Egenskabsdata i byggeriet Kasper Bernt Hansen ... - BIMbyen.dk

VISNINGER
I byggebranchen bruges mange måder at illustrere egenskaber og data på. De som
forekommer mest er dog; tabel- og listeform, diagram, 2D tegning, 2½D og 3D
isometri. Alle måder kan i sig selv være nok til at levere et budskab, men det er
sjældent at en visning kun skal videregive ét budskab til én modtager. Det besvær-
liggør processen, derfor er der eksempler på at 2 eller flere former for visning er
brugt sammen.
Alene ses tabel- og listeformvisning oftest som opslag. Det skaber et godt overblik
over mange informationer, men har svært ved at illustrere længere beskrivelser.
Diagrammer giver et godt overblik over inddeling, men er ikke gode til at vise
mange informationer.
2D tegninger er rigtig gode til at danne overblik over placering og udformning,
men er heller ikke gode til at vise mange informationer.
2½D isometrier tiltaler vores evne til at opfatte og afbilde verden. Derudover er
det også en god måde, at vise hvordan objekter er placeret i forhold til andre ob-
jekter. Ligesom diagrammer og 2D tegninger, har 2½D isometrier svært ved at vise
mange informationer.
3D isometrier er en interaktiv visning af 2½D og har derfor samme fordel og
ulemper, men 3D er dog bedre for modtageren selv at vælge vinkel og perspektiv.
Når disse visninger bruges i sammenspil med hinanden opvejer de nogle af hinan-
dens ulemper og derved skaber de et endnu bedre medium til videregivelse af et
eller flere budskaber.
Disse seks måder er alle gode indgangsvinkler til at overskueliggøre et projekt,
men ingen af dem kan erstatte de detaljerede prosatekster som beskriver projek-
tet. Derfor bruges visningerne som overblik med henvisninger til de mere detalje-
rede beskrivelser.
Forskellen på en statisk og interaktiv visning kan også betragtes over tid. En klassi-
fikationskode er statisk igennem projektet, men kan godt vises interaktivt gennem
et medie.
Hvorimod egenskabsdata kan ændre sig over tid, og vises på en interaktiv måde.
Det skyldes at klassifikationskoderne er resultatorienteret og ikke bruges i en pro-
ces, men egenskaber derimod kan ændre sig igennem processen.
Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 30
Københavns Erhvervsakademi 7. semester E2012 12-10-2012