14. NOVEMBER – 18. NOVEMBER 2011 - Lægedage 2012

14. NOVEMBER – 18. NOVEMBER 2011 

2011

MANGE MULIGHEDER FOR NETVÆRK PÅ LÆGEDAGE 

DAGLIGT: 

Kl. 8 – 9: Morgenkaffe i foyer’en. 

Midt på dagen: Frokost i udstillingsområdet og 

i området bag skranke og trappe til kursuslokaler. 

MANDAG: 

Kl. 18 – 20: Buffet i foyer’en med sang og musik med 

Michael Blichers mini big band ’Lulu Monroe & The 

Mad Men’. Kræver tilmelding, men er gratis. 

TIRSDAG: 

Kl. 17 – 18: Vinhygge omkring flygelet i foyer’en. 

ONSDAG: 

Kl. 17 – 18: Vinhygge omkring flygelet i foyer’en – med 

en enkelt sandwich. 

Kl. 17.30 – 19.30: Film i auditoriet: ’The Kids are all 

right’ med Annette Bening og Julianne Moore. 

TORSDAG: 

Kl. 17 – 20: ’Torsdagsbar’ med dans i foyer’en. Der vil 

blive serveret vin, øl og vand og et let traktement – en 

DJ vil sørge for musikken. 

FREDAG: 

Kl. 15.45: Næsten på vej ud ad døren vil I få et glas med 

liflige dråber som farvel og på gensyn på Lægedage! 

2

INDHOLD 

VELKOMMEN TIL LÆGEDAGE 2011 5 

PRIS- OG LEGATUDDELING 6 

ÅBNING 7 

PROFIL FOR LÆGEDAGE 2011 8 

STRUKTUR OG KURSUSFORMER 10 

KURSUSOVERSIGT 12 

MANDAG 14. NOVEMBER 15 

TIRSDAG 15. NOVEMBER 29 

ONSDAG 16. NOVEMBER 43 

TORSDAG 17. NOVEMBER 57 

FREDAG 18. NOVEMBER 73 

LÆGETORV 84 

FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER 86 

ONSDAGSFILM 88 

TORSDAGSBAR 89 

MENUPLAN FOR FROKOST MANDAG – FREDAG 90 

PRAKTISKE OPLYSNINGER, INKL. TILMELDING 92 

LÆGEDAGES ORGANISATION 97 

LÆGEDAGES SEKRETARIAT: TLF. 35 44 84 66 

ARRANGØRER: PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION – DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN 

REDAKTION: KIRSTEN TALBRO LARAIGNOU OG PERNILLE SCHMIDT-ANDERSEN 

PRODUKTION: GORM LARSEN & ZORNIG 

3

4 

TILMELDING PÅ: 

LAEGEDAGE.DK

VELKOMMEN TIL LÆGEDAGE 2011 

HENRIK DIBBERN ROAR MAAGAARD 

Forebyggelse – eller ej? 

Forebyggelse i bred forstand har de senere år fyldt 

meget i de praktiserende lægers hverdag. Såvel politikerne, 

samfundet som patienterne ønsker, at den praktiserende 

læge gennem sit arbejde skal medvirke til at 

forebygge i bred forstand. Ja, det kan opleves som et 

ønske om, at vi deltager som forreste frontkæmper i 

forebyggelsen af alle sygdomme, et sundhedsmæssigt 

missilskjold. 

Rygevaner, alkoholvaner og motionsvaner er eksempler 

på, hvor der skal sættes ind, gevinsterne synes 

åbenbare – men hvad med befolkningsundersøgelser 

og screeninger, er der måske risici og omkostninger 

forbundet dermed, som er så betydelige, at de overskygger 

gevinsterne? 

På dette års Lægedage er forebyggelse det ene hovedtema, 

og selve forebyggelsesbegrebet bliver vendt 

og drejet. Der bliver debatteret spørgsmål som ’Er det 

altid bedre at forebygge end at helbrede?’ Hvad med 

den raske, ressourcerige person, der ’lige ønsker et 

tjek’ – er det altid en fornuftig brug af samfundets 

midler? Og hvad med forebyggelse hos de ældste? 

Og hos de yngste? 

Mulighederne er nærmest uendelige, lad os tage udfordringen 

op, få indblik i de forskellige aspekter og 

derved skabe os en valid holdning til en hensigtsmæssig 

forebyggelse. 

Efteruddannelse 

I DSAM og PLO har der i flere år været fælles fokus på 

en struktureret efteruddannelse, som gerne skal blive 

en del af overenskomsten, hvorved uafhængigheden 

af medicinalindustrien fortsat kan skærpes. Lægedage 

er nu uden nogen form for økonomisk medvirken fra 

lægemiddelindustriens side – det er lykkedes for 

Lægedage at etablere sig som det stærkeste samlede 

efteruddannelsestilbud til praktiserende læger. 

Et oplagt eksempel på et emne for struktureret 

efteruddannelse er datafangst. Med indførelsen af 

datafangst er der taget et betydningsfuldt skridt for 

at skabe overblik over behandlinger af patienter med 

kronisk sygdom. Ved at integrere de indsamlede data 

i den strukturerede efteruddannelse, kan potentialet 

udnyttes optimalt. 

Inspiration fra udlandet 

I år har vi valgt at hente inspiration fra lande med en 

højt udviklet almen praksis. Sundhedsøkonomer og 

politiske beslutningstagere har haft fokus på udviklingen 

i Holland og Storbritannien, og det har vi nu også i 

år på Lægedage. To centralt placerede praktiserende 

læger fra de to lande vil levere en førstehåndsrapport 

ved onsdagsforelæsningen. Hvad kan vi eventuelt lære 

af dem – og hvad skal vi holde os fra? 

God fornøjelse 

Vi ønsker jer rigtig god fornøjelse og håber, I får et godt 

udbytte af Lægedage 2011. 

Henrik Dibbern 

Formand for PLO 

Roar Maagaard 

Formand for DSAM 

5

PRIS- OG LEGATUDDELING PÅ LÆGEDAGE 

MAHLERPRISEN 

Mahlerprisen er de praktiserende lægers ærespris. 

Mahlerprisen er opkaldt efter Dr. Halfdan Mahler, der 

var generalsekretær for WHO i 1973-88. Det er 21. 

gang, at prisen uddeles. Mahlerprisen gives som en 

uansøgt hædersgave til en praktiserende læge, der 

har ydet en særlig indsats for udvikling af praksissektoren. 

Det kan enten være inden for forebyggelse, 

forskning, uddannelse eller organisatorisk udvikling. 

Prisen kan endvidere uddeles til en praktiserende 

læge for hans/hendes særlige indsats inden for 

kvalitetsudvikling eller undervisning. 

De sidste fem års prismodtagere er: 

2010 JØRGEN PETER ÆRTHØJ 

OG LEO THOMSEN 

2009 FREDE OLESEN 

2008 MOGENS BOY CHRISTIANSEN 

2007 HENRIK SCHROLL 

2006 LEIF SKIVE 

6 

CARLSBERGS MINDELEGAT FOR 

BRYGGER J.C. JACOBSEN 

Carlsbergs Mindelegat er et rejselegat til en praktiserende 

læge, som i særlig grad har gjort sig fortjent 

gennem sin praktiske lægegerning, og som ifølge 

fundatsen ved sin ethos og personlighed står som et 

mønster for sine kolleger. 

De sidste fem års legatmodtagere er: 

2010 LISE DYHR 

2009 VIGGO KRAGH JØRGENSEN 

2008 BENTE NIELSEN 

2007 FINN KLAMER 

2006 LARS RYTTER 

Mahlerprisen og Carlsbergs Mindelegat uddeles på 

åbningsdagen – se under åbningsprogrammet.

ÅBNING 

KL. 15.00 – 16.00 

ÅBNINGSSESSION MED OVERRÆKKELSE 

AF MAHLERPRISEN OG CARLSBERGS 

MINDELEGAT 

Velkomst ved Henrik Dibbern, formand for PLO 

Åbning ved sundhedsministeren 

Motivering af modtageren af Mahlerprisen 2011 ved 

formanden for DSAM 

Mahlerprismodtageren får ordet 

Jette Dam-Hansen, medlem af Lægeforeningens 

bestyrelse, motiverer valget af legatmodtageren, 

og underdirektør Peter Moe Rasmussen, Carlsbergs 

Mindelegat, overrækker legatet 

Legatmodtageren får ordet. 

Musikindslag med Thorbjørn Risagers kvartet. 

KL. 16.00 – 16.30 PAUSE 

KL. 16.30 – 18.00 

DEBATMØDE – HVOR ER LÆGERNE? 

Ordstyrer og moderator: Trine Sick. 

Debatpaneler: Ole Hartling, Lars Iversen, Anette Damgaard, 

Jonas Dahl, Jes Søgaard, Rune Pallesen og Ulla 

Astman. 

Udgangspunktet er sidste års åbningsdebat om kvaliteten 

i almen praksis. Hvad er lægernes holdning og 

indsats, mens sundhedssystemet ser ud til at udhules 

og skævvrides? Hvad synes I er vigtigt at gribe fat i? 

Hvad mener I egentlig om det? Hvad skal der ske? 

Til dette debatmøde vil salen være hovedaktør med 

et debatpanel på scenen. Deltagerne i salen vil blive 

udstyret med en trådløs key pad, der kan bruges til 

stemmeafgivelse. Debatmødet vil fokusere på spørgsmålene 

i tre perspektiver – med et debatpanel for hvert 

perspektiv. 

PERSPEKTIV 1: ET MERE DYNAMISK SUND- 

HEDSVÆSEN 

Et større og mere differentieret udbud af sundhedsydelser 

er vel et gode for borgerne og for samfundet 

som helhed? Folk kan i højere grad selv bestemme og i 

nogen grad selv betale for ydelser. Betalingen vil typisk 

være dækket af forsikringer og vil således medvirke til 

at finansiere større kapacitet. Men er de også til glæde 

for de ikke-forsikrede? Bruges der fx for megen tid på 

de raske patienter på bekostning af de syge? 

PERSPEKTIV 2: EFFEKTIV SUNDHEDSIND- 

SATS HANDLER OM DE SYGE OG UDSATTE 

Hvordan forholder det sig med investeringer til udredning 

og behandling af socialt isolerede og udsatte 

mennesker samt af mennesker med psykiske lidelser, 

dækker de overhovedet det mest nødvendige? Eller 

ophobes der økonomiske og sociale problemer hen 

over årene? Kan vores samfund opretholdes som et 

mønster på velfærd med omsorg for de svage? 

PERSPEKTIV 3: DANMARKS UDKANTSOMRÅ- 

DER 

Hvordan ser billedet ud med sammenhængene mellem 

de sundhedspolitiske, økonomiske og sociale problemstillinger, 

som er indeholdt i de to øvrige perspektiver? 

Der bliver sat fokus på, at læger og sundhedsydelser 

skal være tilgængelige i udkantsområderne. 

HVAD GØR LÆGERNE? 

Formændene for PLO og DSAM vil hen imod slutningen 

se på debatmødets resultater af afstemningerne vedrørende 

deltagernes holdninger og meninger inden for 

de enkelte perspektiver. De vil udlægge resultaterne, 

og der vil blive lagt op til en diskussion af de mere 

tværgående problemstillinger. Formændene vil som 

afslutning gør rede for den læring, de mener, kan uddrages. 

Er der nogle klare politiske signaler? 

KL. 18.00 – 19.00 

BUFFET I FOYER 

Emil Balsgaard og Thorbjørn Risager spiller blues og 

jazz classics. 


MUSIK I FOYER 

Vi bliver i foyer’en, hvor der vil være sang og musik i 

bedste 50’er stil med Michael Blichers mini big band 

’Lulu Monroe & The Mad Men’. Vokalerne leveres af 

Bobo Moreno & Louise Hart. 

7

PROFIL FOR LÆGEDAGE 2011 

111 KURSER PÅ 5 DAGE – TIL SAMME PRIS 

SOM I 2010 

Sidste år havde Lægedage en rekordstor deltagelse. 

Det følger vi op på: Antallet af kurser er i år øget 

med 10 % – og samtidig har vi fastfrosset prisen fra 

2010 for deltagelse i Lægedage 2011. Det gør vi som 

en glad gestus for den store deltagelse sidste år – 

selvfølgelig er det jer deltagere, der skal nyde godt 

af overskuddet fra sidste år. Lægedages overskud er 

også jer – og den faglige og sociale merværdi, der 

bliver skabt år for år. 

Mange nye, yngre læger kom til i 2010, og vi håber 

at det samme vil ske igen i år, det er både godt for 

faget og for Lægedage. Samarbejdet med FYAM 

er de seneste år blevet styrket, bl.a. ved at FYAM’s 

formand deltager i Lægedages styregruppemøder 

– der bliver konstant sat fokus på, hvor udviklingen 

er på vej hen, hvad der er godt, og hvad der måske 

er mindre godt. 

For at kickstarte dette års Lægedage blev et fokusgruppeinterview 

med Lægedagedeltagere 2010 

afholdt. Både faglige og sociale aktiviteter blev vendt 

og drejet, så styregruppen for Lægedage følte sig livligt 

inspireret til at indlede planlægningen af Lægedage 

2011, da de mødtes i begyndelsen af året. 

HOVEDTEMAERNE 2011 

’Forebyggelse – eller ej’ blev årets ene hovedtema, dels 

inspireret af WONCA, dels af den aktuelle samfundsdebat. 

Er forebyggelse altid bedre og billigere end 

helbredelse? Bruges der efterhånden for megen tid på 

mennesker, der ikke fejler noget? Hvad er dilemmaerne 

ved at screene for kræft, og hvad ved vi om de gavnlige 

og de skadelige virkninger? Hvad med det stigende antal 

kronikere, som ikke følger rådene om kost, motion, 

alkohol og rygning? Disse og mange andre spørgsmål 

vil blive belyst på årets Lægedage – cirka 15 kurser har 

forebyggelse som omdrejningspunkt. 

Det andet hovedtema er ’Den praktiserende læge som 

medicinsk ekspert’. Lægedage dækker en lang række 

hard core emner, som både kommende og nuværende 

praktiserende læger kan se frem til. Der er i år flere 

’symptom-kurser’, dvs. kurser, der tager udgangspunkt 

i en hyppig klage. Fx træthed, hvad dækker symptomet 

8

PROFIL FOR LÆGEDAGE 2011 

over? – svimmelhed, hvordan foretages en god differentialdiagnostisk 

udredning, og hvad kan behandles 

i almen praksis? – eller uro og diffuse klager, er det 

udtryk for en angsttilstand? Hvorfor opstår angst? 

NYT FRA UDLANDET 

Fællesforelæsningen om onsdagen bringer nyt fra 

både England og Holland, lande som både læger og 

politikere skeler til, når der skal hentes inspiration til 

dansk almen praksis. David Haslam, den kommende 

engelske formand for den britiske lægeforening, og 

Kees in’t Veld, ansat ved det hollandske selskab for 

praktiserende læger, vil fortælle om deres erfaringer 

fra almen praksis, hvor de begge to er forankret. Vi 

skal høre om honorering for kvalitet i England, honoreringssystemet 

i Holland, akkreditering, ansatte læger 

i almen praksis og meget mere. 

Seancen vil foregå på engelsk – ledsaget af illustrerende 

power points. De vil begge to besvare spørgsmål 

fra salen. 

UNDERHOLDNING OG NETVÆRKSDANNELSE 

En væsentlig positiv faktor ved Lægedage er de sociale 

islæt, der støtter op om det faglige. Fokusgruppen udtrykte 

et klart ønske om ’mere leg og spas’ – så det får I! 

Mandag: Efter åbningssessionen og debatmødet er 

der buffet i foyer’en med sang og musik med Bobo 

Moreno & Louise Hart – i bedste 50’er stil til Michael 

Blichers mini big band. De har et stort repertoire af 

swingende 50’er hits, tidens trend. 

Tirsdag er der den traditionelle vinhygge omkring flygelet 

i foyer’en kl. 17, og onsdag er der igen vinhygge 

kl. 17, denne dag med en sandwich og efterfølgende 

film i auditoriet: ’The Kids are all right’. 

Torsdag lancerer vi en ’torsdagsbar’ – vi kan også 

kalde det gymnasiefest, eller hvad med dansant? Dans 

bliver der nemlig lagt op til. Der vil efter endte kurser 

blive serveret vin, øl og vand og et let traktement – og 

en DJ vil spille i foyer’en indtil kl. 20. 

Fredag slutter vi kurserne kl. 15.45 – og på vej ud ad 

døren vil I få et glas med liflige dråber som afslutning 

på en forhåbentlig indholdsrig og spændende uge. 

RAMMERNE OG HJÆLPERNE 

– BELLA SKY OG SAMS 

Efter flere års byggeri er det nye hotel ved Bella Center 

nu klar til at tage imod gæster. Bella Sky har åbnet 

dørene i denne sommer, og Lægedages deltagere kan 

se frem til at nyde nogle af hotellets nye kursuslokaler, 

som er af ypperste standard. De tidligere kursuslokaler 

har gennem sommeren fået et løft, så der er harmoni, 

når man bevæger sig fra en bygning til en anden. Bella 

Sky er en imponerende bygning, der (mod betaling) 

bl.a. byder på fitness, spa, bar, restaurant og et stort 

antal hotelværelser. 

Igen i år vil SAMS’ere – Studerendes Almen Medicinske 

Selskab – være på banen som guider, mikrofonholdere 

m.m. Vi skylder dem stor tak – de møder op på frivillig 

basis mod at deltage i nogle af kurserne, og det virkelig 

glædelige er, at antallet er vokset betydeligt de sidste 

par år. 

MORGENKAFFE, FROKOST OG NETVÆRK 

Traditionen tro er der hver dag fra kl. 8 kaffe, en croissant 

og frisk frugt til de morgenfriske. 

Frokosterne vil i år have temaet ’Old Fashion into the 

Future’ – der er lagt op til en spændende variant af 

velkendt kvalitetsmad, tilberedt og arrangeret efter 

vor tids smag og krav. Som noget nyt arrangerer vi 

særlige borde for jer, som er alene til kongres, og som 

måske gerne vil sidde sammen med andre ’enere’ og 

udveksle meninger og ideer – eller bare hyggesnakke. 

Bordene – netværksborde kan vi kalde dem – vil kunne 

kendes ved at have en særlig blå farve. 

9

STRUKTUR OG KURSUSFORMER 

KURSUSSTRUKTUREN I KATALOGET 

Der er seks forskellige typer kurser, dvs. seks forskellige 

målgrupper. Hver kursustype har en farve, og hvert 

kursus har et unikt nummer. Kursusdagene kan sammenlignes 

med etageangivelsen på et hotel, således 

at kurserne om mandagen hedder 101, 102 osv., om 

tirsdagen 201, 202 osv. 

De fleste kurser har fri adgang, når blot du er tilmeldt 

kursusdagen, men et mindre antal kurser kræver tilmelding. 

Sådanne kurser er markeret med et T (fx 117 T). 

KURSUSTYPER 

LÆGEKURSER: Er målrettet læger, andre er også 

velkomne, dog kun på de kurser, der ikke kræver 

tilmelding. 

KLINIKKURSER: Her tilmelder hele klinikken sig 

samlet, og undervisningen henvender sig således til 

læger og personale fra samme klinik. Formålet med 

kurserne er, at klinikken som et samlet team får ny 

viden. 

FÆLLESKURSER: Disse kurser er tilrettelagt for 

både læger og praksispersonale. 

PERSONALEKURSER: Disse kurser er målrettet 

praksispersonalet. 

SYGEPLEJERSKEKURSER: Disse kurser henvender 

sig primært til konsultationssygeplejersker. 

SEKRETÆRKURSER: Sekretærkurserne har specielt 

fokus på sekretærfunktionen i almen praksis. 

Alle personalegrupper med sekretærfunktioner er 

velkomne. 

FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER: Færdighedsværkstederne 

ligger i udstillingsområdet og er placeret på 

Lægetorvet. Der vil være rådgivere og undervisere hver 

dag fra mandag kl. 10.30 til fredag kl. 15.00, primært 

i pauserne. 

1 0 

TIDER 

KURSUSTIDER 

Mandag kl. 09.00 – 12.00 

kl. 13.15 – 16.30 

– Debatmøde kl. 16.30 – 18.00 

Tirsdag, onsdag, torsdag kl. 09.00 – 12.30 

kl. 14.00 – 17.00 

Fredag kl. 09.00 – 12.00 


’KAFFE’ 

Dagligt kl. 08.00 – 09.00 



Mandag dog kl. 16.00 – 16.30 

Fredag dog kl. 14.30 – 14.50 

Kaffe fås om morgenen i foyer’en – resten af dagen i 

udstillingsområdet. 

UDSTILLING OG LÆGETORV 

Mandag kl. 10.30 – 16.30 

Tirsdag, onsdag, torsdag kl. 10.00 – 16.00 

Fredag kl. 10.00 – 15.00

Protac udvikler sansestimulerende hjælpemidler 

Produkterne er udviklet på baggrund af den amerikanske ergote- 

rapeut og psykolog A. Jean Ayres teorier om sanseintergration og 

professionel erfaring inden for ergoterapi. 

De lydsvage plastikkuglers tyngde og punktvise tryk stimulerer be- 

rørings-, muskel- og ledsansen. Den øgede kropsbevidsthed skaber 

ro og tryghed. Produkterne bruges bl.a. i forbindelse med ADHD, 

ASF, ved psykiatriske- og neurologiske lidelser og smerteproblema- 

tikker. 

Protac SenSit 

• en specialdesignet 

sansestimulerende kuglestol 

• nakke/sidevinger der 

omslutter og afgrænser 

• mindsker fysisk og psykisk 

uro 

• skaber ”rum” for timeout 

Protac MyFit 

• en sansestimulerende vest 

med tyngde 

• beroliger, afgrænser og 

giver en bedre kropsfornemmelse 

• øger koncentration og 

indlæring 

Protac Kugledynen 

• dæmper angst og uro 

• forkorter indsovningstiden 

• giver en rolig og dyb søvn 

• afspænder og smerte- 

lindrer 

NYD EN FORFRISKNING I 

VORES SENSIT LOUNGE PÅ 

LÆGEDAGE 2011 

REKVIRER SÆRTRYK AF ARTIKEL 

PÅ VORES STAND A-027 

Protac Kuglepuden 

• giver en dynamisk siddestilling 

• mindsker motorisk uro 

• øger koncentration og 

indlæring 

Forskere: 

Kugledynen hjælper 

ADHD-børn 

Kugledynen får børn med ADHD til 

at sove lige så roligt som andre børn. 

Protac Kugledynens beroligende effekt er veldokumen- 

teret. Senest er virkningen på ADHD-børns søvnmønster 

undersøgt af professor Niels Bilenberg og søvnforsker, 

Ph.D., Allan Hvolby fra B&U-Psykiatrisk afd., Odense og 

Esbjerg. 

Et af undersøgelsens mest markante resultater var, at 

indsovningstiden hos børn med ADHD blev forkortet med 

39,4 procent, når de sov med kugledyne. Dermed kom 

indsovningstiden ned på et kvarter i gennemsnit – samme 

niveau som børn uden ADHD. 

Bilenberg og Hvolby vurderer, at resultaterne er signifikante 

og har publiceret undersøgelsen i Nordic Journal of 

Psychiatry i april 2011. 

Allan Hvolby er nu gået i gang med et udbygget kugledyneforsøg 

med støtte fra Region Syddanmark. Han vil 

blandt andet kortlægge, om kugledynen kan begrænse 

ADHD-børnenes medicinforbrug. I undersøgelsen medvirker 

50 ADHD-børn, og resultaterne forventes at blive 

publiceret i 2012. 

Fakta fra undersøgelsen: Use of Ball Blanket 

in attention-deficit/hyperactivity disorder 

sleeping problems 

• Kugledynen reducerer indsovningstiden med 39,4 

procent, så ADHD-børnene falder i søvn lige så 

hurtigt som børn uden ADHD. 

• 19 procent af ADHD-børnene brugte i gennemsnit 

mere end en halv time på at falde i søvn uden 

kugledyne. Med kugledyne var tallet 0 procent. 

• Antallet af enkeltstående nætter med en indsovningstid 

på over 30 minutter blev næsten halveret 

ved brug af kugledyne. Fra 27,7 procent uden 

kugledyne til 14,8 procent. 

• ADHD-børnenes lærere registrerede de typiske 

ADHD-symptomer, uopmærksomhed og hyperaktivetet, 

hos børnene efter videnskabelig 

metode. Symptomerne blev i perioden med 

kugledyne reduceret med 10% 

PROTAC A/S, Kystvejen 17, 1. DK - 8000 Aarhus C 1 1 

Tel +45 8619 4103, protac@protac.dk, www.protac.dk

KURSUSOVERSIGT 

A 

AFLI i almen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Apopleksi som kronisk sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

Attester – fælder eller faldgruber? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 

’Av min mave’ – hvad fejler patienten?. . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

B 

Behandling og kontrol af diabetes – hvordan? . . . . . . . . . . 64 

Bevægeapparatet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Blodprøvesvar – forstå dem rigtigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

Blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og EKG, step 2. . . . . . . . . 79 

D 

Datafangst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 

Datafangst – for hele klinikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

Degenerative ledsygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

Den fokuserede børneundersøgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

Den gode graviditet – praksispersonalets arbejde 

1 2 

i forhold til den gravide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 

Den konflikthåndterende klinik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 

Diabetes – er der noget nyt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 

Diabetiske mikrovaskulære komplikationer 

– hvorfor opstår de, og hvad gør vi ved dem? . . . . . . . 81 

Diagnoseengelsk og lægelatin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 

Diagnostik af kræft i almen praksis 

E 

– symptomer og deres betydning . . . . . . . . . . . . . . 52, 61 

Er det ADHD? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Er det altid bedre at forebygge end at helbrede? . . . . . . . . 53 

F 

Forebyggelse af de ældste, hvor aktiv skal man være? . . . 38 

Forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme 

– fokus på risikovurdering og behandling . . . . . . . . . . . 30 

Forebyggelse eller ej? – Og andre store 

ændringer i den nye landsoverenskomst . . . . . . . . . . . 32 

Forebyggelse i gynækologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

Forøg dit overskud – økonomi med humør! . . . . . . . . . . . . 75 

Fra forebyggelse og misbrug 

– til personlighed og afhængighed . . . . . . . . . . . . . . . . 77 

Fri os fra kost- og motionsmafiaen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

Funktionelle lidelser og helbredsangst . . . . . . . . . . . . . . . . 80 

Fysioterapi – pauseknap eller behandling?. . . . . . . . . . . . . 52 

Fællesforelæsning: Hvad kan vi lære fra Storbritannien 

og Holland – og hvad skal vi ikke lære af dem? . . . . . . 44 

Få dog styr på jeres kronikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Få styr på dine gamle patienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 

G 

Gammelt snot eller lungebetændelse? . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

H 

Hjerte-kar-sygdomme – nyttig viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 

Hjertepakkerne – en hjælp til diagnostik 

og behandling af hjerteinsufficiens . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

’Hjælp, lægen har travlt’ – praksispersonalet 

er en kæmpe ressource. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Hud-, øjen- og ØNH-sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 

Hva´ nu hvis livet også byder på andre 

udfordringer end at kvitte smøgerne? . . . . . . . . . . . . . 63 

Hvad kan man bruge hypnose til i daglig almen 

praksis – og hvad er der evidens for? . . . . . . . . . . . . . . 77 

Hvis patienten kun vil have to præparater, 

hvilke skal du så vælge? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Hvordan håndterer klinikken de akutte patienter? . . . . . . . 46 

Håndtering af akutte patienter – hvordan? Hvem gør hvad?. . 39 

I 

ICPC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 

Idrætsmedicinske skulder- og knæskader i praksis . . . . . . 76 

INR – hvorfor, hvornår og hvordan?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 

Insulinbehandling af type 2-diabetikere, trin 2 . . . . . . . . . . 49 

J 

’Jeg vil lige have et tjek’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

K 

Kan sygdom måles? Der er mange spørgeskemaer 

i praksis, hvornår og hvordan skal de bruges?. . . . . . . 16 

Klagesag – hvad så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

KOL – en folkesygdom med mange ansigter . . . . . . . . . . . 25 

Kostrådgivning og kosttilskud 

– hvad er fup, og hvad er fakta? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Kunsten at kommunikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Kvalitetssikring behøver ikke at være en tidsrøver – EMAR. . . 39 

L 

Legende let laboratoriearbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 

Let anvendelig akupunktur til hoved- og nakkesmerter . . . 18 

Lægen som arbejdsgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Lær dit it-system bedre at kende (XMO) . . . . . . . . . . . . . . . 82

KURSUSOVERSIGT 

M 

Mange små stik hver dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

MediBOX – lægen som medicinsk ekspert 

– udredning af demens og depression . . . . . . . . . . . . . 68 

MediBOX – viden i praksis – introduktion . . . . . . . . . . . . . . 63 

Mindfulness . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Mini-LUP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 

Miniworkshop – kom og prøv selv! 

Blodtryk, blodprøver og EKG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 

Moderne billeddiagnostik – hjerne, 

bevægeapparat og bughule . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 

Mænd har også et underliv 

N 

– vandladningsbesvær og erektil dysfunktion . . . . . . . 34 

Neurologi i almen praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

Nye tider, doktor Hansen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 

Nyeste viden om diabetes – mød forskerne 

bag resultaterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Når jeg kommer op i ’det røde felt’ – hvad så? . . . . . . . . . . 69 

Når led og lemmer smerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 

Når lægen definerer problemet, og patienten 

O 

selv skal løse det: samtaler om livsstil . . . . . . . . . . . . . 54 

Ondt i maven – kan det være tarmen? . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

Opdatering på tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

Osteoporose 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 

P 

Pas på dit mavefedt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 

Personlighedsforstyrrelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 

Praksispersonalet som tovholder for kvalitetsudvikling . . . 40 

Praktisk endokrinologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Prænatal diagnostik – opdateret viden og 

den nye fokuserede svangreprofylakse . . . . . . . . . . . . 59 

På vej mod egen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 

R 

Rejsemedicin – grundkursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 

Rundt om angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 

Ryd venteværelset i en fart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 

S 

Samarbejdet i top! Styrk din viden 

om forløb med KOL og diabetes . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Screening for kræft – på godt og ondt . . . . . . . . . . . . . . . . 58 

Screeningsprogrammer: Cervix, mamma 

og om lidt også for kolorektal kræft!. . . . . . . . . . . . . . . 50 

Sekretærernes opgaver i praksis i fremtiden . . . . . . . . . . . 55 

Små skridt – stor effekt. Gennembrudsmetoden 

anvendt i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 

Stresssamtalen – en workshop til inspiration . . . . . . . . . . . 67 

Styrer du din praksis, eller styrer den dig? . . . . . . . . . . . . . 32 

Stærke opioider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 

Svimmelhed i almen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 

Syge børn – er det nu, eller kan det vente til i morgen?. . . . . . 36 

Søg – og du skal finde, nu!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 

Søvnforstyrrelser i almen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 

Sårbehandling i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

T 

Tag temperaturen på din partner 

– ’Partner Udviklings Samtaler (PUS)’ . . . . . . . . . . . . . 65 

Telefonvisitation – stil de rigtige spørgsmål 

og bliv bedre til at lytte! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 

Træthed i almen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

Tutorlægekursus – bliv klar til de nye udfordringer! . . . . . . 37 

U 

Undskyld, jeg har fået blærebetændelse, 

kan jeg lige få noget for det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

Urinmikroskopi i almen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 

Urinvejsinfektioner – diagnostik og behandling . . . . . . . . . 23 

V 

Vellykkede konsultationer, tilfredse patienter – og chefer . . 41 

Videnssøgning for praksispersonale 

W 

– lægen må gerne kigge med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Webreq – godt, nemt, hurtigt, sikkert . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

Wet smear. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Work smarter, not harder – LEAN i praksis . . . . . . . . . . . . . 83 

Ø 

Ømme punkter – farmakoterapi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

1 3

KURSER MANDAG 14. NOVEMBER 2011 

NR. TITEL SIDE 

101 ØMME PUNKTER 

- FARMAKOTERAPI 

102 KAN SYGDOM MÅLES? – DER 

ER MANGE SPØRGESKEMAER I 

PRAKSIS, HVORNÅR OG 

HVORDAN SKAL DE BRUGES? 

16 

16 

103 PRAKTISK ENDOKRINOLOGI 17 

104 T MINDFULNESS 17 

105 T LET ANVENDELIG AKUPUNKTUR 

TIL HOVED- OG NAKKESMERTER 

18 

106 T LÆGEN SOM ARBEJDSGIVER 18 

107 T DATAFANGST – FOR HELE 

KLINIKKEN 

19 

108 ’JEG VIL LIGE HAVE ET TJEK’ 19 

109 KOSTRÅDGIVNING OG 

KOSTTILSKUD 

110 FÅ DOG STYR PÅ JERES 

KRONIKERE 

111 GAMMELT SNOT ELLER 

LUNGEBETÆNDELSE? 

112 BLODPRØVESVAR – FORSTÅ DEM 

RIGTIGT 

113 T ’HJÆLP, LÆGEN HAR TRAVLT’ 

- PRAKSISPERSONALET ER EN 

KÆMPE RESSOURCE 

114 NYESTE VIDEN OM DIABETES 

– MØD FORSKERNE BAG 

RESULTATERNE 

20 

20 

21 

21 

22 

22 

115 AFLI I ALMEN PRAKSIS 23 

116 URINVEJSINFEKTIONER 

– DIAGNOSTIK OG BEHANDLING 

23 

117 WET SMEAR 24 

118 T VIDENSØGNING FOR PRAK- 

SISPERSONALE – LÆGEN MÅ 

GERNE KIGGE MED 

119 ’AV MIN MAVE’ – HVAD FEJLER 

PATIENTEN? 

120 KOL – EN FOLKESYGDOM MED 

MANGE ANSIGTER 

24 

25 

25 

121 T BEVÆGEAPPARATET 26 

MANDAG 14. NOVEMBER 2011 

1 5


ØMME PUNKTER – FARMAKOTERAPI 

KL. 09.00 – 12.00 101 

Institut for Rationel Farmakoterapi sætter fingeren på 

aktuelle ømme punkter inden for farmakoterapi. 

1 6 

LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS 

Smertebehandling, herunder opioider og glucosamin. 

Ved stærke smerter er det vigtigt at vælge 

lægemiddel og kende begrænsninger i medikamentel 

smertebehandling. Vi kommer ind på valg af 

opioid, administrationsform og dosisberegning ved 

opioidskift 

Den kritiske medicingennemgang – prioritering ved 

polyfarmaci, herunder IRF’s værktøjskasse. Forslag 

med kriterier og mål for udtrapning og seponering 

Medicinsk diabetesbehandling i et kritisk lys. Med 

udgangspunkt i den fælles diabetesvejledning udarbejdet 

af DSAM, DES og IRF drøftes gældende 

anbefalinger om glykæmisk kontrol samt kardiovaskulær 

profylakse. 

UNDERVISERE: 

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D. 

THOMAS DRIVSHOLM 

OVERLÆGE, DR. MED. 

MICHAEL RØDER 

SPECIALLÆGE I KLINISK FARMAKOLOGI, PH.D. 

STEFFEN THIRSTRUP 

FARMACEUT 

DORTE GLINTBORG 

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, DR. MED. 

BJØRN KRØLNER 

KURSUSLEDER: 

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 

PREBEN HOLME 

101 

KAN SYGDOM MÅLES? – DER ER MANGE 

SPØRGESKEMAER I PRAKSIS, HVORNÅR OG 

HVORDAN SKAL DE BRUGES? 


I almen praksis foretager vi tests til at diagnostisere, 

udrede og følge op. Samtidig får vi henvendelser fra 

vore patienter, som på egen hånd har fået foretaget 

lignende tests. 

Følgende skemaer vil blive belyst og diskuteret: 

Hjemmeblodtryk 

Væske-/vandladning 

Hovedpinedagbog 

Funktionsniveau for KOL og inkompenseret hjerte 

Kostdagbog 

Smertescore 

MMSE 

Urskiveprøve 

Psykometrisk test for angst, depression, ADHD og 

stress. 

UNDERVISERE: 


MICHELE SALDO 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. 

KAJ SPARLE CHRISTENSEN 

KURSUSLEDER: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE 

JESPER LUNDH 

102


PRAKTISK ENDOKRINOLOGI 

KL. 09.00 – 14.45 103 

Vi møder i praksis et stigende krav om udredning og 

behandling af endokrine lidelser. Velkommen til en 

kursusdag med en praksisorienteret gennemgang af 

diagnostik og behandling af nogle af de hyppigste 

endokrinologiske sygdomme. 

Dagens emner vil være: 

Stofskiftet: For højt? For lavt? Hos gravide? 

Knuder på halsen 

Hirsutisme og PCOS i almen praksis: Udredning, 

behandling og opfølgning 

Type 2-diabetes – og det der ligner! 

Skøre knogler – aktuelle behandlinger. 

UNDERVISERE: 

OVERLÆGE, PH.D. 

THOMAS BRIX 

AFDELINGSLÆGE, PH.D. 

DORTE GLINTBORG 


KNUD YDERSTRÆDE 


CHARLOTTE EJERSTED 

KURSUSLEDER: 

LÆGE, PH.D. 

RIKKE PILEGAARD HANSEN 

103 

MINDFULNESS 

KL. 09.00 – 12.00 104 T 

Formålet med kurset er at give deltageren en indførelse 

i, hvad mindfulness er, og hvordan mindfulness kan 

bruges. 

Mindfulness, dels som et redskab til at forebygge 

stress i eget liv/arbejdsliv, dels som et redskab/terapiform 

i behandling af stress og depressioner hos vores 

patienter. 

30 deltagere 

UNDERVISERE: 

CAND. PSYCH., KOGNITIV TERAPEUT 

KIRSTEN BONFILS 

SPECIALLÆGE I PSYKIATRI 

BEGITTE LAURITSEN 

KURSUSLEDER: 


JETTE MALINOVSKY 


104 

1 7


LET ANVENDELIG AKUPUNKTUR TIL 

HOVED- OG NAKKESMERTER 


Mange patienter reagerer rigtig godt på akupunktur, og 

flere og flere læger ønsker at kunne tilbyde patienterne 

en anden mulighed/et supplement til konventionel 

behandling. Samtidig efterspørges akupunktur efterhånden 

ofte af patienterne selv. 

Man behøver ikke at være indskolet i klassisk kinesisk 

tænkemåde for at få gode resultater med akupunktur. 

Med et godt kendskab til anatomi og sygdomslære 

kan man tilbyde sine patienter en effektiv behandling 

med akupunktur ved indlæring af ganske få og enkle 

teknikker. 

Vi vil gennemgå en række tilstande i nakke og hoved, 

hvor der er set en god effekt af akupunktur. Vi vil 

forholde os til såvel kroniske som akutte behandlingskrævende 

tilstande og muligheden for at forebygge. 

På dette introduktionskursus vil vi øve os i at finde frem 

til de steder i regionerne, hvor vi skal placere nålene 

ved de respektive tilstande. Det er et interaktivt kursus, 

og I vil derfor optræde som såvel læge som patient, så I 

både får en nøje vejledt mulighed for at placere nålene 

rigtigt og mulighed for at mærke effekten på egen krop. 

Hefte om de forskellige tilstande, vi gennemgår, uddeles. 

24 deltagere 

UNDERVISERE: 

LÆGE 

PEER WALTHER HANSEN 

ANÆSTESISYGEPLEJERSKE, STUD. MED. 

CHRISTINE LODBERG 

KURSUSLEDER: 

LÆGE 

PEER WALTHER HANSEN 

1 8 


105 

LÆGEN SOM ARBEJDSGIVER 

KL. 09.00 – 14.45 106 T 

Ledelse – er det en tung pligt eller et privilegium? 

Mange læger, der vælger almen praksis som speciale, 

fortæller, at afgørende for deres valg er mulighederne 

for selvbestemmelse og stor indflydelse på, hvordan 

arbejdslivet organiseres. Samtidig oplever mange, at 

ledelse i egen klinik ikke er ukompliceret. Opgaverne 

er talrige, og de er helt klart ikke en del af pensum på 

medicinstudiet. 

På dette kursus vil vi blandt andet gennemgå: 

Løn og ansættelsesvilkår 

Overenskomster 

Ferie og sygdom 

Samarbejdsvanskeligheder 

Advarsel og opsigelse. 

Kurset afholdes med oplæg ved underviser – vekslende 

med gennemgang af cases. 

Efter deltagelse i dette kursus vil du være orienteret om 

gældende regler, pligter og rettigheder, og du har fået 

ny viden om rammerne for ledelsesopgaverne. 

Seniorkonsulent Henriette Kiersgaard har erfaring som 

underviser i emnet både på specialeuddannelsen og 

på Lægeforeningens kursus ’Ny i praksis’. 

48 deltagere 

UNDERVISER: 

SENIORKONSULENT, ADVOKAT I PLA 

HENRIETTE KIERSGAARD 

KURSUSLEDER: 


SUSANNE SURLYKKE 

106

KLINIKKURSUS FÆLLESKURSUS 

DATAFANGST – FOR HELE KLINIKKEN 


Dette kursus kræver samlet tilmelding fra hver enkelt 

klinik. 

Kurset er til jer, der er i gang med eller lige opstartet 

med datafangst. Medbring klinikkens professionelle 

digitale signatur på en USB-pen. Det vil herefter være 

muligt at se på jeres egne data. Hvis I ikke er på datafangst, 

kan I se på demodata og kvalitetsudvikle på 

dem. 

Indhold: 

Hvordan virker datafangst? 

Sikkerhed og support! 

Hvordan ser I på jeres kvalitetsrapporter? 

Hvordan omsætter I kvalitetsrapporten til kvalitetsudvikling? 

Hvem gør hvad fremadrettet i kvalitetsudviklingen? 

Kurset giver praksis muligheder for at integrere kvalitetsudvikling 

i det daglige praksisarbejde, så både 

læge og praksispersonale fremover har mulighed for 

at få en mere spændende hverdag, i sidste instans til 

gavn for patienterne. 

30 deltagere 

UNDERVISERE: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, KONSULENT I 

DAK-E 

BERIT LASSEN 


ALLAN GRAVESEN 

107 

KURSUSLEDER: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, CHEF FOR DAK-E 

HENRIK SCHROLL 

’JEG VIL LIGE HAVE ET TJEK’ 


Vi kender det kun alt for godt: Den midaldrende mand, 

der vil have et 50.000 km eftersyn eller kvinden, der har 

fået målt et ’alt for højt kolesterol’ på sin arbejdsplads 

og nu kommer for at få prøven gentaget. 

Hvordan skal vi forholde os? Skal vi systematisere indsatsen 

eller tværtimod forsøge at bremse op og blive 

bedre til at sige nej? Det er nødvendigt, at vi prioriterer 

vores indsats – også på forebyggelsesområdet. Hvordan 

gør vi det bedst? 

Frem for at satse på fejlfinding hos de mange, ofte 

raske og ressourcestærke, skal vi blive bedre til at 

koncentrere os om dem, der har de største sundhedsproblemer 

og de dårligste odds, når de bliver syge. 

Formålet med kurset er: 


At give deltagerne mulighed for debat og refleksion 

over egen rolle i forebyggelsen 

At give konstruktive indspark til forebyggelsesdebatten 

– hvordan prioritere vores indsats, så vi giver 

mest til dem, der behøver os mest? 

At få øget fokus på praktiserende lægers konkrete 

rolle i arbejdet med social ulighed i sundhed. 

UNDERVISERE: 


ANDERS BEICH 

STRATEGISK SUNDHEDSKONSULENT, PH.D., 

KULTURSOCIOLOG, FYSIOTERAPEUT 

EVA THUNE JACOBSEN 

KURSUSLEDER: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, DR. MED., 

MEDLEM AF DET ETISKE RÅD 

LOTTE HVAS 

108 

1 9


KOSTRÅDGIVNING OG KOSTTILSKUD 

– HVAD ER FUP, OG HVAD ER FAKTA? 


Ugeblade, aviser, tv og internet er fyldt med ofte 

modstridende råd, advarsler og solstrålehistorier om, 

hvordan vi holder os sunde, bliver hurtigt helbredt, eller 

omvendt risikerer livet. Har du svært ved at navigere 

rundt i junglen af selvudnævnte kosteksperter, vitaminguruer, 

tv-prædikanter og livsstilseksperter, så tænk 

på, hvor svært det er for patienterne. 

Hvordan skelner vi mellem skidt og kanel, hvordan 

vejleder vi bedst patienten, som viser et avisudklip om 

ny mirakelmedicin, og hvordan vekselvirker medier og 

sundhedsforskning egentlig? 

Jerk W. Langer giver dig et overblik over sundhed i 

medierne, og giver sit bud på, hvordan du i praksis 

håndterer situationen og hjælper patienten. Vi ser også 

på, hvor meget evidens der egentlig er i mediernes 

råd om kost og kosttilskud. Undervejs får du selv til 

opgave at afgøre, om en mediehistorie er vildledning 

eller vejledning. 

UNDERVISER: 

LÆGE 

JERK W. LANGER 

KURSUSLEDER: 

UDDANNELSESASSISTENT, LEDENDE 

LÆGESEKRETÆR 

SUSIE CORNELIUSSEN 

2 0 

FÆLLESKURSUS FÆLLESKURSUS 

109 

FÅ DOG STYR PÅ JERES KRONIKERE 


Dette kursus byder på forslag til at organisere arbejdet 

i praksis, så alle får brugt deres spidskompetencer 

bedst muligt, og kvaliteten samlet set øges. 

Behandling og kontrol af patienter med kroniske lidelser 

fylder meget i vores hverdag. Almen praksis er en 

integreret del af sundhedsvæsenet og skal levere et 

kvalitetsprodukt, der også kan anvendes i de andre 

sektorer. For at løse denne arbejdstunge og vigtige opgave 

skal alle i praksis deltage, alle skal have ejerskab 

til opgaven og kende deres individuelle ansvar. 

Kurset er interaktivt og vil tage afsæt i de praksis, som 

kursusleder og undervisere kommer fra, og inddrage 

så mange deltageres erfaringer som muligt med det 

formål, at hver enkelt deltager kan gå tilbage med ideer 

til nytænkning i egen praksis. 

UNDERVISERE: 


LINE LØKKEGAARD 

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE 

MICHALA EICH 

KURSUSLEDER: 


TORBEN HELLEBEK 

110

PERSONALEKURSUS PERSONALEKURSUS 

GAMMELT SNOT ELLER LUNGEBETÆNDELSE? 


Et kursus for personale i praksis som omhandler følgende 

infektioner: 

Infektioner i luftvejene 

Halsbetændelse 

Betændelse i mellemøret 

Meningitis 

Antibiotika – resistensproblematik. 

Hver dag står vi som personale i situationer, hvor vi har 

brug for at kunne vurdere, hvor alvorligt det er. Skal vi 

give en akut tid eller se an? 

Dette kursus giver viden til at kunne varetage denne 

vurdering. 

Undervisningen vil variere mellem faglige indslag og 

gruppearbejde baseret på hændelser fra hverdagen. 

UNDERVISERE: 


NIELS GULDAGER 

AFDELINGSLÆGE, MIKROBIOLOGISK AFDELING 

LARS LEMMING 

KURSUSLEDER: 


INGEBORG NORDENSKJOLD 

111 

BLODPRØVESVAR – FORSTÅ DEM RIGTIGT 


Som sekretær i almen praksis er det tit dig, der giver 

blodprøvesvar til patienterne i telefontiden. 

Efter dagens kursus vil du have en grundlæggende 

viden, så du bedre kan forstå og fortolke de forskellige 

blodprøvesvar. 

Det kan være svært at finde ud af, hvad der er det rigtige, 

og hvornår du skal være på vagt, og vi vil komme 

ind på , hvornår du skal reagere. 

De mest almindelige sygdomme og hvilke prøver, der 

skal tages, vil blive gennemgået. 

Områder vi vil komme ind på: 

Lipider, urinalbumin, hjerte-kar-sygdom, INR, levertal, 

nyretal, stofskifte, hormoner, sukkersyge, hb, SR, CRP, 

inflammation og infektion. 

UNDERVISER: 


PETER SCHULTZ-LARSEN 


KURSUSLEDER: 


BETINA SODEMANN 

112 

2 1


’HJÆLP, LÆGEN HAR TRAVLT’ 

– PRAKSISPERSONALET ER EN KÆMPE 

RESSOURCE 


Mange patienter får tid hos lægen. Lad personalet se 

flere patienter. Bliv et bedre team. 

På dette kursus vil vi gennemgå: 

2 2 

PERSONALEKURSUS LÆGEKURSUS 

Når patienten ringer, hvad skal personalet spørge 

ind til? 

Hvordan vurderer personalet, hvem der skal se 

patienten? 

Hvilke undersøgelser kan og må personalet foretage? 

Hvornår og kan personalet selvstændigt stille diagnosen? 

Hvilke råd og behandlinger kan og må personalet give? 

Hvordan tilegner personalet sig viden og overbringer 

den til lægen? 

Følgende emner i forhold til ovenstående vil blive 

belyst: Hoste, halsproblemer, øresmerter, sinuit, øjenproblemer, 

svimmelhed, feber, gastrit, vortebehandling 

og blodtryksproblemer. 

Vi forventer efter dette kursus, at personalet har fået 

færdigheder til at se flere patienter, og dermed få et 

godt team i praksis. 

Form: Oplæg vekslende med spørgsmål og cases. 

30 deltagere 

UNDERVISERE: 


SØREN BRIX 


HEIDI DYRBERG 

KURSUSLEDER: 


HEIDI DYRBERG 

113 

NYESTE VIDEN OM DIABETES – MØD FOR- 

SKERNE BAG RESULTATERNE 


To store danske forskningsprojekter har bidraget med 

viden om diabetes i almen praksis. Begge projekter 

’Diabetesomsorg i almen praksis’ og ’Addition’ har til 

formål at undersøge, om intensiveret indsats i almen 

praksis kan optimere behandlingen af patienter med 

diabetes. Over 1.000 praktiserende læger og mange 

patienter med diabetes eller forstadier til diabetes har 

været involveret i projekterne. På dette kursus vil projekternes 

ledere sætte fokus på de vigtigste resultater 

og budskaber fra projekterne. 

Få blandt andet viden om: 

Kan almen praksis finde patienter med uerkendt 

diabetes? 

Hvilken effekt har struktureret, individualiseret diabetesbehandling? 

Kan vi bedre prognosen ved tidlig opsporing og 

behandling af patienter med uerkendt diabetes? 

Hvordan udvikler diabetes sig de første 20 år efter 

diagnosen? 

UNDERVISERE: 


LARS JØRGEN HANSEN 

PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE 

ANNELLI SANDBÆK 

ADJUNGERET PROFESSOR 

NIELS DE FINE OLIVARIUS 


TORSTEN LAURITZEN 

KURSUSLEDER: 


FRANS BOCH WALDORFF 

114


AFLI I ALMEN PRAKSIS 


Det Europæiske Kardiologiske Selskab har netop udgivet 

nye retningslinjer for håndtering af AFLI. 

Formål med kurset er at opdatere viden om behandlingsstrategi 

for patienter med AFLI: 

Primær udredning og vurdering 

Skal man vælge frekvensregulerende behandling 

eller konverterende behandling? 

Risikovurdering af patienter med AFLI mhp. evt. 

AK-behandling – hvad er CHADS2-score? 

Marevan eller ’de nye stoffer’ 

Non-farmakologisk behandling af atrieflimren 

RFA 

Andre operative indgreb. 

Casebaseret undervisning. 

UNDERVISER: 


STEEN PEHRSON 

KURSUSLEDER: 

PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, 

PH.D. 

BO CHRISTENSEN 

115 

URINVEJSINFEKTIONER – DIAGNOSTIK OG 

BEHANDLING 


I denne workshop tager vi udgangspunkt i typiske 

cases fra den praktiserende læges dagligdag. 

Hvad er der evidens for? 

Hvad kan urinstix bruges til? 

Skal man anbefale sine patienter tranebærsaft? 

Deltageraktivering vægtes højt, og der berøres relevante 

temaer som bl.a. diagnostik, behandlingsvalg, 

differentialdiagnoser og kontrol. 

UNDERVISER: 

PROFESSOR, OVERLÆGE, DR. MED. 

NIELS FRIMODT MØLLER 

KURSUSLEDER: 

LÆGE 

CHRISTIAN VØHTZ 


116 

2 3


WET SMEAR 


På dette korte kursus introduceres du til wet smear – 

eller mikroskopi af vaginalsekret. 

Med denne let tilgængelige undersøgelse kan du 

kvalificere din behandling af kvinder med udflåd, kløe 

og svie. 

Vi har ikke mulighed for, at kursisterne selv mikroskoperer, 

men i et demonstrationsmikroskop vil vi kunne 

vise rigtige wet smears. 

Ved hjælp af billedmateriale og korte sygehistorier 

gøres kurset interaktivt. 

UNDERVISER: 



KURSUSLEDER: 



2 4 

LÆGEKURSUS FÆLLESKURSUS 

117 

VIDENSØGNING FOR PRAKSISPERSONALE – 

LÆGEN MÅ GERNE KIGGE MED 


I vor travle dagligdag kan vi ofte have brug for at søge 

viden på nettet. Det kan fx være på sundhed.dk, i 

Lægehåndbogen eller i DSAM´s vejledninger. 

Vi søger fx efter: 

Hvilke forebyggelsestilbud har min kommune og mit 

nærhospital? 

Telefonnumre til cancerpakkeforløb 

Et forslag til et udrednings- og kontrolprogram for 

KOL/diabetes og hypertension 

Hvordan bruger jeg Linkportalen? 

Hvordan findes behandlingsvejledninger? 

Hvordan findes patientforløbsbeskrivelser? 

Hvad kan man finde i e-journalen, og hvem kan finde 

den hvor? 

30 deltagere 

UNDERVISER: 


BJØRN PERRILD 

KURSUSLEDER: 


JESPER LUNDH 

118

PERSONALEKURSUS SYGEPLEJERSKEKURSUS 

’AV MIN MAVE’ – HVAD FEJLER PATIENTEN? 


Mange patienter henvender sig i praksis med ondt i 

maven. Det kan ofte være vanskeligt ud fra symptomerne 

at vurdere, hvad patienten fejler. 

Formålet med kurset er at se nærmere på, hvordan patienterne 

med ondt i maven præsenterer sig i praksis, 

og hvordan praksispersonalet bedst kan vurdere og 

rådgive patienten. Hvilke symptomer skal der reageres 

akut på? Hvad er vigtigt at spørge patienten om? 

Belyst gennem sygehistorier vil vi give et bud på 

ovenstående spørgsmål og meget mere. Vi forventer, 

at du efter deltagelse i dette kursus er opdateret på 

de hyppigste gastrointestinale lidelser, som vi møder i 

praksis, samt har fået viden om, hvordan du som praksispersonale 

bedst kan vurdere og rådgive patienten. 

Har du problemstillinger eller patientcases, du gerne vil 

have belyst, kan disse mailes før kurset til: 

djarbol@health.sdu.dk 

UNDERVISERE: 

LÆGE, SENIORFORSKER, PH.D. 

DORTE JARBØL 


BIRGITTE BECH ANDERSEN 

KURSUSLEDER: 


LONE PEDERSEN 

119 


KOL – EN FOLKESYGDOM MED MANGE 

ANSIGTER 


I praksis ser vi hver dag patienter med KOL. I forskellige 

faser af sygdommen og med forskellige ressourcer 

og behov. 

På kurset får du opdateret din viden om KOL og ideer 

til, hvordan du kan strukturere din KOL-behandling i 

praksis. 

Rygestop er den bedste behandling – men hvad gør du, 

når patienten ikke kan og vil slippe den sidste cigaret? 

Hvordan kan vi i praksis bidrage med at forebygge 

KOL, og hvordan finder vi KOL-patienten i en travl 

hverdag? 

Medbring gerne eksempler fra din egen hverdag, som 

vi kan tage udgangspunkt i. 

UNDERVISERE: 

SYGEPLEJERSKE MKS, SENIOR PROJEKTLEDER I 

DANMARKS LUNGEFORENING 

NICOLAI KIRKEGAARD 

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE, RYGESTOP- 

KONSULENT 

SUSANNE MALMSTRØM 

KURSUSLEDER: 

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE, RYGESTOP- 

KONSULENT 


120 

2 5


BEVÆGEAPPARATET 


På dette kursus vil vi give dig grundlæggende viden 

om de mest almindelige gener/sygdomme i knogler, 

muskler og led samt behandlingen af disse. 

Vi vil bl.a. gennemgå: 

2 6 

SEKRETÆRKURSUS 

Den inflammatoriske proces 

Principper for behandling i forbindelse med akutte 

skader 

Skader i hoved, nakke, albue, skulder, knæ, ankel 

og fod. 

Mange mennesker oplever i perioder at have gener 

eller egentlige smerter fra bevægeapparatet. 

Kurset vil gøre dig i stand til at rådgive og vejlede patienten 

i telefonen om håndteringen af de skader eller 

gener, han/hun har fået, og til at visitere patienterne til 

konsultationen med større sikkerhed. 

Form: Oplæg fra underviser vekslende med øvelser/ 

cases, spørgsmål og debat. 

40 deltagere 

UNDERVISER: 

FYSIOTERAPEUT 

HENRIK JAGER RASMUSSEN 

KURSUSLEDER: 


JANNE WULFF CHRISTENSEN 

121

Cloud-baseret 

talekendelse 

– sikker 

drift 

og 

lave 

omkostninger 

Etablering af cloud-baseret hosting betyder, at din personligt tilpassede talegenkendelse 

afvikles 

via 

intern 

ettet 

og 

således 

ikke 

kræver 

installation 

af 

lokal 

server. 

Vi varetager den daglige drift, backup og support af systemet – så du har tid og ro til 

at koncentrere dig om patienterne. 

Adgangen til systemet sker via en krypteret forbindelse, som anvendes mellem 

primær/sekundær sektor og tilhørende it-løsninger. Alle data behandles fortroligt og 

er alene knyttet til din personlige profi l. 

Opnå følgende gevinster med en cloud-baseret løsning: 

Max Manus - Skandinaviens førende leverandør af digital diktering og talegenkendelse 

Max Manus A/S - tlf.: 70 10 55 10 - www.maxmanus.dk 

Besøg os på 

Lægedage 2011 i 

Bella Centeret på 

stand nr. 24C 

• Simpel og hurtig talegenkendelse – kom i gang på mindre end en time 

• Centraliseret drift og hermed færre omkostninger 

• Spar tid og ressourcer, når Max Manus varetager 

håndtering og vedligeholdelse af ordbøger 

Kontakt os for mere information om, hvordan en cloud-baseret løsning kan gøre din 

arbejdsdag nemmere. 

2 7

2 8

KURSER TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011 


201 HVIS PATIENTEN KUN VIL HAVE 

TO PRÆPARATER, HVILKE SKAL 

DU SÅ VÆLGE? 

202 FOREBYGGELSE AF HJERTE-KAR- 

SYGDOMME – FOKUS PÅ RISIKO- 

VURDERING OG BEHANDLING 

30 

30 

203 TRÆTHED I ALMEN PRAKSIS 31 

204 T KLAGESAG – HVAD SÅ? 31 

205 T FOREBYGGELSE ELLER EJ? – OG 

ANDRE STORE SPØRGSMÅL I 

DEN NYE OVERENSKOMST 

206 T STYRER DU DIN PRAKSIS, ELLER 

STYRER DEN DIG? 

207 FRI OS FRA KOST- OG 

MOTIONSMAFIAEN 

208 SAMARBEJDET I TOP! 

STYRK DIN VIDEN OM FORLØB 

MED KOL OG DIABETES 

209 MÆND HAR OGSÅ ET UNDERLIV 

– OM VANDLADNINGSBESVÆR 

OG EREKTIL DYSFUNKTION 

32 

32 

33 

34 

34 

210 T URINMIKROSKOPI I ALMEN PRAKSIS 35 

211 T SØG – OG DU SKAL FINDE, NU! 35 

212 SYGE BØRN – ER DET NU, ELLER 

KAN DET VENTE TIL I MORGEN? 

36 

213 SÅRBEHANDLING I PRAKSIS 36 

214 OPDATERING PÅ TVÆRS 37 

215 TUTORLÆGEKURSUS – BLIV KLAR 

TIL DE NYE UDFORDRINGER! 

216 FOREBYGGELSE AF DE ÆLDSTE, 

HVOR AKTIV SKAL MAN VÆRE? 

37 

38 

217 T KUNSTEN AT KOMMUNIKERE 38 

218 T HÅNDTERING AF AKUTTE 

PATIENTER – HVORDAN? HVEM 

GØR HVAD? 

219 T KVALITETSSIKRING BEHØVER 

IKKE AT VÆRE EN TIDSRØVER 

(EMAR) 

39 

39 

220 MANGE SMÅ STIK HVER DAG 40 

221 T PRAKSISPERSONALET SOM 

TOVHOLDER FOR 

KVALITETSUDVIKLING 

222 VELLYKKEDE KONSULTATIONER, 

TILFREDSE PATIENTER… OG CHEFER 

223 HJERTE-KAR-SYGDOMME 

– NYTTIG VIDEN 

40 

41 

41 

TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011 

2 9


HVIS PATIENTEN KUN VIL HAVE TO PRÆPA- 

RATER, HVILKE SKAL DU SÅ VÆLGE? 


Ofte har patienter flere kroniske sygdomme, som hver 

for sig, ifølge gældende guidelines, kræver medicinsk 

behandling. Med henblik på at behandle symptomer og 

at forebygge forværring af sygdommene, er det vigtigt, 

at behandlingen også sker. Vi bliver i almen praksis i 

tiltagende grad konfronteret med problemer med at 

overtale patienten til denne polyfarmaci. Yderligere har 

begrebet polyfarmaci negativ karakter. 

Med udgangspunkt i konkrete cases, hvor patienterne 

kun vil acceptere to lægemidler, diskuterer vi, hvordan 

vi når frem til den om muligt mest optimale behandling 

for patienten. 

3 0 


Hvilke kriterier kan lægges til grund for anbefalingerne? 

Hvordan formidler vi risikoreduktion til patienterne? 

Hvordan kan vi lave et optimalt doseringsskema? 

UNDERVISERE: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, SPECIALLÆGE I 

KLINISK FARMAKOLOGI, PH.D. 

PALLE MARK CHRISTENSEN 

OVERLÆGE 

LENE REUTHER 

KURSUSLEDER: 


PREBEN HOLME 

201 

FOREBYGGELSE AF HJERTE-KAR-SYG- 

DOMME. FOKUS PÅ RISIKOVURDERING OG 

BEHANDLING 


Formål: At opdatere viden om forebyggelse af hjertekar-sygdom 

hos hjerteraske. 

På dette kursus vil vi bl.a. gennegå: 

Primær udredning af hypertension og dyslipidæmi 

Risikovurdering – er HeartScore løsningen? 

Behandling af hypertension og dyslipidæmi 

Hvordan organiserer du udredning, behandling og 

kontrol af patienten med øget risiko for hjerte-karsygdom? 

Undervisningsform: Casebaseret – korte indlæg 

– opgaver i små grupper. 

UNDERVISER: 

LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED., 

HJERTEMEDICINSK AFDELING 

MOGENS LYTKEN LARSEN 

KURSUSLEDER: 

PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE 

LÆGE, PH.D. 

BO CHRISTENSEN 

202

LÆGEKUSRUS LÆGEKUSRUS 

TRÆTHED I ALMEN PRAKSIS 


Træthed i almen praksis. 

Somatisk tilgang 

Infektionsmedicinsk tilgang 

Funktionel lidelse i en biopsykosocial forståelsesramme. 

Et psykodynamisk perspektiv? Et tilbagevendende 

symptom i vores dagligdag, som måske også tapper 

dig for energi! Ofte tolkes patientens symptomer som 

psykosomatiske. Infektionsmedicineren stiller dog 

spørgsmålet, om det kunne være en infektion som 

ulcus ventriculi eller Helicobacter pylori. 

Mangler du redskaber og forståelsesramme til også 

at betragte træthed ud fra en biopsykosocial forståelsesramme 

(TERM-modellen), vil vi forsøge at inspirere 

dig ved hjælp af relevante patientcases. Diagnostik og 

behandling ved flere af de såkaldte funktionelle lidelser 

inddrages. 

UNDERVISERE: 


MARTIN MUNK 

INFEKTIONSMEDICINER, OVERLÆGE 

HENRIK PERMIN 

KURSUSLEDER: 


THOMAS HANSEN 

203 

KLAGESAG – HVAD SÅ? 


Oprettelsen af Patientombuddet har igen kastet lys på 

patientklager. 

Mange kommer i den situation at få en klagesag, og 

det gør noget ved os! Klagesager anfægter i særlig 

grad vores identitet som ’medicinsk ekspert’, og blandt 

andet derfor bruger vi mange ressourcer på at komme 

igennem en klagesag med ’skindet på næsen’. Ressourcer, 

som måske kan bruges bedre. 

Formålet med kurset er at se nærmere på, hvordan 

vi mest hensigtsmæssigt og konstruktivt håndterer en 

klagesag. Både som medicinsk ekspert og personligt. 

Hvordan forholder vi os, når vi får en klagesag? Og 

hvordan forholder vi os, når afgørelsen kommer? 

Belyst gennem en række eksempler på klagesager, vil 

vi give nogle bud på ovenstående spørgsmål. Der vil 

være oplæg fra vicedirektør i Patientombuddet, Peter 

Bak Mortensen, samt sagkyndig i Patientombuddet, 

alment praktiserende læge, Steffen Brynskov. 

Principielle problemstillinger kan mailes før kurset til 

sbirkeland@health.sdu.dk med henblik på diskussion 

i generaliseret form. 

50 deltagere 

UNDERVISERE: 

VICEDIREKTØR I PATIENTOMBUDDET 

PETER BAK MORTENSEN 


STEFFEN BRYNSKOV 

KURSUSLEDER: 

POSTDOC 

SØREN BIRKELAND 


204 

3 1


FOREBYGGELSE ELLER EJ? – OG ANDRE 

STORE SPØRGSMÅL I DEN NYE 

OVERENSKOMST 


På kurset gennemgås nyheder i den nye overenskomst 

samt vigtige områder, som er uændret. 

Der bliver også kigget frem mod forventningerne til den 

næste overenskomst og ny honorarmodel. 

3 2 

LÆGEKURSUS KLINIKKURSUS 

Er det forbi med forebyggelse i overenskomsten? 

Ansatte speciallæger i praksis – hvordan? 

Samtaleterapi – er det kun for terapeutuddannede? 

Hvad sker der, når min delekompagnon stopper, og 

jeg har 2.800 dejlige patienter alene? 

Formen er blandet med indlæg fra henholdsvis PLO’s 

seniorkonsulent med speciale i overenskomsten og et 

medlem af PLO’s forhandlingsudvalg samt gruppearbejde 

om konkrete eksempler på honorering af ydelser 

med efterfølgende plenumgennemgang. 

60 deltagere 

UNDERVISERE: 

SENIORKONSULENT, ADVOKAT I PLO 

JETTE STAGSTED GALATIUS 


TUE FLINDT MÜLLER 

KURSUSLEDER: 


TUE FLINDT MÜLLER 

205 

STYRER DU DIN PRAKSIS, ELLER STYRER 

DEN DIG? 



klinik. 

I en travl hverdag i praksis er det sin sag at få sat 

samarbejde, organisering og udvikling på dagsordenen 

– selv om de tre emner har meget stor indflydelse 

på både trivsel og kvalitet. 

Vi vil sætte læger og praksispersonale sammen og 

fokusere på, hvordan det samlede praksisteam kan 

fungere optimalt. 

Der afholdes fire separate og dog sammenhængende 

workshops. 

Workshop A: Kl. 09.00 – 10.30 

Samarbejdet – det basale i hverdagen 

Motiverede kolleger og medarbejdere – hvad skal 

der til? 

Kan konflikter forebygges og håndteres? 

Workshop B: Kl. 11.00 – 12.30 

Strukturen – grundlaget for en velfungerende 

dagligdag 

Brandslukning eller planlægning? 

Vi presses på tid. Hvad gør vi – sammen? 

Workshop C: Kl. 14.00 – 15.15 

Udviklingen i praksis 

Er vi dygtige nok også om fem år? 

Hvordan får vi fælles mål? 

206

Workshop D: Kl. 15.45 – 17.00 

Hjem til fremtiden 

Forankring 

Debriefing. 

Form: Interaktive workshops. 

40 deltagere 

UNDERVISERE: 

ERHVERVSPSYKOLOG 

BERIT SANDER 


LARS FOGED 

KURSUSLEDER: 


MARIKE MØLLER 

FÆLLESKUSRUS 

FRI OS FRA KOST- OG MOTIONSMAFIAEN 


En voksende andel af befolkningen har en kronisk 

sygdom, og kun en lille andel af borgerne lever op til 

sundhedsmyndighedernes almindelige anbefalinger 

vedrørende mad og bevægelse samt alkohol og 

rygning. Det har medført et voksende krav om systematiske 

helbredstjek, screening for type 2-diabetes og 

livsstilssamtaler med borgeren. Men er det bevidste 

usunde valg fra borgernes side? Eller er det ’samfundets 

skyld’? 

Hvilke initiativer skal til, for at de sunde valg lettere 

tages? 

Hvem kan gøre hvad for at vende udviklingen? 

Hvad er den praktiserende læges rolle i dette større 

spil, når man sidder med den enkelte patient foran 

sig? 

Hvilken tilgang skal den enkelte praksis have til 

forebyggelse hos patienter og grupper af patienter 

set i dette lys? 

Torben Jørgensen er chef for Forskningscenteret for 

Forebyggelse og Sundhed i Glostrup. Lad dig inspirere 

af ham – og diskuter med ham! 

UNDERVISER: 

PROFESSOR, DR. MED. 

TORBEN JØRGENSEN 

KURSUSLEDER: 


ROAR MAAGAARD 


207 

3 3


3 4 

FÆLLESKUSRUS 

SAMARBEJDET I TOP! 

STYRK DIN VIDEN OM FORLØB MED KOL OG 

DIABETES 


Luppen sættes på nogle af de svære overgange og 

kritiske situationer, som vore patienter kommer ud for. 

Med film og oplæg fortæller vi om forløbsprogrammerne 

og giver en introduktion til, hvordan man finder 

de kommunale rehabiliteringstilbud. 

I alle regioner er der udarbejdet forløbsprogrammerne 

for KOL og type 2-diabetes sammen med almen praksis. 

De beskriver samarbejdet mellem almen praksis, 

kommuner og hospitaler. I almen praksis arbejder vi 

med tidlig forebyggelse, opfølgende indsatser med 

patientplaner og årskontroller samt undervisning i 

egenomsorg. Men hvad sker der egentlig med patienterne 

i kommunen? De stærkere af vore patienter 

skal henvises til rehabilitering i kommunalt regi, men 

hvordan arbejder kommunerne med rehabilitering af 

patienter med kronisk sygdom? Og hvordan samarbejder 

vi om patienten, når patienten rammes af tab, 

akutte indlæggelser og pludselige forværringer af 

sygdommen? 

Kurset er interaktivt og tager afsæt i seks patientcases. 

Repræsentanter fra kommunalt regi og hospitalet stiller 

op til en fælles drøftelse med det formål at bedre det 

indbyrdes samarbejde mellem almen praksis, kommunen 

og hospitalet. 

UNDERVISER: 

OVERLÆGE, KOMMUNAL REPRÆSENTANT OG 

PROJEKTLEDER FRA HOSPITAL 

ANNE FRØLICH 

KURSUSLEDER: 


PETER SCHULTZ-LARSEN 

208 

FÆLLESKURSUS 

MÆND HAR OGSÅ ET UNDERLIV – OM 

VANDLADNINGSBESVÆR OG EREKTIL 

DYSFUNKTION 


Der er masser af kurser om kvinders underliv, men ikke 

om mænds. 

På dette kursus vil mandens underliv være i centrum. 

Med udgangspunkt i casebaseret undervisning vil vi 

arbejde med mænds vandladningsproblemer og erektil 

dysfunktion. 

Hvad kan vi bruge PSA til? 

Hvorfor får mænd bydende vandladningstrang? 

Skal mænd til at tage testosteron, som kvinder tager 

østrogen? 

Efter kurset forventer vi, at hver praksis har udarbejdet 

deres helt egen plan for udredning og behandling af 

LUTS og erektil dysfunktion. Planen vil indeholde en 

beskrivelse af, hvilke opgaver personalet og lægerne 

skal håndtere. 

UNDERVISERE: 

PROFESSOR 

STEEN WALTER 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH. D. 

BJARNE LÜHR HANSEN 

KURSUSLEDER: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH. D. 

BJARNE LÜHR HANSEN 

209

FÆLLESKURSUS 

URINMIKROSKOPI I ALMEN PRAKSIS 


På kurset lærer eller genopfrisker du ved fasekontrastmikroskopi 

at identificere de seks bakterier, som 

hyppigst forårsager blærebetændelse hos patienter i 

almen praksis. Der opstilles retningslinjer for undersøgelser 

og behandling af blærebetændelse i almen 

praksis. Efter kurset kan du erstatte over halvdelen 

af dine dyrknings- og resistensundersøgelser med 

mikroskopi, som tager under to minutter. 

Form: Korte oplæg og masser af praktik ved mikroskoperne. 

Daggamle uriner fra egen praksis må gerne medbringes 

(bør opbevares koldt). 

28 deltagere 

UNDERVISERE: 

AFDELINGSLÆGE 

LARS LEMMING 

LABORATORIEFAGLIG KONSULENT 

MARIANNE BØGILD 

AFDELINGSBIOANALYTIKER 

HANNE NIELSEN 



KURSUSLEDER: 



210 

FÆLLESKUSRUS 

SØG – OG DU SKAL FINDE, NU! 


Hurtig vidensøgning på internettet er et ’must’ for os 

i vores travle hverdag, men hvor og hvordan gør vi 

det? Et godt bud, når det drejer sig om fagligt stof, er 

at søge i Lægehåndbogen, nettets Medicinske Kompendium, 

hvor du med få tastetryk kan finde frem til 

behandlingen af fx allergisk alveolit. 

I andre situationer gør vi, som vores patienter og resten 

af verden gør: Vi googler. Hvis vi skal finde ud af, hvad 

en uforståelig forkortelse i en epikrise betyder, fx at 

et barn har SV, så er Google uovertruffen til hurtigt at 

give dig et svar, mens Google er mindre god til at søge 

andre svar. Træfsikkerheden øges, når du ved, hvordan 

du kan søge med Google og dens hjælpemidler. 

På dette kursus vil du lære at bruge Lægehåndbogen 

og Google. Desuden vil nogle af Googles andre funktioner 

blive introduceret, fx det at lave en hjemmeside, 

at føre dit regnskab i Google eller holde styr på dine 

links ved hjælp af et hyperlinkbibliotek. 

Form: Kort teoretisk gennemgang af søgning i Lægehåndbogen 

og Google efterfulgt af praktiske øvelser. 

Der vil blive udleveret en CD-rom med forskellige 

præsentationer m.m., så du selv kan arbejde videre 

med ovenstående. 

30 deltagere 

UNDERVISERE: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER 

FINN KLAMER 

FLEMMING SKOVSGAARD 

KURSUSLEDER: 




211 

3 5


3 6 

PERSONALEKURSUS 

SYGE BØRN – ER DET NU, ELLER KAN DET 

VENTE TIL I MORGEN? 


Klokken er 15.15, og en mor er kaldt hjem til sin syge 

søn. På vejen til vuggestuen kontakter hun lægen for at 

få en akut aftale inden kl. 16. Der er ikke umiddelbart 

flere tider. En mor ringer, den fireårige kan ikke holde 

maden i sig. Hun vil gerne have et sygebesøg eller i det 

mindste en tid nu. Hvad gør du? Hvad spørger du ind 

til? Hvad hvis barnet var to måneder? 

Udgangspunktet er, at der kun er et begrænset antal 

akuttider. 

Du skal fange den lidet meddelsomme mor med det 

svært syge barn 

Du skal berolige og støtte den ressourcestærke mor 

Du skal passe på dit stressniveau 

Du skal have kompetencer og nødplaner. 

Uddannelse og efteruddannelse til visitationsfunktionen 

er yderst vigtig. Kurset henvender sig til praksispersonalet 

og omhandler de almindeligste akutsituationer 

omkring børn. Du får tjeklister til relevante 

spørgsmål, faglig indsigt til visitationen og inspiration 

til kommunikationen med forældrene. 

Kurset er interaktivt med vekslende pædagogiske 

metoder. 

UNDERVISERE: 

SPECIALLÆGE I PÆDIATRI 

ANITA HANSEN 


PIA MÜLLER 

KURSUSLEDER: 


PIA MÜLLER 

212 


SÅRBEHANDLING I PRAKSIS 


Kom og få viden om forskellige sårtyper. 

Du kan udvide eller forbedre din kompetence til at 

diagnosticere sår og bliv dermed bedre til at vælge 

den korrekte behandling til dine patienter. 

Hvilken behandling skal vi vælge? Og hvad hjælper 

bedst? Det kan være vanskeligt at vurdere, og vi vil 

denne formiddag guide dig igennem følgende: 

Hvordan vi finder ud af, hvilken type sår vi har med 

at gøre (traumatisk sår, venøst sår, arterielt sår, 

tryksår, immunologisk sår eller diabetisk sår) 

Gennemgang af de grundlæggende principper for 

sårbehandling 

Hvordan vi får valgt den rigtige behandling 

Sårprodukter – gennemgås løbende samtidig med 

sårtyperne 

Kompressionsbehandling (kortstræk, langstræk og 

flerlagsbehandling). 

Åbent kursus for praksispersonale, der har med sårbehandling 

at gøre. 

UNDERVISER: 

SÅRSYGEPLEJERSKE 

MARIA PLASCHKE 

KURSUSLEDER: 



213

LÆGEKURSUS 

OPDATERING PÅ TVÆRS 

KL. 14.00 – 17.00 214 

Har du ikke tid til at pløje dig igennem alle specialers 

tidsskrifter, så kan du med fordel deltage her. 

På dette kursus får du på kort tid gennemgået nogle 

af de seneste års vigtigste nyheder med relevans for 

almen praksis inden for specialerne: Kardiologi, endokrinologi, 

reumatologi og øre-næse-hals. 

Nyhederne vil blive fremstillet på en overskuelig og 

for praksis anvendelig måde. To af emnerne vil blive 

gennemgået mere indgående. Kort fortalt: 

Opdatering 

Ny viden til dig 

’Tag-med-hjem’-budskaber. 

UNDERVISER: 

REUMATOLOG, DR. MED. 

JØRGEN PETERSEN 

KURSUSLEDER: 



214 

LÆGEKURSUS 

TUTORLÆGEKURSUS 

– BLIV KLAR TIL DE NYE UDFORDRINGER! 


Under kurset får du en hurtig opdatering på de gældende 

forhold vedrørende de forskellige typer uddannelseslæger, 

som du møder i din tutorpraksis. 

Dernæst får du som én af de første alt det nye – og 

spændende – der netop nu er på vej: 

En ny målbeskrivelse for vort speciale 

Nye metoder, som vi skal bruge, når vi vurderer, 

om uddannelseslægerne har opnået de ønskede 

kompetencer. 

Vi behandler spørgsmålene: 

Hvordan gør vi uddannelsen endnu bedre? 

Hvordan får den unge læge større udbytte af returdagene? 

Hvordan tackler (eller undgår) man uhensigtsmæssige 

uddannelsesforløb? 

De tre undervisere er alle uddannelseskoordinatorer og 

praktiserende læger. 

UNDERVISERE: 


GUNVER LILLEVANG 

JESPER ISAKSEN 

ROAR MAAGAARD 

KURSUSLEDER: 


ROAR MAAGAARD 


215 

3 7


3 8 

FÆLLESKURSUS 

FOREBYGGELSE AF DE ÆLDSTE, HVOR 

AKTIV SKAL MAN VÆRE? 


Vi bliver ældre og ældre, og mange af os bliver meget 

gamle. Alt tyder på, at vi kan se frem til ’aktive leveår’ 

også takket være aktiv behandling i en høj alder. Vi 

bliver også bedre og bedre til at behandle kroniske 

sygdomme. Men hvornår er nok nok? Og hvornår er 

forebyggende behandling og forebyggende medicin 

ikke længere indiceret? 

Hvad gør det ved os, at vi bliver så gamle, og er det 

ubetinget godt at leve så længe? Bliver de ekstra 

leveår ensomme? Kan man få lov til at blive gammel 

og inaktiv? 

Hvorfor er lægen eksperten, og skal lægen blive med 

at være autoritet og mirakelmager? 

Hvilke muligheder har almen praksis for at håndtere 

disse forhold? 

Oplæg vekslende med spørgsmål og debat. 

UNDERVISERE: 


KAARE CHRISTENSEN 

DOMPROVST 

ANDERS GADEGAARD 

PROFESSOR EMERITUS, DR. MED. 

POVL RIIS 

KURSUSLEDER: 


MIKKEL VASS 

216 

FÆLLESKURSUS 

KUNSTEN AT KOMMUNIKERE 

KL. 14.00 – 17.00 217 T 

God kommunikation består både i at tale og i at lytte. 

I en travl hverdag er det nemt at glemme at lytte aktivt; 

somme tider kommer vi uforsætligt til at udtrykke os 

negativt både i sprog og kropsholdning. 

På dette kursus arbejder vi med: 

Kropssprog 

At afvise og at blive afvist 

Konflikter 

At sige ja og nej. 

Vi arbejder aktivt i grupper ud fra korte teoretiske 

oplæg og genkendelige situationer fra hverdagen. 

30 deltagere 

UNDERVISER: 


PIA MÜLLER 

KURSUSLEDER: 


SUSANNE ØLLGAARD 

217

FÆLLESKURSUS 

HÅNDTERING AF AKUTTE PATIENTER 

– HVORDAN? HVEM GØR HVAD? 


Hyperakutte tilstande (hjertestop, vejrtrækningsbesvær, 

kramper, anafylaksi mv.) ses meget sjældent i 

almen praksis. Dette kursus sætter fokus på praktiske 

kompetencer frem for diagnostik. Hvad gør vi, når det 

sker? Samarbejde med præhospitale funktioner. 

Kurset vil indeholde et kort teoretisk oplæg om akut 

patientbehandling med fokus på ABCDE-modellen. 

Færdighedstræning på tre simulationsstationer med 

følgende læringsmål: 

Station 1: 

Akut luftvejsbehandling ved luftvejsobstruktion 

Ventilationsteknik. 

Station 2: 

Akut koronart syndrom 

Hjertestopbehandling, herunder brug af AED. 

Station 3: 

Akutte tilstande behandlet efter ABCDE-princippet 

Anafylaksi 

Den bevidsthedspåvirkede patient. 

30 deltagere 

UNDERVISERE: 

LÆGE 

PALLE NEUMANN 

ANÆSTESISYGEPLEJERSKE 

NICK FROM 

PARAMEDICINER 

NN (OPLYSES PÅ LAEGEDAGE.DK) 

KURSUSLEDER: 


BRUNO MELGAARD JENSEN 

218 

FÆLLESKURSUS 

KVALITETSSIKRING BEHØVER IKKE AT VÆRE 

EN TIDSRØVER 

ANVENDT SYSTEM: EMAR 


Almen praksis mødes med stadig flere krav om kvalitetssikring, 

senest i overenskomsten for 2011. Det kan 

være svært at overskue, hvordan man laver kvalitetssikring 

i sin praksis, samtidig med at man passer sine 

patienter. 

EMAR er i dag i stand til at sikre den tekniske side af 

kvaliteten, mens du passer patienterne. Kursets formål 

er sammenhængende at introducere kursusdeltageren 

i effektiv brug af diagnosekodning, FMK og sentinel 

datafangst. Der vil derfor være fokus på: 

Effektiv diagnosekodning – en naturlig del af journalføringen 

i hverdagen 

Sentinel datafangst – et effektivt kvalitetsredskab 

FMK – sådan høstes fordelene fra dag 1. 

30 deltagere 

UNDERVISERE: 

SYSTEMSUPPORTER 

LENE NOESGAARD 

UDVIKLINGSCHEF 

TOM SØRENSEN 

KURSUSLEDER: 


JENS DAMSGAARD 


219 

3 9


4 0 


MANGE SMÅ STIK HVER DAG 


Mange små stik hver dag – specielt i denne tid! 

Vi vaccinerer i praksis mange gange om dagen. Ofte 

er det praksispersonalet, der udfører vaccinationerne. 

På kurset undervises i injektionsteknik, og generelle 

råd omkring vaccinationer gennemgås. Hvornår skal 

vaccination udsættes, og hvilke vacciner må gives 

samtidigt og med hvilke intervaller? 

Vi tager udgangspunkt i børnevaccinationsprogrammet 

og de enkelte vacciner, der anvendes. 

Og i november må vi selvfølgelig også huske at undervise 

i influenzavaccination. 

UNDERVISER: 


BO GERDES 

KURSUSLEDER: 



220 


PRAKSISPERSONALET SOM TOVHOLDER 

FOR KVALITETSUDVIKLING 


Kvaliteten af kronikerkontrollen i almen praksis kræver 

struktur. De fleste praksis har procedurer omkring 

deres kontroller, men hvem sikrer, de overholdes, og 

hvordan sikrer vi kvaliteten af behandlingen? 

På dette kursus vil vi gennemgå følgende: 

Hvordan struktureres og fordeles kontrollerne mellem 

praksispersonale og læger? 

Hvordan sikrer vi kvaliteten af kronikerbehandlingen? 

ICPC-kodning 

Fraser i journalen 

Sentinel datafangst 

Hvordan laver vi journalaudit? 

Hvordan følger vi op på patientaftaler, som ikke 

overholdes? 

Hvordan kommer du i gang som tovholder? 

Vi forventer høj deltageraktivitet på dette kursus og, at 

deltagerne får ny inspiration til en proaktiv arbejdsform 

for at forbedre kvaliteten af kronikeromsorgen. 

30 deltagere 

UNDERVISERE: 


JESPER LUNDH 


HEIDI DYRBERG 

KURSUSLEDER: 


HEIDI DYRBERG 

221

SYGEPLEJERSKEKURSUS 

VELLYKKEDE KONSULTATIONER, TILFREDSE 

PATIENTER… OG CHEFER 


Konsultationssygeplejersker udpeges til at være 

nøglespillere i fremtidens sundhedsvæsen, men hvilke 

opgaver udfører vi egentlig i dag, og hvilke udviklingstendenser 

ser vi? 

Feltforskning i konsultationssygeplejerskers arbejdsopgaver 

viser bl.a., at samspillet mellem sygeplejerskernes 

faglige viden og patienternes hverdagsviden er 

forudsætningen for, at konsultationsprocessen lykkes. 

Feltforskeren viser vej til at udvikle sammenhæng i 

patientforløb som en naturlig del af konsultationssygeplejen, 

en øget patienttilfredshed og en professionel 

standard. 

Kurset binder forskning og udvikling af sygeplejen i 

almen praksis sammen i en jordnær sløjfe og har titlen: 

Man kan ikke lave en omelet uden at smadre et æg. 

For det har sin pris, når konsultationssygeplejersken 

skal udvikle sygeplejen og værne om fagets troværdighed. 

Hvordan gør vi det? Hvordan kan vi gøre det? 

Hvad kræver det af os og af praksis? 

Målet med kurset er, at deltagerne får lyst til at undres 

og lære i og af hverdagen. 

UNDERVISERE: 

SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR. 

ANNE ELISABETH FLENSTED 

SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., FAGREDAKTØR 

JETTE BAGH 

KURSUSLEDER: 


MICHALA EICH 

222 


HJERTE-KAR-SYGDOMME – NYTTIG VIDEN 


På dette kursus vil vi sætte fokus på, hvor opmærksomheden 

skal være, og hvad vi skal huske at spørge 

ind til, når patienten klager over symptomer fra hjertet. 

Ved tidsbestilling i telefonen er det vigtigt for os at 

have en lille smule kendskab til anatomi, fysiologi og 

sygdomslære. 

Desuden skal vi kende til de vigtigste alarmklokker. 

Dagens undervisere vil føre os omkring de mest basale 

sygdomme og symptomer: 

Blodtryksforhøjelse 

Smerter i brystet 

Åndenød 

Væske i kroppen. 

Efter dagens program forventer vi, at du er bedre rustet 

til at møde patientens spørgsmål eller bekymring. 

UNDERVISERE: 

SPECIALLÆGE I KARDIOLOGI 

JENS KNUDSEN 

KONSULTATIONSSYGESPLEJERSKE 


KURSUSLEDER: 

PRAKSISSEKRETÆR 

NINA LAKNER 


223 

4 1

4 2

KURSER ONSDAG 16. NOVEMBER 2011 


301 FÆLLESFORELÆSNING: HVAD 

KAN VI LÆRE FRA STORBRITA- 

NIEN OG HOLLAND – OG HVAD 

SKAL VI IKKE LÆRE AF DEM? 

44 

302 T DEGENERATIVE LEDSYGDOMME 45 

303 T DEN FOKUSEREDE 

BØRNEUNDERSØGELSE 

304 T HVORDAN HÅNDTERER KLINIK- 

KEN DE AKUTTE PATIENTER? 

46 

46 

305 ER DET ADHD? 47 

306 SMÅ SKRIDT – STOR EFFEKT. 

GENNEMBRUDSMETODEN AN- 

VENDT I PRAKSIS 

307 T WEBREQ – GODT, NEMT, 

HURTIGT, SIKKERT 

308 UNDSKYLD, JEG HAR FÅET 

BLÆREBETÆNDELSE, KAN JEG 

IKKE LIGE FÅ NOGET FOR DET? 

309 T MINI-WORKSHOP – KOM OG 

PRØV SELV! BLODTRYK, 

BLODPRØVER OG EKG 

310 T INSULINBEHANDLING AF TYPE 

2-DIABETIKERE – TRIN 2 

311 ONDT I MAVEN – KAN DET VÆRE 

TARMEN? 

312 SCREENINGSPROGRAMMER: 

CERVIX, MAMMA OG OM LIDT 

OGSÅ FOR KOLOREKTAL KRÆFT! 

HVORDAN OG HVORFOR? 

313 HJERTEPAKKERNE – EN HJÆLP 

TIL DIAGNOSTIK OG BEHANDLING 

AF HJERTEINSUFFICIENS 

314 APOPLEKSI SOM KRONISK 

SYGDOM 

315 FYSIOTERAPI – PAUSEKNAP 

ELLER BEHANDLING? 

316 T DIAGNOSTIK AF KRÆFT I ALMEN 

PRAKSIS – SYMPTOMER OG 

DERES BETYDNING 

317 ER DET ALTID BEDRE AT 

FOREBYGGE END AT HELBREDE? 

318 T NÅR LÆGEN DEFINERER 

PROBLEMET, OG PATIENTEN SELV 

SKAL LØSE DET: SAMTALER OM 

LIVSSTIL 

47 

48 

48 

49 

49 

50 

50 

51 

51 

52 

52 

53 

54 

319 T ICPC 54 

320 T DEN GODE GRAVIDITET- PRAK- 

SISPERSONALETS ARBEJDE I 

FORHOLD TIL DEN GRAVIDE 

321 T SEKRETÆRERNES OPGAVER I 

PRAKSIS I FREMTIDEN 

55 

55 

ONSDAG 16. NOVEMBER 2011 

4 3


FÆLLESFORELÆSNING: HVAD KAN VI LÆRE 

FRA STORBRITANNIEN OG HOLLAND 

– OG HVAD SKAL VI IKKE LÆRE AF DEM? 


NB: Forelæsningen afholdes på engelsk og vil blive 

suppleret med overskuelige power points. 

Fællesforelæsningen i år bringer nyt fra de lande, som 

både læger og politikere/beslutningstagere skeler til, 

når der skal hentes inspiration til udvikling af dansk 

almen praksis. 

Forelæsningen indledes af David Haslam, der har 

været praktiserende læge siden 1976. Han er netop 

gået af som formand for Royal College of General 

Practitioners og tiltræder om kort tid som formand for 

den britiske lægeforening – så her får vi kompetent 

inside information! 

Kan og skal vi lære noget fra briterne vedrørende: 

4 4 

LÆGEKURSUS 

301 

Honorering for kvalitet? 

Re-certificeringsprogrammer? 

Ansatte læger i almen praksis? 

Patientinddragelse i udviklingen af specialet og den 

enkelte praksis? 

David Haslam kommer ind på flere andre emner og vil 

også besvare spørgsmål fra salen. 

Vi skal herefter høre om udviklingen i Holland, hvor man 

har en meget stærk almen praksis. Kees in ’t Veld har 

været praktiserende læge siden 1984 og har desuden 

en stilling ved det hollandske selskab for praktiserende 

læger. Her er opgaverne: Kvalitetsudvikling, efteruddannelse 

og patientsikkerhed. 

Kan og skal vi lære noget fra hollænderne vedrørende: 

Kvalitetsudvikling – herunder udvikling af kvalitetsindikatorer? 

Akkrediteringsprogram (som det hollandske selskab 

har taget initiativ til)? 

’Transparens’-programmet? 

Honoreringssystemet? 

Deres almen praksis reform fra 2006? 

Kees in ’t Veld vil også besvare spørgsmål fra salen. 

UNDERVISERE: 


DAVID HASLAM, ENGLAND 


KEES IN ’T VELD, HOLLAND 

KURSUSLEDER: 


ROAR MAAGAARD

LÆGEKURSUS 

DEGENERATIVE LEDSYGDOMME 


Del 1. Kl. 09.00 – 12.30: 

Lændesmerter – nye retningslinjer 

Den 17.12.10 udsendte Danske Regioner og Indenrigsog 

Sundhedsministeriet ’Retningslinjer for visitation 

og henvisning af degenerative lidelser i columna’. Der 

er nu specifikke krav til anamnese og undersøgelse 

af rygpatienten, og man skal rådgive og igangsætte 

relevant behandling. 

Dette kursus gennemgår håndteringen af disse patienter 

iht. retningslinjerne, herunder dokumentationen for 

de gængse behandlinger. 

Der vil indgå cases, mulighed for selv at prøve rygundersøgelse 

samt en paneldiskussion vedrørende 

rygkirurgi. 

Del 2. Kl. 14.00 – 17.00: 

Skuldre, hofter og knæ 

Mange patienter har langvarige eller tilbagevendende 

smerter i skuldre, hofter eller knæ. Undersøgelses- og 

behandlingsmuligheder af disse patienter vil blive 

gennemgået. Hvilken billeddiagnostik skal vi bruge? 

Hvornår skal vi henvise videre? 

Patientinddragelse i håndtering af egen sygdom og de 

socialmedicinske aspekter vil også indgå. 

Desuden vil der blive mulighed for selv at lave ledundersøgelse. 

40 deltagere 

302 

UNDERVISERE PÅ DEL 1: 

REUMATOLOGISK OVERLÆGE 

CLAUS RASMUSSEN 

ORTOPÆDKIRURG 

STEN RASMUSSEN 

UNDERVISERE PÅ DEL 2: 

LÆGE, PH.D. 

JENS LYKKEGAARD OLESEN 

CAND. SCIENT. SAN. 

KIRSTINE OBLING 


KURSUSLEDER: 


MARTIN BACH JENSEN 

4 5


4 6 

LÆGEKURSUS 

DEN FOKUSEREDE BØRNEUNDERSØGELSE 


Den forebyggende børneundersøgelse har i årenes 

løb ændret sig i takt med samfundets udvikling og 

børnenes og forældrenes behov. De fleste børn trives 

godt, men danske børn har i dag i stigende grad væsentlige 

helbredsproblemer – det kræver fornyelse af 

børneundersøgelsen med fokus på, hvad der er særligt 

vigtigt. Når familien er ny i praksis, når barnet er hyppigt 

sygt, eller når barnets forældre selv er syge eller 

socialt sårbare – der er mange eksempler. 

Kurset henvender sig til den nynedsatte læge, som 

ønsker en mere professionel tilgang til undersøgelsen 

og til den erfarne læge, som ønsker at udvikle sin velfungerende 

praksis. Kurset indeholder bl.a.: 

En kort oversigt over vores viden om moderne børns 

hyppigste helbredsproblemer 

En gennemgang af en model til hurtig orientering i 

normal motorisk, sproglig, kognitiv og social/emotionel 

udvikling ved forskellige alderstrin 

Udvalgte undersøgelser og temaer, som indgår i 

børneundersøgelsen 

Kommunikation med barnet og forældrene 

Forældrenes forventninger til børneundersøgelsen 

Viden om risikofaktorer og vigtige signaler. 

40 deltagere 

UNDERVISERE: 


PIA KOEFOED 

MORTEN JAKOBSEN 


KIRSTEN LYKKE 

KURSUSLEDER: 


KIRSTEN LYKKE 

303 

KLINIKKURSUS 

HVORDAN HÅNDTERER KLINIKKEN DE 

AKUTTE PATIENTER? 



klinik. 

Hyperakutte tilstande (hjertestop, vejrtrækningsbesvær, 

kramper, anafylaksi mv.) ses sjældent i almen 

praksis. Dette kursus sætter fokus på praktiske kompetencer 

frem for diagnostik. Hvad gør vi, når det sker? 

Kurset vil indeholde et kort teoretisk oplæg om akut 

patientbehandling med fokus på ABCDE-modellen. 

Færdighedstræning på tre simulationsstationer: 

Station 1: 

Akut luftvejsbehandling ved luftvejsobstruktion 

Ventilationsteknik. 

Station 2: 

Akut koronart syndrom 

Hjertestopbehandling, herunder brug af AED. 

Station 3: 

Akutte tilstande behandlet efter ABCDE- princippet 

Anafylaksi 

Den bevidsthedspåvirkede patient. 

30 deltagere 

UNDERVISERE: 

LÆGE 

PALLE NEUMANN 

ANÆSTESISYGEPLEJERSKE 

NICK FROM 

PARAMEDICINER 


KURSUSLEDER: 


BRUNO MELGAARD JENSEN 

304


ER DET ADHD? 


Alle børn med ADHD er urolige og ukoncentrerede. 

Men ikke alle urolige børn har ADHD! 

Hvad er ADHD? Differentialdiagnoser og komorbiditet. 

Hvad kan vi gøre i almen praksis som alternativ til 

henvisning? 

Belyst gennem praktiske øvelser og gruppearbejde, 

som tager udgangspunkt i indsendte cases, forventer 

vi, at du efter kurset er opdateret på din viden om 

ADHD og har erhvervet redskaber til at håndtere lettere 

tilfælde i praksis. 

Cases indsendes til kursusleder senest den 16.10.11 til 

lone.beth.pedersen@gmail.com 

UNDERVISERE: 

PROFESSOR, FORSKNINGSLEDER 

NIELS BILENBERG 

SYGEPLEJERSKE 


KURSUSLEDER: 


LONE PEDERSEN 

305 


SMÅ SKRIDT – STOR EFFEKT 

GENNEMBRUDSMETODEN ANVENDT 

I PRAKSIS 


Gennembrudsmodellen som metode til forandring. 

Mange arbejder med at indføre nye rutiner og med at 

implementere de nyeste retningslinjer, fx ved kontrol og 

behandling af patienter med kronisk lidelse. Dette vil 

for de fleste praksis også indebære opgaveglidning og 

dermed i større udstrækning inddragelse af personale. 

Men erfaringsmæssigt er forandring vanskelig at gennemføre. 

Gennembrudsmetoden er et værktøj, der 

kan bruges til at få sat skub i de ønskede forandringer. 

Metoden hjælper med til at dele projekter op i mindre 

dele, der bliver væsentligt nemmere at gennemføre og 

justere. 

På kurset vil gennembrudsmetoden blive introduceret 

med udgangspunkt i at skabe og fastholde en ønsket 

forandring i praksis. Undervejs vil kursisterne i grupper 

udarbejde en gennembrudsmodel, som kan anvendes 

hjemme i egen praksis. 

Form: Oplæg vekslende med gruppearbejde og diskussion. 

UNDERVISERE: 

PROFESSOR, ASS. FORSKNINGSLEDER, PH.D. 

PETER VEDSTED 

PROFESSOR, DR. MED., ALMENT PRAKTISERENDE 

LÆGE, PRAKSISUDVIKLINGSKONSULENT 

FLEMMING BRO 

KURSUSLEDER: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, SENIORFOR- 

SKER, PH.D., PRAKSISUDVIKLINGSKONSULENT 

MORTEN BONDO CHRISTENSEN 

306 

4 7


WEBREQ – GODT, NEMT, HURTIGT, SIKKERT 


Lær den nye WebReq-version, som kom i sommer. 

Hvordan opsætter du fornuftige profiler til brug i praksis, 

for den enkelte patient eller den enkelte læge? 

Hvordan finder du rundt i WebReq og benytter de 

mange informationer i brugen af diverse analyser? 

Hvordan finder du de besværlige sjældne analyser? 

Der vil blive sat fokus på søgefunktioner. 

4 8 

FÆLLESKURSUS PERSONALEKURSUS 

Praktisk vejledning i at få mest ud af WebReq 

Fornuftig brug af laboratorieanalyser. 

Hver deltager får en bærbar computer til rådighed og 

kan logge ind på sin egen klinik. Der vil om nødvendigt 

være hjælp at hente. Når I går hjem, kan I WebReq. 

Kurset henvender sig til alle i klinikken, som bruger 

WebReq, både nye og erfarne brugere. 

30 deltagere 

UNDERVISER: 

BIOANALYTIKER, PRODUKTUDVIKLER I WEBREQ 

MARGIT RASMUSSEN 

KURSUSLEDER: 


GREGERS HANSEN-NORD 

307 

UNDSKYLD, JEG HAR FÅET BLÆREBETÆN- 

DELSE, KAN JEG IKKE LIGE FÅ NOGET FOR 

DET? 


Kurset er for personale i praksis og omhandler følgende: 

Urinvejsinfektion 

Klamydia 

Vaginit/underlivsbetændelse 

Gastroenteritis 

Antibiotika – generel resistensproblematik. 

Dagligt får vi henvendelser, hvor vi har brug for at 

kunne vurdere, hvor alvorligt det er. Skal vi give en tid, 

eller kan vi forsvare at ’se an’? Kurset giver viden til at 

kunne varetage denne vurdering for disse infektioner. 

Undervisningen veksler mellem faglige indslag og 

gruppearbejde baseret på hændelser fra hverdagen. 

UNDERVISERE: 



AFDELINGSLÆGE, MIKROBIOLOGISK AFDELING 

LARS LEMMING 

KURSUSLEDER: 


INGEBORG NORDENSKJOLD 

308


MINI-WORKSHOP – KOM OG PRØV SELV! 

BLODTRYK, BLODPRØVER OG EKG 


Kurset er på begynderniveau med aktiv læring for praksispersonale 

og mulighed for spørgsmål og praktiske 

øvelser. 

Efter korte indlæg med teori går vi i mindre grupper, 

hvor der vil være mulighed for at prøve de forskellige 

ting på hinanden. Underviserne er forberedte på, at 

alt kan ske! 

Blodtryk: 

Forberedelse, manchet, påsætning, udførelse og 

hjemmeblodtryk 

Blodprøver: 

Hvordan, hvornår, hvilke glas og hvorfor? 

EKG: 

Forberedelse af patient, hvor sættes elektroderne 

og hvorfor? 

Du vil gå inspireret og motiveret herfra efter en formiddag 

med rig mulighed for at have prøvet ting selv. 

36 deltagere 

UNDERVISERE: 


CAROLINE FRIIS TVEDE 


SUSANNE ANDRESEN 

KARDIOLOGISK SYGEPLEJERSKE 

STIG BERTELSEN 

KURSUSLEDER: 

PRAKSISSEKRETÆR 

NINA LAKNER 

309 

INSULINBEHANDLING AF TYPE 2-DIABETI- 

KERE – TRIN 2 


Kurset henvender sig til sygeplejersker og andet 

praksispersonale. Det forudsættes, at du har lidt eller 

nogen erfaring i at dosere basalinsulin, og at du er 

fortrolig med korrekt injektionsteknik og kan vejlede 

dine patienter heri. 

Kurset vil bl.a. belyse følgende: 

Skift fra afteninsulin til flergangsterapi 

Insulintyper 

Mål for behandlingen, rettet mod hver enkelt patient 

Optitrering 

Individuelle aftaler for kontrol 

Laboratorieværdier 

Henvisning til endokrinologisk afdeling, hvem og 

hvornår. 

Vi arbejder med patientcases i grupper og lægger vægt 

på kursisternes egen deltagelse. 

Formålet er at styrke deltagernes kendskab til insulinbehandling 

for derved at gøre det bedst muligt for 

patienterne. 

40 deltagere 

UNDERVISERE: 

OVERLÆGE 

OLE SNORGAARD 


MICHEL KJELDSEN 


KURSUSLEDER: 



310 

4 9


ONDT I MAVEN – KAN DET VÆRE TARMEN? 


Mange patienter henvender sig i almen praksis med 

ondt i maven. Nogle henvender sig med frygt for kræft, 

og vi bruger mange ressourcer på at udelukke alvorlig 

sygdom. Ressourcer, der måske kunne bruges bedre. 

Formålet med kurset er at se nærmere på, hvor langt vi 

kan gå med udredning og behandling i almen praksis. 

Hvem skal henvises til endoskopi? Hvem skal undersøges 

for Helicobacter pylori? Hvordan sikrer vi vores 

patienter bedst imod mavesår? Hvad skal vi tænke på, 

når vi har en patient med langvarig diarré? Er colon 

irritabile en udelukkelsesdiagnose? 

Belyst gennem sygehistorier, vil vi give et bud på ovenstående 

spørgsmål. 

Vi forventer, at du efter deltagelse i dette kursus er 

opdateret på de nyeste håndteringsstrategier samt har 

klarhed over hvilke patienter, der kan undersøges og 

færdigbehandles i almen praksis og hvilke, der skal 

visiteres videre. 

Har du problemstillinger eller patientcases, du gerne vil 

have belyst, kan disse mailes før kurset med henblik 

på diskussion i generaliseret form til djarbol@health. 

sdu.dk 

UNDERVISERE: 


JANE MØLLER HANSEN 

LÆGE, PH.D.-STUDERENDE 

LUISE MØLENBERG BEGTRUP 

KURSUSLEDER: 

LÆGE, SENIORFORSKER, PH.D. 

DORTE EJG JARBØL 

5 0 


311 

SCREENINGSPROGRAMMER: CERVIX, 

MAMMA OG OM LIDT OGSÅ FOR KOLOREK- 

TAL KRÆFT! HVORDAN OG HVORFOR? 


Vi har haft screeningsprogram for cervixcancer i 

mange år – mammacancerprogrammet er nu udrullet 

overalt – og inden længe går vi i gang med screening 

for kolorektal kræft. 

Hvad er beslutningsgrundlaget for denne nye screening? 

Berit Andersen vil som chef for Region Midts 

screeningsprogram give en status for det foreløbige 

planlægningsarbejde. 

Hvordan er tilslutningen til disse screeninger? Hvordan 

er erfaringerne mht. gevinster og ulemper? 

Vi vil diskutere almen praksis’ rolle i disse cancer 

screeningsprogrammer: Hvordan informerer vi patienterne? 

Hvordan motiverer vi for deltagelse? Følger vi 

op på fundene? 

UNDERVISERE: 

OVERLÆGE 

BERIT ANDERSEN 


LÆGE 

FREDE OLESEN 

KURSUSLEDER: 


ROAR MAAGAARD 

312


HJERTEPAKKERNE – EN HJÆLP TIL 

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF HJERTEIN- 

SUFFICIENS 


Ca. 100.000 danskere formodes at have kronisk 

venstresidig hjerteinsufficiens i forskellig grad. Hvis 

det store antal patienter skal gives den bedst mulige 

prognose, hvad angår livskvalitet og levetid, forudsætter 

det almen praksis’ store deltagelse i diagnostik 

og behandling. For nylig er der vedtaget et optimalt 

udredningsprogram i form af hjertepakkerne, hvor 

almen praksis skal finde patienter, mistænkt for hjerteinsufficiens, 

og henvise til kardiologisk udredning, 

der til gengæld skal finde sted inden for ganske få 

arbejdsdage. 

På kurset vil blive gennemgået: 

Hvordan får vi mistanke til hjerteinsufficiens? 

Hvad forudsættes udført inden henvisning til hjertepakkeforløb? 

Hvad indeholder hjertepakken hos kardiolog? 

Hvilken rolle spiller almen praksis efter fuldendt 

udredning? 

UNDERVISER: 


JØRN CARLSEN 

KURSUSLEDER: 


PREBEN HOLME 

313 

APOPLEKSI SOM KRONISK SYGDOM 


De fleste patienter med apopleksi kan genoptrænes 

bedre – også længe efter skaden! 

På kurset diskuterer vi, hvordan vi kan lave en årskontrol 

på patienten med apopleksi. Der er brug for mere 

end kontrol af blodtryk og kolesterol. 

Underviserne gennemgår testning og genoptræningspotentiale 

ved: 

Kognitive følger 

Fysiske følger 

Sproglige følger. 

Der vil blive præsenteret videoeksempler og lydoptagelser. 

Endelig ser vi på, hvem og hvordan vi kan henvise til 

specialiseret genoptræning på et tværfagligt center. 

UNDERVISERE: 

NEUROPSYKOLOG OG DIREKTØR, 

CENTER FOR HJERNESKADE 

FRANK HUMLE 

NEUROPSYKOLOG OG DIREKTØR, 

VEJLEFJORD REHABILITERINGSCENTER 

STEFFEN-MALIK HØEGH 

KURSUSLEDER: 


MICHELE SALDO 


314 

5 1


FYSIOTERAPI – PAUSEKNAP ELLER BEHAND- 

LING? 


Hvorfor henviser vi praktiserende læger vores patienter 

til fysioterapibehandling? Der findes kun få opgørelser 

over vores henvisningsårsager, og de er ikke altid 

rationelt begrundet. Henviser vi vores patienter af 

andre grunde end en tro på, at behandlingen hjælper? 

Bruger vi fysioterapi til at få et pusterum? At de private 

fysioterapeuter koster samfundet og patienterne ca. 

1½ mia. kroner om året gør, at vi yderligere er forpligtet 

til at overveje vores brug af fysioterapi. 

På kurset vil vi stille skarpt på meget af den viden, vi 

har på området. De enkelte elementer i henvisningsblanketten 

vil blive gennemgået, så du bliver i stand til 

at differentiere din behandling, hvis det ønskes. 

Fysioterapien har i de seneste årtier bevæget sig fra 

at bestå af massage og ultralydsbehandling til nu at 

bygge på evidensbaseret anvendelse af øvelser m.m. 

Vi vil gennemgå nogle af de mest almindelige lidelser 

i bevægeapparatet m.m., hvor der er evidens for, at 

en henvisning til fysioterapeut vil være til gavn for 

patienten. 

Form: Gennemgang af temaet vekslende med spørgsmål 

og debat. 

UNDERVISER: 

SPECIALIST I FYSIOTERAPI, MSC, DIPMT 

FLEMMING ENOCH 

KURSUSLEDER: 



5 2 


315 

DIAGNOSTIK AF KRÆFT I ALMEN PRAKSIS 

– SYMPTOMER OG DERES BETYDNING 


Almen praksis ser omkring 85 % af alle kræftpatienter 

i forbindelse med det initiale udredningsforløb. Patienterne 

præsenterer et eller flere tegn og symptomer, og 

det er den praktiserende læges opgave at finde de 

8-10 kræftpatienter, de får om året ud fra alle de andre 

tusinder af kontakter, de har. 

Symptomer er hyppige, men cancer er sjælden. 

Hvordan sikrer vi den bedste kræftdiagnostik? Dette 

lægekursus vil gennemgå en række specifikke kliniske 

problemstillinger ved udredning for kræft: 

Hvad betyder noget, for at patienterne fortæller om 

deres symptomer i tide? 

Hvilke symptomer ser man, og hvordan skal man 

reagere på dem? 

Hvor alvorlige er symptomerne? 

Hvordan bruger man billeddiagnostik i almen praksis? 

Mere end halvdelen af alle kræftpatienter har været 

henvist til billeddiagnostik inden diagnosen. På kurset 

vil vi gennemgå billeddiagnostiske muligheder, og 

hvordan de bedst anvendes. Der undervises i brug af 

CT-skanning og samarbejdet med radiologien. 

35 deltagere 

UNDERVISERE: 


LÆGE 

FREDE OLESEN 

OVERLÆGE 

TINA ELISABETH JENSEN ORMSTRUP 

KURSUSLEDER: 

PROFESSOR, LÆGE, PH.D. 

PETER VEDSTED 

316

FÆLLESKURSUS 

ER DET ALTID BEDRE AT FOREBYGGE END 

AT HELBREDE? 

317 


’Det er bedre at forebygge end at helbrede’ og ’Kom 

før det er for sent’ er blevet daglig tale blandt såvel 

sundhedsvæsenets aktører som befolkningen. 

Men hvad er det egentlig, vi har gang i? Vi fokuserer 

på fejlfinding hos enkeltindivider, men er det den 

bedste måde at forebygge på? Er det i virkeligheden 

sådan, at forebyggelsen er ved at tage overhånd? Vi 

ser konturerne af en ’sundhedism’, hvor sundhed er 

blevet en ny religion, og hvor det kulturelle fokus på 

sund levevis medfører stigmatisering og fordømmelse 

af mennesker, der ikke lever, som sundhedsvæsenet 

anbefaler. 

Almen praksis er blevet en vigtig brik i en lang række 

forebyggelsesinitiativer, og selv om forebyggelsessamtalen 

er forsvundet fra overenskomsten, fylder 

mennesker, der (endnu) ikke fejler noget, mere og mere 

i vores dagligdag. 

På dette kursus ønsker vi at se os selv lidt i helikopterperspektiv 

med mulighed for refleksion over den 

kulturelle udvikling, vi selv er blevet en del af. 


UNDERVISERE: 

PROFESSOR, DR. MED., SPECIALIST I ALMEN ME- 

DICIN, NORGES TEKNISK NATURVITENSKAPELIGE 

UNIVERSITET 

IRENE HETLEVIK 

LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED., TIDLIGERE FOR- 

MAND FOR DET ETISKE RÅD 

OLE HARTLING 

PH.D., LEKTOR, INSTITUT FOR ORGANISATION, 

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 

NANNA MIK-MEYER 

KURSUSLEDERE: 


JOHN BRODERSEN 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, DR. MED. 

LOTTE HVAS 

5 3


5 4 

FÆLLESKURSUS 

NÅR LÆGEN DEFINERER PROBLEMET, OG 

PATIENTEN SELV SKAL LØSE DET: SAMTA- 

LER OM LIVSSTIL 


Kurset skal skabe forståelse for problemerne i arbejdet 

med at motivere patienter for ændring af livsstil. 

I den traditionelle konsultation er det typisk patienten, 

som har henvendt sig med et helbredsproblem i håb 

om, at lægen kan være med til at afklare eller afhjælpe 

det. I livsstilssamtalen kan det være modsat, at det er 

lægen, som definerer, at patienten har et problem, og 

at det er patienten, som selv skal hjem og løse det. 

Omdrejningspunktet i kurset er lægens og patientens 

roller i forhold til samtaler om livsstil. Vi ser på: 

Patientcentrering og lægens rolle som hjælper 

Sårbare patienter og kognitiv dissonans 

Empowerment og patientens behov 

Forandring som ideologi 

Færdigheder vi tager for givet hos patienten 

Ansvar og skyld 

Patientens egenvurdering efter forebyggende helbredsundersøgelser. 

Vores oplæg er baseret på egen og andres forskning 

om patienternes perspektiv på forebyggende helbredsundersøgelser 

og -samtaler, intervention over 

for alkohol, overforbrug og råd om rygestop. 

25 deltagere 

UNDERVISERE: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER, FORSKERE 

ANDERS BEICH 

KAREN-DORTHE BACH NIELSEN 

KURSUSLEDER: 

LÆGE, FORSKER 

ANN DORRIT GUASSORA 

318 

FÆLLESKURSUS 

ICPC 


ICPC-kodning i vores journalsystemer giver, sammen 

med vore lægesystemers andre faciliteter, den enkelte 

lægepraksis mulighed for at skabe oversigt over 

blandt andet vores kronikerbehandling og hjælp til at 

tilrettelægge behandlings- og kontrolstrategi af disse 

patientgrupper. 

Med ICPC-kodning og datafangst giver du dig selv og 

din praksis et værktøj til at kvalitetsvurdere og sikre 

indsatsen over for dine kroniske patienter, herunder 

også hjælp til at optimere dit ressourceforbrug i relation 

til patientens risikovurdering. 

Følgende emner vil blive belyst: 

ICPC-kodning – hvorfor og hvordan? 

Datafangst – hvad kan det bruges til? 

30 deltagere 

UNDERVISER: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, 

ICPC-KONSULENT I DAK-E 

PREBEN LARSEN 

KURSUSLEDER: 


JESPER LUNDH 

319

SYGEPLEJERSKEKURSUS 

DEN GODE GRAVIDITET- PRAKSISPERSONA- 

LETS ARBEJDE I FORHOLD TIL DEN GRAVIDE 


Som praksispersonale er du meget i kontakt med 

de gravide. Det er forskelligt fra sted til sted, hvor 

arbejdsopgaverne ligger. Uanset hvor stor en del du 

har af dette arbejde, vil du kunne få noget med hjem 

og arbejde videre med. 

Med dette kursus vil vi ruste dig til at klare meget af det 

praktiske arbejde og til at rådgive den gravide. 

På kurset vil fokus være på følgende: 

Relevante emner ved 1. graviditetsundersøgelse 

Vigtige spørgsmål, der SKAL stilles 

Relevante blodprøver 

Råd om kost, vitamintilskud og motion. 

I telefonen er der mange spørgsmål. De kan lyde 

simple, og er det måske også. Men de kan også dække 

over faresignaler, du som den eneste får mulighed for 

at fange. 

Vi ønsker en høj deltageraktivitet, og du vil få mulighed 

for at reflektere over nogle situationer fra dagligdagen. 

35 deltagere 

UNDERVISER: 


LISBETH VINZENTS 

KURSUSLEDER: 



320 


SEKRETÆRERNES OPGAVER I PRAKSIS I 

FREMTIDEN 


Vi kan ikke spå om fremtiden, men vi kan selv gøre vores 

til, at fremtiden måske drejer i den retning, vi gerne 

vil. Lægernes overenskomster og regionernes planlægning 

har konsekvenser for vores arbejdsliv – men hvad 

kan vi selv gøre for at få noget indflydelse og de sjove 

opgaver? Hvilke opgaver skal ligge hos sekretærerne 

i fremtiden – er opgaveglidning en mulighed, opgaver 

som i dag ligger hos lægen eller sygeplejersken, som 

sekretærerne i fremtiden kan varetage? 

To undervisere vil give deres syn på fortiden og 

fremtiden. Karen Skjødt Hansen har været med til at 

udarbejde rapporten ’Fra lægehus til behandlerteam 

– erfaringer med og holdninger til brugen af praksispersonale 

i almen praksis i Region Hovedstaden’. Karen vil 

fortælle om, hvilke muligheder læger og praksispersonale 

ser for opgaveglidning. 

Soile Friis er formand for DL (Danske Lægesekretærer), 

og hun vil her give jer nogle af sine tanker og ønsker for 

sekretærernes fremtid i praksis. 

Til sidst vil vi have en fælles debat: Hvad er det, vi 

ønsker, og hvordan styrker vi vores faglighed og vores 

kompetencer ud fra det, vi har hørt i dag? 

60 deltagere 


UNDERVISERE: 

FORMAND FOR DE DANSKE LÆGESEKRETÆRER 

SOILE FRIIS 

SPECIALKONSULENT 

KAREN SKJØDT HANSEN 

KURSUSLEDER: 




321 

5 5

5 6

KURSER TORSDAG 17. NOVEMBER 2011 


401 SCREENING FOR KRÆFT 

– PÅ GODT OG ONDT 

58 

402 RUNDT OM ANGST 58 

403 PRÆNATAL DIAGNOSTIK – OPDA- 

TERET VIDEN OG DEN NYE FOKU- 

SEREDE SVANGREPROFYLAKSE 

404 ATTESTER – FÆLDER ELLER 

FALDGRUBER? 

59 

59 

405 PÅ VEJ MOD EGEN PRAKSIS 60 

406 MODERNE BILLEDDIAGNOSTIK 

– HJERNE, BEVÆGEAPPARAT OG 

BUGHULE 

407 T DIAGNOSTIK AF KRÆFT I ALMEN 

PRAKSIS – SYMPTOMER OG 

DERES BETYDNING 

60 

61 

408 STRESS 61 

409 OSTEOPOROSE 2020 62 

410 DIABETES – ER DER NOGET NYT? 62 

411 T HVA´ NU, HVIS LIVET OGSÅ BYDER 

PÅ ANDRE UDFORDRINGER END 

AT KVITTE SMØGERNE? 

412 T MEDIBOX – VIDEN I PRAKSIS 

– INTRODUKTION 

413 LEGENDE LET LABORATORIEAR- 

BEJDE 

414 T BEHANDLING OG KONTROL AF 

DIABETES - HVORDAN? 

63 

63 

64 

64 

415 NÅR LED OG LEMMER SMERTER 65 

416 TAG TEMPERATUREN PÅ DIN 

PARTNER – ’PARTNER UDVIK- 

LINGS SAMTALER (PUS)’ 

65 

417 NEUROLOGI I ALMEN PRAKSIS 66 

418 FOREBYGGELSE I GYNÆKOLOGI 66 

419 MINI-LUP 67 

420 T STRESSSAMTALEN – EN WORK- 

SHOP TIL INSPIRATION 

67 

421 NYE TIDER, DOKTOR HANSEN? 68 

422 T MEDIBOX - LÆGEN SOM MEDI- 

CINSK EKSPERT – UDREDNING AF 

DEMENS OG DEPRESSION 

423 T NÅR JEG KOMMER OP I ’DET 

RØDE FELT’ – HVAD SÅ? 

424 T TELEFONVISITATION – STIL DE 

RIGTIGE SPØRGSMÅL OG BLIV 

BEDRE TIL AT LYTTE! 

425 INR – HVORFOR, HVORNÅR OG 

HVORDAN? 

68 

69 

69 

70 

426 T DIAGNOSEENGELSK OG LÆGELATIN 70 

TORSDAG 17. NOVEMBER 2011 

5 7


SCREENING FOR KRÆFT – PÅ GODT OG 

ONDT 


Screening for kræftsygdomme kan ses som et tveægget 

sværd, der har potentielle tilsigtede gavnlige virkninger 

og potentielle utilsigtede skadelige virkninger. 

Derfor kan det være lige så rigtigt at lade sig screene 

for en kræftsygdom som at lade være. 

Denne session præsenterer dig for dilemmaerne ved 

at screene for kræft samt giver dig den bedst tilgængelige 

viden om de gavnlige og skadelige virkninger af 

fire screeningsprogrammer: bryst-, tarm-, prostata- og 

livmoderhalskræft. Andre mulige screeningsprogrammer 

for kræft vil også blive præsenteret. 

Vi vil bestræbe os på at fremstille de forskellige aspekter 

ved screening for kræftsygdomme, herunder: 

Mortalitetsreduktion 

Overdiagnostik 

■ Falske svar 

Information til borgerne 

Etiske perspektiver. 

UNDERVISERE: 


FLEMMING BRO 

LÆGE, POSTDOC 

KARSTEN JUHL JØRGENSEN 

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, 

FORSKNINGSLEKTOR, PH.D. 


KURSUSLEDER: 

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, 

FORSKNINGSLEKTOR, PH.D. 


5 8 


401 

RUNDT OM ANGST 


Angsttilstande nedsætter livskvalitet og funktionsevne 

og hører til de socialt og menneskeligt set mest omkostningsfulde 

sygdomme. 

Alligevel lever mange patienter i årevis med uerkendt 

sygdom – med bekymring, uro, generende fysiske 

symptomer, dårlig nattesøvn og begrænsninger i 

hverdagslivets aktiviteter. Ubehandlede eller selvmedicinerede 

via misbrug. I skjul. 

Den praktiserende læge har en meget vigtig rolle i 

opsporing, diagnostisering, psykoedukation og behandling. 

Hvem ellers? 

Dette kursus tager udgangspunkt i DSAM’s kliniske 

vejledning om angsttilstande. 

Fokus vil være på: 

De specifikke angsttilstande 

Hvorfor opstår angst? 

Angstens symptomatologi 

Farmakologisk behandling 

De fire grundelementer i kognitiv terapi. 

Form: Katedrale oplæg, reflekterende time out og ’20 

spørgsmål til professoren’. 

UNDERVISERE: 


RABEN ROSENBERG 

ADJ. PROFESSOR, CHEFPSYKOLOG 

NICOLE ROSENBERG 

KURSUSLEDER: 


LISA MONICA NIELSEN 

402


PRÆNATAL DIAGNOSTIK – OPDATERET 

VIDEN OG DEN NYE FOKUSEREDE SVANGRE- 

PROFYLAKSE 


Udviklingen i den prænatale diagnostik: Ny viden, hvilke 

diagnoser? Resultater af de sidste års undersøgelser 

fra 1. og 2. trimesterscreening. Etiske dilemmaer. 

Gennemgang og diskussion af den nye svangreprofylakse 

fra 2010: De generelle anbefalinger til alle 

gravide og specifikke anbefalinger til risikogrupper fx 

overvægtige, type 2-diabetikere, gravide med kroniske 

sygdomme og tidligere gynækologiske problemer, 

herunder nedsat fertilitet samt gravide med psykosociale 

belastninger. Hvad er den praktiserende læges 

rolle og ansvar ved visitation til fødested af gravide 

etnisk danskere? Hvornår er der behov for henvisning 

til obstetriker, hvilket niveau for svangreomsorg? 

Samarbejde med svangreambulatorium og fødested. 

Kan gravide forlange sectio? Hvilke infektioner har betydning 

i graviditeten? Rejseprofylaske i graviditeten. 

Sygemeldinger. 

50 deltagere 

UNDERVISERE: 


PETER HORNNES 

OVERLÆGE 

PERNILLE NØRGAARD 

KURSUSLEDER: 


LENE FLACHS 

403 


ATTESTER – FÆLDER ELLER FALDGRUBER? 


Attester er en del af alle lægers dagligdag – det er 

dokumenter, vi udfærdiger med vide konsekvenser 

for patienterne, hvad enten det drejer sig om motorattester, 

mulighedserklæringer, kommunale attester eller 

forsikringsattester. 

Hvad er det juridiske ansvar – hvad er det faglige 

ansvar? Medarbejdere fra juridisk sekretariat/attestudvalget 

vil på baggrund af indkomne sager i årets løb 

belyse nogle af de problemstillinger, vi løber ind i til 

daglig. 

Der er mulighed for at sende spørgsmål på forhånd til 

underviserne på mdu@dadl.dk – vi vil forsøge at tage 

de mest principielle sager op på kurset. 

Nye attester og aftaler vil også blive omtalt på kurset. 

UNDERVISERE: 

LÆGELIG KONSULENT I JURIDISK SEKRETARIET, LF 

KENNETH KIBSGÅRD 

JURIDISK KONSULENT I LÆGEFORENINGEN 

PER FRAULUND SØRENSEN 

KURSUSLEDER: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, LÆGELIG 

KONSULENT I JURIDISK SEKRETARIAT, LF 

MICHAEL DUPONT 

404 

5 9


PÅ VEJ MOD EGEN PRAKSIS 


Når man er ved at slutte sin blokstilling eller lige er 

færdiguddannet som almenmediciner uden fast plan 

for fremtiden, står mange døre åbne. 

Kurset vil med dette udgangspunkt give en gennemgang 

af de vigtigste grundbegreber, arbejdsmuligheder, 

købsprocessen og fremtidige udfordringer i 

praksislivet. Dette kursus har fokus på: 

6 0 


Praksisformer 

Udvikling i almen medicin i tal 

Jobmuligheder efter endt speciallæge-uddannelse 

Hvor finder jeg en praksis/hvilken praksis skal jeg 

vælge? 

Hvordan forberedes købet – hvad skal jeg være 

opmærksom på? 

Hvordan hænger økonomien sammen? 

Hvem skal jeg have hjælp af? Bank, revisor, advokat, 

PLO eller praksisudvalg? 

Udfordringer i starten i egen praksis 

Videreudvikling. 

Kurset er primært rettet mod læger sidst i blokstillingen 

eller yngre almenmedicinere. 

Form: Oplæg vekslende med refleksion, spørgsmål og 

debat. 

UNDERVISERE: 


CHRISTINA SCHOU 

LOTTE WILLUMSEN 

KURSUSLEDER: 


ALEXANDER VON WALLFELD 

405 

MODERNE BILLEDDIAGNOSTIK 

– HJERNE, BEVÆGEAPPARAT OG BUGHULE 


Kl. 09.00 – 12.30: Bevægeapparat, hjerne og rygmarv. 

Kl. 14.00 – 17.00: Bughuleorganer. 

Sessionen vil tage et klinisk udgangspunkt i hjernen, 

bevægeapparatet og bughuleorganer. Hvilke er de 

bedste billeddiagnostiske undersøgelsesmetoder til 

at bringe klinikeren videre i sin diagnostik? 

Røntgen, CT-, MR-, SPECT-, PET-skanninger, ultralyd, 

iv-urografi m.m. – hvilken undersøgelse er bedst til 

at ’se’ en tumor, et brud, en bruskskade, en sene, et 

infarkt, en blødning, inflammation eller en sten? 

Sessionen vil søge den bedste undersøgelse, uafhængig 

af bosted i Danmark og uanset den lokale holdning 

og økonomi. Et stigende antal patienter har penge med 

fra deres forsikringsselskab til MR-skanninger eller 

endnu mere avancerede undersøgelser. Udviklingen 

går i retning af at reducere diagnostisk forsinkelse, og 

så skal vi kende indikation og begrænsninger for de 

nye undersøgelser. 

Har du problemstillinger, du gerne vil have belyst, kan 

disse mailes før kurset med henblik på diskussion i 

generaliseret form til hansen-nord@dadlnet.dk 

UNDERVISERE: 

SPECIALLÆGER I RADIOLOGI 

JOAN SOLGAARD SØRENSEN 

PERNILLE SKEJØ 

EVA FALLENTIN 

ELI RAPPEPORT 

KURSUSLEDER: 


GREGERS HANSEN-NORD 

406

LÆGEKURSUS FÆLLESKURSUS 

DIAGNOSTIK AF KRÆFT I ALMEN PRAKSIS 

– SYMPTOMER OG DERES BETYDNING 


Almen praksis ser omkring 85 % af alle kræftpatienter 

i forbindelse med det initiale udredningsforløb. Patienterne 

præsenterer et eller flere tegn og symptomer, og 

det er den praktiserende læges opgave at finde de 

8-10 kræftpatienter, de får om året ud fra alle de andre 

tusinder af kontakter, de har. 

Symptomer er hyppige, men cancer er sjælden. 

Hvordan sikrer vi den bedste kræftdiagnostik? Dette 

lægekursus vil gennemgå en række specifikke kliniske 

problemstillinger ved udredning for kræft: 

Hvad betyder noget for, at patienterne fortæller om 

deres symptomer i tide? 

Hvilke symptomer ser man, og hvordan skal man 

reagere på dem? 

Hvor alvorlige er symptomerne? 

Hvordan bruger man billeddiagnostik i almen praksis? 

Mere end halvdelen af alle kræftpatienter har været 

henvist til billeddiagnostik inden diagnosen. På kurset 

vil vi gennemgå billeddiagnostiske muligheder, og 

hvordan de bedst anvendes. Der undervises i brug af 

CT-skanning og samarbejdet med radiologien. 

35 deltagere 

UNDERVISERE: 


LÆGE 

FREDE OLESEN 

OVERLÆGE 

TINA ELISABETH JENSEN ORMSTRUP 

KURSUSLEDER: 

PROFESSOR, LÆGE, PH.D. 

PETER VEDSTED 

407 

STRESS 


Betegnelsen stress bliver brugt og misbrugt. Hvad er 

det egentlig, og hvad ved vi? 

Hovedresultater fra stressforskningen vil blive gennemgået: 

Årsager til stress 

Hvad fremmer sårbarheden? 

Hvad beskytter mod stress? 

Hvordan måler vi stress? 

Hvordan håndterer vi stress i almen praksis? 

UNDERVISER: 

PROFESSOR, CAND. PSYCH. 

BOBBY ZACHARIAE 

KURSUSLEDER: 


ANNETTE ENGSIG 


408 

6 1


OSTEOPOROSE 2020 


Det er moderne med langtidsplaner. Vi ved, at ældrebefolkningen 

øges i antal, men også i levetid. Det 

er derfor relevant at se på knoglernes vilkår i dette 

perspektiv og også overveje, hvor stor en del af disse 

vilkår, almen praksis skal tage på sig. 

6 2 


Primær forebyggelse (raske) kan indgå i vores børneprofylakse, 

men er vel ellers en bred samfundsopgave? 

Sekundær forebyggelse (risikoindivider) er et 

område, hvor almen praksis udfordres. Hvem er 

disse patienter, og finder vi dem? Hvordan skal de 

undersøges og evt. behandles? 

Tertiær forebyggelse (patienter med fraktur), der 

tidligere i stort omfang var en opgave for sekundær 

sektor, varetages i dag i stort omfang af almen 

praksis. Hvilke undersøgelser skal vi anvende og 

hvornår? Hvordan og hvor længe skal vi behandle, 

og hvornår skal vi anvende de nye præparater? 

Ud fra cases vil vi i fællesskab besvare disse spørgsmål. 

Cases fra deltagerne modtages gerne på aatj@webspeed.dk 

senest den 16.10.11. 

UNDERVISER: 

OVERLÆGE 

JENS-ERIK BECK JENSEN 

KURSUSLEDER: 


AASE JACOBSEN 

409 

DIABETES – ER DER NOGET NYT? 


Skrivegruppen bag DSAM’s nye diabetesvejledning 

giver en opdatering af den nyeste viden inden for 

diabetesbehandling. 

Den nye kliniske vejledning fra DSAM om type 2-diabetes 

udkommer august 2011. Med udgangspunkt i 

denne gennemgås den nyeste viden ud fra en almenmedicinsk 

vinkel, så både læger og praksispersonale 

får noget med hjem. 

Herunder emnerne: 

Konkret om farmaka: Hvad skal man vælge, og 

hvordan håndteres behandlingen? Herunder – ved 

behov – viden om insulinbehandling i egen praksis 

Hvordan omsættes den nye viden til handling i egen 

praksis? 

Overvejelser om praksisorganisation efter den nye 

overenskomst: Hvad gør vi uden forebyggelseskonsultationerne 

(0106)? 

Dagen bliver – med udgangspunkt i kursisternes ønsker 

– en blanding af ekspertindlæg, korte gruppearbejder 

sammen med egen praksis og ’hands-on’-øvelser. Lidt 

afhængigt af de fremmødtes behov! 

UNDERVISERE: 

SPECIALLÆGER I ALMEN MEDICIN 

BERIT LASSEN 

DOUGLAS HENDERSON 



KURSUSLEDER: 



410


HVA´ NU, HVIS LIVET OGSÅ BYDER PÅ ANDRE 

UDFORDRINGER END AT KVITTE SMØ- 

GERNE? 


Sund kost, undgå rygning og alkohol, dyrk motion! 

Dette er sundhedsvæsenets bud på indsatsområder 

i sygdomsforebyggende øjemed. Vi forventer, at den 

enkelte patient/borger selv tager hånd om sit helbred 

ved at leve op til vores råd i denne sammenhæng. 

Vi ved også, at ikke alle er i stand til at efterleve disse 

råd. Der kan være andre og mere aktuelt betydende 

forhold på spil fx af psykosocial karakter. Vi kan også 

have forskellige opfattelser af betydningen af den 

forebyggende indsats. 

På kurset vil vi drøfte, hvorledes vi kan møde denne 

type af udfordringer, bl.a. ved et samarbejde med kommunale 

aktører. 

Formen vil veksle mellem casebaserede diskussioner 

på baggrund af indsendte cases fra deltagerne og katedrale 

indlæg. Cases kan mailes til lise.dyhr@dadlnet. 

dk 

30 deltagere 

UNDERVISERE: 

SUNDHEDSKONSULENT I BRØNDBY KOMMUNE 

LARS OLE ANDERSEN 


LISE DYHR 

SYGEPLEJERSKE 

SERAP KÖSE 

KURSUSLEDER: 


LISE DYHR 

411 

MEDIBOX – VIDEN I PRAKSIS – INTRODUK- 

TION 


Dette kursus henvender sig til den nye MediBOXbruger. 

MediBOX er Månedsskrift for almen praksis’ 

elektroniske database på nettet. MediBOX kan bruges 

fra alle computere med internetadgang. MediBOX 

giver dig hurtige præcise svar på de fleste problemer, 

der vedrører den almenmedicinske dagligdag. Vi gør 

det muligt for praksis at oprette egne vejledninger og 

dele viden mellem forskellige faggrupper over nettet. 

MediBOX er din praksishverdag på internettet. 

Kurset er meget velegnet for hele klinikken. 

Dette kursus kan med fordel kombineres med eftermiddagskurset 

i MediBOX torsdag. Praktiske øvelser 

på nettet. 

Forudsætning: Opret et prøveabonnement på Medi- 

BOX på www.medibox.dk. Det er gratis for 30 dage. 

Gå på rundtur og se, hvad vi tilbyder. 

30 deltagere 

UNDERVISERE: 


JENS-KRISTIAN POULSEN 

TORBEN ELLEGAARD JAKOBSEN 

KURSUSLEDER: 


THOMAS GREIBE 


412 

6 3


LEGENDE LET LABORATORIEARBEJDE 


Gør din hverdag lettere og dit arbejde bedre med gode 

laboratorievaner. 

På kurset vil vi gennemgå nedenstående punkter: 

6 4 


Grundlæggende elementer omkring venepunktur – 

præanalytiske fejlkilder 

Fejlkilder ved kapillær blodprøvetagning og behandling 

af prøver 

Analyser i praksis med fokus på fejlkilder 

Kvalitetssikring i praksis – hvorfor bruge tid på det? 

Workshops med CRP, INR, glukose- og hæmoglobinmåling. 

Formålet med kurset er at øge kendskabet til udførelse 

af analyser i praksis, at lære om fejlkilder ved udstyret 

og at give indsigt i den dybere baggrund bag disse 

fejlkilder. 

UNDERVISERE: 


JAN NYBO 


JOAN FISCHER BACK JAKOBSEN 

KURSUSLEDER: 


MICHALA EICH 

413 

BEHANDLING OG KONTROL AF DIABETES 

– HVORDAN? 


Diabetesbehandlingen fylder meget i almen praksis. 

En god fordeling af kontroller blandt sundhedsaktører, 

en god vejledning og individuelle behandlingsmål er 

vigtige for en god kvalitet af diabetesbehandlingen. 

Dette kursus vil blandt andet belyse og omhandle 

følgende: 

En kort gennemgang af diabetes 

Hvad en diabeteskontrol skal indeholde 

Hvilke mål, der skal sættes for diabetesbehandlingen, 

herunder individuelle mål 

Blodtryk, kolesterol, rygestop og hvordan vi vejleder 

patienterne 

Hvordan arbejdet fordeles i praksis. 

Vi forventer efter deltagelse i dette kursus, at kursusdeltagerne 

er orienteret om de sidste nye behandlingsmål 

inden for diabetesbehandlingen. Få ny inspiration 

til, hvordan kontrollerne fordeles i praksis. 

Form: Oplæg vekslende med spørgsmål, cases samt 

gruppearbejde. 

40 deltagere 

UNDERVISERE: 


MICHEL KJELDSEN 


PIA MATHIESEN POULSEN 

KURSUSLEDER: 


HEIDI DYRBERG 

414


NÅR LED OG LEMMER SMERTER 


En stor del af patientkontakterne i almen praksis drejer 

sig om bevægeapparatets relaterende gener. Flertallet 

af patienterne har degenerative lidelser, mens få henvender 

sig med alvorlige inflammatoriske sygdomme, 

og få henvender sig med ledsmerter betinget af en 

anden alvorlig medicinsk tilstand. 

Behandlingen af de inflammatoriske gigtsygdomme har 

de sidste 5-10 år gennemgået en betydelig udvikling, 

og en række nye omkostningstunge medikamenter 

er blevet introduceret. Behandlingen af alvorlige inflammatoriske 

ledsygdomme som fx reumatoid artrit 

varetages i dag af reumatologer, men disse patienter 

har hyppig comorbiditet, og en række forhold omkring 

moderne antiinflamatorisk behandling er derfor vigtige 

at kende. 

Kurset vil have fokus på: 

Udredning af patienten med ledsmerter. Hvornår 

ledsmerter er gigt, og hvornår det er noget andet 

Hvordan vi håndterer gigtpatienten i almen praksis, 

og hvem der bør henvises til reumatologisk speciallæge, 

og hvornår 

Hvad en praktiserende læge bør vide om moderne 

antiinflammatorisk behandling 

Gennemgang af sygehistorier fra almen praksis. 

UNDERVISERE: 


KIM HØRSLEV-PETERSEN 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, LEKTOR 

NIELS KRISTIAN KJÆR 

KURSUSLEDER: 


JØRGEN SOLGAARD 

415 

TAG TEMPERATUREN PÅ DIN PARTNER 

– ’PARTNER UDVIKLINGS SAMTALER (PUS)’ 


Hvordan er dit psykiske arbejdsmiljø som kollega og 

partner i din praksis? Oplever du, at I sammen driver 

jeres praksis fornuftigt og fagligt godt? Oplever du 

samarbejde, retfærdighed og tillid? Eller mærker du 

stress, konflikter, udbrændthed og får tanker om, at det 

kunne være lettere bare at være sig selv? 

I workshoppen vil de to erhvervspsykologer introducere 

brugen af ’PUS’ som et kollegialt partner udviklingsværktøj. 

Der vil være ideer til håndtering af konflikter 

mellem dig og dine ansatte – såvel som mellem dig og 

dine nærmeste kollegaer/partnere. 

Form: Workshop med præsentation af PUS-værktøjet 

med inddragelse af deltagernes egne oplevelser og 

erfaringer fra praksis. Workshoppen henvender sig 

primært til dig, som er partner i et kompagniskab, og 

har været nogle år i praksis, men alle er velkomne. 

UNDERVISERE: 

PSYKOLOGER 

SØREN BRASKOV 

ASGER NEUMANN 

KURSUSLEDER: 

LÆGE, PH.D. 

RIKKE PILEGAARD HANSEN 


416 

6 5


NEUROLOGI I ALMEN PRAKSIS 


Er der en sygdom i nervesystemet? Hvor er den lokaliseret? 

Symptomer fra nervesystemet er hyppige. Symptomer 

ses som led i primær neurologisk sygdom og som 

ledsagefænomen ved andre lidelser. 

Det er ofte en svær opgave for lægen at afklare disse 

problemstillinger. Du møder problemstillingen i dit 

daglige arbejde og i lægevagten. 

Er din kliniske undersøgelsesteknik i orden? Hvad 

betyder abnorme fund ved den neurologiske undersøgelse? 

6 6 


Casebaseret undervisning 

Videodemonstrationer 

Fokuseret neurologisk undersøgelse trænes 

Øget tryghed i vurderingen af den neurologiske 

patient 

Nervesystemets anatomi repeteres i relation til 

cases. 

Der vil blive lagt vægt på aktiv deltagelse. 

Spørgsmål og debat undervejs. 

UNDERVISER: 

LEDENDE OVERLÆGE 

MICHAEL NIELSEN 

KURSUSLEDER: 


MARIUS ANDERSEN 

417 

FOREBYGGELSE I GYNÆKOLOGI 


Dette kursus vil forsøge at give svar på, om der er 

dokumentation for de undersøgelser og råd, vi dagligt 

giver i praksis inden for nogle områder af gynækologien. 

Er der relevante forebyggende undersøgelser i 

forbindelse med ordination af p-piller? Fx BT, GU, 

blodprøver? 

Kan vi ved undersøgelser forebygge tromboser og 

cerebrale insulter? 

Hvem skal ikke have p-piller? Er der betydende 

forskel på indikationerne for de forskellige gestagentyper? 

Skal vi screene for klamydia? 

Forebyggelse af cancer: 

Hvor meget betyder HPV-vaccinen? Er der kommet 

undersøgelser, der dokumenterer betydningen af at 

vaccinere +26-årige? Skal alle med cervixdysplasi 

HPV-vaccineres – også kvinder over 50 år? 

Hvor mange cervixcancertilfælde er undgået efter 

indførelsen af smear/screening? 

Hvorfor indføres der ikke screening med UL-skanning 

af kvinder for tidlig opsporing af ovariecancer? 

UNDERVISERE: 

OVERLÆGE, GYNÆKOLOGISK AFD. 

PERNILLE RAVN 

KLINISK PROFESSOR, OVERLÆGE, DR. MED., 

GYNÆKOLOGISK AFD. 

OLE MOGENSEN 

KURSUSLEDER: 


KIRSTEN KRISTENSEN 

418


MINI-LUP 


Ledelse i praksis er omdrejningspunktet i dette kursus. 

Har du af lyst eller nød brug for at lede og udvikle din 

praksis, og har du brug for inspiration hertil, kan dette 

kursus give dig en introduktion. 

Kurset er tænkt som en mini-udgave af LUP-kurserne 

– kurser i Ledelse og Udvikling af Praksis, der blev 

startet i Region Midt for nogle år siden. 

Få inspiration til at styre og strukturere din hverdag 

i praksis på en ny måde og få bl.a. gennemgået følgende: 

Hvorfor er ledelse i en praksis en god ide? 

Hvad er ledelse? 

Hvorledes organiseres ledelsesarbejdet? 

Fra idé til implementering – om systematisk praksisudvikling 

Hvorledes skaber du korpsånd i din praksis? 

Flere om at lede – veje og vildspor. 

Kurset vil være en blanding af teoretiske og praktiske 

oplæg, deltageraktiverende aktiviteter og plenumdiskussioner. 

UNDERVISERE: 

CHEFKONSULENT, CAND. MED. 

ULRIK LANGE 


CHRISTINA SCHOU 

KURSUSLEDER: 


ALEXANDER VON WALLFELD 

419 

STRESSSAMTALEN – EN WORKSHOP TIL 

INSPIRATION 


Denne workshop er for læger, der i dag (kursus 408) 

eller tidligere har fulgt stresssessionen med Bobby 

Zachariae. 

For at få fuldt udbytte af viden om stress er det hensigtsmæssigt 

at overveje, hvordan stresssamtalen kan 

forløbe i almen praksis. 

Der forventes stor deltageraktivitet. 

Form: Vi vil på workshoppen tale om teorier og afprøve 

dem i praksis. 

24 deltagere 

UNDERVISER: 

PROFESSOR, CAND. PSYCH. 

BOBBY ZACHARIAE 

KURSUSLEDER: 


ANNETTE ENGSIG 


420 

6 7


NYE TIDER, DOKTOR HANSEN? 

KL. 14 .00 – 17.00 421 

Vores samfund ændrer sig hurtigere end nogensinde, 

også den praktiserende læges rolle og strukturen i 

lægehusene er under forandring. Vi får flere patienter 

med kroniske sygdomme og oplever, at den motiverende 

samtale ikke altid slår til. 

Skal vi opfatte vores patient som en moderne forbruger, 

og hvordan sikrer vi os at få den tilfredse, velbehandlede 

patient i en travl hverdag? 

Arbejdsopgaver uddelegeres til praksispersonale, og 

kvalitetssikring er blevet en del af vores hverdag. 

Der er behov for nye måder at tænke på. Hvordan kommer 

vi i gang og opnår succes? 

Fælleskurset er tænkt som inspiration for læger og 

praksispersonale – som optakt til nye tider i din praksis. 

UNDERVISERE: 


NIELS ULRICH HOLM 

ADVOKAT, SENIORKONSULENT I PLO 

JETTE STAGSTED GALATIUS 

KURSUSLEDER: 



6 8 


421 

MEDIBOX – LÆGEN SOM MEDICINSK 

EKSPERT – UDREDNING AF DEMENS OG 

DEPRESSION 


MediBOX er særdeles velegnet til beslutningsstøtte i 

den daglige klinik. I MediBOX findes den nødvendige 

viden i form af lægevejledninger, personalevejledninger 

og patientvejledninger. 

Vi har opsat korte overskuelige udredningsprogrammer 

for alle de almindelige sygdomme. Du får hjælp 

til at træffe de rigtige beslutninger og iværksætte den 

rette behandling. 

På dette kursus vil vi arbejde med de gældende vejledninger 

for udredning af depression og angst samt 

vise, hvordan udredning af demens kan tilrettelægges 

efter vejledningen fra DSAM. 

Kurset er meget velegnet for hele klinikken. Praktiske 

øvelser på nettet. 

Dette kursus kan med fordel kombineres med formiddagskurset 

herover torsdag (412 T). 

Forudsætning: Opret et prøveabonnement på Medi- 

BOX på www.medibox.dk. Det er gratis for 30 dage. 

Gå på rundtur og se, hvad vi tilbyder. 

30 deltagere 

UNDERVISERE: 


HENRIK OVESEN 

BO STORK 

KURSUSLEDER: 


THOMAS GREIBE 

422


’NÅR JEG KOMMER OP I ’DET RØDE FELT’ 

– HVAD SÅ?’ 


Konflikter kan ikke undgås – men vi kan lære at tackle 

dem. 

Hvordan optræder vi verbalt og nonverbalt, når en 

kollega eller en patient ’går over grænsen’ for, hvad vi 

oplever som tilladeligt/acceptabelt? 

Siden vi var børn, har vi lært at håndtere konflikter 

forskelligt – nogle bedre end andre. Jo mere vi lærer 

vores egne reaktioner at kende, når vi er i ’det røde 

felt’, jo bedre bliver vi til at optræde i disse situationer. 

Kurset kræver høj deltageraktivitet, og vi vil veksle 

mellem arbejde i små grupper med historier fra vores 

egen hverdag og små teoretiske indlæg omkring konflikttrappe 

og konfliktnedtrappende adfærd – så tænk 

over en situation, I har oplevet som konfliktfyldt. 

28 deltagere 

UNDERVISERE: 


HELGE MADSEN 

TIDLIGERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, 

SUPERVISOR 

JØRGEN STRØBECH 

KURSUSLEDER: 


ANNETTE MARCUSSEN 

423 

TELEFONVISITATION – STIL DE RIGTIGE 

SPØRGSMÅL OG BLIV BEDRE TIL AT LYTTE! 


Nu er der hjælp at hente for os, der synes, telefonvisitation 

er svært! 

Når vi sidder sammen face to face, kan vi benytte os 

af alle sanser, men i telefonen må vi nøjes med høresansen. 

Risikoen for at tage fejl eller misforstå er altid 

til stede. Nogle gange giver vi en patient en akut tid, 

hvor det ikke er nødvendigt – bare fordi vi bliver usikre. 

Hvem kan vente, og hvem skal til her og nu? 

På dette kursus bliver du bedre til at stille de rigtige 

spørgsmål og lytte til nuancerne i de svar, du får. 

Undervisningen vil være baseret på cases, gerne suppleret 

med eksempler fra din hverdag. 

24 deltagere 

UNDERVISER: 


THOMAS GORLEN 


KURSUSLEDER: 


DORTHE FROMBERG 

424 

6 9


INR – HVORFOR, HVORNÅR OG HVORDAN? 


AK-behandling i praksis – hvordan gør vi? 

Er lavmolekylært heparin og warfarin snart overflødigt? 

Formålet med kurset er at give indblik i de forskellige 

former for AK-behandling. Desuden vil vi gøre dig i 

stand til at starte, kontrollere og regulere vitamin Kantagonistbehandlingen 

i samarbejde med lægen. 

Hvordan ruster vi bedst den nye AK-patient til den nye 

livssituation? Hvilke AK-patienter kan selv varetage 

deres behandling, og hvordan uddanner vi dem til det? 

Problemstillinger eller cases, som ønskes belyst på 

kurset, kan mailes til kursuslederen på lone.beth. 

pedersen@gmail.com senest den 16.10.11. 

UNDERVISER: 


MARIE AGERMANN 

KURSUSLEDER: 


LONE PEDERSEN 

7 0 

SYGEPLEJERSKEKURSUS SEKRETÆRKURSUS 

425 

DIAGNOSEENGELSK OG LÆGELATIN 


Kommunikation er svært – og når det skal foregå på 

et fremmedsprog, kan det være ekstra svært. I dag er 

der en del patienter, som ikke kan kommunikere på 

dansk – her kan det hjælpe med lidt gloser på engelsk. 

Men har du brug for lidt opfriskning? 

På kurset vil vi beskæftige os med daglig engelsk 

tale, så du føler dig mere sikker i forhold til samtalen 

med patienten. Endvidere vil vi komme ind på engelsk 

terminologi, som anvendes i praksis. 

Herudover vil vi kort se på lægelatin og fordanskningsregler. 

50 deltagere 

UNDERVISER: 

CAND. PHIL. 

LEA SKOVLUND 

KURSUSLEDER: 




426

WWW.LAEGEDAGE.DK 

Lægedagens hjemmeside er tilgængelig året rundt. 

I forårssæsonen angives de kommende Lægedagekurser, 

efterhånden som de planlægges. Du er også 

velkommen til selv at komme med forslag til emner. 

Fra august kan du se Lægedages samlede kursusprogram 

tillige med en masse andre oplysninger om 

Lægedage. Du kan tilmelde dig kurser, registrere din 

efteruddannelse og søge om godtgørelse og meget 

andet. 

Mange kursusledere vil lægge deres kursusmateriale 

på nettet, hvor du vil kunne hente materialet elektronisk 

– før, under eller umiddelbart efter Lægedage. 

Hjemmesiden opdateres løbende, se især nyheder op 

til Lægedage. 

www.laegedage.dk www.laegedage.d k www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk 

7 1 

www

7 2

KURSER FREDAG 18. NOVEMBER 2011 


501 FÅ STYR PÅ DINE GAMLE PATIENTER 74 

502 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER 74 

503 FORØG DIT OVERSKUD 

– ØKONOMI MED HUMØR! 

75 

504 SVIMMELHED I ALMEN PRAKSIS 75 

505 IDRÆTSMEDICINSKE SKULDER- 

OG KNÆSKADER I PRAKSIS 

506 HUD-, ØJEN- OG 

ØNH-SYGDOMME 

507 FRA FOREBYGGELSE OG 

MISBRUG - TIL PERSONLIGHED 

OG AFHÆNGIGHED 

508 HVAD KAN MAN BRUGE 

HYPNOSE TIL I DAGLIG ALMEN 

PRAKSIS – OG HVAD ER DER 

EVIDENS FOR? 

509 SØVNFORSTYRRELSER I ALMEN 

PRAKSIS 

76 

76 

77 

77 

78 

510 T DATAFANGST 78 

511 T REJSEMEDICIN – GRUNDKURSUS 79 

512 T BLODTRYK, HJERTE-KAR- 

SYGDOMME OG EKG, STEP 2 

513 FUNKTIONELLE LIDELSER OG 

HELBREDSANGST 

79 

80 

514 STÆRKE OPIOIDER 80 

515 RYD VENTEVÆRELSET I EN FART 81 

516 DIABETISKE MIKROVASKULÆRE 

KOMPLIKATIONER – HVORFOR 

OPSTÅR DE, OG HVAD GØR VI 

VED DEM? 

517 T LÆR DIT IT-SYSTEM BEDRE AT 

KENDE (XMO) 

518 DEN KONFLIKTHÅNDTERENDE 

KLINIK 

81 

82 

82 

519 PAS PÅ DIT MAVEFEDT 83 

520 T WORK SMARTER, NOT HARDER – 

LEAN I PRAKSIS 

83 

FREDAG 18. NOVEMBER 2011 

7 3


FÅ STYR PÅ DINE GAMLE PATIENTER 


De ældre patienter er en voksende gruppe. Nogle har 

komplicerede problemer, som fylder meget både i 

almen praksis og i kommunerne. Med alderen kommer 

hyppigt en eller flere kroniske sygdomme, der kan 

udløse omfattende medicinsk behandling, som den 

praktiserende læge er ansvarlig for. De tungeste har 

oftest også en tæt kontakt til hjemmeplejen, men hvordan 

samarbejder vi bedst muligt? Ydelsen ’opsøgende 

hjemmebesøg (0121)’ anvendes sporadisk og usystematisk. 

Realistisk er der et ’forbedringspotentiale’ for 

denne gruppe. 

Deltag i en interaktiv workshop med cases vekslende 

med ’ekspertindlæg’. Fokus vil være på at finde gode 

ideer til at forbedre samarbejdet, som kan lette din 

dagligdag. 

Vi vil komme ind på følgende: 

7 4 


Nyt om aldring 

Samarbejde med hjemmeplejen 

Medicingennemgang – hvordan? 

Tilrettelæggelse og indhold i ’opsøgende hjemmebesøg 

(0121)’ 

Inddragelse af personale ved ’opsøgende hjemmebesøg 

(0121)’ 

Overblik over dine gamle patienter ved hjælp af 

datafangst. 

UNDERVISERE: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, DR. MED. 

MIKKEL VASS 

CENTERCHEF, SYGEPLEJERSKE, MPA 

KAREN KOFOED 

KURSUSLEDER: 


LARS RYTTER 

501 

PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER 


Vi mærker, at nogle patienter gør noget særligt ved 

os. Vi kommer ofte på overarbejde, når de søger os i 

klinikken. De har ofte problemer med relationer og med 

at fastholde uddannelse og arbejde. 

Kommunen beder os attestere eventuel sygdom. 

Kan vi det? Skal vi det? Er de syge? Hvem skal stille 

diagnosen personlighedsforstyrrelse? Hvad kan vi selv 

gøre for patienten? Hvem kan vi henvise til? Hvordan 

er prognosen? Hvad kan vi skrive til kommunens sagsbehandler? 

På kurset vil vi prøve at besvare disse spørgsmål. Du 

introduceres til de forskellige personlighedsforstyrrelser 

og de vigtigste differentialdiagnoser. Du får kendskab 

til behandlingen af personlighedsforstyrrelser. 

Form: Oplæg med tid til spørgsmål og debat. 

UNDERVISER: 

OVERLÆGE I PSYKIATRI 

CHARLOTTE FREUND 

KURSUSLEDER: 


KAJ SPARLE CHRISTENSEN 

502


FORØG DIT OVERSKUD – ØKONOMI MED 

HUMØR! 


Hvad udad tabes skal indad vindes. 

Dette er et kursus for både solo- og kompagniskabspraksis, 

der handler om, hvordan man kan øge produktivitet, 

effektivitet og overskud, samtidig med at man 

øger sin trivsel i hverdagen. 

Det er ikke en traditionel gennemgang af den nye 

overenskomst, men et kursus, der gennem eksempler 

fra dagligdagen påviser, hvordan man med forholdsvis 

enkle midler kan gøre det lidt bedre. Vi vil komme ind 

på både ledelse, management og simpel udgiftsstyring 

– og heller ikke personaleansættelse eller -anvendelse 

er os helligt! 

Samtidig handler det om, at hverken praksis eller livet 

er en pligt. Det må gerne være interessant, spændende 

og sjovt at drive praksis. Du skal forvente at blive inddraget 

i undervisningen. 

UNDERVISER: 


LARS GEHLERT JOHANSEN 

KURSUSLEDER: 



503 

SVIMMELHED I ALMEN PRAKSIS 


Hele verden drejer rundt, og kvalmen sidder måske 

tilmed langt oppe i halsen. Svimmelhed er hyppig og 

kan være rigtig ubehagelig for patienten, men hvad 

kan vi gøre? ’Det er nok virus på balancenerven, fru 

Jensen. Hjem og vent til det går over’. Hvordan laver vi 

god differentialdiagnostisk udredning, og hvornår skal 

bekymringens furer brede sig i vores pande? 

Måske er BPPV mere underdiagnostiseret end antaget. 

Hvordan stiller vi diagnosen, og kan vi selv behandle 

patienten optimalt i almen praksis? 

Sessionen vil gennemgå den aktuelle viden om 

svimmelhed ud fra en evidensbaseret otogen og 

neurologisk tilgang. De mest anvendelige tests og behandlingsmetoder, 

herunder Epleys manøvre, vil blive 

præsenteret sammen med forslag til den optimale og 

simple udredning af svimmelhed i almen praksis. 

Sessionen vil veksle mellem forelæsning og involvering 

af tilhørerne med forventning om spørgelyst og diskussion. 

UNDERVISERE: 

ALMENT PRAKTISERENDE NEUROLOG, DR. MED. 

JACOB GEDAY 

ALMENT PRAKTISERENDE ØNH-LÆGE 

MICHAEL LÜSCHER 

KURSUSLEDER: 


MORTEN STORGAARD RASK 


504 

7 5


IDRÆTSMEDICINSKE SKULDER- OG KNÆ- 

SKADER I PRAKSIS 


Dette kursus består af highligts fra Lægeforeningens 

ugekurser i ’Idrætsmedicin for over- og underekstremiteter’. 

Du kan bruge denne kursusdag som en 

appetizer eller som en lille genopfriskning! 

På dette kursus vil du få enkle screeningsmetoder, så 

du kan diagnosticere de mest almindelige knæ- og 

skulderskader, som vi ser i almen praksis. Du vil også 

få forslag til øvelser til behandling og forebyggelse af 

disse. 

Det vil primært blive et ’hands-on’-kursus, og kursisterne 

forventes at udvise stor deltageraktivitet med at 

indøve undersøgelsesteknikkerne på hinanden. 

UNDERVISERE: 

FYSIOTERAPEUT 

PETER RHEINLÆNDER 


HENRIK RØMER 

KURSUSLEDER: 


MARIANNE NEXMANN 

7 6 


505 

HUD-, ØJEN- OG ØNH-SYGDOMME 


Dette kursus sigter på at give praktiske håndgreb til 

diagnostisering og behandling af de i almen praksis 

hyppigst forekommende hudlidelser. Der vil desuden 

blive vejledt i, hvordan og hvor man hurtigt søger 

information på internettet. Ligeledes vil du få nogle 

brugbare, praktiske tips. En del af kurset vil være baseret 

på spørgsmål fra deltagerne, send derfor venligst 

senest den 16.10.11 spørgsmål til jorgen@solgaard.dk 

Inden for oftalmologien sker der en konstant udvikling 

med hensyn til behandling af øjensygdomme. Formålet 

med undervisningen er at opdatere den praktiserende 

læge inden for området oftalmologi, så han/hun er 

orienteret om de nye muligheder og tendenser, der 

aktuelt findes inden for både behandling og forståelse 

af almindeligt forekommende øjensygdomme. 

Otoskopiske fund i øregangen samt kronisk og akut 

øregangseksem 

Behandling af akut otit, de nye rekommandationer. 

Drænbehandling, livskvalitet for patient og familie 

Tonsillitis af akut otit, de nye rekommandationer. 

Drænbehandling, livskvalitet for patient og familie 

Den hæse patient, knude på halsen, cancerpakken 

i ØNH. 

UNDERVISERE: 

PRAKTISERENDE DERMATOLOG, DR. MED. 

ANNE METTE OXHOLM 


JØRGEN EBBE VILLUMSEN 

SPECIALLÆGE, LEKTOR 

ULF SCHØNSTED-MADSEN 

KURSUSLEDER: 


JØRGEN SOLGAARD 

506


FRA FOREBYGGELSE OG MISBRUG 

– TIL PERSONLIGHED OG AFHÆNGIGHED 


I både forebyggelse og behandling kan personlighedsmønstre 

guide samarbejdet. 

Patienter med misbrugsadfærd kan være vanskelige at 

samarbejde med. I en stor del af tilfældene handler det 

om, at patienten har et vanskeligt personlighedsmønster/en 

personlighedsforstyrrelse, og at lægen måske 

mangler en relevant kontaktstrategi i forhold hertil. 

I forebyggelsesarbejdet er der emner, der traditionelt 

rubriceres under ’livsstil’, som snarere er afhængighed. 

Tobaksrygning er et oplagt eksempel, men også anden 

usund adfærd kan have misbrugskarakteristika. 

Når man fokuserer på patientens personlighed, kan 

kontakten mellem læge og patient tilpasses efter 

enkle strategiske anvisninger på basis af almen psykoterapeutisk 

erfaring. Dermed etableres en ledetråd 

for lægens samarbejde med patienten på en måde, så 

både patient og læge bedre kan undgå ellers oplagte 

faldgruber. Modellen kan også bruges på andre ’vanskelige’ 

patienter. 

Der vil blive arbejdet med cases fra dagligdagen og 

med øvelser. 

UNDERVISERE: 

CAND. PSYCH., PH.D. 

PER NIELSEN 


SENIORFORSKER 

ANDERS BEICH 

KURSUSLEDER: 


SENIORFORSKER 

ANDERS BEICH 

507 

HVAD KAN MAN BRUGE HYPNOSE TIL I 

DAGLIG ALMEN PRAKSIS – OG HVAD ER DER 

EVIDENS FOR? 


På kurset vil vi afmystificere hypnose. Vi belyser brugen 

af hypnose i daglig klinisk arbejde. Undervisningen 

veksler mellem oplæg, kliniske demonstrationer og 

videodemonstrationer. Deltagerne vil få mulighed for 

at opleve trancetilstand. Den videnskabelige baggrund 

vil blive gennemgået. 

De seneste års landvindinger inden for hjerneforskning 

har vist en dybere forståelse for, hvad der foregår i 

hjernen under den hypnotiske trancetilstand. Forskning 

har givet evidens for effekt af hypnoterapi på hyppigt 

forekommende problemer i almen praksis. Således 

er der fundet større effekt ved brug af kognitiv terapi 

sammen med hypnoterapi ved depression end med 

kognitiv terapi alene. Metaanalyse har vist tilsvarende 

resultat med hensyn til angsttilstande. Desuden har 

hypnose vist sig effektiv ved behandling af både akutte 

og kroniske smerter. Hypnose er meget brugbar ved 

patienter med lavt selvværd og ved stresstilstande. 

Kurset vil fokusere på: 

Hypnoterapi 

Angst 

Smerter 

Depression 

Evidens. 

UNDERVISERE: 


PER NILSSON 

TANDLÆGE, PH.D. 

RANDI ABRAHAMSEN 

KURSUSLEDER: 


PEDER OLESGAARD 


508 

7 7


SØVNFORSTYRRELSER I ALMEN PRAKSIS 


Søvnforstyrrelser så som indsovningsbesvær, narkolepsi, 

søvnapnø og urolig søvn er hyppigt forekommende 

i befolkningen. En stor del af problemerne kan 

håndteres i almen praksis, men nogle skal viderehenvises 

til søvnlaboratorium. Patienten kan være meget 

bevidst om problemets natur, men kan også blot klage 

over træthed, koncentrationsbesvær, nedsat fysisk og 

psykisk funktionsevne eller have øget fravær i arbejdsmæssige 

og sociale sammenhænge. 

For lidt søvn eller for dårlig søvnkvalitet synes at disponere 

til: 

7 8 


Iskæmisk hjertesygdom 

Psykiske lidelser som angst, depression og stofmisbrug 

Børn og unge, der sover for lidt, synes at have højere 

forekomst af psykiatriske symptomer samt insulinresistens, 

fedme og højt blodtryk. 

Vi sætter fokus på den praktiske håndtering af disse 

forstyrrelser og sygdomme, og diskuterer normalsøvn 

hos børn, voksne og gamle. Med udgangspunkt i cases 

med og uden video diskuteres: Sygehistorier, diagnostik, 

differentialdiagnoser og håndtering/behandling. 

Der opfordres til aktiv deltagelse. Spørgsmål og debat 

undervejs. 

UNDERVISER: 

PROFESSOR, OVERLÆGE, DR. MED. 

POUL JENNUM 

KURSUSLEDER: 


MARIUS ANDERSEN 

509 

DATAFANGST 


Kurset henvender sig til jer, der er i gang med eller lige 

opstartet datafangst. Medbring klinikkens professionelle 

digitale signatur på en USB-pen. Det vil herefter 

være muligt at se på jeres egne data. Hvis I ikke er på 

datafangst, kan I se på demodata og kvalitetsudvikle 

på dem. 

Indhold: 

Hvordan virker datafangst? 

Sikkerhed og support! 

Hvordan ser I på jeres kvalitetsrapporter? 

Hvordan omsætter I kvalitetsrapporten til kvalitetsudvikling? 

Hvem gør hvad fremadrettet i kvalitetsudviklingen? 

Kurset giver praksis muligheder for at integrere kvalitetsudvikling 

i det daglige praksisarbejde, så både 

læge og praksispersonale fremover har muligheder for 

at få en mere spændende hverdag, i sidste instans til 

gavn for patienterne. 

30 deltagere 

UNDERVISERE: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, KONSULENT I 

DAK-E 

BERIT LASSEN 


ALLAN GRAVESEN 

510 

KURSUSLEDER: 

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, CHEF FOR DAK-E 

HENRIK SCHROLL


REJSEMEDICIN – GRUNDKURSUS 


På dette kursus vil vi styrke deltagernes viden om 

rejsemedicinske problemstillinger, herunder relevante 

vaccinationer og brugen af disse. 

Vi tager udgangspunkt i de hyppigst forekommende 

problemstillinger. 

På kurset gennemgår vi: 

’Den rejsemedicinske konsultation’ 

De hyppigste sygdomme ved forhold til rejser: hepatitis, 

difteritis, tetanus, gul feber og malaria 

Vacciner og medicin anvendt til forebyggelse af 

rejserelaterede sygdomme 

Hvor man søger relevant og opdateret information. 

’At rejse er at leve’. Et citat, der er blevet meget relevant 

for mange og medfører, at der er flere og flere i 

almen praksis, der henvender sig med spørgsmål om 

rejsemedicin. 

Ved deltagelse i dette kursus bliver du i stand til at give 

en kyndig rejsemedicinsk vejledning og gøre rejsen så 

tryg som mulig for patienten, hvad sygdom angår. 

Form: Oplæg vekslende med cases og spørgsmål. 

40 deltagere 

UNDERVISER: 


BO GERDES 

KURSUSLEDER: 


JANNE WULFF CHRISTENSEN 

511 

BLODTRYK, HJERTE-KAR-SYGDOMME OG 

EKG, STEP 2 


Her får du mulighed for at lære den korrekte måde 

at tage blodtryk på og lære, hvad man kan se på en 

EKG-optagelse. 

I Danmark har 150.000-200.000 personer en hjertekar-sygdom 

– en tredjedel dør af sygdommen. Det 

har afgørende betydning, at patienten får den rigtige 

diagnose så tidligt i forløbet som muligt. Vi har en 

vigtig rolle som konsultationssygeplejersker! Vi kan 

være med til at finde, rådgive og hjælpe den hjertesyge 

patient. Men det kan vi kun, hvis vi har styr på teorien! 

På dette kursus vil de to undervisere hjælpe os med 

at blive endnu bedre til at tage et korrekt blodtryk. 

Vi ser, hvor faldgrupperne i en EKG-optagelse er. Vi 

lærer at genkende de mest almindelige afvigelser på 

hjertediagrammet. 

Vi skal også lære, hvad det vil sige at have en iskæmisk 

hjertesygdom og hvilken behandling, patienten skal 

have. 

Der vil være forskellige cases undervejs og mulighed 

for at stille spørgsmål. 

34 deltagere 

UNDERVISERE: 

OVERLÆGER 

ADRIAN PIETERSEN 

JESPER MEHLSEN 


KURSUSLEDER: 


DORTHE FROMBERG 

512 

7 9


FUNKTIONELLE LIDELSER OG HELBREDS- 

ANGST 


På kurset formidles den nyeste viden om medicinsk 

uforklarede symptomer, funktionelle lidelser og helbredsangst. 

Undervisningen vil veksle mellem formidlende 

oplæg, debat med kursisterne, gennemgang af 

cases og korte færdighedsøvelser. 

På kurset vil vi arbejde med følgende spørgsmål: 

8 0 


Hvad er funktionelle lidelser og helbredsangst? 

Hvornår skal man være opmærksom på disse tilstande, 

og hvilke faktorer bidrager til udviklingen? 

Hvordan stilles og formidles diagnosen? Et indblik i 

nye diagnostiske kriterier, og hvordan de anvendes 

i praksis 

Hvad kan almen praksis gøre for patienter med 

funktionelle lidelser? 

Underviserne er i front både i Danmark og internationalt 

i udvikling af nye diagnoser og behandlingstiltag 

inden for feltet. Kursuslederen står i øvrigt i spidsen for 

en ny DSAM-vejledning om funktionelle lidelser, som 

ventes udgivet primo 2012. 

UNDERVISER: 

OVERLÆGE I PSYKIATRI 

EMMA REHFELDT 

KURSUSLEDER: 


SENIORFORSKER, PH.D. 

MARIANNE ROSENDAL 

513 

STÆRKE OPIOIDER 


Ved stærke smerter med behov for opioidbehandling 

er det vigtigt at vælge de rette lægemidler og kende 

begrænsningerne i medikamentel smertebehandling. 

Men det er også vigtigt at kende principper for ændring 

af opioidregimer. 

Valg af opioid 

Valg af administrationsform 

Forslag til dosisberegning ved opioidskift, herunder 

mellem forskellige administrationsformer 

Den Nationale Rekommandationsliste. 

UNDERVISERE: 

SPECIALLÆGE I KLINISK FARMAKOLOGI, PH.D. 

STEFFEN THIRSTRUP 

SPECIALLÆGE, PH.D. 

MICHAEL KAMP-JENSEN 

FARMACEUT 

DORTE GLINTBORG, IRF 

KURSUSLEDER: 

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, DR. MED. 

BJØRN KRØLNER 

514


RYD VENTEVÆRELSET I EN FART 


Hvordan bærer man sig ad med – i en presset situation 

– at handle rationelt og hensigtsmæssigt? Når venteværelset 

er fuldt af mennesker, kunne man selvfølgelig 

forsøge sig med sætningen ’Det brænder’, men det er 

der hverken mange point eller penge i, og man bliver 

hurtigt gennemskuet. 

Med glimt i øjet og humor handler kurset om: 

At organisere sig smart 

At forenkle procedurer 

At uddelegere arbejdet. 

Kurset vil kun til dels være evidensbaseret, men vil 

dog sporadisk medtage moderne undersøgelser, der 

dokumenterer visse af påstandene. 

UNDERVISER: 



KURSUSLEDER: 



515 

DIABETISKE MIKROVASKULÆRE KOMPLIKA- 

TIONER – HVORFOR OPSTÅR DE, OG HVAD 

GØR VI VED DEM? 


Efterhånden som den kardiovaskulære behandling af 

diabetes er blevet bedre, lever personer med diabetes 

længere. Da diabetiske mikrovaskulære komplikationer 

er associeret til varigheden af diabetes, tyder det på, at 

der vil blive relativt flere personer med diabetes, som 

fremover vil blive generet af retinopati, nefropati og/ 

eller neuropati. 

Men ætiologien er ikke kongruerende med kardiovaskulære 

sygdomme. 

Hvorfor opstår disse komplikationer? 

Kan de forebygges? 

Hvad gør vi, når komplikationerne først er til stede? 

Eksperter i øjne, nyrer og nerver giver deres bud. 

UNDERVISERE: 


TOKE BEK 

LÆGE, FORSKER 

FREDERIK PERSSON 

KURSUSLEDER: 


MORTEN CHARLES 


516 

8 1


LÆR DIT IT-SYSTEM BEDRE AT KENDE 

ANVENDT SYSTEM: XMO 


Kurset er fortrinsvis for læger og praksispersonale, 

som i forvejen bruger lægesystemet XMO. Kolleger, 

der overvejer konvertering til XMO, er meget velkomne 

sammen med deres praksispersonale! 

Vi tager en rundfart i XMO og kommer også ud i 

’hjørnerne’. Morten Eriksen fra systemhuset (CGM) 

er guide og svarer på spørgsmål. Overbliksjournal, 

KOL- og DM-journal, lab-kort samt statistikmodulet er 

eksempler på emner, der vil blive gennemgået. 

Thomas Rasmussen vil supplere Morten Eriksen som 

daglig XMO-bruger og desuden gennemgå Fælles Medicin 

Kort (FMK) bl.a. med en ’live-demonstration’ med 

autentiske praksisdata og demonstrere fmk-online.dk 

Vi tager udgangspunkt i dine spørgsmål til XMO. Du 

må meget gerne inden kurset sende spørgsmål til kursuslederen 

på tr@paradis.dk, så vil det blive taget op. 

Form: Interaktiv undervisning med høj grad af handson 

for dig og dit klinikpersonale. 

30 deltagere 

UNDERVISERE: 

KONSULENT FOR DIT LÆGESYSTEM 

MORTEN ERIKSEN 


THOMAS RASMUSSEN 

KURSUSLEDER: 


THOMAS RASMUSSEN 

8 2 

FÆLLESKURSUS PERSONALEKURSUS 

517 

DEN KONFLIKTHÅNDTERENDE KLINIK 


Hvordan kan man få et arbejdsmiljø, der kan rumme og 

håndtere konflikter? 

Vil du lære noget om, hvad der sker i en konflikt? 

Vil du lære noget om dine egne konfliktmønstre? 

Vil du lære noget om, hvordan du håndterer en 

konflikt? 

Vil du være med til at kunne skabe en konflikthåndterende 

arbejdsplads? 

Med udgangspunkt i nogle af hverdagens konfliktsituationer 

fører vi dig igennem de mest basale redskaber 

til at løse konflikter. Lær om konflikttyper, hvorfor 

konflikter eskalerer, og hvordan sproget kan bruges til 

konfliktafspænding. 

UNDERVISERE: 

TEATERPRODUCENT, UNDERVISER I 

KONFLIKTLØSNING 

PETER LØGSTRUP JENSEN 

LÆGE 

NATALIA NIELSEN 

KURSUSLEDER: 


LONE PEDERSEN 

518

PERSONALEKURSUS SEKRETÆRKURSUS 

PAS PÅ DIT MAVEFEDT 


Topmave, bodegavom, bildæk, hoftecreme og håndtag 

er alle malende beskrivelser af den forkætrede overvægt. 

Æble- eller pærefacon kan vel være et fedt? 

En sag er at se sig i spejlet, en anden sag er, hvad sker 

der med helbredet, når taljemålet bliver for stort? 

Er det overhovedet muligt at få patienterne til at ændre 

facon fra æble til pære – eller til pandekage? 

Kom og lær om: 

Årsager til fedt på maven 

Principper for målrettet fjernelse af fedt på maven 

Forslag til konkrete ændringer i kost og livsstil 

Forslag til bevarelse af den gode livsstil. 

UNDERVISERE: 

CAND. SCIENT. I HUMAN ERNÆRING 

PER BRÆNDGAARD 


JULIE ROSSEL 

KURSUSLEDER: 


JULIE ROSSEL 

519 

WORK SMARTER, NOT HARDER – LEAN I 

PRAKSIS 


Bliv bekendt med hovedtrækkene og begreberne inden 

for LEAN. Se hvordan du kan ændre små ting i din 

hverdag, så arbejdsgangene bliver optimerede. Du får 

ligeledes mulighed for at høre, hvordan man har gjort 

i andre klinikker, som har erfaring med at arbejde med 

LEAN-tankegangen. Du vil til sidst få mulighed for at 

tænke i en enkelt case, som kan tages direkte med 

hjem i din praksis. 

50 deltagere 


UNDERVISER: 




KURSUSLEDER: 




520 

8 3

LÆGETORV 

PLACERING: 

MIDT I UDSTILLINGSOMRÅDET 

TRÆF, TALERE OG KAFFE 

På Lægetorvet kan du på SPEAKERS’ CORNER hver 

dag høre om et aktuelt emne. Et medlem fra PLO’s eller 

DSAM’s bestyrelse vil i frokostpausen holde et kort 

indlæg, og alle er velkomne til at kommentere og stille 

spørgsmål bagefter. 

Det er også på Lægetorvet, at du kan foretage din 

elektroniske efteruddannelsesregistrering – og få 

kvalificeret assistance, hvis du har brug for det. Samtidig 

med din registrering ansøger du om refusion fra 

Efteruddannelsesfonden – det sker helt automatisk. 

Mandag og torsdag kan du træffe Lægeforeningens 

socialrådgiver, som kan besvare spørgsmål om fx langvarig 

sygdom, fleksjob, orlovsordninger i forbindelse 

med sygdom hos nære pårørende – og meget andet. 

Der er god plads på Lægetorvet til alle, også til dig, 

der er yngre læge. Kom og få en kop kaffe og dyrk dit 

netværk. 

8 4 

PLO 

Kom og få en snak med PLO’s bestyrelsesmedlemmer. 

Hver dag vil der i frokostpausen være mindst 

en af bestyrelsens medlemmer tilstede, som du kan 

henvende dig til med spørgsmål eller kommentarer. 

Også personale fra PLO’s sekretariat kan du møde. 

Fortæl hvad du måske savner i PLO, eller hvad der kan 

gøres anderledes og bedre. Måske har du forslag til 

hjemmesiden eller ideer til nye initiativer i PLO. 

PLA 

Mød din arbejdsgiverforening, og få en snak med PLA’s 

advokater om netop dine spørgsmål og problemer. 

Hver dag i frokostpausen vil du kunne træffe en jurist 

fra PLA. 

DSAM 

Mød dit videnskabelige selskab og hør, hvad selskabet 

kan tilbyde dig. Stil spørgsmål til nogle af vores mange 

ildsjæle, der arbejder med selskabets aktiviteter. Fortæl 

os, om der er noget, vi kan gøre bedre, kom med 

gode ideer og giv os feedback på vores hjemmeside 

dsam.dk. 

FYAM 

Forum for Yngre Almen Medicinere har et stærkt netværk. 

Mød aktive FYAM’ere og hør, hvad netværket 

kan tilbyde dig. Få en rundtur på FYAM’s hjemmeside, 

fyam.dsam.dk, stil spørgsmål til en af vores mange 

ildsjæle, eller giv os gode ideer til at gøre det endnu 

bedre.

LÆGETORV 

DAK-E – DANSK ALMEN- 

MEDICINSK KVALITETSENHED 

Kom og mød praktiserende læger, som bruger datafangst 

og ICPC-kodning i dagligdagen og hør, hvordan 

det understøtter en god organisering. 

DAK-E har nu eksisteret i fem år og har i dag som 

hovedindsatsområde at vedligeholde og udvikle 

datafangst samt implementere dette hos alle landets 

praktiserende læger – vedtaget i overenskomsten 

mellem PLO og RLTN i starten af 2011. Datafangst er 

et softwareprodukt, der passivt opsamler data om 

patientbehandling. De opsamlede data bruges til kvalitetsudvikling 

og forskning. Herudover står DAK-E for 

videreudviklingen af patientspørgeskemaet (DAK-E/ 

Patientevaluering). 

På DAK-E’s stand kan du se: 

Hvordan tilbagemeldingen fra datafangst fungerer 

Hvordan du hurtigt i den kliniske situation via ICPCdiagnosen 

får de oplysninger, du har brug for i din 

journal samt finder yderligere klinisk relevante informationer 

fra sundhed.dk, Lægehåndbogen m.m. 

Hvordan E-læringsprogrammet om ICPC-kodning 

fungerer – hvordan vil du selv kode? 

Videreudviklingen af DAK-E/Patientevaluering. 

UGESKRIFT FOR LÆGER 

Udkommer nu hele tiden med forskning, nyheder og 

debat på mange forskellige platforme: 

Ugeskriftet.dk – med bl.a. blogs og webtv 

Ugeskrift for Læger – som elektronisk blad 

Ugeskriftet på Twitter og Facebook 

Ugeskriftets nyhedsbreve 

Ugeskrift for Læger – på print. 

Besøg os på Lægetorvet og lad os høre din mening. 

Vi glæder os til at se dig! 

MÅNEDSSKRIFT FOR 

ALMEN PRAKSIS 

Med et oplag på 6.000 eksemplarer udgør Månedsskriftet 

en væsentlig del af de praktiserende lægers 

efteruddannelsesstof. Redaktionen arbejder til stadighed 

på at tilpasse bladet til målgruppens hverdag, så 

læseren får relevant, bred information og efteruddannelse 

ved at abonnere på Månedsskriftet. Som et led 

i denne udvikling udkommer Månedsskrift for Almen 

Praksis nu som elektronisk magasin til Ipad m.m. 

På Månedsskriftets stand kan du i år: 

Prøve Månedsskriftets nye elektroniske version på Ipad 

Bestille abonnement på Månedsskriftet & MediBOX 

Få demonstreret MediBOX 

Møde en repræsentant fra redaktionen i frokostpausen. 

Redaktionen på Månedsskriftet består af praktiserende 

læger Frede Olesen (ansv.), Bjørn Krølner, 

Benny Ehrenreich og Lotte Hvas (ansv. for mpl.dk) 

Møde annoncechef Gitte Broholm, hvis du vil kende 

dine muligheder som kunde 

Købe Månedsskriftets særtryk. 

8 5

FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER 

PLACERING: 

VÆRKSTEDERNE ER PLACERET MIDT I UD- 

STILLINGSOMRÅDET SAMMEN MED LÆGE- 

TORVET. 

ÅBNINGSTIDER: 

MANDAG: KL. 10.30 – 16.30 

TIRSDAG/ONSDAG/ 

TORSDAG: KL. 10.00 – 16.00 

FREDAG: KL. 10.00 – 15.00 

AKUTVÆRKSTED 

V/LARS GEHLERT JOHANSEN 

ALLE DAGE 

Blå blink og udrykningshorn – det akutte arbejde i 

almen praksis. 

Der er megen fokus på det akutte arbejde i almen 

praksis – også på færdighedsværkstedet. Der vil være 

indlagt begivenheder, der kan illustrere, hvad vi gør, 

og hvem der hjælper os, når patienterne falder om, 

får hjertestop eller holder op med at trække vejret. Vi 

vil gennem arrangerede akutte begivenheder vise dig, 

hvor meget du kan bidrage med, og hjælpe dig med at 

prioritere, hvad du skal gøre i din egen praksis. 

Når du ser det blå blink eller hører udrykningshornet, 

så kig hen på akutværkstedet! 

Trænede undervisere vil på yderst livagtige dukker 

give instruktion i, hvorledes du tackler akutte tilstande 

som hjertestop, akut koronart syndrom, akutte respirationsproblemer 

mv. Du kan også få demonstreret, 

hvorledes en akutbil, som rykker ud til disse patienter, 

er indrettet. På akutværkstedet vil der være både en 

paramediciner og en akutlæge samt trænede undervisere 

i akutmedicin. 

GYNÆKOLOGIVÆRKSTED 

V/KIRSTEN KRISTENSEN 

TIRSDAG, ONSDAG OG TORSDAG 

Her kan du på en dukke lære at oplægge spiraler og 

lægge en gestagenstav. Endvidere kan du få demonstreret, 

hvorledes du med simpelt og enkelt udstyr 

8 6 

kan foretage en endometriesugebiopsi. Samtidig kan 

du drøfte, hvornår det kan være indiceret at gøre det. 

Værkstedet er bemandet med forfatterne til DSAM’s 

blødningsvejledning, og du kan også få en drøftelse af 

behandlingen af de hyppigste blødningsforstyrrelser. 

BLOKADEVÆRKSTED 

V/METTE BITSCH-CHRISTENSEN 

ONSDAG, TORSDAG OG FREDAG 

På injektionsdukker kan du lære at anlægge de i klinikken 

hyppigst anvendte blokader korrekt. Dukkerne 

lyser ganske enkelt, når blokaden injiceres det rigtige 

sted. Kom og få en lektion i diagnosticering og blokadebehandling 

af en række lidelser i skulderled, håndled 

og hånd, som ses hyppigt i almen praksis. 

MIKROSKOPIVÆRKSTED 

V/MARIANNE BØGILD 

TIRSDAG FRA KL. 14, ONSDAG OG TORSDAG 

Her kan du efter endt mikroskopikursus tirsdag formiddag 

fortsætte med at øve dig på færdighedsværkstedet. 

Eller du kan blot dukke op og få et lynkursus, fx i 

at stille diagnosen urinvejsinfektion hurtigt og sikkert 

og genkende de hyppigste bakterier, som ses ved 

urinvejsinfektioner. 

SPIROMETRIVÆRKSTED 

V/SØREN WAUVERT BRORSON 

FREDAG 

Her kan du møde en af forfatterne til KOL-vejledningen, 

som kan demonstrere, hvordan en spirometrisk test 

udføres. Du kan få undervisning i, hvordan resultatet 

fortolkes og få en drøftelse af, hvor hyppigt lungefunktionsundersøgelsen 

skal foretages, og hvorledes fx 

KOL–patienter skal følges i almen praksis.


PERSONALEVÆRKSTEDER 

DIABETESVÆRKSTED 

V/HEIDI DYRBERG 

MANDAG, ONSDAG OG TORSDAG 

Ideer (baseret på DSAM’s vejledning) til Diabeteskontrollen, 

fraser, fodkontrol m.m. 

KOLVÆRKSTED 

V/LONE PEDERSEN 

TIRSDAG OG TORSDAG 

Ideer (baseret på DSAM’s vejledning) til KOL-kontrollen, 

forståelse af fletcherkurven, instruktion i spirometri 

m.m. 

DET LILLE WEB-VÆRKSTED 

V/NINA LAKNER 

TIRSDAG FORMIDDAG, ONSDAG EFTERMID- 

DAG OG FREDAG 

Små kvikke computerklik fører dig til stor viden. 

Hvordan finder og klikker man sig rundt i fx DSAM’s 

vejledninger, MediBOX, Medicinkombination.dk, DAK- 

E og sentinel datafangst? 

EKSTRA 

FREDAG 

Rygestopvejledninger og rejsemedicinske hjemmesider. 

Se også oversigt over værksteder bagerst i kataloget. 

IONS 

Kalk 500 mg og 

25 µg D 3-vitamin 

NYHED 

10 µg 25 µg 

35 µg 

Fås KUN på 

apoteket 

25 µg D 3 -vitamin pr. tablet 

er den mest solgte dosis 

500 mg kalk er den 

optimale dosis pr. tablet 

Findes også med hhv. 

10 µg og 35 µg D 3-vitamin 

Kilden i Multi-tabs® kalk 

er calciumcarbonat 

Multi-tabs® Kalk 

- for sunde knogler 

BESTIL GRATIS 

produkt, anbefalingsblok eller brochure: 

Tlf: +45 39692111, fax: +45 39585641, vita@ferrosan.com 

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost • www.multi-tabs.dk 

14948 MT Kalk annonce Ugeskrift for Læger 77x219 mm.indd 1 19/05/11 8 7 15.09

ONSDAGSFILM 

KL. 17.00 

LÆGEDAGE BYDER PÅ 

ET GLAS VIN OG EN SANDWICH 

Vi mødes i foyer’en ved trappen til auditorierne. Her vil 

I få et glas vin, øl eller vand samt en enkelt sandwich 

til at stille den værste sult. 

Emil Balsgaard vil underholde på flygelet – New 

Orleans blues og jazz classics. 


LÆGEDAGE VISER FILMEN 

’THE KIDS ARE ALL RIGHT’ 

Det er en tradition at vise en film under Lægedage, 

gerne en film som på den ene eller anden måde har 

en relation til lægeverden. I år vil vi vise ’The Kids are 

all right’. 

Filmen handler om Nic og Jules, som lever i et lesbisk 

forhold med deres to teenagebørn. Nic er læge, og 

Jules forsøger at starte sin egen virksomhed som 

havearkitekt. Alt ånder fred og idyl, indtil den ældste 

datter fylder 18 år og opsøger børnenes biologiske 

far – de har den samme sæddonor. Og hvilken donor! 

Filmen er et anderledes og meget humoristisk kærlighedsdrama 

med Annette Bening og Julianne Moore 

som fremragende skuespillere som det lesbiske par. 

’The Kids are all right’ vandt to Golden Globes, for 

bedste film og for bedste kvindelige hovedrolle (Annette 

Bening). Julianne Moore var nomineret til bedste 

kvindelige hovedrolle. 

Filmen forevises i auditorium 11. Invitationen omfatter 

alle kursusdeltagere på Lægedage. Vel mødt! 

8 8

TORSDAGSBAR 


LÆGEDAGE BYDER OP TIL DANS 

I år lancerer vi et nyt tiltag på Lægedage: Torsdagsbar. 

Vi kan også kalde det gymnasiefest, eller hvad med 

dansant? Dans bliver der nemlig lagt op til. 

Der vil efter endte kurser blive serveret vin, øl og vand 

og et let traktement – og en af Danmarks bedste DJ’s, 

Torben Pop, vil fylde foyer’en med dansevenlig musik. 

Tilmeld dig torsdag den 17. november og vær med til 

at gøre den sidste aften på Lægedage både hyggelig 

og festlig. 

8 9

MENUPLAN 

MANDAG 

Rejecocktail med friske grønlandske rejer 

Lyssej bagt med citron og peberfrugter 

Couscous-salat 

Dagens friske salat serveret med vinaigrette 

Pasta penne med alt godt fra havet 

Steak med bløde løg, champignoner og skysauce 

Små saltbagte kartofler 

Kalkun med sur-sød sauce 

Tærte med broccoli 

Frugtcocktail 

Frisk brød og økologisk smør 

Dagens kagebord 

9 0 

FROKOSTMENUER 

Bella Centers restauranter gør i år plads for ’Future Old School’. Her vil der blive serveret gamle klassikere som fx 

stegt flæsk med persillesovs, tarteletter og rejecocktail – alle retter tvistet på en måde, så de følger tidens trend. Der 

bruges fortrinsvis nordiske, bæredygtige råvarer, og der sættes en ære i, at alt smager som i de gode gamle dage. 

I kan vælge mellem 1 øl eller 1 vand, og der står isvand på bordene. Velbekomme. 

TIRSDAG 

Udvalg af mini-smørrebrød fx: 

– Roastbeef 

– Æg og rejer 

– Laks 

Lun fiskefilet med citron og hjemmerørt remoulade 

Lune frikadeller med rødkål 

Tarteletter med høns i asparges 

Dagens sprøde salat 

Frugtcocktail 



ONSDAG 

Gazpacho anrettet med blegselleri 

Lakseroulade anrettet med røget laks 

Serranoskinke serveret med spansk garniture 

Pastasalat i glas 

Dagens friske salat serveret med vinaigrette 

Braiseret nakkefilet med glaserede urter og sauce 

Kartofler med krydderurter 

Udvalg af sprøde asiatiske specialiteter 

Kartoffelsuppe med sprøde croutons 

Tærte med svampe 

Frugtcocktail 


Dagens kagebord

MENUPLAN 

TORSDAG 

Fingersandwich med laks og skaldyrssalat 

Tyrkiske salater 

Torsk bagt med tomater 

Linsesalat med olivenolie og frisk paprika 

Dagens friske salat med vinaigrette 

Kyllingebryst med ratatouille 

Stegt flæsk med persillesovs og kartofler 

Yakitori spyd 

Tarte provençale 

Frugtcocktail 



FREDAG 

Fyldt torskerulle anrettet i krydderurtesauce 

Skaldyrscocktail med sprøde spirer 

Pastrami med hjemmerørt peberrodscreme og pickles 

Salat med kikærter 

Dagens friske salat med vinaigrette 

Paprikakoteletter 

Ristede kartofler 

Orientalsk kylling med abrikoser 

Små bagte fristelser 

Tærte med porrer 

Frugtcocktail 



9 1

PRAKTISKE OPLYSNINGER 

9 2 

STED 

Lægedage afholdes i Bella Center, 

Center Boulevard 5, 2300 København S 

Telefon: 32 52 88 11 

bc@bellacenter.dk – bellacenter.dk 

TILMELDING TIL LÆGEDAGE 

Tilmelding til Lægedage 2011 kan du bedst foretage 

på laegedage.dk, hvor du fx kan se, om et tilmeldingskursus 

er ledigt. Hvis du ikke har adgang til nettet, 

kan du benytte tilmeldingsblanketten, som findes som 

løsblad bag på adressesiden. Du kan endvidere kontakte 

Lægedages sekretariat, der varetager booking, 

enten pr. e-mail: booking.plo@dadl.dk eller pr. telefon: 

35 44 84 70. 

Ved brug af tilmeldingsblanket skal der indsendes 

én blanket for hver tilmeldt person. Ved tilmelding af 

praksispersonale bedes af hensyn til registreringen tillige 

oplyst arbejdsgivers medlems- eller cpr-nr., navn 

samt mailadresse. 

Der vil igen i år være adgang til de fleste kurser uden 

specifik tilmelding på forhånd. Nogle kurser vil af hensyn 

til undervisningsformen, it-udstyr eller lokalernes 

størrelse imidlertid kræve tilmelding. Af programmet 

fremgår hvilke kurser, der kræver specifik tilmelding. 

Disse vil være angivet med betegnelsen T (fx 105 T). 

Deltagelse i mandagens, onsdagens og torsdagens 

aftenarrangement er inkluderet i kursusprisen for de 

pågældende dage. 

Du vil inden kongressen få tilsendt badge(s) til de 

enkelte kursusdage. Badge er dit adgangstegn til 

deltagelse i Lægedage og ligeledes dit bevis på ret til 

frokost og garderobe. Du bedes venligst medbringe 

dette – et badge for hver dag – og bære det synligt 

hele dagen.


KURSUSAFGIFT OG –BETALING 

Kursusafgift for læger og praksispersonale: 

Tilmelding til den 1. oktober: kr. 2.400,- pr. dag 

Tilmelding efter den 1. oktober: kr. 2.600,- pr. dag 

Kursusafgift for YL: 

Tilmelding til den 1. oktober: kr. 600,- pr. dag 

Tilmelding efter den 1. oktober: kr. 650,- pr. dag 

Kursusafgift for pensionerede* PLO’ere: 

Tilmelding til den 1. oktober: kr. 600,- pr. dag 

Tilmelding efter den 1. oktober: kr. 650,- pr. dag 

*Deltagelse kun på åbne kurser 

Kursusafgiften dækker deltagelse i kurser, kursusmateriale, 

frokost inkl. 1 øl/vand, kaffe i pauserne, 

garderobe, evt. aftenarrangement samt adgang til 

udstillingen. Se frokostmenuerne på side 90 og 91. 

Det er muligt at deltage kun en dag, flere eller alle dage. 

AFMELDING 

Eventuel afmelding skal ske skriftligt til Lægedages 

sekretariat (booking.plo@dadl.dk). Afmelding kan ske 

indtil den 1. oktober 2011 mod et gebyr på kr. 200. Ved 

afmelding efter den 1. oktober 2011 betales et gebyr på 

kr. 1.200. (Eventuelt fremsendt badge skal returneres). 

HOTELRESERVATION 

I forbindelse med Lægedage 2011 kan ICS tilbyde 

overnatning på 3- og 4-stjernede hoteller i København 

til fordelagtige priser. Oplysninger om hotellerne findes 

på laegedage.dk/hotel, hvor du også foretager reservation 

af hotelværelse. I år vil det for første gang være 

muligt at bo på det nye hotel Bella Sky, som ligger i 

forlængelse af Bella Center. 

Eventuel yderligere henvendelse vedrørende hotel 

bedes rettet til ICS International Conference Services 

a/s, P.O.Box 41, Strandvejen 169-171, 2900 Hellerup, 

telefon: 39 46 05 00, fax: 39 46 05 15 og e-mail: reservations@ics.dk 

9 3


ANKOMST TIL LÆGEDAGE 

BIL 

Der er motorvej lige til døren fra såvel Danmark som 

Sverige. Følg ’Lufthavnsmotorvejen’ med rutenr. E20. 

Afkørslen til Center Boulevard har nummer 19 med 

teksten ’Ørestad’ som hovedtekst og som undertekst 

’Bella Center’. 

Der er parkering ved Bella Center – afgift: kr. 20,- pr. 

time, dog max kr. 80,- pr. dag. Rudemærkat trækkes 

i de opstillede P-automater – både mønter, Dankort 

og kreditkort kan bruges. Mobiltelefon/Easy park/ 

Siemens Mobile Parking: Brugere tilmeldes med områdekode 

3533. 

TOG 

Alle regionaltog standser ved Ørestad Station, hvor der 

kan skiftes til Metro. Bella Center ligger endvidere kun 

10-15 minutters kørsel i taxi fra Hovedbanegården. Fra 

Hovedbanegården kan man desuden benytte buslinje 

30 – det tager 20-25 minutter til Bella Center. 

NB: Intercitytog standser IKKE ved Ørestad Station. 

METRO 

Metroens linie M1 kører fra Vanløse over Nørreport 

Station og Kgs. Nytorv til Vestamager. Metrostation 

Bella Center ligger ved Bella Centers indgang Øst. 

Rejsetiden er 11 minutter mellem Nørreport og Bella 

Center. Se evt. m.dk. 

Der bør påregnes en gåtur på ca. 10 min. fra Metrostation 

Bella Center til Bella Centers kongresindgang. 

9 4 

FLY 

Bella Center ligger ca. 10 minutters kørsel i taxi fra 

Københavns Lufthavn (ca. pris er kr. 200,-). Der går 

desuden regionaltog mellem lufthavnen og Ørestad 

Station. 

BUS 

Linje 30 kører mellem Vesterport Station (via Hovedbanegården) 

og Dragør med 20 minutters interval. Der 

er stoppested både ved Bella Center (Auditoriebygningen) 

og ved Bella Center Station (indgang Øst). 

Linie 4A kører fra Svanemøllen Station og retur. Der er 

stoppested både ved Bella Center (Auditoriebygningen) 

og ved Bella Center Station. 

REGISTRERING 

Der foretages ikke egentlig registrering ved ankomst til 

Bella Center. De tilsendte badges er adgangstegn for 

din deltagelse i Lægedage. Plastetui til montering af 

badge vil ligge fremme ved Lægedages skranke. 

Der vil naturligvis være mulighed for at melde sig til 

kurser på stedet, såfremt der er ledige pladser. Dette 

sker ved henvendelse i Lægedages skranke. 

KURSUSLOKALER 

En trykt folder med oversigt over kursuslokalernes 

placering ligger i Lægedages skranke, og der vil være 

tydelig skiltning med angivelse af, hvor de forskellige 

kurser afholdes.


UDSTILLING 

Alle kursusdeltagere har gratis adgang til udstillingen, 

hvor relevante firmaer, organisationer og patientforeninger 

er repræsenteret. Der er også mulighed for at 

se udstillingen, selv om du ikke deltager i Lægedage. 

Gæstekort uddeles af udstillerne eller kan rekvireres 

ved henvendelse til Bella Center, Christian Olrik på tlf.: 

32 47 21 25, e-mail: col@bellacenter.dk 

Udstillingen er åben mandag kl. 10.30-16.30, øvrige 

dage kl. 10.00–16.00, fredag dog kun til kl. 15.00. 

Kort til udstillingen giver ikke adgang til kursusdeltagelse. 

LÆGETORV 

Du kan hver dag på Lægetorvet træffe repræsentanter 

fra PLO, PLA, DSAM, FYAM, DAK-E, Ugeskrift for 

Læger og Månedsskrift for almen praksis. Læs mere 

herom på side 84. 


I tilknytning til Lægetorvet vil være et stort antal færdighedsværksteder, 

hvor du kan få undervisning og 

vejledning i forskellige teknikker og færdigheder. Læs 

herom på side 86. 

REFUSION FRA EFTERUDDANNELSESFONDEN 

Lægedage 2011 er godkendt af Efteruddannelsesfonden 

som tilskudsberettiget for læger, der praktiserer 

under Landsoverenskomsten eller under den færøske 

overenskomst. Endvidere er bloklæger i praksisamanuensisfase 

II og III samt uddannelsesamanuenser i 

’det gamle forløb’ tilskudsberettigede. 

PRAKTISERENDE LÆGER 

PLO og DSAM opfordrer alle til at registrere deres 

deltagelse i Lægedage enten via laeger.dk eller via 

laegedage.dk. Samtidig med din registrering kan du 

søge refusion – der bliver automatisk spurgt herom. 

På denne måde får du hurtigt tilskud til dine udgifter. 

Der er igen i år mulighed for at kunne foretage registrering 

under selve Lægedage i Bella Center – og med 

kvalificeret assistance, hvis du har brug for det. Registreringen 

kan ske på Lægetorvet i udstillingsområdet. 

BLOKLÆGER OG UDDANNELSES- 

AMANUENSER 

Tilskud kan søges ved at logge på laeger.dk (se under 

PLO – Efteruddannelse). Her kan du også finde 

detaljerede oplysninger om tilskuddets omfang og 

betingelser. 

GENERELT VEDRØRENDE TILSKUD 

TIL LÆGEDAGES KURSER 

Du kan få tilskud til max. fem kursusdage og i øvrigt 

efter Efteruddannelsesfondens regler. Godtgørelsesbeløbet 

for transport i forbindelse med deltagelse på 

Lægedage er max. kr. 2.000,- 

9 5


EVALUERING 

HJÆLP OS MED AT BLIVE BEDRE! 

Evalueringer spiller en vital rolle i udviklingen af Lægedages 

kurser, og derfor sætter vi stor pris på, at så 

mange som overhovedet muligt evaluerer Lægedage. 

GENEREL EVALUERING AF LÆGEDAGE 

I vil efter Lægedages afholdelse blive kontaktet pr. mail 

og anmodet om at udfylde et evalueringsskema. 

EVALUERING AF DE ENKELTE KURSER 

Evalueringsskemaer bliver uddelt i de pågældende 

kursuslokaler. Husk at aflevere dem ved slutningen 

af hvert enkelt kursus til kursuslederen eller i Lægedages 

skranke. 

9 6 

MØD DINE KOLLEGER I FOYEREN 

TIRSDAG, ONSDAG OG TORSDAG KL. 17.00 

Lægedage byder på et glas øl, vin eller vand i foyeren 

i Bella Center. Igen i år vil en pianist spille på det 

opstillede flygel, mens I deltagere kan mødes uformelt, 

få en snak sammen, udveksle synspunkter og 

ideer – eller bare hygge jer med hinanden. Onsdag 

og torsdag vil der være et særligt arrangement om 

aftenen, se side 88 og 89.

LÆGEDAGES ORGANISATION 

Lægedage er et fællesarrangement mellem PLO og DSAM, hvis bestyrelser har udpeget hver to medlemmer, som 

udgør styregruppen. Styregruppens primære opgave er at varetage den overordnede strategi og videreudvikling af 

Lægedage. Styregruppen bistås administrativt af en leder, og i uddannelsesfaglig henseende af en uddannelseskonsulent. 

PLO 

HENRIK DIBBERN, FORMAND FOR BESTYRELSEN 

PETER OREBO HANSEN, DIREKTØR 

STYREGRUPPEN FOR LÆGEDAGE 

VALGTE MEDLEMMER (LÆGER): 

FLEMMING SKOVSGAARD, PLO (FORMAND) 

TOVE HOLDGAARD HOLM, PLO 

LARS GEHLERT JOHANSEN, DSAM 

MARIUS ANDERSEN, DSAM 

DSAM 

ROAR MAAGAARD, FORMAND FOR BESTYRELSEN 

PETER TORSTEN SØRENSEN, DIREKTØR 

LEDELSE 

KIRSTEN TALBRO 

LARAIGNOU, 

LEDER 

KURSUSPLANLÆGNING 

JYTTE ROTHMANN 

JOHANSEN, LÆGE 

MICHALA EICH, 

KONSULTATIONSSYGE- 

PLEJERSKE 

PERNILLE 

SCHMIDT-ANDERSEN, 

KONGRESSEKRETÆR 

PERNILLE CARL NAUTA, 

KURSUSSEKRETÆR 

SUSIE CORNELIUSSEN, 

LEDENDE LÆGESEKRETÆR 

9 7

SPIROMETRIVÆRKSTED REJSEMEDICINSKE HJEMMESIDER 

BLOKADEVÆRKSTED RYGESTOP 

AKUTVÆRKSTED DET LILLE WEB-VÆRKSTED 


MIKROSKOPIVÆRKSTED 


GYNÆKOLOGIVÆRKSTED KOLVÆRKSTED 

AKUTVÆRKSTED DIABETESVÆRKSTED 


MIKROSKOPI VÆRKSTED 


GYNÆKOLOGIVÆRKSTED DET LILLE WEB-VÆRKSTED (KUN EFTERMIDDAG) 



MIKROSKOPIVÆRKSTED (FRA KL. 14) 

GYNÆKOLOGIVÆRKSTED DET LILLE WEB-VÆRKSTED (KUN FORMIDDAG) 

AKUTVÆRKSTED KOLVÆRKSTED 




VÆRKSTEDER PERSONALEVÆRKSTEDER 

LÆGEDAGE 2011 FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER 

= LÆGEKURSER 

= KLINIKKURSER 

= FÆLLESKURSER 

= PERSONALEKURSER 

= SYGEPLEJERSKEKURSER 

= SEKRETÆRKURSER 

MANDAG KL. 10.30-16.30 

TIRSDAG KL. 10.00-16.00 

ONSDAG KL. 10.00-16.00 

TORSDAG KL. 10.00-16.00 

FREDAG KL. 10.00-15.00 

T: TILMELDING NØDVENDIG 

Se forklaring side 10 

LÆGETORV MED FÆRDIGHEDS VÆRKSTED ER ÅBENT 

Læs mere side 86

KAFFEPAUSE CA. 10.30–11.00 

09.00-12.30 

201 

Hvis patienten 

kun vil have to 

præparater, 

hvilke skal du 

så vælge? 

09.00-12.30 

202 

Forebyggelse 

af hjerte-karsygdomme 

09.00-12.30 

203 

Træthed i 

almen praksis 

09.00-12.30 

204 T 

Klagesag - 

hvad så? 

09.00-17.00 

205 T 

Forebyggelse 

eller ej? - og 

andre store 

spørgsmål 

i den nye 

overenskomst 

09.00-17.00 

206 T 

Styrer du din 

praksis, eller 

styrer den dig? 

09.00-12.30 

207 

Fri os fra 

kost- og motionsmafiaen 

09.00-12.30 

208 

Samarbejdet i 

top! Styrk din 

viden om forløb 

med KOL 

og diabetes 

09.00-17.00 

209 

Mænd har 

også et 

underliv - om 

vandladningsbesvær 

og erektil 

dysfunktion 

09.00-12.30 

210 T 

Urinmikroskopi 

i almen praksis 

09.00-12.30 

211 T 

Søg - og du 

skal finde, nu! 

09.00-12.30 

212 

Syge børn - er 

det nu, eller 

kan det vente 

til i morgen? 

09.00-12.30 

213 

Sårbehandling 

i praksis 


16.30-18.00 

DEBATMØDE 

HVOR ER LÆGERNE? 

KAFFEPAUSE 16.00-16.30 

ÅBNINGSSESSION 

15.00-16.00 

PAUSE 14.45-15.00 


114 

Nyeste 

viden om 

diabetes - mød 

forskerne bag 

resultaterne 


115 

AFLI i almen 

praksis 


116 

Urinvejsinfektioner 

- 

diagnostisk og 

behandling 


117 

Wet smear 

13.15-16.30 

118 T 

Vidensøgning 

for praksispersonale 

13.15-16.30 

119 

’Av min mave’ 

- hvad fejler 

patienten? 

13.15-16.30 

120 

KOL - en 

folkesygdom 

med mange 

ansigter 

13.15-16.30 

121 T 

Bevægeapparatet 

FROKOST 12.00-13.15 


09.00-12.00 

101 

Ømme punkter 

– farmakoterapi 

09.00-12.00 

102 

Kan sygdom 

måles? – Der 

er mange spørgeskemaer 

i 

praksis 


103 

Praktisk 

endokrinologi 

09.00-12.00 

104 T 

Mindfulness 

09.00-12.00 

105 T 

Let anvendelig 

akupunktur 

til hoved- og 

nakkesmerter 


106 T 

Lægen som 

arbejdsgiver 

09.00-12.00 

107 T 

Datafangst 

– for hele 

klinikken 

09.00-12.00 

108 

’Jeg vil lige 

have et tjek’ 

09.00-12.00 

109 

Kostrådgivning 

og kosttilskud 

– hvad fup, og 

hvad er fakta? 

09.00-12.00 

110 

Få dog styr på 

jeres kronikere 

09.00-12.00 

111 

Gammelt snot 

eller lungebetændelse? 

09.00-12.00 

112 

Blodprøvesvar 

- forstå dem 

rigtigt 

09.00-12.00 

113 T 

’Hjælp, 

lægen har 

travlt’ - praksispersonalet 

er en kæmpe 

ressource 

MANDAG 14. NOVEMBER 2011

30491 Lægedage 11_flap s2.indd 1 28/06/11 14.20 

KAFFEPAUSE 14.30-14.50 

13.15-15.45 

513 

Funktionelle 

lidelser og 

helbredsangst 

13.15-15.45 

514 

Stærke opioider 

13.15-15.45 

515 

Ryd venteværelset 

i en fart 

13.15-15.45 

516 

Diabetiske mikrovaskulærekomplikationer 

- hvorfor 

opstår de, og 

hvad gør vi ved 

dem? 

13.15-15.45 

517 T 

Lær dit 

it-system 

bedre at kende 

(XMO) 

13.15-15.45 

518 

Den konflikthåndterende 

klinik 

13.15-15.45 

519 

Pas på dit 

mavefedt 

13.15-15.45 

520 T 

Work smarter, 

not harder - 

LEAN i praksis 

FROKOST 12.00-13.15 


09.00-12.00 

501 

Få styr på 

dine gamle 

patienter 

09.00-12.00 

502 

Personlighedsforstyrrelser 

09.00-12.00 

503 

Forøg dit 

overskud - 

økonomi med 

humør! 

09.00-12.00 

504 

Svimmelhed i 

almen praksis 

09.00-15.45 

505 

Idrætmedicinske 

skulder- og 

knæskader i 

praksis 

09.00-15.45 

506 

Hud-, 

øjen- og ØNHsygdomme 

09.00-12.00 

507 

Fra forebyggelse 

og 

misbrug - til 

personlighed 

og afhængighed 

09.00-12.00 

508 

Hvad kan man 

bruge hypnose 

til i daglig 

almen praksis - 

og hvad er der 

evidens for? 

09.00-12.00 

509 

Søvnforstyrrelser 

i almen 

praksis 

09.00-12.00 

510 T 

Datafangst 

09.00-12.00 

511 T 

Rejsemedicin - 

grundkursus 

09.00-12.00 

512 T 

Blodtryk, 

hjerte-karsygdomme 

og 

EKG, step 2 


KAFFEPAUSE CA.15.15-15.45 

14.00-17.00 

415 

Når led og lemmer 

smerter 


416 

Tag temperaturen 

på din 

partner - ’Partner 

Udviklings 

Samtaler 

(PUS)’ 


417 

Neurologi i 

almen praksis 


418 

Forebyggelse i 

gynækologi 


419 

Mini-LUP 


420 T 

Stresssamtalen 

- en 

workshop til 

inspiration 


421 

Nye tider, doktor 

Hansen? 


422 T 

MediBOX - 

lægen som 

medicinsk 

ekspert - 

udredning af 

demens og 

depression 


423 T 

Når jeg 

kommer op i 

’det røde felt’ - 

hvad så? 


424 T 

Telefonvisitation 

- stil 

de rigtige 

spørgsmål og 

bliv bedre til at 

lytte! 


425 

INR - hvorfor, 

hvornår og 

hvordan? 


426 T 

Diagnoseengelsk 

og 

lægelatin 

FROKOST 12.30-14.00 


nye fokuserede 

svangreprofylakse 

bughule og deres 

betydning 

end at kvitte 

smøgerne?

09.00-12.30 

401 

Screening for 

kræft - på godt 

og ondt 

09.00-12.30 

402 

Rundt om 

angst 

09.00-12.30 

403 

Prænatal 

diagnostik 

- opdateret 

viden og den 

09.00-12.30 

404 

Attester - 

fælder eller 

faldgruber? 

09.00-12.30 

405 

På vej mod 

egen praksis 

09.00-17.00 

406 

Moderne billeddiagnostik 

- hjerne, bevægeapparat 

og 

09.00-12.30 

407 T 

Diagnostik 

af kræft i 

almen praksis 

- symptomer 

09.00-12.30 

408 

Stress 

09.00-12.30 

409 

Osteoporose 

2020 

09.00-17.00 

410 

Diabetes - er 

der noget nyt? 

09.00-12.30 

411 T 

Hva’ så, hvis 

livet også 

byder på andre 

udfordringer 

09.00-12.30 

412 T 

MediBOX - 

viden i praksis 

- introduktion 

09.00-12.30 

413 

Legende let 

laboratoriearbejde 

09.00-12.30 

414 T 

Behandling 

og kontrol af 

diabetes - 

hvordan? 




311 

Ondt i maven 

- kan det være 

tarmen? 


312 

Screeningsprogrammer: 

Cervix, 

mamma og 

om lidt også 

kolorektal 

kræft! 


313 

Hjertepakkerne 

- en hjælp til 

diagnostik og 

behandling af 

hjerteinsufficiens 


314 

Apopleksi 

som kronisk 

sygdom 


315 

Fysioterapi 

- pauseknap 

eller behandling? 


316 T 

Diagnostik 

af kræft i 

almen praksis 

- symptomer 

og deres 

betydning 


317 

Er det altid 

bedre at forebygge 

end at 

helbrede? 


318 T 

Når lægen 

definerer 

problemet, og 

patienten selv 

skal løse det: 

Samtaler om 

livsstil 


319 T 

ICPC 


320 T 

Den gode 

graviditet 

- praksispersonalets 

arbejde 

i forhold til den 

gravide 


321 T 

Sekretærernes 

opgaver i praksis 

i fremtiden 

FROKOST 12.30-14.00 


09.00-12.30 

301 

Fællesforelæsning: 

Hvad kan vi lære fra Storbritannien og Holland – og 

hvad skal vi ikke lære af dem? 

09.00-17.00 

302 T 

Degenerative 

ledsygdomme 

09.00-12.30 

303 T 

Den fokuseredebørneundersøgelse 

09.00-12.30 

304 T 

Hvordan håndterer 

klinikken 

de akutte 

patienter? 

09.00-12.30 

305 

Er det ADHD? 

09.00-12.30 

306 

Små skridt 

- stor effekt. 

Gennembrudsmetoden 

anvendt i 

praksis 

09.00-12.30 

307 T 

WebReq - 

godt, nemt, 

hurtigt, sikkert 

09.00-12.30 

308 

Undskyld, jeg 

har fået blærebetændelse, 

kan jeg ikke 

lige få noget 

for det? 

09.00-12.30 

309 T 

Mini-workshop 

- kom og prøv 

selv! Blodtryk, 

blodprøver og 

EKG 

09.00-12.30 

310 T 

Insulinbehandling 

af type 

2-diabetikere, 

trin 2 




214 

Opdatering på 

tværs 


215 

Turtorlægekursus 

- bliv 

klar til de nye 

udfordringer! 


216 

Forebyggelse 

af de ældste, 

hvor aktiv skal 

man være? 


217 T 

Kunsten at 

kommunikere 


218 T 

Håndtering af 

akutte patienter 

- hvordan? 

Hvem gør 

hvad? 


219 T 

Kvalitetssikring 

behøver ikke at 

være en tidsrøver 

(EMAR) 


220 

Mange små 

stik hver dag 


221 T 

Praksispersonalet 

som 

tovholder for 

kvalitetsudvikling 


222 

Vellykkede 

konsultationer, 

tilfredse patienter… 

og 

chefer 


223 

Hjerte-karsygdomme 

- nyttig viden 

FROKOST 12.30-14.00

LAEGEDAGE.DK – TLF. 35 44 84 66

14. NOVEMBER – 18. NOVEMBER 2011 - Lægedage 2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?