KOMPENDIE Indendørs luftkvalitet - Institutt for industriell økonomi ...

More documents

Recommendations

Info

NTNU Indendørs luftkvalitet Mange mennesker tilbringer i dag hovedparten af døgnets timer indendørs. Kvaliteten på luften indendøre er derfor vigtig for både helse og trivsel. Kvaliteten på den luft vi har tilgængeligt indendørs afhænger af flere forhold. Luften inde stammer fra luften ude, så kvaliteten på udeluften indvirker uvilkårligt på hvilken kvalitet indeluften vil have. Det er muligt at rense udeluften, før den bliver til indeluft – under forudsætning af at bygningen har en ventilationsform hvor der kan benyttes filtre. Dette er tilfældet i mekaniske ventilationsanlæg som normalt benyttes i kontorbygninger, og som i stigende omfang også installeres i nye bolighus. Hvis en bygning har ventilationsanlæg og filtre til at rense luften introduceres imidlertid også en mulig forureningskilde, nemlig selve anlægget, kanaler som ikke holdes rene, filtre som måske ikke rengøres ofte nok etc. Forureningskilder indendørs er så vel personer som aktiviteter som foregår indendørs. I et bolighus er der tale om madlavning, rygning, brug af stearinlys, opvarmningskilder som peis og vedovn, oppudsning, brug af rengøringsmidler, kemikalier, hårspray, deodoranter o.s.v. I en kontorbygning kan der være tale om fotokopieringsmaskiner, datamaskiner, printere, fax, brug af selvkopierende papir, generel papirhåndtering m.m. En anden type forureningskilde er materialer som er brugt i bygningen. Dette kan være byggematerialer, men også andre materialer anvendt til inventar, tekstiler anvendt på møbler eller som gardiner m.m. Rengøring og ventilation er processer som er medvirkende til at forbedre luftkvaliteten indendørs, ved at disse processer skal fjerne forurening fra indeluften. For at få en forståelse af luftkvaliteten indendørs er det derfor nødvendigt at se systematisk på alle disse forhold. De forureningstyper som findes i indeluften kan inddeles i to typer af forurening, gasformige forureninger og partikulære forureninger. Disse grupper har forskellige karakteristika og adfærd og delvist har de også forskellige kilder. I det følgende beskrives disse to grupper af forureninger derfor separat. Gasformige forureninger er forbindelser som findes på gas eller dampform. Eksempler på disse er karbondioxid, karbonmonoxid, nitrogenoxider, ozon, formaldehyd og organiske gasser. Partikulære forureninger er forbindelser som findes på partikelform, enten som store partikler, små partikler eller som ultrafine partikler. Samme kilde kan generere både gasformige og partikulære forureninger og virkningen af disse kan være af samme eller af forskellig type. Når det kommer til måling og vurdering af forureninger er det mest hensigtsmæssigt at skelne mellem de to forureningstyper. Side 2
NTNU 1 Gasser og dampe I dette afsnit beskrives de gasser og dampe som udgør den vigtigste del af den luftforurening som kan forekomme i bygninger. Der skelnes mellem to typer af gasser, uorganiske gasser og organiske gasser. 1.1 Uorganiske gasser Når det gælder de uorganiske gasser, så er det karbonmonoxid (CO), karbondioxid (CO2), svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NO, NO2 og NOX) og ozon (O3) som er de vigtigste uorganiske gasser. De har forskellige kilder, forskellige helseeffekter og måles med forskellige målemetoder, så disse må vurderes enkeltvis. Gas Kilde I/U CO Ufuldstændig forbrænding (biltrafik, cigaretrygning, ildsteder, gasovne) CO2 Mennesker, Forbrænding >>1 NO2 Forbrænding (biltrafik, gasovne, cigaret rygning)
Page 1: - NTNU Fakultet for samfunnsvitensk
Page 5 and 6: NTNU 1.1.2 SO2 Den SO2 som findes i
Page 7 and 8: NTNU Classification Abbr. Boiling p
Page 9 and 10: NTNU 1.2.1 Formaldehyd Formaldehyd
Page 11 and 12: NTNU (polybromerede diphenylethere)
Page 13 and 14: NTNU Helseeffekten af en partikel v
Page 15 and 16: NTNU • Ultrafine partikler er så
Page 17 and 18: NTNU Selv om inerte partikler ikke
Page 19 and 20: NTNU 2.2.4 Opvarmning Når partikle
Page 21 and 22: NTNU 3.3 Pollen En stadig stigende
Page 23 and 24: NTNU 4 Forureningskilder 4.1.1 Udel
Page 25 and 26: NTNU Fugt er i enkelte bygninger et
Page 27 and 28: NTNU bestemt af flere forskellige p
Page 29 and 30: NTNU materialer vil afgives til rum
Page 31 and 32: NTNU 5 Luftkvalitet Den opnåede lu
Page 33 and 34: NTNU Litteraturliste Almqvist, C.,
Page 35 and 36: NTNU Hampson, N.B. (1996). Carbon m
Page 37 and 38: NTNU Mølhave, L. (2003). Organic c
Page 39 and 40: NTNU Tuomi, T., Engström, B., Niem

KOMPENDIE Indendørs luftkvalitet - Institutt for industriell økonomi ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?