Saadan goer vi 3.08 - Den Internationale Dimension - Aalborg ...

SÅDAN
NYHEDSMAGASIN FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN
GØR VI
3. Årgang . Nr. 5
Juni 2008
Det internationale aspekt
Stadig flere skoler etablerer internationale kontakter via deltagelse i
nordiske og europæiske projekter. Andre skoler knytter tråde på tværs
af landegrænserne via samarbejder med Aalborgs venskabsbyer.
Når verden bliver mindre, bliver behovet for at ruste eleverne til et liv i
det globaliserede samfund større.
”Sådan gør vi” ser denne gang på skolernes bestræbelser på at styrke
den internationale dimension i undervisningen.

Sådan gør vi:
Udsendes fem gange årligt til lærere, pædagoger,
skoleledelser og øvrige pædagogiske
medarbejdere ved Aalborg Kommunale
Skolevæsen
Udgiver:
Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune
Godthåbsgade 8
9400 Nørresundby
Telefon 9931 4100
www.daks.dk
I redaktionen:
Pædagogisk chef Bent Bengtson (ansv.)
Funktions- og områdechef
Hans Jørgen Nielsen-Kudsk
Skolekonsulent Jan Ole Mortensen
Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal
Journalist Tinka Brøndum
Tekst: Tinka Brøndum
Foto: Marianne Andersen med flere
Layout: Lise Særker
Tryk: Antonsen Bogtryk
Oplag: 4.000 stk.
Kommentarer og forslag til bladet:
Jan Ole Mortensen, jom-kultur@aalborg.dk
Helle Truesen Porsdal, htp-kultur@aalborg.dk
Næste nummer udkommer:
Ultimo september 2008
2
Børn af verden
Ferierejser, sabbatår med rygsækken på nakken, studieophold eller arbejde i udlandet. Vores unge er storforbrugere
af verden, og eleverne, som fremover forlader skolerne, vil blive det i endnu højere grad.
Den hjemlige andedam bærer også præg af, at verden er blevet mindre. Vi har tosprogede venner og naboer. På
arbejdspladserne samarbejder vi med virksomheder over hele verden. Vi møder forskellige kulturer og sprog i hverdagen
og er forbundne med EU, FN og politiske begivenheder fjernt fra Danmark.
Det er en spændende tid, vi lever i. Det er også en tid, som fordrer, at vi som aldrig før tænker globalisering og internationalisering
ind i folkeskolen. Vores børn og unge skal have internationale kompetencer. De skal kende verden –
geografisk, samfundsmæssigt og kulturelt. De skal være dygtige til sprog, og de skal have en tolerance og forståelse,
der gør det muligt for dem at møde mennesker over hele verden med nysgerrighed og respekt.
I folkeskoleloven og målsætningen for Aalborg Kommunale Skolevæsen fastslås, at skolen skal give eleverne for -
ståelse for andre lande og kulturer. I regeringens globaliseringsstrategi uddybes det med, at skolen skal kvalificere dem
til at deltage aktivt i en globaliseret verden. I strategien konstateres, at undervisningen skal have et globalt perspektiv,
og at alle børn skal deltage i mindst et internationalt projekt i deres skoletid.
Mange skoler i Aalborg Kommune er godt på vej til at opfylde målet om deltagelse i projekter. Det er opløftende og
spændende at følge skolernes store interesse for at deltage i internationale projekter i EU-regi eller i samarbejde med
skoler i Aalborg Kommunes venskabsbyer.
Projektdeltagelse alene er bare ikke nok. Det internationale aspekt skal inddrages i den daglige undervisning, og for
at styrke denne proces har flere skoler etableret et internationalt udvalg, som koordinerer indsatsen og igangsætter
nye initiativer.
For yderligere at stimulere det internationale aspekt yder Skoleforvaltningen rådgivning, inspiration og økonomisk
støtte til studierejser, udvekslinger, sprogassistenter og andre tiltag, der kan være med til at opbygge en tradition for at
indtænke den internationale dimension i undervisningen på alle klassetrin. I dette blad beskriver vi bl.a. et projekt under
Fælles Skoleudvikling på Gug Skole. Projektet har udmøntet sig i udarbejdelse af en international læseplan, ligesom
det har ført til ny tænkning og praksis i undervisningen i øvrigt.
I de næste skoleår skal Gug Skole sammen med Herningvej Skole og Ferslev Skole deltage i ”Projekt Verdens -
borger”, der bl.a. udmønter sig i lokale, nationale og internationale samarbejder klasser og skoler imellem. Ud gangs -
punktet er, at man skal kende sin egen kultur for at kunne forstå andre kulturer. Eller som skoleleder Teddy Pedersen
udtrykker det: Hvis du skal erobre Tokyo, skal du vide, at du kommer fra Gug!
God fornøjelse med læsningen!
Henrik Mortensen
Skolechef

Gratis råd
Skoleforvaltningen har en bred vifte af tilbud til skoler, der
vil styrke den internationale dimension i undervisningen.
Når lærer Ann Katrine Stendahl Rannestad 1. august tiltræder stillingen som
skolekonsulent i fremmedsprog ved Aalborg Kommunale Skolevæsen, får hun
et ”bierhverv”, der favner alle faggrupper på skolerne. Til konsulentjobbet
hører, at hun sammen med overassistent Susanne Schmidt skal administrere
og videreudvikle Skoleforvaltningens internationale tilbud til skolerne.
Det internationale arbejde i Skoleforvaltningen startede så småt i 70’erne
med sporadiske klasseudvekslinger og besøg i samarbejde med kommunens
venskabsbysekretariat. Op gennem 90’erne blev området tilført struktur og
eget budget, og i 1998 vedtog kommunen en egentlig målsætning for skolevæsenets
internationale arbejde. Tre år senere blev Susanne Schmidt ansat
for bl.a. at bistå fremmedsprogskonsulenten med at styre og stimulere den
internationale dimension.
Informere og inspirere
Et væsentligt element i deres arbejde er at have overblik over projekter og puljer
og informere skolerne om mulighederne for at deltage i f.eks. Comeniusprojekter
og nordiske projekter. Forvaltningen formidler invitationer til informa -
tionsmøder og hjælper med gode råd ved udfyldelse af ansøgningsskemaer m.v.
Skolerne skal også informeres, når Skoleforvaltningen har fået kontakt til
spændende udenlandske gæstelærere – det være sig nytilflyttede udenlandske
lærere eller andre udlændinge, der tager ud på skolerne for at fortælle om
Overassistent Susanne Schmidt (tv) skal til at ”oplære” nyansat konsulent for fremmedsprog,
Ann Katrine Stendahl Rannestad, i Skoleforvaltningens internationale tilbud.
og økonomisk støtte
deres land, deres kultur m.v. Når udenlandske musik- og teatergrupper gæster
landsdelen, skal skolerne ligeledes have besked, så de kan få del i oplevelsen.
Et meget populært tilbud er dramadagene i engelsk, tysk og fransk, der er
blevet udbudt i snart 20 år. Dramadagene afvikles på Skolernes Dramacenter
med professionelle udenlandske instruktører, som Skoleforvaltningen tilknytter
til formålet.
Sprogassistenter
Ellidshøj Skole var den første skole i kommunen, der tog imod tilbuddet om at
få en Comenius-sprogassistent. Sprogassistenterne kommer til landet på et
EU-stipendium, og Aalborg Kommune yder tilskud til deres husleje i op til et
halvt år. Forvaltningen står for indkvarteringen af sprogassistenterne, der de
seneste år har boet på Sportshøjskolen.
Susanne Schmidt fortæller, at mange skoler har været tilbageholdende med
at søge sprogassistenter. Nu har de positive erfaringer, som bl.a. Ellidshøj og
Gistrup skoler har indhøstet med sprogassistenter gennem flere år, givet flere
skoler blod på tanden. Det er også kendetegnende, at skolerne søger igen, når
de først har oplevet, hvor udbytterigt det er at have en udlænding på skolen.
Skoleforvaltningen har ikke noget at gøre med fordelingen af sprogassistenterne.
Antallet svinger fra år til år. I dette skoleår har der kun været to på
Aalborgs skoler.
Studierejser og klasseudvekslinger
Skoleforvaltningen vil gerne støtte lærere, der ønsker at hente ny viden udenlands.
Derfor ydes der tilskud til rejseudgifter til de såkaldte Job-Swop, der formidles
af Det Danske Kulturinstitut. Ved Job-Swop matches en lærer med en
udenlandsk kollega, og de aftaler selv, hvordan de på skift kan bo hos hinanden
og følge hinandens skolegang.
Forvaltningen kan også yde tilskud til studierejser og være behjælpelig med
at arrangere studierejser og studiebesøg. Det tættere samarbejde på årgangene
byder på nye udfordringer i skolernes arbejde med elevudvekslinger.
Skoleforvaltningen formidler dog stadig kontakt til venskabsklasser, ligesom
det stadig er muligt for skolerne at søge om tilskud til klasseudvekslinger.
Værdifuld hjemmeside
På Skoleforvaltningens hjemmeside intdim.daks.dk kan skolerne få overblik
over de forskellige muligheder for at arbejde internationalt og opnå tilskud.
Hjemmesiden rummer link til Undervisningsministeriets styrelse, Cirius, der
yder støtte gennem bl.a. Comenius-programmet. Der er også link til Nordisk
Ministerråds Nordplus Junior-program, til Nordisk Skolenet, Det Danske
Kulturinstitut, Europakommissionens uddannelsesportal European Schoolnet
og en række andre institutioner og organisationer, der arbejder med uddannelse,
skolepartnerskaber, udvekslinger m.v.
Som en ekstra service er der link til on-line ordbøger, forskellige rejsevejledninger,
Seruminstituttets hjemmeside m.v.
3

4
Det er ikke alle elever beskåret at blive undervist i tysk af en finne, der forklarer på klingende svensk. Sofie Larsen og Alistair Christensen synes, det er spændende at have Anu Liiti
som assistent i klassen.
En anden vinkel på verden
Sprogassistent Anu Liiti er med til at
tilføre undervisningen på Gistrup
Skole en ekstra dimension.
– I år kan vi med rigtig god samvittighed sige, at vi
har opfyldt læseplanen. Der er virkelig blevet
undervist i svensk, også i de yngste klasser, konstaterer
Kirsten Jacobsen, lærer og koordinator for
de internationale tiltag på Gistrup Skole, med et
smil på læben.
Den gode svenskundervisning skal tilskrives
Anu Liiti, nyuddannet finsk lærer, der har været
sprogassistent på Gistrup Skole siden november
2007.
Det er dog ikke svenskkundskaberne, der har ført
Anu Liiti til Gistrup. Det er den kendsgerning, at
Gistrup Skole hvert år lægger billet ind på at få en
Comenius-assistent, og at Anu Liiti har søgt et af de
EU-stipendier, der tildeles studerende og nyuddannede
lærere til ophold på en skole i et andet EU-land.
Gistrup Skole har tidligere haft Comenius-assistenter
fra bl.a. Tjekkiet, Frankrig, Italien og
Rumænien. Når skolen søger en sprogassistent,
er dens eneste krav, at assistenten skal kunne tale
engelsk. Derfor er det en spændende ubekendt,
hvilken nationalitet assistenten har.
En anden baggrund
Selvom det er dejligt, at en franskmand kan give
franskundervisningen et særligt pift, og at en finne
som Anu Liiti taler formfuldendt svensk, er det ikke
det rent sprogmæssige, der er hovedformålet med
sprogassistenternes virke på skolen.
– Det vigtigste er, at eleverne oplever mennesker,
der taler anderledes og har en anden kulturel
baggrund, siger skoleleder Steen Balle Larsen.
– Eleverne oplever, at ikke alle er, som de selv
er. Mange af vores elever har forældre, der har
jobmæssige relationer til forskellige dele af verden.
Derfor skal vi sørge for, at vores elever får
den internationale vinkel med helt fra børnehaveklassen.
Gistrup Skole forsøger altid at få sprogassistenterne
ind i mange fag og klasser, også fag som
musik, idræt og håndarbejde, hvor de er sammen
med eleverne på en anden måde end i de boglige
fag. Sprogassistenterne holder ofte foredrag om
deres lande i klasserne, ligesom de deltager i klassefester,
koloni med DUS’en osv.
Anu Liiti er tilknyttet seks klasser i tysk, da hun
er uddannet tysklærer. Det har betydet, at tysklærerne
i høj grad har kunnet arbejde med holddeling.
Hun har håndarbejde i 4. klasse, idræt i 7.
klasse og musik i en 2. klasse. Sideløbende har
hun undervist flere klasser i svensk.
– Det er nyt for os at have en sprogassistent, vi
kan tale dansk med. Det er rigtigt rart, også for eleverne.
Det giver dem en god træning i at lytte til og
forstå de nordiske sprog, siger Kirsten Jacobsen.
Anu Liiti synes, at eleverne bliver bedre og

edre til at forstå, hvad hun siger – og omvendt.
Og kniber det indimellem, fremmer en langsom
gentagelse som regel forståelsen.
Den sociale side af sagen
Kirsten Jacobsen og Steen Balle Larsen understreger,
at der følger en social forpligtelse med at have
sprogassistenter på skolen. De har ofte selv haft
sprogassistenter med hjemme på helligdage, i weekender
og ferier. Det samme har skolens lærere.
Sprogassistenterne har deltaget i konfirmationer,
fødselsdage og julemiddage, for det er ikke
alle, der som Anu Liiti har kunnet rejse hjem til jul.
Det familiære samvær har affødt flere varige venskaber
og genbesøg lærernes og de unge sprog -
assistenters familier imellem.
De norske elever går på fjeldet og står alle sammen på ski. Og så bruger de nogle sjove ord i deres breve. Eleverne fra
4.a håber, de får mulighed for at besøge deres pennevenner næste år.
Steen Balle Larsen og Kirsten Jacobsen ved skolens Comenius-tavle, der rummer mange spændende beretninger om
projekter og besøg landene imellem.
Elevernes ordbog fra forrige projekt hænger stadig på opslagstavlen. Det er en unik sag, der favner hele fem sprog.
Netværk via Comenius-projekter
Lærerne har også fået internationale forbindelser
på anden vis. Skolen har deltaget i flere Comenius -
projekter og har ansøgt om at komme med i et nyt
efter sommerferien. Kirsten Jacobsen har været
med til at udvikle og forberede projektet ”At flyve
og flyde gennem Europa”, der er udsprunget af de
kontakter, skolen har fået med skoler i bl.a. Ungarn,
Spanien, Polen, Tyrkiet, Østrig, Græken land og
Frankrig gennem tidligere projekter.
– Vi har altid lagt vægt på, at eleverne skal
involveres i projekterne. Mange af klasserne har
deltaget i projekter med udenlandske klasser og
fået pennevenner rundt i Europa. Vi har flere
gange haft elever med til udlandet og haft besøg
af udenlandske elever, fortæller Kirsten Jacobsen.
Pennevenner i Norge
Gistrup Skole har også søgt om at komme med i
et nordisk projekt under Cirius-programmet
Nordplus Junior. Lykkes det, vil det bl.a. betyde, at
Kirsten Jacobsens 4. klasse kan komme til
Fredrikstad og besøge den klasse, de skriver med.
Eleverne udveksler jævnligt breve, og det sjove
norske sprog giver anledning til mange gode samtaler
i klassen.
Tidligere har klassen ”skrevet” med en spansk
klasse med lærernes hjælp – tegninger og små
forklaringer kan også skærpe interessen for at
lære sprog og rejse ud i verden.
På landet i Ungarn
Alistair Christensen fra 7. klasse har gennem årene
haft pennevenner i både Østrig, Grækenland og
Polen. Da han gik i 5. klasse, var han sammen med
en klassekammerat i Ungarn som led i et Comeniusprojekt.
De boede i en lille landsby hos en familie,
der ikke kunne ret meget engelsk.
– Vi klarede os mest med tegnsprog og ordbøger.
Det var rigtigt spændende, for de levede
meget anderledes end os. Vi var med i skole en
dag og fik set store dele af Budapest. Da vi kom
hjem, holdt vi foredrag og viste billeder for klassen,
fortæller Alistair Christensen, som stadig skriver
med den ungarske familie.
I dette skoleår får Alistair Christensen også en
særlig international oplevelse. Hans klasse er
blandt de klasser, som Anu Liiti assisterer i tysk -
timerne. De har bl.a. haft et emnearbejde på tysk
om Finland. Han synes, det er sjovt, selvom det
ikke altid er let, når tysk forklares på svensk. Men
så må man jo bare spørge en ekstra gang.
5

6
Man hører bedre efter
8.c’s forberedelse af en udvekslingsrejse
til Vilnius har aflivet fordomme
og øget klassens viden om Østeuropa.
Det kan lyde ret kedeligt at skulle arbejde med
Litauens historie, men når man ved, man skal derover,
er det faktisk spændende. Man hører bedre
efter. Sådan fortæller eleverne i 8.c på Seminarie -
skolen samstemmende om den stærkt forøgede
interesse, de på det seneste har fået for de baltiske
lande.
Da ”Sådan gør vi” gæster klassen, er historielærer
Janne Christensen i færd med at gennemgå
de mange omvæltninger i Østeuropa op gennem
århundrederne. På bordene har eleverne mapper
med de tekster og materialer, de har fået udleveret
om Litauen og Vilnius, siden de begyndte at
arbejde med landet. I den sidste uge i maj skal de
på udvekslingsrejse til Vilnius, og de indrømmer
gerne, at den forestående rejse har givet dem et
andet syn på landet.
– Vi har mailet med den klasse, vi skal besøge.
De har også sendt fotos og film. Vi havde nogle
fordomme om, at det var et gammeldags og trist
land. Men det er det ikke. De har Østeuropas
største shoppingcenter, et stort tv-tårn og et
kæmpe badeland, som vi skal besøge. Der er
også slotte og en flot natur med en masse søer,
beretter eleverne.
Den sociale forståelse
Korrespondancen med klassen i Vilnius har øget
deres sociale forståelse. Levevilkårene med generelt
beskedne boligforhold har bevirket, at litauerne
har måttet opgive at indkvartere eleverne privat.
I stedet skal de bo på vandrerhjem.
De har talt om, at de ikke skal vifte med lommepengene
og købe uhæmmet løs. De skal tage
hensyn til de unge litauere, som de færdes iblandt.
De er spændt på at se den litauiske skole og følge
undervisningen. Hvad engelskkundskaberne an -
går, vil der nok ikke være den store forskel på den
litauiske klasse og dem selv. Men mange af de
voksne vil være svære at forstå, fordi engelsk først
kom på skoleskemaet, da landet blev selv -
stændigt.
Klasselærer Tom Laursen har store forventnin-
ger til klassens udbytte af besøget og det efterfølgende
genbesøg fra Litauen i september.
Han har tidligere haft en klasse med i Rends -
burg og forhørte sig gennem Skolefor valtningen
og kommunens venskabsbysekretariat om de
Den litauiske klasse har sendt en flot film om Vilnius.
aktuelle muligheder. At pilen denne gang pegede
på Vilnius, har både han og Janne Christensen
betragtet som en spændende chance for at sætte
de baltiske lande og Østeuropa som helhed ekstra
på skoleskemaet.
Historielærer Janne Christensen har elevernes fulde opmærksomhed, mens hun gennemgår områdets historie.

Klassen har skrevet mange sider og samlet mange materialer om Litauen. Her tjekker
Tom Laursen en besvarelse med gruppen.
Comenius-projekt om it
Tom Laursen er langt fra ukendt med Østeuropa. Skolen har netop haft besøg
af lærere fra bl.a. Bulgarien som led i Comenius-projektet ”It’s Easy”, der også
har deltagelse af norske og italienske skoler. Projektet fokuserer på brug af it
i undervisningen, og hensigten er, at lærerne på tværs af landegrænserne skal
lære af hinanden og viderebringe deres viden til kollegerne.
– Vi kan få en masse ud af at se, hvad de andre skoler gør. Da jeg var i
Bulgarien sammen med vores koordinator på projektet, Elsebeth Richardson,
kunne vi se, at de får meget ud af deres beskedne ressourcer, og at vi får for
lidt ud af al den teknik, vi har herhjemme.
– Vi synes, vi er rigtig gode i Danmark. Det er vi også, men der er altid
meget at lære ved at besøge skoler i udlandet, siger Tom Laursen, der har
været i Estland i forbindelse med et andet Comenius-projekt.
Det aktuelle it-projekt involverer flere lærere i overbygningen. Lærerne har
undervist lærerne fra de andre skoler i brug af it-mediet, og Tom Laursen har
været ansvarlig for at opbygge en hjemmeside, som de deltagende skoler nu
skal fylde indhold på. Hjemmesiden vil bl.a. indeholde oplysninger om og link til
forskellige gratis programmer, der kan downloades og bruges i undervisningen.
Go Global-konference
Klæder din skole eleverne på til at deltage aktivt i globaliseringens udfordringer?
Dette emne vil blive belyst, når University College Nordjylland
og VIA Center for Undervisningsmidler torsdag den 11. september 2008
byder skolefolk på Go Global-konference i Aalborg.
Blandt foredragsholderne er professor Linda Nielsen, lektor Steen
Nepper Larsen, pædagogisk konsulent Lone Kaplan, pæd. psyk. Per
Kjeldsen samt direktør Preben Mejer. I konferencen indgår basarbesøg,
hvor deltagerne kan se undervisningstilbud fra bl.a. Cirius, Danida,
Foreningen Norden og Young Enterprise. Gug Skole er også repræsenteret
og vil bl.a. informere om ”Projekt Verdensborger”.
Se opslaget på www.acnord.dk.
Skoleleder Bent Jensen viser ”It’s Easy”-hjemmesiden, der snart ”går i luften”.
Skoleleder Bent Jensen finder det væsentligt, at skolen engagerer sig i
internationalt samarbejde. Det kræver fleksibilitet fra alle sider at sende medarbejdere
udenlands, men teamene er gode til at dække hinanden ind. De er
også gode til at inddrage de udenlandske lærere i undervisningen.
– Det kan godt være hårdt at have lærere og skoleledere på besøg i en hel
uge. Men så laver vi en turnusordning for de arrangementer, vi stabler på
benene. Da vi havde besøg sidst, lavede vi bl.a. et GPS-løb rundt i byen. Det
sociale samvær med de udenlandske kolleger er også lærerigt for os, siger
Bent Jensen.
Musiske samarbejder
På et møde i Karlskoga har Michael Jensen, leder af Den Musiske Skole,
sammen med ledere fra musik- og kunstskoler i Island, Rusland, Letland,
Tyskland, Frankrig og Sverige taget de første skridt til oprettelse af et
internationalt musisk netværk.
Formålet med netværket er at opbygge et nyt forum for udveksling af
viden og ideer, ligesom der kan arbejdes med udveksling af ledere, lærere
og elever skolerne imellem.
På elevfronten arrangerer Den Musiske Skole primært udvekslinger
med udgangspunkt i samarbejder med Aalborgs venskabsbyer. Her i
foråret har der været orkesterbesøg fra Karlskoga, og en gruppe strygere
har været i Norge og Tjekkiet. I sommerferien venter der Klarup
Pigekor en stor oplevelse, idet koret rejser til Canada for at deltage i en
international korkonkurrence.
På lærerfronten har Den Musiske Skole etableret samarbejde med
Aalborg Musikskole om et kursusprojekt, der ledes af en amerikansk
instruktør. Instruktøren underviser i et meget omtalt undervisnings -
system, ”Music Mind Games”, der favner teoriundervisningen i musik fra
børnehave- til universitetsniveau. Meningen er, at både musikskolernes
og folkeskolernes lærere skal på kursus, og at Aalborg skal arbejde på at
blive nordjysk centrum for uddannelse i undervisningssystemet.
7

8
Verdensborgere fra Gug
En international læseplan skal rodfæste
det globale fokus på Gug Skole,
der ser frem til deltagelsen i det kommende
”Projekt Verdensborger”.
– Vi er selv imperialister, selvom det nogle gange
bliver glemt i de ophidsede diskussioner om
udlændinge i Danmark. Der er faktisk flere danskere,
der søger udenlands for at bo og arbejde,
end der er udlændinge, der søger arbejde her. Vi
lever i en globaliseret verden. Derfor skal vi give
vores elever viden og evne til at agere ude i verden,
siger skoleleder Teddy Pedersen, Gug Skole.
Gug Skole har de seneste år brugt mange kræfter
på at øge fokuseringen på den internationale
dimension, så eleverne bliver bedst muligt rustede
til at leve og virke i det globale samfund.
Der er etableret et internationalt udvalg, og der
er opbygget gode netværk gennem deltagelse i et
Comenius-projekt med skoler i Tyrkiet, Græken -
land, Spanien, Polen og Skotland. Der har været
sprogassistenter, og der vil blive søgt om flere.
Vigtigst af alt er der fra sommeren 2005 frem til
dette forår blevet arbejdet med udviklingsprojektet
”Den internationale og globale dimension i undervisningen
og skolens hverdag”, under Fælles
Skole udvikling.
Den internationale læseplan
En hjørnesten i det netop afsluttede projekt har
været at få udarbejdet en international læseplan,
It-vejleder Henriette Hjelm Hansen sørger for at få alle
relevante informationer lagt ud på hjemmesiden.
I pædagogisk servicecenter kan skolebibliotekar Hanne Villumsen i øjeblikket fremvise en tyrkisk udstilling fra et
Comenius-besøg.
der inddrager den internationale dimension i de
centrale kundskabs- og færdighedsområder på
alle klassetrin.
Målet med læseplanen er bl.a., at den skal øge
elevernes viden og forståelse for andre lande og kulturer.
Den skal udvikle deres kommunikative og
sproglige færdigheder, styrke deres it-færdigheder
gennem kommunikation med elever fra andre lande,
bibringe dem større udsyn og tolerance og give
lærerne fornyelse og variation i undervisningen.
– Det har taget os mere end to år at udarbejde
læseplanen. Vi skulle passe på, at vores begejstring
og drømme ikke kom til at kræve for meget af
vores kolleger. Læseplanen skulle være realistisk
og brugbar. Derfor har vi haft mange kolleger inddraget
undervejs, siger lærer Niels Brusgaard, der
er med i skolens internationale udvalg.
Den internationale læseplan blev vedtaget efter
nytår og ligger nu på skolens hjemmeside.
Læseplanen rummer handleplaner og forslag til
aktiviteter og undervisningsforløb for henholdsvis
0.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9 klasse. Hensigten
er, at den i næste skoleår skal udbygges med en
plan for DUS’en.
Fra læseplanen er der link til ideer til undervisningsforløb
fra Skoleniverden.dk og Red Barnet,
og på PersonaleIntra kan lærerne finde flere link til
forløb med fokus på den internationale dimension.
Hjemmesiden og pædagogisk servicecenter er
centrale elementer i skolens bestræbelser på at
integrere den internationale dimension i undervisningen.
Det skal være let for det internationale
udvalg at videreformidle information, og det skal
være let for lærere og pædagoger at søge viden
og ideer.
I projektperioden er der bl.a. oprettet en international
konference på PersonaleIntra. Pæda -
gogisk servicecenter har etableret skiftende udstillinger,
primært i tilknytning til det netop afsluttede
Comenius-projekt, hvor mange af skolens lærere
var på besøg i partnerlandene og kom hjem med
nye ideer og indtryk.
Det vigtige udvalg
Teddy Pedersen fastslår, at det er afgørende for
forankringen af det internationale arbejde, at skolen
har et internationalt udvalg, som tæller såvel
en ledelsesrepræsentant som en repræsentant for
pædagogisk servicecenter. Det er også vigtigt, at
nogle af medlemmerne er indstillede på at indgå i
udvalget i flere år, så nye netværk og kontakter
kan holdes ved lige og styrkes.
Mens udviklingsprojektet blev gennemført, var
udvalget udvidet fra tre til seks medlemmer, da det

var krævende at holde styr på de mange aktiviteter.
– Læseplanen var tidkrævende, men vi brugte
også mange kræfter på en international uge, der
involverede alle klasser på skolen. Vi forsøgte at
komme et lag dybere end ved normale emneuger.
Vi lagde en lang række forslag til undervisningsmaterialer
ud på konferencen og skaffede kontakt
til gæstelærere og udenlandske teatertrupper. Vi
havde også besøg af forældre med forskellig
etnisk baggrund, fortæller skolebibliotekar Hanne
Villumsen.
Besøg udefra
Gug Skole har næsten ingen elever med udenlandske
rødder. Derfor har skolen i projektårene haft
besøg af modtageklasser, klasser fra Ung doms -
skolen og indvandrere fra Ungdoms råd givningen.
Flere klasser har også haft besøg af udlændinge og
unge danskere, der læser i udlandet. Besøgene har
været en stor succes, og det er hensigten at gøre
dem til en integreret del af undervisningen.
Den helt store oplevelse var, da 35 elever fra
Polen, Grækenland og Tyrkiet deltog i et Comenius -
møde på skolen. Alle elever blev tilknyttet en klasse,
mange var privat indkvarterede, og DUS 2
arrangerede en stor festaften med grill og diskotek.
Skolen har også haft besøg af elever og lærere
fra en polsk venskabsskole, som DUS’en og
flere klasser har udvekslet tegninger og breve med
i flere år.
Målet er, at der de kommende år skal arbejdes
mere på internationale udvekslinger. Skolen har
endnu ikke haft held til at få elever med til udlandet
i Comenius-regi, men så må der tænkes i alternative
muligheder.
– I min klasse overvejer vi at lade lejrskoleturen
næste forår gå til Kreta. Vi kan flyve billigt fra
Aalborg og besøge den græske klasse, vi skriver
med. De har sagt, at vi er mere end velkomne,
siger Niels Brusgaard.
Verdensborgerne
Skolen har til hensigt at gentage den internationale
uge, men formentlig i en form, hvor den ikke
omfatter alle 800 elever på én gang. Hensigten er
ligeledes at søge om deltagelse i et nyt Comeniusprojekt
fra skoleåret 2009/2010.
I disse måneder er det internationale udvalg
særligt optaget af skolens deltagelse i ”Projekt
Verdens borger”, der er igangsat af Tæn ke tanken
Sophia og ført til Aalborg via et samarbejde mellem
Sophia og Skoleforvaltningen i regi af Fælles Skole -
udvikling.
Gug Skole er gået sammen med Herningvej
Skole og Ferslev Skole om at deltage i projektet,
som går rigtigt i gang efter sommerferien.
– Vi har altid sagt, at du ikke kan erobre verden,
hvis du ikke ved, at du kommer fra Gug. ”Projekt
Verdensborger” er et dannelsesprojekt, der tager
udgangspunkt i, at eleverne skal kende deres eget
kulturelle ståsted for at kunne agere globalt.
– En af ideerne er, at en klasse skal samarbejde
med en venskabsklasse på egen skole, på en
anden lokal skole, på en skole et andet sted i lan-
det, på en europæisk skole og på en skole i den
store vide verden. Ringene skal sprede sig fra det
lokale til det globale, så der knyttes bånd og
udveksles viden på kryds og tværs, siger Teddy
Pedersen.
I anledning af projektet arbejder det internationale
udvalg på at etablere et ”Verdensborgerrum” på
skolen. Rummet skal danne ramme om skiftende
udstillinger af produkters tilblivelse rundt i verden,
information om levevilkår m.v. Tanken er, at eleverne
også skal bidrage til rummet med projektopgaver
og ting, de har fundet på rejser i udlandet.
Indskolingens handleplan i den internationale læseplan.
Vægkunsten i fællesrummet står som et flot vartegn for Comenius-projektet, der fokuserede på miljøet. I projektet er 7.-klasserne blevet uddannet til at præsentere indskolingen for
”Miljømusen” og skolens miljøordensregler.
9

10
Australsk inspiration
Job-Swop i Australien har givet Birte Madsen og Maritta
Møller Madsen forøget energi og glæde ved arbejdet.
Det er langt fra tilfældigt, at alle klasser på Tofthøjskolen skal arbejde med
Australien i uge 24. Emneugen er et farverigt resultat af, at to af skolens medarbejdere
i foråret har hentet masser af australsk inspiration på en udveks -
lingstur ”down under”.
Børnehaveklasseleder Maritta Møller Madsen og Birte Madsen, engelsklærer
og skolebibliotekar, kan fortælle i timevis om de mange indtryk, de fik
under de to ugers Job-Swop i Australien.
Begge var privat indkvarterede hos de to lærere, som de var matchet med
via Det Danske Kulturinstituts udvekslingsprogram. Maritta Møller Madsen
boede i Adelaide og Birte Møller Madsen i en lille flække to timers kørsel nord
for Adelaide.
Under besøget fik de mulighed for at følge undervisningen på flere skoler,
ligesom de blev vist rundt på egnen og fik opfyldt særlige ønsker. Birte Madsen
fik bl.a. set fem skolebiblioteker, mens Maritta Møller Madsen fik set nogle
kunstudstillinger.
Undervisning blev det også til. Maritta Møller Madsen havde forberedt små
H.C. Andersen-skuespil til de yngste og deltog i billedkunstundervisningen i 3.
klasse. Birte Madsen læste bl.a. eventyr af H.C. Andersen og fortalte om vikingerne
som led i det vikinge-emnearbejde, klasserne havde arbejdet med op til
hendes ankomst.
– Det var en fantastisk oplevelse. Det giver virkelig inspiration til egen
undervisning at se, hvordan undervisningen gribes an andre steder. Glæden
over de positive oplevelser og glæden over virkelig at kunne bruge mit engelsk
giver jeg nu videre til eleverne, siger Birte Madsen.
Birte Madsen fandt mange spændende undervisningsmaterialer
til skolebiblioteket.
Ind i hverdagen
Maritta Møller Madsen og Birte Madsen med nogle af de mere spøjse ting fra ”down under”.
Efter aftale med skoleleder Peter Anker købte Birte Madsen australske bøger, spil og andre undervisningsmaterialer
til alle fag og aldre. Materialerne har været udstillet på skolebiblioteket lige siden og skal for alvor i brug i
emneugen.
Peter Anker er ikke i tvivl om, at pengene til udvekslingen er givet godt ud. Inden Birte Madsen og Maritta Møller
Madsen rejste til Australien, boede de to australske lærere hos dem i to uger. Lærerne deltog i flere undervisningslektioner
på skolen – fra børnehaveklasse til udskoling. Eleverne var meget optagede af at have de fremmede
gæster inden for væggene og høre dem fortælle om Australiens kultur, geografi og historie.
– Det giver noget helt andet at få det internationale ind i hverdagen på skolen. Det giver også vores lærere
noget særligt at komme ud. Alt kan ikke foregå over nettet, siger Peter Anker, der har søgt om at få en sprog -
assistent til skolen i næste skoleår.
Skolen har også søgt om deltagelse i et Comenius-projekt, der skal omfatte de kommende 4.-klasser.
Samtidig er det besluttet at etablere et internationalt udvalg på linje med de øvrige fagteam på skolen. Ønsket
er at få udarbejdet mål og handleplaner for arbejdet med den internationale dimension i hele skoleforløbet.
– Vi har tidligere deltaget i et Comenius-projekt, og vi har lærere, der bl.a. gennem Ung doms skolen har samarbejdet
med lærere i både Europa, Kina og Zimbabwe. Vi har haft en lærer på udveksling i Ungarn, en anden
lærer har gæstet flere nordiske skoler via et samarbejde med Billedkunstlærer fore ningen. I juni får vi besøg af en
tysk 5.-klasse. Der er faktisk gang i en del ting, og det internationale udvalg skal sikre, at der bliver øget fokus på
den internationale dimension, siger Peter Anker.

Danske unge har det
Aalborg Ungdomsskole igangsætter dansk/litauisk samarbejdsprojekt,
hvor unge danskere skal være med til at renovere
et ungdomshus i Vilnius.
De tænker sjældent over det, og de ved det måske heller ikke. Men langt de
fleste danske unge har det ret godt sammenlignet med unge i mange andre
lande. Derfor har Aalborg Ungdomsskole i flere år haft et internationalt udvalg,
der igangsætter mangeartede aktiviteter og arrangementer med det formål at
åbne de unges øjne for den verden, de lever i.
Nu har et nyt og meget spændende projekt set dagens lys. Ungdomsskolen
har underskrevet en partnerskabsaftale med bystyret i bydelen Uzupi i Vilnius
om udvikling af forskellige ung-til-ung-samarbejder. Centralt i samarbejdet står
renovering af et gammelt hus, der skal indrettes til ungdomshus.
Ideen til ungdomshus-projektet i Litauen opstod under en studietur til
Bruxelles, hvor talen dels faldt på de privilegerede danske unge, dels på de
unge danskere, som ikke trives i skolesystemet.
– Renoveringsprojektet giver os mulighed for at vise vores unge, hvordan
levevilkårene også kan være i Europa. Samtidig kan vi tilgodese unge, der kan
have glæde af at arbejde praktisk og få et par ugers pusterum fra skolen. Det
kan være elever fra Skolen i Enggårdsgade, dropout-elever, tosprogede unge
og andre unge, der har lyst til at komme til Vilnius og yde en praktisk indsats,
som gør en forskel for andre unge, siger ungdomsskoleleder Ole Schøler.
Rådgivning om organisering
Aalborg Ungdomsskole har ansat en projektleder, der i samarbejde med bl.a.
ambassaden og Det Danske Kulturinstitut har været med til at finde det poten -
tielle ungdomshus. Valget er faldet på et gammelt hus, der i dag er galleri for
unge kunstnere.
Ungdomsskolen har haft arkitekter til at undersøge renoveringsmulighederne
og rådgive de lokale politikere. Det er også blevet drøftet, hvordan et ung-
ret godt
domshus kan organiseres. Hvordan der f.eks. kan etableres klubber med
udspring fra ungdomshuset – som det kendes fra det danske system.
– Der er ingen koordinering af aktiviteterne for de unge i Vilnius. Der er
spredte tilbud i regi af henholdsvis kirken og politiet, og kommunen har også
nogle aktiviteter. Tanken er, at vores medarbejdere kan holde seminarer og
rådgive om organisering og drift af en ungdomsskole, så de kan få højnet kvaliteten
af deres tilbud og få mere for pengene, siger Ole Schøler.
Gang i konkrete kulturprojekter
Undersøgelserne har vist, at det gamle galleri er i meget dårlig stand, og
litauerne overvejer p.t., om der er andre huse, der vil egne sig bedre til ombygning
til ungdomshus.
Aalborg Ungdomsskole har lovet at hjælpe med ansøgninger til fonde og EU,
ligesom Ungdoms skolen vil hjælpe med at etablere firmanetværk omkring sponsorering
af materialer og mandetimer.
Sideløbende er der fuldt sving i forberedelserne af en lang række projekter,
der skal løbe af stabelen i 2009, hvor Vilnius er udnævnt til europæisk kulturhovedstad.
– Vores unge og de unge litauere skal samarbejde om mange former for kultur
– f.eks. dans, musik, teater, radio, film, tv, internet, sport og kunst. Vi har
haft 25 medarbejdere i Vilnius for at forberede begivenhederne. Der skal
udveksles unge begge veje. Vi får allerede nu i sommer besøg af seks unge
litauere, der deltager i en sportscamp i Aalborg, siger Ole Schøler.
Aalborg Ungdomsskole får også andre besøg i sommer. Blandt de store
begivenheder er en miljøkonference, der samler 400 unge fra 20 lande. En
anden stor begivenhed er en international friluftscamp.
Året rundt er der løbende udvekslinger med besøg og genbesøg. Et andet
fast programpunkt er studieture rundt i Europa. Alt sammen med det formål at
få sat de unges livsvilkår i internationalt perspektiv.
Det potentielle ungdomshus i Vilnius er i dag et faldefærdigt galleri for unge kunstnere. De unge litauere skal samarbejde med Ungdomsskolens unge om musik, teater, sport
og andre former for kultur.
11

12
Blå mandag i Tokyo
Valgfag i FIRST LEGO League sikrede 7. klasse fra Sønder -
holm Skole deltagelse i verdensfinalen i Tokyo.
Et er at være bidt af naturvidenskab, programmering og deltagelse i projektkonkurrencer.
Noget andet er pludselig at skulle oversætte projektmateriale til
engelsk og redegøre for teorier, arbejdsmetoder og løsninger på engelsk foran
et internationalt panel af dommere.
Da 7. klasse på Sønderholm Skole sikrede sig topplaceringer i først den
regionale og siden den skandinaviske afdeling af den verdensomspæn dende
FIRST LEGO League-konkurrence, var det denne udfordring, der ventede
dem. De flotte placeringer kvalificerede klassen til verdensfinalen i Tokyo, hvor
de efter tre dages dyst med praktiske og teoretiske opgaver opnåede en fornem
placering blandt de syv bedste ud af 58 hold.
– Det var utroligt at se, hvordan eleverne voksede med opgaven. Alle påtog
sig ansvar og viste mod til at stå foran vidt fremmede og fremlægge på
engelsk. Projektet har virkelig udviklet fællesskabet og elevernes selvtillid,
siger lærer Rune Træholt.
Det var Rune Træholt, der for fem år siden fik overbevist skoleleder Djon
Stagis om, at skolen burde investere i undervisningsmaterialet Mind storm, der
bruges til robotkonstruktion og programmering af robotter. Rune Træholt
ønskede at etablere et valgfag i FIRST LEGO League – en konkurrence, der
udskrives hvert år af den internationale organisation FIRST.
Sidste år klarede valgfagsholdet sig så godt, at det kom til verdensfinale i
Atlanta. I år viste de 10 drenge på ”Dauerkraft” samme flotte takter med projektopgaverne
under årets tema, energi.
Resten af klassen har støttet op om projektet. De har heppet ved konkurrencer,
hjulpet med at skaffe sponsorpenge, været med til at afholde støttekoncerter,
ydet have- og bilvaskeservice m.v. Derfor var det også naturligt, at
alle tog til Tokyo.
To dage efter konfirmationen St. Bededag drog de 18 elever sammen med
to lærere og 10 forældre til Tokyo. Inden de tre konkurrencedage var der tid til
rundture i den eksotiske millionby. De var også på besøg på en skole, hvor de
talte med en klasse og oplevede det fremmedartede og meget disciplinære
japanske skolesystem.
7. klasse foran skabet med pokaler fra dette og tidligere års FIRST LEGO Leaguekonkurrencer.
I midten klasse- og valgfagslærer Rune Træholt, der også har brugt fritid
sammen med eleverne for at forberede deltagelsen i konkurrencerne.
– Det internationale element i FIRST er vigtigt for os, men forventningens pres
kan blive for stort. Vi kan ikke forvente, at holdene kan kvalificere sig til at komme
til udlandet hvert år. Derfor vil vi ikke tilmelde os konkurrencen næste år, siger
Djon Stagis.
Internationale samarbejder
Sønderholm Skole finder det vigtigt at hente indsigt udefra. Derfor samarbejder
skolen med bl.a. engelske, norske og svenske skoler. Nogle af forbindelserne
er knyttet gennem deltagelse i et Comenius-projekt, andre gennem et
stort Reggio Emilia-projekt, som skolen stadig deltager i. De internationale
kontakter afføder hyppigt besøg på skolen og genbesøg. Og Djon Stagis fast -
slår, at hvert eneste besøg på udenlandske skoler bekræfter ham i, at det danske
skolesystem er det bedste!
Koncentrationen var i top under konkurrencerne i Tokyo. Men der var også tid til sightseeing og skolebesøg. Foto: Michael Bo Rasmussen.