Se præsentationen her

Baggrund og status for 

Implementering af 

ballastvandkonventionen 

Morten Siersbæk 

Jurist i Naturstyrelsen – en del af miljøministeriet 

Arbejder primært med administrationen af havmiljøloven, herunder ballastvand

Baggrund for det danske implementeringsarbejde 

•Ballastvandkonvention er udarbejdet af FN’s søfartsorganisation 

(IMO). 

•Konventionen blev vedtaget i 2004. 

•Træder i kraft 1 år efter at 30 lande med 35 % af verdens 

handelsflådes bruttotonnage (BT) har ratificeret. 

•Status: Oktober 2011 har 30 lande med 26,44 % af BT ratificeret. (DK 

vil bidrage med ca. 1-1,5 %). 

INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 2

Implementeringsstrategi 

•Så tæt på ballastvandkonventionen som muligt. 

•I samarbejde med Søfartsstyrelsen. 

•I dialog med erhvervet gennem partnerskab for ballastvand. 


Naturstyrelsen står for: 

•Udledningskravene: 

• D-1: Udskiftningsstandarden. 

• D-2: Behandlingsstandarden. 

•Prøvetagning, i samarbejde med Søfartsstyrelsen. 

•Typegodkendelse af ballastvandbehandlingsanlæg, for så vidt angår 

rensekravene. Sker i samarbejde med Søfartsstyrelsen. 


Søfartsstyrelsen står for: 

•Konventionens regler om certifikater, planer og journaler. 

•Tilsyn med reglernes overholdelse. Vil ske i forbindelse med 

havnestatskontrollen. Omfatter også tilsyn på vegne af 

Naturstyrelsen. 

•Samarbejde med Miljøministeriet om typegodkendelse af 

behandlingsanlæg – Søfartsstyrelsen håndterer søsikkerhedsdelen af 

godkendelsen. 


Konkret om implementeringsmåden 

•To trin: 

• 1. En lovændring der indfører nye regler i havmiljøloven. 

• 2. En ny bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedimenter. 

•Lovforslaget blev sendt i høring efterår 2010. 

•Lovændringen blev vedtaget i maj 2011. 

•Bekendtgørelsen er under udarbejdelse – målet er udsendelse i 

høring inden jul. 


Lovens indhold: 

•Enkelte konkrete regler : 

• Rensning skal ske med godkendt og funktionsdygtigt anlæg 

• Producenter af ballastvandanlæg skal betale for IMO’s godkendelse 

•Ellers primært regler, der giver miljøministeren ret til at udstede 

bekendtgørelser, der detaljeret regulerer håndteringen af 

ballastvand og sedimenter. 


Foreløbige betragtninger: Den kommende bekendtgørelse 

•Fokus på håndtering af ballastvand. 

•Men, dog enkle regler om håndtering af sedimenter. 

• Sedimenter er til dels dækket af anden lovgivning (regler om 

affaldsbortskaffelse på land, og forbuddet mod dumpning i havet 

havmiljølovens § 25). 

•Regler om, hvilke skibe der er undtaget (lystfartøjer, skibe i 

statstjeneste mv.) 

•Regler om dispensation fra kravene, hvis man sejler mellem bestemte 

havne eller steder. 

•Fra hvornår D-1 henholdsvis D-2 standarderne skal overholdes. 


Foreløbige betragtninger: Den kommende bekendtgørelse 

•Regler om, hvor der kan sejles, uden at følge D-1 og D-2 

standarderne. 

• D-2: Nationalt farvand. 

• D-1: Muligvis et større område end for skibe omfattet af D-2, da 

afstandskravene (regel B-4) for udskiftning ikke kan opfyldes i fx 

Østersøen. 

•Regler om typegodkendelse af ballastvandanlæg. 

•Vil kun medtage den del af konventionens guidelines, der er 

nødvendige - sandsynligvis 5-6 guidelines. 


Muligt forbehold ved Danmarks tiltrædelse 

•Formålet med et evt. forbehold: ”Lappe” på konventionens delvist 

forældede overgangsordning. 

•Forbeholdet: En justering af konventionens overgangsordning, så D-2 

standarden ikke træder i kraft samme dag som bekendtgørelsen. 

• Mulighed for – i en kortere overgangsperiode – at følge D-1 

udskiftningsstandarden. 

•Reglerne vil sikre, at de der ønsker at overholde D-2 standarden 

alligevel, kan få udstedt de nødvendige certifikater m.v. 

•Er ikke afgjort endnu, om Danmark tiltræder med forbehold. 


Tak for 

opmærksomheden

Se præsentationen her

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?