Relationen mellem plejepersonale og patient, af betydning for den ...

Masterspeciale Sundhedsantropologi. Jeanett Struck Müller
relationer, når de sociale og kulturelle erfaringer ”passer sammen” og når det sker,
kan siges at være held i spil. Et held som smitter af på patienten, idet man ellers ikke
vil ”gå så meget ind til patienten”, som hvis der er god kemi.
AA beskriver, at der hvor forståelsen aldrig kommer, der ”gør man bare sit arbejde”
og at ”så er det ikke dybere”. På denne måde kan det tolkes, at sygeplejersken ikke
betragter det som et professionelt ansvar at etablere en relation, som bygger på
forståelse. Arbejdet kan fortsætte uden at være under indflydelse af interaktionens og
relationens karakter. En sådan relation vil være en ensidig relation præget af en høflig
og overfladisk interaktion, hvor plejepersonalet ikke ønsker eller kan engagere sig i
relationen (Morse 1992(b):337). Det er sådan en relation Eriksen kalder unipleks
(Eriksen 1998:59).
I det følgende citat giver sygeplejersken udtryk for, at kemi som førstehånds indtryk
har betydning for om hun har lyst til eller kan henvende sig til en anden person. Dette
forhold som er gældende udenfor sygehusvæsnet, i en privatsfære, sidestiller hun til
den i sygehusvæsnets professionelle relation mellem patient og personale.
CC… jeg ved godt, at vi er professionelle, men jeg ville jo også have problemer med
at gå hen til en person udenfor det her væsen som… som jeg ikke følte, at jeg havde
kemi med, eller som jeg måske ikke troede, jeg kunne få en forståelse for eller et
godt forhold til.
At etablere en forståelse som baserer sig på, som Lorimer skriver, ”noget som altid er
ved at udfolde sig”(Lorimer 2004:66), kræver anerkendelse og en bevidsthed om, at
individers kulturelle felter er hhv. sammenfaldende og forskellige. Det er forståelsen,
som udfolder sig, der ikke har gode betingelser i relationen, hvor kemien som
udgangspunkt enten ikke er god eller hvor kemien er for god. For god kemi, kan være
at sidestille med en identificering af lighedspunkter hvorved grænserne mellem
parterne bliver uklare. Der kan opstå et kulturelt fællesskab der som Baarts skriver,
alene er baseret på lighed og ensartethed (Baarts1999). En sådan uklarhed kan skabe
en pseudoforståelse og en ikke befordrende indforståethed i relationen. Når lighed
dyrkes, er der risiko for, at relationen bliver et mål i sig selv. En relation som Morse
beskriver som den overinvolverende relation (Morse 1992:340).
For at opnå en forståelse af den anden og skabe den form for forståelse, som altid er
under udvikling, er det nødvendigt, at man opgiver at forstå på forhånd, idet man ikke
kan forstå med ”fastlåste” forestillinger(Lorimer 2004:64). Det er derfor først, når
man erkender ”ikke at forstå”, at man har forstået, og derved kan udfordre/bevæge
24