SKOLESPORT En vej til mere bevægelse for børn og unge

skolesport.com

SKOLESPORT En vej til mere bevægelse for børn og unge

SKOLESPORT

En vej til mere bevægelse

for børn og unge


Udgivet af

TrygFonden

Dansk Skoleidræt

Danmarks Idræts-Forbund

Oktober 2008

Grafisk Design

Jørn Moesgaard A/S

Fotos

Johnny Anton Wickmann

Børn skal have bedre muligheder

for at dyrke idræt i deres nærmiljø

og på de tidspunkter af dagen,

hvor det passer dem.

02:03

Dette var hovedmålsætningen med Kulturministeriets

udviklingspulje “Børn og

unge i bevægelse”. Danmarks Idræts-

Forbund og Dansk Skoleidræt udviklede

og etablerede i 2004 Projekt Skolesport i

14 danske kommuner som en del af denne

udviklingspulje. Projekt Skolesports

metode og positive resultater er opridset

i en evalueringsrapport fra 2007,

som Institut for Idræt ved Københavns

Universitet har udarbejdet. De overbevisende

resultater fra rapporten har

resulteret i, at TrygFonden, Dansk Skoleidræt

og Danmarks Idræts-Forbund har

indledt et samarbejde om at videreføre

Skolesport i 2008-2013.

Men Skolesport er langt mere end

dét, der kan dokumenteres videnskabeligt.

Skolesport er en ny måde at tilbyde

idræt på – både for de børn som skal

være med og for de unge og voksne, som

skal stå for det. Skolesport bevæger sig i

feltet imellem det frivillige foreningslivs

specialiserede tilbud og de professionelle

idrætslæreres univers af faglighed og

læring. Skolesport er en metode til, at

endnu flere børn og unge kommer til at

bevæge sig uden for skoletiden. Skole-

sport er et koncept, som alle kommuner

kan igangsætte - med engagement og

velvilje fra skoler og lokale idrætsforeninger.

Dette hæfte henvender sig primært

til kommuner og skoler. Formålet er at

beskrive konceptet ’Skolesport’ og de

elementer, som skal i spil, når man skal

etablere og drive Skolesport. I hæftet

fortæller vi om modellen for projektet,

giver faglige argumenter for at etablere

Skolesport samt opstiller retningslinier

for projektstart i en kommune.

God fornøjelse!


Formål

At motivere især de idrætsusikre børn

til at deltage aktivt i Skolesport på egen

skole efter skoletid

At introducere børnene for skolesportsråd/minibestyrelser

og dermed introducere

dem for foreningskultur i Danmark

At uddanne junioridrætsledere blandt

de ældste elever som aktive hjælpeinstruktører

i Skolesportsaktiviteter

IlDSJæl

Alle skoler, der har Skolesport, har en ”Ildsjæl”

som lokalt forankringspunkt på skolen.

Ildsjælen kan være en idrætslærer eller SFOpædagog

med relevante kvalifikationer.

Ildsjælen er altså et kendt og vellidt menneske,

som børnene og deres forældre er glade

for og trygge ved. Det er en fordel, der findes

to ildsjæle på hver skole.

Mål

At udvikle et bæredygtigt og let tilgængeligt

idrætstilbud, der tiltaler ikke

mindst de idrætsusikre børn

At Skolesport skal være et naturligt tiltag

i kommunernes sundhedspolitik og

forebyggende indsats

At styrke samarbejdet mellem skolen og

det lokale idrætsliv

JunIorIDræTSleDere

Ressourcestærke elever fra 8.-10., der uddannes

som junioridrætsledere og inddrages i

skolesportsaktiviteter som hjælpetrænere.

Junioridrætslederne er vigtige brikker i Skolesport,

da det i evalueringen har vist sig, at

de er en vigtig faktor i fastholdelsen af børnene

på en hel unik måde. De har en tilgang til

idræt og leg, som fænger børnene.

At udvikle en ny og simpel foreningsform

med børnene som aktive aktører

At uddanne junioridrætsledere blandt

de ældste elever som hjælpeinstruktører

i Skolesport og efterfølgende i

de lokale idrætsforeninger

IDræTSuSIkre børn

Kendetegnes ved…

· Manglende motorisk funktion

· Mangel på tradition for idrætsdeltagelse i

familien.

· Overvægt og dårlig kondition giver ligeledes

en pejling om at barnet er idrætsusikkert.

Med et tilbud om skolesport kan man sætte

positivt fokus på disse børn, da aktiviteterne

foregår på deres præmisser samtidig med, at

de også kan inkludere de idrætsstærke børn.

Målgruppe

Den primære målgruppe er børn i indskolingen

og på mellemtrinet med fokus

på de idrætsusikre børn

Den sekundære målgruppe er de ældste

elever, som uddannes til junioridrætsledere

Kommunen som anker for projektet

For en kommune er Skolesport et enkelt

koncept at implementere med mangfoldige

muligheder for at aktivere børn via

idræt og bevægelse. Yderligere kan Skolesport

skabe sammenhæng mellem

forenings- og skoleliv i kommunen og

etablere et trygt og motiverende miljø

for især de idrætsusikre børn. Skolesport

etableres i samarbejde med kommunerne

og dertilhørende relevante forvaltninger.

Kommunerne udvælger skoler,

hvor der skal etableres Skolesport som

et kommunalt tiltag, og via det kommu-

TovholDer

Kommunen udpeger en kommunal tovholder,

som fungerer som lokal projektleder og

koordinator for samarbejdet mellem skole og

forening. Tovholderen er samtidig kontaktperson

og bindeled til de overordnede projektledere

fra Dansk Skoleidræt.

Tovholdere er typisk idræts- , fritids- eller bevægelseskonsulenter

i kommunen.

04:05

nale netværk skabes desuden kontakt til

relevante idrætsforeninger i skolernes

nærområde, som til fælles fordel kan

indgå i samarbejdet omkring Skolesport.

Samarbejdet skal finansieres og forankres

på kommunalt plan i kraft af den

kommunale tovholder.


Skolen som

aktivitetssted

Skolesport drives af ildsjæle og junioridrætsledere

på den enkelte skole. Det

ideelle set-up er, at 1-2 idrætslærere på

hver skole får tildelt timer til Skolesport

som en aktivitet på lige fod med andre

opgaver. En ildsjæl bør tildeles ca. 75

timer på årsbasis til Skolesport. Junioridrætslederne

kan også honoreres, fx

med en skattefri godtgørelse eller i form

af gaver (tøj, oplevelser o.l.) som belønning.

Skolesport tilbydes som et kontingentfrit

tilbud til de børn, som går til

det.

Der tilbydes aktiviteter 1-2 gange om

ugen, og disse planlægges og afvikles af

ildsjælen/ ildsjælene i samarbejde med

junioridrætslederne.

06:07

Foreningen som

ekspert

For foreningerne er Skolesport en god

anledning til at få flere børn til at interessere

sig for foreningens aktivitetstilbud

og på sigt få nye medlemmer i

foreningen.

I første omgang skal der skabes en

kontakt mellem de enkelte skolers ildsjæle

og de omkringliggende foreninger. I

samråd kan man planlægge, hvordan

samarbejdet skal forløbe, og hvordan

foreningen kan involvere sig. Samarbejdet

kan handle både om aktiviteter på

skolen, aktiviteter i foreningen og måske

en fælles udnyttelse af redskaber og

materialer til gavn for begge parter.

For at sikre at aktiviteterne målrettes

de deltagende børn, bør foreningerne

informeres om, at deres aktiviteter

skal tilpasses gruppen af børn, som de

vil møde i Skolesport. Dette for at sikre,

at aktiviteterne rammer de idrætsusikre

børn, som netop har brug for et alternativ

til de gængse idrætstilbud.

Junioridrætsledere

som vigtige medspillere

Junioridrætsledere findes blandt de ressourcestærke

elever fra skolens ældste

klasser. Kommunerne etablerer på lokalt

plan uddannelse af junioridrætslederne,

idet den enkelte kommune forinden får

uddannet et par idrætslærere, der kan

forestå uddannelsen af junioridrætslederne.

Uddannelsen af disse lærere udbydes

af projektledelsen som et dagskursus

på regionalt plan.

På baggrund af undervisningsmaterialet

”Junioridrætsleder” (DIF/Dansk

Skoleidræt) uddannes eleverne til at

være junioridrætsledere og dermed assistenter

for ildsjælene i Skolesport.

Efterhånden som de får erfaring og sikkerhed,

kan de med fordel tildeles større

opgaver og øget ansvar. De skal dog aldrig

stå alene med ansvaret for børnene

i Skolesport.

Junioridrætsledernes uddannelse

kan med fordel forankres i de lokale

idrætsforeninger. Dette kan ske i samarbejde

mellem lærer og foreningsleder.

På den måde kan man sikre, at de fortsat

fastholdes i det frivillige foreningsliv,

også efter de går ud af skolen.

”Inddragelse af junioridrætsledere har alle steder

været en kæmpe succes. Inddragelse af junioridrætsledere

har en positiv effekt på fastholdelsen

af de idrætsusikre elever. Desuden har lærerne

været rigtig glade for at have junioridrætslederne

med, ikke kun som ekstra hænder, men ogfordi

de har en anderledes tilgang til de deltagende elever.

De er positive rollemodeller og er med til at

skabe øget tryghed ikke kun i skolesport men på

skolen generelt. Det har stor og positiv betydning,

at de mindre elever kender nogen af de store elever

på skolen. Endelig har junioridrætslederne og

selv fået noget ud af det: ved at få overdraget et

ansvar har disse elever udviklet en øget selvtillid

og er vokset med opgaven.”

Fra evalueringen af Projekt Skolesport 2004-08:

”Mere idræt og bevægelse i krydsfeltet mellem skol, elev, forening og kommune”

af Charlotte Østergaard, Institut for idræt, København 2008


Foreningskultur i Skolesport

Alle skoler, der etablerer Skolesport, opfordres

til at introducere begreberne

medbestemmelse og foreningskultur for

børnene i Skolesport og implementere

disse begreber i den lokale skolesportsmodel.

Der kan på skolerne dannes skolesportsråd,

hvor ildsjæle, junioridrætsledere,

ressource-stærke børn og evt.

forældre eller andre er repræsenteret, og

som i fællesskab planlægger aktiviteter.

Et skolesportsråd kan introducere eleverne

for de foreningsdannende og foreningsstyrende

processer, og dermed

ruste dem og forhåbentlig inspirere

dem til foreningslivet på længere sigt. Et

skolesportsråd kan lære børnene om

medbestemmelse og demokrati i et fællesskab

ved at involvere dem i deres eget

nærmiljø.

08:09

Med udgangspunkt i konstruktionen

omkring et skolesportsråd kan der i løbet

af projektperioden arbejdes videre

mod en ’skolesportsforening’, som i bedste

fald på sigt kan indgå som godkendt

forening og dermed opnå kommunal

støtte ifølge Folkeoplysningsloven på lige

fod med andre idrætsforeninger i

kommunen.

Projektejerne udvikler og tilbyder

materiale, som kan inspirere og vejlede

i processen omkring foreningsdannelse

og muligheder for fast forankring og

efter endt projektperiode.

Gode grunde til at udbyde Skolesport

Skolesport kan bidrage til kommunens

sundhedsforebyggende indsats og blive

en del af den definerede sundhedspolitik

i kommunen.

Skolesport indeholder en lang række

sundhedsforebyggende elementer.

Skolesport giver mulighed for at påvirke

børnene omkring motion, kost og

fælles ansvar.

Udover de videnskabelige resultater

af det tidligere Projekt Skolesport, er der

flere sociale og faglige aspekter at tage

med i overvejelserne:

SocIAle koMpeTencer

Skolesport kan styrke svage børns fritidsliv

og netværk. I Skolesport møder

børnene nye venner, de lærer at handle

ud fra forskellige idrætslige situationer.

At være en del af et fællesskab som Skolesport,

hvor man oven i købet er med til

at bestemme indholdet af aktiviteterne,

udvikler ligeledes børns sociale kompetencer.

IDræTSlIG pArATheD

Skolesport er en ”rugekasse”, hvor eleverne

bliver rustet til foreningslivet. Her

lærer de, hvad foreningsliv er, og de bliver

klædt på motorisk til foreningernes

specialiserede idræt. Børnene oplever

at lykkes med idræt på en måde, de ikke

tidligere har oplevet, fordi aktiviteterne

er tilrettelagt på deres præmisser. Skolesport

kan give succesoplevelser!

øGeT InDlærInGSevne

Det er en kendsgerning, at fysisk aktive

børn lærer bedre. Mange idrætsusikre

børn halter også bagefter i skolens øvrige

fag, og de vil med Skolesport kunne

få et løft, som også kan smitte af på deres

engagement og aktivitetsniveau i timerne

og i frikvartererne. Skolesport er

det lille skub og en mulighed for at give

børnene gode vaner.

SkoleSporT - neM IDræT For børn!

Skolesports målgruppe tiltrækkes og fastholdes af de forskelligartede og legeprægede

tilbud. De idrætsusikre børn skiller sig mindre ud, når aktiviteterne

ikke er så konkurrenceprægede og på den måde fastholdes de også i skolesportstilbudet.

For målgruppen er det ligeledes utroligt meget lettere at komme i gang

med at dyrke idræt, når tidspunktet er lige efter skoletid. Her er nemlig ellers et

tomrum for disse børn. – Og senere på dagen er det for nogle svært at komme af

sted, især hvis det kræver at forældrene hjælper med transport. Det at man kan

gå gratis til Skolesport er også et vigtigt plus, da alle børn så har en mulighed

for at ”gå til noget” (opsummeret fra rapporten ’Projekt Skolesport. Mere Idræt

og bevægelse i krydsfeltet mellem skole, elev, forening og kommune’

Charlotte Østergaard, Institut for Idræt, København 2008)


Organisering

nIveAu AkTør AnSvAr

nATIonAlT

projektejere:

Dansk Skoleidræt

TrygFonden

Danmarks Idræts-Forbund

koMMunAlT

Kommune

lokAlT

Skole

10:11

Styregruppe

Arbejdsgruppe

Daglig projektledelse

Tovholder

Forvaltninger for skole,

kultur, sundhed, fritid

Skoler

Ildsjæle

SFO

Junioridrætsledere

Sundhedsplejersker

Skolesportsråd

Foreninger

Instruktører

Lokale ressourcer

Projektsnit

Branding

Realiseringsstøtte

Know-how

Web

Netværk

Udvikling

Dokumentation

Forankring

Økonomi

Drift

PR

Feed Back

Uddannelse (Junioridrætsleder)

Evaluering

Samarbejde

Rekruttering

Aktivitet

Udvikling

STyreGruppe

Styregruppen for Skolesport består af

udvalgte ledere fra Dansk Skoleidræt,

TrygFonden og Danmarks Idræts-Forbund.

Styregruppen er ansvarlig for

principielle spørgsmål og for den endelige

evaluering af projektet.

ArbeJDSGruppen

Arbejdsgruppen for Skolesport består af

udvalgte medarbejdere fra Dansk Skoleidræt,

TrygFonden og Danmarks Idræts-

Forbund.

DAGlIG proJekTleDelSe

Dansk Skoleidræt er overordnet ansvarlig

for projektets drift, hvilket varetages af to

projektledere, som også sidder i arbejdsgruppen.

I samarbejde med Dansk Skoleidræts

kommunikationsafdeling udfører

disse den daglige ledelse af projektet.

ForvAlTnInGer

Projektlederne for Skolesport samarbejder

overordnet med de kommunale forvaltninger.

Typisk vil projektet ligge forankret

i en bestemt forvaltning, hvor

den kommunale tovholder er ansat (se

side 5). Andre forvaltninger kan være

med som sparring eller yde bidrag økonomisk

til projektet, da det falder inden

for flere forvaltningers kerneområder.

IlDSJæle

Se side 4

JunIorIDræTSleDer

Se side 4

SkoleSporTSråD

Se side 8

SunDheDSpleJerSker

Det er en stor fordel for skoler med Skolesport

at have sundhedsplejersken med

i forhold til rekrutteringen af de idrætsusikre

børn. Mange sundhedsplejersker

mangler et reelt og tilpasset idrætstilbud

at henvise de idrætsusikre børn og

deres forældre til, og her er Skolesport

oplagt.

lokAle reSSourcer

Mange steder er der ud over idrætsforeningerne

mulighed for samarbejde

med lokale ressourcer, der har berøring

med idræt – fx ungdomsskole, efterskole,

højskole, seminarium, danseskole, fitnesscenter,

rideskole o.l.


Krav og

ressourcer

for deltagelse

i Skolesport

12:13

koMMunen

skal sikre, at en eller flere forvaltninger i

kommunen prioriterer projektet økonomisk

og ressourcemæssigt, bl.a. via en

kommunal tovholder. Projektet bør ligeledes

have et politisk ståsted/politisk

forankring i det kommunale system

skal sikre, at min. 30 % af kommunens

skoler etablerer Skolesport på egen skole

skal sikre, at der på de involverede skoler

er ledelsesmæssig opbakning til at igangsætte

Skolesport, og at der fra skoleledelsens

side prioriteres timer til Skolesport i

de involverede ildsjæles arbejdstid

skal udarbejde en skolesportsmodel tilpasset

lokale forhold samt udarbejde

overordnet budget for projektet

skal skabe kontakt til og opbakning fra

det lokale idrætsliv

skal sørge for, at kommunens/skolernes

deltagelse i Skolesport formidles eksternt

til lokale medier og internt til forvaltninger,

foreninger, sundhedspersonale

og andre relevante interessenter

skal uddanne junioridrætsledere i samarbejde

med skolerne (på baggrund af

kursus udbudt af projektejerne)

skal deltage i evalueringen af Skolesport

efter endt projektperiode

økonoMI

Det økonomiske fundament skal ligge i

kommunerne for at sikre forankring og dermed

videreførelse af Skolesport i den enkelte

kommune efter endt projektperiode

Kommunen modtager realiseringsstøtte

(et fastsat beløb) per skole, hvor der etableres

Skolesport. Tilskuddet kan bruges til

indkøb af materialer, aflønning af gæsteinstruktører

o.l., men ikke til aflønning af

ildsjæle/SFO-personale. Beløbet bevilges

af projektejerne og overføres til kommunen,

som videreformidler, når skolen er

klar til at starte op.

Kommunen skal udarbejde et overordnet

budget for den tre-årige projektperiode,

hvori anvendelse af realiseringsstøtten tydeligt

fremgår

Skolen

skal økonomisk (timefordelingsmæssigt)

og ressourcemæssigt bakke op omkring

skolens ildsjæl/ildsjæle (idrætslærere,

SFO-pædagoger eller andre)

skal støtte og anerkende skolesportsråd/

minibestyrelser

skal sikre samarbejde og opbakning fra

skolens øvrige personale (lærere, SFO,

sundhedsplejerske og andre) fx i fasen

omkring rekruttering af deltagere til

Skolesport

skal samarbejde med de lokale idrætsforeninger

i forhold til fx fælles faciliteter

og aktiviteter


Fordele ved at være med i Skolesport

Kommunen får et målrettet idrætstilbud

til de børn, som ikke dyrker idræt i

forvejen.

Kommunen kan profilere sig og markedsføre

sig som Skolesportskommune

Kommunen kan implementere Skolesport

som en del af kommunens sundheds-

og bevægelsespolitik

Kommunen modtager et beløb til realisering

af Skolesport på de enkelte skoler.

Beløbet afhænger af antal deltagende

skoler

Alle skoler, der kommer i gang med projektet,

modtager en startpakke, som synliggør

skolens deltagelse i Skolesport.

Indeholder fx: Skolesportsbanner/plakater,

T-shirts til ildsjæle, inspirationsmateriale

mv.

14:15

Kommunen tilbydes konsulentsparring

i forhold til projektets realisering

Kommunen får uddannet lærere, der

kan uddanne Junioridrætsledere på

kommunens skoler. Junioridrætslederne

bliver tilbudt inspiration og samlinger

efterfølgende.

Skolen bliver en del af Skolesportsnetværket

og modtager nyhedsbreve, invitationer

til konferencer og generelle

materialer til brug i forbindelse med

Skolesport, fx omkring samarbejdet

med de lokale foreninger.

Kommunen kan med Skolesport give

foreninger og skoler en håndsrækning

til et samarbejde

Kommunen bliver en del af sitet

www.skolesport.com

Alle i projektet får mulighed for at købe i

Skolesports netbutik (T-shirts o.l.)

Kommunen får mulighed for at søge

Skolesports årlige initiativpulje, som

uddeles fra år 2009, og kan indarbejde

fælles initiativer på kommunalt plan i

forbindelse med hermed

Kommunen og de deltagende skoler

kommer til at indgå i en overordnet evaluering

og formidling af resultater på

baggrund af Skolesport

Hvordan kommer vi i gang?

I forhold til opstart og videre forankring

af Skolesport vil kommunen skulle gennem

en afklaringsfase omkring projektet,

som her er kort opridset:

ForAnkrInG AF proJekTeT

Hvilken forvaltning placeres projektet i?

Hvor i det kommunale system findes en

person, som er oplagt som tovholder for

Skolesport?

Hvorfra allokeres der kommunale midler

til Skolesport?

uDvælGelSe AF Skoler

Hvilke skoler i kommunen skal have tilbuddet

om Skolesport?

Hvor er behovet?

Hvor er mulighederne?

Skolesport skal som udgangspunkt etableres

på 30 % af kommunens skoler.

eTAblerInG AF SAMArbeJDe

MeD lokAle ForenInGer SAMT

uDDAnnelSe

Hvilke lokale idrætsforeninger og andre

lokale ressourcer kan man indgå samarbejde

med?

Hvordan tænkes et evt. samarbejde mellem

ildsjæle på skolerne, idrætslærere

og SFO-pædagoger?

Hvordan tænkes uddannelse og opbakning

til junioridrætslederne?

konTAkT oG MøDer

Når fokusområderne er på plads, kontaktes

en af Skolesports projektledere

fra Dansk Skoleidræt. Kommunen skal

nu udarbejde en Kommuneprofil samt

Skoleprofiler (hertil findes nogle generelle

skemaer), som skal danne grundlag

for et startmøde med projektlederne og

nøglepersonerne på kommunalt plan.

Herefter kan der udarbejdes kontrakt

mellem kommunen og projektejerne, og

Skolesport kan gå i gang. Projektlederne

fra Dansk Skoleidræt står i det hele taget

til rådighed for kommunen med

sparring.

konTAkT:

Projektlederne for Skolesport kommer altid gerne

ud og laver en generel introduktion af Skolesport i

din kommune.

Kontakt os med eventuelle spørgsmål omkring muligheder,

løsninger og tanker!!


Dette hæfte beskriver projektet Skolesport og er primært

rettet mod kommunale forvaltninger, embedsmænd og

skoler/skoleledere. Formålet er at beskrive konceptet

bag Skolesport og de elementer, som skal i spil, når man

skal etablere og drive Skolesport. Hæftet fortæller om

modellen for projektet, giver faglige argumenter for at

etablere Skolesport og giver retningslinier for projektstart

i en kommune.

Læs mere om Skolesport på www.skolesport.com

TrygFonden

Lyngby Hovedgade 4, 2. sal

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 45260800

info@trygfonden.dk

www.trygfonden.dk

Dansk Skoleidræt

Lindholm Havnevej 31

5800 Nyborg

Tlf. 65314646

skolesport@skoleidraet.dk

www.skoleidraet.dk

Danmarks Idræts-Forbund

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

Tlf. 43262626

dif@dif.dk

www.dif.dk

TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbund samarbejder om Skolesport.

More magazines by this user
Similar magazines