Hele arealets belægning er ny, og
fremstår pæn og tiltalende med forskellige niveauer.
Nu er det selvfølgelig en stor fordel, at havnen
ikke skal have vinteranbringelse af både på havnens
landareal. Herved undgår man de mange kompromisser,
som de fleste havne må trækkes med.
Hvordan løser man så problemet med vinterpladser.
Jo - havnen har lejet et 9.000 m 2 stort landareal af
ADP til dette brug. Arealet er beliggende på den anden
side af den sydlige indfartsvej til Fredericia og
lige overfor havnen. Det betyder, at alle både, der
tages på land, enten skal køres over på den anden
side af vejen eller fjernes helt fra havnen. Heldigvis
er der lyskryds, der hvor bådene skal krydse indfartsvejen,
men man kan måske godt forestille sig,
at denne trafik kan forekomme nogen lidt uhensigtsmæssig.
De seneste erfaringer viser imidlertid,
at transporten mellem optagningsrampen og vinterpladsen
går meget mere smertefrit end man først
havde frygtet.
Alle både tages op med havnens liftvogn (sublift),
der kan tage op til 20 tons. Liftvognen henter bådene
op af vandet og kører så båden hen, hvor den
skal stå, og sætter den af i stativet. Havnefogeden
fortæller, at det jo nok er fremtiden med havneejede
standardstativer, men at man har afstået fra
dette i første omgang, idet den hermed forbundne
udgift for bådejerne nok ville være lidt svær at
”sluge”, samtidig med at deres havneplads er steget
ca. 50 % (noget afhængig af størrelsen) p.g.a.
ombygningen.
stort nyt havnehus med smarte detaljer
Fredericia Forenede Lystbådehavn fremstår i dag
som en spændende og tiltalende havn, selvom der
endnu mangler lidt i færdiggørelsen. Et af de store
projekter som skal gennemføres nu, er etablering
af et ”havnehus”. Det skal rumme klublokaler for
de to bådklubber, og lokalerne kan omdannes til ét
stort fælleslokale, der kan bruges af begge klubber.
Herudover bliver der indrettet havnekontor, havnens
værksted og depot samt 7 baderum og 10 toiletter.
9
>

Ny
betalingsautomat
10
Tag imod havnebetaling
24 timer i døgnet
• Bedre service for sejlerne
• Betaling med kreditkort og VISA Dankort
• 100% selvbetjening = besparelse af løntimer
• Brugervenlig med trykfølsom skærm
• Flere billettyper
• Flere sprog
Vil du vide mere, så kontakt
BEAS på telefon 9788 5222
eller via mail post@beas.dk.
På www.beas.dk kan du se
yderligere oplysninger om
vores øvrige betalingsautomater.
BEAS A/S · Brørupvænget 10
DK-7650 Bøvlingbjerg
Tlf. +45 9788 5222
Fax +45 9788 5434
www.beas.dk · post@beas.dk
BE
Tlf
CV

Med denne sublift optages alle både i havnen
og køres over lyskrydset til vinterpladsen på
den anden side af vejen
De sidste (baderum og toiletter) bliver indrettet
således, at en mindre del – nærmere betegnet 1
bad og 1 toilet - kan afskærmes fra de øvrige og
opvarmes i vintermånederne. Herved undgår man
at bruge varme i de store rum og har alligevel mulighed
for at benytte både bad og toilet, selvom
frosten bider udenfor.
Havnehuset forventes at stå færdigt til den 1. maj
2013, så det kan tages i brug i forbindelse med
standerhejsningen. Jeg har set tegningerne, og det
ser ud til at blive en både dejlig og hensigtsmæssig
bygning.
Sikkerhed i havnen ...
Undgå faldulykker på
slæbesteder og andre
glatte steder i havnen.
Vynagrip er meget
skridsikker og drænende
og kan ligge ude hele
året. Leveres i ruller af 1
meter i 3 bredder.
Rullerne kan
sammenkobles.
Se mere på
www.top-matting.dk
- også måtter til
baderum og andre
anvendelsesområder.
uddybningsfartøj ved at sænke sig selv
Det er en stor, kompliceret og kostbar ombygning,
Fredericia Forenede Lystbådehavn har været igennem,
men det tegner til at blive en rigtig dejlig havn
både for fastliggere og gæster. Ligesom forberedelsen
til byggeriet med forhandlinger m.m. har været
både vanskelig og spændende, har gennemførelsen
af det store projekt heller ikke foregået helt uden
dramatik. ”Mens vi havde entreprenøren til at uddybe
her i havnen, skete det en dag, at hans skovl
gled af på bunden med det resultat, at han bankede
skovlen lige op i bunden på sit eget fartøj,”
fortæller havnefoged Bent. ”Dette resulterede i et
stort hul i bunden af skibet, og kun en snarrådig
beslutning fra maskinføreren om at sætte fartøjet
på grund, hindrede at det sank”.
En anden entreprenør skulle slå den svære stålspuns
langs kajvæggen. De kunne ikke forstå, at
lige meget hvor langt de slog spunsen ned, blev
den ved med at stå løst, indtil havnefogeden foreslog
dem, blot at lade spunsen stå lidt i fred, medens
sandet omkring den faldt til ro, så stod spunsen
pludselig urokkeligt fast. ”Ja,” griner Bent, ”
man oplever meget, når man er med til at etablere
en ny gammel havn”.
Leveres i sort, blå og rød Montage med specialbeslag
top-matting aps, Mandal Alle 2, 5500 Middelfart
11
tlf. + 45 25 70 40 64 - e-mail: salg@top-matting.dk - www.top-matting.dk

all inclusive For gæstesejlere
i danske havne ?
Fra en gæstesejler har vi fået en opfordring til at sætte havnepengene op. Det er ikke hver dag vi
får det, men det synspunkt gør forfatteren af nedenstående artikel sig til talsmand for, med det
forbehold, at alle serviceydelser så er inkluderet i gæsteafgiften. Er det den rigtige vej at gå ? Læs
artiklen og send din mening til F&F, så prøver vi at samle op på svarene i et senere nummer. (red.)
Af Carsten Breuning,
Turmedarbejder Dansk Sejlunion.
Hørt på min båd: ”Hvor pokker er den pose
med femmere! Har du nu brugt dem alle sammen
igen!” eller ”Hvorfor satte du ikke flere
forbrugspenge ind på forbrugskortet? Jeg var
midt i min bruser og så var der ikke flere penge
tilbage!” den sidste skal lige komme fra en
kvinde med shampoo i håret og et ikke færdigt
brusebad. Så er dagen ”reddet”.
Jeg har svært ved at forstå danske havne. Enten
skal sejlerne have poser fyldt med mønter fra
forskellige lande (jo – Danmark, Sverige og Tyskland),
eller også skal vi fylde mange penge på et
forbrugskort (just in case), og når vi så sejler, får vi
en dobbelt håndfuld mønter tilbage. I løbet af en
ferie, bliver det hurtigt til mange hundrede kroner i
mønter, som så skal slæbes til Brugsen for at blive
brugt.
er der en løsning?
Flere og flere rejser på charterferie med ”all inclusive”
konceptet. Betal én pris og alt er inkluderet.
Hvorfor kan havne ikke gøre det samme? Når jeg
snakker med havnefogederne, får jeg svaret: ”Vi
bliver nødt til at sikre os, at vi får pengene ind til at
dække udgifterne til varmt vand, el osv.”
Ja, undskyld jeg siger det, men en mere vattet forklaring
skal man lede længe efter. Sæt da prisen på
12
debat om
havnepenge
en overnatning op! Sæt prisen op med kr. 25 eller
kr. 50. Så er udgifterne da dækket, og mere til. Og
gæstesejlerne kan slippe for at slæbe poser med
mønter med. Og slipper for at få håndfulde mønter
tilbage. Eller værst af alt, glemmer at indløse forbrugskortet
inden afrejse. Så er pengene da først
tabt. Ja, jeg ved det godt – man kan bare skrive
havnens navn på kortet og gemme det til næste år.
Øøøøhhh ! Hvor mange er det nu lige, der gør det,
og husker hvor de har lagt kortet næste år?
har vi rÅd til at have bÅd og rÅd til at holde
sejlerFerie, kan det ikke have den store
betydning, hvis Ferien koster et par hundrede
kroner ekstra. især, hvis vi slipper For alt
besværet.
Har vi råd til at have båd og råd til at holde sejlerferie,
kan det ikke have den store betydning, hvis
ferien koster et par hundrede kroner ekstra. Især,
hvis vi slipper for alt besværet.
Så herfra en opfordring til danske havne – skip
forbrugskortet og møntautomaterne, indfør ”allinclusive”
konceptet, og gør livet lettere for alle.
”All-inclusive” kunne udover bad, strøm og vand
f.eks. også omfatte møntvasken og mere til hvis vi
tænker os om.
hvad mener du ?
Giv din mening til kende. Er der noget om
snakken?
Hvad er god service i dette tilfælde overfor
vores gæstesejlere.
redaktionen@flidhavne.dk

Verdens Nyhed
Energimåler
S.L. Energiteknik
Handelsfi rma for specielle EL-artikler
Vi er specialister i:Vi leverer
til lystbådehavne og marinaer
Blå CEE-stik
SparOMeter
– et nøjagtigt måleinstrument
Kontroller sejlerens strømforbrug.
Find de energislugende forbrugsgenstande og
få dem skiftet ud.
Hvad koster et gammelt køleskab i forbrug?
Hvad koster EL-gulvvarmen i båden? Hvor meget koster det
at have en elvandpumpe kørende?
Se hvad det koster pr. år i kroner og øre.
Nyhed
Det smarteste, den billigste
og den sikreste løsning
for måling af strømforbruget
CEE-energimåler med grøn CEE-stik.
Man er på denne denne måde 100% sikker på at alt alt støm bliver
målt gennem måleren.
Dette kræver dog at man installerer en CEE-stikdåse 3 pol.
16 Amp. kl. 10 grøn på lystbådehavne.
Vi har tilladelse fra Elektricitetsrådet (Sikkerhedsstyrelsen)
til at installere dette system på lystbådehavne.
Lille fi ks energimåler, monteret i et CEE-stik hus.
230 V 5/16 A 3pol IP 65 kl.2 CE.
Godkendt 3200 Imp.
KWh. Tælleværk: 00000,00 Certifi ceret.
Kan også leveres med orange kabel
3x2,5 mm efter mål max 25 m.
Robust energimåler
Robust, slagfast, transportable
og vandtæt energimåler 230 V 16 A
monteret med CEE-Stik og
CEE-Forlængerled
3 pol 16 A & 2m kabel
CE-Godkendt
IP 65
Denne måler opfylder de
internationale sikkerhedskrav.
Tilslutningskablerne er 3x2,5 mm.
Transportabel 3 faset+0
fra dag til dag!
EL-Stander
- til 4 udtag.
Ring eller mail efter
special-brochurer.
Er godkendt af
Sikkerhedsstyrelsen.
Vandtæt Kwh-måler. Type KREMS
Robust og vandalsikker.
Den bedste løsning for måling/betaling af strøm = Kwh.
Forbrug vedr. fi skekuttere, coastere m.m.
Industrihavne - Lystbådehavne - Byggepladser
Monteret med følgende el-komponenter:
5x16 A CEE-Stikdåse Aut.Sikring 3 pol 16 A
5x32 A CEE-Stikdåse Aut.Sikring 3 pol 32 A
Tæthedsgrad IP 44 CE-mærket
5x63A
Specifi kation: Energimåler,
EEM 34 DLC 3X65 A, M09 1259
Spænding 3x230/400 V, 50 Hz
Strøm 0,5-10(65) A, 100 Imp/KWh
S.L. Energiteknik ApS · Postbox 228 · DK-6400 Sønderborg
Tlf. +45 74 42 68 85 · Fax +45 74 42 69 18 · E-mail: sl@sl-electric.dk · www.sl-electric.dk
Kombinations
CEE-Stikdåse
230 V
3 pol. 16 A
13
5x63A
01.11

Flid og netværket havn
Af Bent Kofoed-Hansen
Hvad er forskellen på FLID og HAVN, og er der behov
for begge foreninger? Det er spørgsmål som
vi ofte bliver stillet. På et fællesmøde mellem bestyrelserne
for de to foreninger afholdt i sommer,
blev det aftalt, at jeg skulle forsøge at redegøre
for begge foreningers baggrund og virksomhed.
Foreningen af lystbådehavne i danmark – i daglig
tale forkortet til FLID – blev stiftet 17. maj 2000 af
34 havne med det formål at varetage lystbådehavnenes
interesser overfor bl.a. myndighederne. I
forbindelse med stiftelsen vedtog FLID sine første
vedtægter og heri kan vi bl.a. læse:
§ 2 FORENiNGENS FORMÅl
Foreningens formål er at:
Repræsentere lystbådehavne i Danmark og varetage
disse havnes erhvervsmæssige og faglige
interesser.
Herunder i fælles anliggender at stå for:
• Støtte til medlemmerne i konkrete situationer
• Kontakt til myndigheder
• Vidensformidling
• Uddannelse og videreuddannelse af medlemmerne
• På sigt, udvikling af et sekretariat
§ 3 OPtaGElSE aF MEdlEMMER
Foreningen kan optage enhver dansk havn, hvori
der befinder sig lystbåde.
Flid har opnået betydelige resultater
Som det tydeligt fremgår, består FLIDs medlemsskare
af havne, og foreningen skal varetage disse
14
Flids og HaVNs fællesarrangement ”Efterårsseminaret”
i november 2012 samlede 190 deltagere
fra de to foreninger
havnes interesser. Siden stiftelsen har FLID udført
dette arbejde med stor nidkærhed og med mange
gode resultater til følge. Jeg behøver blot nævne
Schengenaftalen, regler for klapning af havnesediment,
bundmalingssagen, tømningsanlæg for
spildevand og nu senest planerne for anbringelse
af hav-vindmøller. Der kunne nævnes mange flere,
men dette er blot et lille udpluk af de mange,
mange sager, som har fået et bedre forløb takket
være FLIDs medvirken. Herudover har FLID i sin levetid
gennemført et stort uddannelsesprogram for
havnenes ansatte og bestyrelsesmedlemmer samt
bistået medlemshavne med behandling af enkeltsager
og juridiske spørgsmål. Tillige har FLID løst
mange andre opgaver til medlemshavnenes gavn,
blandt andet formidlet kontakt og erfaringsudveksling
havnene imellem.
Jo FLID er i sandhed havnenes forening og varetager
disses interesser på fornem vis.
personalets forening
Havneassistenter, havnefogeder, havnemestre og
havnekaptajner var oprindeligt organiseret i Foreningen
af Havnefogder i Danmark. I daglig tale
kaldet HAFO. Foreningen blev stiftet i 1916 med det
formål at ”varetage medlemmernes interesse og
hævde standens ære”, som det lidt højttravende
hed i datidens sprog. Der var altså tale om en
fagforening, der bl.a. skulle varetage personalets
ansættelses- og lønmæssige forhold samt tilgodese
deres sociale behov. Det gjorde HAFO igennem
93 år indtil 2009, hvor medlemmerne indgik som
en integreret del af foreningen Søfartens Ledere,
der tillige er fagforening for bl.a. skibsførere, styrmænd,
lodser m.fl.
det ensomste job i verden
HAFO har imidlertid også varetaget en anden
funktion – nemlig kontakten til kolleger i andre
havne. Det at være havnefoged el. lign. kan være
det ensomste job i verden, fordi man ofte er den
eneste af ”sin slags” i området. Vi har alle prøvet
den fornemmelse ikke at have nogen at snakke
fag med og dermed mangle den faglige sparring
og heraf følgende inspiration og hjælp. Det har vi
gennem alle årene med stort held kompenseret for
gennem vores faglige organisation HAFO, men da

denne indgik i Søfartens Ledere, efterlod den et
tomrum. Nemlig nogen der ville tage sig af vores
faglige udvikling og kontakter til kolleger m.fl. Altså
pleje vores netværk, og dette er ikke en opgave for
Søfartens Ledere.
Derfor besluttedes det på det sidste årsmøde i
HAFO i 2009, at stifte en ny forening ”på skuldrene”
af det gamle HAFO til at varetage disse opgaver.
Denne nye forening fik navnet Netværket HAVN
(i daglig tale herefter blot kaldet HAVN). HAVN
skulle altså være personalets forening alene med
det formål at pleje kontakten mellem vore medlemmer
og formidle faglig viden – og nu helt frigjort
fra de fagforeningsmæssige interesser, som HAFO
tidligere også skulle varetage.
HAVN har nu eksisteret i 4 år, hvor man har gennemført
en række arrangementer til medlemmernes
(personalets) gavn. HAVN er jo bl.a. medarrangør
af Efterårsseminaret (tidl. Vinterseminaret) sammen
med FLID. Tillige er HAVNs arrangementer med til at
skabe kontakter og interesseudveksling mellem foreningens
medlemmer fra hele landet. Enhver ansat
i en dansk havn eller med interesse for havnedrift
kan blive medlem af HAVN.
tillige har Flid løst mange andre
opgaver til medlemshavnenes
gavn, blandt andet Formidlet
kontakt og erFaringsudveksling
havnene imellem
Fælles interesser
FLID og HAVN har en række sammenfaldende interesser,
som bl.a. giver sig udtryk i den fælles
planlægning og afvikling af Efterårsseminaret. Men
også i det daglige er der jævnlig kontakt mellem de
to foreninger. FLID har således åbnet sin uddannelsesvirksomhed
for medlemmerne af HAVN, der
hvert efterår modtager FLIDs uddannelseskatalog
og kan deltage i de udbudte kurser.
Jeg håber, at jeg med den lille artikel har fået belyst
de to foreningers historie og formål. Der er brug for
både FLID og HAVN. FLID er havnenes forening –
HAVN er personalets forening.
beton flydebroer - fortøjningsbomme - komplette anlæg
tlf. 49 17 00 72 - www.nbcmarine.dk - info@nbcmarine.dk
15

store tilskud hjælper
ny lystbÅdehavn pÅ vej
Det kan lade sig gøre at etablere en lystbådehavn i dagens Danmark, og det er endda muligt at opnå store
tilskud til dette, hvis man forstår at trække i de rigtige tråde. Det har Randers Kommune vist med en nye
havn i Udbyhøj. Læs hvordan i følgende artikel som vi har modtaget fra kommunens informationsmedarbejder.
(red.)
Af Kenneth Lemvig Sørensen. Journalist/informationsmedarbejder
v. Randers Kommune
Lokale borgere har i tæt samarbejde med Randers
Kommune skabt en ny lystbådehavn i Udbyhøj.
Projektet, der er støttet af både EU og den danske
stat, vækker begejstring hos minister for By, Bolig
og Landdistrikter, Carsten Hansen. Ministeren besøgte
den nye lystbådehavn en dag i oktober.
Sejlsæsonen var ganske vist gået på hæld, da minister
for By, Bolig og Landdistrikter besøgte Udbyhøj
ved udmundingen af Randers Fjord. Samtidig viste
efterårsvejret sig fra den lidt barske side med både
16
blæst og regn. Alligevel var det en positiv minister,
der besøget den nye lystbådehavn.
”Det var en meget stor oplevelse at se den flotte
udbygning af lystbådehavnen. Selvom det er en
smule køligt i vejret i dag, kan jeg sagtens forestille
mig, at der vil være masser af liv og gang i den
herude med glade sejlere og børn på en varm sommerdag,
siger minister for by, bolig og landdistrikter
Carsten Hansen (S).
Udbyhøj – en ny, dejlig og spændene lystbådehavn

til trods For at sommeren blev
meget vÅd og kold nÅede mere
end 450 gæstesejlere at besøge
havnen i løbet aF sæsonen. det
er et ganske tilFredsstillende
besøgstal, nÅr man tænker pÅ
vejret og vores sene indvielse.
havnens første sæson
Udbyhøj Lystbådehavn blev indviet søndag den 20.
maj 2012, hvor sejlsæsonen for længst var gået i
gang. Solen stod højt på himlen og mange besøgte
den nye havn fra både vand- og landsiden.
”Jeg husker tydeligt, hvordan det på åbningsdagen
blev ved med at strømme ind med gæster, så vores
store parkeringsplads var fyldt. Der var bestemt
mange, som ville se vores nye havn,” fortæller havnefoged
Christian Heibel Godsk.
Han blev ansat som havnefoged kort får åbningen
af Udbyhøj Lystbådehavn og fik straks nok at se til.
Mange ting manglede stadig at komme på plads,
så som hot-spot til sejlerne så de kunne komme på
internettet. Og teknikken omkring den elektroniske
betaling af sejlernes elforbrug.
Til trods for at sommeren blev meget våd og kold
nåede mere end 450 gæstesejlere at besøge havnen
i løbet af sæsonen.
”Det er et ganske tilfredsstillende besøgstal, når
man tænker på vejret og vores sene indvielse.
Det viser, at der er et godt potentiale i den nye
havn,” siger Christian Heibel Godsk.
10 års arbejde
I Udbyhøj har der været havn siden 1780 i naturskønne
omgivelser ved Sødring vildtreservat. Her er
der gode fiskemuligheder, og det er langt fra usædvanligt
at se sæler i området. Ligesom der findes
utallige af forskellige arter fugle. Det er forhold som
disse, der er med til at gøre havnen attraktiv. Men
når det så er fortalt, så er etableringen af den nye
lystbådehavn også en nødvendighed. Bent Telling er
tidligere formand for foreningen Udbyhøj Havn. Han
husker, hvordan bestyrelsen for 10 år siden talte
om, at noget skulle ske.
”Den gamle havn var allerede på det tidspunkt meget
nedslidt. Og hvis ikke Udbyhøj skulle blive et
tabt område i fremtiden, så var noget nødsaget til
at ske,” fortæller Bent Telling.
Havnens daværende bestyrelse gik herefter i gang
med et langstrakt arbejde. Som dog først faldt på
plads et par år efter kommunesammenlægningen,
hvor området var kommet ind under Randers Kommune.
17
Carsten Hansen, Minister for by bolig og landistrikter i samtale
med Randers borgmester Henning Jensen Nyhuus
>

”Vi skulle jo søge om tilladelser og finde finansiering.
Det var svært at holde dampen oppe. Samtidig
stod man og kiggede på den gamle havn og frygtede,
at det hele ville være slut med en hård vinter
eller en storm,” husker Bent Telling.
Finansiering fra eu, stat og kommune
Men så en dag ved et møde med Randers Kommune
åbnede muligheden sig for, at kommunen måske
kunne overtage projektet. Det skete samtidig med
udsigterne til at Staten og EU vil støtte projektet.
Sådan blev det. Randers Kommune investerede 13
millioner kroner i havneprojektet, imens yderligere
18 millioner kroner blev hentet ved tilskud fra staten
og EU. De 10 millioner kroner er formidlet via LAG-
Randers. 8 millioner kommer fra Indenrigsministeriet.
”Resultatet står vi med nu, hvor vi har fået en havn,
der lever op til alle krav om moderne faciliteter.
Modsat mange andre lystbådehavne er der også
dybde nok til, at lidt større lystbåde og kuttere kan
gå ind. Udbyhøj Lystbådehavn har samtidig en badestrand
som nærmeste nabo og ligger tæt på både
campingplads og sommerhuse. Havnen og det naturrige
område har dermed på alle måder potentiale
til at tiltrække turister,” siger Randers-borgmester
Henning Jensen Nyhuus.
LAG-Randers, som har formidlet en del af støtten,
er en af landets Lokale Aktionsgrupper. Det
er foreninger, som er med til at fremme det lokale
engagement i landdistrikterne. I samarbejde med
indbyggerne i Randers Kommune, erhvervslivet,
organisationer, grupper, foreninger, myndigheder
og mange flere ønsker LAG Randers at styrke lokalsamfundet
og sætte fart på udviklingen af de lokale
landdistrikter.
18
Udbyhøjs havnefoged Christian Heibel Godsk
”Jeg må virkelig tage hatten af for det store arbejde,
som de lokale LAG-folk har udført. Jeg er endnu engang
blevet bekræftet i, at ildsjælene er hamrende
vigtige, når der skal ske forandringer i et lokalområde.
Uden dem var mange projekter kuldsejlet, så
det kan vi nærmest ikke takke dem nok for”, slutter
Carsten Hansen.
kort om udbyhøj lystbådehavn
Havnen ligger i udkanten af Udbyhøj – en by delt
på hver side af Randers Fjord, forbundet med en
kabelfærge, som sejler efter behov. Før var det en
vigtig vinterhavn for Randers og lodsen har stadig
fast havneplads her. Der er gode indkøbsmuligheder
og en campingplads tæt ved, hvor man kan
leje joller til fiskeri, benytte legepladsen eller spille
minigolf. Vil du videre ind til Randers er der kun 3
timers sejlads i et kønt område, hvor der er masser
at kikke på med flere mindre havne undervejs.
Vanddybden i havnen er mellem 2 og 3,5 meter. Der
er 200 bådpladser. Børnevenlig badestrand er den
nærmeste nabo. Læs mere på: www.udbyhøjlystbådehavn.dk
”havnen og det naturrige
omrÅde har dermed pÅ alle
mÅder potentiale til at tiltrække
turister,” siger randers
borgmester

vellykket
eFterÅrsseminar
Af Bent Kofoed-Hansen
Med 190 deltagere til FLIDs og HAVNs store efterårsseminar
blev der sat ny rekord i antallet af
”seminarister”. Og de mange deltagere fik en rigtig
god dag i Fredericia med masser af spændende
indlæg og rig mulighed til at udveksle erfaringer
med kolleger fra andre havne.
Den 7. november havde 190 sat kursen mod Fredericia
for at deltage i det store efterårsseminar i
Messecenter C. Efter ankomst og registrering var
der morgenmad og frisklavet kaffe til alle.
en varm velkomst
Seminaret startede med at de to formænd – Søren
Hald fra FLID og Kim Sandahl fra Netværket
HAVN bød velkommen til de mange fremmødte.
Herefter introducerede Finn Rossdahl dagens første
foredragsholder. Det var Laura S. Henriksen fra
Kystdirektoratet. Hun takkede for velkomsten, der
var blevet ekstra varm. Da Laura var ankommet til
Fredericia onsdag morgen, havde hun meldt sin
ankomst til Finn ved at ringe til hans mobiltelefon.
Finn, der troede det var hans kone Mette, der ringede
for at sige god morgen til ham, tog telefonen
20
anna-Grethe fra Flids sekretariat kalder
forsamlingen ind til første foredrag
med ordene: ”God morgen min elskede”. Lauras
besvarelse med: ”God dag det er Laura Henriksen
fra Kystdirektoratet”, fik dog sat kommunikationen
noget ned i temperatur, og begge fik sig en sund
latter.
Laura Henriksen indledte med at orientere om Kystdirektoratets
(KDI) opbygning og opgaver. Herunder
kom hun bl.a. ind på hvilke arbejder i havnene,
der kræver tilladelse fra KDI. Det drejer sig bl.a. om
inddæmning og opfyldning, etablering af faste og
flydende anlæg, uddybning samt forlængelser og
ændringer af moler/broer. Reparationer og vedligeholdelse
kræver dog ikke tilladelser, hvis der ikke
ændres på dimensioner eller materialevalg.
hvorfor varer det så længe
Mange har i tidens løb undret sig over de tilsyneladende
lange ekspeditionstider på ansøgninger
til Kystdirektoratet. Dette fik vi en god forklaring
på, da Laura fortalte om de mange forskellige, der
skal have en sådan ansøgning til udtalelse og den
deraf følgende behandling. Alt sammen tidskrævende.
En tilhører i salen gav eksempel på en sag,
der havde været 2½ år undervejs. Laura Henriksen
fortalte at dette ikke er normalt, og at man i øvrigt
arbejder hen mod en sagsbehandlingstid på kun
13 uger, hvis ikke der er særlige forhold der gør sig
gældende.
mange har i tidens løb undret
sig over de tilsyneladende lange
ekspeditionstider pÅ ansøgninger
til kystdirektoratet

Flids formand Søren Hald byder velkommen
til hidtil største seminar
bopladser under vandet
Torben Malm fra Kulturstyrelsen og museumsinspektør
Mikkel Thomsen fra Vikingeskibsmuseet var
de næste indlægsholdere. De fortalte levende og
interessant om de mange fortidsminder, der ligger
gemt på havbunden. Det gælder naturligvis først og
fremmest skibsvrag, men også rester af bopladser
kan man finde under vandet både helt inde ved
kysterne og havnene samt længere ude til havs på
havbundsarealer, der var tørt land i stenalderen.
Torben Malm fortalte om loven fra 1963 om beskyttelse
af historiske skibsvrag (dvs. mere end 100 år
gamle), og viste hvorledes ansvaret for disse vrag er
fordelt på 5 museer med hvert sit ansvarsområde.
Kulturministeren har mulighed for at stille krav om
en marin-arkæologisk undersøgelse, hvis der er
begrundet formodning om, at der findes historiske
levn. Dette gælder også i havne, og hvis havnene
- fx under udførelsen af arbejder - støder på histori-
laura Henriksen fra kdi sammen med
Finn Rossdahl og Jesper Højenvang
ske rester, er de forpligtet til at standse arbejdet og
indberette sagen straks.
brug museets oplysninger – inden du søger
Mikkel Thomsen fortalte om, hvorledes marin-arkæologiske
undersøgelser foregår, og understregede
vigtigheden af, at det ansvarshavende museum inddrages
så tidligt som muligt. Man er meget velkommen
til at kontakte museet, allerede inden ansøgning
om arbejder i havnen indsendes til Kystdirektoratet.
På denne måde kan havnen få kendskab til,
om museet ligger inde med oplysninger om tidligere
fund i og omkring havnen, som kan få betydning
for ansøgningens udformning og behandling.
En aktuel sag om arkæologiske fund i Vordingborg
Nordhavn blev omtalt. Her ligger et kulturlag kun
ca. 30 cm. under den dybde, som havnen ønsker at
uddybe til. I øjeblikket forhandles om hvorledes uddybningen
bedst kan styres, så dette ikke ødelægges.
FLID & FAKTA vil forsøge at orientere nærmere
om sagens forløb, når den engang er afgjort.
kulturministeren har mulighed
For at stille krav om en marinarkæologisk
undersøgelse, hvis
der er begrundet Formodning
om, at der Findes historiske levn.
dette gælder ogsÅ i havne
genanvend dit sand
Efter frokost var FLIDs egen direktør Jesper Højenvang
på podiet for at fortælle om muligheden for
at anvende det såkaldte ”by-pass” system i forbindelse
med oprensning af sand i havneindsejlinger.
Systemet går i korthed ud på, at det oprensede
sand fra havnens luv side benyttes til kystfodring
på læ-siden af havnen. En god ressourceanvendelse
og en økonomisk fordel for havnen. Altså en rigtig
”win-win-situation” som man siger i dag.
Fremtidens havnestyring
Eftermiddagen bød også på et indlæg af Thomas
Traberg-Larsen fra Compusoft A/S. Her blev vi
grundigt orienteret om firmaets havnestyringssystem,
der både kan varetage ventelister, tildelinger,
rokeringer, opkrævninger, forbrugskontrol, trådløs
styring af rød/grøn markering af pladser bl.a. fra >
21

pladsindehaverens egen mobiltelefon. Firmaet har
udarbejdet et særligt godt tilbud til FLID-havne.
En speciel feature er også, at der sikres fuld dataoverføring
fra nogle ældre havnestyringssystemer
bl.a. fra MapMarina.
skal vi have et bookingsystem for gæstepladser ?
I forlængelse af dette indlæg kom havnefoged Frederik
Bilsted Pedersen fra Samsø havne på podiet.
Han fortalte levende om sine erfaringer med on-
22
Mikkel thomsen fra Vikingeskibsmuseet
fortalte om marin-arkæologi
en god ressourceanvendelse
og en økonomisk Fordel For
havnen. altsÅ en rigtig ”win-winsituation”
som man siger i dag.
Spørgelysten var stor blandt deltagerne
baggrunden For drøFtelsen var
et Forslag Fra Flids bestyrelse
om at lave en ”light” udgave aF et
bookingsystem, der skulle drives
i et samarbejde mellem Flid og
compusoFt
linebetaling af havnepenge og forhåndsbookning
af gæstepladser. På Samsø havde man mest haft
gode erfaringer, og Frederik tøvede ikke med at
anbefale sine kolleger at forsøge sig med det. Og
det blev der rig lejlighed til at drøfte under næste
punkt, hvor FLIDs formand Søren Hald styrede debatten.
Baggrunden for drøftelsen var et forslag fra
FLIDs bestyrelse om at lave en ”light” udgave af et
bookingsystem, der skulle drives i et samarbejde
mellem FLID og Compusoft. Systemet er nærmere
beskrevet i en anden artikel her i bladet. Et rundspørge
blandt de tilstedeværende havne i salen gav
Et kik ud over den fyldte sal

et overvældende flertal af havne, der ville ønske at
være med. Det er værd at bemærke, at man kun
behøver, at have en del af sine pladser inden for
bookingsystemet. Det er alt sammen noget vi kommer
til at høre nærmere om.
Certificering af sikre havne
Sidste indlæg var Jesper Højenvang, der præsenterede
”fase 2” af Sikker Havn-projektet. På nuværende
tidspunkt har 180 havne fået tilsendt gratis
redningsmateriel bestående af bl.a. 1600 redningskranse.
Projektet fortsætter nu med kampagner,
konkurrencer, Sikker Havn forsikring og certificering.
codan tilbyder en sikker havn
Forsikring, sÅledes at stjÅlet
eller ødelagt redningsudstyr
som Fx hjertestartere kan
erstattes (se side 40-41)
Gennemprøvet koncept
- mere end 30 års erfaring
Lang teknisk levetid
- mere end 50 år
Minimal vedligeholdelse
- enkel klargøring
Særdeles vejrbestandig
- modstår isdannelse
Optimal investering
- lave driftsomkostninger
Miljøvenlige materialer
- overholder nye EU krav
NORDIC
Ved certificering stilles der en række krav til sikkerheden
i havnen. Nogle af kravene skal være opfyldt
og nogle anbefales opfyldt. Når disse ting er i orden
kan havnen få udstedt et Sikker Havn-certifikat,
der kan ophænges i havnen og bl.a. bruges i
havnens markedsføringsarbejde. Nogle af de krav,
der skal være opfyldt, er at der er opsat tilstrækkeligt
redningsudstyr i havnen, at der foreligger en
plan for eftersyn og vedligeholdelse af dette udstyr,
og at der eksisterer en plan for instruktion af havnens
brugere i udstyrets anvendelse.
Certificering er gratis og gælder i 3 år. Certificerede
havne får bl.a. noget kampagne-materiale beregnet
til børn, hvor de to figurer Havne-Kaj og Rednings-
Line optræder. Et godt tiltag i forbindelse med fase
2 er at Codan tilbyder en Sikker Havn forsikring,
således at stjålet eller ødelagt redningsudstyr som
fx hjertestartere kan erstattes. En sådan forsikring
kan tegnes for kun kr. 1500 pr. år for certificerede
havne.
Til slut takkede FLIDs formand for det store fremmøde
og som han sagde: ”Successen kræver, at vi
får et større lokale næste år.”
Havneanlæg
... også for den næste generation
Minimale driftsomkostninger og maksimal holdbarhed…
ALLflex Nordic tilbyder komplette havneanlæg – bestående af såvel faste
broer som flydebroer fremstillet af polyethylen.
Jamohuset · Elmevej 8, Glyngøre · DK-7870 Roslev · Tel.: +45 2680 5020
E-mail: info@allflex-nordic.com · Web.: www.allflex-nordic.com
23

Finn rossdahl hædret
Efter 10 år som arrangør af seminaret har Finn
takket af.
I forbindelse med dette års Efterårsseminar, der blev
afholdt i begyndelsen af november, meddelte Finn
Rossdahl, der har været den drivende kraft i planlægning
og afholdelse af Efterårsseminaret (tidligere
Vinterseminaret) gennem 10 år, at dette års seminar,
var det sidste, som han ville stå for.
Finn er ”eventmanager” i Netværkets HAVNs bestyrelse
og har sammen med Jesper Højenvang fra
FLID stået for disse seminarer gennem mange år. Nu
ønskede han at træde fra, og som begrundelse for
sin beslutning fortalte Finn, at det nu er 10 år siden
han gik på pension som havnefoged i Rungsted
og dermed mistede den umiddelbare føling med
en havn. Som en yderligere forklaring sagde Finn:
”Da vi startede disse seminarer for 10 år siden var
Havnefogedforeningen (kaldet HAFO) den store foreningen,
der inviterede lillebror FLID til at deltage. I
de forgangne år er FLID så vokset sig stor og stærk,
og den gøgeunge som vi tog ind i reden er nu langt
større end os. Det kan vi jo se på deltagerne i dag.
Der er 144 deltagere fra FLID og 46 fra Netværket
HAVN”.
Selvom Finn har været glad for at lave disse seminarer
føler han dog, at det nu må være rigtigt at FLID
overtager hvervet som hovedarrangør af Efterårsseminaret,
selvom han stadig gerne står til rådighed
med gode råd og evt. kontakter til forskellige instanser.
I den anledning tog FLIDs direktør Jesper Højenvang
ordet og takkede Finn for det kæmpe-arbejde
han har lagt i denne opgave gennem de mange år.
”Der er ingen tvivl om, at arbejdet ikke kunne være
i bedre hænder end Finns, og vi er mange her, der
har haft stor gavn og glæde af at deltage i de årlige
seminarer,” sagde Jesper.
24
Finn Rossdahl modtog bl.a. Flids æresskjold
som tak for sit store arbejde med seminarerne
gennem 10 år.
Jesper og FLIDs formand Søren Hald overrakte nu
FLIDs æresskjold til Finn som anerkendelse af hans
store arbejde for FLID. Da Finn og hans kone bor i et
gammelt byhus i Nysted, fik han tillige et gavekort
til et byggemarked, således at han kan fortsætte de
mange gøremål som alle ejere af gamle huse har.
Slutteligt hyldede forsamlingen Finn Rossdahl med
en lang applaus. Der er ingen tvivl om, at Finn vil
blive savnet i planlægningen og afviklingen af de
fremtidige seminarer, selvom vores egen Jesper Højenvang
nok skal gøre sit til, at savnet ikke bliver alt
for stort.
eFter seminarets aFslutning har Finn
rossdahl sendt os nedenstÅende brev
og bedt os bringe det i Flid & Fakta:
Der gik 65 år mellem de to FLIDs-præmier !
Som 9 årig fik jeg en (måske ikke helt fortjent)
flidspræmie i skolen og her 65 år
senere fandt FLIDs bestyrelse på vegne af
medlemmerne det betimeligt, at jeg ved min
fratræden som tovholder i forbindelse med
vore seminarer, fik FLIDs skjold + en masse
meget flotte ledsagende bemærkninger som
begrundelse for tildelingen.
Jeg siger Jer alle tusind tak for opmærksomheden
!
Det har været et interessant og særdeles
engagerende forløb fra at være med til at
starte FLID, følge foreningens vækst og - i
HAFO regi (nu Netværk-HAVN) – årligt at
samarbejde med FLID om tilrettelæggelsen
og afviklingen af vort fælles seminar.
Samarbejdet med FLID – personificeret ved
Jesper Højenvang – har været fuldstændig
problemfrit, og Jesper fortjener Jeres fulde
opbakning i hvervet som tovholder for de to
foreningers kommende efterårsseminarer.
Jeg er sikker på, at I kan glæde Jer til mange
gode og interessante indlæg fremover.
.., held og lykke til FLID med de bedste
ønsker om foreningens fortsatte vækst ..
endnu en gang tak til Jer alle ….det har været
nogle herlige år.
Finn Rossdahl

CREATING SAFE FAIRWAYS
DAGMÆRKER
Vi tilbyder dagmærker og
markeringsbøjer i alle størrelser
og typer. Dermed kan vi
dække ethvert behov der
måtte være.
Alle vores dagmærker leveres
som standard med intern
radarreflektor, lysrefleks og
toptegnsholder.
LANTERNER
Vores lanterner er alle opbygget
af robuste materialer som
kan modstå vind og vejr.
De er alle udviklet med LED
teknologi og har derfor et lavt
strømforbrug.
Lanternerne fås i flere størrelser
og kan opnå intensiteter
på op til 12 sømil.
SOLCELLEDREVET BELYSNING
Vi tilbyder komplette løsninger
indenfor solcelledrevet belysning,
til områder eller steder
hvor der ikke er mulighed for
at forbinde til fast strøm.
Løsningen kan med fordel
bruges til oplysning af f.eks.
molehoveder, bådbroer, parkeringspladser,
legepladser og
lignende.
Maritim Consult tilbyder holdbare og totale løsninger
indenfor farvandsafmærkning. Vi har stor erfaring
omkring rådgivning af optimale løsninger og kender til
regler og krav. Derfor tilbyder vi, som en del af vores
service, at ansøge om tilladelse hos Søfartsstyrelsen,
på vegne af vores kunder.
Vores erfaring gør at vi også kan tilbyde komplette
løsninger der kan tilpasses til alle behov.
VI LEVERER KOMPLETTE LØSNINGER
INDENFOR FARVANDSAFMÆRKNING
NYHED
LYSBØJER
Vores lysbøjer tilpasses altid til
kundens specifikke behov. Det
sker igennem tæt samarbejde
med kunden.
Vores store udvalg af bøjer og
lanterner, gør at vi kan tilbyde
lysbøjer der kører på et primært
batteri, samt lysbøjer
med solcelledrevede lanterner.
SOLCELLELØSNINGER
Vi kan tilbyde et stort udvalg
af solcelleløsninger der kan
bruges til mange forskellige
formål.
Vi laver altid en energiberegning
på produktet, således at
vi kan garantere at løsningen
virker, samt at det lever op til
Søfartsstyrelsen regler og krav.
FORTØJNINGSPÆLE
Vores nyudviklede fortøjningspæl
kan med fordel bruges
som erstatning for de traditionelle
fortøjningspæle i træ.
Pælen består af en indre kerne
som er en jernbaneskinne der
rammes ned i bunden. Udenpå
er et robust PE rør monteret,
hvor der i toppen er plads til at
man kan aflægge sine fortøjninger,
uden at de glider af
pælen og ned i vandet.
Holmstrupgaardvej 104
DK-8210 Aarhus V
Tlf.: +45 8745 1122
Fax: +45 8745 1124
mc@maritimconsult.com
25
www.maritimconsult.dk

– tema - miljø pÅ vinterpladsen
samme udFordring
– Flere løsninger
Af Lise Mortensen Høy
Vi har spurgt en række havne om, hvordan de takler
uhåndterlige bådstativer, voksende el-forbrug
og rod på vinterpladsen.
I Vedbæk har havnefoged Tom Olsen helt klare meninger
om, hvordan en havn skal styres og drives. I
løbet af de sidste seks år har han – i tæt samarbejde
med havneudvalget – indført en lang række nye
punkter i havnereglementet, som gør det nemmere
og ikke mindst billigere at drive havnen.
Som i de fleste andre havne var der mange upraktisk
og meget tunge stativer, som det var meget
vanskeligt at flytte. Der er nu indført krav til, hvordan
stativerne må se ud – og havnens personale
skal godkende nye stativer, som bådejerne selv skal
købe og betale.
”Vi anbefaler stativer fra Østbysmedene, hvor vi
har en god rabatordning; og stativerne kan klappes
sammen og stables ti oven på hinanden, når vi stil-
26
ler dem væk om sommeren,” fortæller Tom Olsen.
De fleste bådejere benytter sig af havnens tilbud
om at flytte bådstativet forår og efterår og opbevare
det om sommeren – det koster 800 kroner for
stativer i almindelig størrelse, der kan stables, - for
store stativer koster det 1200 eller 1500 kr.
Alle både skal være i vandet 1. maj, hvor vinterpladsen
overgår til parkeringsplads. Kun enkelte
bådejere får dispensation til at blive på land om
sommeren, ved det, som havnefogeden kalder ’ekstreme
situationer’ fx militærfolk eller læger, der er
udstationeret.
”Hvis der er en bådejer, der ikke har ryddet op efter
sig på vinterpladsen, ringer jeg ham op og gør
opmærksom på det. Vi vil naturligvis gerne rydde
op, men det koster 500 kr.,” siger Tom Olsen, der
tilføjer, at de fleste gerne vil spare pengene, så det
er færre og færre, der ikke rydder op.
Helsingør lystbådehavn hedder officielt Helsingør Nordhavn. Her er 965 faste pælepladser og ca. 300 m kajplads til
gæstebåde. Ventelisterne er på ca. 400, fortæller havnechef Benny Carlsen.

vedbæk: styr på tiderne
Det er Tom Olsen, der suverænt bestemmer, hvor
den enkelte båd skal stå – arrangeret efter længde,
så pladsen udnyttes bedst muligt.
Den sidste weekend i oktober kommer der to
kraner, som tager bådene på land. Booking og
betaling foregår på havnekontoret, og bådejerne
får et tidpunkt, hvor deres båd har tur. Der regnes
med 12 minutter pr. båd, i år kom 155 både op på
en weekend. Havnens personale assisterer med
to gaffeltrucks, så bådstativerne hurtigt kan flyttes
helt på plads i takt med, at bådene kommer op.
Om foråret bliver alle både sat i vandet på én dag –
her beregnes seks minutter pr. båd.
hvis der er en bÅdejer, der
ikke har ryddet op eFter sig pÅ
vinterpladsen, ringer jeg ham op
og gør opmærksom pÅ det. vi vil
naturligvis gerne rydde op, men
det koster 500 kr
i Vedbæk er den del af elregningen, som bådejerne betaler for eget forbrug, vokset fra
20.000 til 100.000 over de seks år, hvor strømmålerne er indført.
helsingør: Forbud mod tunge stativer
I Helsingør Nordhavn har bådstativerne også voldt
skærmydsler i mange år.
”Det tager tid at få ryddet op i stativerne, men vi
tager et skridt ad gangen,” lyder det fra havnechef
Benny Carlsen. Der er prøvet forskellige ordninger,
blandt andet hvor havnen var med til at flytte stativerne.
Det store problem var de tunge ’fantasifulde’
bådstativer, så for to år siden forbød havnen
løse bukke og voldsomme, tunge rammestativer.
Det betyder, at flere og flere benytter sig af havnens
tilbud om at leje et standard-stativ for 1000
kroner pr. vintersæson. Både stativ og optagning
kan bookes og betales med Dankort over nettet.
Et nyt krav har dog sat en effektiv grænse for rod
på vinterpladserne, for Kulturhavn Kronborg bruger
den største vinterplads på Søndre Mole til 250 parkeringspladser
fra 1. juni til 15. oktober.
nykøbing: apv klarede stativerne
I Nykøbing Havn var det udarbejdelsen af APV, der
satte gang i, at havnen anskaffede bådestativer.
Vurderingen var, at arbejdet med de gamle stativer
var for belastende og for farligt. Derfor investerede
havnen for nogle år siden en rund million i stativerne,
som bådejerne nu lejer for mellem 1100 og
1900 kr. om året – nogle få har købt eget stativ.
27
>

– tema - miljø pÅ vinterpladsen
Stativerne har flere fordele. For det første er systemet
lavet, så bådene – i stativet – kan køres hen
på plads, skubbet af en traktor med lift-anordning.
For det andet er stativerne så stærke og stabile, at
bådene kan beholde masten på om vinteren – det
er lystsejlerne rigtig tilfredse med. Og endelig passer
stativerne sammen og kan stables otte oveni
hinanden, så vinterpladsen kan ryddes op om sommeren
– og benyttes til andre ting.
”I dag er sejlerne glade for systemet. Men det var
de ikke, da vi præsenterede det,” fortæller havnefoged
Lars Holm.
Havnen har egen kran, der kan tage både op til
15 t og havnen tager typisk 200 både op om året.
Prisen for at komme op svinger fra 400 kr. for de
mindste både til 1350 kr. for de største.
”Havnen tager omkring 200 både op hvert år. Det
er ikke noget, vi tjener på, men det løber rundt.
Der er to mand beskæftiget med det i to måneder
hvert år,” fortæller Lars Holm.
vedbæk: ikke mere gratis el
Da Tom Olsen kom til som havnefoged for seks år
siden, var der gratis el langs kajerne – og en voldsom
stor elregning. I stedet for at havnen investerede
i dyre strømstandere med chipkort, blev der
28
Faaborg har 480 faste pladser, 75 gæstepladser
og rundt regnet 14.000 gæstebåde på en sæson,
fortæller havnemester lasse Olsen.
om ForÅret bliver alle bÅde sat i
vandet pÅ én dag – her beregnes
seks minutter pr. bÅd
indført den regel, at alle fastliggere skal købe en
ledning med indbygget strømmåler af havnen. Den
særlige ledning koster lidt over 2000 kr., og betalingen
er et depositum, der tilbagebetales, hvis
bådejeren siger pladsen op.
”Alle har lov til at bruge 100 kW om året – det
svarer til at lade startbatterierne op. Dem, der kun
bruger så lidt, behøver ikke den særlige ledning.
Men til gengæld går vi en runde på broerne hver
morgen og trækker deres stik ud af strømstanderen,”
fortæller Tom Olsen, der konstaterer, at den
del af elregningen, som bådejerne betaler for eget
forbrug, er vokset fra 20.000 til 100.000 over de
seks år, hvor strømmålerne er indført. For gæstesejlere
er elforbruget med i havnepengene.
Faaborg: 30 pct. mindre elforbrug
Sidste år investerede Faaborg Havn 1,3 mio. kr. i
helt nye strømstandere, nye kabler ud på broerne
og en betalingsautomat, hvor sejlerne selv betaler
havnepenge og trækker et chipkort, der giver
adgang til toiletbygning og benyttes til betaling af
vand, strøm og varmt bad.
”Elforbruget var gået helt grassat,” lyder det fra
havnemester Lasse Olsen:
”Prikken over i’et var, da jeg læste i en tur-artikel
i et tysk sejlerblad, at der havde været lidt køligt i
Faaborg, men så satte de bare varmeblæseren ind
under cockpitbordet og nød aftenen.”
Havnens elregning skal jo betales, og så virker det
mest retfærdigt, at alle betaler for deres eget forbrug,”
understreger Lasse Olsen, der har kunnet
notere, at lystsejlernes samlede strømforbrug er
faldet med 25-30 procent, efter at alle har skullet
betale deres eget forbrug.
Det er blevet bestemt i Kommunalbestyrelsen, at
det, der svarer til 380 l vand plus strøm til ladning
på et startbatteri, trækkes fra fastliggerprisen.
et nyt krav har dog sat en eFFektiv
grænse For rod pÅ vinterpladserne,
For kulturhavn kronborg bruger
den største vinterplads pÅ søndre
mole til 250 parkeringspladser Fra
1. juni til 15. oktober

Vi tænker
i helheder
SVANEMØLLEHAVNEN
HUNDIGE HAVN
TEGLVÆRKSHAVNEN ÅLBORG HAVNEBAD
www.ccdesign.dk
Tlf.: 65 32 33 96
Havneentreprenør, Flydebroer
29
Faste broer, Rammening

– tema - miljø pÅ vinterpladsen
regler For spulepladser
– hvad gælder?
Af Jesper Højenvang
Er det et lovkrav, at havnen etablerer en spuleplads
til afvaskning af bådene, når de tages op om
efteråret? Spørgsmålet dukker løbende op og drøftes
ofte i havnekredse. I denne artikel beskrives
lovgrundlaget, og der redegøres for hvornår og
under hvilke omstændigheder, havnen kan blive
mødt med krav knyttet til afvaskning af både.
Kort fortalt findes der ingen generelle regler, der
pålægger havnen at etablere spulepladser til bådafvaskning.
Men der findes regler, som indebærer, at
havnen kan blive mødt med krav om, at vaske- og
spulevandet skal renses, inden det må udledes til
havnen. Det gælder for havne, der allerede har en
spuleplads eller påtænker at etablere en sådan,
samt for havne med befæstede arealer, hvorpå der
vaskes eller slibes både.
spulevand må ikke udledes uden tilladelse
Det regnvand, der falder på de befæstede arealer,
der anvendes til bådvedligeholdelse / -opbevaring
f.eks. optagnings-, spule- og vinterpladser – kan
blive forurenet, når både vaskes, slibes osv. Forskellige
affaldsstoffer som afskrabet eller afslebet
bundmaling, olierester o.l. kan herved sammen
med regn-, spule- eller vaskevandet blive ledt ud i
havnebassinet, f.eks. via drænrør, regnvandsudløb
eller blot ud over kajen.
30
Hvor løber spulevandet hen ?
For at dette forurenede vand må udledes til havet,
kræves der en såkaldt udledningstilladelse. Denne
gives af kommunen, såfremt visse regler og kvalitetskrav
overholdes. Kommunen kan i tilladelsen
stille vilkår for, hvordan vandet evt. skal renses,
inden det kan løbe i havnen – og det kan blive en
både avanceret og kostbar affære.
Mange kommuner er heldigvis ikke specielt opmærksomme
på problematikken og håndhæver ikke
i særlig høj grad spildevandsreglerne på lystbådehavnene.
Men med de kommende statslige Vandplaner,
vil der formentlig komme langt mere fokus
på disse udledninger.
I FLID er vi bekendt med flere havne, som inden for
de seneste år f.eks. i forbindelse med ombygning
af optagningspladsen eller efter anmeldelser og
klager fra sejlere, har fået krav om rensning af vand
fra deres spuleplads.
Normalt vil FLID i disse sager argumentere for, at
der i forbindelse med etablering af en spuleplads
ikke etableres avanceret rensning af spulevandet,
inden det løber ud i havnen. Årsagen er, at de
nuværende kobberholdige bundmalinger efter gældende
regler ikke vil være tilladt at anvende efter 1.
januar 2015. Investeringer i rensningsforanstaltninger
bør derfor nødvendigvis stå i et rimeligt forhold
hertil, idet avanceret og kostbar rensning efter
denne termin vil være overflødig.
begrænset miljøbelastning fra efterårsafvaskning
Endvidere er den samlede miljøgevinst ved at opsamle
vaskevandet fra efterårsafvaskning af lystbåde
– selv med de nuværende kobberholdige bundmalinger
- ud fra en helhedsbetragtning, beskeden.
Undersøgelser viser, at potentialet for miljøforbedringer
er begrænset, idet kun 1½-7 promille af den
mængde kobber, der påføres bådende om foråret
havner i spulevandet (hovedparten afgives i løbet

sÅFremt bundFaldet opsamles og
adskilles Fra vandFasen, er den
miljøgevinst, som overhovedet er
mulig at opnÅ, stort set nÅet.
af sejlsæsonen) (Miljøprojekt 772, Miljøstyrelsen
2003).
Desuden viser analyser af kobber i hhv. vandfase
og bundfald på vaskevand fra afvaskning af lystbåde,
at hovedparten (99%) findes i bundfaldet
(Miljøprojekt 772, Miljøstyrelsen 2003). Såfremt
bundfaldet opsamles og adskilles fra vandfasen,
er den miljøgevinst, som overhovedet er mulig at
opnå, stort set nået.
På baggrund af ovenstående betragtninger giver en
løsning, der effektivt tilbageholder faste partikler
og adskiller bundfald og vandfase, umiddelbart den
optimale balance mellem miljø og økonomi.
Afledning til rensningsanlæg en oplagt mulighed
En anden mulighed er at lede vaskevandet direkte
til det kommunale rensningsanlæg. Det vil i mange
FALKGEO
Rådgivning Vejopmålinger indenmed for miljø Georadar og geofysik
Georadar skanning af havneanlæg
• Hulrum
Lokalisering af:
• Ledninger • Jordankre
• Fundamenter • Gl. kystværn • Betondæk
• Spuns
• Søsten • Olietanke
tilfælde være en mere enkel og sandsynligvis også
billigere løsning. I denne situation kræves en såkaldt
tilledningstilladelse, der ligeledes søges hos
kommunen. Heri stilles typisk krav til, hvordan spulepladsen
skal indrettes og drives samt til egenkontrol,
men kun i begrænset omfang til rensning.
Hvis der i nærheden af havnens spuleplads findes
en kloakstreng, hvortil afledningsrør fra spulepladsen
kan kobles, vil det således i mange tilfælde
være en god, miljøforsvarlig og fremtidssikret løsning.
søg råd hos Flid
Såfremt en havn ved besøg af tilsynsmyndigheden,
får påbud om rensning eller på anden måde er i
gang med ombygningsplaner, der omfatter afledning
af vand fra vaskepladser/befæstede arealer, så
kontakt FLID for råd og vejledning.
Vi har været involveret i en række sager og bistår
gerne havnene for at sikre en optimal spulepladsløsning,
hvor eventelle vilkår og rensekrav fra kommunen
står i et rimeligt forhold til den omkostning,
der er forbundet med opfyldelse heraf.
31
www.falkgeo.com

– tema - miljø pÅ vinterpladsen
korrekt og miljørigtig Fjernelse aF bundmaling
- en ren fornøjelse !
Af Jesper Højenvang
Afslibning af bundmaling er en af de største miljøbelastninger
på havne. Hele 2 kg. kobber pr. båd
ender i gennemsnit på vinterpladsen, hvis ikke slibestøv
og afskrab opsamles. Lystbådehavne opfordres
derfor til at investere i opsamlingsudstyr og
stille krav til bådejerne om, at det benyttes hver
gang, der skal fjernes eller slibes bundmaling.
Rigtigt mange havne har investeret i et eller flere
støvsugeranlæg med slibemaskiner og vakuumskrabejern,
som udlånes eller udlejes til de bådejere,
som har behov for at fjerne bundmaling. Samtidig
er meldingerne fra sejlere, der har benyttet udstyret
generelt meget positive. Sejlerne er glade for at
undgå at stå indhyllet i støv, og alle kan glæde sig
over den store miljøgevinst. I denne artikel præsenteres
nogle generelle retningslinjer og metoder for
korrekt fjernelse af bundmaling.
FLID har samtidig, i samarbejde med Carl F, sammensat
en række medlemstilbud som gør det nemt
at komme i gang. Der er bl.a. et tilbud på et komplet
sæt til afrensning af bundmaling samt et tilbud
på ombygning af eksisterende anlæg, se side: 34.
retningslinjer for fjernelse af bundmaling
Nedenstående retningslinjer er udarbejdet som led
i ”Handlingsplan for bundmaling”. FLID anbefaler,
at havnen indfører retningslinjerne i sit individuelle
ordensreglement. I Rungsted Havn har man med
stor succes gennem flere år fulgt retningslinjerne
og krævet at alle sejlere anvender havnens udstyr,
når de skal fjerne/slibe bundmaling. Det er blevet
almindelig kutyme blandt sejlerne at oplyse havnekontoret,
hvis nogen ”glemmer” det.
1.1 grundlæggende princip
• Undgå at der spildes malingsafskrab og slibestøv
på vinterpladsen.
1.2 god praksis
• Opsaml alt malingsafskrab og slibestøv. Dette
opnås mest effektivt ved at anvende afrensningsudstyr,
der kan tilsluttes en støvsuger.
32
• Fjernelse og slibning af bundmaling må kun finde
sted med havnens udstyr eller udstyr og metoder
godkendt af havnebestyrelsen efter havnefogedens
anvisninger.
• Kemikalier eller vådslibning bør ikke anvendes til
fjernelse af bundmaling.
• Afrensningsudstyr (vakuumskrabejern, slibemaskiner
og gelcoathøvl) må kun anvendes, når det
via støvsugerslange er koblet til en støvsuger.
• Sandblæsning/-svirpning skal havnen altid anmelde
til kommunen. Dette gøres i god tid forud
for behandlingen, således at kommunen kan
rådgive om eller eventuelt stille krav til, hvordan
sandblæsningen skal udføres, herunder hvordan
afrenset materiale og sand efterfølgende skal
håndteres. Det anbefales, at båden ”pakkes ind”
i et telt for at undgå støvspredning på nabobåde.
Fordele ved at Følge retningslinjer
For Fjernelse aF bundmaling
Både sejlerne, havnen og miljøet opnår en
række fordele ved at undgå at der spildes
malingsafskrab og slibestøv på vinterpladsen.
Kort fortalt drejer det sig om følgende:
1. Stor miljøgevinst (op til 99% af forureningen
opsamles)
2. Forårsklargøring bliver nemmere og
mere effektiv (professionelt grej)
3. Støvproblemer på og konflikter med
nabobåde undgås
4. Sejlernes helbred skånes, da man undgår
indånding af støv
5. Forurening af vinterpladser minimeres,
og havnen kan undgå eventuelle påbud
og store udgifter til rensning af havnearealer.

Fjernelse aF gammel bundmaling
Inden lystbådene males om foråret, er det på
en del fartøjer nødvendigt først at fjerne gammel
tilbageværende bundmaling samt eventuelt
dybere siddende lag (primer/gelcoat m.m.).
Langt den hyppigste årsag til afrensning af
gammel bundmaling er, at der gennem tiden er
blevet opbygget mange lag maling, som giver
problemer ved, at overfladen krakelerer og
skaller af og giver en dårlig vedhæftning for et
nyt lag maling. Afrensning af bundmaling på
lystfartøjer kan opdeles i tre hovedkategorier:
1. totalaFrensning
1.1 Glasfiberpestreparation: Afrensning af maling,
primer og gelcoat. Sker i forbindelse med
osmose (blærer i glasfiberen), hvor maling og
primer-/gelcoatlaget fjernes, således at glasfiberen
blotlægges. Kan foretages med speciel
gelcoathøvl (Gel Planer), der kobles til støvsugeren
(bør lejes, da den er temmelig kostbar)
Gel Planneren er meget effektiv og anvendelig.
Den efterlader en rimeligt pæn og plan overflade,
som dog skal efterbehandles med en
let sandsvirpning med vandinjektion for at slå
evt. dybereliggende osmoseblærer i stykker.
Sandblæsning/-svirpning - helst med vandinjektion
- kan også anvendes til hele behandlingen,
men støv og sand vil i så fald indeholde
kobber og skal opsamles og bortskaffes miljømæssigt
forsvarligt. En fordel ved behandlingen
med høvl og svirpning er, at den efterfølgende
giver mindre spartelarbejde i forhold til normal
sandblæsning.
så meget bundmaling og kobber afrenses fra en 30 fods sejlbåd
Afrensningsgrad Totalt
afrenset materiale
(gns.)
% kobber i afskrab Pladsforurening
uden opsamling
(kobber gns.)
1. Glasfiberpest reparation
(Al maling
samt primer og gelcoat
fjernet)
24 kg 0,05% 0,01 kg 91,7%
2. Grovafrensning
(Al maling fjernet
ned til primer)
10 kg 20,1% 2,18 kg 98,9%
3. Finslibning 3,5 kg 26,0% 0,86 kg 99,3%
1. Glasfiberpestreparation
med
Gelcoat høvl.
Blotlægger effektivt
glasfiberen.
Kan også udføres
ved hjælp af
sandblæsning
2. Grovafrensning
med Vakuumskrabejern
koblet
til støvsuger.
Hurtig fjernelse
af al bundmaling
og ingen spild.
1.2 Rustreparationer på køl samt på stålbåde:
Afrensning af al bundmaling og primer (antikorrosion
m.m.) i forbindelse med rustdannelse.
Stålet blotlægges, således at rusten kan
fjernes og stålet behandles. Bør foregår vha.
sandblæsning.
2. grovaFrensning: aFrensning aF al maling ind til
primeren
Sker, når der gennem tiden er opbygget for
mange lag maling på bunden. Fjernelse af et
eller flere lag gammel maling ned til primeren.
Denne type afrensning betegnes som ”grovafrensning”
og udføres mest effektivt vha. et
specielt vakuumskrabejern, der i forhold til
slibemaskiner er hurtigere og mere effektiv.
Jernet kobles til en støvsuger og spildprocenten
er meget lav. Brugen af vakuumskrabejern
kræver dog efterbehandling med slibemaskine.
3. Finslibning
Afrensning/slibning af øverste lag maling. Til
finslibning og til efterbehandling (bl.a. efter
brug af vakuumskrabejernet) anbefales en professionel
excentersliber, der er den mest anvendelige
i forhold til øvrige typer af slibemaskiner,
da den i forhold til en rystepudser kan
anvendes på krumme flader, og i forhold til en
rotationssliber efterlader en pænere overflade.
Det anbefales at anvende en speciel mellemsål,
der er blød og former sig efter bådens facon,
så der mere effektivt kan slibes på krumme og
buede steder.
3. Efterbehandling
og/eller finslibning
med prof.
excentersliber
koblet til støvsugeranlæg.
Forureningsreduktion.
(% kobber i
forhold til alm. metoder)
33

– tema - miljø pÅ vinterpladsen
kom nemt i gang – tilbud pÅ udstyr
FLID har sammen med Carl F sammensat en række tilbud som gør det nemt for havnen at anskaffe det
rigtige udstyr til effektiv og miljørigtig fjernelse af bundmaling.
1) tilbud på komplet anlæg
medlemspris: 5800.- kr. ex moms
anlægget består af:
Attix 30-21 pc kompakt støvsuger
med stor sugeevne. Det perfekte
valg til fjernelse af bundmaling. Har
automatisk tænd/sluk af el-drevet
værktøj.
Festool excentersliber Rotex RO150
FEQ som leveres i systainer.
Interface-pad mellemsål, er blød og
former sig efter bådens facon så der
både kan slibes på krumme og buede
steder.
Vacum pro skraber.
34
2) tilbud på ombygning af ronda 400 støvsuger fra plastic pose til
syntetisk pose
medlemspris 1225.- kr. ex. moms og fragt
Mange havne har investeret i en Ronda 400 støvsuger. Visse oplever,
at det fine slibestøv kan sætte sig i kanalfiltret. Ved udskiftning af
pose falder støvet ned fra filtret og lander alle andre steder end der
hvor det skal.
Ved at montere en ny båndbeholder kan der benyttes en syntetisk
opsamlingspose som sikrer, at det fine slibestøv ikke kommer i kontakt
med kanalfiltret. Derved undgås svineri når posen skal skiftes.
Det skal dog påpeges, at udsugningsslangen skal flyttes til den nye
beholder. For at undgå falsk luft i beholder, skal der monteres en
prop i øverste hul.
Systemet er afprøvet på Helsingør havn med et godt resultat.
kitsættet består af tre dele:
Specialbeholder, prop og 1 pakke opsamlingsposer (10 stk.)
andet:
• Ronda 400 specialstøvsuger kan også købes komplet og ombygget til syntetiske poser for 13.000.- kr. ex.
moms.
• 1 pakke ekstra opsamlingsposer koster 150.- kr. ex. Moms og fragt.
yderligere oplysninger
Carl F leverer også sandpapir egnet til bundmaling, til fordelagtige priser.
Kontakt Niels Rasmussen fra Carl F og hør nærmere på tlf. 72 27 88 35 / nir@sanistaal.dk
RONDA 400 leveres standard
med opsamling i en plastpose.
Maskinen kan med fordel ombygges
til at opsamle i en syntetisk
opsamlingspose for at minimere
støv svineri, når posens skal
skiftes.)

Op med mast på
LPY stativer anbefales
af førende
forsikringsselskaber
Enkel og sikker flytning af båden
Ingen manuel håndtering af tunge stativer
Stativerne stables/flyttes hurtigt med truck
Ingen unødvendige skridt
Køre/løftevognen leveres med fjernbetjening, al betjening sker fra truck eller
traktor
Egen ”power-pack”, hvilket gør vognen uafhængig af trækkende køretøj
Stativ og båd passer sammen
4 standard størrelser 3tons, 6tons, 12tons og 18 tons, til både sejl- og motorbåde
Ved større både specialdesignes stativet
Sikkerheden er i top
Alle stativer er af egen udvikling og afprøvet i eget hus
Længde, benhøjde og kølplacering tilpasses båden
Sejlbådens køl placeres i bunden af stativet ml. kølvangerne
Lav løftehøjde
Leasing aftale kan tilbydes
Enkel og sikker bådhåndtering
Fra 20 til 70 fod — op til 30 tons!
LP Yacht ApS, Vester Fjordvej 5-7, Mou, 9280 Storvorde
Tlf. +4596776000 Mobil +4540337340
Se vores system i drift
F.eks. i Assens Marina
eller en af de mange
andre havne vi allerede
har leveret til
Filmklip på www.lp-yacht.dk
Mail : info@lp-yacht.dk www.lp-yacht.dk
Når store både skal på
land med mast på
anbefales 6-bens stativer
35

uddannelseskataloget
snart pÅ gaden
Af John Hakmann, formand for Uddannelsesudvalget
Nu det skulle være ganske vidst. Sidste hånd er
lagt på FLID’s nye uddannelseskatalog, det er
sendt i trykken, og du vil snart modtage det med
posten. Der udbydes i 2013 både ”gamle kendinge”
og splinternyt. Se om der er noget, der passer
for din havn.
En del af de ”gamle slævere”, som fortsat er lige
vigtige, lever endnu. De er måske nok specielt for
nye havnefolk, men er også for garvede folk, som
måske bare trænger til en opjustering. Specielt ”Førstehjælp”
og ”Brandslukning og redning” bør gentages
med jævne mellemrum. Kendskab til brugen
af havnens redningsmateriel er nødvendig for evt.
at kunne uddanne superbrugere i de enkelte havne.
Eller hvad med at sende nogle af havnens/sejlklubbens
brugere direkte på kursus. På ”Førstehjælpskurset”
har vi fået indlagt et foredrag om søredning
i Danmark. John Strøbæk fra Dragør ved, om nogen,
en hel masse om hvad der rører sig indenfor de forskelle
offentlige og private søredningsorganisationer.
Også indenfor ”Jura og forsikring” sker der hele
tiden ændring og udvikling. Heller ikke på dette
kursus vil dagen være spildt, selvom man evt. har
deltaget for nogle år siden. Om ikke andet kan man
få besvaret relevante spørgsmål og høre andres
holdninger og erfaringer.
I 2013 barsler vi med en nyhed, som vi forventer os
meget af. Vi kalder det ”Markedsføring og kundebehandling”
men det kunne også ha’ heddet ”Hvad
man lover skal man holde”. Jeg kan huske endeløse
diskussioner om, hvordan de sparsomme midler til
reklame skulle anvendes, og jeg tvivler på, at det er
blevet nemmere, efter at jeg er stoppet som havnefoged.
Hvor og hvordan prioriterer man ressourcerne
til markedsføring? Kan det overhovedet betale sig at
reklamere? Er den gode kundeservice reklame nok i
sig selv, og, ikke mindst, hvad er god service egentlig?
Vi sætter stærke kræfter ind på opgaven, og det
36
er håbet, at kursisterne tager hjem efter kurset med
nyt, eller i det mindste klarere, syn på begreberne
markedsføring og kundebehandling.
Hvis man ser forgæves efter tidligere afholdte kurser
som fx ”Havneværker ”og ”Konflikthåndtering”, er
det ikke, fordi de er taget helt af bordet. Tværtimod!
Når de ikke er med i år, er det fordi, de traditionelt
gennemføres ca. hvert andet år. Det er et spørgsmål
om efterspørgsel, så se efter kurserne de kommende
år.
Vi ville egentlig gerne have søsat endnu en nyhed
i år. Noget med grundlæggende praktisk viden og
kunnen, men må se i øjnene, at det kræver noget
mere forarbejde. Vi håber at kunne lancere det i
2014.
I støbeskeen er også noget om vedligeholdelsesplanlægning
og noget om bestyrelsesarbejde, ligesom
det tidligere afholdte kursus ”Havneledelse”
skal gen-tænkes, inden det evt. bliver udbudt igen.
Således ordene om det kommende Uddannelseskatalog
2013. Tag vel imod det, og husk, at jo flere der
deltager i kurserne, jo bedre kan vi gøre det.

©Codan Forsikring A/S CVR 1052 9638
MECmarine markedsfører produkter til lystbådehavne. Firmaet har agenturer for
markedsførende firmaer og tilbyder:
• Flydebroer og Y-bomme
• Portal, svingkraner og bådvogne
• Toiletpumper
E-mail: Kristian@lyngborg.dk - Mobil: 2043 8831 - www. mecmarine.dk flid har en fordelagtig aftale med Codan
flid og Codan har et samarbejde omkring havneforsikring, rådgivning, Sikker
havn og Besigtigelse af flid medlemmers havne.
Codan tilbyder en grundig gennemgang af havnen,
for at afdække upåagtede risiko-områder, og for at
få rådgivning og tilbud på forsikringer, der dækker
havnens behov.
Du skal, som FLID medlem, ikke betale for udarbejdelsen
af besigtigelsesrapporten, hvis du har
købt størstedelen af dine forsikringer hos Codan.
FLID medlemmer, som ikke ønsker at købe
størstedelen af deres forsikringer i Codan betaler
3.000 kr. ekskl. moms for besigtigelsesrapporten.
Codan kan tilbyde besigtigelsesrapporten
samt Havneforsikrings konceptet til ikke FLID
medlemmer til 9.000 kr. ekskl. moms.
nyhed, nu kan Codan også tilbyde følgende
dækninger:
• Kaskoforsikring af flydebroer
• Moleudskridning
• Vragfjernelse
• All risks dækning for alle nybygninger,
ombygninger og montager
• Tyveri og hærværk
kontakt Bibi dimitrov, tlf. 33 55 34 07
eller på mail bjd@codan.dk og hør mere.
Slå til nu og få
omkoStningerne til
BeSigtigelSeSrapport
dækket af Codan
37

tilmeld havnen til marinabooking.dk
– havnenes nye Fælles markedsFøringstiltag
På Efterårsseminaret præsenterede vi et forslag til
en ny fælles markedsføringsplatform under navnet
Marinabooking.dk, hvor en af mulighederne er at
kunne forhåndsreservere havnepladser online.
Der var efterfølgende en god debat og rigtigt
mange tilkendegav, at de umiddelbart ønskede at
tilmelde sig det nye fælles online-bookingsystem.
FLIDs bestyrelse er glade for den flotte opbakning
og de positive kommentarer, der kom fra salen
under debatten, og har på den baggrund besluttet,
at sætte ”det nye skib” i søen.
Målet er at skabe et nonprofit system, hvor det
størst mulige provenu ender i havnens egen kasse.
38
Alle havne modtog i slutningen af november et
brev med information om og tilmelding til Marinabooking.dk.
Hvis din havn er interesseret, men endnu ikke tilmeldt,
opfordrer vi jer til hurtigst muligt at tilmelde
havnen til Marinabooking.dk, så I kan være med
når systemet går i luften til sejlsæsonen 2013.
tilmeld havnen til online booking – sådan gør du!
Tilmelding sker på www.flidhavne.dk ved at klikke
på bloggen i højre side ”Tilmelding til Marinabooking.dk”
og udfylde formularen. Her findes også
mere information om systemet herunder priser
m.m.
Mange børnefamilier vil være glade for booking-muligheden

FLID Pris
kr. 11.900
ekskl. moms
inkl. 30 min. introduktion
(Normal pris kr. 13.800,-)
HjErtEStArtEr
Hjertestarteren der guider dig hele vejen
Feedback i forhold til hjertemassagen
ZOLL’s patenteret elektroder er de eneste
på markedet 1 , der måler hjertemassagens
hastighed og dybde. Hele tiden fortæller en
stemme dig, om du giver effektiv og rigtig
hjertemassage.
Unikt grafisk og brugervenligt design
Lyd, tekst og billeder guider dig sikkert
igennem den livreddende førstehjælp.
En elektrode er nemmere end to
ZOLL’s patenteret elektrode er to elektroder
samlet i et stykke, der hurtigt og nemt
placeres på den tilskadekomne.
hjertevagt er en del af medidane
Automatisk selvtest
Automatisk selv-test fortæller dig, hvis der
er noget i vejen med hjertestarteren.
Markedets laveste driftsomkostninger
Driftsomkostninger er begrænset til nye
elektroder og batterier hver femte år.
AED PLUS hjertestarteren er yderst robust og
den fortrukne hjertestarter på havnemiljøer.
Læs mere på www.hjertevagt.dk eller
kontakt Hjertevagt på telefon 35 25 12 48.
1) ZOLL’s CPR D•Pads er de eneste, der er godkendt af
FDA til at måle hjertemassagens hastighed og dybde.
39

liv certiFiceret
som sikker havn
Af Jesper Højenvang
Danske havne kan som noget helt nyt opnå en
certificering som Sikker Havn. På efterårsseminaret
blev certificeringsordningen for første gang præsenteret.
Formålet er at højne sikkerheden i den
enkelte havn endnu mere og synliggøre dette for
omverdenen bl.a. gennem havnens markedsføring.
Læs her hvad der kræves.
hvorfor sætte ekstra fokus på sikkerheden i havnen?
Med det rigtige udstyr på havnene og kendskab
til hvordan det anvendes, vil alle være i stand til
at gøre en forskel i tilfælde af en ulykke. Mange
havne ligger isoleret i forhold til det nærmeste redningsberedskab,
og hjælpen kan derfor være længe
undervejs. De første minutter kan være afgørende
for at minimere skadevirkningerne af en ulykke.
40
Med en certificering som Sikker Havn øges chancen
for, at der kan gøres en forskel. Formålet er nemlig:
• at der på havnen findes det mest vitale rednings-
og sikkerhedsudstyr
• at udstyret jævnligt kontrolleres og vedligeholdes
• at havnens brugere får kendskab til udstyret og
informeres om hvordan det anvendes
For at opnå en sikkerhedscertificering, skal havnen
opsætte rednings- og sikkerhedsudstyr jf. Sikker
Havn anbefalingerne. Visse anbefalinger er obligatoriske
(O) - andre er ideelle (I). For at opnå en
certificering skal alle obligatoriske anbefalinger som
minimum følges. Havnen skal derudover udarbejde
og indsende en plan for, hvorledes udstyret efterses
og kontrolleres samt datoer herfor, herunder
hvem der er ansvarlig for, at vedligeholdelsesinstrukser
følges. Endelig skal havnen også udarbejde
og indsende en plan for, hvordan havnens faste
brugere informeres om brugen af udstyret. Det kan
f.eks. ske på klubaftenerne, gennem øvelser på
havnen, via infoskrivelser m.m.
Anbefalingerne er beskrevet i en folder, som kan
rekvireres i sekretariatet eller downloades på www.
sikkerhavn.dk og www.flidhavne.dk
Styregruppen vurderer det indsendte materiale,
herunder om kravene er opfyldt. Er det tilfældet,
modtager havnen som bevis på certificeringen følgende:
1. Et certifikat, hvoraf det bl.a. fremgår, hvilke anbefalinger
havnen følger.
2. Et ”Sikker Havn flag” til havnens flagstang.
3. Et certificeringslogo, som kan benyttes på brevpapir,
hjemmeside i markedsføring af havnen
m.m.
4. Plakater
5. Hæfter til børn med opgaver / skattejagt relateret
til havnens sikkerhed.

Certificerede havne vil desuden blive nævnt på
kampagnehjemmesiden: www.sikkerhavn.dk.
I forbindelse med tildelingen af certifikatet vil projektet
være behjælpelig med at udarbejde pressemateriale,
der bl.a. kan anvendes til at få omtale i
lokale medier.
Certificeringen er gratis
For FLID-havne er det gratis at blive certificeret, og
certificeringen gælder i 3 år. Herefter skal havnen
certificeres på ny for at bevare sin status som Sikker
Havn.
sÅdan gør du!
1. Bestil supplerende udstyr
Udstyr, refleksfolie m.m. som havnen evt.
mangler for at opfylde alle obligatoriske
anbefalinger bestilles. Codan sponserer en
del af udstyret (redningskranse, standere,
gaffelbeslag og instruktionsskilte). Bestillingsskema
findes på: www.flidhavne.dk/
bestil-materiel.
Øvrigt materiel/udstyr bestilles direkte hos
en række firmaer, som FLID har indgået
rabataftaler med. Info findes ligeledes på
www.flidhavne.dk/bestil-materiel
2. Udarbejd en plan for hvordan udstyret
kontrolleres og vedligeholdes
3. Udarbejd en plan for hvordan havnens
brugere får kendskab til betjening
af udstyret
4. Udfyld ansøgningsskema og indsend
planerne
Når udstyret er sat op, går havnen ind på
www.sikkerhavn.dk og udfylder en online formular
over de Sikker Havn anbefalinger, der
følges. Planerne sendes til: buf@borneulykkesfonden.dk
Projektets parter håber, at rigtigt mange havne vil
lade sig certificere, så sejlerne bliver mødt af et hav
af Sikker Havn flag, som udtryk for, at her er der
gjort en ekstra sikkerhedsindsats.
baggrund for sikker havn
FLID og Dansk Sejlunion tog i 2006 initiativ til et
projekt om sikkerheden i de danske lystbådehavne.
Projektet resulterede bl.a. i en række anbefalinger,
som landets havne og klubber opfordres til at følge
for at højne sikkerheden.
Indtil videre følger 180 havne en eller flere af projektets
anbefalinger. Der er f.eks. bestilt og opsat
1600 Codan redningskranse rundt i havnene.
tegn en ”sikker havn Forsikring” til
halv pris, hvis havnen er certiFiceret
For at understøtte projektet tilbyder Codan
en forsikring af visse former for udstyr/materiel
under åben himmel. Forsikringen dækker
således tyveri og hærværk af:
• Hjertestartere
• Videoovervågningsudstyr
• Mobile pumper (brandpumper,
lænsepumper m.m.)
• Flydespærringer
Der er ingen selvrisiko, og der regnes med
fuld og nyværdiforsikring. Den maksimale
erstatningssum er kr. 150.000 pr. havn pr. år.
pris:
Kr. 1.500,- pr. havn pr. år for Sikker Havn certificerede
havne
Kr. 3.000,- pr. havn pr. år for øvrige havne
Forsikringen er forbeholdt havne, der er
FLID-medlemmer.
tilmelding
Forsikringen administreres på samme måde
som bestyrelsesansvarsforsikringen – dvs.
havnene tilmelder sig hos FLID, der opkræver
præmien, og afleverer en liste til Codan med
havne omfattet af forsikringen. Codan fakturer
herefter FLID. Havnen tilmelder sig ved at
sende en mail til: administration@flidhavne.
dk
41

hjertestarteren reddede liv
Af John Vestergaard, havnefoged i Svanemøllehavnen
De sidste 4 år har vi haft hjertestartere på Svanemøllehavnen,
og havnens personale har været på
kursus 1 gang om året i førstehjælp, genoplivning
samt brandbekæmpelse. Discipliner vi øver jævnligt
iht. vores beredskabsplan.
Det er tit man føler, at man lærer noget, man aldrig
får brug for og forhåbentlig er det rigtigt, …. MEN !!!
Torsdag d. 25 oktober i år var til at starte med en
dag som alle andre. Vi mødte ind normalt, en af
mine havneassistenter skulle tage både på land på
en af landpladserne og vi andre var på havnekontoret
og ude på havneområdet. Optagningen bliver
foretaget med en lastbilmonteret kran af en ekstern
vognmand. Kl. ca. 09.30 ringede min mobiltelefon.
Jeg kunne se det var havneassistenten ( Simon Sørensen
), der ringede og da jeg tog den var det bare
for at høre: ”jeg har brug for en hjertestarter - NU,”
så blev telefonen afbrudt. Simon og jeg har arbejdet
sammen i 5 år, og Simon har deltaget i alle kurserne
og ved hvad det drejer sig om. Til alt held var
jeg på kontoret og kunne løbe ud, tage hjertestarteren
og løbe de 200 – 250 meter til stedet, hvor
jeg vidste Simon skulle være. Ganske rigtigt - ved
mastekranen lå en person, der var faldet om. Det
var en af bådejerne og personens partner var påbegyndt
hjertemassage.
genoplivning igangsættes
Simon havde på det tidspunkt, hvor jeg ankom,
sørget for at chaufføren på lastvognen ringede efter
en ambulance og havde sagt, at det drejede sig om
hjertestop. Simon sørgede for at lastbil og traktor
blev kørt til siden, lågen til pladsen åbnet, og at der
var sat folk ud på tilkørselsvejen for at tage imod
ambulancen, da der er vanskelige tilkørselsforhold.
Alt helt efter lærebogen. Da jeg kom til patienten,
kunne jeg konstatere, at han ikke trak vejret, var
blå om læberne og havde hjertestop. Jeg bad om at
de stoppede hjertemassagen for at vi kunne sætte
elektroder/pads på patienten og derved bruge hjertestarteren.
Patienten var gjort klar, overkroppen
blottet, elektroder blev sat på brystkassen og maskinen
gav sig til at analysere patientens tilstand. Vi
fulgte anvisningerne fra hjertestarteren, og efter en
analyse anbefalede den: ”stød tilrådes”. Alle blev
kommanderet væk fra patienten og stød afgivet. Vi
forsatte hjertemassage, og kort efter kom der farve
42
i patienten. Efter yderligere hjertemassage begyndte
patienten selv at trække vejret - lidt besværet i
starten - men efter lidt støtteventilering kom han
helt til sig selv og spurgte, hvad der var sket. Kort
efter kom akutlæge og ambulancen og overtog patienten.
hurtig hjælp er dobbelt hjælp
Hele forløbet fra patienten faldt om, til akutlægen
var fremme var under 16 minutter. Patienten, en 68
årig mand, havde ikke tidligere haft nogen form for
hjerteproblemer eller sygdomme.
Hele forløbet foregik under kontrollerede forhold.
Alle vidste, hvad de skulle, og alle hjalp hinanden
med at huske på, hvad der skulle gøres. Umiddelbart
efter ulykken blev der holdt debriefing, hvor
alle blev hørt og bekræftet i det de havde gjort. Vi
afholdt yderligere en debriefing 3 dage senere, hvor
alle havde fået hændelsen lidt på afstand.
Jeg er utrolig stolt over alle, der deltog og kan kun
sige, at lige den dag, viste alle, at det betaler sig
at lære og træne. Den dag redede vi et liv. Jeg har
siden været på sygebesøg og talt med patienten.
Han skal have udført en by-pass eller en ballonudvidelse
men kommer over det uden mén.
Ambulancen tog vores hjertestarter med for at udtage
data om forløbet, og vi fik den retur 5 timer
senere. Så var der kun tilbage at klargøre hjertestarteren
og hænge den på plads i skabet - klar til
brug, hvis der skulle blive brug for den en anden
dag.
Se det er et rigtigt juleeventyr - fra en Sikker Havn.
Modelfoto

Kære FLID-medlem…
...få en svensk
håndsrækning og en
bedre forretning!
Tænk engang, hvor meget bedre likviditeten kunne blive, hvis pengene fra VISA og
MasterCard stod på jeres konto efter bare 2 bankdage? Eller hvor mange penge der
kunne spares med et lavere gebyr pr. transaktion? Hos Swedbank Card Services er
det ikke nødvendigt at kunne tale svensk for at få en håndsrækning og en bedre forretning.
Kontakt blot vores danske kontor på www.swedbank.dk/flid... hejsan!
Swedbank Card Services er ledende kortindløser i Skandinavien, og ejet af Swedbank, der er en af de største banker i Norden
og i de baltiske lande. Samlet har Swedbank ca. 9,4 millioner privatkunder og ca. 534.000 erhvervskunder, der betjenes af ca. 15.000 ansatte.
Se mere på www.swedbank.dk/flid
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og Swedbank Card Services har indgået en aftale, der giver jer
som medlemmer adgang til særligt attraktive vilkår, når jeres kunder betaler med VISA og MasterCard. 43
Læs mere på www.swedbank.dk/flid

ådgivning og vidensdeling
Få råd og vejledning. FLID har et stort kontaktnet
og en stor viden vedr. havne og havnedrift, som
medlemmerne kan trække på. Det være sig i forhold
til Standardreglementet, forsikringer, jura, klapning,
miljø, sikkerhed og meget mere.
Kig og søg på www.flidhavne.dk eller kontakt
FLIDs sekretariat.
har havnen brug for en håndsrækning?
Flids sekretariat hjælper gerne og er i øjeblikket
travlt beskæftiget med at løse opgaver for
en række medlemshavne
I visse sager tilbyder FLID, at løse konkrete opgaver
for havnene. Det kan f.eks. være indførelse af miljøstyring,
myndighedstilladelser (klapning, by-pass af
sand, genanvendelse af havbundmaterialer m.m.),
strategiplaner, behovsanalyser m.m. Vi har f.eks.
udarbejdet klapansøgninger, nyttiggørelsestilladelser/by-pass
for en del af vore medlemshavne, som
derved har sparet penge.
Kontakt Jesper Højenvang, tlf. 4345 4360 /
jesper@flidhavne.dk og hør nærmere.
advokat/juridisk rådgivning
FLIDs samarbejde med advokat Henrik Kleis, DELA-
COURDANIA indebærer, at den første tlf.- henvendelse
er gratis for FLIDs medlemmer.
Advokat Henrik Kleis kan kontaktes på
tlf. 8732 7450 / hk@delacourdania.dk
bådpladsportalen
Annoncér gratis havnens ledige havnepladser på
FLIDs nye side for salg og udlejning af bådpladser på
www.findbådpladser.dk
rammeaftale med swedbank
Spar penge på transaktionsgebyrerne
FLID har indgået en rammeaftale med Swedbank
som indebærer, at havne med stor omsætning på
betalings kort og særligt havne med mange udenlandske
gæstesejlere, kan opnå betydelige besparelser
på de transaktionsgebyrer, der skal betales,
hver gang der på havnen betales med et VISA eller
MasterCard.
Læs mere på www.flidhavne.dk/medlemstilbud.
44
bestyrelsesansvarsforsikring
– kun 500 kr./år hos Codan
FLID´s medlemshavne kan også i 2013 tegne en bestyrelsesansvarsforsikring
for kun 500 kr. pr. år. Forsikringen
dækker medlemmer af havnens bestyrelse.
74 havne har allerede tegnet forsikringen.
Læs mere om dækningssummer, se policen m.m. på
www.flidhavne.dk/medlemstilbud
havneforsikring, besigtigelse og rådgivning
Flid har en fordelagtig aftale med Codan
FLID og Codan har et samarbejde omkring havneforsikring,
rådgivning, Sikker Havn og besigtigelse af
FLID-havne. Codan tilbyder en grundig gennemgang
af havnen, for at afdække upåagtede risikoområder,
og for at give rådgivning og tilbud på forsikringer,
der dækker havnens behov. Du skal, som FLID
medlem, ikke betale for udarbejdelsen af besigtigelsesrapporten,
hvis du har købt størstedelen af dine
forsikringer hos Codan.
FLID-medlemmer, som ikke ønsker at købe størstedelen
af deres forsikringer i Codan betaler 3.000 kr.
ekskl. moms for besigtigelsesrapporten. Pris for ikke
medlemmer er 9.000 kr. ekskl. moms.
Kontakt Bibi Dimitrov, Codan på tlf. 3355 3407 eller
bjd@codan.dk og hør nærmere.
sikker havn forsikring
FLID og Codan har i fællesskab udarbejdet en Sikker
Havn forsikring, der dækker tyveri og hærværk af
udstyr, herunder hjertestartere, under åben himmel/i
ulåste rum. Prisen er 1500 kr. pr. år for Sikker Havn
certificerede havne og 3.000 kr. for øvrige havne.
Læs mere på www.flidhavne.dk/medlemstilbud
sundhedsforsikring
FLIDs medlemshavne tilbydes en sundheds for sikring
på fordelagtige vilkår. FLID og Codan har indgået en
rammeaftale der sikrer, at de ansatte i havnene hurtigt
kan komme i behandling på privathospital. Der
skal ikke afgives individuelle helbredsoplysninger.
Aftalen indeholder en rabat på 10% i forhold til en
”almindelig” firmaaftale, og der tages ikke hensyn til
den forsikredes alder. Aftalen omfatter også bestyrelsesmedlemmer.
Kontakt Leif Christensen, Codan på tlf. 33 55 40 74
eller via mail lch@codan.dk
øvrige medlemstilbud
Se andre aktuelle medlemstilbud bl.a. på flydebroer, pontoner og faste havneanlæg, vandfrie urinaler, rabat på
standleje ved Boatshow 2013, mobilsites via QR-koder på: www.flidhavne.dk/medlemstilbud

§§ lovnyt §§
krav om at havnen skal sende sin affaldsplan i høring
hos dansk sejlunion bortfaldet
Når havnene reviderer deres affaldsplan, hvilket
sker hvert 3. år, er det ikke længere nødvendigt at
sende den i høring hos Dansk Sejlunion.
FLID har været involveret i processen omkring en
revision af modtagebekendtgørelsen og foreslået,
at dette krav blev fjernet, da det blot gav ekstra administration
for havnene. Samtidig var kravet uforståeligt,
idet Dansk Sejlunion jo ikke har kendskab
til affaldsforholdene på havnen. Det gav derfor
ingen mening at DS indgik som høringspart.
Miljøstyrelsen har lyttet til vores argumenter og
slettet Dansk Sejlunion som den repræsentant for
havnebrugerne, der altid skal have tilsendt forslag
til affaldsplanen, hvilket glæder FLID.
Af Jesper Højenvang
Den der driver havnen, må dog fortsat ikke indsende
en affaldsplan til Miljøstyrelsens godkendelse,
før et forslag til affaldsplan har været sendt
i høring hos relevante parter, især havnebrugerne
eller deres repræsentanter. Relevante parter nævnt
i bekendtgørelsen er: havnens beliggenhedskommune
og kan være havnens ejer, lokale foreninger
og klubber lokaliseret på havnen, repræsentanter
for havnebrugerne med flere.
De reviderede regler fremgår af: Bekendtgørelse
om modtagefaciliteter for affald fra skibe, om skibes
aflevering af affald og havnenes affaldsplaner
(BEK nr. 415).
Flid protesterede mod Forhøjelse aF
misundelsesaFgiFt
Af Jesper Højenvang
Lystbådehavnene er sårbare overfor afgiftsstigninger
på kaskoforsikringer. Hvis regeringen og
Enhedslisten gennemfører forhøjelsen af statsafgiften
med 34 procent på kaskoforsikringer på
både, vil det også få mærkbare konsekvenser for
de danske lystbådehavne.
Mange bådejere er allerede i dag presset økonomisk
og har svært ved at betale deres havneleje. Antallet
af inkasso- og fogedsager i havnene er således stigende
i disse år.
En afgiftsforhøjelse på 34 procent vil få en stor
gruppe bådejere til at opgive deres fritidsfornøjelse
og sælge båden. En så voldsom afgiftsforhøjelse i
krisetider er uanstændig, og vil helt sikkert forværre
havnenes ugunstige økonomiske situation.
mange ledige bådpladser
FLIDs nyligt gennemførte spørgeskemaundersøgelse
viser, at 60 procent af lystbådehavnene i dag har
ledige bådpladser, og de faldende indtægter gør det
sværere for havnene at finansiere driften og den lø-
bende vedligeholdelse af broer, bolværker og moler.
Derfor er havnene meget sårbare overfor højere
statsafgifter til kunderne i havnene. Endvidere tror
FLID ikke på, at regeringen vil hente 40 millioner på
at hæve afgiften. Forhøjelsen af afgiften vil medføre,
at flere vil undlade at kaskoforsikre deres båd.
Havnene oplever i disse år, at flere bådejere - herunder
også ejere af større og mere kostbare både
- fravælger kaskoforsikringen.
belastende retssager
Det kommer til udtryk via sagsanlæg fra bådejerne
mod havnen, når de pågældende både eksempelvis
beskadiges under søsætning. Disse civilretssager er
belastende for havnene.
FLID har derfor opfordret Skatteministeren og Folketinget
til at forkaste forslaget om en forhøjelse af
statsafgiften på kaskoforsikringer for fritidsfartøjer.
FLIDs høringssvar kan læses på www.flidhavne.dk
45

opslagstavlen
Til din kalender for 2013
generalforsamling
Vi håber, at du har fået din nye kalender, for nu du skal skynde dig at sætte X ved den 20. marts 2013, hvor
FLID afholder sin ordinære generalforsamling og årsmøde 2013. Indkaldelse og dagsorden vil blive udsendt i
h.t. foreningens vedtægter.
efterårsseminar med havnemesse 2013
Sæt også X ved den 20. november 2013, for det er dagen for FLIDs Efterårsseminar i Fredericia. Og denne
gang atter med vores store havnemesse, hvor du har lejlighed til at hilse på vore leverandører og se alt det
udstyr og de serviceydelser, som de kan tilbyde til os. Sidst vi afholdt havnemesse var i 2011, og da var der
meget stor tilfredshed med udstillingen både hos besøgende og hos leverandørerne.
Så glæd dig allerede nu og vel mødt i Fredericia 20/11 2013.
bkh
Nye firmaer i FLIDs
leverandørkartotek
I kartoteket på hjemmesiden, hvor man enkelt og hurtigt kan finde frem
til relevante leverandører, kan vi byde velkommen til nedenstående firmaer,
som for nylig er kommet med i leverandørnetværket. Alle havne
opfordres til at benytte sig af leverandørlisten, når der skal bestilles varer
eller tjenesteydelser.
C-YOU: Lagerfører refleks, der indgår i ”Sikker Havn” anbefalingerne.
C-YOU er specialister i enhver form for refleks. Lige fra de mindste til de
meget store. Firmaet producerer selv og kan tilbyde en kort leveringstid.
Tlf. 86 44 17 00.
top-matting aps: Leverer skridsikre og aflastende måtter til anvendelse
på glatte områder i havnen (bl.a. slæbesteder). Til baderum leveres antibakteriebehandlede
baderumsmåtter i afstemte farver. Få mindre smuds
i servicebygninger med indgangsmåtter. Har konsulenter, så behovet afdækkes
rigtigt. Der ydes 20% rabat til FLID-havne. Tlf. 25 70 40 64.
Shore Safety: Leverer løse redningsstiger og redningshager til ophængning
på redningsposter jf. Sikker Havn anbefalingerne. Stigerne kan anvendes
til at redde bevidstløse personer op af havnebassinet med. Der
ydes 20% medlemsrabat. Tlf. +46 31 68 15 01
Scandi-trend aps: Leverer funktionelle og robuste
fintness-redskaber til udendørs brug, herunder til
havne, der ønsker at skabe ekstra liv og aktivitet.
Scandi-Trend tilbyder den totale fitness-entreprise
(fra rådgivning, visualisering, tilbud og opsætning).
Endvidere forhandler de tilbehør, såsom vejrbestandige
bænke, borde samt alle former for underlag.
Tlf. 7070 7008.
Scan koden og
læs mere om de
nye leverandører
Husk at
indberette tal
til beregning af
medlemskontingent
for 2013
Har du ikke allerede gjort det, så HUSK, at
fristen for indberetning er 31. januar 2013.
I slutningen af november udsendte sekretariatet
en mail til alle havne vedr. den årlige
indberetning af havnens antal fastliggere og
gæstesejlere i 2012. Tallene anvendes som
bekendt til beregning af kontingent til FLID.
Tallene indberettes via hjemmesiden for at
lette arbejdet for havnene.
sådan gør du!
Gå ind på www.flidhavne.dk
Tryk på ”Medlemskontingent 2013 – indberet
antal fastliggere og gæstesejlere til FLID”
(den blå blog i højre side).
Udfyld formularen (herunder om havnen ønsker
at tilmelde sig den kollektive bestyrelsesansvarsforsikring)
Tryk ””Send oplysninger”.
Du vil herefter modtage en mail, som kvittering
for indberetningen.

Ændring af dækningsperiode på den
kollektive bestyrelsesansvarsforsikring
Dækningsperioden på den kollektive bestyrelsesansvarsforsikring omlægges, så den fremover dækker
fra 1. juli til 30. juni (i stedet for at følge kalenderåret). De 74 havne, der har tegnet bestyrelsesansvarsforsikringen,
vil, for at være dækket fra 1. jan til 30. juni 2013, ekstraordinært modtage en faktura
på kr. 250 for 1. halvår af 2013.
Præmien på kr. 500 for dækning fra 1. juli 2013 – 30. juni 2014 opkræves sammen med kontingentet.
Samlet faktura herfor udsendes som normalt efter generalforsamlingen, dvs. i april måned 2013.
Læs mere om forsikringen på www.flidhavne.dk/tilbud-om-kollektiv-bestyrelsesansvarsforsikring
Her kan du downloade selve policen, læse om dækningssummer og se en liste over allerede tilmeldte
havne.
Nyt fra kursusudvalget -vinterens kurser
Jura og Forsikring 6. februar 2013
Formål:
På kurset gennemgås de vigtigste juridiske og forsikringsmæssige forhold knyttet til driften af en lystbådehavn. Bl.a. gennemgås
standardreglementet og vi kommer ind på, hvad havnefogeden juridisk set kan gøre med dette i hånden.
Hvilke forsikringer bør havnen tegne, og hvilke bør/skal bådejerne tegne? Hvordan er dækningsgraden? Dækker en bådansvarsforsikring
skader på havnens materiel såsom broer forvoldt af både f.eks. i forbindelse med brand, påsejling m.m.? Hvad er
erfaringerne med besigtigelse af havne og forsikringspolitikker/-checklister?
Der indlægges også spørgetid, hvor kursisterne får lejlighed til at få vendt konkrete spørgsmål.
Undervisere er personer fra Codan forsikring og advokatfirmaet Delacour Dania.
Udbytte
Det forventes, at kursisterne efter kurset har opnået en basal viden om lystbådehavnes juridiske og forsikringsmæssige forhold.
Deltagerne skal herefter være i stand til:
- at kende behovet for og dækningsgraden af / begrænsninger ved forskellige forsikringer
- at kende havnemyndighedens juridiske rettigheder og pligter
- at gardere sig mod ubehagelige overraskelser som kunne følge af begrænset kendskab dels til forsikringer og deres dækning,
dels juridiske forhold.
Tilmeldingsfrist 8. januar 2013
introduktionskursus 6. marts 2013
Formål:
På kurset introduceres du til havnemyndighedens ansvarsområde herunder meldepligter og ansvar for vedligeholdelse, brandog
redningsudstyr, kraner m.m., havefogedens juridiske stilling og myndighedsområde herunder regler for bortvisning, tilbageholdelse
og inddrivning af havnepenge. Man præsenteres også for de vigtigste love og bestemmelser, der relaterer sig til lystbådehavne,
herunder Standardreglement for danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne.
Udbytte
Det forventes, at kursisterne efter kurset er bredt orienteret om de væsentligste facetter ved jobbet og myndigheden som
havnefoged/-assistent eller bestyrelsesmedlem. De vil vide, hvor de kan finde svar og viden om stort og småt i dagligdagen.
Kursisterne får udleveret en kursusmappe med det gennemgåede stof. Den kan efterfølgende tjene som opslagsværk i dagligdagen.
Tilmeldingsfrist 6. februar 2013
Yderligere oplysninger og tilmelding
Du kan finde yderligere oplysninger om de enkelte kurser i FLIDs Kursuskatalog 2013, der udsendes til alle havnene i løbet december
2012.
Tilmelding til kurser sker på foreningen hjemmeside www.flidhavne.dk klik på Uddannelse og herefter Tilmelding.
47

Forenkler havnens bådhåndtering, skaber plads og orden!
Standardiserede sikre bådstativer, bådeløft, let transport til og fra
vaskeplads/vinteropbevaring, enkel og sikker flytning, optagning og
isætning. Stativerne stables i sejlsæsonen.
– ny nem transport, op til 20 tons!
Wester-marina har et standardiseret system til bådhåndtering.
– vi har samlet de bedste ideer og fremstiller systemet, så det passer til de
fleste lystbådehavne. Samme system til 5,- 10 og 20 tons både.
– en sikker mangeårig investering, kend prisen for bådhåndtering mange år
frem.
– nu også med mulighed for leasing.
Se systemet i brug i flere havne
– ring til Mogens Dahl-Nielsen og hør om nærmeste havn,
telefon +45 4045 2564 eller mail mdn@wester-marina.dk
Wester-marina’s Mobilsystem giver 8% rabat på gældende prisliste til medlemmer af FLID.
www.wester-marina.dk