Årsberetning fra skolelederen v. Mette Lisbjerg Personale I dette ...

Årsberetning fra skolelederen
v. Mette Lisbjerg
Personale
I dette skoleår oplevede vi, at en medarbejder gik på pension. Det var Niels Ishøj Christensen vores
pedel, der i februar trak sig tilbage til en forhåbentlig ikke alt for fredelig tilværelse efter 8 gode år
på skolen. Niels har i de år bygget det ene skab efter det andet, været en meget aktiv part i
skolens store ombygning for 4 år siden og forsøgt at skabe systemer i den daglige oprydning med
børnene. Hans afløser Steffen Lynge som vi ansatte medio januar, byder vi velkommen
Musiklæreren Louise Nathansen valgte at tage en velfortjent orlov i dette skoleår, men kommer
tilbage til næste skoleår. Tim Søndergård Moore har været Louises vikar i både musik og engelsk
og er med stort gå på mod blevet kastet ud i udfordringerne med engelsk i 2 klasser og musik i 6
klasser.
Trine sasha Østergård, der oprindelig startede som orlovsvikar for Peter, valgte selv ikke at
fortsætte i sin stilling og var i en lang periode ansat i skolens sfo samtidig med at hun havde
vikartimer i skolen. Efter vinterferien fik Trine imidlertid ansættelse som lærer på en anden
lilleskole og tog derfor afsked med os. Den ledige lærerstilling blev i stedet besat af Henning
Villumsen, der er startet i indskolingen som klaselærer for 1.kl., matematik i 2.kl. og engelsk i 6.lkl.,
samt musik i 1. og 2. kl. Henning er faldet godt til hos børn og voksne med sit dejlige humør og
imødekommende væsen.
Ulla Mose, der dels er støttepædagog og pædagog i sfo er på forældreorlov fra april til
sommerferien. Ligeledes er Jimmy Hvidtfeld Rasmussen på barselsorlov i 2,5 mdr., hvor Line Krebs,
der i år har været fastansat i sfo og tidligere har været i praktik hos os, har varetaget Jimmys
skema.
I fritidsorningen holdt Camilla op efter ferien, da hun var færdig med sin lærereksamen. Hun fik
fast stilling på Nørrebro Lilleskole.
Skole og Sfo blev også udvidet med Amalie Krogsgård, der blev ansat i dette skoleår som støtte for
en pige med diabetes i skoletiden og timer i sfo hver eftermidag.
Og så skal der også lyde en tak til alt det personale, der er på skolen og dagligt yder en engageret
indsats for at skabe Ryparken Lille Skole som en rigtig god arbejdsplads for børn og voksne.
Administration
Maryanne har nu været ansat næsten 2 år på skolen og har gennem perioden taget alle kurser i at
betjene de programmer vi bruger til skolens administration. Vi har i flere år kørt med 2
programmer, der ikke kan samrbejde og Maryanne har nu efterhånden fået samlet det meste
under det store program. Dette er også årsagen til, at vi endnu ikke har en samlet telefonbog for
skolen for dette skoleår. Der er simpelthen ikke tid i det daglige til at genindskrive alle adresser
også videre.
Efter sommer håber vi dog at have styr på det.
Skolens hjemmeside fik i år ny opbygning, nyt design. Vi er selv meget tilfredse med begge dele og
forsøger at bruge hjemmesiden mere aktivt ved at lægge informationer ind, der skal bruges i det
daglige. Nogle klasselærere lægger konsekvent nyhedsbreve ind på hjemmesiden, mens andre
sender dem til forældrene på mail. Fordelen ved at lægge dem på hjemmesiden er at det bliver
1 | S ide

lettere for alle at følge med i helheden, man kan se hvad der sker i andre klasser. Bagdelen er at
der skal flere ”klik” til for at få informationerne.
Bygninger:
På bygningssiden er pengene gået til bl.a. at skifte loftsplader i salen for at dæmpe lyden, som var
en del af handleplanen i skolens arbejdsplads vurdering.. Endelig har 6. og 7.kl. fået nye borde og
nye skabe.
Fremtidsplanerne omfatter ombygning af den store kælder, for at få bedre forhold til at øve teater
og plads til opbevaring i det hele taget. I øjeblikket er vi ved at søge tilladelse hos kommunen.
Vi overvejer stadig om nye ovale borde i spisekrogen vil give os mere plads og har aftalt at Steffen
skal lave en model som vi kan vurdere.
Forhaven har været under forskønnelse: 6 forældre fra 4.kl. har været meget ihærdige i vores
forhave, hvor der er blevet fjernet ukrudt flyttet planter og plantet nyt. Derudover vil vi gerne
have en lille flise-terrasse i det ene hjørne med bænke og bord. Der er lagt nye fliser i forhaven,
dørtrinnet er rettet op og her i sommer skal hoveddøren males i festlige farver, der passer til vores
logo.
Elevernes undervisningsmiljø vurdering
I dette år skal vi for anden gang gennemføre en vurdering af elevernes undervisningsmiljø. Ved lov
er det vedtaget, at skolerne skal gennemføre en sådan hvert 3’de år, som erstatning for, at der
ikke findes et sæt regler, der skaber et beskyttende arbejdsklima for børnene - kun for de ansatte.
I efteråret 2007 talte alle klasser om hvad undervisningsmiljø er og fremsatte forslag til emner de
kunne have en interesse i at vurdere med henblik på en udvikling. Særligt var det legemuligheder
så som skolegården, legeredskaber, maden og computere, der optog dem.
Demokrati
Skoledemokratiet var et andet fokusområde, som skolens 6.kl. allerede havde rejst og samtidigt
også var sat under lup af lærerne.
Alle fik derefter et spørgeskema til skriftlig eller mundtlig besvarelse omkring elevernes
indflydelse. Spørgeskemaet skulle ikke bruges som statistik. Det var de kvalitative udsagn, vi var
interesseret i. Hvad siger børnene om deres indflydelse, kan de huske vedtagelser de har fået
trumfet igennem, hvornår fungere det bedst etc.
Langt flertallet af børn besvarede skriftlig. I de 3 yngste klasser var der dog også nogle, hvis svar
blev en generel mundtlig besvarelse fra klassen.
Børnene udtrykte en generel lyst til og forståelse for vigtigheden af at have indflydelse og holde
møder sammen. Også selvom de udtrykker, at det kan opleves kedeligt og kun 1/4 af besvarelser
synes, at det er ærgerligt hvis de ikke kan deltage i et skolemøde.
Efterfølgende har vi gennem drøftelser i klasserne og på skolemødet vedtaget ændringer i måden
at afholde møderne. Især 6.kl. har været aktive i formuleringen af forslag. Den nye procedure for
skolemøder kan læses på skolens hjemmeside.
Af væsentlige stramninger kan nævnes :
o Klassernes forberedelse skal være seriøs og er en forudsætning for at skolemødet har
værdi. Derudover er det børnene der skal fremlægge.
2 | S ide

o Lærerne skal tage stilling til skolemøderne på deres lærermøder, så der hele tiden er fokus
og prioritering.
o Det er vigtigt at alle møder er koncentrerede og så ofte som muligt ”giver resultat”
Legeudstyr og legeplads
Sideløbende har et udvalg af børn fra bh.kl. – 5.kl. organiseret indkøb af legeudstyr til udendørs
lege til alle klasser, samt aftalt systemer til opbevaring. Et andet mere langsigtet udvalg har
tidligere arbejdet på at udvikle ideer til ombygning af skolens gård. Da en sådan ”ombygning”
forventes at være en betragtelig udgift vil det indgå i en større økonomisk prioritering af
bestyrelsen. Samtidig har vi lige fået ny pedel, der skal falde til og håber på at få
kælderombygningen skudt af sted. For de voksne er det derfor svært pt. at sætte mange kræfter
ind på ombygning af skolegården. Vi har derfor aftalt at det i høj grad bliver etapevis.
Der er just kommet nyt basketnet i gården, som er en foræring fra Ludvigs far. Næste skridt bliver
sandsynligt edderkoppenettet. Pedellen overvejer hvordan han kan etablere et nyt edderkoppenet
i stedet for det, der er ødelagt i og med træerne er rådnet.
Forhaven er tænkt som en mulighed for de større børn til bl.a. at udføre gruppearbejde. Pedellen
bygger borde og bænke til formålet.
Kostpolitik:
Maden vi spiser har stor bevågenhed hos børnene. Som en del af vores undervisnings-miljøundersøgelse
har vi drøftet både hvad vi kan lide/har lyst til og hvad der er sundt. Balancen
mellem at lave sund mad, økonomisk mad og lystbetonet mad er ikke altid lige let at ramme.
Mange børn ville med stor sandsynlighed være tilfredse hvis vi serverede hvid pasta, ketchup,
toast og pålægschokolade, evt. en lille gulerod eller æblebåd der ikke har haft berøring med andre
fødevarer.
Vi (lærerne)besluttede derfor at et fokus på sundhed var et afgørende supplement før vi kunne
udstikke nye regler for madlavningen, hvilket er blevet til at skolemødet har skullet formulere en
kostpolitik. Klasserne har fremlagt deres bud på sund mad og hvad kroppen har brug for, hvordan
man skal opføre sig under spisning. Alle klasser har taget opgaven meget seriøst. Kostpolitikken er
blevet udformet over 6 uger og er nu vedtaget i sin endelige form og sendt ud til jer forældre.
Mantle of the expert
Vi har længe haft en lyst til at se på undervisningens indhold og form. Ensidig intellektuelle og
faglige krav med meget specifikke mål og nationale test har også påvirket Ryparken lille skole og
”tvunget” os ind i en mere gammeldags firkantet undervisning i højere grad end ønsket præget af
bogsystemer med udfyldningsmaterialer. Dette har været et afbræk fra vores pædagogiske arv og
samtidig også en afvigelse fra de pædagogiske tanker der har præget vores egne ideer om god
skolegang.
I England fandt vi en skole, der praktiserede en særlig form for pædagogik, der i høj grad passede
med vores forestillinger og samtidigt kombinerede nyt med gammelt.
Mantle ogf the expert (ekspertens kappe/frakke) er en legepræget metode hvor der er stor vægt
på at børnene bliver grebet og motiveret gennem legen til at søge viden, finde løsninger og
arbejde hårdt! Genne, en længere periode arbejdes med samme emne. Klassen er en arbejdsplads
– et firma- der skal løfte en opgave for en fiktiv kunde . Gennem dette arbejde skal der indhentes
viden og tænkes over de smarteste løsninger. Børnene er ”på” hele tiden. Der er ikke tomme
pauser med udfyldninger, hvor hjernen ikke er slået til. Denne vågenhed og sammenhæng giver en
3 | S ide

eel indlæring. Børnene forstår og har begrundelser for hvorfor en bestemt viden er nødvendig og
vigtig, derfor huskes den også bedre. Legens og fantasiens vingesus skaber god stemning og
positive følelser, der forstærker indlæringen og gør arbejdet lyst betonet.
Vi har nu forsøgt ad 2 omgange at praktisere metoden i det små og alle er begejstret. børnene har
givet det positive evalueringer og vi har set et engagement og en optagethed som begejstrer..
Som en af de nye lærerne sagde, har børnene rykket virkelig meget på de 3 uger uden, at han kan
forklare hvorfor.
Måske er handlekraften og ejerskabet en stor del af forklaringen . denne metode giver både stor
mulighed for lærer- og samtidig elevstyring
Afslutning
Vi har haft et godt skoleår med nye ansatte, der er faldet godt til og har tilført fællesskabet noget
nyt.
Det har været dejligt at lægge planer for pædagogisk udvikling og sjovt at lære nyt sammen.
I det kommende år vil vi ”lege ” mere med ”mantle- forløbene”. Samtidig har vi besluttet at
fokusere på børnenes læsning ved at lægge 15 min. læsetid ind i hver klasse mandag –torsdag
efter oprydning kl.12.30-12.45. Undervisningstiden øges dermed med et kvarter hver dag.
Skemaerne for næste år er så godt som færdige, og jeg tror det vil lykkedes at få det til at hænge
sammen på denne måde.
Årsberetning fra børnehaveklassen.
Minikrogen
Opdragelse til demokrati – skolemøde
I Minikrogen bruger vi meget tid på at samtale med hinanden. Emnerne for samtalen kan være
meget forskellige; de kan fx tage udgangspunkt i små hverdagsoplevelser, konflikter, eller ting vi
bare undrer os over. Disse samtaler er vigtige for børnenes viden om verden (det kognitive), deres
indbyrdes relationer (det sociale) og for det enkelte barns måde at relatere både til den
omgivende verden og til gruppen (det følelsesmæssige).
Der er dog et område, som adskiller sig en hel del fra de andre emner, og som vi hvert år vender
tilbage til uge efter uge, nemlig skolemødet.
Skolemødet er jo i virkeligheden det første møde børnene har med demokrati og med det at være
aktivt deltagende i en institution, hvor forskellige interesser skal balanceres. Her er de ikke kun del
af en lille gruppe, men både individuelt og som gruppe del af noget større.
Når børnene starter i skole, har de hverken viden om eller forudsætninger for at deltage i et
skolemøde – alt det skal de først til at lære. Det kan være en svær opgave, for der stilles store krav
til dem på et område, som de slet ingen erfaringer har med. De lærer selvfølgelig om principperne
for skolemødet gennem forklaringer, men det er først og fremmest gennem deres aktive
deltagelse, at de lærer, hvad disse forklaringer i virkeligheden konkret betyder.
I dette skoleår har vi holdt skolemøde om onsdagen og i modsætning til de fleste andre klasser,
har jeg valgt, at vi i Minikrogen har forberedt os dagen før. Det tager nemlig tid at forberede
skolemødet. I starten af året selvfølgelig ekstra meget fordi børnene først skal lære og ikke mindst
4 | S ide

forstå hele konceptet om skolemøder, samtidig med at de skal forstå indholdet, altså de punkter vi
skal forberede.
De første måneder af skoleåret, starter jeg derfor altid med at forklare og efterfølgende repetere,
hvad det nu lige er et skolemøde er, og hvordan det adskiller sig fra en morgensamling. Det er ikke
altid let at forstå, og børn i Minikrogen kan let glemme fra uge til uge. Man skal huske på, at der er
overvældende mange nye indtryk for dem i starten, og meget handler om, at de skal lære nogle
rutiner. Skolemødet drejer sig derimod bl.a. om, hvordan man kan være med til at lave om på
reglerne og fastlægge nye rutiner, og det er en stor mundfuld.
Når vi lige har fået meningen med skolemødet på plads, kaster vi os ud i det punkt, vi skal
forberede. Jeg starter med en kort introduktion, og hvis det er et stort og uoverskueligt punkt,
udvælger jeg et enkelt eller to områder, som jeg forklarer nærmere. Dernæst er det så børnene
der skal komme med gode ideer, forslag eller bare melde ud, hvad de synes om det givne punkt.
Når børnene så er kommet med deres synspunkter, vælger vi hvem der skal fremlægge dem på
mødet. Opgaven går på skift, og alle bliver opfordret til at melde sig. Nogle gange sker det
selvfølgelig efter et lettere pres fra min side, men det er netop vigtigt i denne proces at have øje
for, hvornår et barn i virkeligheden er moden til at påtage sig opgaven.
De børn, der får opgaven, skal nu skrive ned, hvad klassen er blevet enige om. I starten af året
laver de husketegninger, og jeg skriver mere udførlig ned, så jeg kan støtte hukommelsen, hvor
det er nødvendigt. Senere på året skriver de selv med børnestavning og måske en enkelt tegning
til at støtte hukommelsen. Efter hvert møde sætter vi vores huskeliste i en mappe.
De bliver selvfølgelig vejledt gennem hele forberedelsen og nu kunne man måske godt tro, at der
ville være let spil for lærerinden – men sådan er det faktisk ikke. Når børnene først har forstået, at
de kan have reel indflydelse og at alle andre deltagere i skolemødet hører på dem og deres
holdninger, så er de rigtig gode til at fastholde og argumentere for deres synspunkter.
På et tidspunkt var der forslag om fra børnene i de ældste klasser, at de mindste børn kun skulle
deltage i skolemødet hver anden uge. På det tidspunkt synes jeg personligt, at det var en god ide,
men 19 små minikrogsbørn var af den opfattelse, at deres tilstedeværelse og deres bidrag til
skolemøderne var vigtigt, og det ville de under ingen omstændigheder undvære.
Det var også det, der kom ud af det pågældende skolemøde, og jeg må indrømme, at jeg nu er
overbevist om, at det var en god beslutning. Det er nemlig åbenlyst, at der er læring i det for
børnene i minikrogen – og det på flere planer.
For det første er der selvfølgelig det danskfaglige indhold. Først udviklingen af deres mundtlige
beherskelse af sproget, hvor de lærer at føre en samtale, stille spørgsmål og lytte aktivt, og senere
indføring i skriftsproget via børnestavning.
For det andet kan man sige, at børnenes deltagelse på skolemøder også har stor betydning for
deres modning: De lærer at formulere deres synspunkter, at fremlægge en sag og sige noget i en
forsamling, hvor der også er mennesker tilstede, som de ikke kender så godt. Og det er en vigtig
kompetence at besidde at kunne være midtpunkt for andres opmærksomhed.
Endelig er der også et mere overordnet dannelsesindhold, som vi på denne måde har med i
undervisningen lige fra skolestart: Opdragelse til demokrati. Og det er måske det allervigtigste – og
noget vi efter min mening kan være stolte af på vores skole.
Kirsten Plank Olsen
5 | S ide

Årsberetning fra 1. klasse
”at man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted,
først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der.
Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst”.
Kirkegaard 1859
Børnestavning
I 1. klasse har vi med stor glæde benyttet os af børnestavningspædagogikken. Børnene havde året
forinden stiftet bekendtskab med børnestavning hos Kirsten i minikrogen og det virkede naturligt
at bringe de gode erfaringer med ind i 1. klasse. Pædagogikken bygger på sprogforsker Jørgen
Frosts teorier om børns staveudvikling samt hjerneforsker Kjeld Fredens tanker om læring. Teorien
kan udmøntes i følgende retningslinier:
- at børnene ikke skal tænke på at stave rigtigt som voksne.
- at børnene med det samme kan skrive alt, hvad de har lyst til.
- at der ikke er noget, der hedder stavefejl.
- at børnene bare skal skrive de lyde, de kan høre eller kender i forvejen.
- at man ikke behøver at kunne læse det hele med det samme, det kommer efterhånden.
- at det er den hurtigste måde at lære at voksenstave på.
Børnestavningen tager på denne måde et naturligt udgangspunkt i det enkelte barns
forudsætninger. Skriveblokeringer mindskes, børnene skriver i mængdevis af historier, og der er
tale om en fuldstændig undervisningsdifferentiering, idet hvert enkelt barn skriver på sit eget
udviklingsniveau. Retskrivning og diktater er blevet afløst af fælles snak i klassen om stavning.
Og Det allervigtigste...
Grundlæggende for al børnestavningspædagogik er stemningen.
Børnene i 1. klasse er blevet opmuntret og anerkendt for deres arbejde, og atmosfæren i klassen
har på den konto været præget af rummelighed, engagement og respekt for forskelligheder.
Når den stemning er til stede, dannes de bedste betingelser for lærelyst, vækst og udvikling for
hvert enkelt barn.
Og så rykker det...
Eksempler på Børnestavning i undervisningen.
Transmorgriff-maskinen.
Efter en fællessnak i skolemødekrogen om den nyopdagede elefantmus fik vi i 1. klasse en sjov idé.
På børnenes opfordringer skrev jeg alverdens dyrenavne ned på små sedler. Dyrenavnene blev
herefter klippet over i to stavelser. (Gi-raf, sø-hest, pape-gøje, ele-fant…) Alle stavelserne blev
puttet i transmorgriff-papkassen og eleverne trækker to stavelser hver. Det blev til en række
6 | S ide

nyopdagede dyrearter såsom Rafninen, elegøjen, papeparden, svasvaen og mange andre. Eleverne
skulle nu tegne deres dyr og beskrive hvad det spiste, dyrets udseende, vaner, levested o.s.v. Vi
fandt inspiration i klassens faktabøger om alverdens dyreliv.
Det blev til række fantastiske beskrivelser af bl.a. forfærdelige ildspyende monstre bosiddende i
vulkaner, svømmende køer med vinger og kakaodrikkende svaner med krokodillenæb. Børnene
var meget stolte af deres projekter og tre af dem fremviste deres nyopdagede dyr til resten af
skolen ved morgensamling.
Lister.
1. klasse har vi skrevet kilometervis af lister. Ønskelister i december måned, lister over ting
børnene har i deres værelser, lister over ting de kan lide og ikke kan lide at fortage sig, lister over
familiemedlemmer, mad o.s.v.
I forbindelse med at eleverne hver fredag viser og fortæller, har vi lavet lister over hvad en god
fortæller skal huske og hvad en god lytter skal huske.
I mantle-forløbet med minikrogen hvor eleverne havde rollen som havearkitekter, skrev vi lister
over hvad en god park skulle indeholde. Bl.a. ”gras”, ”hængekøer” og ”bålplas”.
Efter at have læst Georges mirakelmedicin af Roald Dahl op i klassen, var det oplagt at finde på sin
egen mirakelmedicin. Ingredienserne blev listet op, samt en beskrivelse af medicinens effekt. En
tegning satte prikken over iét.
Historier.
Eleverne har digtet mange historier. Bl.a. eventyr som vi har læst og hørt en del af. Eleverne har
fuldstændig fat i genren og skrev hver et eventyr som forældrene fik udleveret til skole/hjem
samtalerne.
Vi har meddigtet – altså skrevet videre på ikke afsluttede historier. Bl.a. via Nisserne i Ådal som har
dannet grundlag for en del af læseundervisningen i klassen. De har skrevet eller tegnet deres egen
slutning til Kim Fupz Aakesons Svendman. Hverdagshistorier og ferieberetninger er også et hit i
klassen. Er skrivelysten så stor at man ikke kan lade være med at digte derhjemme, er det helt i
orden at skrive videre i skolen!
For at børnestavning skal lykkedes kræver det at elevernes forældre er indforstået med
pædagogikken – også derhjemme. Børnestavning er svært sammenlignelig med tidligere tiders
retstavning og diktat og krav om korrekthed. Jeg har oplevet en utrolig engageret og opbakkende
forældregruppe. Og ungerne i 1. klasse – de skriver!
Årsberetning fra 2. klasse
Først en oversigt over de forskellige aktiviteter og emneforløb vi har haft i det forgangne skoleår i
2. klasse.
August "Odyssus rejse" (forløb sammen med 1. kl.)
September Minifestival på Sorø Friskole (sammen med 1. kl.)
Oktober "Bella-by" (by-emne i 2. kl.) samt efterårs-tema
November Ægypten (Mantle-forløb)
Januar Selvvalgte emner i klassen
Marts Cirkeline (dukkespil, tegneserie og historieskrivning)
7 | S ide

April "Bennys badekar" (teaterforløb sammen med 3. kl.)
Maj "Dengang jeg gik i Minikrogen" (Børnenes folder til de nye Minikrogsbørn)
Minifestival på Sdr. Jernløse Lilleskole (sammen med 1. og 3. kl.)
Juni "Krydstogtskibet" (Mantle-forløb)
Efterårs-tema og By-emne i klassen
Efter efterårsferien havde jeg planlagt et lille emneforløb med temaet "efterår". Da jeg kom ind i
klassen efter ferien, stod der imidlertid en utrolig flot by, bygget i farvestrålende karton. Det var et
projekt børnene havde lavet sammen med de forældre, som havde passet klassen, mens lærerne
havde været på studietur i England i de to sidste dage inden efterårsferien.
Byen bestod bl.a. af: Bus-station, Slikfabrik, Zoologisk Have og Postkontor.
I ugen efter efterårsferien legede børnene med byen i såvel pauser som i dansktimer, når de havde
lavet deres danskopgaver. Da børnene fortsat syntes at have god energi på at beskæftige sig med
deres by, besluttede jeg mig for at inddrage byen i et improviseret emneforløb sideløbende med
efterårs-temaet. Det gav mig samtidig lejlighed til at afprøve nogle ideer fra studiebesøget i
England.
Efterårs-temaet
Vi startede med en brainstorm: ”Hvad tænker du på, når du hører ordet efterår.”
Børnene sagde f.eks.: Det bliver mere koldt og blæsende, dagene bliver kortere, bladene på
træerne skifter farve, og senere falder de af, dyrene går i hi, fuglene trækker sydpå.
Trækfugle. Hvad er det? Hvor flyver de hen? Hvorfor gør de det? Hvilke fugle er trækfugle?
Gruppearbejde
Børnene blev delt i 3 grupper, som lavede hver deres efterårsplanche. Børnene aftalte indbyrdes,
hvilken opgave de ville skrive om og gik i gang. På plancherne skrev de eksempelvis om følgende:
Navnene på de 3 efterårsmåneder. De tegnede forskellige træer og klistrede blade ind fra disse
træer, og de tegnede og skrev om hvilke dyr, der lever i de danske skove.
Børnene fik også til opgave at undersøge ad hvilke ruter trækfuglene flyver til Afrika. Her fik de
hjælp af udskrevne sider fra internettet. De tegnede herefter fuglenes trækruter ind på et kort.
Børnenes by – Bella-by
På kort tid udviklede byen sig yderligere. Der kom flere virksomheder i byen og flere dyr til den
zoologiske have.
Brev til den zoologiske have i byen
Inspireret af studiebesøget i England lod jeg nu klassen modtage et brev fra Kina, skrevet til den
Zoologiske Have i deres by.
Brevet var fra Foreningen til beskyttelse af truede dyr i Kina, som spurgte, om byen var
interesseret i at modtage 2 pandaer til deres zoo. Hvis børnene var interesseret, skulle de skrive et
brev tilbage og besvare nogle spørgsmål.
En gruppe af børn valgte at besvare brevet. De skrev om hvilke dyr, de havde i deres zoo, hvad de
kendte til bjørne i almindelighed, og til sidst læste de om pandaer i en dyrebog, og skrev hvad de
vidste om pandaer.
De øvrige børn gik videre med at lave ting til byen: Der blev lavet Tivoli, Superbrugsen og en vej.
8 | S ide

Med afsæt i brevet til klassen fra Kina talte vi om:
Hvor ligger Kina?
Vi kiggede på globus og fandt Kina og Danmark. Vi kiggede i atlas og fandt Kina på landkortet og
talte om, hvad det betyder, når landet på kortet er farvet brunt.
Der blev tegnet et verdenskort, som viste, hvor dyrene i byens zoologiske have kom fra.
For at imødekomme børnenes forskellige interesser, fik de herefter lov til at vælge forskellige
fokus-områder i byen. De valgte at arbejde videre med Slikfabrikken, Tivoli og Zoo.
Zoo-aktiviteter:
Børnene lavede lister over hvilke ansatte, der er i en zoologisk have, og hvilke uddannelser de har.
De læste og skrev om udvalgte dyr, der i blandt om pandaen. De skrev også om hvilke opgaver en
dyrepasser har, og vi talte om, hvordan passer man dyrene, så de har det bedst muligt i
fangenskab. De byggede også et bur til pandaerne, som kom den sidste dag.
Slik-fabrik-aktiviteter:
Børnene lavede lister over de forskellige slags slik, der blev fremstillet på slikfabrikken, og satte
priser på. De læste også om, hvordan man fremstiller forskellige slags slik, og nedskrev forskellige
opskrifter. De modtog en forespørgsel, hvor de skulle skrive brev tilbage og fortælle om, hvad de
kunne levere, samt hvor meget det kostede i alt.
Tivoli-aktiviteter:
Børnene lavede mange forskellige forlystelser i karton, heriblandt en vand-rutsjebane. Også de
modtog et brev. Det var 2. klasse på "Tullefyllebølleby skole", som var interesseret i forskellige
oplysninger om byens tivoli, som de gerne ville besøge. Børnene skrev tilbage og valgte desuden at
lave foldere, der bl.a. omhandlede, hvilke forlystelser, der var i Tivoli, pris på billetter og turpas
m.v. I forbindelse med folderen læste børnene i biblioteksbøger om Tivoli i København.
Nogle børn foreslog at vi fandt et navn til klassens by, så de kunne skrive det i deres Tivoli-folder.
Sådan gik det til, at byen kom til at hedde Bella-by.
Det var et sjovt og lærerigt forløb, som virkede som en god "appetitvækker" til vores efterfølgende
mantle-forløb om Ægypten.
Venlig hilsen
Inger
Årsberetning fra 3. klasse
Mantle of the expert.
I min årsberetning har jeg valgt at beskrive det første Mantle of the expert forløb i 3. kl. Det bliver
en gennemgang af de hovedpunkter vi arbejdede med, som gerne skulle give et indblik i hvordan
undervisningsformen fungerer.
Opstart
Vi samles i rundkreds og jeg begynder den nye form for undervisning. Børnene har forinden fået at
vide, at vi skal prøve noget nyt, og at de bare skal følge med.
Undervisninger er som udgangspunkt bygget op omkring et flyttefirma.
9 | S ide

Vi starter med at få et brev fra Fru Hansen, der gerne vil have flyttet noget, men undre sig over at
hun ikke kan finde os i telefonbogen!
Vi snakker om hvordan vi kan blive mere synlige, så vi kan få flere kunder. Vi laver skilt på døren,
plakater, Annonce, telefon og fax, logo samt visitkort. Vi søger på Internettet for at finde priser på
konkurrerende flyttefirmaer og laver alfabetisk træning da vi slår op i De Gule Sider. Hurtigt er vi i
gang.
Telefontid
For at øve os i at tale med kunder benytter vi os af en dramaøvelse. Vi lader som om der står en
telefon foran os. På skift tager vi telefonen og præsenterer os ”Goddag det er MMK-Lynflyt, det er
Olivia, hvad kan jeg hjælpe med”. Alle bliver fortrolige med at tage telefonen og vi er klar til at
tage mod ”rigtige” ordre.
Skriveøvelse
For at gøre det mere overskueligt, har vi lavet et skema, der skal udfyldes når man har en kunde i
røret. På ordresedlen skrives alle vigtige oplysninger ned, og til medarbejdermødet fordeler og
prioritere vi arbejdet, så vi får mest muligt ud af vores fem lastbiler. Vi finder også ud af, at der er
mange penge i at sælge forsikringer især på dyretransporter.
Specialister i dyretransport
Det viser sig hurtigt, at næsten alle de personer der ringer til os, vil have flyttet nogle dyr! Det er
tydeligt at børnene er fascineret af dette element, så det bliver hurtigt det vi tjener vores penge
på.
Vi begynder for alvor at leve os ind i rollen og firmaets historie udvikler sig med god energi.
Useriøse kunder
På et personalemøde finder vi ud af, at der er for mange useriøse kunder. Nogle af drengene har
talt med kunder, der beder om at få flytte 14 lyserøde elefanter fra 4. sal!
Vi bliver enige om at tage et lille kursus i hvordan man kommer af med sådanne useriøse
mennesker – på en høflig måde.
I en dramaøvelse 2 & 2 skiftes man til at spille den useriøse, meget sludrende og lidt irriterende
kunde. Den anden øver sig i at afslutte samtalen uden at spilde for meget tid. Efter denne øvelse
var der ikke flere useriøse henvendelser!
Overblik
Vi mangler overblik og vores ordre ligger og svømmer rundt. Nogle kunder ringer og klager over, at
deres ting enten ikke er flyttet eller er afleveret på forkert adresse.
Vi snakker om det på et personalemøde og løsningen bliver at lave en stor kalender hvor alle vores
jobs skrives ind og nogle af børnene sættes til at administrere pengekassen. Der begynder nemlig
at dukke regninger op bl.a. for vores annonce i De Gule Sider.
Vi skriver regninger ud til vores kunder og her får børnene for alvor brug for matematikken. Det
ender gudskelov med et overskud!
Den store mission
Et dyrehospital er interesseret i at bruge os som fast transport af deres dyr, noget børnene er
meget interesseret i. Dyrehospitalet ønsker flere oplysninger om os inden de vil indgå i et
samarbejde. De efterspørger vores erfaring med dyretansport.
10 | S ide

Vi skriver historier om de mange vellykkede dyretransporter. Nogle af dem var lige ved at gå galt,
men p.g.a. vores store erfaring klarede vi den alligevel!
Vi læser vores historier højt for hinanden. Giver konstruktiv kritik og makkervis retter vi historierne
til så vi kan sende dem til dyrehospitalet.
Dyrehospitalet godtager os og beder os om at forholde os til: Farligt arbejde, truede dyr og
anonyme klienter. Dette munder ud i en etisk/moralsk snak og vi laver, på baggrund af denne
snak, en firmapolitik.
Mr. K
Vores første kunde viser sig hurtigt at være lidt ud over det sædvanlige. Det viser sig efter megen
hemmelighedskræmmeri at vi skal befri en tiger fra Nepal.
For at ruste os til opgaven bliver vi nødt til at læse noget faglitteratur om den bengalske tiger.
Mange forhindringer og dilemmaer møder vi på vores vej. Vi skal søge visum til Nepal, hvor det er
vigtigt at kende sit cpr.nummer, skrive officielle breve og kommunikere med myndighederne.
Nepal
Vi undersøger forskellige muligheder og priser for at rejse til Nepal. Der skrives lange pakkelister
og der skal tages de nødvendige vacciner.
Vi får igen brug for matematikken da vi skal regne tidsforskellen mellem Danmark og Nepal ud.
Til slut regner vi ud hvor mange penge hele denne mission vil koste os. Det står desværre ikke mål
med de penge Mr. K har tilbudt os, men det er blevet en æressag for os og ikke et job der handler
om profit.
Alle børnene er vildt tændte da vi drager til Nepal, og ved hjælp af kommunikation på engelsk med
de lokale kommer vi fem til vores tiger Tarmi. Vi får den med hjem og afleveret i trygge hænder til
dyrehospitalet og sådan endte det hele godt.
Børnene var glade og havde leget sig igennem en masse undervisning i to en halv uge – fantastisk!
Årsberetning fra 4. klasse
Af Jimmy H. Rasmussen
Klasselærer
Årsberetningen for 4. kl. handler i år om et to-ugers projekt vi havde i marts/april. Projektet kaldes
Mantle of the Expert og bygger på ideen om, at børn lærer bedre, hvis de har en stor grad af
engagement og indflydelse i undervisningen. Endvidere tilstræbes en legende tilgang, der gerne
skulle højne børnenes indlevelse og interesse.
Mantle of the Expert - Zoologisk have
Udgangspunktet for vores projekt var, at vi ville lave en zoologisk have, og forsøge at
implementere både dansk, matematik, engelsk, billedkunst og historie i forløbet. Børnene vidste
ikke det store om hvad der skulle foregå. Ugen før vi startede fortalte vi, at vi skulle lave noget nyt
og spændende, og at det for dem ville handle om at være åbne for det nye og lege med.
Første dag startede vi lige på og hårdt: ”I vores Zoologisk have har vi et pladsproblem. Er der nogle
forslag til, hvad vi kan gøre ved det”?
11 | S ide

Et øjeblik var der forvirring hos de fleste af børnene, og de åbenlyse spørgsmål som f.eks. ”Hvad
for en zoologisk have” og ”Hvornår har vi fået sådan en” kom på bordet.
Dette nødvendiggjorde, at der blev lavet en tidslinje. På denne satte vi gennem samtale forskellige
årstal på. Mange af børnene var allerede her helt på, og huskede tilbage på åbningen i 1923,
indvielsen af elefanthuset i 1953, præmierne i 1948 og 1987 for ”Bedste behandling af dyr” samt
meget andet – kun fantasien satte grænser!
Derefter fik vi lidt perspektiv på, ved at tilføje verdenshistoriske begivenheder, som børnene i
grupper fandt på nettet, på vores tidslinje.
I dagene efter var det tid til at få styr på vores organisation. Vi fandt et nyt navn – Animal City (Det
gamle navn ”Zoologisk Have” var lidt kedeligt), fandt ud af hvilket arbejde alle havde, valgte
direktør og lavede identitetskort. Alt så fint ud, men allerede på tredjedagen fik vi et brev fra
Dyrenes Beskyttelse. De fortalte, hvor imponerede de altid havde været af vores Zoologisk Have,
men at de til deres forfærdelse havde opdaget, at vi simpelthen ikke havde plads nok til alle vores
dyr – burene var for få og små, og flere af vores dyr så stressede ud.
Der blev hasteindkaldt til personalemøde, og i fællesskab fandt vi frem til, at vi måtte
dokumentere forholdene og ansøge kommunen om mere plads – eller en helt ny grund, der kunne
give os mulighed for, at give vores dyr optimale betingelser.
Dokumentationen foregik gennem en teaterøvelse. I små grupper repræsenterede børnene
forskellige dyr. På skift fortalte børnene, hvilke dyr de var, og hvilke problemer de havde,, og vores
pr. chef tog billeder med sit kamera (Der var lavet af pap). Alle skrev udkast til ansøgningen til
kommunen, sekretærerne skrev dem rent, og de billeder der var blevet taget, tegnede vi og
sendte med.
Heldigvis fik vi bevilget en stor grund ude på Amager. Vi diskuterede os frem til, hvilke etiske regler
vi ville arbejde ud fra og tegnede en skitse af vores grund. Nu hvor vi pludselig havde så meget
plads, skulle vi også have nye dyr. Børnene skrev om forskellige dyr i grupper, og fremlagde hvad
de havde fundet ud af for os andre. Alle informationer blev fundet på nettet, skrevet ned og
hængt op på vores, i samme anledning, nylavede verdenskort, der viste, hvor i verden alle vores
dyr kom fra.
Afslutningsvis havde vi en fantastisk debat, hvor vi diskuterede vægtningen af ”dyrevelfærd i vores
zoo” kontra ”fokus på publikum og penge”. På den ene side skulle vores gæster jo underholdes, så
de ville komme igen og lægge penge i kassen, men på den anden side lagde vores etiske regelsæt
op til, at vi først og fremmest gik op i, at vores dyr havde det godt.
Dette er en hurtig opridsning af, hvad der foregik i 4. kl. i vores Mantle of the Expert-forløb.
Undervejs var der heldigvis også tid til flere forskellige teater/indlevelsesøvelse, snak om
målestoksforhold i forhold til vores verdenskort og skitsen over zoo, rapporter fra vores
sikkerhedsvagter, engelske beskrivelser af dyr – hvad de hedder, er og kan, samt meget andet.
Alt i alt var forløbet overordenligt vellykket. Børnene fik lært en masse, og de fleste glæder sig
allerede til næste Mantle of the Expert forløb. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at denne metode
egner sig perfekt til en undervisning med glæde, engagement, elevindflydelse samt masser af
læring!!
12 | S ide

Årsberetning fra 5. klasse
Projektorienteret danskundervisning:
Vi har i 5. Klasse i år arbejdet med:
August Fabel.
September Norsk og dagbog.
Oktober Gåder og gådefulde billeder.
November Teater.
December Legender.
januar Læst Josefine Ottesen: ”Eventyret om fjeren og rosen”.
Februar Saga og nordiske tekster
Marts Mantel of the expert forløb
April Grammatik og digte.
Maj Robinsonade skriveprojekt.
Juni Kort film .. filmprojekt.
Skriveprojekt spundet over robinsonade genren.
En robinsonade er en historie, som er skrevet over den samme list som Daniel Defoe’s ”Robinson
Crusoe”.
Vi startede vores projekt med at se filmen ”Cast Away”, som også er en robinsonade.
Herefter brugte vi god tid på at desikere filmen i afsnit.
Vi har i vores robinsonade følgende kapitler / afsnit
1. Indledning (beskrivelse af hovedperson og bipersoner)
2. Strandingen
3. På opdagelse på øen. Finde soveplads, spiselige ting og bjerge grej fra forliset.
4. Første flugtforsøg, som mislykkes
5. Få lavet ild
6. Få en ven
7. Bekæmpe en fare
8. Bygge et redningsfartøj
9. Redningen
10. Hjemme igen
Vi gik i derefter i gang med at skrive på indledningen. Børnene bestemte, at de selv ville vælge om,
de skulle skrive på computer eller om de skulle skrive historien på papir. En stor del af børnene
valgte at skrive på computer. De er blevet rigtigt dygtige til at beherske Word, og at gemme på
deres personlige drev på serveren ( så er det nemlig lige meget hvilken computer man bruger til at
skrive på, da det dokument man arbejder på ligger på serveren). Vi brugte derudover også skolens
mail, så børnene kunne sende deres arbejde hjem og skrive videre på deres historie derhjemme.
Derudover har de printet der historie ud hver dag, så vi kunne bruge den i vores evaluerings
proces.
Der var rigtigt god energi på skrivearbejdet hos de fleste, mens nogle få skulle have en hjælpende
hånd med at komme i gang med skriveriet.
13 | S ide

Vi har, i klassen, gennem hele skriveforløbet benyttet os af den ovenforstående model for
skrivearbejdet. Hver morgen har vi startet med at evaluerer de sidste dansktimers skrivearbejde.
Det er sket gennem.
· Makkerrespons( 2 og 2 har børnene givet tilbagemelding på hinandens historier )
· Højtlæsning for klassen ( lærer og klasse har givet tilbagemelding på historien)
· Jeg har udvalgt historier, som de har givet respons på.
Derudover har jeg kontinuerligt gennem hele forløbet givet respons på børnenes historier og
diskuteret løsninger på handlingsforløb, grammatik, forfattersynsvinkel, udsagnsord med handling
og variation. Handlingsforløbet har vi kopieret fra filmen og delt ind i de samme kapitler, som vi
fandt ud af at filmen indeholdt. Børnene har haft fri slag med hensyn til hvilket miljø deres
fortælling skulle forgå i. Om det skulle være en stranding fra et skibsforlis i gamle dage, et flystyrt,
eller på en planet ud i fremtiden, har børnene selv valgt. På grammatiksiden har vi snakket om
tegnsætning. Korte og lange sætninger og deres betydning for historiens flow. Vi har snakket om
hvorledes ”jeg fortæller”, ”3. Person fortæller” og ”alvidende fortæller” kan bidrage til
indlevelsesevnen til historien, og om hvordan man kan skifte fortæller synsvinkel i sin historie.
Udsagnsordene har vi snakket om, kan hjælpe til med at gøre handlingen spændende og
læseværdig. Tag f.eks. sætningen:” drengen gik ned ad gaden” og udskift udsagnsordet ”gik” med
slentrede, humpede, hoppede, krøb, kravlede, vrikkede, halsede, spurtede osv. Den fokus vi har
haft på variation har haft til hensigt at udrydde gentagelser, opremsninger og finde variation på de
bindeord, som børnene har brugt til at binde deres sætninger sammen med.
Nogle dage har vi haft tid til at evaluer flere gange på en dag, på flere forskellige måder. Børnene
er blevet rigtigt fortrolige med arbejdsformen, og de har været gode til at tage problematikker op,
som vi i fællesskab har fundet løsninger på.
De færdige robinsonader skal vi have samlet i en fælles bog med alle historierne i. Børnene får selv
bogen. Jeg ligger en kopi af historierne ud på hjemmeside til fornøjelse for alle lærere, børn og
forældre, som måtte have lyst til at læse dem.
14 | S ide

Nils Kristensen.
Årsberetning fra 6. klasse
Hvad og hvorfor læser vi, og hvad er god litteratur?
Kender I det, at man læser en bog som man slet ikke kan lægge fra sig? En af de der bøger, hvor
man glemmer alt andet, må løbe efter bussen, slukker lyset alt for sent – bare fordi man lige skal
læse lidt mere, bare tre sider mere. Og når man så har vendt den sidste side er der tomhed – ikke
på grund af plottet eller handlingen, men fordi bogen er slut. Fordi man nu må træde ud af det
univers man har været så opslugt af.
Læsning bliver der talt meget om, både hos forældre, lærere, politikere og i medierne. Der bliver
testet og sammenlignet med andre lande. Læsningen er et mål for undervisningen i skolen, og selv
– eller måske især - i disse computertider – stadig en teknik der er vigtig at beherske. Men læsning
er mange ting. En ting er afkodningen – altså at læse det der står på linierne. Men det er også
vigtigt at kunne forstå det der står – eller ikke står. At kunne læse mellem linierne, ja også under
og bagom linierne. At kunne forholde sig, reflektere og sammenligne.
Hos os ønsker vi også at børnene læser, og vi præsenterer dem derfor for forskellige genrer, stile
og temaer. Børnene bliver ofte præsenteret for litteratur som de ikke nødvendigvis selv ville have
valgt. En god børnebog er nogle gange én børnene sluger, andre gange er det en bog som rammer
enkelte børn, men rammer præcist. Måske er de gode bøger dem, som man forstår mere og mere
af, des mere man arbejder med dem, for i fællesskabet med andre opdager man aspekter ved en
tekst, som man ikke havde tænkt over.
Når børnene i 6. klasse diskuterer kvalitet i børnelitteraturen sætter de fokus på den fængslende
indledning, det interessante og malende sprogbrug, samt det gennemtænkte plot. Der skal være
spænding og gode beskrivelser af personerne. Nogle af børnene fortalte at de ikke kunne lide
”Krystalmanden” af Louis Jensen, fordi den beskrev alt for meget, mens ”Alamo” af Jesper Wung-
Sung beskrev alt for lidt. Samtidig er de enige om at kvalitet er forskelligt fra person til person og
at det handler om smag.
I 6. klasse har vi læst faglitteratur og skønlitteratur, og vi har i år været vidt omkring. Tidsmæssigt
har vi været tilbage i det gamle Grækenland og langt ud i fremtiden. Genremæssigt har vi været i
virkelighed og fantasi, vi har læst et forfatterskab og læst fagligt stof. Vi har læst med forskellige
”briller” alt efter emne og arbejdsformer.
Forfatterskabet i år blev en af de nye børnebogsforfattere, nemlig Hanne Kvist. Vi arbejdede især
med ”Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig)”, men også med nogle af hendes
mindre kendte historier og digte. Hanne Kvists tekster har mange tomme pladser, f.eks. bliver
Frede i ovennævnte bog kaldt Fede, fordi han er tyk, men det står ikke ”på linierne”. Man skal
slutte sig til det. Faktisk står der heller ikke at han er tyk – bare at det er godt ikke at være for lille
og tynd til vandbomber – og at Frede er god til vandbomber. Også Hanne Kvists leg med sproget
har vi snakket om. De små finurligheder som gør sproget levende. Vi har læst om Hanne Kvists
forfatterskab og diskuteret hvad god børnelitteratur er.
I forhold til den faglige læsning tog vi afsæt i oldtidens syv vidundere. Vi diskuterede den nye
vidunder-liste fra sommeren 2007 både i forhold til valg og til retfærdighed. Derfra påbegyndte vi
arbejdet med nutidens vidunderlige bygningsværker. Efter en præsentation af Alamo og dennes
betydning for Texas, arbejdede børnene med bygningsværker som de syntes havde en betydning,
15 | S ide

og lavede en præsentation i MS PowerPoint. Der blev stillet krav til hvilke oplysninger der skulle
med, og disse krav blev evalueret efter fremlæggelsen for klassen. Det handlede om faktuelle
oplysninger og om at formidle dem, så andre også fik noget viden. Sidst stemte 6. klasse på værker
der skulle på deres egen liste over vidundere. Børnene læste desuden billedromanen ”Alamo” af
Jesper Wung-Sung. Bogens sprog peger på at drengen (hovedpersonen) ikke har en lang,
udbytterig skolegang bag sig – igen noget man skal slutte sig til.
Den faglige læsning var også i fokus i begge vores Mantle-forløb. Det første hvor vi var et firma der
designede løsninger til folk med særlige beho, især til høje mennesker. Det andet forløb om at lave
væresteder for børn og unge på Grønland. Børnene læste artikler og søgte oplysninger på nettet.
Med udgangspunkt i Anne Franks skæbne lavede vi et storylineforløb, hvor børnene arbejdede
med Anden Verdenskrig, jødeforfølgelsen og de forhold jøderne levede under.
Der blev læst fagligt i historietimerne og vi kiggede lidt i ”Anne Franks Dagbog”. Sidst læste vi ”Øen
i Fuglegaden” af Uri Orlev; en skønlitterær, men virkelighedsnær historie.
Vi har læst science fiction, fantastiske fortællinger og realistiske romaner. Romanerne
”Glasbørnene” af Else Marie Pedersen og ”Springkniven” af Torben Poulsen læste vi med henblik
på analysen og den debat de kunne afføde, idet de begge problematiserer forhold i samfundet.
Den ene handler om børn i familier med alkohol og den anden om racisme.
Faglitteraturen læser vi for at lære. Børnene i 6. klasse har i år øvet sig meget på at læse faglige
tekster, indsamle oplysninger og præsentere dem for andre. Skønlitteraturen er anderledes, den
har et andet mål – det man lærer er mere personligt. Børnene i 6. klasse har læst fiktive tekster,
som de måske ikke alle sammen kunne lide, men som – forhåbentlig - har berørt dem og som de
vil tage videre med sig. Med Astrid Lindgrens ord: ”At læse bøger er at komme langt ud i verden og
dybt ind i sig selv.”
I håb om at børnene vil få mange gode læseoplevelser fremover,
Lisbeth.
Årsberetning fra 7. klasse
Tør vi prøve noget nyt????
Det spørgsmål stillede den samlede lærergruppe sig selv, da vi tog til England for at studere den
engelske skole Bialings måde at undervise på. Metoden hedder ”Mantle of the expert” og går i
korte træk ud på, at man ”leger” man driver en form for virksomhed, hvor børnene sammen med
de voksne, er eksperter inden for det område firmaet repræsenterer.
Det var et utroligt spændende besøg, og efter den tur kom vi alle hjem med en stor lyst til at prøve
metoden af på vores ”egne” børn.
I 7. klasse havde jeg dog visse forbehold idet de børn vi havde set blive undervist efter metoden,
alle var en del yngre end vores 7. klasses børn. En snak med Duncan, som er leder af den engelske
skole vi besøgte, overbeviste mig dog om, at det sagtens kunne lade sig gøre, men at
undervisningen selvfølgelig skulle tilpasses aldersgruppen.
Vi gik derfor i gang med projektet, omstrukturerede undervisningen i en periode på 14 dage, og
jeg var egentlig forberedt på, at der ville komme nogen modstand fra børnene, der måske ville
synes det var pinligt at skulle ”spille” en virksomhedsmedarbejder, og måske også synes det var
grænseoverskridende at både vi lærere og børnene selv skulle være i rolle hele tiden. Men mine
16 | S ide

ekymringer viste sig ikke at holde stik. Børnene gad godt lege med, og det blev et utroligt godt
forløb, hvor vi sammen skabte ”SL-Solution”, som var et firma der designede løsningsforslag til
handicappede, der kunne lette de handicappedes hverdag. Firmaet blev skabt af en soldat der var
vendt hjem fra Korea krigen, og havde fået sit ene ben sprængt af. Han fandt ud af, at markedet
for proteser var begrænset, og besluttede derfor at han ville designe sin egen protese. Senere
skabte firmaet kreative løsninger til mange forskellige formål:
Vi designede kunstig hud, vi opfandt brandsikre rum, som kunne affyres fra en brændende
bygning, som en slags katapult, vi lavede bombeskjold og legetøj til børn der manglede arme eller
ben.
Så fik vi en forespørgsel pr. brev fra en tysk mand der var emigreret til USA. Han bad os se på, om
der var et marked for at skabe løsningsmuligheder der kunne lette hverdagen for meget høje
mennesker. Hans ven, Robert Wadlow, var verdens til dato højeste mand. Vi gav os til at
undersøge markedet, og vi tegnede en mand med samme størrelsesforhold som før omtalte
Robert, der var 2,72 cm høj, for at se om en mand på hans størrelse, kunne være i vores
klasseværelse. Vi lavede også en slags målebånd, der viste hvor høj han var, da han var
henholdsvis 3,5,7, 10, 12,14,15 år,
og børnene gik meget op i, at han var 226 cm. da han var på alder med dem.
Størrelsen på fødder og hænder, længden på arme og ben, skulle også beregnes, så der var god
brug for at kunne regne med målestoksforhold.
I denne forbindelse snakkede vi desuden om normalitetsbegrebet, og om hvordan vi selv takler
folk der ikke ser ud som vi selv gør, eller som opfører sig anderledes end flertallet.
Vi fandt desuden ud af hvilke lande der har den højeste befolkning og hvilke der har den laveste.
Og så diskuterede vi selvfølgelig hvilke forhold der kunne ligge til grund for dette. Vi snakkede om
betydningen af at leve sundt og spise varieret, om betydningen af at have et godt
sundhedssystem, om vores muligheder for at behandle sygdomme, som vi ikke før har kunne
behandle, og om den gennemsnitlige levealder i henholdsvis Danmark og Indien. Vi snakkede om
udregning af vores BMI, i forbindelse med en snak om skønhedsidealer. Ja vi kom vidt omkring!
Vi lavede desuden et rollespil, hvor vi forestillede os, at vi var gæster på en restaurant, hvor
Robert Wadlow pludselig trådte ind af døren. Hvordan ville vi reagere i en sådan situation. Vi lod
endvidere nogle af børnene være Robert Wadlow, og så skulle de andre børn på skift formulere
hans tanker. Hvordan var det for ham at komme ind et sted, hvor alle andre var så meget lavere
end han selv var? Hvor han var så anderledes?
Så modtog vi endnu et brev hvori der stod, at nu hvor vi havde gjort så stort og grundigt et stykke
arbejde, så ville vores ven bede os om endnu en tjeneste. Han var gammel skrev han, og han var
flygtet fra Tyskland i forbindelse med 2. Verdenskrig. Nu ville han have os til at undersøge, om han
havde nogle overlevende slægtninge tilbage i Tyskland, og hvad der var sket med dem. Vi fik et
navn (som jeg havde fundet frem til) og fandt ud af, at han desværre var død under flugtforsøg fra
Øst til Vesttyskland.
I denne forbindelse undersøgte vi hvilke flugtplaner der var blevet brugt med succes af folk der
flygtede fra Øst til vest. Vores ven ville nemlig donere et betydeligt beløb til at hjælpe andre der
var i samme situation, med at flygte. Vi skulle derfor finde ud af, om der fortsat var lande, hvor
folk havde forbud mod at rejse ud, og, hvis det var tilfældet, så skule vi opfinde måder, der kunne
hjælpe dem på flugt.
17 | S ide

Her stoppede vores ”Mantle of the ekspert” periode. Ugerne var gået og vi skulle i gang med
noget andet. Men vi kunne sagtens være fortsat.
Det var et spændende forløb og en helt anden måde at undervise på, idet børnene hele tiden blev
stillet over for moralske og etiske problemstillinger, og selv skulle søge svarene. Der var ingen
facit, men en masse løsningsmuligheder, og vi fik diskuteret en hel masse.
Men træerne vokser ikke ind i himlen. Jeg har stadig meget jeg skal lære. Det var svært at blive i
rollen, og jeg skulle arbejde med ikke at være for meget lærer. Børnene havde også perioder i
forløbet, hvor det blev for mærkeligt at være i rolle, men de var med på ideen det meste af tiden.
Jeg er, efter at have prøvet metoden, helt overbevist om, at dette virkelig er noget der rykker. Det
er spændende at prøve noget andet, og jeg synes det stiller nogle helt andre læringskrav til
børnene, der fordrer, art de kommer meget mere på banen med DERES meninger og deres fantasi.
Og det var fedt at opleve!
Jeg glæder mig allerede til næste gang!
Anette. Lærer i 7. klasse
Årsberetning fra SFO
Juni 2008
Yvonne M. Pedersen
Generelt
Skolefritidsordningen (SFO) tæller i dag 72 børn og 10 hel- og deltidsansatte. SFO har åbent hver
dag kl. 07.30 – 08.30 og 13.15 – 17.00. fredag dog fra 12.30 – 16.30, samt 1. og sidste uge i skolens
sommerferie.
Der er samling efter sidste time, hvor børn og voksne mødes i skolemødekrogen og hilser på
hinanden og hvor vi hører om stort og småt og hvilke værksteder, der er den pågældende dag.
Samlingen er det forum, hvor vi når ud til alle på én gang og hvor børnene har mulighed for at se,
hvilke voksne de kan henvende sig til.
Musikskolen er integreret i skolen og dermed også i SFO. Et barn der går på skolen og venter på
musikundervisning må gerne være i SFO’s område og deltage i vores aktiviteter i ventetiden.
Skovugerne er en tilbagevendende begivenhed forår og efterår. Vi har ikke tænkt os at skære ned
på ugernes antal, måske endda tværtimod. Både børn og voksne nyder den fordel, det er at kunne
være sammen uden afbrydelser i ugen i skoven og vi opnår, at børnene kan fordybe sig, geare ned
og bare være. Måske snitte lidt på en pind, måske lege rollespil, lave bål og bage snobrød, gumle
på en skovsyre eller et bær og bygge hule. Opdage hinanden på ny og have voksne omkring sig,
der ikke lige skal tage en telefon og lave frugt, men har tid nok. I skovugerne er der ingen
musikskole og alle SFO børn er i skoven.
Værkstedsaktivitet i sandkassen.
Der var 1, der var 2, der var 3, der var …… 28 bare fødder, 28 bare knæ ligeligt fordelt på 14
koncentrerede børn i sandkassen. Én vandslange og et hav af spande, skovle, pinde, både, biler,
samt en summen af koncentreret snak.
Hvad jeg taler om? Sandkassen i skolegården og en vandslange. Vel at mærke en vandslange, der
er så lang, at den på visse steder kan graves ned for at dukke op lidt længere væk og lege vandfald.
18 | S ide

Og ja, der skal selvfølgelig være vand i slangen. Ellers gælder det ikke. Masser af vand. Rent, dejligt
drikkevand, hvis man spørger de miljøansvarlige voksne, der måske straks sender flere gigabites
tanker af sted til tørkeramte områder, vandmiljøplaner og vandspild. Fantastisk legetøj, med
utallige muligheder. Det kan agere både syndflod, en stille dam eller storebælt, hvis man spørger
børnene.
Det startede allerede i marts måned . Til samling var der en gruppe drenge, der ivrigt fægtede i
luften med fingeren: Må vi godt få vandslangen ud ???
Første gang blev vi voksne måske lidt overrumplede. Vi havde alle vanter liggende i vore tasker fra
morgencykelturen til skolen og synes måske, at det var liiiige lovlig koldt til vand i sandkassen. Og
hvad med kolde fødder og forkølelse ? Dagens temperatur var godt nok krøbet lidt opad og
nærmede sig vel de 12 – 15 grader, men nætterne bød stadig på temperaturer mistænkelig nær
frost. Sandkassen var rigtig kold og sandet var kun tørt de øverste 2 cm.
Det ender med, at børn og voksne laver den deal at der kan hentes vand i spande og at der tjekkes
op på, hvor meget sandkassen kan bære af vand.
Efter samling går drengene ud. De bruger spandevis af de våde legetøj. Skiftes til at hente. Men
det er altså ikke det samme. Der skal være strøm i elven eller storebælt. Det véd da enhver!
Næste dag vender børnene tilbage med den nedslående besked, at sandkassen er så våd, at den
ikke kan bære yderligere vand. Ergo må vi vente med vandslangen til det bliver varmere vejr.
Nu er det juni. Stegende varmt og vandslangen er næsten et dagligt syn i sandkassen sammen med
ingeniørerne i spe. Der bliver bygget og opfundet. Pladsen er trang, men alle gør deres bedste for
at give plads til hinanden. Der er få konflikter.
Ind imellem sker det, at et bygningsværk i vådt sand skrider sammen, men det bliver straks bygget
op igen af frivillige ingeniør/entrepenør. Skovle bliver venligt lånt ud i krisesituationer, som denne.
Skulle der være en, der formaster sig ind i sandkassen for at ødelægge med vilje, så siger jeg bare:
han får besked på at være med til at bygge op igen. Konflikten løses stort set altid uden
voksenindblanding. Derimod er der altid plads til én til, hvis man er indstillet på arbejde på holdet.
Sammenhold og teamwork har eksisteret i sandkassen længe..
Hvis nogen nu undrer sig over, hvor pigerne er blevet af i denne vandsnak, så må jeg sige, at de
skam er der. I mindretal ganske vist, men dog…. Nogle af pigerne foretrækker at residere i den
tørre ende af sandkassen og nøjes med at hente lidt vand i en spand, når de skal modellere skønne
tårne på storebæltsbroen. Andre synes, at det er herlig sjovt, at sidde i en murerbalje med vand i
og gurgle.
I sandkassen – eller skulle jeg sige vandkassen, - er der god mulighed for at være den ”usynlige”
voksen, være observerende og anerkendende. Det er forholdsvis let, at friste et barn, der
”hænger” lidt i et hjørne til at komme ind i legen i sandkassen. Og imens børnene leger, øver de sig
samarbejdet svære kunst. Øver sig i at lytte til andre og selv at byde ind til fælles bedste. De
teamworker, men det er næppe dét, de selv ville kalde det. De leger jo bare sammen.
Og vandet, er det ikke vandspild med alle de liter, der bare strømmer ud i sandkassen? Jeg vil
vende det om og sige, at det er noget af det bedste pædagogiske redskab og legetøj sfo har i
sommertiden.
19 | S ide