22.07.2013 Views

HornsyldBladet nr_1 08.pdf

HornsyldBladet nr_1 08.pdf

HornsyldBladet nr_1 08.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Nyt fra Hornsyld/Bjerre IF

Af Ole Simonsen

Ingen har lovet, at det skal være nemt at være foreningsleder! Det er det absolut

heller ikke altid. Lad mig undtagelsesvist give et par eksempler på noget

af det, der kan tage lysten fra de fleste.

Som omtalt andetsteds i dette blad har vi døjet med flere tilfælde af hærværk

ol i Hornsyld. Blandt andet har der været flere tilfælde af hærværk, indbrud

og ildspåsættelse på Hornsyld Stadion! Hornsyld Stadion er usædvanligt velholdt

– takket være vore frivillige lederes ihærdige indsats. Det kan da ikke

være rigtigt, at der så render nogle personer rundt og ødelægger det hele! Én

ting er, at der indtil nu er ødelagt for mindst 12.000 kr. Meget værre er den

totale mangel på respekt for andres arbejde der ligger bag disse handlinger.

Stop det!

Eet andet eksempel er vort kære postvæsen. Som de fleste har erfaret, har

postvæsenet meddelt nogle helt umulige vilkår for omdeling af blade som

f.eks. Hornsyld Bladet og Kirkebladet. Jeg skal ikke trætte jer med hele historien,

der startede med at væsenet ville have os til at underskrive en megatyk

”aftale” om leveringsvilkårene for bladet. Vi nægtede. Ikke bare økonomisk

men i lige så høj grad teknisk var vilkårene umulige. Og så ligger det vel i

det at indgå en aftale, at der er fordele for alle de parter, der indgår i aftalen?

Nå, men da væsenet således ikke mere kan påtage sig opgaven på anstændige

vilkår, har vi måttet ty til andre løsninger. Foreløbig har vi indgået aftale med

én af foreningens trofaste unge, der godt vil påtage sig opgaven. Men det er

næppe en holdbar løsning i længden. Og det er vel heller ikke nogen løsning

alene at have bladet liggende elektronisk på www.hornsyld.dk? Vi forsøger

naturligvis at hitte nogle langtidsholdbare løsninger, men det bliver næppe

med postvæsenets hjælp. Faktisk har de så travlt, at deres øverste ansvarlige

end ikke har tid til at svare en trofast kunde gennem 40 år – Hornsyld Bladet

– på nogle seriøse spørgsmål!

Det er sådanne forhold, der gør livet surt for de frivillige ledere, og sikkert

også én af de væsentligste årsager til, at det løbende bliver sværere og sværere

at rekruttere ledere og trænere til foreningslivet.

Det forhindrer os dog ikke i at være optimistiske. Derfor kan du også på www.

hornsyld.dk se et stillingsopslag: ”I lære som bestyrelsesmedlem”. Vi håber via

en ”følordning” at kunne rekruttere kommende ledere. Via denne ordning får

du mulighed for stille og roligt at følge nuværende bestyrelsesmedlemmer i

deres arbejde for foreningen. Først når du føler tryghed ved arbejdet stiller du

op til valg til bestyrelsen, og er det ikke noget for dig, kan du blot ”hoppe fra”.

Til slut vil jeg opfordre jer alle til at møde op til vore lokale foreningers

generalforsamlinger. Mange af disse holdes i den kommende tid. Det er ikke

mindst her, I kan gøre jeres indflydelse gældende. F.eks holder Lokalrådet/

Koordinationsudvalget generalforsamling i Hornsyld Idrætscenter den 27. februar

kl. 19.30 – og har du lyst til fællesspisning forud for skal du møde kl. 18.

Hornsyld/Bjerre IF og Hornsyld/Bjerre IFs Venner holder generalforsamling

torsdag, den 27. marts kl. 19.30 i klublokalet i Hornsyld Idrætscenter.

5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!