SF - Fra arbejderparti til parti for offentlige ansatte - DDA Samfund ...

More documents

Recommendations

Info

Definition af begreber Arbejdere i den private sektor Lønmodtagere i den private sektor som stemmer SF. Arbejdere i den offentlige sektor Lønmodtagere i den offentlige sektor som stemmer SF. Andre grupper Vælgere der stemmer SF som ikke er lønmodtager i hverken 2. Undersøgelsens teoretiske baggrund den private eller den offentlige sektor. Figur 2: Definition af begreber. Da SF blev stiftet gjorde man det meget klart, at partiets mål var at skabe øget socialisme i samfundet, men det skulle ske fredeligt via det danske parlamentariske demokrati. Dermed var det ikke svært at se, at SF distancerede sig fra DKP og det gjorde det nemmere for SF, at skabe en klar politisk profil, der ikke lignede de andre partiers. Ved at have en målsætning om et samfund med øget socialisme, appellerede de til arbejderne og de dårligst stillede i samfundet. Som årene er gået har velfærdssamfundet udviklet sig, hvilket betyder at samtlige samfundsklasser har fået bedre vilkår end tidligere. Grunden til dette er henholdsvis de politiske tiltag og fagforbundenes kamp for bedre vilkår for landets lønmodtagere. Dette har medført, at den før så store arbejderklasse er svundet ind og at størstedelen af arbejderne nu i stedet befinder sig i middelklassen. Dermed har SF mistet en andel af sine vælgere og er derfor nødt til at appellere til en anden vælgergruppe eller med andre valgløfter, hvis de som minimum fortsat skal beholde deres andel af vælgerne. 2.1 Anthony Downs – Fra class voting til issue voting Ifølge Anthony Downs teori fra 1957 skal regeringen finde nogle ligheder imellem hvad vælgerne gør og hvordan de stemmer. Årsagen til dette skal findes i, at hver enkel borger har et ønske om i hvilke ret samfundet skal udvikle sig, hvilke goder de gerne vil have og det er regeringen nødt til at have kendskab til, for at kunne vinde vælgernes stemmer. Det betyder, at begge parter skal handle rationelt, hvis de skal have mest muligt ud af situationen (Downs: 1957). De politiske partier har igennem årene oplevet en stigende turbulens i blandt deres vælgere, da kernevælgerne ikke udgør en så stor andel af vælgerne som tidligere, og politikkerne er derfor nødt til at yde noget ekstra for at vinde stemmer. Før i tiden stemte størstedelen af alle landmænd på Venstre og Venstre kunne derfor forme deres politik ud fra dette. På samme måde stemte størstedelen af arbejderne på et af partierne på vestrefløjen, hvoraf Socialdemokratiet var den største Samfundsvidenskabelig Metode 5
stemmesluger. Det var klassebestemt hvilket parti folk stemte på, men med velfærdssamfundets udvikling, er de forskellige klasser tæt på at være neutraliseret, så klasserne ligger væsentlig tættere på hinanden end tidligere. Af samme grund besidder vælgerne heller ikke samme identitetsfølelse hvad angår social klasse i dag, som de gjorde før i tiden og det er også grunden til, at der ikke længere findes class voters. I stedet for class voter er vælgerne nu blevet til issue voter i stedet. Issue voting består af to forskellige modeller, nemlig nærhedsmodellen (proximity model) og retningsmodellen. Nærhedsmodellen er den ældste af de to modeller og blev tilbage i 1957 fremlagt i Anthony Downs bog: ”An Economic Theory of Democary”. Med nærhedsmodellen hævder Downs, at vælgerne er rationelle og egennyttemaksimerende, hvilket får vælgerne til at stemme på baggrund af den politik partierne har ført i den forgangne valgperiode og ikke den politik, som partierne lover at ville føre så frem de kommer til magten. Det betyder, at vælgeren forestiller sig, at oppositionspartiet havde været regeringsparti og så sammenligner det med det faktiske regeringsparti, for at finde ud af hvilke af de to partier, som ville have klaret den forgangne valgperiode bedst. Hvis vælgerens foretrukne parti ser ud til at have en chance for at vinde valget, stemmer vælgeren på dette parti. Er der derimod kun en meget lille chance for at det foretrukne parti kan vinde valget vil vælgeren, ifølge Downs, typisk vælge at stemme på det parti, som har bedst mulighed for at holde det parti ude, som vælgeren afskyr mest. Skulle det ske, at vælgeren er fremtidsorienteret kan vedkommende meget vel vælge at stemme på sit ynglingsparti i den henseende, at det vil åbne for nogle bedre alternativer ved de kommende valg (Downs 1957). Selvom Anthony Downs nærhedsmodel var banebrydende indenfor vælgeradfærd, så var der det problem med nærhedsmodellen, at den primært var tiltænkt lande med et to-parti system, som for eksempel USA. Derfor har Georg Rabinowitz og Stuart Elaine udviklet en alternativ model til nærhedsmodellen., som er bedre egnet til lande der har et parlament med fler-parti system, som det er tilfældet i Danmark. Modellen kaldes retningsmodellen (directional model) på baggrund af, at vælgernes stemme har indflydelse på hvilken retning den politiske kurs skal trækkes i (Andersen & Borre (red.) 2001: 238). Dette kan illustreres med et eksempel fra den danske politiske scene. Det Radikale Venstre har igennem de seneste år søgt indflydelse på venstrefløjen og har peget på en socialdemokratisk ledet regering. Det har de haft stor succes med, hvilket også kan ses i kraft af resultatet fra det seneste folketingsvalg. Sidste år gik de, som et led i deres nye strategi, ud og sagde Samfundsvidenskabelig Metode 6
Page 1 and 2: Institut for statskundskab Syddansk
Page 3 and 4: 1. Indledning og SF’s historie 1.
Page 5: 2. Problemstilling og Hypotese 2.1
Page 9 and 10: eller offentlige sektor og stemme S
Page 11 and 12: 4.3 Operationalisering af andre gru
Page 13 and 14: ved at foretage en z-test, vil der
Page 15 and 16: offentlige. Det overraskende var, a
Page 17 and 18: 7. Litteraturliste Agresti, Alan &

SF - Fra arbejderparti til parti for offentlige ansatte - DDA Samfund ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?