14. NOVEMBER – 18. NOVEMBER 2011 - Lægedage 2012

laegedage.dk

14. NOVEMBER – 18. NOVEMBER 2011 - Lægedage 2012

14. NOVEMBER 18. NOVEMBER 2011

2011


MANGE MULIGHEDER FOR NETVÆRK PÅ LÆGEDAGE

DAGLIGT:

Kl. 8 9: Morgenkaffe i foyer’en.

Midt på dagen: Frokost i udstillingsområdet og

i området bag skranke og trappe til kursuslokaler.

MANDAG:

Kl. 18 20: Buffet i foyer’en med sang og musik med

Michael Blichers mini big band ’Lulu Monroe & The

Mad Men’. Kræver tilmelding, men er gratis.

TIRSDAG:

Kl. 17 18: Vinhygge omkring flygelet i foyer’en.

ONSDAG:

Kl. 17 18: Vinhygge omkring flygelet i foyer’en med

en enkelt sandwich.

Kl. 17.30 19.30: Film i auditoriet: ’The Kids are all

right’ med Annette Bening og Julianne Moore.

TORSDAG:

Kl. 17 20: ’Torsdagsbar’ med dans i foyer’en. Der vil

blive serveret vin, øl og vand og et let traktement en

DJ vil sørge for musikken.

FREDAG:

Kl. 15.45: Næsten på vej ud ad døren vil I få et glas med

liflige dråber som farvel og på gensyn på Lægedage!

2


INDHOLD

VELKOMMEN TIL LÆGEDAGE 2011 5

PRIS- OG LEGATUDDELING 6

ÅBNING 7

PROFIL FOR LÆGEDAGE 2011 8

STRUKTUR OG KURSUSFORMER 10

KURSUSOVERSIGT 12

MANDAG 14. NOVEMBER 15

TIRSDAG 15. NOVEMBER 29

ONSDAG 16. NOVEMBER 43

TORSDAG 17. NOVEMBER 57

FREDAG 18. NOVEMBER 73

LÆGETORV 84

FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER 86

ONSDAGSFILM 88

TORSDAGSBAR 89

MENUPLAN FOR FROKOST MANDAG FREDAG 90

PRAKTISKE OPLYSNINGER, INKL. TILMELDING 92

LÆGEDAGES ORGANISATION 97

LÆGEDAGES SEKRETARIAT: TLF. 35 44 84 66

ARRANGØRER: PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN

REDAKTION: KIRSTEN TALBRO LARAIGNOU OG PERNILLE SCHMIDT-ANDERSEN

PRODUKTION: GORM LARSEN & ZORNIG

3


4

TILMELDING PÅ:

LAEGEDAGE.DK


VELKOMMEN TIL LÆGEDAGE 2011

HENRIK DIBBERN ROAR MAAGAARD

Forebyggelse eller ej?

Forebyggelse i bred forstand har de senere år fyldt

meget i de praktiserende lægers hverdag. Såvel politikerne,

samfundet som patienterne ønsker, at den praktiserende

læge gennem sit arbejde skal medvirke til at

forebygge i bred forstand. Ja, det kan opleves som et

ønske om, at vi deltager som forreste frontkæmper i

forebyggelsen af alle sygdomme, et sundhedsmæssigt

missilskjold.

Rygevaner, alkoholvaner og motionsvaner er eksempler

på, hvor der skal sættes ind, gevinsterne synes

åbenbare men hvad med befolkningsundersøgelser

og screeninger, er der måske risici og omkostninger

forbundet dermed, som er så betydelige, at de overskygger

gevinsterne?

På dette års Lægedage er forebyggelse det ene hovedtema,

og selve forebyggelsesbegrebet bliver vendt

og drejet. Der bliver debatteret spørgsmål som ’Er det

altid bedre at forebygge end at helbrede?’ Hvad med

den raske, ressourcerige person, der ’lige ønsker et

tjek’ er det altid en fornuftig brug af samfundets

midler? Og hvad med forebyggelse hos de ældste?

Og hos de yngste?

Mulighederne er nærmest uendelige, lad os tage udfordringen

op, få indblik i de forskellige aspekter og

derved skabe os en valid holdning til en hensigtsmæssig

forebyggelse.

Efteruddannelse

I DSAM og PLO har der i flere år været fælles fokus på

en struktureret efteruddannelse, som gerne skal blive

en del af overenskomsten, hvorved uafhængigheden

af medicinalindustrien fortsat kan skærpes. Lægedage

er nu uden nogen form for økonomisk medvirken fra

lægemiddelindustriens side det er lykkedes for

Lægedage at etablere sig som det stærkeste samlede

efteruddannelsestilbud til praktiserende læger.

Et oplagt eksempel på et emne for struktureret

efteruddannelse er datafangst. Med indførelsen af

datafangst er der taget et betydningsfuldt skridt for

at skabe overblik over behandlinger af patienter med

kronisk sygdom. Ved at integrere de indsamlede data

i den strukturerede efteruddannelse, kan potentialet

udnyttes optimalt.

Inspiration fra udlandet

I år har vi valgt at hente inspiration fra lande med en

højt udviklet almen praksis. Sundhedsøkonomer og

politiske beslutningstagere har haft fokus på udviklingen

i Holland og Storbritannien, og det har vi nu også i

år på Lægedage. To centralt placerede praktiserende

læger fra de to lande vil levere en førstehåndsrapport

ved onsdagsforelæsningen. Hvad kan vi eventuelt lære

af dem og hvad skal vi holde os fra?

God fornøjelse

Vi ønsker jer rigtig god fornøjelse og håber, I får et godt

udbytte af Lægedage 2011.

Henrik Dibbern

Formand for PLO

Roar Maagaard

Formand for DSAM

5


PRIS- OG LEGATUDDELING PÅ LÆGEDAGE

MAHLERPRISEN

Mahlerprisen er de praktiserende lægers ærespris.

Mahlerprisen er opkaldt efter Dr. Halfdan Mahler, der

var generalsekretær for WHO i 1973-88. Det er 21.

gang, at prisen uddeles. Mahlerprisen gives som en

uansøgt hædersgave til en praktiserende læge, der

har ydet en særlig indsats for udvikling af praksissektoren.

Det kan enten være inden for forebyggelse,

forskning, uddannelse eller organisatorisk udvikling.

Prisen kan endvidere uddeles til en praktiserende

læge for hans/hendes særlige indsats inden for

kvalitetsudvikling eller undervisning.

De sidste fem års prismodtagere er:

2010 JØRGEN PETER ÆRTHØJ

OG LEO THOMSEN

2009 FREDE OLESEN

2008 MOGENS BOY CHRISTIANSEN

2007 HENRIK SCHROLL

2006 LEIF SKIVE

6

CARLSBERGS MINDELEGAT FOR

BRYGGER J.C. JACOBSEN

Carlsbergs Mindelegat er et rejselegat til en praktiserende

læge, som i særlig grad har gjort sig fortjent

gennem sin praktiske lægegerning, og som ifølge

fundatsen ved sin ethos og personlighed står som et

mønster for sine kolleger.

De sidste fem års legatmodtagere er:

2010 LISE DYHR

2009 VIGGO KRAGH JØRGENSEN

2008 BENTE NIELSEN

2007 FINN KLAMER

2006 LARS RYTTER

Mahlerprisen og Carlsbergs Mindelegat uddeles på

åbningsdagen se under åbningsprogrammet.


ÅBNING

KL. 15.00 16.00

ÅBNINGSSESSION MED OVERRÆKKELSE

AF MAHLERPRISEN OG CARLSBERGS

MINDELEGAT

Velkomst ved Henrik Dibbern, formand for PLO

Åbning ved sundhedsministeren

Motivering af modtageren af Mahlerprisen 2011 ved

formanden for DSAM

Mahlerprismodtageren får ordet

Jette Dam-Hansen, medlem af Lægeforeningens

bestyrelse, motiverer valget af legatmodtageren,

og underdirektør Peter Moe Rasmussen, Carlsbergs

Mindelegat, overrækker legatet

Legatmodtageren får ordet.

Musikindslag med Thorbjørn Risagers kvartet.

KL. 16.00 16.30 PAUSE

KL. 16.30 18.00

DEBATMØDE HVOR ER LÆGERNE?

Ordstyrer og moderator: Trine Sick.

Debatpaneler: Ole Hartling, Lars Iversen, Anette Damgaard,

Jonas Dahl, Jes Søgaard, Rune Pallesen og Ulla

Astman.

Udgangspunktet er sidste års åbningsdebat om kvaliteten

i almen praksis. Hvad er lægernes holdning og

indsats, mens sundhedssystemet ser ud til at udhules

og skævvrides? Hvad synes I er vigtigt at gribe fat i?

Hvad mener I egentlig om det? Hvad skal der ske?

Til dette debatmøde vil salen være hovedaktør med

et debatpanel på scenen. Deltagerne i salen vil blive

udstyret med en trådløs key pad, der kan bruges til

stemmeafgivelse. Debatmødet vil fokusere på spørgsmålene

i tre perspektiver med et debatpanel for hvert

perspektiv.

PERSPEKTIV 1: ET MERE DYNAMISK SUND-

HEDSVÆSEN

Et større og mere differentieret udbud af sundhedsydelser

er vel et gode for borgerne og for samfundet

som helhed? Folk kan i højere grad selv bestemme og i

nogen grad selv betale for ydelser. Betalingen vil typisk

være dækket af forsikringer og vil således medvirke til

at finansiere større kapacitet. Men er de også til glæde

for de ikke-forsikrede? Bruges der fx for megen tid på

de raske patienter på bekostning af de syge?

PERSPEKTIV 2: EFFEKTIV SUNDHEDSIND-

SATS HANDLER OM DE SYGE OG UDSATTE

Hvordan forholder det sig med investeringer til udredning

og behandling af socialt isolerede og udsatte

mennesker samt af mennesker med psykiske lidelser,

dækker de overhovedet det mest nødvendige? Eller

ophobes der økonomiske og sociale problemer hen

over årene? Kan vores samfund opretholdes som et

mønster på velfærd med omsorg for de svage?

PERSPEKTIV 3: DANMARKS UDKANTSOMRÅ-

DER

Hvordan ser billedet ud med sammenhængene mellem

de sundhedspolitiske, økonomiske og sociale problemstillinger,

som er indeholdt i de to øvrige perspektiver?

Der bliver sat fokus på, at læger og sundhedsydelser

skal være tilgængelige i udkantsområderne.

HVAD GØR LÆGERNE?

Formændene for PLO og DSAM vil hen imod slutningen

se på debatmødets resultater af afstemningerne vedrørende

deltagernes holdninger og meninger inden for

de enkelte perspektiver. De vil udlægge resultaterne,

og der vil blive lagt op til en diskussion af de mere

tværgående problemstillinger. Formændene vil som

afslutning gør rede for den læring, de mener, kan uddrages.

Er der nogle klare politiske signaler?

KL. 18.00 19.00

BUFFET I FOYER

Emil Balsgaard og Thorbjørn Risager spiller blues og

jazz classics.

KL. 19.00 20.00

MUSIK I FOYER

Vi bliver i foyer’en, hvor der vil være sang og musik i

bedste 50’er stil med Michael Blichers mini big band

’Lulu Monroe & The Mad Men’. Vokalerne leveres af

Bobo Moreno & Louise Hart.

7


PROFIL FOR LÆGEDAGE 2011

111 KURSER PÅ 5 DAGE TIL SAMME PRIS

SOM I 2010

Sidste år havde Lægedage en rekordstor deltagelse.

Det følger vi op på: Antallet af kurser er i år øget

med 10 % og samtidig har vi fastfrosset prisen fra

2010 for deltagelse i Lægedage 2011. Det gør vi som

en glad gestus for den store deltagelse sidste år

selvfølgelig er det jer deltagere, der skal nyde godt

af overskuddet fra sidste år. Lægedages overskud er

også jer og den faglige og sociale merværdi, der

bliver skabt år for år.

Mange nye, yngre læger kom til i 2010, og vi håber

at det samme vil ske igen i år, det er både godt for

faget og for Lægedage. Samarbejdet med FYAM

er de seneste år blevet styrket, bl.a. ved at FYAM’s

formand deltager i Lægedages styregruppemøder

der bliver konstant sat fokus på, hvor udviklingen

er på vej hen, hvad der er godt, og hvad der måske

er mindre godt.

For at kickstarte dette års Lægedage blev et fokusgruppeinterview

med Lægedagedeltagere 2010

afholdt. Både faglige og sociale aktiviteter blev vendt

og drejet, så styregruppen for Lægedage følte sig livligt

inspireret til at indlede planlægningen af Lægedage

2011, da de mødtes i begyndelsen af året.

HOVEDTEMAERNE 2011

’Forebyggelse eller ej’ blev årets ene hovedtema, dels

inspireret af WONCA, dels af den aktuelle samfundsdebat.

Er forebyggelse altid bedre og billigere end

helbredelse? Bruges der efterhånden for megen tid på

mennesker, der ikke fejler noget? Hvad er dilemmaerne

ved at screene for kræft, og hvad ved vi om de gavnlige

og de skadelige virkninger? Hvad med det stigende antal

kronikere, som ikke følger rådene om kost, motion,

alkohol og rygning? Disse og mange andre spørgsmål

vil blive belyst på årets Lægedage cirka 15 kurser har

forebyggelse som omdrejningspunkt.

Det andet hovedtema er ’Den praktiserende læge som

medicinsk ekspert’. Lægedage dækker en lang række

hard core emner, som både kommende og nuværende

praktiserende læger kan se frem til. Der er i år flere

’symptom-kurser’, dvs. kurser, der tager udgangspunkt

i en hyppig klage. Fx træthed, hvad dækker symptomet

8


PROFIL FOR LÆGEDAGE 2011

over? svimmelhed, hvordan foretages en god differentialdiagnostisk

udredning, og hvad kan behandles

i almen praksis? eller uro og diffuse klager, er det

udtryk for en angsttilstand? Hvorfor opstår angst?

NYT FRA UDLANDET

Fællesforelæsningen om onsdagen bringer nyt fra

både England og Holland, lande som både læger og

politikere skeler til, når der skal hentes inspiration til

dansk almen praksis. David Haslam, den kommende

engelske formand for den britiske lægeforening, og

Kees in’t Veld, ansat ved det hollandske selskab for

praktiserende læger, vil fortælle om deres erfaringer

fra almen praksis, hvor de begge to er forankret. Vi

skal høre om honorering for kvalitet i England, honoreringssystemet

i Holland, akkreditering, ansatte læger

i almen praksis og meget mere.

Seancen vil foregå på engelsk ledsaget af illustrerende

power points. De vil begge to besvare spørgsmål

fra salen.

UNDERHOLDNING OG NETVÆRKSDANNELSE

En væsentlig positiv faktor ved Lægedage er de sociale

islæt, der støtter op om det faglige. Fokusgruppen udtrykte

et klart ønske om ’mere leg og spas’ så det får I!

Mandag: Efter åbningssessionen og debatmødet er

der buffet i foyer’en med sang og musik med Bobo

Moreno & Louise Hart i bedste 50’er stil til Michael

Blichers mini big band. De har et stort repertoire af

swingende 50’er hits, tidens trend.

Tirsdag er der den traditionelle vinhygge omkring flygelet

i foyer’en kl. 17, og onsdag er der igen vinhygge

kl. 17, denne dag med en sandwich og efterfølgende

film i auditoriet: ’The Kids are all right’.

Torsdag lancerer vi en ’torsdagsbar’ vi kan også

kalde det gymnasiefest, eller hvad med dansant? Dans

bliver der nemlig lagt op til. Der vil efter endte kurser

blive serveret vin, øl og vand og et let traktement og

en DJ vil spille i foyer’en indtil kl. 20.

Fredag slutter vi kurserne kl. 15.45 og på vej ud ad

døren vil I få et glas med liflige dråber som afslutning

på en forhåbentlig indholdsrig og spændende uge.

RAMMERNE OG HJÆLPERNE

BELLA SKY OG SAMS

Efter flere års byggeri er det nye hotel ved Bella Center

nu klar til at tage imod gæster. Bella Sky har åbnet

dørene i denne sommer, og Lægedages deltagere kan

se frem til at nyde nogle af hotellets nye kursuslokaler,

som er af ypperste standard. De tidligere kursuslokaler

har gennem sommeren fået et løft, så der er harmoni,

når man bevæger sig fra en bygning til en anden. Bella

Sky er en imponerende bygning, der (mod betaling)

bl.a. byder på fitness, spa, bar, restaurant og et stort

antal hotelværelser.

Igen i år vil SAMS’ere Studerendes Almen Medicinske

Selskab være på banen som guider, mikrofonholdere

m.m. Vi skylder dem stor tak de møder op på frivillig

basis mod at deltage i nogle af kurserne, og det virkelig

glædelige er, at antallet er vokset betydeligt de sidste

par år.

MORGENKAFFE, FROKOST OG NETVÆRK

Traditionen tro er der hver dag fra kl. 8 kaffe, en croissant

og frisk frugt til de morgenfriske.

Frokosterne vil i år have temaet ’Old Fashion into the

Future’ der er lagt op til en spændende variant af

velkendt kvalitetsmad, tilberedt og arrangeret efter

vor tids smag og krav. Som noget nyt arrangerer vi

særlige borde for jer, som er alene til kongres, og som

måske gerne vil sidde sammen med andre ’enere’ og

udveksle meninger og ideer eller bare hyggesnakke.

Bordene netværksborde kan vi kalde dem vil kunne

kendes ved at have en særlig blå farve.

9


STRUKTUR OG KURSUSFORMER

KURSUSSTRUKTUREN I KATALOGET

Der er seks forskellige typer kurser, dvs. seks forskellige

målgrupper. Hver kursustype har en farve, og hvert

kursus har et unikt nummer. Kursusdagene kan sammenlignes

med etageangivelsen på et hotel, således

at kurserne om mandagen hedder 101, 102 osv., om

tirsdagen 201, 202 osv.

De fleste kurser har fri adgang, når blot du er tilmeldt

kursusdagen, men et mindre antal kurser kræver tilmelding.

Sådanne kurser er markeret med et T (fx 117 T).

KURSUSTYPER

LÆGEKURSER: Er målrettet læger, andre er også

velkomne, dog kun på de kurser, der ikke kræver

tilmelding.

KLINIKKURSER: Her tilmelder hele klinikken sig

samlet, og undervisningen henvender sig således til

læger og personale fra samme klinik. Formålet med

kurserne er, at klinikken som et samlet team får ny

viden.

FÆLLESKURSER: Disse kurser er tilrettelagt for

både læger og praksispersonale.

PERSONALEKURSER: Disse kurser er målrettet

praksispersonalet.

SYGEPLEJERSKEKURSER: Disse kurser henvender

sig primært til konsultationssygeplejersker.

SEKRETÆRKURSER: Sekretærkurserne har specielt

fokus på sekretærfunktionen i almen praksis.

Alle personalegrupper med sekretærfunktioner er

velkomne.

FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER: Færdighedsværkstederne

ligger i udstillingsområdet og er placeret på

Lægetorvet. Der vil være rådgivere og undervisere hver

dag fra mandag kl. 10.30 til fredag kl. 15.00, primært

i pauserne.

1 0

TIDER

KURSUSTIDER

Mandag kl. 09.00 12.00

kl. 13.15 16.30

Debatmøde kl. 16.30 18.00

Tirsdag, onsdag, torsdag kl. 09.00 12.30

kl. 14.00 17.00

Fredag kl. 09.00 12.00

kl. 13.15 15.45

’KAFFE’

Dagligt kl. 08.00 09.00

kl. 10.30 11.00

kl. 15.15 15.45

Mandag dog kl. 16.00 16.30

Fredag dog kl. 14.30 14.50

Kaffe fås om morgenen i foyer’en resten af dagen i

udstillingsområdet.

UDSTILLING OG LÆGETORV

Mandag kl. 10.30 16.30

Tirsdag, onsdag, torsdag kl. 10.00 16.00

Fredag kl. 10.00 15.00


Protac udvikler sansestimulerende hjælpemidler

Produkterne er udviklet på baggrund af den amerikanske ergote-

rapeut og psykolog A. Jean Ayres teorier om sanseintergration og

professionel erfaring inden for ergoterapi.

De lydsvage plastikkuglers tyngde og punktvise tryk stimulerer be-

rørings-, muskel- og ledsansen. Den øgede kropsbevidsthed skaber

ro og tryghed. Produkterne bruges bl.a. i forbindelse med ADHD,

ASF, ved psykiatriske- og neurologiske lidelser og smerteproblema-

tikker.

Protac SenSit

• en specialdesignet

sansestimulerende kuglestol

• nakke/sidevinger der

omslutter og afgrænser

• mindsker fysisk og psykisk

uro

• skaber ”rum” for timeout

Protac MyFit

• en sansestimulerende vest

med tyngde

• beroliger, afgrænser og

giver en bedre kropsfornemmelse

• øger koncentration og

indlæring

Protac Kugledynen

• dæmper angst og uro

• forkorter indsovningstiden

• giver en rolig og dyb søvn

• afspænder og smerte-

lindrer

NYD EN FORFRISKNING I

VORES SENSIT LOUNGE PÅ

LÆGEDAGE 2011

REKVIRER SÆRTRYK AF ARTIKEL

PÅ VORES STAND A-027

Protac Kuglepuden

• giver en dynamisk siddestilling

• mindsker motorisk uro

• øger koncentration og

indlæring

Forskere:

Kugledynen hjælper

ADHD-børn

Kugledynen får børn med ADHD til

at sove lige så roligt som andre børn.

Protac Kugledynens beroligende effekt er veldokumen-

teret. Senest er virkningen på ADHD-børns søvnmønster

undersøgt af professor Niels Bilenberg og søvnforsker,

Ph.D., Allan Hvolby fra B&U-Psykiatrisk afd., Odense og

Esbjerg.

Et af undersøgelsens mest markante resultater var, at

indsovningstiden hos børn med ADHD blev forkortet med

39,4 procent, når de sov med kugledyne. Dermed kom

indsovningstiden ned på et kvarter i gennemsnit samme

niveau som børn uden ADHD.

Bilenberg og Hvolby vurderer, at resultaterne er signifikante

og har publiceret undersøgelsen i Nordic Journal of

Psychiatry i april 2011.

Allan Hvolby er nu gået i gang med et udbygget kugledyneforsøg

med støtte fra Region Syddanmark. Han vil

blandt andet kortlægge, om kugledynen kan begrænse

ADHD-børnenes medicinforbrug. I undersøgelsen medvirker

50 ADHD-børn, og resultaterne forventes at blive

publiceret i 2012.

Fakta fra undersøgelsen: Use of Ball Blanket

in attention-deficit/hyperactivity disorder

sleeping problems

• Kugledynen reducerer indsovningstiden med 39,4

procent, så ADHD-børnene falder i søvn lige så

hurtigt som børn uden ADHD.

• 19 procent af ADHD-børnene brugte i gennemsnit

mere end en halv time på at falde i søvn uden

kugledyne. Med kugledyne var tallet 0 procent.

• Antallet af enkeltstående nætter med en indsovningstid

på over 30 minutter blev næsten halveret

ved brug af kugledyne. Fra 27,7 procent uden

kugledyne til 14,8 procent.

• ADHD-børnenes lærere registrerede de typiske

ADHD-symptomer, uopmærksomhed og hyperaktivetet,

hos børnene efter videnskabelig

metode. Symptomerne blev i perioden med

kugledyne reduceret med 10%

PROTAC A/S, Kystvejen 17, 1. DK - 8000 Aarhus C 1 1

Tel +45 8619 4103, protac@protac.dk, www.protac.dk


KURSUSOVERSIGT

A

AFLI i almen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Apopleksi som kronisk sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Attester fælder eller faldgruber? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

’Av min mave’ hvad fejler patienten?. . . . . . . . . . . . . . . . . 25

B

Behandling og kontrol af diabetes hvordan? . . . . . . . . . . 64

Bevægeapparatet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Blodprøvesvar forstå dem rigtigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og EKG, step 2. . . . . . . . . 79

D

Datafangst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Datafangst for hele klinikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Degenerative ledsygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Den fokuserede børneundersøgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Den gode graviditet praksispersonalets arbejde

1 2

i forhold til den gravide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Den konflikthåndterende klinik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Diabetes er der noget nyt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Diabetiske mikrovaskulære komplikationer

hvorfor opstår de, og hvad gør vi ved dem? . . . . . . . 81

Diagnoseengelsk og lægelatin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Diagnostik af kræft i almen praksis

E

symptomer og deres betydning . . . . . . . . . . . . . . 52, 61

Er det ADHD? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Er det altid bedre at forebygge end at helbrede? . . . . . . . . 53

F

Forebyggelse af de ældste, hvor aktiv skal man være? . . . 38

Forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme

fokus på risikovurdering og behandling . . . . . . . . . . . 30

Forebyggelse eller ej? Og andre store

ændringer i den nye landsoverenskomst . . . . . . . . . . . 32

Forebyggelse i gynækologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Forøg dit overskud økonomi med humør! . . . . . . . . . . . . 75

Fra forebyggelse og misbrug

til personlighed og afhængighed . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Fri os fra kost- og motionsmafiaen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Funktionelle lidelser og helbredsangst . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Fysioterapi pauseknap eller behandling?. . . . . . . . . . . . . 52

Fællesforelæsning: Hvad kan vi lære fra Storbritannien

og Holland og hvad skal vi ikke lære af dem? . . . . . . 44

Få dog styr på jeres kronikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Få styr på dine gamle patienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

G

Gammelt snot eller lungebetændelse? . . . . . . . . . . . . . . . . 21

H

Hjerte-kar-sygdomme nyttig viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Hjertepakkerne en hjælp til diagnostik

og behandling af hjerteinsufficiens . . . . . . . . . . . . . . . . 51

’Hjælp, lægen har travlt’ praksispersonalet

er en kæmpe ressource. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Hud-, øjen- og ØNH-sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

Hva´ nu hvis livet også byder på andre

udfordringer end at kvitte smøgerne? . . . . . . . . . . . . . 63

Hvad kan man bruge hypnose til i daglig almen

praksis og hvad er der evidens for? . . . . . . . . . . . . . . 77

Hvis patienten kun vil have to præparater,

hvilke skal du så vælge? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Hvordan håndterer klinikken de akutte patienter? . . . . . . . 46

Håndtering af akutte patienter hvordan? Hvem gør hvad?. . 39

I

ICPC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Idrætsmedicinske skulder- og knæskader i praksis . . . . . . 76

INR hvorfor, hvornår og hvordan?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Insulinbehandling af type 2-diabetikere, trin 2 . . . . . . . . . . 49

J

’Jeg vil lige have et tjek’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

K

Kan sygdom måles? Der er mange spørgeskemaer

i praksis, hvornår og hvordan skal de bruges?. . . . . . . 16

Klagesag hvad så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

KOL en folkesygdom med mange ansigter . . . . . . . . . . . 25

Kostrådgivning og kosttilskud

hvad er fup, og hvad er fakta? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Kunsten at kommunikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Kvalitetssikring behøver ikke at være en tidsrøver EMAR. . . 39

L

Legende let laboratoriearbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Let anvendelig akupunktur til hoved- og nakkesmerter . . . 18

Lægen som arbejdsgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Lær dit it-system bedre at kende (XMO) . . . . . . . . . . . . . . . 82


KURSUSOVERSIGT

M

Mange små stik hver dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

MediBOX lægen som medicinsk ekspert

udredning af demens og depression . . . . . . . . . . . . . 68

MediBOX viden i praksis introduktion . . . . . . . . . . . . . . 63

Mindfulness . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Mini-LUP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Miniworkshop kom og prøv selv!

Blodtryk, blodprøver og EKG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Moderne billeddiagnostik hjerne,

bevægeapparat og bughule . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Mænd har også et underliv

N

vandladningsbesvær og erektil dysfunktion . . . . . . . 34

Neurologi i almen praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Nye tider, doktor Hansen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Nyeste viden om diabetes mød forskerne

bag resultaterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Når jeg kommer op i ’det røde felt’ hvad så? . . . . . . . . . . 69

Når led og lemmer smerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Når lægen definerer problemet, og patienten

O

selv skal løse det: samtaler om livsstil . . . . . . . . . . . . . 54

Ondt i maven kan det være tarmen? . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Opdatering på tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Osteoporose 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

P

Pas på dit mavefedt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

Personlighedsforstyrrelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

Praksispersonalet som tovholder for kvalitetsudvikling . . . 40

Praktisk endokrinologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Prænatal diagnostik opdateret viden og

den nye fokuserede svangreprofylakse . . . . . . . . . . . . 59

På vej mod egen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

R

Rejsemedicin grundkursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

Rundt om angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Ryd venteværelset i en fart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

S

Samarbejdet i top! Styrk din viden

om forløb med KOL og diabetes . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Screening for kræft på godt og ondt . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Screeningsprogrammer: Cervix, mamma

og om lidt også for kolorektal kræft!. . . . . . . . . . . . . . . 50

Sekretærernes opgaver i praksis i fremtiden . . . . . . . . . . . 55

Små skridt stor effekt. Gennembrudsmetoden

anvendt i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

Stresssamtalen en workshop til inspiration . . . . . . . . . . . 67

Styrer du din praksis, eller styrer den dig? . . . . . . . . . . . . . 32

Stærke opioider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Svimmelhed i almen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Syge børn er det nu, eller kan det vente til i morgen?. . . . . . 36

Søg og du skal finde, nu!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Søvnforstyrrelser i almen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Sårbehandling i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

T

Tag temperaturen på din partner

’Partner Udviklings Samtaler (PUS)’ . . . . . . . . . . . . . 65

Telefonvisitation stil de rigtige spørgsmål

og bliv bedre til at lytte! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Træthed i almen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Tutorlægekursus bliv klar til de nye udfordringer! . . . . . . 37

U

Undskyld, jeg har fået blærebetændelse,

kan jeg lige få noget for det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Urinmikroskopi i almen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Urinvejsinfektioner diagnostik og behandling . . . . . . . . . 23

V

Vellykkede konsultationer, tilfredse patienter og chefer . . 41

Videnssøgning for praksispersonale

W

lægen må gerne kigge med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Webreq godt, nemt, hurtigt, sikkert . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Wet smear. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Work smarter, not harder LEAN i praksis . . . . . . . . . . . . . 83

Ø

Ømme punkter farmakoterapi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

1 3


KURSER MANDAG 14. NOVEMBER 2011

NR. TITEL SIDE

101 ØMME PUNKTER

- FARMAKOTERAPI

102 KAN SYGDOM MÅLES? DER

ER MANGE SPØRGESKEMAER I

PRAKSIS, HVORNÅR OG

HVORDAN SKAL DE BRUGES?

16

16

103 PRAKTISK ENDOKRINOLOGI 17

104 T MINDFULNESS 17

105 T LET ANVENDELIG AKUPUNKTUR

TIL HOVED- OG NAKKESMERTER

18

106 T LÆGEN SOM ARBEJDSGIVER 18

107 T DATAFANGST FOR HELE

KLINIKKEN

19

108 ’JEG VIL LIGE HAVE ET TJEK’ 19

109 KOSTRÅDGIVNING OG

KOSTTILSKUD

110 FÅ DOG STYR PÅ JERES

KRONIKERE

111 GAMMELT SNOT ELLER

LUNGEBETÆNDELSE?

112 BLODPRØVESVAR FORSTÅ DEM

RIGTIGT

113 T ’HJÆLP, LÆGEN HAR TRAVLT’

- PRAKSISPERSONALET ER EN

KÆMPE RESSOURCE

114 NYESTE VIDEN OM DIABETES

MØD FORSKERNE BAG

RESULTATERNE

20

20

21

21

22

22

115 AFLI I ALMEN PRAKSIS 23

116 URINVEJSINFEKTIONER

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING

23

117 WET SMEAR 24

118 T VIDENSØGNING FOR PRAK-

SISPERSONALE LÆGEN MÅ

GERNE KIGGE MED

119 ’AV MIN MAVE’ HVAD FEJLER

PATIENTEN?

120 KOL EN FOLKESYGDOM MED

MANGE ANSIGTER

24

25

25

121 T BEVÆGEAPPARATET 26

MANDAG 14. NOVEMBER 2011

1 5


MANDAG 14. NOVEMBER 2011

ØMME PUNKTER FARMAKOTERAPI

KL. 09.00 12.00 101

Institut for Rationel Farmakoterapi sætter fingeren på

aktuelle ømme punkter inden for farmakoterapi.

1 6

LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

Smertebehandling, herunder opioider og glucosamin.

Ved stærke smerter er det vigtigt at vælge

lægemiddel og kende begrænsninger i medikamentel

smertebehandling. Vi kommer ind på valg af

opioid, administrationsform og dosisberegning ved

opioidskift

Den kritiske medicingennemgang prioritering ved

polyfarmaci, herunder IRF’s værktøjskasse. Forslag

med kriterier og mål for udtrapning og seponering

Medicinsk diabetesbehandling i et kritisk lys. Med

udgangspunkt i den fælles diabetesvejledning udarbejdet

af DSAM, DES og IRF drøftes gældende

anbefalinger om glykæmisk kontrol samt kardiovaskulær

profylakse.

UNDERVISERE:

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D.

THOMAS DRIVSHOLM

OVERLÆGE, DR. MED.

MICHAEL RØDER

SPECIALLÆGE I KLINISK FARMAKOLOGI, PH.D.

STEFFEN THIRSTRUP

FARMACEUT

DORTE GLINTBORG

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, DR. MED.

BJØRN KRØLNER

KURSUSLEDER:

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN

PREBEN HOLME

101

KAN SYGDOM MÅLES? DER ER MANGE

SPØRGESKEMAER I PRAKSIS, HVORNÅR OG

HVORDAN SKAL DE BRUGES?

KL. 09.00 12.00 102

I almen praksis foretager vi tests til at diagnostisere,

udrede og følge op. Samtidig får vi henvendelser fra

vore patienter, som på egen hånd har fået foretaget

lignende tests.

Følgende skemaer vil blive belyst og diskuteret:

Hjemmeblodtryk

Væske-/vandladning

Hovedpinedagbog

Funktionsniveau for KOL og inkompenseret hjerte

Kostdagbog

Smertescore

MMSE

Urskiveprøve

Psykometrisk test for angst, depression, ADHD og

stress.

UNDERVISERE:

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN

MICHELE SALDO

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D.

KAJ SPARLE CHRISTENSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

JESPER LUNDH

102


LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

PRAKTISK ENDOKRINOLOGI

KL. 09.00 14.45 103

Vi møder i praksis et stigende krav om udredning og

behandling af endokrine lidelser. Velkommen til en

kursusdag med en praksisorienteret gennemgang af

diagnostik og behandling af nogle af de hyppigste

endokrinologiske sygdomme.

Dagens emner vil være:

Stofskiftet: For højt? For lavt? Hos gravide?

Knuder på halsen

Hirsutisme og PCOS i almen praksis: Udredning,

behandling og opfølgning

Type 2-diabetes og det der ligner!

Skøre knogler aktuelle behandlinger.

UNDERVISERE:

OVERLÆGE, PH.D.

THOMAS BRIX

AFDELINGSLÆGE, PH.D.

DORTE GLINTBORG

OVERLÆGE, PH.D.

KNUD YDERSTRÆDE

OVERLÆGE, PH.D.

CHARLOTTE EJERSTED

KURSUSLEDER:

LÆGE, PH.D.

RIKKE PILEGAARD HANSEN

103

MINDFULNESS

KL. 09.00 12.00 104 T

Formålet med kurset er at give deltageren en indførelse

i, hvad mindfulness er, og hvordan mindfulness kan

bruges.

Mindfulness, dels som et redskab til at forebygge

stress i eget liv/arbejdsliv, dels som et redskab/terapiform

i behandling af stress og depressioner hos vores

patienter.

30 deltagere

UNDERVISERE:

CAND. PSYCH., KOGNITIV TERAPEUT

KIRSTEN BONFILS

SPECIALLÆGE I PSYKIATRI

BEGITTE LAURITSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

JETTE MALINOVSKY

MANDAG 14. NOVEMBER 2011

104

1 7


MANDAG 14. NOVEMBER 2011

LET ANVENDELIG AKUPUNKTUR TIL

HOVED- OG NAKKESMERTER

KL. 09.00 12.00 105 T

Mange patienter reagerer rigtig godt på akupunktur, og

flere og flere læger ønsker at kunne tilbyde patienterne

en anden mulighed/et supplement til konventionel

behandling. Samtidig efterspørges akupunktur efterhånden

ofte af patienterne selv.

Man behøver ikke at være indskolet i klassisk kinesisk

tænkemåde for at få gode resultater med akupunktur.

Med et godt kendskab til anatomi og sygdomslære

kan man tilbyde sine patienter en effektiv behandling

med akupunktur ved indlæring af ganske få og enkle

teknikker.

Vi vil gennemgå en række tilstande i nakke og hoved,

hvor der er set en god effekt af akupunktur. Vi vil

forholde os til såvel kroniske som akutte behandlingskrævende

tilstande og muligheden for at forebygge.

På dette introduktionskursus vil vi øve os i at finde frem

til de steder i regionerne, hvor vi skal placere nålene

ved de respektive tilstande. Det er et interaktivt kursus,

og I vil derfor optræde som såvel læge som patient, så I

både får en nøje vejledt mulighed for at placere nålene

rigtigt og mulighed for at mærke effekten på egen krop.

Hefte om de forskellige tilstande, vi gennemgår, uddeles.

24 deltagere

UNDERVISERE:

LÆGE

PEER WALTHER HANSEN

ANÆSTESISYGEPLEJERSKE, STUD. MED.

CHRISTINE LODBERG

KURSUSLEDER:

LÆGE

PEER WALTHER HANSEN

1 8

LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

105

LÆGEN SOM ARBEJDSGIVER

KL. 09.00 14.45 106 T

Ledelse er det en tung pligt eller et privilegium?

Mange læger, der vælger almen praksis som speciale,

fortæller, at afgørende for deres valg er mulighederne

for selvbestemmelse og stor indflydelse på, hvordan

arbejdslivet organiseres. Samtidig oplever mange, at

ledelse i egen klinik ikke er ukompliceret. Opgaverne

er talrige, og de er helt klart ikke en del af pensum på

medicinstudiet.

På dette kursus vil vi blandt andet gennemgå:

Løn og ansættelsesvilkår

Overenskomster

Ferie og sygdom

Samarbejdsvanskeligheder

Advarsel og opsigelse.

Kurset afholdes med oplæg ved underviser vekslende

med gennemgang af cases.

Efter deltagelse i dette kursus vil du være orienteret om

gældende regler, pligter og rettigheder, og du har fået

ny viden om rammerne for ledelsesopgaverne.

Seniorkonsulent Henriette Kiersgaard har erfaring som

underviser i emnet både på specialeuddannelsen og

på Lægeforeningens kursus ’Ny i praksis’.

48 deltagere

UNDERVISER:

SENIORKONSULENT, ADVOKAT I PLA

HENRIETTE KIERSGAARD

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

SUSANNE SURLYKKE

106


KLINIKKURSUS FÆLLESKURSUS

DATAFANGST FOR HELE KLINIKKEN

KL. 09.00 12.00 107 T

Dette kursus kræver samlet tilmelding fra hver enkelt

klinik.

Kurset er til jer, der er i gang med eller lige opstartet

med datafangst. Medbring klinikkens professionelle

digitale signatur på en USB-pen. Det vil herefter være

muligt at se på jeres egne data. Hvis I ikke er på datafangst,

kan I se på demodata og kvalitetsudvikle på

dem.

Indhold:

Hvordan virker datafangst?

Sikkerhed og support!

Hvordan ser I på jeres kvalitetsrapporter?

Hvordan omsætter I kvalitetsrapporten til kvalitetsudvikling?

Hvem gør hvad fremadrettet i kvalitetsudviklingen?

Kurset giver praksis muligheder for at integrere kvalitetsudvikling

i det daglige praksisarbejde, så både

læge og praksispersonale fremover har mulighed for

at få en mere spændende hverdag, i sidste instans til

gavn for patienterne.

30 deltagere

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, KONSULENT I

DAK-E

BERIT LASSEN

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

ALLAN GRAVESEN

107

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, CHEF FOR DAK-E

HENRIK SCHROLL

’JEG VIL LIGE HAVE ET TJEK’

KL. 09.00 12.00 108

Vi kender det kun alt for godt: Den midaldrende mand,

der vil have et 50.000 km eftersyn eller kvinden, der har

fået målt et ’alt for højt kolesterol’ på sin arbejdsplads

og nu kommer for at få prøven gentaget.

Hvordan skal vi forholde os? Skal vi systematisere indsatsen

eller tværtimod forsøge at bremse op og blive

bedre til at sige nej? Det er nødvendigt, at vi prioriterer

vores indsats også på forebyggelsesområdet. Hvordan

gør vi det bedst?

Frem for at satse på fejlfinding hos de mange, ofte

raske og ressourcestærke, skal vi blive bedre til at

koncentrere os om dem, der har de største sundhedsproblemer

og de dårligste odds, når de bliver syge.

Formålet med kurset er:

MANDAG 14. NOVEMBER 2011

At give deltagerne mulighed for debat og refleksion

over egen rolle i forebyggelsen

At give konstruktive indspark til forebyggelsesdebatten

hvordan prioritere vores indsats, så vi giver

mest til dem, der behøver os mest?

At få øget fokus på praktiserende lægers konkrete

rolle i arbejdet med social ulighed i sundhed.

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

ANDERS BEICH

STRATEGISK SUNDHEDSKONSULENT, PH.D.,

KULTURSOCIOLOG, FYSIOTERAPEUT

EVA THUNE JACOBSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, DR. MED.,

MEDLEM AF DET ETISKE RÅD

LOTTE HVAS

108

1 9


MANDAG 14. NOVEMBER 2011

KOSTRÅDGIVNING OG KOSTTILSKUD

HVAD ER FUP, OG HVAD ER FAKTA?

KL. 09.00 12.00 109

Ugeblade, aviser, tv og internet er fyldt med ofte

modstridende råd, advarsler og solstrålehistorier om,

hvordan vi holder os sunde, bliver hurtigt helbredt, eller

omvendt risikerer livet. Har du svært ved at navigere

rundt i junglen af selvudnævnte kosteksperter, vitaminguruer,

tv-prædikanter og livsstilseksperter, så tænk

på, hvor svært det er for patienterne.

Hvordan skelner vi mellem skidt og kanel, hvordan

vejleder vi bedst patienten, som viser et avisudklip om

ny mirakelmedicin, og hvordan vekselvirker medier og

sundhedsforskning egentlig?

Jerk W. Langer giver dig et overblik over sundhed i

medierne, og giver sit bud på, hvordan du i praksis

håndterer situationen og hjælper patienten. Vi ser også

på, hvor meget evidens der egentlig er i mediernes

råd om kost og kosttilskud. Undervejs får du selv til

opgave at afgøre, om en mediehistorie er vildledning

eller vejledning.

UNDERVISER:

LÆGE

JERK W. LANGER

KURSUSLEDER:

UDDANNELSESASSISTENT, LEDENDE

LÆGESEKRETÆR

SUSIE CORNELIUSSEN

2 0

FÆLLESKURSUS FÆLLESKURSUS

109

FÅ DOG STYR PÅ JERES KRONIKERE

KL. 09.00 12.00 110

Dette kursus byder på forslag til at organisere arbejdet

i praksis, så alle får brugt deres spidskompetencer

bedst muligt, og kvaliteten samlet set øges.

Behandling og kontrol af patienter med kroniske lidelser

fylder meget i vores hverdag. Almen praksis er en

integreret del af sundhedsvæsenet og skal levere et

kvalitetsprodukt, der også kan anvendes i de andre

sektorer. For at løse denne arbejdstunge og vigtige opgave

skal alle i praksis deltage, alle skal have ejerskab

til opgaven og kende deres individuelle ansvar.

Kurset er interaktivt og vil tage afsæt i de praksis, som

kursusleder og undervisere kommer fra, og inddrage

så mange deltageres erfaringer som muligt med det

formål, at hver enkelt deltager kan gå tilbage med ideer

til nytænkning i egen praksis.

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

LINE LØKKEGAARD

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

MICHALA EICH

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

TORBEN HELLEBEK

110


PERSONALEKURSUS PERSONALEKURSUS

GAMMELT SNOT ELLER LUNGEBETÆNDELSE?

KL. 09.00 12.00 111

Et kursus for personale i praksis som omhandler følgende

infektioner:

Infektioner i luftvejene

Halsbetændelse

Betændelse i mellemøret

Meningitis

Antibiotika resistensproblematik.

Hver dag står vi som personale i situationer, hvor vi har

brug for at kunne vurdere, hvor alvorligt det er. Skal vi

give en akut tid eller se an?

Dette kursus giver viden til at kunne varetage denne

vurdering.

Undervisningen vil variere mellem faglige indslag og

gruppearbejde baseret på hændelser fra hverdagen.

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

NIELS GULDAGER

AFDELINGSLÆGE, MIKROBIOLOGISK AFDELING

LARS LEMMING

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

INGEBORG NORDENSKJOLD

111

BLODPRØVESVAR FORSTÅ DEM RIGTIGT

KL. 09.00 12.00 112

Som sekretær i almen praksis er det tit dig, der giver

blodprøvesvar til patienterne i telefontiden.

Efter dagens kursus vil du have en grundlæggende

viden, så du bedre kan forstå og fortolke de forskellige

blodprøvesvar.

Det kan være svært at finde ud af, hvad der er det rigtige,

og hvornår du skal være på vagt, og vi vil komme

ind på , hvornår du skal reagere.

De mest almindelige sygdomme og hvilke prøver, der

skal tages, vil blive gennemgået.

Områder vi vil komme ind på:

Lipider, urinalbumin, hjerte-kar-sygdom, INR, levertal,

nyretal, stofskifte, hormoner, sukkersyge, hb, SR, CRP,

inflammation og infektion.

UNDERVISER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

PETER SCHULTZ-LARSEN

MANDAG 14. NOVEMBER 2011

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

BETINA SODEMANN

112

2 1


MANDAG 14. NOVEMBER 2011

’HJÆLP, LÆGEN HAR TRAVLT’

PRAKSISPERSONALET ER EN KÆMPE

RESSOURCE

KL. 09.00 12.00 113 T

Mange patienter får tid hos lægen. Lad personalet se

flere patienter. Bliv et bedre team.

På dette kursus vil vi gennemgå:

2 2

PERSONALEKURSUS LÆGEKURSUS

Når patienten ringer, hvad skal personalet spørge

ind til?

Hvordan vurderer personalet, hvem der skal se

patienten?

Hvilke undersøgelser kan og må personalet foretage?

Hvornår og kan personalet selvstændigt stille diagnosen?

Hvilke råd og behandlinger kan og må personalet give?

Hvordan tilegner personalet sig viden og overbringer

den til lægen?

Følgende emner i forhold til ovenstående vil blive

belyst: Hoste, halsproblemer, øresmerter, sinuit, øjenproblemer,

svimmelhed, feber, gastrit, vortebehandling

og blodtryksproblemer.

Vi forventer efter dette kursus, at personalet har fået

færdigheder til at se flere patienter, og dermed få et

godt team i praksis.

Form: Oplæg vekslende med spørgsmål og cases.

30 deltagere

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

SØREN BRIX

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

HEIDI DYRBERG

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

HEIDI DYRBERG

113

NYESTE VIDEN OM DIABETES MØD FOR-

SKERNE BAG RESULTATERNE

KL. 13.15 14.45 114

To store danske forskningsprojekter har bidraget med

viden om diabetes i almen praksis. Begge projekter

’Diabetesomsorg i almen praksis’ og ’Addition’ har til

formål at undersøge, om intensiveret indsats i almen

praksis kan optimere behandlingen af patienter med

diabetes. Over 1.000 praktiserende læger og mange

patienter med diabetes eller forstadier til diabetes har

været involveret i projekterne. På dette kursus vil projekternes

ledere sætte fokus på de vigtigste resultater

og budskaber fra projekterne.

Få blandt andet viden om:

Kan almen praksis finde patienter med uerkendt

diabetes?

Hvilken effekt har struktureret, individualiseret diabetesbehandling?

Kan vi bedre prognosen ved tidlig opsporing og

behandling af patienter med uerkendt diabetes?

Hvordan udvikler diabetes sig de første 20 år efter

diagnosen?

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

LARS JØRGEN HANSEN

PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

ANNELLI SANDBÆK

ADJUNGERET PROFESSOR

NIELS DE FINE OLIVARIUS

PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

TORSTEN LAURITZEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

FRANS BOCH WALDORFF

114


LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

AFLI I ALMEN PRAKSIS

KL. 13.15 14.45 115

Det Europæiske Kardiologiske Selskab har netop udgivet

nye retningslinjer for håndtering af AFLI.

Formål med kurset er at opdatere viden om behandlingsstrategi

for patienter med AFLI:

Primær udredning og vurdering

Skal man vælge frekvensregulerende behandling

eller konverterende behandling?

Risikovurdering af patienter med AFLI mhp. evt.

AK-behandling hvad er CHADS2-score?

Marevan eller ’de nye stoffer’

Non-farmakologisk behandling af atrieflimren

RFA

Andre operative indgreb.

Casebaseret undervisning.

UNDERVISER:

OVERLÆGE, DR. MED.

STEEN PEHRSON

KURSUSLEDER:

PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE,

PH.D.

BO CHRISTENSEN

115

URINVEJSINFEKTIONER DIAGNOSTIK OG

BEHANDLING

KL. 13.15 14.45 116

I denne workshop tager vi udgangspunkt i typiske

cases fra den praktiserende læges dagligdag.

Hvad er der evidens for?

Hvad kan urinstix bruges til?

Skal man anbefale sine patienter tranebærsaft?

Deltageraktivering vægtes højt, og der berøres relevante

temaer som bl.a. diagnostik, behandlingsvalg,

differentialdiagnoser og kontrol.

UNDERVISER:

PROFESSOR, OVERLÆGE, DR. MED.

NIELS FRIMODT MØLLER

KURSUSLEDER:

LÆGE

CHRISTIAN VØHTZ

MANDAG 14. NOVEMBER 2011

116

2 3


MANDAG 14. NOVEMBER 2011

WET SMEAR

KL. 13.15 14.45 117

På dette korte kursus introduceres du til wet smear

eller mikroskopi af vaginalsekret.

Med denne let tilgængelige undersøgelse kan du

kvalificere din behandling af kvinder med udflåd, kløe

og svie.

Vi har ikke mulighed for, at kursisterne selv mikroskoperer,

men i et demonstrationsmikroskop vil vi kunne

vise rigtige wet smears.

Ved hjælp af billedmateriale og korte sygehistorier

gøres kurset interaktivt.

UNDERVISER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

NIELS GULDAGER

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

NIELS GULDAGER

2 4

LÆGEKURSUS FÆLLESKURSUS

117

VIDENSØGNING FOR PRAKSISPERSONALE

LÆGEN MÅ GERNE KIGGE MED

KL. 13.15 16.30 118 T

I vor travle dagligdag kan vi ofte have brug for at søge

viden på nettet. Det kan fx være på sundhed.dk, i

Lægehåndbogen eller i DSAM´s vejledninger.

Vi søger fx efter:

Hvilke forebyggelsestilbud har min kommune og mit

nærhospital?

Telefonnumre til cancerpakkeforløb

Et forslag til et udrednings- og kontrolprogram for

KOL/diabetes og hypertension

Hvordan bruger jeg Linkportalen?

Hvordan findes behandlingsvejledninger?

Hvordan findes patientforløbsbeskrivelser?

Hvad kan man finde i e-journalen, og hvem kan finde

den hvor?

30 deltagere

UNDERVISER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

BJØRN PERRILD

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

JESPER LUNDH

118


PERSONALEKURSUS SYGEPLEJERSKEKURSUS

’AV MIN MAVE’ HVAD FEJLER PATIENTEN?

KL. 13.15 16.30 119

Mange patienter henvender sig i praksis med ondt i

maven. Det kan ofte være vanskeligt ud fra symptomerne

at vurdere, hvad patienten fejler.

Formålet med kurset er at se nærmere på, hvordan patienterne

med ondt i maven præsenterer sig i praksis,

og hvordan praksispersonalet bedst kan vurdere og

rådgive patienten. Hvilke symptomer skal der reageres

akut på? Hvad er vigtigt at spørge patienten om?

Belyst gennem sygehistorier vil vi give et bud på

ovenstående spørgsmål og meget mere. Vi forventer,

at du efter deltagelse i dette kursus er opdateret på

de hyppigste gastrointestinale lidelser, som vi møder i

praksis, samt har fået viden om, hvordan du som praksispersonale

bedst kan vurdere og rådgive patienten.

Har du problemstillinger eller patientcases, du gerne vil

have belyst, kan disse mailes før kurset til:

djarbol@health.sdu.dk

UNDERVISERE:

LÆGE, SENIORFORSKER, PH.D.

DORTE JARBØL

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

BIRGITTE BECH ANDERSEN

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

LONE PEDERSEN

119

MANDAG 14. NOVEMBER 2011

KOL EN FOLKESYGDOM MED MANGE

ANSIGTER

KL. 13.15 16.30 120

I praksis ser vi hver dag patienter med KOL. I forskellige

faser af sygdommen og med forskellige ressourcer

og behov.

På kurset får du opdateret din viden om KOL og ideer

til, hvordan du kan strukturere din KOL-behandling i

praksis.

Rygestop er den bedste behandling men hvad gør du,

når patienten ikke kan og vil slippe den sidste cigaret?

Hvordan kan vi i praksis bidrage med at forebygge

KOL, og hvordan finder vi KOL-patienten i en travl

hverdag?

Medbring gerne eksempler fra din egen hverdag, som

vi kan tage udgangspunkt i.

UNDERVISERE:

SYGEPLEJERSKE MKS, SENIOR PROJEKTLEDER I

DANMARKS LUNGEFORENING

NICOLAI KIRKEGAARD

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE, RYGESTOP-

KONSULENT

SUSANNE MALMSTRØM

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE, RYGESTOP-

KONSULENT

SUSANNE MALMSTRØM

120

2 5


MANDAG 14. NOVEMBER 2011

BEVÆGEAPPARATET

KL. 13.15 16.30 121 T

På dette kursus vil vi give dig grundlæggende viden

om de mest almindelige gener/sygdomme i knogler,

muskler og led samt behandlingen af disse.

Vi vil bl.a. gennemgå:

2 6

SEKRETÆRKURSUS

Den inflammatoriske proces

Principper for behandling i forbindelse med akutte

skader

Skader i hoved, nakke, albue, skulder, knæ, ankel

og fod.

Mange mennesker oplever i perioder at have gener

eller egentlige smerter fra bevægeapparatet.

Kurset vil gøre dig i stand til at rådgive og vejlede patienten

i telefonen om håndteringen af de skader eller

gener, han/hun har fået, og til at visitere patienterne til

konsultationen med større sikkerhed.

Form: Oplæg fra underviser vekslende med øvelser/

cases, spørgsmål og debat.

40 deltagere

UNDERVISER:

FYSIOTERAPEUT

HENRIK JAGER RASMUSSEN

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

JANNE WULFF CHRISTENSEN

121


Cloud-baseret

talekendelse

sikker

drift

og

lave

omkostninger

Etablering af cloud-baseret hosting betyder, at din personligt tilpassede talegenkendelse

afvikles

via

intern

ettet

og

således

ikke

kræver

installation

af

lokal

server.

Vi varetager den daglige drift, backup og support af systemet så du har tid og ro til

at koncentrere dig om patienterne.

Adgangen til systemet sker via en krypteret forbindelse, som anvendes mellem

primær/sekundær sektor og tilhørende it-løsninger. Alle data behandles fortroligt og

er alene knyttet til din personlige profi l.

Opnå følgende gevinster med en cloud-baseret løsning:

Max Manus - Skandinaviens førende leverandør af digital diktering og talegenkendelse

Max Manus A/S - tlf.: 70 10 55 10 - www.maxmanus.dk

Besøg os på

Lægedage 2011 i

Bella Centeret på

stand nr. 24C

• Simpel og hurtig talegenkendelse kom i gang på mindre end en time

• Centraliseret drift og hermed færre omkostninger

• Spar tid og ressourcer, når Max Manus varetager

håndtering og vedligeholdelse af ordbøger

Kontakt os for mere information om, hvordan en cloud-baseret løsning kan gøre din

arbejdsdag nemmere.

2 7


2 8


KURSER TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

NR. TITEL SIDE

201 HVIS PATIENTEN KUN VIL HAVE

TO PRÆPARATER, HVILKE SKAL

DU SÅ VÆLGE?

202 FOREBYGGELSE AF HJERTE-KAR-

SYGDOMME FOKUS PÅ RISIKO-

VURDERING OG BEHANDLING

30

30

203 TRÆTHED I ALMEN PRAKSIS 31

204 T KLAGESAG HVAD SÅ? 31

205 T FOREBYGGELSE ELLER EJ? OG

ANDRE STORE SPØRGSMÅL I

DEN NYE OVERENSKOMST

206 T STYRER DU DIN PRAKSIS, ELLER

STYRER DEN DIG?

207 FRI OS FRA KOST- OG

MOTIONSMAFIAEN

208 SAMARBEJDET I TOP!

STYRK DIN VIDEN OM FORLØB

MED KOL OG DIABETES

209 MÆND HAR OGSÅ ET UNDERLIV

OM VANDLADNINGSBESVÆR

OG EREKTIL DYSFUNKTION

32

32

33

34

34

210 T URINMIKROSKOPI I ALMEN PRAKSIS 35

211 T SØG OG DU SKAL FINDE, NU! 35

212 SYGE BØRN ER DET NU, ELLER

KAN DET VENTE TIL I MORGEN?

36

213 SÅRBEHANDLING I PRAKSIS 36

214 OPDATERING PÅ TVÆRS 37

215 TUTORLÆGEKURSUS BLIV KLAR

TIL DE NYE UDFORDRINGER!

216 FOREBYGGELSE AF DE ÆLDSTE,

HVOR AKTIV SKAL MAN VÆRE?

37

38

217 T KUNSTEN AT KOMMUNIKERE 38

218 T HÅNDTERING AF AKUTTE

PATIENTER HVORDAN? HVEM

GØR HVAD?

219 T KVALITETSSIKRING BEHØVER

IKKE AT VÆRE EN TIDSRØVER

(EMAR)

39

39

220 MANGE SMÅ STIK HVER DAG 40

221 T PRAKSISPERSONALET SOM

TOVHOLDER FOR

KVALITETSUDVIKLING

222 VELLYKKEDE KONSULTATIONER,

TILFREDSE PATIENTER… OG CHEFER

223 HJERTE-KAR-SYGDOMME

NYTTIG VIDEN

40

41

41

TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

2 9


TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

HVIS PATIENTEN KUN VIL HAVE TO PRÆPA-

RATER, HVILKE SKAL DU SÅ VÆLGE?

KL. 09.00 12.30 201

Ofte har patienter flere kroniske sygdomme, som hver

for sig, ifølge gældende guidelines, kræver medicinsk

behandling. Med henblik på at behandle symptomer og

at forebygge forværring af sygdommene, er det vigtigt,

at behandlingen også sker. Vi bliver i almen praksis i

tiltagende grad konfronteret med problemer med at

overtale patienten til denne polyfarmaci. Yderligere har

begrebet polyfarmaci negativ karakter.

Med udgangspunkt i konkrete cases, hvor patienterne

kun vil acceptere to lægemidler, diskuterer vi, hvordan

vi når frem til den om muligt mest optimale behandling

for patienten.

3 0

LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

Hvilke kriterier kan lægges til grund for anbefalingerne?

Hvordan formidler vi risikoreduktion til patienterne?

Hvordan kan vi lave et optimalt doseringsskema?

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, SPECIALLÆGE I

KLINISK FARMAKOLOGI, PH.D.

PALLE MARK CHRISTENSEN

OVERLÆGE

LENE REUTHER

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

PREBEN HOLME

201

FOREBYGGELSE AF HJERTE-KAR-SYG-

DOMME. FOKUS PÅ RISIKOVURDERING OG

BEHANDLING

KL. 09.00 12.30 202

Formål: At opdatere viden om forebyggelse af hjertekar-sygdom

hos hjerteraske.

På dette kursus vil vi bl.a. gennegå:

Primær udredning af hypertension og dyslipidæmi

Risikovurdering er HeartScore løsningen?

Behandling af hypertension og dyslipidæmi

Hvordan organiserer du udredning, behandling og

kontrol af patienten med øget risiko for hjerte-karsygdom?

Undervisningsform: Casebaseret korte indlæg

opgaver i små grupper.

UNDERVISER:

LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED.,

HJERTEMEDICINSK AFDELING

MOGENS LYTKEN LARSEN

KURSUSLEDER:

PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE

LÆGE, PH.D.

BO CHRISTENSEN

202


LÆGEKUSRUS LÆGEKUSRUS

TRÆTHED I ALMEN PRAKSIS

KL. 09.00 12.30 203

Træthed i almen praksis.

Somatisk tilgang

Infektionsmedicinsk tilgang

Funktionel lidelse i en biopsykosocial forståelsesramme.

Et psykodynamisk perspektiv? Et tilbagevendende

symptom i vores dagligdag, som måske også tapper

dig for energi! Ofte tolkes patientens symptomer som

psykosomatiske. Infektionsmedicineren stiller dog

spørgsmålet, om det kunne være en infektion som

ulcus ventriculi eller Helicobacter pylori.

Mangler du redskaber og forståelsesramme til også

at betragte træthed ud fra en biopsykosocial forståelsesramme

(TERM-modellen), vil vi forsøge at inspirere

dig ved hjælp af relevante patientcases. Diagnostik og

behandling ved flere af de såkaldte funktionelle lidelser

inddrages.

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

MARTIN MUNK

INFEKTIONSMEDICINER, OVERLÆGE

HENRIK PERMIN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

THOMAS HANSEN

203

KLAGESAG HVAD SÅ?

KL. 09.00 12.30 204 T

Oprettelsen af Patientombuddet har igen kastet lys på

patientklager.

Mange kommer i den situation at få en klagesag, og

det gør noget ved os! Klagesager anfægter i særlig

grad vores identitet som ’medicinsk ekspert’, og blandt

andet derfor bruger vi mange ressourcer på at komme

igennem en klagesag med ’skindet på næsen’. Ressourcer,

som måske kan bruges bedre.

Formålet med kurset er at se nærmere på, hvordan

vi mest hensigtsmæssigt og konstruktivt håndterer en

klagesag. Både som medicinsk ekspert og personligt.

Hvordan forholder vi os, når vi får en klagesag? Og

hvordan forholder vi os, når afgørelsen kommer?

Belyst gennem en række eksempler på klagesager, vil

vi give nogle bud på ovenstående spørgsmål. Der vil

være oplæg fra vicedirektør i Patientombuddet, Peter

Bak Mortensen, samt sagkyndig i Patientombuddet,

alment praktiserende læge, Steffen Brynskov.

Principielle problemstillinger kan mailes før kurset til

sbirkeland@health.sdu.dk med henblik på diskussion

i generaliseret form.

50 deltagere

UNDERVISERE:

VICEDIREKTØR I PATIENTOMBUDDET

PETER BAK MORTENSEN

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

STEFFEN BRYNSKOV

KURSUSLEDER:

POSTDOC

SØREN BIRKELAND

TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

204

3 1


TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

FOREBYGGELSE ELLER EJ? OG ANDRE

STORE SPØRGSMÅL I DEN NYE

OVERENSKOMST

KL. 09.00 17.00 205 T

På kurset gennemgås nyheder i den nye overenskomst

samt vigtige områder, som er uændret.

Der bliver også kigget frem mod forventningerne til den

næste overenskomst og ny honorarmodel.

3 2

LÆGEKURSUS KLINIKKURSUS

Er det forbi med forebyggelse i overenskomsten?

Ansatte speciallæger i praksis hvordan?

Samtaleterapi er det kun for terapeutuddannede?

Hvad sker der, når min delekompagnon stopper, og

jeg har 2.800 dejlige patienter alene?

Formen er blandet med indlæg fra henholdsvis PLO’s

seniorkonsulent med speciale i overenskomsten og et

medlem af PLO’s forhandlingsudvalg samt gruppearbejde

om konkrete eksempler på honorering af ydelser

med efterfølgende plenumgennemgang.

60 deltagere

UNDERVISERE:

SENIORKONSULENT, ADVOKAT I PLO

JETTE STAGSTED GALATIUS

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

TUE FLINDT MÜLLER

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

TUE FLINDT MÜLLER

205

STYRER DU DIN PRAKSIS, ELLER STYRER

DEN DIG?

KL. 09.00 17.00 206 T

Dette kursus kræver samlet tilmelding fra hver enkelt

klinik.

I en travl hverdag i praksis er det sin sag at få sat

samarbejde, organisering og udvikling på dagsordenen

selv om de tre emner har meget stor indflydelse

på både trivsel og kvalitet.

Vi vil sætte læger og praksispersonale sammen og

fokusere på, hvordan det samlede praksisteam kan

fungere optimalt.

Der afholdes fire separate og dog sammenhængende

workshops.

Workshop A: Kl. 09.00 10.30

Samarbejdet det basale i hverdagen

Motiverede kolleger og medarbejdere hvad skal

der til?

Kan konflikter forebygges og håndteres?

Workshop B: Kl. 11.00 12.30

Strukturen grundlaget for en velfungerende

dagligdag

Brandslukning eller planlægning?

Vi presses på tid. Hvad gør vi sammen?

Workshop C: Kl. 14.00 15.15

Udviklingen i praksis

Er vi dygtige nok også om fem år?

Hvordan får vi fælles mål?

206


Workshop D: Kl. 15.45 17.00

Hjem til fremtiden

Forankring

Debriefing.

Form: Interaktive workshops.

40 deltagere

UNDERVISERE:

ERHVERVSPSYKOLOG

BERIT SANDER

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

LARS FOGED

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

MARIKE MØLLER

FÆLLESKUSRUS

FRI OS FRA KOST- OG MOTIONSMAFIAEN

KL. 09.00 12.30 207

En voksende andel af befolkningen har en kronisk

sygdom, og kun en lille andel af borgerne lever op til

sundhedsmyndighedernes almindelige anbefalinger

vedrørende mad og bevægelse samt alkohol og

rygning. Det har medført et voksende krav om systematiske

helbredstjek, screening for type 2-diabetes og

livsstilssamtaler med borgeren. Men er det bevidste

usunde valg fra borgernes side? Eller er det ’samfundets

skyld’?

Hvilke initiativer skal til, for at de sunde valg lettere

tages?

Hvem kan gøre hvad for at vende udviklingen?

Hvad er den praktiserende læges rolle i dette større

spil, når man sidder med den enkelte patient foran

sig?

Hvilken tilgang skal den enkelte praksis have til

forebyggelse hos patienter og grupper af patienter

set i dette lys?

Torben Jørgensen er chef for Forskningscenteret for

Forebyggelse og Sundhed i Glostrup. Lad dig inspirere

af ham og diskuter med ham!

UNDERVISER:

PROFESSOR, DR. MED.

TORBEN JØRGENSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

ROAR MAAGAARD

TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

207

3 3


TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

3 4

FÆLLESKUSRUS

SAMARBEJDET I TOP!

STYRK DIN VIDEN OM FORLØB MED KOL OG

DIABETES

KL. 09.00 12.30 208

Luppen sættes på nogle af de svære overgange og

kritiske situationer, som vore patienter kommer ud for.

Med film og oplæg fortæller vi om forløbsprogrammerne

og giver en introduktion til, hvordan man finder

de kommunale rehabiliteringstilbud.

I alle regioner er der udarbejdet forløbsprogrammerne

for KOL og type 2-diabetes sammen med almen praksis.

De beskriver samarbejdet mellem almen praksis,

kommuner og hospitaler. I almen praksis arbejder vi

med tidlig forebyggelse, opfølgende indsatser med

patientplaner og årskontroller samt undervisning i

egenomsorg. Men hvad sker der egentlig med patienterne

i kommunen? De stærkere af vore patienter

skal henvises til rehabilitering i kommunalt regi, men

hvordan arbejder kommunerne med rehabilitering af

patienter med kronisk sygdom? Og hvordan samarbejder

vi om patienten, når patienten rammes af tab,

akutte indlæggelser og pludselige forværringer af

sygdommen?

Kurset er interaktivt og tager afsæt i seks patientcases.

Repræsentanter fra kommunalt regi og hospitalet stiller

op til en fælles drøftelse med det formål at bedre det

indbyrdes samarbejde mellem almen praksis, kommunen

og hospitalet.

UNDERVISER:

OVERLÆGE, KOMMUNAL REPRÆSENTANT OG

PROJEKTLEDER FRA HOSPITAL

ANNE FRØLICH

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

PETER SCHULTZ-LARSEN

208

FÆLLESKURSUS

MÆND HAR OGSÅ ET UNDERLIV OM

VANDLADNINGSBESVÆR OG EREKTIL

DYSFUNKTION

KL. 09.00 17.00 209

Der er masser af kurser om kvinders underliv, men ikke

om mænds.

På dette kursus vil mandens underliv være i centrum.

Med udgangspunkt i casebaseret undervisning vil vi

arbejde med mænds vandladningsproblemer og erektil

dysfunktion.

Hvad kan vi bruge PSA til?

Hvorfor får mænd bydende vandladningstrang?

Skal mænd til at tage testosteron, som kvinder tager

østrogen?

Efter kurset forventer vi, at hver praksis har udarbejdet

deres helt egen plan for udredning og behandling af

LUTS og erektil dysfunktion. Planen vil indeholde en

beskrivelse af, hvilke opgaver personalet og lægerne

skal håndtere.

UNDERVISERE:

PROFESSOR

STEEN WALTER

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH. D.

BJARNE LÜHR HANSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH. D.

BJARNE LÜHR HANSEN

209


FÆLLESKURSUS

URINMIKROSKOPI I ALMEN PRAKSIS

KL. 09.00 12.30 210 T

På kurset lærer eller genopfrisker du ved fasekontrastmikroskopi

at identificere de seks bakterier, som

hyppigst forårsager blærebetændelse hos patienter i

almen praksis. Der opstilles retningslinjer for undersøgelser

og behandling af blærebetændelse i almen

praksis. Efter kurset kan du erstatte over halvdelen

af dine dyrknings- og resistensundersøgelser med

mikroskopi, som tager under to minutter.

Form: Korte oplæg og masser af praktik ved mikroskoperne.

Daggamle uriner fra egen praksis må gerne medbringes

(bør opbevares koldt).

28 deltagere

UNDERVISERE:

AFDELINGSLÆGE

LARS LEMMING

LABORATORIEFAGLIG KONSULENT

MARIANNE BØGILD

AFDELINGSBIOANALYTIKER

HANNE NIELSEN

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

NIELS GULDAGER

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

NIELS GULDAGER

210

FÆLLESKUSRUS

SØG OG DU SKAL FINDE, NU!

KL. 09.00 12.30 211 T

Hurtig vidensøgning på internettet er et ’must’ for os

i vores travle hverdag, men hvor og hvordan gør vi

det? Et godt bud, når det drejer sig om fagligt stof, er

at søge i Lægehåndbogen, nettets Medicinske Kompendium,

hvor du med få tastetryk kan finde frem til

behandlingen af fx allergisk alveolit.

I andre situationer gør vi, som vores patienter og resten

af verden gør: Vi googler. Hvis vi skal finde ud af, hvad

en uforståelig forkortelse i en epikrise betyder, fx at

et barn har SV, så er Google uovertruffen til hurtigt at

give dig et svar, mens Google er mindre god til at søge

andre svar. Træfsikkerheden øges, når du ved, hvordan

du kan søge med Google og dens hjælpemidler.

På dette kursus vil du lære at bruge Lægehåndbogen

og Google. Desuden vil nogle af Googles andre funktioner

blive introduceret, fx det at lave en hjemmeside,

at føre dit regnskab i Google eller holde styr på dine

links ved hjælp af et hyperlinkbibliotek.

Form: Kort teoretisk gennemgang af søgning i Lægehåndbogen

og Google efterfulgt af praktiske øvelser.

Der vil blive udleveret en CD-rom med forskellige

præsentationer m.m., så du selv kan arbejde videre

med ovenstående.

30 deltagere

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER

FINN KLAMER

FLEMMING SKOVSGAARD

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

FLEMMING SKOVSGAARD

TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

211

3 5


TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

3 6

PERSONALEKURSUS

SYGE BØRN ER DET NU, ELLER KAN DET

VENTE TIL I MORGEN?

KL. 09.00 12.30 212

Klokken er 15.15, og en mor er kaldt hjem til sin syge

søn. På vejen til vuggestuen kontakter hun lægen for at

få en akut aftale inden kl. 16. Der er ikke umiddelbart

flere tider. En mor ringer, den fireårige kan ikke holde

maden i sig. Hun vil gerne have et sygebesøg eller i det

mindste en tid nu. Hvad gør du? Hvad spørger du ind

til? Hvad hvis barnet var to måneder?

Udgangspunktet er, at der kun er et begrænset antal

akuttider.

Du skal fange den lidet meddelsomme mor med det

svært syge barn

Du skal berolige og støtte den ressourcestærke mor

Du skal passe på dit stressniveau

Du skal have kompetencer og nødplaner.

Uddannelse og efteruddannelse til visitationsfunktionen

er yderst vigtig. Kurset henvender sig til praksispersonalet

og omhandler de almindeligste akutsituationer

omkring børn. Du får tjeklister til relevante

spørgsmål, faglig indsigt til visitationen og inspiration

til kommunikationen med forældrene.

Kurset er interaktivt med vekslende pædagogiske

metoder.

UNDERVISERE:

SPECIALLÆGE I PÆDIATRI

ANITA HANSEN

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

PIA MÜLLER

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

PIA MÜLLER

212

PERSONALEKURSUS

SÅRBEHANDLING I PRAKSIS

KL. 09.00 12.30 213

Kom og få viden om forskellige sårtyper.

Du kan udvide eller forbedre din kompetence til at

diagnosticere sår og bliv dermed bedre til at vælge

den korrekte behandling til dine patienter.

Hvilken behandling skal vi vælge? Og hvad hjælper

bedst? Det kan være vanskeligt at vurdere, og vi vil

denne formiddag guide dig igennem følgende:

Hvordan vi finder ud af, hvilken type sår vi har med

at gøre (traumatisk sår, venøst sår, arterielt sår,

tryksår, immunologisk sår eller diabetisk sår)

Gennemgang af de grundlæggende principper for

sårbehandling

Hvordan vi får valgt den rigtige behandling

Sårprodukter gennemgås løbende samtidig med

sårtyperne

Kompressionsbehandling (kortstræk, langstræk og

flerlagsbehandling).

Åbent kursus for praksispersonale, der har med sårbehandling

at gøre.

UNDERVISER:

SÅRSYGEPLEJERSKE

MARIA PLASCHKE

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

BETINA SODEMANN

213


LÆGEKURSUS

OPDATERING PÅ TVÆRS

KL. 14.00 17.00 214

Har du ikke tid til at pløje dig igennem alle specialers

tidsskrifter, så kan du med fordel deltage her.

På dette kursus får du på kort tid gennemgået nogle

af de seneste års vigtigste nyheder med relevans for

almen praksis inden for specialerne: Kardiologi, endokrinologi,

reumatologi og øre-næse-hals.

Nyhederne vil blive fremstillet på en overskuelig og

for praksis anvendelig måde. To af emnerne vil blive

gennemgået mere indgående. Kort fortalt:

Opdatering

Ny viden til dig

’Tag-med-hjem’-budskaber.

UNDERVISER:

REUMATOLOG, DR. MED.

JØRGEN PETERSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

FLEMMING SKOVSGAARD

214

LÆGEKURSUS

TUTORLÆGEKURSUS

BLIV KLAR TIL DE NYE UDFORDRINGER!

KL. 14.00 17.00 215

Under kurset får du en hurtig opdatering på de gældende

forhold vedrørende de forskellige typer uddannelseslæger,

som du møder i din tutorpraksis.

Dernæst får du som én af de første alt det nye og

spændende der netop nu er på vej:

En ny målbeskrivelse for vort speciale

Nye metoder, som vi skal bruge, når vi vurderer,

om uddannelseslægerne har opnået de ønskede

kompetencer.

Vi behandler spørgsmålene:

Hvordan gør vi uddannelsen endnu bedre?

Hvordan får den unge læge større udbytte af returdagene?

Hvordan tackler (eller undgår) man uhensigtsmæssige

uddannelsesforløb?

De tre undervisere er alle uddannelseskoordinatorer og

praktiserende læger.

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER

GUNVER LILLEVANG

JESPER ISAKSEN

ROAR MAAGAARD

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

ROAR MAAGAARD

TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

215

3 7


TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

3 8

FÆLLESKURSUS

FOREBYGGELSE AF DE ÆLDSTE, HVOR

AKTIV SKAL MAN VÆRE?

KL. 14.00 17.00 216

Vi bliver ældre og ældre, og mange af os bliver meget

gamle. Alt tyder på, at vi kan se frem til ’aktive leveår’

også takket være aktiv behandling i en høj alder. Vi

bliver også bedre og bedre til at behandle kroniske

sygdomme. Men hvornår er nok nok? Og hvornår er

forebyggende behandling og forebyggende medicin

ikke længere indiceret?

Hvad gør det ved os, at vi bliver så gamle, og er det

ubetinget godt at leve så længe? Bliver de ekstra

leveår ensomme? Kan man få lov til at blive gammel

og inaktiv?

Hvorfor er lægen eksperten, og skal lægen blive med

at være autoritet og mirakelmager?

Hvilke muligheder har almen praksis for at håndtere

disse forhold?

Oplæg vekslende med spørgsmål og debat.

UNDERVISERE:

PROFESSOR, DR. MED.

KAARE CHRISTENSEN

DOMPROVST

ANDERS GADEGAARD

PROFESSOR EMERITUS, DR. MED.

POVL RIIS

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

MIKKEL VASS

216

FÆLLESKURSUS

KUNSTEN AT KOMMUNIKERE

KL. 14.00 17.00 217 T

God kommunikation består både i at tale og i at lytte.

I en travl hverdag er det nemt at glemme at lytte aktivt;

somme tider kommer vi uforsætligt til at udtrykke os

negativt både i sprog og kropsholdning.

På dette kursus arbejder vi med:

Kropssprog

At afvise og at blive afvist

Konflikter

At sige ja og nej.

Vi arbejder aktivt i grupper ud fra korte teoretiske

oplæg og genkendelige situationer fra hverdagen.

30 deltagere

UNDERVISER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

PIA MÜLLER

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

SUSANNE ØLLGAARD

217


FÆLLESKURSUS

HÅNDTERING AF AKUTTE PATIENTER

HVORDAN? HVEM GØR HVAD?

KL. 14.00 17.00 218 T

Hyperakutte tilstande (hjertestop, vejrtrækningsbesvær,

kramper, anafylaksi mv.) ses meget sjældent i

almen praksis. Dette kursus sætter fokus på praktiske

kompetencer frem for diagnostik. Hvad gør vi, når det

sker? Samarbejde med præhospitale funktioner.

Kurset vil indeholde et kort teoretisk oplæg om akut

patientbehandling med fokus på ABCDE-modellen.

Færdighedstræning på tre simulationsstationer med

følgende læringsmål:

Station 1:

Akut luftvejsbehandling ved luftvejsobstruktion

Ventilationsteknik.

Station 2:

Akut koronart syndrom

Hjertestopbehandling, herunder brug af AED.

Station 3:

Akutte tilstande behandlet efter ABCDE-princippet

Anafylaksi

Den bevidsthedspåvirkede patient.

30 deltagere

UNDERVISERE:

LÆGE

PALLE NEUMANN

ANÆSTESISYGEPLEJERSKE

NICK FROM

PARAMEDICINER

NN (OPLYSES PÅ LAEGEDAGE.DK)

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

BRUNO MELGAARD JENSEN

218

FÆLLESKURSUS

KVALITETSSIKRING BEHØVER IKKE AT VÆRE

EN TIDSRØVER

ANVENDT SYSTEM: EMAR

KL. 14.00 17.00 219 T

Almen praksis mødes med stadig flere krav om kvalitetssikring,

senest i overenskomsten for 2011. Det kan

være svært at overskue, hvordan man laver kvalitetssikring

i sin praksis, samtidig med at man passer sine

patienter.

EMAR er i dag i stand til at sikre den tekniske side af

kvaliteten, mens du passer patienterne. Kursets formål

er sammenhængende at introducere kursusdeltageren

i effektiv brug af diagnosekodning, FMK og sentinel

datafangst. Der vil derfor være fokus på:

Effektiv diagnosekodning en naturlig del af journalføringen

i hverdagen

Sentinel datafangst et effektivt kvalitetsredskab

FMK sådan høstes fordelene fra dag 1.

30 deltagere

UNDERVISERE:

SYSTEMSUPPORTER

LENE NOESGAARD

UDVIKLINGSCHEF

TOM SØRENSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

JENS DAMSGAARD

TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

219

3 9


TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

4 0

PERSONALEKURSUS

MANGE SMÅ STIK HVER DAG

KL. 14.00 17.00 220

Mange små stik hver dag specielt i denne tid!

Vi vaccinerer i praksis mange gange om dagen. Ofte

er det praksispersonalet, der udfører vaccinationerne.

På kurset undervises i injektionsteknik, og generelle

råd omkring vaccinationer gennemgås. Hvornår skal

vaccination udsættes, og hvilke vacciner må gives

samtidigt og med hvilke intervaller?

Vi tager udgangspunkt i børnevaccinationsprogrammet

og de enkelte vacciner, der anvendes.

Og i november må vi selvfølgelig også huske at undervise

i influenzavaccination.

UNDERVISER:

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN

BO GERDES

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

SUSANNE MALMSTRØM

220

PERSONALEKURSUS

PRAKSISPERSONALET SOM TOVHOLDER

FOR KVALITETSUDVIKLING

KL. 14.00 17.00 221 T

Kvaliteten af kronikerkontrollen i almen praksis kræver

struktur. De fleste praksis har procedurer omkring

deres kontroller, men hvem sikrer, de overholdes, og

hvordan sikrer vi kvaliteten af behandlingen?

På dette kursus vil vi gennemgå følgende:

Hvordan struktureres og fordeles kontrollerne mellem

praksispersonale og læger?

Hvordan sikrer vi kvaliteten af kronikerbehandlingen?

ICPC-kodning

Fraser i journalen

Sentinel datafangst

Hvordan laver vi journalaudit?

Hvordan følger vi op på patientaftaler, som ikke

overholdes?

Hvordan kommer du i gang som tovholder?

Vi forventer høj deltageraktivitet på dette kursus og, at

deltagerne får ny inspiration til en proaktiv arbejdsform

for at forbedre kvaliteten af kronikeromsorgen.

30 deltagere

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

JESPER LUNDH

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

HEIDI DYRBERG

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

HEIDI DYRBERG

221


SYGEPLEJERSKEKURSUS

VELLYKKEDE KONSULTATIONER, TILFREDSE

PATIENTER… OG CHEFER

KL. 14.00 17.00 222

Konsultationssygeplejersker udpeges til at være

nøglespillere i fremtidens sundhedsvæsen, men hvilke

opgaver udfører vi egentlig i dag, og hvilke udviklingstendenser

ser vi?

Feltforskning i konsultationssygeplejerskers arbejdsopgaver

viser bl.a., at samspillet mellem sygeplejerskernes

faglige viden og patienternes hverdagsviden er

forudsætningen for, at konsultationsprocessen lykkes.

Feltforskeren viser vej til at udvikle sammenhæng i

patientforløb som en naturlig del af konsultationssygeplejen,

en øget patienttilfredshed og en professionel

standard.

Kurset binder forskning og udvikling af sygeplejen i

almen praksis sammen i en jordnær sløjfe og har titlen:

Man kan ikke lave en omelet uden at smadre et æg.

For det har sin pris, når konsultationssygeplejersken

skal udvikle sygeplejen og værne om fagets troværdighed.

Hvordan gør vi det? Hvordan kan vi gøre det?

Hvad kræver det af os og af praksis?

Målet med kurset er, at deltagerne får lyst til at undres

og lære i og af hverdagen.

UNDERVISERE:

SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR.

ANNE ELISABETH FLENSTED

SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., FAGREDAKTØR

JETTE BAGH

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

MICHALA EICH

222

SEKRETÆRKURSUS

HJERTE-KAR-SYGDOMME NYTTIG VIDEN

KL. 14.00 17.00 223

På dette kursus vil vi sætte fokus på, hvor opmærksomheden

skal være, og hvad vi skal huske at spørge

ind til, når patienten klager over symptomer fra hjertet.

Ved tidsbestilling i telefonen er det vigtigt for os at

have en lille smule kendskab til anatomi, fysiologi og

sygdomslære.

Desuden skal vi kende til de vigtigste alarmklokker.

Dagens undervisere vil føre os omkring de mest basale

sygdomme og symptomer:

Blodtryksforhøjelse

Smerter i brystet

Åndenød

Væske i kroppen.

Efter dagens program forventer vi, at du er bedre rustet

til at møde patientens spørgsmål eller bekymring.

UNDERVISERE:

SPECIALLÆGE I KARDIOLOGI

JENS KNUDSEN

KONSULTATIONSSYGESPLEJERSKE

BETINA SODEMANN

KURSUSLEDER:

PRAKSISSEKRETÆR

NINA LAKNER

TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

223

4 1


4 2


KURSER ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

NR. TITEL SIDE

301 FÆLLESFORELÆSNING: HVAD

KAN VI LÆRE FRA STORBRITA-

NIEN OG HOLLAND OG HVAD

SKAL VI IKKE LÆRE AF DEM?

44

302 T DEGENERATIVE LEDSYGDOMME 45

303 T DEN FOKUSEREDE

BØRNEUNDERSØGELSE

304 T HVORDAN HÅNDTERER KLINIK-

KEN DE AKUTTE PATIENTER?

46

46

305 ER DET ADHD? 47

306 SMÅ SKRIDT STOR EFFEKT.

GENNEMBRUDSMETODEN AN-

VENDT I PRAKSIS

307 T WEBREQ GODT, NEMT,

HURTIGT, SIKKERT

308 UNDSKYLD, JEG HAR FÅET

BLÆREBETÆNDELSE, KAN JEG

IKKE LIGE FÅ NOGET FOR DET?

309 T MINI-WORKSHOP KOM OG

PRØV SELV! BLODTRYK,

BLODPRØVER OG EKG

310 T INSULINBEHANDLING AF TYPE

2-DIABETIKERE TRIN 2

311 ONDT I MAVEN KAN DET VÆRE

TARMEN?

312 SCREENINGSPROGRAMMER:

CERVIX, MAMMA OG OM LIDT

OGSÅ FOR KOLOREKTAL KRÆFT!

HVORDAN OG HVORFOR?

313 HJERTEPAKKERNE EN HJÆLP

TIL DIAGNOSTIK OG BEHANDLING

AF HJERTEINSUFFICIENS

314 APOPLEKSI SOM KRONISK

SYGDOM

315 FYSIOTERAPI PAUSEKNAP

ELLER BEHANDLING?

316 T DIAGNOSTIK AF KRÆFT I ALMEN

PRAKSIS SYMPTOMER OG

DERES BETYDNING

317 ER DET ALTID BEDRE AT

FOREBYGGE END AT HELBREDE?

318 T NÅR LÆGEN DEFINERER

PROBLEMET, OG PATIENTEN SELV

SKAL LØSE DET: SAMTALER OM

LIVSSTIL

47

48

48

49

49

50

50

51

51

52

52

53

54

319 T ICPC 54

320 T DEN GODE GRAVIDITET- PRAK-

SISPERSONALETS ARBEJDE I

FORHOLD TIL DEN GRAVIDE

321 T SEKRETÆRERNES OPGAVER I

PRAKSIS I FREMTIDEN

55

55

ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

4 3


ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

FÆLLESFORELÆSNING: HVAD KAN VI LÆRE

FRA STORBRITANNIEN OG HOLLAND

OG HVAD SKAL VI IKKE LÆRE AF DEM?

KL. 09.00 12.30 301

NB: Forelæsningen afholdes på engelsk og vil blive

suppleret med overskuelige power points.

Fællesforelæsningen i år bringer nyt fra de lande, som

både læger og politikere/beslutningstagere skeler til,

når der skal hentes inspiration til udvikling af dansk

almen praksis.

Forelæsningen indledes af David Haslam, der har

været praktiserende læge siden 1976. Han er netop

gået af som formand for Royal College of General

Practitioners og tiltræder om kort tid som formand for

den britiske lægeforening så her får vi kompetent

inside information!

Kan og skal vi lære noget fra briterne vedrørende:

4 4

LÆGEKURSUS

301

Honorering for kvalitet?

Re-certificeringsprogrammer?

Ansatte læger i almen praksis?

Patientinddragelse i udviklingen af specialet og den

enkelte praksis?

David Haslam kommer ind på flere andre emner og vil

også besvare spørgsmål fra salen.

Vi skal herefter høre om udviklingen i Holland, hvor man

har en meget stærk almen praksis. Kees in ’t Veld har

været praktiserende læge siden 1984 og har desuden

en stilling ved det hollandske selskab for praktiserende

læger. Her er opgaverne: Kvalitetsudvikling, efteruddannelse

og patientsikkerhed.

Kan og skal vi lære noget fra hollænderne vedrørende:

Kvalitetsudvikling herunder udvikling af kvalitetsindikatorer?

Akkrediteringsprogram (som det hollandske selskab

har taget initiativ til)?

’Transparens’-programmet?

Honoreringssystemet?

Deres almen praksis reform fra 2006?

Kees in ’t Veld vil også besvare spørgsmål fra salen.

UNDERVISERE:

PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

DAVID HASLAM, ENGLAND

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

KEES IN ’T VELD, HOLLAND

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

ROAR MAAGAARD


LÆGEKURSUS

DEGENERATIVE LEDSYGDOMME

KL. 09.00 17.00 302 T

Del 1. Kl. 09.00 12.30:

Lændesmerter nye retningslinjer

Den 17.12.10 udsendte Danske Regioner og Indenrigsog

Sundhedsministeriet ’Retningslinjer for visitation

og henvisning af degenerative lidelser i columna’. Der

er nu specifikke krav til anamnese og undersøgelse

af rygpatienten, og man skal rådgive og igangsætte

relevant behandling.

Dette kursus gennemgår håndteringen af disse patienter

iht. retningslinjerne, herunder dokumentationen for

de gængse behandlinger.

Der vil indgå cases, mulighed for selv at prøve rygundersøgelse

samt en paneldiskussion vedrørende

rygkirurgi.

Del 2. Kl. 14.00 17.00:

Skuldre, hofter og knæ

Mange patienter har langvarige eller tilbagevendende

smerter i skuldre, hofter eller knæ. Undersøgelses- og

behandlingsmuligheder af disse patienter vil blive

gennemgået. Hvilken billeddiagnostik skal vi bruge?

Hvornår skal vi henvise videre?

Patientinddragelse i håndtering af egen sygdom og de

socialmedicinske aspekter vil også indgå.

Desuden vil der blive mulighed for selv at lave ledundersøgelse.

40 deltagere

302

UNDERVISERE PÅ DEL 1:

REUMATOLOGISK OVERLÆGE

CLAUS RASMUSSEN

ORTOPÆDKIRURG

STEN RASMUSSEN

UNDERVISERE PÅ DEL 2:

LÆGE, PH.D.

JENS LYKKEGAARD OLESEN

CAND. SCIENT. SAN.

KIRSTINE OBLING

ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D.

MARTIN BACH JENSEN

4 5


ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

4 6

LÆGEKURSUS

DEN FOKUSEREDE BØRNEUNDERSØGELSE

KL. 09.00 12.30 303 T

Den forebyggende børneundersøgelse har i årenes

løb ændret sig i takt med samfundets udvikling og

børnenes og forældrenes behov. De fleste børn trives

godt, men danske børn har i dag i stigende grad væsentlige

helbredsproblemer det kræver fornyelse af

børneundersøgelsen med fokus på, hvad der er særligt

vigtigt. Når familien er ny i praksis, når barnet er hyppigt

sygt, eller når barnets forældre selv er syge eller

socialt sårbare der er mange eksempler.

Kurset henvender sig til den nynedsatte læge, som

ønsker en mere professionel tilgang til undersøgelsen

og til den erfarne læge, som ønsker at udvikle sin velfungerende

praksis. Kurset indeholder bl.a.:

En kort oversigt over vores viden om moderne børns

hyppigste helbredsproblemer

En gennemgang af en model til hurtig orientering i

normal motorisk, sproglig, kognitiv og social/emotionel

udvikling ved forskellige alderstrin

Udvalgte undersøgelser og temaer, som indgår i

børneundersøgelsen

Kommunikation med barnet og forældrene

Forældrenes forventninger til børneundersøgelsen

Viden om risikofaktorer og vigtige signaler.

40 deltagere

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER

PIA KOEFOED

MORTEN JAKOBSEN

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D.

KIRSTEN LYKKE

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D.

KIRSTEN LYKKE

303

KLINIKKURSUS

HVORDAN HÅNDTERER KLINIKKEN DE

AKUTTE PATIENTER?

KL. 09.00 12.30 304 T

Dette kursus kræver samlet tilmelding fra hver enkelt

klinik.

Hyperakutte tilstande (hjertestop, vejrtrækningsbesvær,

kramper, anafylaksi mv.) ses sjældent i almen

praksis. Dette kursus sætter fokus på praktiske kompetencer

frem for diagnostik. Hvad gør vi, når det sker?

Kurset vil indeholde et kort teoretisk oplæg om akut

patientbehandling med fokus på ABCDE-modellen.

Færdighedstræning på tre simulationsstationer:

Station 1:

Akut luftvejsbehandling ved luftvejsobstruktion

Ventilationsteknik.

Station 2:

Akut koronart syndrom

Hjertestopbehandling, herunder brug af AED.

Station 3:

Akutte tilstande behandlet efter ABCDE- princippet

Anafylaksi

Den bevidsthedspåvirkede patient.

30 deltagere

UNDERVISERE:

LÆGE

PALLE NEUMANN

ANÆSTESISYGEPLEJERSKE

NICK FROM

PARAMEDICINER

NN (OPLYSES PÅ LAEGEDAGE.DK)

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

BRUNO MELGAARD JENSEN

304


FÆLLESKURSUS FÆLLESKURSUS

ER DET ADHD?

KL. 09.00 12.30 305

Alle børn med ADHD er urolige og ukoncentrerede.

Men ikke alle urolige børn har ADHD!

Hvad er ADHD? Differentialdiagnoser og komorbiditet.

Hvad kan vi gøre i almen praksis som alternativ til

henvisning?

Belyst gennem praktiske øvelser og gruppearbejde,

som tager udgangspunkt i indsendte cases, forventer

vi, at du efter kurset er opdateret på din viden om

ADHD og har erhvervet redskaber til at håndtere lettere

tilfælde i praksis.

Cases indsendes til kursusleder senest den 16.10.11 til

lone.beth.pedersen@gmail.com

UNDERVISERE:

PROFESSOR, FORSKNINGSLEDER

NIELS BILENBERG

SYGEPLEJERSKE

NN (OPLYSES PÅ LAEGEDAGE.DK)

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

LONE PEDERSEN

305

ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

SMÅ SKRIDT STOR EFFEKT

GENNEMBRUDSMETODEN ANVENDT

I PRAKSIS

KL. 09.00 12.30 306

Gennembrudsmodellen som metode til forandring.

Mange arbejder med at indføre nye rutiner og med at

implementere de nyeste retningslinjer, fx ved kontrol og

behandling af patienter med kronisk lidelse. Dette vil

for de fleste praksis også indebære opgaveglidning og

dermed i større udstrækning inddragelse af personale.

Men erfaringsmæssigt er forandring vanskelig at gennemføre.

Gennembrudsmetoden er et værktøj, der

kan bruges til at få sat skub i de ønskede forandringer.

Metoden hjælper med til at dele projekter op i mindre

dele, der bliver væsentligt nemmere at gennemføre og

justere.

På kurset vil gennembrudsmetoden blive introduceret

med udgangspunkt i at skabe og fastholde en ønsket

forandring i praksis. Undervejs vil kursisterne i grupper

udarbejde en gennembrudsmodel, som kan anvendes

hjemme i egen praksis.

Form: Oplæg vekslende med gruppearbejde og diskussion.

UNDERVISERE:

PROFESSOR, ASS. FORSKNINGSLEDER, PH.D.

PETER VEDSTED

PROFESSOR, DR. MED., ALMENT PRAKTISERENDE

LÆGE, PRAKSISUDVIKLINGSKONSULENT

FLEMMING BRO

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, SENIORFOR-

SKER, PH.D., PRAKSISUDVIKLINGSKONSULENT

MORTEN BONDO CHRISTENSEN

306

4 7


ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

WEBREQ GODT, NEMT, HURTIGT, SIKKERT

KL. 09.00 12.30 307 T

Lær den nye WebReq-version, som kom i sommer.

Hvordan opsætter du fornuftige profiler til brug i praksis,

for den enkelte patient eller den enkelte læge?

Hvordan finder du rundt i WebReq og benytter de

mange informationer i brugen af diverse analyser?

Hvordan finder du de besværlige sjældne analyser?

Der vil blive sat fokus på søgefunktioner.

4 8

FÆLLESKURSUS PERSONALEKURSUS

Praktisk vejledning i at få mest ud af WebReq

Fornuftig brug af laboratorieanalyser.

Hver deltager får en bærbar computer til rådighed og

kan logge ind på sin egen klinik. Der vil om nødvendigt

være hjælp at hente. Når I går hjem, kan I WebReq.

Kurset henvender sig til alle i klinikken, som bruger

WebReq, både nye og erfarne brugere.

30 deltagere

UNDERVISER:

BIOANALYTIKER, PRODUKTUDVIKLER I WEBREQ

MARGIT RASMUSSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

GREGERS HANSEN-NORD

307

UNDSKYLD, JEG HAR FÅET BLÆREBETÆN-

DELSE, KAN JEG IKKE LIGE FÅ NOGET FOR

DET?

KL. 09.00 12.30 308

Kurset er for personale i praksis og omhandler følgende:

Urinvejsinfektion

Klamydia

Vaginit/underlivsbetændelse

Gastroenteritis

Antibiotika generel resistensproblematik.

Dagligt får vi henvendelser, hvor vi har brug for at

kunne vurdere, hvor alvorligt det er. Skal vi give en tid,

eller kan vi forsvare at ’se an’? Kurset giver viden til at

kunne varetage denne vurdering for disse infektioner.

Undervisningen veksler mellem faglige indslag og

gruppearbejde baseret på hændelser fra hverdagen.

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

NIELS GULDAGER

AFDELINGSLÆGE, MIKROBIOLOGISK AFDELING

LARS LEMMING

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

INGEBORG NORDENSKJOLD

308


PERSONALEKURSUS SYGEPLEJERSKEKURSUS

MINI-WORKSHOP KOM OG PRØV SELV!

BLODTRYK, BLODPRØVER OG EKG

KL. 09.00 12.30 309 T

Kurset er på begynderniveau med aktiv læring for praksispersonale

og mulighed for spørgsmål og praktiske

øvelser.

Efter korte indlæg med teori går vi i mindre grupper,

hvor der vil være mulighed for at prøve de forskellige

ting på hinanden. Underviserne er forberedte på, at

alt kan ske!

Blodtryk:

Forberedelse, manchet, påsætning, udførelse og

hjemmeblodtryk

Blodprøver:

Hvordan, hvornår, hvilke glas og hvorfor?

EKG:

Forberedelse af patient, hvor sættes elektroderne

og hvorfor?

Du vil gå inspireret og motiveret herfra efter en formiddag

med rig mulighed for at have prøvet ting selv.

36 deltagere

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

CAROLINE FRIIS TVEDE

LABORATORIEFAGLIG KONSULENT

SUSANNE ANDRESEN

KARDIOLOGISK SYGEPLEJERSKE

STIG BERTELSEN

KURSUSLEDER:

PRAKSISSEKRETÆR

NINA LAKNER

309

INSULINBEHANDLING AF TYPE 2-DIABETI-

KERE TRIN 2

KL. 09.00 12.30 310 T

Kurset henvender sig til sygeplejersker og andet

praksispersonale. Det forudsættes, at du har lidt eller

nogen erfaring i at dosere basalinsulin, og at du er

fortrolig med korrekt injektionsteknik og kan vejlede

dine patienter heri.

Kurset vil bl.a. belyse følgende:

Skift fra afteninsulin til flergangsterapi

Insulintyper

Mål for behandlingen, rettet mod hver enkelt patient

Optitrering

Individuelle aftaler for kontrol

Laboratorieværdier

Henvisning til endokrinologisk afdeling, hvem og

hvornår.

Vi arbejder med patientcases i grupper og lægger vægt

på kursisternes egen deltagelse.

Formålet er at styrke deltagernes kendskab til insulinbehandling

for derved at gøre det bedst muligt for

patienterne.

40 deltagere

UNDERVISERE:

OVERLÆGE

OLE SNORGAARD

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

MICHEL KJELDSEN

ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

SUSANNE ØLLGAARD

310

4 9


ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

ONDT I MAVEN KAN DET VÆRE TARMEN?

KL. 14.00 17.00 311

Mange patienter henvender sig i almen praksis med

ondt i maven. Nogle henvender sig med frygt for kræft,

og vi bruger mange ressourcer på at udelukke alvorlig

sygdom. Ressourcer, der måske kunne bruges bedre.

Formålet med kurset er at se nærmere på, hvor langt vi

kan gå med udredning og behandling i almen praksis.

Hvem skal henvises til endoskopi? Hvem skal undersøges

for Helicobacter pylori? Hvordan sikrer vi vores

patienter bedst imod mavesår? Hvad skal vi tænke på,

når vi har en patient med langvarig diarré? Er colon

irritabile en udelukkelsesdiagnose?

Belyst gennem sygehistorier, vil vi give et bud på ovenstående

spørgsmål.

Vi forventer, at du efter deltagelse i dette kursus er

opdateret på de nyeste håndteringsstrategier samt har

klarhed over hvilke patienter, der kan undersøges og

færdigbehandles i almen praksis og hvilke, der skal

visiteres videre.

Har du problemstillinger eller patientcases, du gerne vil

have belyst, kan disse mailes før kurset med henblik

på diskussion i generaliseret form til djarbol@health.

sdu.dk

UNDERVISERE:

OVERLÆGE, PH.D.

JANE MØLLER HANSEN

LÆGE, PH.D.-STUDERENDE

LUISE MØLENBERG BEGTRUP

KURSUSLEDER:

LÆGE, SENIORFORSKER, PH.D.

DORTE EJG JARBØL

5 0

LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

311

SCREENINGSPROGRAMMER: CERVIX,

MAMMA OG OM LIDT OGSÅ FOR KOLOREK-

TAL KRÆFT! HVORDAN OG HVORFOR?

KL. 14.00 17.00 312

Vi har haft screeningsprogram for cervixcancer i

mange år mammacancerprogrammet er nu udrullet

overalt og inden længe går vi i gang med screening

for kolorektal kræft.

Hvad er beslutningsgrundlaget for denne nye screening?

Berit Andersen vil som chef for Region Midts

screeningsprogram give en status for det foreløbige

planlægningsarbejde.

Hvordan er tilslutningen til disse screeninger? Hvordan

er erfaringerne mht. gevinster og ulemper?

Vi vil diskutere almen praksis’ rolle i disse cancer

screeningsprogrammer: Hvordan informerer vi patienterne?

Hvordan motiverer vi for deltagelse? Følger vi

op på fundene?

UNDERVISERE:

OVERLÆGE

BERIT ANDERSEN

PROFESSOR, DR. MED., ALMENT PRAKTISERENDE

LÆGE

FREDE OLESEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

ROAR MAAGAARD

312


LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

HJERTEPAKKERNE EN HJÆLP TIL

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF HJERTEIN-

SUFFICIENS

KL. 14.00 17.00 313

Ca. 100.000 danskere formodes at have kronisk

venstresidig hjerteinsufficiens i forskellig grad. Hvis

det store antal patienter skal gives den bedst mulige

prognose, hvad angår livskvalitet og levetid, forudsætter

det almen praksis’ store deltagelse i diagnostik

og behandling. For nylig er der vedtaget et optimalt

udredningsprogram i form af hjertepakkerne, hvor

almen praksis skal finde patienter, mistænkt for hjerteinsufficiens,

og henvise til kardiologisk udredning,

der til gengæld skal finde sted inden for ganske få

arbejdsdage.

På kurset vil blive gennemgået:

Hvordan får vi mistanke til hjerteinsufficiens?

Hvad forudsættes udført inden henvisning til hjertepakkeforløb?

Hvad indeholder hjertepakken hos kardiolog?

Hvilken rolle spiller almen praksis efter fuldendt

udredning?

UNDERVISER:

OVERLÆGE, DR. MED.

JØRN CARLSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

PREBEN HOLME

313

APOPLEKSI SOM KRONISK SYGDOM

KL. 14.00 17.00 314

De fleste patienter med apopleksi kan genoptrænes

bedre også længe efter skaden!

På kurset diskuterer vi, hvordan vi kan lave en årskontrol

på patienten med apopleksi. Der er brug for mere

end kontrol af blodtryk og kolesterol.

Underviserne gennemgår testning og genoptræningspotentiale

ved:

Kognitive følger

Fysiske følger

Sproglige følger.

Der vil blive præsenteret videoeksempler og lydoptagelser.

Endelig ser vi på, hvem og hvordan vi kan henvise til

specialiseret genoptræning på et tværfagligt center.

UNDERVISERE:

NEUROPSYKOLOG OG DIREKTØR,

CENTER FOR HJERNESKADE

FRANK HUMLE

NEUROPSYKOLOG OG DIREKTØR,

VEJLEFJORD REHABILITERINGSCENTER

STEFFEN-MALIK HØEGH

KURSUSLEDER:

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN

MICHELE SALDO

ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

314

5 1


ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

FYSIOTERAPI PAUSEKNAP ELLER BEHAND-

LING?

KL. 14.00 17.00 315

Hvorfor henviser vi praktiserende læger vores patienter

til fysioterapibehandling? Der findes kun få opgørelser

over vores henvisningsårsager, og de er ikke altid

rationelt begrundet. Henviser vi vores patienter af

andre grunde end en tro på, at behandlingen hjælper?

Bruger vi fysioterapi til at få et pusterum? At de private

fysioterapeuter koster samfundet og patienterne ca.

1½ mia. kroner om året gør, at vi yderligere er forpligtet

til at overveje vores brug af fysioterapi.

På kurset vil vi stille skarpt på meget af den viden, vi

har på området. De enkelte elementer i henvisningsblanketten

vil blive gennemgået, så du bliver i stand til

at differentiere din behandling, hvis det ønskes.

Fysioterapien har i de seneste årtier bevæget sig fra

at bestå af massage og ultralydsbehandling til nu at

bygge på evidensbaseret anvendelse af øvelser m.m.

Vi vil gennemgå nogle af de mest almindelige lidelser

i bevægeapparatet m.m., hvor der er evidens for, at

en henvisning til fysioterapeut vil være til gavn for

patienten.

Form: Gennemgang af temaet vekslende med spørgsmål

og debat.

UNDERVISER:

SPECIALIST I FYSIOTERAPI, MSC, DIPMT

FLEMMING ENOCH

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

FLEMMING SKOVSGAARD

5 2

LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

315

DIAGNOSTIK AF KRÆFT I ALMEN PRAKSIS

SYMPTOMER OG DERES BETYDNING

KL. 14.00 17.00 316 T

Almen praksis ser omkring 85 % af alle kræftpatienter

i forbindelse med det initiale udredningsforløb. Patienterne

præsenterer et eller flere tegn og symptomer, og

det er den praktiserende læges opgave at finde de

8-10 kræftpatienter, de får om året ud fra alle de andre

tusinder af kontakter, de har.

Symptomer er hyppige, men cancer er sjælden.

Hvordan sikrer vi den bedste kræftdiagnostik? Dette

lægekursus vil gennemgå en række specifikke kliniske

problemstillinger ved udredning for kræft:

Hvad betyder noget, for at patienterne fortæller om

deres symptomer i tide?

Hvilke symptomer ser man, og hvordan skal man

reagere på dem?

Hvor alvorlige er symptomerne?

Hvordan bruger man billeddiagnostik i almen praksis?

Mere end halvdelen af alle kræftpatienter har været

henvist til billeddiagnostik inden diagnosen. På kurset

vil vi gennemgå billeddiagnostiske muligheder, og

hvordan de bedst anvendes. Der undervises i brug af

CT-skanning og samarbejdet med radiologien.

35 deltagere

UNDERVISERE:

PROFESSOR, DR. MED., ALMENT PRAKTISERENDE

LÆGE

FREDE OLESEN

OVERLÆGE

TINA ELISABETH JENSEN ORMSTRUP

KURSUSLEDER:

PROFESSOR, LÆGE, PH.D.

PETER VEDSTED

316


FÆLLESKURSUS

ER DET ALTID BEDRE AT FOREBYGGE END

AT HELBREDE?

317

KL. 14.00 17.00 317

’Det er bedre at forebygge end at helbrede’ og ’Kom

før det er for sent’ er blevet daglig tale blandt såvel

sundhedsvæsenets aktører som befolkningen.

Men hvad er det egentlig, vi har gang i? Vi fokuserer

på fejlfinding hos enkeltindivider, men er det den

bedste måde at forebygge på? Er det i virkeligheden

sådan, at forebyggelsen er ved at tage overhånd? Vi

ser konturerne af en ’sundhedism’, hvor sundhed er

blevet en ny religion, og hvor det kulturelle fokus på

sund levevis medfører stigmatisering og fordømmelse

af mennesker, der ikke lever, som sundhedsvæsenet

anbefaler.

Almen praksis er blevet en vigtig brik i en lang række

forebyggelsesinitiativer, og selv om forebyggelsessamtalen

er forsvundet fra overenskomsten, fylder

mennesker, der (endnu) ikke fejler noget, mere og mere

i vores dagligdag.

På dette kursus ønsker vi at se os selv lidt i helikopterperspektiv

med mulighed for refleksion over den

kulturelle udvikling, vi selv er blevet en del af.

ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

UNDERVISERE:

PROFESSOR, DR. MED., SPECIALIST I ALMEN ME-

DICIN, NORGES TEKNISK NATURVITENSKAPELIGE

UNIVERSITET

IRENE HETLEVIK

LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED., TIDLIGERE FOR-

MAND FOR DET ETISKE RÅD

OLE HARTLING

PH.D., LEKTOR, INSTITUT FOR ORGANISATION,

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

NANNA MIK-MEYER

KURSUSLEDERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D.

JOHN BRODERSEN

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, DR. MED.

LOTTE HVAS

5 3


ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

5 4

FÆLLESKURSUS

NÅR LÆGEN DEFINERER PROBLEMET, OG

PATIENTEN SELV SKAL LØSE DET: SAMTA-

LER OM LIVSSTIL

KL. 14.00 17.00 318 T

Kurset skal skabe forståelse for problemerne i arbejdet

med at motivere patienter for ændring af livsstil.

I den traditionelle konsultation er det typisk patienten,

som har henvendt sig med et helbredsproblem i håb

om, at lægen kan være med til at afklare eller afhjælpe

det. I livsstilssamtalen kan det være modsat, at det er

lægen, som definerer, at patienten har et problem, og

at det er patienten, som selv skal hjem og løse det.

Omdrejningspunktet i kurset er lægens og patientens

roller i forhold til samtaler om livsstil. Vi ser på:

Patientcentrering og lægens rolle som hjælper

Sårbare patienter og kognitiv dissonans

Empowerment og patientens behov

Forandring som ideologi

Færdigheder vi tager for givet hos patienten

Ansvar og skyld

Patientens egenvurdering efter forebyggende helbredsundersøgelser.

Vores oplæg er baseret på egen og andres forskning

om patienternes perspektiv på forebyggende helbredsundersøgelser

og -samtaler, intervention over

for alkohol, overforbrug og råd om rygestop.

25 deltagere

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER, FORSKERE

ANDERS BEICH

KAREN-DORTHE BACH NIELSEN

KURSUSLEDER:

LÆGE, FORSKER

ANN DORRIT GUASSORA

318

FÆLLESKURSUS

ICPC

KL. 14.00 17.00 319 T

ICPC-kodning i vores journalsystemer giver, sammen

med vore lægesystemers andre faciliteter, den enkelte

lægepraksis mulighed for at skabe oversigt over

blandt andet vores kronikerbehandling og hjælp til at

tilrettelægge behandlings- og kontrolstrategi af disse

patientgrupper.

Med ICPC-kodning og datafangst giver du dig selv og

din praksis et værktøj til at kvalitetsvurdere og sikre

indsatsen over for dine kroniske patienter, herunder

også hjælp til at optimere dit ressourceforbrug i relation

til patientens risikovurdering.

Følgende emner vil blive belyst:

ICPC-kodning hvorfor og hvordan?

Datafangst hvad kan det bruges til?

30 deltagere

UNDERVISER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE,

ICPC-KONSULENT I DAK-E

PREBEN LARSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

JESPER LUNDH

319


SYGEPLEJERSKEKURSUS

DEN GODE GRAVIDITET- PRAKSISPERSONA-

LETS ARBEJDE I FORHOLD TIL DEN GRAVIDE

KL. 14.00 17.00 320 T

Som praksispersonale er du meget i kontakt med

de gravide. Det er forskelligt fra sted til sted, hvor

arbejdsopgaverne ligger. Uanset hvor stor en del du

har af dette arbejde, vil du kunne få noget med hjem

og arbejde videre med.

Med dette kursus vil vi ruste dig til at klare meget af det

praktiske arbejde og til at rådgive den gravide.

På kurset vil fokus være på følgende:

Relevante emner ved 1. graviditetsundersøgelse

Vigtige spørgsmål, der SKAL stilles

Relevante blodprøver

Råd om kost, vitamintilskud og motion.

I telefonen er der mange spørgsmål. De kan lyde

simple, og er det måske også. Men de kan også dække

over faresignaler, du som den eneste får mulighed for

at fange.

Vi ønsker en høj deltageraktivitet, og du vil få mulighed

for at reflektere over nogle situationer fra dagligdagen.

35 deltagere

UNDERVISER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

LISBETH VINZENTS

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

SUSANNE ØLLGAARD

320

SEKRETÆRKURSUS

SEKRETÆRERNES OPGAVER I PRAKSIS I

FREMTIDEN

KL. 14.00 17.00 321 T

Vi kan ikke spå om fremtiden, men vi kan selv gøre vores

til, at fremtiden måske drejer i den retning, vi gerne

vil. Lægernes overenskomster og regionernes planlægning

har konsekvenser for vores arbejdsliv men hvad

kan vi selv gøre for at få noget indflydelse og de sjove

opgaver? Hvilke opgaver skal ligge hos sekretærerne

i fremtiden er opgaveglidning en mulighed, opgaver

som i dag ligger hos lægen eller sygeplejersken, som

sekretærerne i fremtiden kan varetage?

To undervisere vil give deres syn på fortiden og

fremtiden. Karen Skjødt Hansen har været med til at

udarbejde rapporten ’Fra lægehus til behandlerteam

erfaringer med og holdninger til brugen af praksispersonale

i almen praksis i Region Hovedstaden’. Karen vil

fortælle om, hvilke muligheder læger og praksispersonale

ser for opgaveglidning.

Soile Friis er formand for DL (Danske Lægesekretærer),

og hun vil her give jer nogle af sine tanker og ønsker for

sekretærernes fremtid i praksis.

Til sidst vil vi have en fælles debat: Hvad er det, vi

ønsker, og hvordan styrker vi vores faglighed og vores

kompetencer ud fra det, vi har hørt i dag?

60 deltagere

ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

UNDERVISERE:

FORMAND FOR DE DANSKE LÆGESEKRETÆRER

SOILE FRIIS

SPECIALKONSULENT

KAREN SKJØDT HANSEN

KURSUSLEDER:

UDDANNELSESASSISTENT, LEDENDE

LÆGESEKRETÆR

SUSIE CORNELIUSSEN

321

5 5


5 6


KURSER TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

NR. TITEL SIDE

401 SCREENING FOR KRÆFT

PÅ GODT OG ONDT

58

402 RUNDT OM ANGST 58

403 PRÆNATAL DIAGNOSTIK OPDA-

TERET VIDEN OG DEN NYE FOKU-

SEREDE SVANGREPROFYLAKSE

404 ATTESTER FÆLDER ELLER

FALDGRUBER?

59

59

405 PÅ VEJ MOD EGEN PRAKSIS 60

406 MODERNE BILLEDDIAGNOSTIK

HJERNE, BEVÆGEAPPARAT OG

BUGHULE

407 T DIAGNOSTIK AF KRÆFT I ALMEN

PRAKSIS SYMPTOMER OG

DERES BETYDNING

60

61

408 STRESS 61

409 OSTEOPOROSE 2020 62

410 DIABETES ER DER NOGET NYT? 62

411 T HVA´ NU, HVIS LIVET OGSÅ BYDER

PÅ ANDRE UDFORDRINGER END

AT KVITTE SMØGERNE?

412 T MEDIBOX VIDEN I PRAKSIS

INTRODUKTION

413 LEGENDE LET LABORATORIEAR-

BEJDE

414 T BEHANDLING OG KONTROL AF

DIABETES - HVORDAN?

63

63

64

64

415 NÅR LED OG LEMMER SMERTER 65

416 TAG TEMPERATUREN PÅ DIN

PARTNER ’PARTNER UDVIK-

LINGS SAMTALER (PUS)’

65

417 NEUROLOGI I ALMEN PRAKSIS 66

418 FOREBYGGELSE I GYNÆKOLOGI 66

419 MINI-LUP 67

420 T STRESSSAMTALEN EN WORK-

SHOP TIL INSPIRATION

67

421 NYE TIDER, DOKTOR HANSEN? 68

422 T MEDIBOX - LÆGEN SOM MEDI-

CINSK EKSPERT UDREDNING AF

DEMENS OG DEPRESSION

423 T NÅR JEG KOMMER OP I ’DET

RØDE FELT’ HVAD SÅ?

424 T TELEFONVISITATION STIL DE

RIGTIGE SPØRGSMÅL OG BLIV

BEDRE TIL AT LYTTE!

425 INR HVORFOR, HVORNÅR OG

HVORDAN?

68

69

69

70

426 T DIAGNOSEENGELSK OG LÆGELATIN 70

TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

5 7


TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

SCREENING FOR KRÆFT PÅ GODT OG

ONDT

KL. 09.00 12.30 401

Screening for kræftsygdomme kan ses som et tveægget

sværd, der har potentielle tilsigtede gavnlige virkninger

og potentielle utilsigtede skadelige virkninger.

Derfor kan det være lige så rigtigt at lade sig screene

for en kræftsygdom som at lade være.

Denne session præsenterer dig for dilemmaerne ved

at screene for kræft samt giver dig den bedst tilgængelige

viden om de gavnlige og skadelige virkninger af

fire screeningsprogrammer: bryst-, tarm-, prostata- og

livmoderhalskræft. Andre mulige screeningsprogrammer

for kræft vil også blive præsenteret.

Vi vil bestræbe os på at fremstille de forskellige aspekter

ved screening for kræftsygdomme, herunder:

Mortalitetsreduktion

Overdiagnostik

■ Falske svar

Information til borgerne

Etiske perspektiver.

UNDERVISERE:

PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

FLEMMING BRO

LÆGE, POSTDOC

KARSTEN JUHL JØRGENSEN

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN,

FORSKNINGSLEKTOR, PH.D.

JOHN BRODERSEN

KURSUSLEDER:

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN,

FORSKNINGSLEKTOR, PH.D.

JOHN BRODERSEN

5 8

LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

401

RUNDT OM ANGST

KL. 09.00 12.30 402

Angsttilstande nedsætter livskvalitet og funktionsevne

og hører til de socialt og menneskeligt set mest omkostningsfulde

sygdomme.

Alligevel lever mange patienter i årevis med uerkendt

sygdom med bekymring, uro, generende fysiske

symptomer, dårlig nattesøvn og begrænsninger i

hverdagslivets aktiviteter. Ubehandlede eller selvmedicinerede

via misbrug. I skjul.

Den praktiserende læge har en meget vigtig rolle i

opsporing, diagnostisering, psykoedukation og behandling.

Hvem ellers?

Dette kursus tager udgangspunkt i DSAM’s kliniske

vejledning om angsttilstande.

Fokus vil være på:

De specifikke angsttilstande

Hvorfor opstår angst?

Angstens symptomatologi

Farmakologisk behandling

De fire grundelementer i kognitiv terapi.

Form: Katedrale oplæg, reflekterende time out og ’20

spørgsmål til professoren’.

UNDERVISERE:

PROFESSOR, DR. MED.

RABEN ROSENBERG

ADJ. PROFESSOR, CHEFPSYKOLOG

NICOLE ROSENBERG

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

LISA MONICA NIELSEN

402


LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

PRÆNATAL DIAGNOSTIK OPDATERET

VIDEN OG DEN NYE FOKUSEREDE SVANGRE-

PROFYLAKSE

KL. 09.00 12.30 403

Udviklingen i den prænatale diagnostik: Ny viden, hvilke

diagnoser? Resultater af de sidste års undersøgelser

fra 1. og 2. trimesterscreening. Etiske dilemmaer.

Gennemgang og diskussion af den nye svangreprofylakse

fra 2010: De generelle anbefalinger til alle

gravide og specifikke anbefalinger til risikogrupper fx

overvægtige, type 2-diabetikere, gravide med kroniske

sygdomme og tidligere gynækologiske problemer,

herunder nedsat fertilitet samt gravide med psykosociale

belastninger. Hvad er den praktiserende læges

rolle og ansvar ved visitation til fødested af gravide

etnisk danskere? Hvornår er der behov for henvisning

til obstetriker, hvilket niveau for svangreomsorg?

Samarbejde med svangreambulatorium og fødested.

Kan gravide forlange sectio? Hvilke infektioner har betydning

i graviditeten? Rejseprofylaske i graviditeten.

Sygemeldinger.

50 deltagere

UNDERVISERE:

OVERLÆGE, DR. MED.

PETER HORNNES

OVERLÆGE

PERNILLE NØRGAARD

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

LENE FLACHS

403

TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

ATTESTER FÆLDER ELLER FALDGRUBER?

KL. 09.00 12.30 404

Attester er en del af alle lægers dagligdag det er

dokumenter, vi udfærdiger med vide konsekvenser

for patienterne, hvad enten det drejer sig om motorattester,

mulighedserklæringer, kommunale attester eller

forsikringsattester.

Hvad er det juridiske ansvar hvad er det faglige

ansvar? Medarbejdere fra juridisk sekretariat/attestudvalget

vil på baggrund af indkomne sager i årets løb

belyse nogle af de problemstillinger, vi løber ind i til

daglig.

Der er mulighed for at sende spørgsmål på forhånd til

underviserne på mdu@dadl.dk vi vil forsøge at tage

de mest principielle sager op på kurset.

Nye attester og aftaler vil også blive omtalt på kurset.

UNDERVISERE:

LÆGELIG KONSULENT I JURIDISK SEKRETARIET, LF

KENNETH KIBSGÅRD

JURIDISK KONSULENT I LÆGEFORENINGEN

PER FRAULUND SØRENSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, LÆGELIG

KONSULENT I JURIDISK SEKRETARIAT, LF

MICHAEL DUPONT

404

5 9


TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

PÅ VEJ MOD EGEN PRAKSIS

KL. 09.00 12.30 405

Når man er ved at slutte sin blokstilling eller lige er

færdiguddannet som almenmediciner uden fast plan

for fremtiden, står mange døre åbne.

Kurset vil med dette udgangspunkt give en gennemgang

af de vigtigste grundbegreber, arbejdsmuligheder,

købsprocessen og fremtidige udfordringer i

praksislivet. Dette kursus har fokus på:

6 0

LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

Praksisformer

Udvikling i almen medicin i tal

Jobmuligheder efter endt speciallæge-uddannelse

Hvor finder jeg en praksis/hvilken praksis skal jeg

vælge?

Hvordan forberedes købet hvad skal jeg være

opmærksom på?

Hvordan hænger økonomien sammen?

Hvem skal jeg have hjælp af? Bank, revisor, advokat,

PLO eller praksisudvalg?

Udfordringer i starten i egen praksis

Videreudvikling.

Kurset er primært rettet mod læger sidst i blokstillingen

eller yngre almenmedicinere.

Form: Oplæg vekslende med refleksion, spørgsmål og

debat.

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER

CHRISTINA SCHOU

LOTTE WILLUMSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

ALEXANDER VON WALLFELD

405

MODERNE BILLEDDIAGNOSTIK

HJERNE, BEVÆGEAPPARAT OG BUGHULE

KL. 09.00 17.00 406

Kl. 09.00 12.30: Bevægeapparat, hjerne og rygmarv.

Kl. 14.00 17.00: Bughuleorganer.

Sessionen vil tage et klinisk udgangspunkt i hjernen,

bevægeapparatet og bughuleorganer. Hvilke er de

bedste billeddiagnostiske undersøgelsesmetoder til

at bringe klinikeren videre i sin diagnostik?

Røntgen, CT-, MR-, SPECT-, PET-skanninger, ultralyd,

iv-urografi m.m. hvilken undersøgelse er bedst til

at ’se’ en tumor, et brud, en bruskskade, en sene, et

infarkt, en blødning, inflammation eller en sten?

Sessionen vil søge den bedste undersøgelse, uafhængig

af bosted i Danmark og uanset den lokale holdning

og økonomi. Et stigende antal patienter har penge med

fra deres forsikringsselskab til MR-skanninger eller

endnu mere avancerede undersøgelser. Udviklingen

går i retning af at reducere diagnostisk forsinkelse, og

så skal vi kende indikation og begrænsninger for de

nye undersøgelser.

Har du problemstillinger, du gerne vil have belyst, kan

disse mailes før kurset med henblik på diskussion i

generaliseret form til hansen-nord@dadlnet.dk

UNDERVISERE:

SPECIALLÆGER I RADIOLOGI

JOAN SOLGAARD SØRENSEN

PERNILLE SKEJØ

EVA FALLENTIN

ELI RAPPEPORT

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

GREGERS HANSEN-NORD

406


LÆGEKURSUS FÆLLESKURSUS

DIAGNOSTIK AF KRÆFT I ALMEN PRAKSIS

SYMPTOMER OG DERES BETYDNING

KL. 09.00 12.30 407 T

Almen praksis ser omkring 85 % af alle kræftpatienter

i forbindelse med det initiale udredningsforløb. Patienterne

præsenterer et eller flere tegn og symptomer, og

det er den praktiserende læges opgave at finde de

8-10 kræftpatienter, de får om året ud fra alle de andre

tusinder af kontakter, de har.

Symptomer er hyppige, men cancer er sjælden.

Hvordan sikrer vi den bedste kræftdiagnostik? Dette

lægekursus vil gennemgå en række specifikke kliniske

problemstillinger ved udredning for kræft:

Hvad betyder noget for, at patienterne fortæller om

deres symptomer i tide?

Hvilke symptomer ser man, og hvordan skal man

reagere på dem?

Hvor alvorlige er symptomerne?

Hvordan bruger man billeddiagnostik i almen praksis?

Mere end halvdelen af alle kræftpatienter har været

henvist til billeddiagnostik inden diagnosen. På kurset

vil vi gennemgå billeddiagnostiske muligheder, og

hvordan de bedst anvendes. Der undervises i brug af

CT-skanning og samarbejdet med radiologien.

35 deltagere

UNDERVISERE:

PROFESSOR, DR. MED., ALMENT PRAKTISERENDE

LÆGE

FREDE OLESEN

OVERLÆGE

TINA ELISABETH JENSEN ORMSTRUP

KURSUSLEDER:

PROFESSOR, LÆGE, PH.D.

PETER VEDSTED

407

STRESS

KL. 09.00 12.30 408

Betegnelsen stress bliver brugt og misbrugt. Hvad er

det egentlig, og hvad ved vi?

Hovedresultater fra stressforskningen vil blive gennemgået:

Årsager til stress

Hvad fremmer sårbarheden?

Hvad beskytter mod stress?

Hvordan måler vi stress?

Hvordan håndterer vi stress i almen praksis?

UNDERVISER:

PROFESSOR, CAND. PSYCH.

BOBBY ZACHARIAE

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

ANNETTE ENGSIG

TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

408

6 1


TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

OSTEOPOROSE 2020

KL. 09.00 12.30 409

Det er moderne med langtidsplaner. Vi ved, at ældrebefolkningen

øges i antal, men også i levetid. Det

er derfor relevant at se på knoglernes vilkår i dette

perspektiv og også overveje, hvor stor en del af disse

vilkår, almen praksis skal tage på sig.

6 2

FÆLLESKURSUS FÆLLESKURSUS

Primær forebyggelse (raske) kan indgå i vores børneprofylakse,

men er vel ellers en bred samfundsopgave?

Sekundær forebyggelse (risikoindivider) er et

område, hvor almen praksis udfordres. Hvem er

disse patienter, og finder vi dem? Hvordan skal de

undersøges og evt. behandles?

Tertiær forebyggelse (patienter med fraktur), der

tidligere i stort omfang var en opgave for sekundær

sektor, varetages i dag i stort omfang af almen

praksis. Hvilke undersøgelser skal vi anvende og

hvornår? Hvordan og hvor længe skal vi behandle,

og hvornår skal vi anvende de nye præparater?

Ud fra cases vil vi i fællesskab besvare disse spørgsmål.

Cases fra deltagerne modtages gerne på aatj@webspeed.dk

senest den 16.10.11.

UNDERVISER:

OVERLÆGE

JENS-ERIK BECK JENSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

AASE JACOBSEN

409

DIABETES ER DER NOGET NYT?

KL. 09.00 17.00 410

Skrivegruppen bag DSAM’s nye diabetesvejledning

giver en opdatering af den nyeste viden inden for

diabetesbehandling.

Den nye kliniske vejledning fra DSAM om type 2-diabetes

udkommer august 2011. Med udgangspunkt i

denne gennemgås den nyeste viden ud fra en almenmedicinsk

vinkel, så både læger og praksispersonale

får noget med hjem.

Herunder emnerne:

Konkret om farmaka: Hvad skal man vælge, og

hvordan håndteres behandlingen? Herunder ved

behov viden om insulinbehandling i egen praksis

Hvordan omsættes den nye viden til handling i egen

praksis?

Overvejelser om praksisorganisation efter den nye

overenskomst: Hvad gør vi uden forebyggelseskonsultationerne

(0106)?

Dagen bliver med udgangspunkt i kursisternes ønsker

en blanding af ekspertindlæg, korte gruppearbejder

sammen med egen praksis og ’hands-on’-øvelser. Lidt

afhængigt af de fremmødtes behov!

UNDERVISERE:

SPECIALLÆGER I ALMEN MEDICIN

BERIT LASSEN

DOUGLAS HENDERSON

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D.

THOMAS DRIVSHOLM

KURSUSLEDER:

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D.

THOMAS DRIVSHOLM

410


FÆLLESKURSUS FÆLLESKURSUS

HVA´ NU, HVIS LIVET OGSÅ BYDER PÅ ANDRE

UDFORDRINGER END AT KVITTE SMØ-

GERNE?

KL. 09.00 12.30 411 T

Sund kost, undgå rygning og alkohol, dyrk motion!

Dette er sundhedsvæsenets bud på indsatsområder

i sygdomsforebyggende øjemed. Vi forventer, at den

enkelte patient/borger selv tager hånd om sit helbred

ved at leve op til vores råd i denne sammenhæng.

Vi ved også, at ikke alle er i stand til at efterleve disse

råd. Der kan være andre og mere aktuelt betydende

forhold på spil fx af psykosocial karakter. Vi kan også

have forskellige opfattelser af betydningen af den

forebyggende indsats.

På kurset vil vi drøfte, hvorledes vi kan møde denne

type af udfordringer, bl.a. ved et samarbejde med kommunale

aktører.

Formen vil veksle mellem casebaserede diskussioner

på baggrund af indsendte cases fra deltagerne og katedrale

indlæg. Cases kan mailes til lise.dyhr@dadlnet.

dk

30 deltagere

UNDERVISERE:

SUNDHEDSKONSULENT I BRØNDBY KOMMUNE

LARS OLE ANDERSEN

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

LISE DYHR

SYGEPLEJERSKE

SERAP KÖSE

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

LISE DYHR

411

MEDIBOX VIDEN I PRAKSIS INTRODUK-

TION

KL. 09.00 12.30 412 T

Dette kursus henvender sig til den nye MediBOXbruger.

MediBOX er Månedsskrift for almen praksis’

elektroniske database på nettet. MediBOX kan bruges

fra alle computere med internetadgang. MediBOX

giver dig hurtige præcise svar på de fleste problemer,

der vedrører den almenmedicinske dagligdag. Vi gør

det muligt for praksis at oprette egne vejledninger og

dele viden mellem forskellige faggrupper over nettet.

MediBOX er din praksishverdag på internettet.

Kurset er meget velegnet for hele klinikken.

Dette kursus kan med fordel kombineres med eftermiddagskurset

i MediBOX torsdag. Praktiske øvelser

på nettet.

Forudsætning: Opret et prøveabonnement på Medi-

BOX på www.medibox.dk. Det er gratis for 30 dage.

Gå på rundtur og se, hvad vi tilbyder.

30 deltagere

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER

JENS-KRISTIAN POULSEN

TORBEN ELLEGAARD JAKOBSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

THOMAS GREIBE

TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

412

6 3


TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

LEGENDE LET LABORATORIEARBEJDE

KL. 09.00 12.30 413

Gør din hverdag lettere og dit arbejde bedre med gode

laboratorievaner.

På kurset vil vi gennemgå nedenstående punkter:

6 4

PERSONALEKURSUS PERSONALEKURSUS

Grundlæggende elementer omkring venepunktur

præanalytiske fejlkilder

Fejlkilder ved kapillær blodprøvetagning og behandling

af prøver

Analyser i praksis med fokus på fejlkilder

Kvalitetssikring i praksis hvorfor bruge tid på det?

Workshops med CRP, INR, glukose- og hæmoglobinmåling.

Formålet med kurset er at øge kendskabet til udførelse

af analyser i praksis, at lære om fejlkilder ved udstyret

og at give indsigt i den dybere baggrund bag disse

fejlkilder.

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

JAN NYBO

LABORATORIEFAGLIG KONSULENT

JOAN FISCHER BACK JAKOBSEN

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

MICHALA EICH

413

BEHANDLING OG KONTROL AF DIABETES

HVORDAN?

KL. 09.00 12.30 414 T

Diabetesbehandlingen fylder meget i almen praksis.

En god fordeling af kontroller blandt sundhedsaktører,

en god vejledning og individuelle behandlingsmål er

vigtige for en god kvalitet af diabetesbehandlingen.

Dette kursus vil blandt andet belyse og omhandle

følgende:

En kort gennemgang af diabetes

Hvad en diabeteskontrol skal indeholde

Hvilke mål, der skal sættes for diabetesbehandlingen,

herunder individuelle mål

Blodtryk, kolesterol, rygestop og hvordan vi vejleder

patienterne

Hvordan arbejdet fordeles i praksis.

Vi forventer efter deltagelse i dette kursus, at kursusdeltagerne

er orienteret om de sidste nye behandlingsmål

inden for diabetesbehandlingen. Få ny inspiration

til, hvordan kontrollerne fordeles i praksis.

Form: Oplæg vekslende med spørgsmål, cases samt

gruppearbejde.

40 deltagere

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

MICHEL KJELDSEN

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

PIA MATHIESEN POULSEN

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

HEIDI DYRBERG

414


LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

NÅR LED OG LEMMER SMERTER

KL. 14.00 17.00 415

En stor del af patientkontakterne i almen praksis drejer

sig om bevægeapparatets relaterende gener. Flertallet

af patienterne har degenerative lidelser, mens få henvender

sig med alvorlige inflammatoriske sygdomme,

og få henvender sig med ledsmerter betinget af en

anden alvorlig medicinsk tilstand.

Behandlingen af de inflammatoriske gigtsygdomme har

de sidste 5-10 år gennemgået en betydelig udvikling,

og en række nye omkostningstunge medikamenter

er blevet introduceret. Behandlingen af alvorlige inflammatoriske

ledsygdomme som fx reumatoid artrit

varetages i dag af reumatologer, men disse patienter

har hyppig comorbiditet, og en række forhold omkring

moderne antiinflamatorisk behandling er derfor vigtige

at kende.

Kurset vil have fokus på:

Udredning af patienten med ledsmerter. Hvornår

ledsmerter er gigt, og hvornår det er noget andet

Hvordan vi håndterer gigtpatienten i almen praksis,

og hvem der bør henvises til reumatologisk speciallæge,

og hvornår

Hvad en praktiserende læge bør vide om moderne

antiinflammatorisk behandling

Gennemgang af sygehistorier fra almen praksis.

UNDERVISERE:

OVERLÆGE, DR. MED.

KIM HØRSLEV-PETERSEN

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, LEKTOR

NIELS KRISTIAN KJÆR

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

JØRGEN SOLGAARD

415

TAG TEMPERATUREN PÅ DIN PARTNER

’PARTNER UDVIKLINGS SAMTALER (PUS)’

KL. 14.00 17.00 416

Hvordan er dit psykiske arbejdsmiljø som kollega og

partner i din praksis? Oplever du, at I sammen driver

jeres praksis fornuftigt og fagligt godt? Oplever du

samarbejde, retfærdighed og tillid? Eller mærker du

stress, konflikter, udbrændthed og får tanker om, at det

kunne være lettere bare at være sig selv?

I workshoppen vil de to erhvervspsykologer introducere

brugen af ’PUS’ som et kollegialt partner udviklingsværktøj.

Der vil være ideer til håndtering af konflikter

mellem dig og dine ansatte såvel som mellem dig og

dine nærmeste kollegaer/partnere.

Form: Workshop med præsentation af PUS-værktøjet

med inddragelse af deltagernes egne oplevelser og

erfaringer fra praksis. Workshoppen henvender sig

primært til dig, som er partner i et kompagniskab, og

har været nogle år i praksis, men alle er velkomne.

UNDERVISERE:

PSYKOLOGER

SØREN BRASKOV

ASGER NEUMANN

KURSUSLEDER:

LÆGE, PH.D.

RIKKE PILEGAARD HANSEN

TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

416

6 5


TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

NEUROLOGI I ALMEN PRAKSIS

KL. 14.00 17.00 417

Er der en sygdom i nervesystemet? Hvor er den lokaliseret?

Symptomer fra nervesystemet er hyppige. Symptomer

ses som led i primær neurologisk sygdom og som

ledsagefænomen ved andre lidelser.

Det er ofte en svær opgave for lægen at afklare disse

problemstillinger. Du møder problemstillingen i dit

daglige arbejde og i lægevagten.

Er din kliniske undersøgelsesteknik i orden? Hvad

betyder abnorme fund ved den neurologiske undersøgelse?

6 6

LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

Casebaseret undervisning

Videodemonstrationer

Fokuseret neurologisk undersøgelse trænes

Øget tryghed i vurderingen af den neurologiske

patient

Nervesystemets anatomi repeteres i relation til

cases.

Der vil blive lagt vægt på aktiv deltagelse.

Spørgsmål og debat undervejs.

UNDERVISER:

LEDENDE OVERLÆGE

MICHAEL NIELSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

MARIUS ANDERSEN

417

FOREBYGGELSE I GYNÆKOLOGI

KL. 14.00 17.00 418

Dette kursus vil forsøge at give svar på, om der er

dokumentation for de undersøgelser og råd, vi dagligt

giver i praksis inden for nogle områder af gynækologien.

Er der relevante forebyggende undersøgelser i

forbindelse med ordination af p-piller? Fx BT, GU,

blodprøver?

Kan vi ved undersøgelser forebygge tromboser og

cerebrale insulter?

Hvem skal ikke have p-piller? Er der betydende

forskel på indikationerne for de forskellige gestagentyper?

Skal vi screene for klamydia?

Forebyggelse af cancer:

Hvor meget betyder HPV-vaccinen? Er der kommet

undersøgelser, der dokumenterer betydningen af at

vaccinere +26-årige? Skal alle med cervixdysplasi

HPV-vaccineres også kvinder over 50 år?

Hvor mange cervixcancertilfælde er undgået efter

indførelsen af smear/screening?

Hvorfor indføres der ikke screening med UL-skanning

af kvinder for tidlig opsporing af ovariecancer?

UNDERVISERE:

OVERLÆGE, GYNÆKOLOGISK AFD.

PERNILLE RAVN

KLINISK PROFESSOR, OVERLÆGE, DR. MED.,

GYNÆKOLOGISK AFD.

OLE MOGENSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

KIRSTEN KRISTENSEN

418


LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

MINI-LUP

KL. 14.00 17.00 419

Ledelse i praksis er omdrejningspunktet i dette kursus.

Har du af lyst eller nød brug for at lede og udvikle din

praksis, og har du brug for inspiration hertil, kan dette

kursus give dig en introduktion.

Kurset er tænkt som en mini-udgave af LUP-kurserne

kurser i Ledelse og Udvikling af Praksis, der blev

startet i Region Midt for nogle år siden.

Få inspiration til at styre og strukturere din hverdag

i praksis på en ny måde og få bl.a. gennemgået følgende:

Hvorfor er ledelse i en praksis en god ide?

Hvad er ledelse?

Hvorledes organiseres ledelsesarbejdet?

Fra idé til implementering om systematisk praksisudvikling

Hvorledes skaber du korpsånd i din praksis?

Flere om at lede veje og vildspor.

Kurset vil være en blanding af teoretiske og praktiske

oplæg, deltageraktiverende aktiviteter og plenumdiskussioner.

UNDERVISERE:

CHEFKONSULENT, CAND. MED.

ULRIK LANGE

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

CHRISTINA SCHOU

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

ALEXANDER VON WALLFELD

419

STRESSSAMTALEN EN WORKSHOP TIL

INSPIRATION

KL. 14.00 17.00 420 T

Denne workshop er for læger, der i dag (kursus 408)

eller tidligere har fulgt stresssessionen med Bobby

Zachariae.

For at få fuldt udbytte af viden om stress er det hensigtsmæssigt

at overveje, hvordan stresssamtalen kan

forløbe i almen praksis.

Der forventes stor deltageraktivitet.

Form: Vi vil på workshoppen tale om teorier og afprøve

dem i praksis.

24 deltagere

UNDERVISER:

PROFESSOR, CAND. PSYCH.

BOBBY ZACHARIAE

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

ANNETTE ENGSIG

TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

420

6 7


TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

NYE TIDER, DOKTOR HANSEN?

KL. 14 .00 17.00 421

Vores samfund ændrer sig hurtigere end nogensinde,

også den praktiserende læges rolle og strukturen i

lægehusene er under forandring. Vi får flere patienter

med kroniske sygdomme og oplever, at den motiverende

samtale ikke altid slår til.

Skal vi opfatte vores patient som en moderne forbruger,

og hvordan sikrer vi os at få den tilfredse, velbehandlede

patient i en travl hverdag?

Arbejdsopgaver uddelegeres til praksispersonale, og

kvalitetssikring er blevet en del af vores hverdag.

Der er behov for nye måder at tænke på. Hvordan kommer

vi i gang og opnår succes?

Fælleskurset er tænkt som inspiration for læger og

praksispersonale som optakt til nye tider i din praksis.

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

NIELS ULRICH HOLM

ADVOKAT, SENIORKONSULENT I PLO

JETTE STAGSTED GALATIUS

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

SUSANNE MALMSTRØM

6 8

FÆLLESKURSUS FÆLLESKURSUS

421

MEDIBOX LÆGEN SOM MEDICINSK

EKSPERT UDREDNING AF DEMENS OG

DEPRESSION

KL. 14.00 17.00 422 T

MediBOX er særdeles velegnet til beslutningsstøtte i

den daglige klinik. I MediBOX findes den nødvendige

viden i form af lægevejledninger, personalevejledninger

og patientvejledninger.

Vi har opsat korte overskuelige udredningsprogrammer

for alle de almindelige sygdomme. Du får hjælp

til at træffe de rigtige beslutninger og iværksætte den

rette behandling.

På dette kursus vil vi arbejde med de gældende vejledninger

for udredning af depression og angst samt

vise, hvordan udredning af demens kan tilrettelægges

efter vejledningen fra DSAM.

Kurset er meget velegnet for hele klinikken. Praktiske

øvelser på nettet.

Dette kursus kan med fordel kombineres med formiddagskurset

herover torsdag (412 T).

Forudsætning: Opret et prøveabonnement på Medi-

BOX på www.medibox.dk. Det er gratis for 30 dage.

Gå på rundtur og se, hvad vi tilbyder.

30 deltagere

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER

HENRIK OVESEN

BO STORK

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

THOMAS GREIBE

422


PERSONALEKURSUS PERSONALEKURSUS

’NÅR JEG KOMMER OP I ’DET RØDE FELT’

HVAD SÅ?’

KL. 14.00 17.00 423 T

Konflikter kan ikke undgås men vi kan lære at tackle

dem.

Hvordan optræder vi verbalt og nonverbalt, når en

kollega eller en patient ’går over grænsen’ for, hvad vi

oplever som tilladeligt/acceptabelt?

Siden vi var børn, har vi lært at håndtere konflikter

forskelligt nogle bedre end andre. Jo mere vi lærer

vores egne reaktioner at kende, når vi er i ’det røde

felt’, jo bedre bliver vi til at optræde i disse situationer.

Kurset kræver høj deltageraktivitet, og vi vil veksle

mellem arbejde i små grupper med historier fra vores

egen hverdag og små teoretiske indlæg omkring konflikttrappe

og konfliktnedtrappende adfærd så tænk

over en situation, I har oplevet som konfliktfyldt.

28 deltagere

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

HELGE MADSEN

TIDLIGERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE,

SUPERVISOR

JØRGEN STRØBECH

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

ANNETTE MARCUSSEN

423

TELEFONVISITATION STIL DE RIGTIGE

SPØRGSMÅL OG BLIV BEDRE TIL AT LYTTE!

KL. 14.00 17.00 424 T

Nu er der hjælp at hente for os, der synes, telefonvisitation

er svært!

Når vi sidder sammen face to face, kan vi benytte os

af alle sanser, men i telefonen må vi nøjes med høresansen.

Risikoen for at tage fejl eller misforstå er altid

til stede. Nogle gange giver vi en patient en akut tid,

hvor det ikke er nødvendigt bare fordi vi bliver usikre.

Hvem kan vente, og hvem skal til her og nu?

På dette kursus bliver du bedre til at stille de rigtige

spørgsmål og lytte til nuancerne i de svar, du får.

Undervisningen vil være baseret på cases, gerne suppleret

med eksempler fra din hverdag.

24 deltagere

UNDERVISER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

THOMAS GORLEN

TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

DORTHE FROMBERG

424

6 9


TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

INR HVORFOR, HVORNÅR OG HVORDAN?

KL. 14.00 17.00 425

AK-behandling i praksis hvordan gør vi?

Er lavmolekylært heparin og warfarin snart overflødigt?

Formålet med kurset er at give indblik i de forskellige

former for AK-behandling. Desuden vil vi gøre dig i

stand til at starte, kontrollere og regulere vitamin Kantagonistbehandlingen

i samarbejde med lægen.

Hvordan ruster vi bedst den nye AK-patient til den nye

livssituation? Hvilke AK-patienter kan selv varetage

deres behandling, og hvordan uddanner vi dem til det?

Problemstillinger eller cases, som ønskes belyst på

kurset, kan mailes til kursuslederen på lone.beth.

pedersen@gmail.com senest den 16.10.11.

UNDERVISER:

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN

MARIE AGERMANN

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

LONE PEDERSEN

7 0

SYGEPLEJERSKEKURSUS SEKRETÆRKURSUS

425

DIAGNOSEENGELSK OG LÆGELATIN

KL. 14.00 17.00 426 T

Kommunikation er svært og når det skal foregå på

et fremmedsprog, kan det være ekstra svært. I dag er

der en del patienter, som ikke kan kommunikere på

dansk her kan det hjælpe med lidt gloser på engelsk.

Men har du brug for lidt opfriskning?

På kurset vil vi beskæftige os med daglig engelsk

tale, så du føler dig mere sikker i forhold til samtalen

med patienten. Endvidere vil vi komme ind på engelsk

terminologi, som anvendes i praksis.

Herudover vil vi kort se på lægelatin og fordanskningsregler.

50 deltagere

UNDERVISER:

CAND. PHIL.

LEA SKOVLUND

KURSUSLEDER:

UDDANNELSESASSISTENT, LEDENDE

LÆGESEKRETÆR

SUSIE CORNELIUSSEN

426


WWW.LAEGEDAGE.DK

Lægedagens hjemmeside er tilgængelig året rundt.

I forårssæsonen angives de kommende Lægedagekurser,

efterhånden som de planlægges. Du er også

velkommen til selv at komme med forslag til emner.

Fra august kan du se Lægedages samlede kursusprogram

tillige med en masse andre oplysninger om

Lægedage. Du kan tilmelde dig kurser, registrere din

efteruddannelse og søge om godtgørelse og meget

andet.

Mange kursusledere vil lægge deres kursusmateriale

på nettet, hvor du vil kunne hente materialet elektronisk

før, under eller umiddelbart efter Lægedage.

Hjemmesiden opdateres løbende, se især nyheder op

til Lægedage.

www.laegedage.dk www.laegedage.d k www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk www.laegedage.dk

7 1

www


7 2


KURSER FREDAG 18. NOVEMBER 2011

NR. TITEL SIDE

501 FÅ STYR PÅ DINE GAMLE PATIENTER 74

502 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER 74

503 FORØG DIT OVERSKUD

ØKONOMI MED HUMØR!

75

504 SVIMMELHED I ALMEN PRAKSIS 75

505 IDRÆTSMEDICINSKE SKULDER-

OG KNÆSKADER I PRAKSIS

506 HUD-, ØJEN- OG

ØNH-SYGDOMME

507 FRA FOREBYGGELSE OG

MISBRUG - TIL PERSONLIGHED

OG AFHÆNGIGHED

508 HVAD KAN MAN BRUGE

HYPNOSE TIL I DAGLIG ALMEN

PRAKSIS OG HVAD ER DER

EVIDENS FOR?

509 SØVNFORSTYRRELSER I ALMEN

PRAKSIS

76

76

77

77

78

510 T DATAFANGST 78

511 T REJSEMEDICIN GRUNDKURSUS 79

512 T BLODTRYK, HJERTE-KAR-

SYGDOMME OG EKG, STEP 2

513 FUNKTIONELLE LIDELSER OG

HELBREDSANGST

79

80

514 STÆRKE OPIOIDER 80

515 RYD VENTEVÆRELSET I EN FART 81

516 DIABETISKE MIKROVASKULÆRE

KOMPLIKATIONER HVORFOR

OPSTÅR DE, OG HVAD GØR VI

VED DEM?

517 T LÆR DIT IT-SYSTEM BEDRE AT

KENDE (XMO)

518 DEN KONFLIKTHÅNDTERENDE

KLINIK

81

82

82

519 PAS PÅ DIT MAVEFEDT 83

520 T WORK SMARTER, NOT HARDER

LEAN I PRAKSIS

83

FREDAG 18. NOVEMBER 2011

7 3


FREDAG 18. NOVEMBER 2011

FÅ STYR PÅ DINE GAMLE PATIENTER

KL. 09.00 12.00 501

De ældre patienter er en voksende gruppe. Nogle har

komplicerede problemer, som fylder meget både i

almen praksis og i kommunerne. Med alderen kommer

hyppigt en eller flere kroniske sygdomme, der kan

udløse omfattende medicinsk behandling, som den

praktiserende læge er ansvarlig for. De tungeste har

oftest også en tæt kontakt til hjemmeplejen, men hvordan

samarbejder vi bedst muligt? Ydelsen ’opsøgende

hjemmebesøg (0121)’ anvendes sporadisk og usystematisk.

Realistisk er der et ’forbedringspotentiale’ for

denne gruppe.

Deltag i en interaktiv workshop med cases vekslende

med ’ekspertindlæg’. Fokus vil være på at finde gode

ideer til at forbedre samarbejdet, som kan lette din

dagligdag.

Vi vil komme ind på følgende:

7 4

LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

Nyt om aldring

Samarbejde med hjemmeplejen

Medicingennemgang hvordan?

Tilrettelæggelse og indhold i ’opsøgende hjemmebesøg

(0121)’

Inddragelse af personale ved ’opsøgende hjemmebesøg

(0121)’

Overblik over dine gamle patienter ved hjælp af

datafangst.

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, DR. MED.

MIKKEL VASS

CENTERCHEF, SYGEPLEJERSKE, MPA

KAREN KOFOED

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

LARS RYTTER

501

PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

KL. 09.00 12.00 502

Vi mærker, at nogle patienter gør noget særligt ved

os. Vi kommer ofte på overarbejde, når de søger os i

klinikken. De har ofte problemer med relationer og med

at fastholde uddannelse og arbejde.

Kommunen beder os attestere eventuel sygdom.

Kan vi det? Skal vi det? Er de syge? Hvem skal stille

diagnosen personlighedsforstyrrelse? Hvad kan vi selv

gøre for patienten? Hvem kan vi henvise til? Hvordan

er prognosen? Hvad kan vi skrive til kommunens sagsbehandler?

På kurset vil vi prøve at besvare disse spørgsmål. Du

introduceres til de forskellige personlighedsforstyrrelser

og de vigtigste differentialdiagnoser. Du får kendskab

til behandlingen af personlighedsforstyrrelser.

Form: Oplæg med tid til spørgsmål og debat.

UNDERVISER:

OVERLÆGE I PSYKIATRI

CHARLOTTE FREUND

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

KAJ SPARLE CHRISTENSEN

502


LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

FORØG DIT OVERSKUD ØKONOMI MED

HUMØR!

KL. 09.00 12.00 503

Hvad udad tabes skal indad vindes.

Dette er et kursus for både solo- og kompagniskabspraksis,

der handler om, hvordan man kan øge produktivitet,

effektivitet og overskud, samtidig med at man

øger sin trivsel i hverdagen.

Det er ikke en traditionel gennemgang af den nye

overenskomst, men et kursus, der gennem eksempler

fra dagligdagen påviser, hvordan man med forholdsvis

enkle midler kan gøre det lidt bedre. Vi vil komme ind

på både ledelse, management og simpel udgiftsstyring

og heller ikke personaleansættelse eller -anvendelse

er os helligt!

Samtidig handler det om, at hverken praksis eller livet

er en pligt. Det må gerne være interessant, spændende

og sjovt at drive praksis. Du skal forvente at blive inddraget

i undervisningen.

UNDERVISER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

LARS GEHLERT JOHANSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

LARS GEHLERT JOHANSEN

503

SVIMMELHED I ALMEN PRAKSIS

KL. 09.00 12.00 504

Hele verden drejer rundt, og kvalmen sidder måske

tilmed langt oppe i halsen. Svimmelhed er hyppig og

kan være rigtig ubehagelig for patienten, men hvad

kan vi gøre? ’Det er nok virus på balancenerven, fru

Jensen. Hjem og vent til det går over’. Hvordan laver vi

god differentialdiagnostisk udredning, og hvornår skal

bekymringens furer brede sig i vores pande?

Måske er BPPV mere underdiagnostiseret end antaget.

Hvordan stiller vi diagnosen, og kan vi selv behandle

patienten optimalt i almen praksis?

Sessionen vil gennemgå den aktuelle viden om

svimmelhed ud fra en evidensbaseret otogen og

neurologisk tilgang. De mest anvendelige tests og behandlingsmetoder,

herunder Epleys manøvre, vil blive

præsenteret sammen med forslag til den optimale og

simple udredning af svimmelhed i almen praksis.

Sessionen vil veksle mellem forelæsning og involvering

af tilhørerne med forventning om spørgelyst og diskussion.

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE NEUROLOG, DR. MED.

JACOB GEDAY

ALMENT PRAKTISERENDE ØNH-LÆGE

MICHAEL LÜSCHER

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

MORTEN STORGAARD RASK

FREDAG 18. NOVEMBER 2011

504

7 5


FREDAG 18. NOVEMBER 2011

IDRÆTSMEDICINSKE SKULDER- OG KNÆ-

SKADER I PRAKSIS

KL. 09.00 15.45 505

Dette kursus består af highligts fra Lægeforeningens

ugekurser i ’Idrætsmedicin for over- og underekstremiteter’.

Du kan bruge denne kursusdag som en

appetizer eller som en lille genopfriskning!

På dette kursus vil du få enkle screeningsmetoder, så

du kan diagnosticere de mest almindelige knæ- og

skulderskader, som vi ser i almen praksis. Du vil også

få forslag til øvelser til behandling og forebyggelse af

disse.

Det vil primært blive et ’hands-on’-kursus, og kursisterne

forventes at udvise stor deltageraktivitet med at

indøve undersøgelsesteknikkerne på hinanden.

UNDERVISERE:

FYSIOTERAPEUT

PETER RHEINLÆNDER

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

HENRIK RØMER

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

MARIANNE NEXMANN

7 6

LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

505

HUD-, ØJEN- OG ØNH-SYGDOMME

KL. 09.00 15.45 506

Dette kursus sigter på at give praktiske håndgreb til

diagnostisering og behandling af de i almen praksis

hyppigst forekommende hudlidelser. Der vil desuden

blive vejledt i, hvordan og hvor man hurtigt søger

information på internettet. Ligeledes vil du få nogle

brugbare, praktiske tips. En del af kurset vil være baseret

på spørgsmål fra deltagerne, send derfor venligst

senest den 16.10.11 spørgsmål til jorgen@solgaard.dk

Inden for oftalmologien sker der en konstant udvikling

med hensyn til behandling af øjensygdomme. Formålet

med undervisningen er at opdatere den praktiserende

læge inden for området oftalmologi, så han/hun er

orienteret om de nye muligheder og tendenser, der

aktuelt findes inden for både behandling og forståelse

af almindeligt forekommende øjensygdomme.

Otoskopiske fund i øregangen samt kronisk og akut

øregangseksem

Behandling af akut otit, de nye rekommandationer.

Drænbehandling, livskvalitet for patient og familie

Tonsillitis af akut otit, de nye rekommandationer.

Drænbehandling, livskvalitet for patient og familie

Den hæse patient, knude på halsen, cancerpakken

i ØNH.

UNDERVISERE:

PRAKTISERENDE DERMATOLOG, DR. MED.

ANNE METTE OXHOLM

OVERLÆGE, DR. MED.

JØRGEN EBBE VILLUMSEN

SPECIALLÆGE, LEKTOR

ULF SCHØNSTED-MADSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

JØRGEN SOLGAARD

506


FÆLLESKURSUS FÆLLESKURSUS

FRA FOREBYGGELSE OG MISBRUG

TIL PERSONLIGHED OG AFHÆNGIGHED

KL. 09.00 12.00 507

I både forebyggelse og behandling kan personlighedsmønstre

guide samarbejdet.

Patienter med misbrugsadfærd kan være vanskelige at

samarbejde med. I en stor del af tilfældene handler det

om, at patienten har et vanskeligt personlighedsmønster/en

personlighedsforstyrrelse, og at lægen måske

mangler en relevant kontaktstrategi i forhold hertil.

I forebyggelsesarbejdet er der emner, der traditionelt

rubriceres under ’livsstil’, som snarere er afhængighed.

Tobaksrygning er et oplagt eksempel, men også anden

usund adfærd kan have misbrugskarakteristika.

Når man fokuserer på patientens personlighed, kan

kontakten mellem læge og patient tilpasses efter

enkle strategiske anvisninger på basis af almen psykoterapeutisk

erfaring. Dermed etableres en ledetråd

for lægens samarbejde med patienten på en måde, så

både patient og læge bedre kan undgå ellers oplagte

faldgruber. Modellen kan også bruges på andre ’vanskelige’

patienter.

Der vil blive arbejdet med cases fra dagligdagen og

med øvelser.

UNDERVISERE:

CAND. PSYCH., PH.D.

PER NIELSEN

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE,

SENIORFORSKER

ANDERS BEICH

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE,

SENIORFORSKER

ANDERS BEICH

507

HVAD KAN MAN BRUGE HYPNOSE TIL I

DAGLIG ALMEN PRAKSIS OG HVAD ER DER

EVIDENS FOR?

KL. 09.00 12.00 508

På kurset vil vi afmystificere hypnose. Vi belyser brugen

af hypnose i daglig klinisk arbejde. Undervisningen

veksler mellem oplæg, kliniske demonstrationer og

videodemonstrationer. Deltagerne vil få mulighed for

at opleve trancetilstand. Den videnskabelige baggrund

vil blive gennemgået.

De seneste års landvindinger inden for hjerneforskning

har vist en dybere forståelse for, hvad der foregår i

hjernen under den hypnotiske trancetilstand. Forskning

har givet evidens for effekt af hypnoterapi på hyppigt

forekommende problemer i almen praksis. Således

er der fundet større effekt ved brug af kognitiv terapi

sammen med hypnoterapi ved depression end med

kognitiv terapi alene. Metaanalyse har vist tilsvarende

resultat med hensyn til angsttilstande. Desuden har

hypnose vist sig effektiv ved behandling af både akutte

og kroniske smerter. Hypnose er meget brugbar ved

patienter med lavt selvværd og ved stresstilstande.

Kurset vil fokusere på:

Hypnoterapi

Angst

Smerter

Depression

Evidens.

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

PER NILSSON

TANDLÆGE, PH.D.

RANDI ABRAHAMSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

PEDER OLESGAARD

FREDAG 18. NOVEMBER 2011

508

7 7


FREDAG 18. NOVEMBER 2011

SØVNFORSTYRRELSER I ALMEN PRAKSIS

KL. 09.00 12.00 509

Søvnforstyrrelser så som indsovningsbesvær, narkolepsi,

søvnapnø og urolig søvn er hyppigt forekommende

i befolkningen. En stor del af problemerne kan

håndteres i almen praksis, men nogle skal viderehenvises

til søvnlaboratorium. Patienten kan være meget

bevidst om problemets natur, men kan også blot klage

over træthed, koncentrationsbesvær, nedsat fysisk og

psykisk funktionsevne eller have øget fravær i arbejdsmæssige

og sociale sammenhænge.

For lidt søvn eller for dårlig søvnkvalitet synes at disponere

til:

7 8

FÆLLESKURSUS FÆLLESKURSUS

Iskæmisk hjertesygdom

Psykiske lidelser som angst, depression og stofmisbrug

Børn og unge, der sover for lidt, synes at have højere

forekomst af psykiatriske symptomer samt insulinresistens,

fedme og højt blodtryk.

Vi sætter fokus på den praktiske håndtering af disse

forstyrrelser og sygdomme, og diskuterer normalsøvn

hos børn, voksne og gamle. Med udgangspunkt i cases

med og uden video diskuteres: Sygehistorier, diagnostik,

differentialdiagnoser og håndtering/behandling.

Der opfordres til aktiv deltagelse. Spørgsmål og debat

undervejs.

UNDERVISER:

PROFESSOR, OVERLÆGE, DR. MED.

POUL JENNUM

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

MARIUS ANDERSEN

509

DATAFANGST

KL. 09.00 12.00 510 T

Kurset henvender sig til jer, der er i gang med eller lige

opstartet datafangst. Medbring klinikkens professionelle

digitale signatur på en USB-pen. Det vil herefter

være muligt at se på jeres egne data. Hvis I ikke er på

datafangst, kan I se på demodata og kvalitetsudvikle

på dem.

Indhold:

Hvordan virker datafangst?

Sikkerhed og support!

Hvordan ser I på jeres kvalitetsrapporter?

Hvordan omsætter I kvalitetsrapporten til kvalitetsudvikling?

Hvem gør hvad fremadrettet i kvalitetsudviklingen?

Kurset giver praksis muligheder for at integrere kvalitetsudvikling

i det daglige praksisarbejde, så både

læge og praksispersonale fremover har muligheder for

at få en mere spændende hverdag, i sidste instans til

gavn for patienterne.

30 deltagere

UNDERVISERE:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, KONSULENT I

DAK-E

BERIT LASSEN

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

ALLAN GRAVESEN

510

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, CHEF FOR DAK-E

HENRIK SCHROLL


PERSONALEKURSUS SYGEPLEJERSKEKURSUS

REJSEMEDICIN GRUNDKURSUS

KL. 09.00 12.00 511 T

På dette kursus vil vi styrke deltagernes viden om

rejsemedicinske problemstillinger, herunder relevante

vaccinationer og brugen af disse.

Vi tager udgangspunkt i de hyppigst forekommende

problemstillinger.

På kurset gennemgår vi:

’Den rejsemedicinske konsultation’

De hyppigste sygdomme ved forhold til rejser: hepatitis,

difteritis, tetanus, gul feber og malaria

Vacciner og medicin anvendt til forebyggelse af

rejserelaterede sygdomme

Hvor man søger relevant og opdateret information.

’At rejse er at leve’. Et citat, der er blevet meget relevant

for mange og medfører, at der er flere og flere i

almen praksis, der henvender sig med spørgsmål om

rejsemedicin.

Ved deltagelse i dette kursus bliver du i stand til at give

en kyndig rejsemedicinsk vejledning og gøre rejsen så

tryg som mulig for patienten, hvad sygdom angår.

Form: Oplæg vekslende med cases og spørgsmål.

40 deltagere

UNDERVISER:

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN

BO GERDES

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

JANNE WULFF CHRISTENSEN

511

BLODTRYK, HJERTE-KAR-SYGDOMME OG

EKG, STEP 2

KL. 09.00 12.00 512 T

Her får du mulighed for at lære den korrekte måde

at tage blodtryk på og lære, hvad man kan se på en

EKG-optagelse.

I Danmark har 150.000-200.000 personer en hjertekar-sygdom

en tredjedel dør af sygdommen. Det

har afgørende betydning, at patienten får den rigtige

diagnose så tidligt i forløbet som muligt. Vi har en

vigtig rolle som konsultationssygeplejersker! Vi kan

være med til at finde, rådgive og hjælpe den hjertesyge

patient. Men det kan vi kun, hvis vi har styr på teorien!

På dette kursus vil de to undervisere hjælpe os med

at blive endnu bedre til at tage et korrekt blodtryk.

Vi ser, hvor faldgrupperne i en EKG-optagelse er. Vi

lærer at genkende de mest almindelige afvigelser på

hjertediagrammet.

Vi skal også lære, hvad det vil sige at have en iskæmisk

hjertesygdom og hvilken behandling, patienten skal

have.

Der vil være forskellige cases undervejs og mulighed

for at stille spørgsmål.

34 deltagere

UNDERVISERE:

OVERLÆGER

ADRIAN PIETERSEN

JESPER MEHLSEN

FREDAG 18. NOVEMBER 2011

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

DORTHE FROMBERG

512

7 9


FREDAG 18. NOVEMBER 2011

FUNKTIONELLE LIDELSER OG HELBREDS-

ANGST

KL. 13.15 15.45 513

På kurset formidles den nyeste viden om medicinsk

uforklarede symptomer, funktionelle lidelser og helbredsangst.

Undervisningen vil veksle mellem formidlende

oplæg, debat med kursisterne, gennemgang af

cases og korte færdighedsøvelser.

På kurset vil vi arbejde med følgende spørgsmål:

8 0

LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS

Hvad er funktionelle lidelser og helbredsangst?

Hvornår skal man være opmærksom på disse tilstande,

og hvilke faktorer bidrager til udviklingen?

Hvordan stilles og formidles diagnosen? Et indblik i

nye diagnostiske kriterier, og hvordan de anvendes

i praksis

Hvad kan almen praksis gøre for patienter med

funktionelle lidelser?

Underviserne er i front både i Danmark og internationalt

i udvikling af nye diagnoser og behandlingstiltag

inden for feltet. Kursuslederen står i øvrigt i spidsen for

en ny DSAM-vejledning om funktionelle lidelser, som

ventes udgivet primo 2012.

UNDERVISER:

OVERLÆGE I PSYKIATRI

EMMA REHFELDT

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE,

SENIORFORSKER, PH.D.

MARIANNE ROSENDAL

513

STÆRKE OPIOIDER

KL. 13.15 15.45 514

Ved stærke smerter med behov for opioidbehandling

er det vigtigt at vælge de rette lægemidler og kende

begrænsningerne i medikamentel smertebehandling.

Men det er også vigtigt at kende principper for ændring

af opioidregimer.

Valg af opioid

Valg af administrationsform

Forslag til dosisberegning ved opioidskift, herunder

mellem forskellige administrationsformer

Den Nationale Rekommandationsliste.

UNDERVISERE:

SPECIALLÆGE I KLINISK FARMAKOLOGI, PH.D.

STEFFEN THIRSTRUP

SPECIALLÆGE, PH.D.

MICHAEL KAMP-JENSEN

FARMACEUT

DORTE GLINTBORG, IRF

KURSUSLEDER:

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, DR. MED.

BJØRN KRØLNER

514


FÆLLESKURSUS FÆLLESKURSUS

RYD VENTEVÆRELSET I EN FART

KL. 13.15 15.45 515

Hvordan bærer man sig ad med i en presset situation

at handle rationelt og hensigtsmæssigt? Når venteværelset

er fuldt af mennesker, kunne man selvfølgelig

forsøge sig med sætningen ’Det brænder’, men det er

der hverken mange point eller penge i, og man bliver

hurtigt gennemskuet.

Med glimt i øjet og humor handler kurset om:

At organisere sig smart

At forenkle procedurer

At uddelegere arbejdet.

Kurset vil kun til dels være evidensbaseret, men vil

dog sporadisk medtage moderne undersøgelser, der

dokumenterer visse af påstandene.

UNDERVISER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

LARS GEHLERT JOHANSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

LARS GEHLERT JOHANSEN

515

DIABETISKE MIKROVASKULÆRE KOMPLIKA-

TIONER HVORFOR OPSTÅR DE, OG HVAD

GØR VI VED DEM?

KL. 13.15 15.45 516

Efterhånden som den kardiovaskulære behandling af

diabetes er blevet bedre, lever personer med diabetes

længere. Da diabetiske mikrovaskulære komplikationer

er associeret til varigheden af diabetes, tyder det på, at

der vil blive relativt flere personer med diabetes, som

fremover vil blive generet af retinopati, nefropati og/

eller neuropati.

Men ætiologien er ikke kongruerende med kardiovaskulære

sygdomme.

Hvorfor opstår disse komplikationer?

Kan de forebygges?

Hvad gør vi, når komplikationerne først er til stede?

Eksperter i øjne, nyrer og nerver giver deres bud.

UNDERVISERE:

PROFESSOR, DR. MED.

TOKE BEK

LÆGE, FORSKER

FREDERIK PERSSON

KURSUSLEDER:

SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN

MORTEN CHARLES

FREDAG 18. NOVEMBER 2011

516

8 1


FREDAG 18. NOVEMBER 2011

LÆR DIT IT-SYSTEM BEDRE AT KENDE

ANVENDT SYSTEM: XMO

KL. 13.15 15.45 517 T

Kurset er fortrinsvis for læger og praksispersonale,

som i forvejen bruger lægesystemet XMO. Kolleger,

der overvejer konvertering til XMO, er meget velkomne

sammen med deres praksispersonale!

Vi tager en rundfart i XMO og kommer også ud i

’hjørnerne’. Morten Eriksen fra systemhuset (CGM)

er guide og svarer på spørgsmål. Overbliksjournal,

KOL- og DM-journal, lab-kort samt statistikmodulet er

eksempler på emner, der vil blive gennemgået.

Thomas Rasmussen vil supplere Morten Eriksen som

daglig XMO-bruger og desuden gennemgå Fælles Medicin

Kort (FMK) bl.a. med en ’live-demonstration’ med

autentiske praksisdata og demonstrere fmk-online.dk

Vi tager udgangspunkt i dine spørgsmål til XMO. Du

må meget gerne inden kurset sende spørgsmål til kursuslederen

på tr@paradis.dk, så vil det blive taget op.

Form: Interaktiv undervisning med høj grad af handson

for dig og dit klinikpersonale.

30 deltagere

UNDERVISERE:

KONSULENT FOR DIT LÆGESYSTEM

MORTEN ERIKSEN

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

THOMAS RASMUSSEN

KURSUSLEDER:

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

THOMAS RASMUSSEN

8 2

FÆLLESKURSUS PERSONALEKURSUS

517

DEN KONFLIKTHÅNDTERENDE KLINIK

KL. 13.15 15.45 518

Hvordan kan man få et arbejdsmiljø, der kan rumme og

håndtere konflikter?

Vil du lære noget om, hvad der sker i en konflikt?

Vil du lære noget om dine egne konfliktmønstre?

Vil du lære noget om, hvordan du håndterer en

konflikt?

Vil du være med til at kunne skabe en konflikthåndterende

arbejdsplads?

Med udgangspunkt i nogle af hverdagens konfliktsituationer

fører vi dig igennem de mest basale redskaber

til at løse konflikter. Lær om konflikttyper, hvorfor

konflikter eskalerer, og hvordan sproget kan bruges til

konfliktafspænding.

UNDERVISERE:

TEATERPRODUCENT, UNDERVISER I

KONFLIKTLØSNING

PETER LØGSTRUP JENSEN

LÆGE

NATALIA NIELSEN

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

LONE PEDERSEN

518


PERSONALEKURSUS SEKRETÆRKURSUS

PAS PÅ DIT MAVEFEDT

KL. 13.15 15.45 519

Topmave, bodegavom, bildæk, hoftecreme og håndtag

er alle malende beskrivelser af den forkætrede overvægt.

Æble- eller pærefacon kan vel være et fedt?

En sag er at se sig i spejlet, en anden sag er, hvad sker

der med helbredet, når taljemålet bliver for stort?

Er det overhovedet muligt at få patienterne til at ændre

facon fra æble til pære eller til pandekage?

Kom og lær om:

Årsager til fedt på maven

Principper for målrettet fjernelse af fedt på maven

Forslag til konkrete ændringer i kost og livsstil

Forslag til bevarelse af den gode livsstil.

UNDERVISERE:

CAND. SCIENT. I HUMAN ERNÆRING

PER BRÆNDGAARD

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

JULIE ROSSEL

KURSUSLEDER:

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE

JULIE ROSSEL

519

WORK SMARTER, NOT HARDER LEAN I

PRAKSIS

KL. 13.15 15.45 520 T

Bliv bekendt med hovedtrækkene og begreberne inden

for LEAN. Se hvordan du kan ændre små ting i din

hverdag, så arbejdsgangene bliver optimerede. Du får

ligeledes mulighed for at høre, hvordan man har gjort

i andre klinikker, som har erfaring med at arbejde med

LEAN-tankegangen. Du vil til sidst få mulighed for at

tænke i en enkelt case, som kan tages direkte med

hjem i din praksis.

50 deltagere

FREDAG 18. NOVEMBER 2011

UNDERVISER:

UDDANNELSESASSISTENT, LEDENDE

LÆGESEKRETÆR

SUSIE CORNELIUSSEN

KURSUSLEDER:

UDDANNELSESASSISTENT, LEDENDE

LÆGESEKRETÆR

SUSIE CORNELIUSSEN

520

8 3


LÆGETORV

PLACERING:

MIDT I UDSTILLINGSOMRÅDET

TRÆF, TALERE OG KAFFE

På Lægetorvet kan du på SPEAKERS’ CORNER hver

dag høre om et aktuelt emne. Et medlem fra PLO’s eller

DSAM’s bestyrelse vil i frokostpausen holde et kort

indlæg, og alle er velkomne til at kommentere og stille

spørgsmål bagefter.

Det er også på Lægetorvet, at du kan foretage din

elektroniske efteruddannelsesregistrering og få

kvalificeret assistance, hvis du har brug for det. Samtidig

med din registrering ansøger du om refusion fra

Efteruddannelsesfonden det sker helt automatisk.

Mandag og torsdag kan du træffe Lægeforeningens

socialrådgiver, som kan besvare spørgsmål om fx langvarig

sygdom, fleksjob, orlovsordninger i forbindelse

med sygdom hos nære pårørende og meget andet.

Der er god plads på Lægetorvet til alle, også til dig,

der er yngre læge. Kom og få en kop kaffe og dyrk dit

netværk.

8 4

PLO

Kom og få en snak med PLO’s bestyrelsesmedlemmer.

Hver dag vil der i frokostpausen være mindst

en af bestyrelsens medlemmer tilstede, som du kan

henvende dig til med spørgsmål eller kommentarer.

Også personale fra PLO’s sekretariat kan du møde.

Fortæl hvad du måske savner i PLO, eller hvad der kan

gøres anderledes og bedre. Måske har du forslag til

hjemmesiden eller ideer til nye initiativer i PLO.

PLA

Mød din arbejdsgiverforening, og få en snak med PLA’s

advokater om netop dine spørgsmål og problemer.

Hver dag i frokostpausen vil du kunne træffe en jurist

fra PLA.

DSAM

Mød dit videnskabelige selskab og hør, hvad selskabet

kan tilbyde dig. Stil spørgsmål til nogle af vores mange

ildsjæle, der arbejder med selskabets aktiviteter. Fortæl

os, om der er noget, vi kan gøre bedre, kom med

gode ideer og giv os feedback på vores hjemmeside

dsam.dk.

FYAM

Forum for Yngre Almen Medicinere har et stærkt netværk.

Mød aktive FYAM’ere og hør, hvad netværket

kan tilbyde dig. Få en rundtur på FYAM’s hjemmeside,

fyam.dsam.dk, stil spørgsmål til en af vores mange

ildsjæle, eller giv os gode ideer til at gøre det endnu

bedre.


LÆGETORV

DAK-E DANSK ALMEN-

MEDICINSK KVALITETSENHED

Kom og mød praktiserende læger, som bruger datafangst

og ICPC-kodning i dagligdagen og hør, hvordan

det understøtter en god organisering.

DAK-E har nu eksisteret i fem år og har i dag som

hovedindsatsområde at vedligeholde og udvikle

datafangst samt implementere dette hos alle landets

praktiserende læger vedtaget i overenskomsten

mellem PLO og RLTN i starten af 2011. Datafangst er

et softwareprodukt, der passivt opsamler data om

patientbehandling. De opsamlede data bruges til kvalitetsudvikling

og forskning. Herudover står DAK-E for

videreudviklingen af patientspørgeskemaet (DAK-E/

Patientevaluering).

På DAK-E’s stand kan du se:

Hvordan tilbagemeldingen fra datafangst fungerer

Hvordan du hurtigt i den kliniske situation via ICPCdiagnosen

får de oplysninger, du har brug for i din

journal samt finder yderligere klinisk relevante informationer

fra sundhed.dk, Lægehåndbogen m.m.

Hvordan E-læringsprogrammet om ICPC-kodning

fungerer hvordan vil du selv kode?

Videreudviklingen af DAK-E/Patientevaluering.

UGESKRIFT FOR LÆGER

Udkommer nu hele tiden med forskning, nyheder og

debat på mange forskellige platforme:

Ugeskriftet.dk med bl.a. blogs og webtv

Ugeskrift for Læger som elektronisk blad

Ugeskriftet på Twitter og Facebook

Ugeskriftets nyhedsbreve

Ugeskrift for Læger på print.

Besøg os på Lægetorvet og lad os høre din mening.

Vi glæder os til at se dig!

MÅNEDSSKRIFT FOR

ALMEN PRAKSIS

Med et oplag på 6.000 eksemplarer udgør Månedsskriftet

en væsentlig del af de praktiserende lægers

efteruddannelsesstof. Redaktionen arbejder til stadighed

på at tilpasse bladet til målgruppens hverdag, så

læseren får relevant, bred information og efteruddannelse

ved at abonnere på Månedsskriftet. Som et led

i denne udvikling udkommer Månedsskrift for Almen

Praksis nu som elektronisk magasin til Ipad m.m.

På Månedsskriftets stand kan du i år:

Prøve Månedsskriftets nye elektroniske version på Ipad

Bestille abonnement på Månedsskriftet & MediBOX

Få demonstreret MediBOX

Møde en repræsentant fra redaktionen i frokostpausen.

Redaktionen på Månedsskriftet består af praktiserende

læger Frede Olesen (ansv.), Bjørn Krølner,

Benny Ehrenreich og Lotte Hvas (ansv. for mpl.dk)

Møde annoncechef Gitte Broholm, hvis du vil kende

dine muligheder som kunde

Købe Månedsskriftets særtryk.

8 5


FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER

PLACERING:

VÆRKSTEDERNE ER PLACERET MIDT I UD-

STILLINGSOMRÅDET SAMMEN MED LÆGE-

TORVET.

ÅBNINGSTIDER:

MANDAG: KL. 10.30 16.30

TIRSDAG/ONSDAG/

TORSDAG: KL. 10.00 16.00

FREDAG: KL. 10.00 15.00

AKUTVÆRKSTED

V/LARS GEHLERT JOHANSEN

ALLE DAGE

Blå blink og udrykningshorn det akutte arbejde i

almen praksis.

Der er megen fokus på det akutte arbejde i almen

praksis også på færdighedsværkstedet. Der vil være

indlagt begivenheder, der kan illustrere, hvad vi gør,

og hvem der hjælper os, når patienterne falder om,

får hjertestop eller holder op med at trække vejret. Vi

vil gennem arrangerede akutte begivenheder vise dig,

hvor meget du kan bidrage med, og hjælpe dig med at

prioritere, hvad du skal gøre i din egen praksis.

Når du ser det blå blink eller hører udrykningshornet,

så kig hen på akutværkstedet!

Trænede undervisere vil på yderst livagtige dukker

give instruktion i, hvorledes du tackler akutte tilstande

som hjertestop, akut koronart syndrom, akutte respirationsproblemer

mv. Du kan også få demonstreret,

hvorledes en akutbil, som rykker ud til disse patienter,

er indrettet. På akutværkstedet vil der være både en

paramediciner og en akutlæge samt trænede undervisere

i akutmedicin.

GYNÆKOLOGIVÆRKSTED

V/KIRSTEN KRISTENSEN

TIRSDAG, ONSDAG OG TORSDAG

Her kan du på en dukke lære at oplægge spiraler og

lægge en gestagenstav. Endvidere kan du få demonstreret,

hvorledes du med simpelt og enkelt udstyr

8 6

kan foretage en endometriesugebiopsi. Samtidig kan

du drøfte, hvornår det kan være indiceret at gøre det.

Værkstedet er bemandet med forfatterne til DSAM’s

blødningsvejledning, og du kan også få en drøftelse af

behandlingen af de hyppigste blødningsforstyrrelser.

BLOKADEVÆRKSTED

V/METTE BITSCH-CHRISTENSEN

ONSDAG, TORSDAG OG FREDAG

På injektionsdukker kan du lære at anlægge de i klinikken

hyppigst anvendte blokader korrekt. Dukkerne

lyser ganske enkelt, når blokaden injiceres det rigtige

sted. Kom og få en lektion i diagnosticering og blokadebehandling

af en række lidelser i skulderled, håndled

og hånd, som ses hyppigt i almen praksis.

MIKROSKOPIVÆRKSTED

V/MARIANNE BØGILD

TIRSDAG FRA KL. 14, ONSDAG OG TORSDAG

Her kan du efter endt mikroskopikursus tirsdag formiddag

fortsætte med at øve dig på færdighedsværkstedet.

Eller du kan blot dukke op og få et lynkursus, fx i

at stille diagnosen urinvejsinfektion hurtigt og sikkert

og genkende de hyppigste bakterier, som ses ved

urinvejsinfektioner.

SPIROMETRIVÆRKSTED

V/SØREN WAUVERT BRORSON

FREDAG

Her kan du møde en af forfatterne til KOL-vejledningen,

som kan demonstrere, hvordan en spirometrisk test

udføres. Du kan få undervisning i, hvordan resultatet

fortolkes og få en drøftelse af, hvor hyppigt lungefunktionsundersøgelsen

skal foretages, og hvorledes fx

KOLpatienter skal følges i almen praksis.


FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER

PERSONALEVÆRKSTEDER

DIABETESVÆRKSTED

V/HEIDI DYRBERG

MANDAG, ONSDAG OG TORSDAG

Ideer (baseret på DSAM’s vejledning) til Diabeteskontrollen,

fraser, fodkontrol m.m.

KOLVÆRKSTED

V/LONE PEDERSEN

TIRSDAG OG TORSDAG

Ideer (baseret på DSAM’s vejledning) til KOL-kontrollen,

forståelse af fletcherkurven, instruktion i spirometri

m.m.

DET LILLE WEB-VÆRKSTED

V/NINA LAKNER

TIRSDAG FORMIDDAG, ONSDAG EFTERMID-

DAG OG FREDAG

Små kvikke computerklik fører dig til stor viden.

Hvordan finder og klikker man sig rundt i fx DSAM’s

vejledninger, MediBOX, Medicinkombination.dk, DAK-

E og sentinel datafangst?

EKSTRA

FREDAG

Rygestopvejledninger og rejsemedicinske hjemmesider.

Se også oversigt over værksteder bagerst i kataloget.

IONS

Kalk 500 mg og

25 µg D 3-vitamin

NYHED

10 µg 25 µg

35 µg

Fås KUN på

apoteket

25 µg D 3 -vitamin pr. tablet

er den mest solgte dosis

500 mg kalk er den

optimale dosis pr. tablet

Findes også med hhv.

10 µg og 35 µg D 3-vitamin

Kilden i Multi-tabs® kalk

er calciumcarbonat

Multi-tabs® Kalk

- for sunde knogler

BESTIL GRATIS

produkt, anbefalingsblok eller brochure:

Tlf: +45 39692111, fax: +45 39585641, vita@ferrosan.com

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost • www.multi-tabs.dk

14948 MT Kalk annonce Ugeskrift for Læger 77x219 mm.indd 1 19/05/11 8 7 15.09


ONSDAGSFILM

KL. 17.00

LÆGEDAGE BYDER PÅ

ET GLAS VIN OG EN SANDWICH

Vi mødes i foyer’en ved trappen til auditorierne. Her vil

I få et glas vin, øl eller vand samt en enkelt sandwich

til at stille den værste sult.

Emil Balsgaard vil underholde på flygelet New

Orleans blues og jazz classics.

KL. 17.30 19.30

LÆGEDAGE VISER FILMEN

’THE KIDS ARE ALL RIGHT’

Det er en tradition at vise en film under Lægedage,

gerne en film som på den ene eller anden måde har

en relation til lægeverden. I år vil vi vise ’The Kids are

all right’.

Filmen handler om Nic og Jules, som lever i et lesbisk

forhold med deres to teenagebørn. Nic er læge, og

Jules forsøger at starte sin egen virksomhed som

havearkitekt. Alt ånder fred og idyl, indtil den ældste

datter fylder 18 år og opsøger børnenes biologiske

far de har den samme sæddonor. Og hvilken donor!

Filmen er et anderledes og meget humoristisk kærlighedsdrama

med Annette Bening og Julianne Moore

som fremragende skuespillere som det lesbiske par.

’The Kids are all right’ vandt to Golden Globes, for

bedste film og for bedste kvindelige hovedrolle (Annette

Bening). Julianne Moore var nomineret til bedste

kvindelige hovedrolle.

Filmen forevises i auditorium 11. Invitationen omfatter

alle kursusdeltagere på Lægedage. Vel mødt!

8 8


TORSDAGSBAR

KL. 17.00 20.00

LÆGEDAGE BYDER OP TIL DANS

I år lancerer vi et nyt tiltag på Lægedage: Torsdagsbar.

Vi kan også kalde det gymnasiefest, eller hvad med

dansant? Dans bliver der nemlig lagt op til.

Der vil efter endte kurser blive serveret vin, øl og vand

og et let traktement og en af Danmarks bedste DJ’s,

Torben Pop, vil fylde foyer’en med dansevenlig musik.

Tilmeld dig torsdag den 17. november og vær med til

at gøre den sidste aften på Lægedage både hyggelig

og festlig.

8 9


MENUPLAN

MANDAG

Rejecocktail med friske grønlandske rejer

Lyssej bagt med citron og peberfrugter

Couscous-salat

Dagens friske salat serveret med vinaigrette

Pasta penne med alt godt fra havet

Steak med bløde løg, champignoner og skysauce

Små saltbagte kartofler

Kalkun med sur-sød sauce

Tærte med broccoli

Frugtcocktail

Frisk brød og økologisk smør

Dagens kagebord

9 0

FROKOSTMENUER

Bella Centers restauranter gør i år plads for ’Future Old School’. Her vil der blive serveret gamle klassikere som fx

stegt flæsk med persillesovs, tarteletter og rejecocktail alle retter tvistet på en måde, så de følger tidens trend. Der

bruges fortrinsvis nordiske, bæredygtige råvarer, og der sættes en ære i, at alt smager som i de gode gamle dage.

I kan vælge mellem 1 øl eller 1 vand, og der står isvand på bordene. Velbekomme.

TIRSDAG

Udvalg af mini-smørrebrød fx:

Roastbeef

Æg og rejer

Laks

Lun fiskefilet med citron og hjemmerørt remoulade

Lune frikadeller med rødkål

Tarteletter med høns i asparges

Dagens sprøde salat

Frugtcocktail

Frisk brød og økologisk smør

Dagens kagebord

ONSDAG

Gazpacho anrettet med blegselleri

Lakseroulade anrettet med røget laks

Serranoskinke serveret med spansk garniture

Pastasalat i glas

Dagens friske salat serveret med vinaigrette

Braiseret nakkefilet med glaserede urter og sauce

Kartofler med krydderurter

Udvalg af sprøde asiatiske specialiteter

Kartoffelsuppe med sprøde croutons

Tærte med svampe

Frugtcocktail

Frisk brød og økologisk smør

Dagens kagebord


MENUPLAN

TORSDAG

Fingersandwich med laks og skaldyrssalat

Tyrkiske salater

Torsk bagt med tomater

Linsesalat med olivenolie og frisk paprika

Dagens friske salat med vinaigrette

Kyllingebryst med ratatouille

Stegt flæsk med persillesovs og kartofler

Yakitori spyd

Tarte provençale

Frugtcocktail

Frisk brød og økologisk smør

Dagens kagebord

FREDAG

Fyldt torskerulle anrettet i krydderurtesauce

Skaldyrscocktail med sprøde spirer

Pastrami med hjemmerørt peberrodscreme og pickles

Salat med kikærter

Dagens friske salat med vinaigrette

Paprikakoteletter

Ristede kartofler

Orientalsk kylling med abrikoser

Små bagte fristelser

Tærte med porrer

Frugtcocktail

Frisk brød og økologisk smør

Dagens kagebord

9 1


PRAKTISKE OPLYSNINGER

9 2

STED

Lægedage afholdes i Bella Center,

Center Boulevard 5, 2300 København S

Telefon: 32 52 88 11

bc@bellacenter.dk bellacenter.dk

TILMELDING TIL LÆGEDAGE

Tilmelding til Lægedage 2011 kan du bedst foretage

på laegedage.dk, hvor du fx kan se, om et tilmeldingskursus

er ledigt. Hvis du ikke har adgang til nettet,

kan du benytte tilmeldingsblanketten, som findes som

løsblad bag på adressesiden. Du kan endvidere kontakte

Lægedages sekretariat, der varetager booking,

enten pr. e-mail: booking.plo@dadl.dk eller pr. telefon:

35 44 84 70.

Ved brug af tilmeldingsblanket skal der indsendes

én blanket for hver tilmeldt person. Ved tilmelding af

praksispersonale bedes af hensyn til registreringen tillige

oplyst arbejdsgivers medlems- eller cpr-nr., navn

samt mailadresse.

Der vil igen i år være adgang til de fleste kurser uden

specifik tilmelding på forhånd. Nogle kurser vil af hensyn

til undervisningsformen, it-udstyr eller lokalernes

størrelse imidlertid kræve tilmelding. Af programmet

fremgår hvilke kurser, der kræver specifik tilmelding.

Disse vil være angivet med betegnelsen T (fx 105 T).

Deltagelse i mandagens, onsdagens og torsdagens

aftenarrangement er inkluderet i kursusprisen for de

pågældende dage.

Du vil inden kongressen få tilsendt badge(s) til de

enkelte kursusdage. Badge er dit adgangstegn til

deltagelse i Lægedage og ligeledes dit bevis på ret til

frokost og garderobe. Du bedes venligst medbringe

dette et badge for hver dag og bære det synligt

hele dagen.


PRAKTISKE OPLYSNINGER

KURSUSAFGIFT OG BETALING

Kursusafgift for læger og praksispersonale:

Tilmelding til den 1. oktober: kr. 2.400,- pr. dag

Tilmelding efter den 1. oktober: kr. 2.600,- pr. dag

Kursusafgift for YL:

Tilmelding til den 1. oktober: kr. 600,- pr. dag

Tilmelding efter den 1. oktober: kr. 650,- pr. dag

Kursusafgift for pensionerede* PLO’ere:

Tilmelding til den 1. oktober: kr. 600,- pr. dag

Tilmelding efter den 1. oktober: kr. 650,- pr. dag

*Deltagelse kun på åbne kurser

Kursusafgiften dækker deltagelse i kurser, kursusmateriale,

frokost inkl. 1 øl/vand, kaffe i pauserne,

garderobe, evt. aftenarrangement samt adgang til

udstillingen. Se frokostmenuerne på side 90 og 91.

Det er muligt at deltage kun en dag, flere eller alle dage.

AFMELDING

Eventuel afmelding skal ske skriftligt til Lægedages

sekretariat (booking.plo@dadl.dk). Afmelding kan ske

indtil den 1. oktober 2011 mod et gebyr på kr. 200. Ved

afmelding efter den 1. oktober 2011 betales et gebyr på

kr. 1.200. (Eventuelt fremsendt badge skal returneres).

HOTELRESERVATION

I forbindelse med Lægedage 2011 kan ICS tilbyde

overnatning på 3- og 4-stjernede hoteller i København

til fordelagtige priser. Oplysninger om hotellerne findes

på laegedage.dk/hotel, hvor du også foretager reservation

af hotelværelse. I år vil det for første gang være

muligt at bo på det nye hotel Bella Sky, som ligger i

forlængelse af Bella Center.

Eventuel yderligere henvendelse vedrørende hotel

bedes rettet til ICS International Conference Services

a/s, P.O.Box 41, Strandvejen 169-171, 2900 Hellerup,

telefon: 39 46 05 00, fax: 39 46 05 15 og e-mail: reservations@ics.dk

9 3


PRAKTISKE OPLYSNINGER

ANKOMST TIL LÆGEDAGE

BIL

Der er motorvej lige til døren fra såvel Danmark som

Sverige. Følg ’Lufthavnsmotorvejen’ med rutenr. E20.

Afkørslen til Center Boulevard har nummer 19 med

teksten ’Ørestad’ som hovedtekst og som undertekst

’Bella Center’.

Der er parkering ved Bella Center afgift: kr. 20,- pr.

time, dog max kr. 80,- pr. dag. Rudemærkat trækkes

i de opstillede P-automater både mønter, Dankort

og kreditkort kan bruges. Mobiltelefon/Easy park/

Siemens Mobile Parking: Brugere tilmeldes med områdekode

3533.

TOG

Alle regionaltog standser ved Ørestad Station, hvor der

kan skiftes til Metro. Bella Center ligger endvidere kun

10-15 minutters kørsel i taxi fra Hovedbanegården. Fra

Hovedbanegården kan man desuden benytte buslinje

30 det tager 20-25 minutter til Bella Center.

NB: Intercitytog standser IKKE ved Ørestad Station.

METRO

Metroens linie M1 kører fra Vanløse over Nørreport

Station og Kgs. Nytorv til Vestamager. Metrostation

Bella Center ligger ved Bella Centers indgang Øst.

Rejsetiden er 11 minutter mellem Nørreport og Bella

Center. Se evt. m.dk.

Der bør påregnes en gåtur på ca. 10 min. fra Metrostation

Bella Center til Bella Centers kongresindgang.

9 4

FLY

Bella Center ligger ca. 10 minutters kørsel i taxi fra

Københavns Lufthavn (ca. pris er kr. 200,-). Der går

desuden regionaltog mellem lufthavnen og Ørestad

Station.

BUS

Linje 30 kører mellem Vesterport Station (via Hovedbanegården)

og Dragør med 20 minutters interval. Der

er stoppested både ved Bella Center (Auditoriebygningen)

og ved Bella Center Station (indgang Øst).

Linie 4A kører fra Svanemøllen Station og retur. Der er

stoppested både ved Bella Center (Auditoriebygningen)

og ved Bella Center Station.

REGISTRERING

Der foretages ikke egentlig registrering ved ankomst til

Bella Center. De tilsendte badges er adgangstegn for

din deltagelse i Lægedage. Plastetui til montering af

badge vil ligge fremme ved Lægedages skranke.

Der vil naturligvis være mulighed for at melde sig til

kurser på stedet, såfremt der er ledige pladser. Dette

sker ved henvendelse i Lægedages skranke.

KURSUSLOKALER

En trykt folder med oversigt over kursuslokalernes

placering ligger i Lægedages skranke, og der vil være

tydelig skiltning med angivelse af, hvor de forskellige

kurser afholdes.


PRAKTISKE OPLYSNINGER

UDSTILLING

Alle kursusdeltagere har gratis adgang til udstillingen,

hvor relevante firmaer, organisationer og patientforeninger

er repræsenteret. Der er også mulighed for at

se udstillingen, selv om du ikke deltager i Lægedage.

Gæstekort uddeles af udstillerne eller kan rekvireres

ved henvendelse til Bella Center, Christian Olrik på tlf.:

32 47 21 25, e-mail: col@bellacenter.dk

Udstillingen er åben mandag kl. 10.30-16.30, øvrige

dage kl. 10.0016.00, fredag dog kun til kl. 15.00.

Kort til udstillingen giver ikke adgang til kursusdeltagelse.

LÆGETORV

Du kan hver dag på Lægetorvet træffe repræsentanter

fra PLO, PLA, DSAM, FYAM, DAK-E, Ugeskrift for

Læger og Månedsskrift for almen praksis. Læs mere

herom på side 84.

FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER

I tilknytning til Lægetorvet vil være et stort antal færdighedsværksteder,

hvor du kan få undervisning og

vejledning i forskellige teknikker og færdigheder. Læs

herom på side 86.

REFUSION FRA EFTERUDDANNELSESFONDEN

Lægedage 2011 er godkendt af Efteruddannelsesfonden

som tilskudsberettiget for læger, der praktiserer

under Landsoverenskomsten eller under den færøske

overenskomst. Endvidere er bloklæger i praksisamanuensisfase

II og III samt uddannelsesamanuenser i

’det gamle forløb’ tilskudsberettigede.

PRAKTISERENDE LÆGER

PLO og DSAM opfordrer alle til at registrere deres

deltagelse i Lægedage enten via laeger.dk eller via

laegedage.dk. Samtidig med din registrering kan du

søge refusion der bliver automatisk spurgt herom.

På denne måde får du hurtigt tilskud til dine udgifter.

Der er igen i år mulighed for at kunne foretage registrering

under selve Lægedage i Bella Center og med

kvalificeret assistance, hvis du har brug for det. Registreringen

kan ske på Lægetorvet i udstillingsområdet.

BLOKLÆGER OG UDDANNELSES-

AMANUENSER

Tilskud kan søges ved at logge på laeger.dk (se under

PLO Efteruddannelse). Her kan du også finde

detaljerede oplysninger om tilskuddets omfang og

betingelser.

GENERELT VEDRØRENDE TILSKUD

TIL LÆGEDAGES KURSER

Du kan få tilskud til max. fem kursusdage og i øvrigt

efter Efteruddannelsesfondens regler. Godtgørelsesbeløbet

for transport i forbindelse med deltagelse på

Lægedage er max. kr. 2.000,-

9 5


PRAKTISKE OPLYSNINGER

EVALUERING

HJÆLP OS MED AT BLIVE BEDRE!

Evalueringer spiller en vital rolle i udviklingen af Lægedages

kurser, og derfor sætter vi stor pris på, at så

mange som overhovedet muligt evaluerer Lægedage.

GENEREL EVALUERING AF LÆGEDAGE

I vil efter Lægedages afholdelse blive kontaktet pr. mail

og anmodet om at udfylde et evalueringsskema.

EVALUERING AF DE ENKELTE KURSER

Evalueringsskemaer bliver uddelt i de pågældende

kursuslokaler. Husk at aflevere dem ved slutningen

af hvert enkelt kursus til kursuslederen eller i Lægedages

skranke.

9 6

MØD DINE KOLLEGER I FOYEREN

TIRSDAG, ONSDAG OG TORSDAG KL. 17.00

Lægedage byder på et glas øl, vin eller vand i foyeren

i Bella Center. Igen i år vil en pianist spille på det

opstillede flygel, mens I deltagere kan mødes uformelt,

få en snak sammen, udveksle synspunkter og

ideer eller bare hygge jer med hinanden. Onsdag

og torsdag vil der være et særligt arrangement om

aftenen, se side 88 og 89.


LÆGEDAGES ORGANISATION

Lægedage er et fællesarrangement mellem PLO og DSAM, hvis bestyrelser har udpeget hver to medlemmer, som

udgør styregruppen. Styregruppens primære opgave er at varetage den overordnede strategi og videreudvikling af

Lægedage. Styregruppen bistås administrativt af en leder, og i uddannelsesfaglig henseende af en uddannelseskonsulent.

PLO

HENRIK DIBBERN, FORMAND FOR BESTYRELSEN

PETER OREBO HANSEN, DIREKTØR

STYREGRUPPEN FOR LÆGEDAGE

VALGTE MEDLEMMER (LÆGER):

FLEMMING SKOVSGAARD, PLO (FORMAND)

TOVE HOLDGAARD HOLM, PLO

LARS GEHLERT JOHANSEN, DSAM

MARIUS ANDERSEN, DSAM

DSAM

ROAR MAAGAARD, FORMAND FOR BESTYRELSEN

PETER TORSTEN SØRENSEN, DIREKTØR

LEDELSE

KIRSTEN TALBRO

LARAIGNOU,

LEDER

KURSUSPLANLÆGNING

JYTTE ROTHMANN

JOHANSEN, LÆGE

MICHALA EICH,

KONSULTATIONSSYGE-

PLEJERSKE

PERNILLE

SCHMIDT-ANDERSEN,

KONGRESSEKRETÆR

PERNILLE CARL NAUTA,

KURSUSSEKRETÆR

SUSIE CORNELIUSSEN,

LEDENDE LÆGESEKRETÆR

9 7


SPIROMETRIVÆRKSTED REJSEMEDICINSKE HJEMMESIDER

BLOKADEVÆRKSTED RYGESTOP

AKUTVÆRKSTED DET LILLE WEB-VÆRKSTED

FREDAG 18. NOVEMBER 2011

MIKROSKOPIVÆRKSTED

BLOKADEVÆRKSTED

GYNÆKOLOGIVÆRKSTED KOLVÆRKSTED

AKUTVÆRKSTED DIABETESVÆRKSTED

TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

MIKROSKOPI VÆRKSTED

BLOKADEVÆRKSTED

GYNÆKOLOGIVÆRKSTED DET LILLE WEB-VÆRKSTED (KUN EFTERMIDDAG)

AKUTVÆRKSTED DIABETESVÆRKSTED

ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

MIKROSKOPIVÆRKSTED (FRA KL. 14)

GYNÆKOLOGIVÆRKSTED DET LILLE WEB-VÆRKSTED (KUN FORMIDDAG)

AKUTVÆRKSTED KOLVÆRKSTED

TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

AKUTVÆRKSTED DIABETESVÆRKSTED

MANDAG 14. NOVEMBER 2011

VÆRKSTEDER PERSONALEVÆRKSTEDER

LÆGEDAGE 2011 FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER

= LÆGEKURSER

= KLINIKKURSER

= FÆLLESKURSER

= PERSONALEKURSER

= SYGEPLEJERSKEKURSER

= SEKRETÆRKURSER

MANDAG KL. 10.30-16.30

TIRSDAG KL. 10.00-16.00

ONSDAG KL. 10.00-16.00

TORSDAG KL. 10.00-16.00

FREDAG KL. 10.00-15.00

T: TILMELDING NØDVENDIG

Se forklaring side 10

LÆGETORV MED FÆRDIGHEDS VÆRKSTED ER ÅBENT

Læs mere side 86


KAFFEPAUSE CA. 10.3011.00

09.00-12.30

201

Hvis patienten

kun vil have to

præparater,

hvilke skal du

så vælge?

09.00-12.30

202

Forebyggelse

af hjerte-karsygdomme

09.00-12.30

203

Træthed i

almen praksis

09.00-12.30

204 T

Klagesag -

hvad så?

09.00-17.00

205 T

Forebyggelse

eller ej? - og

andre store

spørgsmål

i den nye

overenskomst

09.00-17.00

206 T

Styrer du din

praksis, eller

styrer den dig?

09.00-12.30

207

Fri os fra

kost- og motionsmafiaen

09.00-12.30

208

Samarbejdet i

top! Styrk din

viden om forløb

med KOL

og diabetes

09.00-17.00

209

Mænd har

også et

underliv - om

vandladningsbesvær

og erektil

dysfunktion

09.00-12.30

210 T

Urinmikroskopi

i almen praksis

09.00-12.30

211 T

Søg - og du

skal finde, nu!

09.00-12.30

212

Syge børn - er

det nu, eller

kan det vente

til i morgen?

09.00-12.30

213

Sårbehandling

i praksis

TIRSDAG 15. NOVEMBER 2011

16.30-18.00

DEBATMØDE

HVOR ER LÆGERNE?

KAFFEPAUSE 16.00-16.30

ÅBNINGSSESSION

15.00-16.00

PAUSE 14.45-15.00

13.15-14.45

114

Nyeste

viden om

diabetes - mød

forskerne bag

resultaterne

13.15-14.45

115

AFLI i almen

praksis

13.15-14.45

116

Urinvejsinfektioner

-

diagnostisk og

behandling

13.15-14.45

117

Wet smear

13.15-16.30

118 T

Vidensøgning

for praksispersonale

13.15-16.30

119

’Av min mave’

- hvad fejler

patienten?

13.15-16.30

120

KOL - en

folkesygdom

med mange

ansigter

13.15-16.30

121 T

Bevægeapparatet

FROKOST 12.00-13.15

KAFFEPAUSE CA. 10.3011.00

09.00-12.00

101

Ømme punkter

farmakoterapi

09.00-12.00

102

Kan sygdom

måles? Der

er mange spørgeskemaer

i

praksis

09.00-14.45

103

Praktisk

endokrinologi

09.00-12.00

104 T

Mindfulness

09.00-12.00

105 T

Let anvendelig

akupunktur

til hoved- og

nakkesmerter

09.00-14.45

106 T

Lægen som

arbejdsgiver

09.00-12.00

107 T

Datafangst

for hele

klinikken

09.00-12.00

108

’Jeg vil lige

have et tjek’

09.00-12.00

109

Kostrådgivning

og kosttilskud

hvad fup, og

hvad er fakta?

09.00-12.00

110

Få dog styr på

jeres kronikere

09.00-12.00

111

Gammelt snot

eller lungebetændelse?

09.00-12.00

112

Blodprøvesvar

- forstå dem

rigtigt

09.00-12.00

113 T

’Hjælp,

lægen har

travlt’ - praksispersonalet

er en kæmpe

ressource

MANDAG 14. NOVEMBER 2011


30491 Lægedage 11_flap s2.indd 1 28/06/11 14.20

KAFFEPAUSE 14.30-14.50

13.15-15.45

513

Funktionelle

lidelser og

helbredsangst

13.15-15.45

514

Stærke opioider

13.15-15.45

515

Ryd venteværelset

i en fart

13.15-15.45

516

Diabetiske mikrovaskulærekomplikationer

- hvorfor

opstår de, og

hvad gør vi ved

dem?

13.15-15.45

517 T

Lær dit

it-system

bedre at kende

(XMO)

13.15-15.45

518

Den konflikthåndterende

klinik

13.15-15.45

519

Pas på dit

mavefedt

13.15-15.45

520 T

Work smarter,

not harder -

LEAN i praksis

FROKOST 12.00-13.15

KAFFEPAUSE CA. 10.3011.00

09.00-12.00

501

Få styr på

dine gamle

patienter

09.00-12.00

502

Personlighedsforstyrrelser

09.00-12.00

503

Forøg dit

overskud -

økonomi med

humør!

09.00-12.00

504

Svimmelhed i

almen praksis

09.00-15.45

505

Idrætmedicinske

skulder- og

knæskader i

praksis

09.00-15.45

506

Hud-,

øjen- og ØNHsygdomme

09.00-12.00

507

Fra forebyggelse

og

misbrug - til

personlighed

og afhængighed

09.00-12.00

508

Hvad kan man

bruge hypnose

til i daglig

almen praksis -

og hvad er der

evidens for?

09.00-12.00

509

Søvnforstyrrelser

i almen

praksis

09.00-12.00

510 T

Datafangst

09.00-12.00

511 T

Rejsemedicin -

grundkursus

09.00-12.00

512 T

Blodtryk,

hjerte-karsygdomme

og

EKG, step 2

FREDAG 18. NOVEMBER 2011

KAFFEPAUSE CA.15.15-15.45

14.00-17.00

415

Når led og lemmer

smerter

14.00-17.00

416

Tag temperaturen

på din

partner - ’Partner

Udviklings

Samtaler

(PUS)’

14.00-17.00

417

Neurologi i

almen praksis

14.00-17.00

418

Forebyggelse i

gynækologi

14.00-17.00

419

Mini-LUP

14.00-17.00

420 T

Stresssamtalen

- en

workshop til

inspiration

14.00-17.00

421

Nye tider, doktor

Hansen?

14.00-17.00

422 T

MediBOX -

lægen som

medicinsk

ekspert -

udredning af

demens og

depression

14.00-17.00

423 T

Når jeg

kommer op i

’det røde felt’ -

hvad så?

14.00-17.00

424 T

Telefonvisitation

- stil

de rigtige

spørgsmål og

bliv bedre til at

lytte!

14.00-17.00

425

INR - hvorfor,

hvornår og

hvordan?

14.00-17.00

426 T

Diagnoseengelsk

og

lægelatin

FROKOST 12.30-14.00

KAFFEPAUSE CA. 10.3011.00

nye fokuserede

svangreprofylakse

bughule og deres

betydning

end at kvitte

smøgerne?


09.00-12.30

401

Screening for

kræft - på godt

og ondt

09.00-12.30

402

Rundt om

angst

09.00-12.30

403

Prænatal

diagnostik

- opdateret

viden og den

09.00-12.30

404

Attester -

fælder eller

faldgruber?

09.00-12.30

405

På vej mod

egen praksis

09.00-17.00

406

Moderne billeddiagnostik

- hjerne, bevægeapparat

og

09.00-12.30

407 T

Diagnostik

af kræft i

almen praksis

- symptomer

09.00-12.30

408

Stress

09.00-12.30

409

Osteoporose

2020

09.00-17.00

410

Diabetes - er

der noget nyt?

09.00-12.30

411 T

Hva’ så, hvis

livet også

byder på andre

udfordringer

09.00-12.30

412 T

MediBOX -

viden i praksis

- introduktion

09.00-12.30

413

Legende let

laboratoriearbejde

09.00-12.30

414 T

Behandling

og kontrol af

diabetes -

hvordan?

TORSDAG 17. NOVEMBER 2011

KAFFEPAUSE CA.15.15-15.45

14.00-17.00

311

Ondt i maven

- kan det være

tarmen?

14.00-17.00

312

Screeningsprogrammer:

Cervix,

mamma og

om lidt også

kolorektal

kræft!

14.00-17.00

313

Hjertepakkerne

- en hjælp til

diagnostik og

behandling af

hjerteinsufficiens

14.00-17.00

314

Apopleksi

som kronisk

sygdom

14.00-17.00

315

Fysioterapi

- pauseknap

eller behandling?

14.00-17.00

316 T

Diagnostik

af kræft i

almen praksis

- symptomer

og deres

betydning

14.00-17.00

317

Er det altid

bedre at forebygge

end at

helbrede?

14.00-17.00

318 T

Når lægen

definerer

problemet, og

patienten selv

skal løse det:

Samtaler om

livsstil

14.00-17.00

319 T

ICPC

14.00-17.00

320 T

Den gode

graviditet

- praksispersonalets

arbejde

i forhold til den

gravide

14.00-17.00

321 T

Sekretærernes

opgaver i praksis

i fremtiden

FROKOST 12.30-14.00

KAFFEPAUSE CA. 10.3011.00

09.00-12.30

301

Fællesforelæsning:

Hvad kan vi lære fra Storbritannien og Holland og

hvad skal vi ikke lære af dem?

09.00-17.00

302 T

Degenerative

ledsygdomme

09.00-12.30

303 T

Den fokuseredebørneundersøgelse

09.00-12.30

304 T

Hvordan håndterer

klinikken

de akutte

patienter?

09.00-12.30

305

Er det ADHD?

09.00-12.30

306

Små skridt

- stor effekt.

Gennembrudsmetoden

anvendt i

praksis

09.00-12.30

307 T

WebReq -

godt, nemt,

hurtigt, sikkert

09.00-12.30

308

Undskyld, jeg

har fået blærebetændelse,

kan jeg ikke

lige få noget

for det?

09.00-12.30

309 T

Mini-workshop

- kom og prøv

selv! Blodtryk,

blodprøver og

EKG

09.00-12.30

310 T

Insulinbehandling

af type

2-diabetikere,

trin 2

ONSDAG 16. NOVEMBER 2011

KAFFEPAUSE CA.15.15-15.45

14.00-17.00

214

Opdatering på

tværs

14.00-17.00

215

Turtorlægekursus

- bliv

klar til de nye

udfordringer!

14.00-17.00

216

Forebyggelse

af de ældste,

hvor aktiv skal

man være?

14.00-17.00

217 T

Kunsten at

kommunikere

14.00-17.00

218 T

Håndtering af

akutte patienter

- hvordan?

Hvem gør

hvad?

14.00-17.00

219 T

Kvalitetssikring

behøver ikke at

være en tidsrøver

(EMAR)

14.00-17.00

220

Mange små

stik hver dag

14.00-17.00

221 T

Praksispersonalet

som

tovholder for

kvalitetsudvikling

14.00-17.00

222

Vellykkede

konsultationer,

tilfredse patienter…

og

chefer

14.00-17.00

223

Hjerte-karsygdomme

- nyttig viden

FROKOST 12.30-14.00


LAEGEDAGE.DK TLF. 35 44 84 66

Similar magazines