KOMPENDIE Indendørs luftkvalitet - Institutt for industriell økonomi ...

More documents

Recommendations

Info

NTNU 1.1.4 O3 O3 er en svagt lyseblå gas med en skarp, irriterende luft. 1 ppm = 1.963mg/m 3 , 1 mg/m 3 = 0.509 ppm . O3 dannes når oxygen i luften udsættes for ultraviolet stråling eller for elektriske udladninger, hvorfra den karakteristiske lugt også kendes. Elektrostatiske filtre, fotokopieringsmaskiner og laserprintere kan være indendørs kilder til O3. Tæt ved apparaterne kan koncentrationen af O3 blive høje. I udeluften dannes O3 ved kemiske reaktioner i atmosfæren mellem nitrogendioxid, oxygen, flygtige hydrokarboner og sollys. Dette medfører at O3 koncentrationen normalt er højest på dagtid i sommerhalvåret. O3 er en reaktiv gas som tages op i organismen ved indånding. Den kan reagere med en række forskellige biologiske komponenter og dermed forårsage skader i alle dele af luftvejene. Følgende helseeffekter er påvist hos mennesker: reduceret lungefunktion, overfølsomhed i luftvejene, betændelsesreaktioner i luftvejene, luftvejssymptomer, sygdomme i luftvejene og dødelighed (FHI, 2008). O3 er meget reaktivt og i forurenede områder vil O3 reagere med en række forskellige komponenter. I sådanne områder vil koncentrationen af O3 i udeluften være lav. O3 koncentrationen inde i bygninger vil i de fleste tilfælde være klart lavere end i udeluften, da O3 også vil reagerer med en række materialer som findes inde. Forholdet mellem niveauer indendørs og udendørs afhænger af ventilationen og ligger ofte i området 0,1-0,5. 8 (FHI (2008). I indeklimaet findes der nogle få vigtige kilder som giver O3 udslip af betydning, nemlig laserskrivere og nogle typer af kopimaskiner. Det anbefales generelt at O3 producerende maskiner som er meget brugt, pladseres i eget rum med egen ventilation. En del virksomheder tilbyder ozon-generatorer som påstås at fjerne kemiske forureninger fra indeluften. Sådanne apparater påstås at være sikre i forhold til brug i indeklimaet, hvilket antyder et O3 niveau på 100 ppb eller mindre (Weschler, 2000). Boeniger (1995) har lavet en grundig gennemgang af brug af ozon-generatorer med tanke på forbedring af indeklimaet. Resultatet af disse undersøgelser var at ozon-generatorer ikke et en effektiv og anvendelig måde at forbedre indeluften på, specielt ikke i lys af den potentielle risiko som frigivelse af ozon er, i det aktuelle miljø. 1.2 Organiske gasser Begrebet VOC (volatile organic compounds) er defineret som organiske forbindelser med et kogepunkt fra 50 o C til 260 o C (WHO 1989) Dette interval blev valgt med tanke på prøvetagnings og analytiske egenskaber og ikke med tanke på helseeffekterne af stofferne (Wolkoff et al. 1997) Tabel 3 viser WHO’s definitioner på VOC, på mere flygtigt (VVOC), mindre flygtige organiske forbindelser (SVOC) og for ”organic matter” Side 6
NTNU Classification Abbr. Boiling point range from o C to o C Vapour pressure (kPa) Very volatile organic compounds VVOCs 10E-2 Volatile organic compounds VOCs 50-100 240-260 >10E-2 Semi-volatile organic compounds SVOCs 240-260 380-400 10E-2 - 10E-8 Organic compounds associated with particulate (organic matter) POM >360 Table 3. Classification of organic indoor pollutants. Der findes mange forskellige typer af organiske forbindelser i indeluften. I typiske ikkeindustrielle indemiljøer kan 50-300 forskellige organiske stoffer påvises med dagens analysemetoder. Hvilke stoffer som findes og mængden af dem varierer fra sted til sted og fra tidspunkt til tidspunkt, alt afhængigt af hvilke forureningskilder som findes og ventilationseffektiviteten i de respektive lokaler.. I indeluften er det stort set gruppen VOC som er blevet analyseret. De flygtige organiske forbindelser som indgår i VOC gruppen omfatter en lang række forskellige forbindelser – tabel 4 viser de oftest forekommende VOC i indeluften. Tabel 4. De hyppigst fundne VOC i indendørs luft (hentet fra Wolkoff&Nielsen 2001) Interessen for VOC og TVOC i indeluftsammenhæng skyldes i stor grad spekulationer om deres bidrag til ”sick building” syndromet og de generelt lettilgængelige metoder for sampling og analyse af disse forbindelser. Niveauet af hver enkelt forbindelse er lavere end det som er forventet at kunne udløse helseeffekter og langt under enhver norm, men der er lagt vægt på muligheden for at flere af disse forbindelser kan have samvirkende effekt (enten additivt eller synergistisk) således at de samlet kan udløse for eksempel irritationseffekter som er karakteristisk for ”Sick Building” syndromet. Totalmængden af VOC (TVOC) er ofte blevet benyttet som et mål på forureningen i indemiljøet. På 1980/ 1990 tallet blev der gjort en Side 7
Page 1 and 2: - NTNU Fakultet for samfunnsvitensk
Page 3 and 4: NTNU 1 Gasser og dampe I dette afsn
Page 5: NTNU 1.1.2 SO2 Den SO2 som findes i
Page 9 and 10: NTNU 1.2.1 Formaldehyd Formaldehyd
Page 11 and 12: NTNU (polybromerede diphenylethere)
Page 13 and 14: NTNU Helseeffekten af en partikel v
Page 15 and 16: NTNU • Ultrafine partikler er så
Page 17 and 18: NTNU Selv om inerte partikler ikke
Page 19 and 20: NTNU 2.2.4 Opvarmning Når partikle
Page 21 and 22: NTNU 3.3 Pollen En stadig stigende
Page 23 and 24: NTNU 4 Forureningskilder 4.1.1 Udel
Page 25 and 26: NTNU Fugt er i enkelte bygninger et
Page 27 and 28: NTNU bestemt af flere forskellige p
Page 29 and 30: NTNU materialer vil afgives til rum
Page 31 and 32: NTNU 5 Luftkvalitet Den opnåede lu
Page 33 and 34: NTNU Litteraturliste Almqvist, C.,
Page 35 and 36: NTNU Hampson, N.B. (1996). Carbon m
Page 37 and 38: NTNU Mølhave, L. (2003). Organic c
Page 39 and 40: NTNU Tuomi, T., Engström, B., Niem

KOMPENDIE Indendørs luftkvalitet - Institutt for industriell økonomi ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?