GRØNT REGNSKAB - Herning Kommune

GRØNT
REGNSKAB

GRØNT REGNSKAB 2011
2
INDLEDNING
Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at
vurdere miljøets tilstand og kommunens grønne
indsats. Kommunens forvaltninger og afdelinger
kan bruge regnskabet til at udvikle og fastholde
indsatsen for at handle grønt og bæredygtigt, og
for at nå kommunens grønne mål og forpligtelser.
Grønt Regnskab er opdelt i to overordnede
temaer: Kommunen som virksomhed og kommunen
som geografisk område. Regnskabet er
derfor både en oversigt over den kommunale indsats
og borgernes og virksomhedernes ageren.
En grøn udvikling skabes nemlig på baggrund af
en lokal indsats fra mange parter, både individuelt
og i partnerskaber mellem erhvervsliv, borger og
kommune. Kommunen kan skabe incitament og
grundlag for denne indsats, og det er bl.a. det, vi
gerne vil have det grønne regnskab til at afspejle.
GRØNT REGNSKAB 2011
Et almindeligt talregnskab kan dog ikke vise hele
billedet af den grønne udvikling i kommunen, da
ikke alt kan opgøres i tal, og nogle opgørelser er
alt for omfattende at foretage. Derfor indeholder
det grønne regnskab også opgørelser over indsatser
samt gode historier. Vi arbejder hele tiden
med at forbedre data og indikatorer.
I 2011 er der to nye områder med i grønt regnskab,
som ikke har været registreret før, nemlig
vandindvinding og spildevand, samt transport
(som tidligere kun var nævnt under afsnittet om
klima). Endvidere har vi i år forbedrede data fra
planområdet, indkøb og luftforurening.
Til det grønne regnskab hører bilagsrapporter
med uddybende data og opgørelser for forskellige
områder. Fx over de enkelte skolers energiforbrug,
de enkelte forvaltningers transport, de mere
detaljerede klimaopgørelser mv.
3

HVOR GÅR DET FREMAD?
POSITIV UDVIKLING FOR
OTTE GREEN CITIES MÅL
I forhold til de 16 miljømål i Green Cities aftalen,
som Herning Kommune er tilsluttet, viser det
grønne regnskab en positiv udvikling hen imod
målopfyldelse for målene indenfor:
∆ borger- og virksomhedsinddragelse
∆ affaldshåndtering
∆ vandforbrug
∆ grønne indkøb
∆ natur og biodiversitet
∆ CO2-udledning og begrænsning af
skadelige stoffer i luften.
GRØNT REGNSKAB 2011
Herning Kommune har ud over Green Cities
målene en række andre grønne mål og indsatsområder.
Her beskrives kort udviklingen og indsatsen for de
forskellige områder, såvel Green Cities som andre
grønne indsatser.
4
DEN SAMLEDE UDLEDNING AF CO2 ER
FALDET VÆSENTLIGT, MENS UDLEDNINGEN
FRA LANDBRUG OG TRANSPORT ER STEGET
Den samlede udledning af drivhusgasser i
Herning Kommune er i 2011 opgjort til 687.872
ton. Udledningen er 10 % mindre end i 2009 og
12 % mindre end klimaplanens basisår 2007. Ser
vi på den rene CO2-udledning (dvs. udledningen
uden bidrag fra landbruget), er der tale om en
reduktion på 17 % siden 2009 og 21 % i forhold
til 2007.
Fortsætter tendensen vil klimaplanens overordnede
reduktionsmål for 2015 være opfyldt inden
udgangen af 2013.
Den opgjorte klimabelastning for 2011 svarer til
en udledning på 8 ton CO2 ækv.* pr. indbygger i
Herning Kommune, mod landsgennemsnittet som
lå på 11 ton pr. indbygger.
Faldet i CO2-udledningen skyldes et lavere energiforbrug
og en gradvist mere og mere grøn energiproduktion
med bl.a. stigende andel af biomasse
og vindenergi, og en stigende tilslutning til fjern-
GRØNT REGNSKAB 2011
varme fra individuel opvarmning. En forholdsvis
lun vinter i 2011 er også medvirkende.
En anden væsentlig faktor er den økonomiske situation,
der har stor betydning for produktiviteten i
samfundet og dermed for klimabelastningen.
Dog er CO2-udledningen siden 2007 steget med
6 % fra transporten og 4 % fra landbruget – især
pga. øget dyrehold.
800000
700000
600000
500000
400000
300000
200000
100000
0
ton CO2 ækv./år
2007 2009 2011
[ * Enhed for den vægtede sum af forskellige drivhusgasser. Gasserne er vægtet efter deres individuelle virkning på drivhuseffekten.
Fx bidrager metan (CH4) 21 gange mere til drivhuseffekten end CO2, hvorfor 1 ton CH4 = 21 ton CO2 ækv ivalenter.]
5

VÆSENTLIG MERE VEDVARENDE ENERGI
I ELPRODUKTIONEN
I 2011 var CO2-udledningen fra elforbrug i Herning
Kommune 60 % mindre end i 2007. Det markante
fald skyldes, at 84 % af elforsyningen, nu kommer
fra CO2-neutrale kilder som biomasse og vindkraft.
Industri
Husstande
Handel og Service
Landbrug
Offentlige institutioner
Byggeri
Elforbrug [MWh/år]
0 20000 40000 60000 80000 100000 120000
2009 2010 2011
GRØNT REGNSKAB 2011
BESPARELSER PÅ ELFORBRUGET SLÅR
IGENNEM ISÆR HOS BORGERE OG LANDBRUG
I 2011 var det samlede elforbrug i kommunen
knapt 422.210 MWh, hvilket er 3 % lavere end
i 2010 og 5 % lavere end i 2009. Elforbruget er
faldet i stort set alle sektorer, og i 2011 ser det ud
til, at især borgerne og landbruget har sat ind med
energibesparelser, hvor der ikke har været synlige
besparelser i 2010 inden for de to områder. Industrien
har også reduceret elforbruget, men ikke
lige så meget som i 2010, hvor lavkonjunkturen
muligvis har spillet mere ind.
6
KLIMAINDSATSEN HOLDER SKRUEN I
VANDET OG SAMARBEJDER MED
VIRKSOMHEDER
Carbon 20 projektet er i 2011 kommet i gang i
Herning Kommune.
Projektet har som mål at etablere et forpligtende
samarbejde med 100 virksomheder i 7 kommuner,
for at få virksomhederne til at reducere deres
udledning af CO2 og andre drivhusgasser med 20
% i løbet af tre år.
GRØNT REGNSKAB 2011
Projektet, der er støttet under EU-Life, gennemføres
som et partnerskab mellem Green Cities
kommunerne samt Kommunernes Landsforening,
Ålborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
I Herning deltager 17 virksomheder og
landbrug.
7

VINDMØLLERNE KOMMER PÅ LANDKORTET
OG PLANLÆGNING FREMMER BÆREDYGTIG
UDVIKLING
Vindmøllerne er efter vedtagelse af vindmølleplanen
i 2010 ved at komme på banen. Der er i
2011 igangsat projektplanlægning af vindmølleprojekter
med en samlet kapacitet på næsten 27,5
MV svarende til 46 % af klimaplanens mål om ny
vindenergi, såfremt vindmøllerne etableres.
Masterplanen for Sportscenter Herning, der er
udarbejdet i 2011, er et godt eksempel på, at
planlægning kan skabe rammer for bæredygtig
udvikling: Etablering af solceller i facader og på
tag, overskudsvarme fra ishockeystadion udnyttes
i resten af området, mængden af overfladevand,
der ledes til kloak reduceres, anvendelse af
miljørigtige byggematerialer, og fokus på grønne
udeanlæg og sundhed.
Kommunen har dermed tilkendegivet, at man
ønsker ad frivillighedens vej, at fastholde et øget
fokus på bæredygtighed i den videre planproces.
GRØNT REGNSKAB 2011
Oversigt over de planlagte vindmølleområder
8
CYKELINDSATSEN ER SKUDT I GANG OG
DER ER FÆRRE PARTIKLER FRA TRAFIKKEN
Skønt der er kommet flere personbiler på vejene,
er de mindre og mere miljøvenlige, samtidig er
mængden af tung trafik faldet, sandsynligvis pga.
konjunkturfaldet. Det betyder, at partikeludledningen
er faldet med 12 %, mens CO2-udledningen
fra trafikken er øget med 1,5 % siden 2010. Kommunen
har meget lille indflydelse på trafikken, til
gengæld har kommunen i 2011 igangsat projekt
Herning Cykler, der gennem fysiske og adfærdsregulerende
tiltag skal få flere til at cykle.
GRØNT REGNSKAB 2011
CO2-REDUKTION FRA BYBUSKØRSLEN,
MEN FÆRRE PASSAGERER
I 2010 indgik Herning Kommune en ny kontrakt
om bybuskørslen. Kontrakten indeholder en række
miljøkrav og en incitamentsaftale. Resultaterne
bliver nu synlige i det grønne regnskab: I løbet af
2011 er dieselforbruget reduceret med ca. 50.000
liter svarende til en 10 % reduktion i CO2-udledningen
eller 130 ton om året. Reduktionen skyldes
primært indsættelsen af minibusser, til udskiftning
af de store busser på afgange med færre passagerer.
Der er desværre samtidig sket et fald i
antal passagerer i 2011.
9

BORGERINDSATSEN FASTHOLDES
I 2011 er borgerindsatsen uændret, og der har
været afholdt Grøn Herning Uge, grøn inspirationsdag
mv., ligesom samarbejdet med Klimalandsby
Studsgård er forsat. I Studsgård gør borgerne en
særlig indsats for en klimavenlig adfærd og de har
i 2011 bl.a. etableret en genbrugsbutik i den nedlagte
købmandsbutik.
Herning Kommune har desuden deltaget i CIDEA,
et forskningsprojekt under Københavns Universitet
om borgernes klimavaner og udvikling af redskaber
til at hjælpe borgerne til en klimavenlig adfærd.
GRØNT REGNSKAB 2011
10
NATURINDSATSEN ER I STADIG UDVIKLING
Med naturformidlingen som eneste undtagelse er
alle indsatsmålene i kommunens naturpolitik nået
i 2011. Kommunen samarbejder med borgerne om
naturplejeindsatsen; i 2011 har psykisk udviklingshæmmede
været med til at gøre en indsats på
Præstbjerg Naturcenter, hvor arbejdet kombineres
med en udeoplevelse med bålmad og friluftsaktiviteter.
Selv med den gode kommunale naturindsats
er der stadig lang vej til at nå målet om at
stoppe tilbagegangen af biologisk mangfoldighed.
GRØNT REGNSKAB 2011
11

DRIFT OG GENBRUG OG AFFALD
FORTSÆTTER DEN GRØNNE INDSATS
DRIFT, kommunens egen entreprenørenhed, gør en
målrettet miljøindsats. Dette skyldes ikke mindst,
at DRIFT arbejder under miljøledelsessystemet
ISO 14001 og årligt sætter sig nye miljømål. På
affaldsområdet er Green Cities målet om deponi
på maksimum 5 % opnået, og der arbejdes på
forbedring af genanvendelsesprocenten, med bl.a.
forsøgsordning omkring papindsamling.
GRØNNE INDKØB
GRØNT REGNSKAB 2011
Herning Kommune er med i partnerskab for grønne
indkøb og har herigennem forpligtet sig til at stille
grønne krav i forhold til indkøb inden for en række
områder. I 2011 lever indkøbene fra de centralt
indgåede indkøbsaftaler op til målene i partnerskabsaftalen
inden for ca. 2/3 af målene.
12
tons
m 3
15000
12000
9000
6000
3000
0
200000
150000
100000
50000
0
CO2-udledning - I alt
2007 2008 2009 2010 2011
Vandforbrug - I alt
2007 2008 2009 2010 2011
GRØNT REGNSKAB 2011
KOMMUNES INSTITUTIONER HAR SPARET
PÅ EL-FORBRUGET OG PÅ VANDET
Elforbruget er faldet i de kommunale bygninger.
Det er særligt daginstitutioner, der på eget initiativ
har sparet på strømmen. Elforbruget er også
faldet, fordi 2011 har været et varmere år end
2010, og nogle af de kommunale bygninger er
elopvarmede.
Det betyder, at vi er tættere på at opfylde vores
forpligtelse som klimakommune, idet reduktionen
i elforbruget har medført en reduktion i CO2udledningen
fra kommunale bygninger, svarende
til 2,2 % fald pr. år siden 2009, hvor aftalen om at
spare 3,5 % om året er indgået.
Institutioner og skoler har også været gode til at
spare på vandforbruget, der er faldet med 8 %
siden 2007.
13

GRØNT REGNSKAB 2011
HVOR KAN DET BLIVE ENDNU BEDRE?
CO2-UDLEDNINGEN FRA KOMMUNALE
AKTIVITETER ER STADIG FOR HØJ, SELV
OM DEN ER FALDET I 2011
Samlet set udledes der for meget CO2 fra kommunale
aktiviteter i forhold til den indgåede klimakommuneaftale
og vores Green Cities mål om
CO2-reduktion. Den største del af udledningen,
64 %, stammer fra kommunale bygninger, mens
28 % kommer fra kommunal transport (herunder
by-busser) og de sidste 12 % fra vejbelysning.
Udledningen fra kommunale bygninger er i
gennemsnit faldet 1,6 % om året siden basisåret
2007, udledning fra vejbelysning er også faldet
en smule, mens udledningen fra transporten er
steget ganske lidt. Skønt tendensen er et svagt
fald, er det ikke nok til at nå målene.
FÆRRE RESSOURCER TIL
NATURFORMIDLINGEN
Ressourcerne til naturformidling er reduceret med
et halvt årsværk, hvorfor antallet af naturarrangementer
og offentlige ture er faldet fra 58 i 2010
til 20 i 2011. Dette har også påvirket grønt spireflag
til daginstitutionerne, der ellers har været i
vækst siden 2007. Institutioner med spireflag er
faldet fra tretten til otte.
12 %
Bygninger, Kommunale Ejendomme
Kørsel, egen bilpark
Kørsel, befordring
Kørsel, øvrig mat
Kørsel, øvrige
Vejbelysning
14 %
3 %
Fordelingen af CO2-udledning fra kommunen
som virksomhed fordelt på kilder.
4 %
64 %
3 %
14
TILBAGEGANG FOR ØKOLOGISKE
FØDEVARER I KOMMUNENS INSTITUTIONER
Besparelser i de kommunale køkkener er slået
hårdt igennem i 2011, og andelen af økologiske
fødevarer er faldet til 14 %. I 2008 indførte alle
plejehjem økologiske mælkeprodukter via central
styring, hvilket hævede økologiprocenten til
25. Mælken er nu igen konventionel, og det er
hovedårsagen til faldet i økologiprocent. Det er
daginstitutionerne, der er med til at opretholde
en vis økologiprocent i kommunen. Der er således
11 institutioner, der prioriterer økologien og ligger
over de 75 % økologiske fødevarer.
I alt
Vuggestuer
Børnehaver
Integrerede institutioner
Døgninstitutioner
Kantiner/caféer
Madservice/caféer til ældre
Skolemad
Hjemkundskab
FritidshjemISFO og klubber
Gennemsnit alle køkkener
GRØNT REGNSKAB 2011
Mål = 75 %
0 20 40 60 80 100
Økologiprocenter fordelt på institutionstype i Herning 2011
15

GRØNNE FLAG PÅ STAND BY
Grønt flag er et undervisningsprogram om bæredygtig
udvikling for grundskolerne udarbedet af
Friluftsrådet. I 2010 så det ud til, at der var opgang
i grønne flag på skolerne, men denne er nu
desværre stagneret. Besparelser og arbejdspres
samt nedprioritering er formodentlig årsagen.
GREEN CITIES MÅL
GRØNT REGNSKAB 2011
For en række af Green Cities målene viser Grønt
Regnskab enten en neutral eller, for enkelte
målområder, en negativ udvikling. På målene
vedr. udformning af byggeretningslinjer, miljøledelse,
støj og bæredygtighed i alle politikker, er
udviklingen enten stagneret eller aldrig kommet
ordentligt i gang.
Med hensyn til målet om støj, kan det dog siges,
at det ikke er et område, der giver den samme
belastning i Herning, som i de Green Cities kommuner,
der er bykommuner. Med hensyn til udfasning
af kemikalier, sker dette i nogen grad inden
for DRIFTs arbejdsområde, men er endnu ikke
implementeret i forhold til indkøb eller udfasning i
bl.a. skoler og daginstitutioner.
16
Kvaliteten og mængden af de data, der leveres fra
de forskellige fagområder, er afgørende for, hvor
meget der kan siges om udviklingen.
Manglende data og opgørelser betyder manglende
viden om, hvilken vej udviklingen går. Det er
vigtigt, at vi finder de rette indikatorer og opgør
dem kontinuerligt.
Data er blevet forbedret i 2011 på områderne
vedrørende planlægning og indkøb, hvor der
arbejdes med bæredygtige mål, men der mangler
stadig nogle konkrete opgørelser.
GRØNT REGNSKAB 2011
OMRÅDER HVOR DATA KAN FORBEDRES
I forhold til målet om dyrkning af kommunal landbrugsjord
og anvendelse af pesticider, mangler vi
opgørelser for de udforpagtede jorder og for de
kommunalt ejede områder, der plejes af andre
aktører end DRIFT.
Det betyder, at vi ikke ved, hvor vi står i forhold
til anvendelse af pesticider, og i hvor stort omfang
vores landbrugsjord drives økologisk.
17

OVERORDNET KONKLUSION
For kommunen som geografisk område er der
sket væsentlige forbedringer i forhold til klimabelastningen.
Det skyldes bl.a. mere vedvarede
energi især i elforsyningen. Samfundskonjunkturerne
sammen med lovgivning og incitamenter,
information og kampagner, samt borgere og
virksomheders energibesparelser, er også vigtige
årsager.
For kommunen som virksomhed er der overordnet
set i 2011 igangsat indsatser for en bæredygtig
udvikling og for at nå de grønne mål på flere områder
end i 2010. Indlevering af data og engagement
i det grønne regnskab er også blevet
forbedret, hvilket tyder på et større ejerskab og
mere interesse i at bruge Grønt Regnskab fra de
enkelte afdelinger.
GRØNT REGNSKAB 2011
Det går den rigtige vej, men indsatsen har ikke
været stor nok til at opfylde alle forpligtelser, særligt
ikke på området vedr. udledning af CO2 fra
kommunen som virksomhed. Der er således fortsat
behov for at allokere ressourcer til og udbrede
ejerskabet til vore grønne forpligtelser.
18
GRØNT REGNSKAB 2011
19

NORDISK MILJØMÆRKNING
541-443
Yderligere information:
Teknik og Miljø
Rådhuset, Torvet
7400 Herning
Udgivet af Herning Kommune 2012
teknik@herning.dk
www.herning.dk/grontregnskab