~lCnI ~RIRllnTnn - Grindsted Kost –og Realskoles Elevforening

4 

maa betale ekstra for eventuel fornØden Ekstraundervisning 

i Matematik og Sprog. 

Der betales for alle Aarets 12 Maaneder bagud. Dog 

betales l. J uli for Juni og Juli Maaneder under eet. 

Elever. der indstilles t il Præliminæreksamen (Alm. 

Forberedelseseksamen), erlægger 30 Kr. i Eksamensafgif\:. 

Udmeldelse af Skolen maa ske med l Maaneds 

Varsel. 

Ubemidlede Elever kan søge hel eller delvis Friplads 

af de Bevillinger, der ydes af Staten samt Vejle 

og Ribe Amt. Skemaer til AnSØgning herom faas ved 

Henvendelse paa Skolen. I 1931-32 har der været 

uddelt 22 hele og 53 delvise Fripladser. 

Under særlig Bestyrelse (f. T. KØbm. Chr. Thorning, 

Grindsted [valgt af Grindsted Sogneraad], Fru 

Gaardejer Straarup. Frydensborg, og Fru Overlæge 

Lange, Grindsted [valgte af Forældrene]), er "Grindsted 

Realskoles Forældrelegat" , hvoraf der uddeles 80 

Kr. i de 5 øverste Klasser og 160 Kr. i Forberedelsesklasserne. 

Der søges inden 1. August. 

5. Almindelige Bemærkninger. 

Gymnastikundervisningen. Dispensation fra Gymnastikundervisningen 

kan kun gives, naar motiveret 

Lægeerklæring fremlægges. Ønskes en Elev fritaget 

i kortere Tid som f. Eks. en Uge, udbeder Skolen sig 

skriftlig Meddelelse fra H jemmet i hvert enkelt Tilfælde. 

Frikvarterene. Ønskes en Elev paa Grund af Sygdom 

el. lign. holdt inde i Frikvarterene, udbedes skriftlig 

Meddelelse derom fra H jemmene. 

Skolebøger. H jemmene bedes paase, at E leverne 

ikke skriver Navn i nye Skoleboger, for d e er forevist 

for vedkommende Klasselærer. 

l Øvrigt Ønskes Skolerekvisitter, Fodtøj, H uer o. 1. 

i saa vid Udstrækning som muligt mærket med Navn. 

Smitsomme Sygdomme. Naar der i en F amilie med 

skolesØgende BØrn udbryder smitsom Sygdom, saasom

5 

Skarlagensfeber, D ifteritis, Tyfus, akut BØrnelammelse, 

smitsom Hjernerygmarvsbetændelse o. lign., maa 

Skolen straks have Underretning derom. 

Fra Hjem, hvor en af disse Sygdomme findes, vil det 

være ubetinget nødvendigt at forbyde E lever - selv 

om disse ikke selv er angrebne - Adgang til Skolen, 

indtil der foreligger Lægeattest for, at de uden Fare 

fol' Smitte atter kan modtages. 

Smaa Gymnaster. 

Born, der lider af Kighoste, maa ikke modtages 

paa Skolen før mindst 10 Dage efter Sygdommens Begyndelse. 

Bom, der lider af Kighoste. maa ikke modtages paa 

Skolen fØr 4 U ger efter Krampehostens Begyndelse. 

BØrn, der lider af RØde Hunde, Skoldkopper, Rosen, 

I nfluenza, Faaresyge eller Halsbetændelse, maa ikke 

modtages paa Skolen, saa længe det akute Stadium 

varer. 

Samme Regel kommer til Anvendelse for Lærere 

og Lærerinder. 

Indmeldelse af Elever, der ikke kommer fra en 

anden Realskole, modtages helst til den 15. August, 

l. November eller l. Maj.

6 

Storre Gymnaster. 

6. Eksamensresultater i 1931. 

Til Alm. Forberedelseseksamen 1931 indstillede Skolen 

18 Elever, der a1le bestod. Minimum for bestaaet 

Eksamen er 65 Points med 2 fremmede Sprog, 69 Ya 

Points med 3 fremmede Sprog. 11 22/;) Points med 2 

fremmede Sprog eller 120 Points med 3 fremmede 

Sprog giver Udmærkelse. 

I nedenstaaende Oversigt er der vedfØjet * ved Navnet 

paa de Eksaminander. der har bestaaet Eksamen 

med 3 fremmede Sprog. 

i 1. Daniel Bitsch.* S. af Pastor B., Vorbasse. 124 

Points. Tillægsprove i Latin. 

2. Christian Christensen,. S. af Skovrider C., Hollund 

Søgaard, 111 Y:\ Points. 

3. Karen Christensen,* D. af Brugsforeningsuddeler 

C., Grindsted, 11?:.!:1 Points. 

4. Vagn Christensen, S. af Lærer Co, Nollund, 87 

Points. 

5. HeiKa Elmgaard. D. af pens. Lærer E., Varde. 

99 Points. 

6. Eigil Jensen, S. af Forstelærer 1., Ansager. 6921:1 

Points.

Dansk. 

1. Kl. (Frk. Pedersen) : Folkeskolens A. B. C. Afskrivnings_ 

ovelser cfter samme Bog. - 2. KJ. ( Frk. Pedersen): Lille 

Læsebog for Kobstadskolen II- III. Diktater og Ahkrivning 

efter samme Bog. _ 3. KJ. (Fru Pettersson) : F olkesko· 

lens Læsebog II. Smith og Lange: Skr. Dansk II. _ 4. Kl. 

( Munk): Folkeskolens Læsebog III. Smith og Lange: Skr. 

Dansk III. - 5. K J. (Fru Krogsgaard): Folkeskolens L æse- 

Andet F odboldhold. 

bog I V. Smith og Lange: Skr. Dansk I V. - 6. K l. (Petters 

SOlI): Folkeskolens Lærebog VI. Smtih og Lange: Skr. 

Dansk V. - 7. KJ. (a. Thomsen, b. Frk, Pedersen): Georg 

Christensen m. n.: Danske Digterværker I. Smith og Lange: 

Skr. Dansk VI. Diktater, Genfortællinger, fr ie Stile og Bagers 

Brug. Svensk med 8. KJ. - 8. K J. (Futtrup) : P. Chri 

! tensen : Svensk Læsebog S. 64-102. Georg Christense n m. 

fl.: Danske Digterværker II. Byskov: Mi ndre Lærebog 

i Grammatik. Diktater og frie Stile. Litteraturgennemgang 

med 9. Kl. - 9. Klo (Futtrup): Byskov : Mindre Lærebog 

i Grammatik. Frie skriftlige O pgaver. I Litteratur og 

Litteraturhistorie gennemgaaet: Holberg. Oehlenschlæger, 

J . L . H eiberg, Blicher, Poul Moller, I. P . Jacobsen, Bjornson 

og I bsen. Samtaler om E levernes til Eksamen individu.elt 

valgte Litteraturprover. 

9

10 

Engelsk. 

5. Kl. (Munk): J espersen og Sarauw; Engelsk Begynderbog 

I. - 6. Kl. (Fru Krogsgaard): Samme Bog II, til Stk. 102. 

Engelske Stile. - 7. K J. (a. Fru Krogsgaard, b. Munk): 

Samme Bog II, Stk. I03-ud. Engelske Stile. - 8. KJ. 

(Munk): Brekke: Eng. Læsebog, S. 1-99. Engelske Stile. 

- 9. KI. (Futtrup) : Samme Bog, S. 118-198. Boysen : Eng. 

Digte, S. l-50. H ansen og Magnussen: Eksamensversioner. 

Kursorisk Læsn.: T idsskriftartikler. 

Gymnastikhold. 

Tysk. 

6. Kl. (Munk): Ellen Lange : Tysk Begynderbog, S. 3-60. 

- 7. K I. (a. Thomsen, b. F rk. Pedersen): Samme Bog, S. 

45-85. - 8. Kl. (Frk. P edersen): Ellen Lange: Tysk L æsebog 

for Præli minærskoler, S. 5-90. Grammatik af samme 

Forfatter. Kursorisk: 9 Grammofonplader. - 9. Kl. (Frk. 

P ed e rsen): Samme Bog, S. 101)-173, 187-223, 243-278. 

Kursorisk Læsn. i samme Bog. Ellen Langes Grammatik. 

Fransk. 

8. KJ. (Pettersson) : Nielsen og Hoffmann: F ransk Begynderbog. 

Fonetiske Øvelser efter Grammofonplader. - 9. Kl. 

(Futtrup) : Jung: Fransk Læsebog, S. 1-138. H enr. Madsen: 

F ransk Grammatik f. Realklassen. Kursorisk : Grammofonplader.

11 

Latin. 

8. KI. (Futtrup) : K r. Mikkelsen: Latinsk L æsebog f. Mellemskolen, 

Første Afdeling. - 9. K I. (Futtrup) : Samme: 

Bog, Anden Afdeling, Stk. I-XXXII. 

Historie. 

5. KI. (Thomsen): Gjerloff: H istorisk Læ rebog for Mellem 

!lk o len I, Oldtiden. - 6. Kl. ( Munk) : SanulIc B o g II, Veste 

uropas Lande i Kamp mod fremmede F olkeslag - Reior- 

Til fri I dræt. 

mat ionen. - 7. Kl. (a og b Munk): Samme Bog, S. l-59. 

Ægypten - F rankrig. - 8. K I. (Futtrup) : Samme Bog, O ld· 

tidens H is torie. - 9. KI. ( K rogsgaard ): Samme Bog, I og 11 

rept. med Udvidelse af Stoffet. H . L . M!}l1er: Samfundslære 

for R ealklassen. 

Geografi. 

S. KJ. (Munk): C. C. Christensen: Geografi for Mellemskolen, 

Gronland - Sverrig. - 6. KJ. ( Munk): San,tme Bog. 

Gronland - Sverrie. - 7. K l. (a O&, b Munk) : Samme B o&" 

Australien - Sverrig, - 8. K l. (Munk): Samme Bog, Australien 

- Sverrig. - 9. Kl. (Pettersson) : Samme Bog, 

Asien, Sydeuropa, I og II repeteret. 

Zoologi. 

s. KJ. (Pettersson) : D itlevsen : Dyrene, deres L iv og Ar_ 

bejde II, Fuglene. - 6. K l. ( P ettersson) : Som S. K l. -

13 

Ceomeb·i. 

6. KJ. (Fru Kro gsgaard): Jul. Petersen : L ærebog i den elementære 

Plangeometri, forfra til parallele L inier. _ 7. KI. (a 

Thomsen, b Fru Krogsgaard) : Samme Bog, Fra parallele 

Linier til Para llelogrammer. - 8. K J. (Pettersson) : Sa mme 

Bog, Polygoner til Cirkelperiferiens Længde. - 9. KJ. 

(Pettersson) : Samme Bog, Cirkelperiferiens Længde - Bogen 

ud. Bogen repeteret. 

Regning. 

1. KJ. (Frk. P edersen): Friis-Petersen og J essen: Købstadskoiens 

ny R egnebog I. - 2. K!. (Frk. Pedersen): Samme 

Bog, II. - 3. KJ. (Munk): Samme Bog, III. - 4. K I. 

(Krogsgaard) : Samme Bog, IV. - 5. IC!. (Krogsgaard): 

Friis-P eter sen og Jessen: M ellemskolens ny R egn ebog I. - 

6. KJ. (Fru Krogsgaard): Samme Bog, II. - 7. K I. (a Thomsen, 

b Krogsgaard) : Samme Bog, III. - 8. KI. (Futtrup) : 

Samme Bog, IV. - 9. K !. ( Futtrup) : Ø velser med E ksamensopgaver. 

Tegning. 

4 .K!. (Krogsgaard): Tegning efter Planmodeller. - S. K I. 

(Krogsgaard): Ernst Thomsens Tegneblok I. - 6. KI. 

(Pettersson) : T egning efter Fortegning, samt frie Tegninger 

med fri Farvekomposition. - 7. KJ. (Schiørring): Tegning 

efter Plan- og Rummodeller . 

10. Skolesparekassen. 

(Ved NIELS KROGSGAA"RD) 

Sparekassens Regnskab udviste ved sidste HalvaarsopgØrelse 

en samlet Sparekapital paa 1340.57 Kr., 

hvoraf 11 83,7 1 Kr. overgaar til næste H alvaarsregnskab. 

85 af Eleverne er Sparere.

14 

ll. Dansk U ngdoms Røde Kors. 

PIGER. 

(Ved HEDVIG KROGSG·AARD) 

For to Aar siden blev he,r paa Skolen oprettet en 

Afdeling af D. U. R. K. Ungdommens rØde Kors er 

en international Afdeling under RØde Kors. Det rørste 

Aar fprtes Korrespondance med Kammerater i 

Botanik? 

Bulgarien og De forenede Stater i Nordamerika. Desuden 

syedes Babyudstyr til en Vandrekurv, og vi har 

haft den Glæde, at Kurven to Gange har været laant 

ud ti! MØdre. 

I Aar har Afdelingen lavet Juletræspynt, som blev 

foræret til Hjem, hvor den kunde tænkes at være velkommen. 

Dernæst er der samlet TØj til en Familie, 

hvor der er S SmaabØrri i Alderen fra 2 Maaneder til 

5 Aar, og hvor Faderen intet Arbejde har haft i lang 

Tid. 

I Løbet af Vinteren og Foraaret har vi haft en Del 

indendØrs Lege og Boldspil.

APRILSNARRENE

16 

Julenissen hentes. 

13. Af Skolens Dagbog 1931- 32. 

(Ved H EDVIG og NIELS KROGSGAARD.) 

4. Juli var der Afslutningsfest, Skolc:aaret var forbi. Festen 

blev holdt i Teatersalen, og den store Sal var fyldt 

li l sidste Plads. Efter Salmen .. Den signede Dag" talte H r. 

Futtrup. Nu fulgte Oplæsning af Karakterer og Udlevering 

af Eksamensbeviser til ældste Klasse. Skolens Sangkor sang 

flert smukke Sange. 1.-4. Klasse sang eller maaske rettere 

op farte 2 Sange: "Snehvide og Dværgene" og " Vi er Musikanter", 

Festen sluttede med Salmen " Til HimletlC rækker 

din Miskundhed, Gud", og Dagen var herefter Elevforeningens. 

6. Juli. Elevforeningen startede til Czeckoslovakiet. 

5. Juli-2I. August. Sommerferie. I Lobel af Sommerferien 

blev Drenieflojen ombygget : Enkeltmandsværeber, 

Klapsenge og nye smukke Mobler. Gangen bliver ca. l Alen 

bredere. 

9. Okto ber. Kamma Christensen og Pettersson gifter sig. 

bosætter sig i Skolegade og tager 3 Kostelever med sig.

IT 

27. Oktober var der Elevmode paa Skolen. Fru Læge Mynstcr 

reciterede Holberg : P ernilles korte Frokenstand, H r. og 

Fru Pettersson spillede. og H r . Futtrup talte. 

19. November saa alle Skolens E lever Filmen om Dansk 

Arbejde. Forinden havde 7 .. 8. og 9. Klasse besvaret en Konkurrenceopga\'c, 

en Stil om dansk A rbejde ,og folgende Elever 

opnaaede Præmie: 9. KI.: 1. Præmie Marie Nielsen. 2. 

Hilset paa Stadion gOTes j Stand. 

Præmie Oluf T herkelsen. 8. K l.: L Præmie W illy Mathiasen. 

2. Præmie Willy Stallknecht. 3. Præmie Harald Sorensen. 

7. K lasse a: 1. P ræmie Agnete Lorentzen. 2. Præmie 

Gunnar Poulsen Vad. 7. Klasse b: L Præmie H ans Frederik 

Hansen. 2. P ræmie Hugo Ellehage. 3. P ræmie Merete 

Lange. 

22. November afholdt 9. Klasses K lub Fest i Gymnastiksalen, 

flere gamle Elever fra Byen var innbunt. 

13. December var Kosteleverne paa en Biltur til Snoghoj . 

22. December. Julenissen og hans J uletræ blev hentet i 

Niels Nielsens Plantage iModvig. 

29. og 30. Januar var Lærer Munk, Lærer T homsen, Frk. 

P edersen og Fru Krogsgaard til I nstruktionskursus i Tysk 

,og Engelsk i Vejle.

18 

17. Februar flyttede Kosteleverne atter et Hus, Pottekonehuset, 

skænke t Skolen af Hr. Redaktør Lanen. Huset 

er nu malet og sat i fin Stand og tjener til Omklædningshus 

paa Stadion. 

22. Febr uar var der atter Elevmode paa Skolen. Kommu- 

Fri Idræt. 

n elærerinde Fru ]. Dalgaard Jorgensen talte, H r. Sagfører 

Lic:ht og H r. P ettersson spillede. 

11. Marts talte Hr. P aMor H ansen, J erne, for 7., 8. og 9._ 

K!. om Rom. 

12. Marts sti ftedes et liUe O rkester, bestaaende af 4 

Violiner og Klaver. De to 1. V ioliner er Willy Mathiasc:n og 

J ohannes Sorup. 2. Violiner er Kristian Christensen og Asger 

H eebol. Olav Schiorring spiller Klave r. Orkestret ledes. 

af Sv. Aa. Pettersson.

20 

Oehlenschlæger 2,50 m. Endvidere var der Sækkc:væddelob 

og T rebenslob med mange Deltagere. 

3. Maj var der Fodboldkamp mellem Grindsted F. D. F. 

og Skolens ældste Drengehold. Skolen vandt. 

4. Maj var der Fodboldkamp mellem Kommuneskolens 

Drengehold og Realskolens yngste Hold. Realsko len vandt. 

I S. Maj drog Kosteleverne paa Pinsetur til Skallingen. 

Elevforeningens Som!Tlerhu!. skal males og udvides med el 

Kokkenhus. 

30. Maj. Forældremode sammen med Elevmodet. Pastor 

Schroder, Aale, taler. 

Kosteleverne har i det forlob"e Aar deltaget de fleste 

af Grindsted Ungdoms forenings Moder. 

Gaver, som Skolen herved gentager sin T

22 

15. Aarsprøverne 1932. 

Lørdag den 25. Juni. 

K l . 9: 8. KI. Fysik. - 1a KI. R egning. 7b KI. Mattmatik. 

- 6. KI. Tysk. 

KI. 14 : 8. KI. Tysk. - 7.a K J. Matematik. 

Mandag den 27. Juni. 

KJ. 9: 8. KJ. Regning. - 7. KJ. Naturhistorie. - 6. KJ. 

H istorie. - 5. KJ. Regning. 

K I. 14: 8. Kl. Naturhistorie. -7.a KI. Engelsk. - 7.b K 1. 

Kl. " 

Kl. 10: 

Kl.. 14: 

Kl. " 

K l. 14: 

Regning. - 6. KI. Geografi. 

Tirsdag den 28. Juni. 

8. Kl. Fransk. - 7. KI. Fysik. - 5. KI. Geografi. 

1.-3. KJ. Religion. 

S. KI. Fysik. - 7.b KJ. Engelsk. - 6. KJ. Engelsk. 

Onsdag den 29. Juni. 

8. K l. D ansk. - 7. Kl. Geografi. - 6. KI. Fysik. 

5. Kl. Dansk. 

4. K l. R e gning. - 3. Kl. R egning. - 1.-2. KI. 

Geografi og H istorie. 

Torsdag den 30. Juni. 

KJ. 9: 8. Kl. Engelsk. - 7.a Kl. Tysk. - ?b KJ. T ysk. 

6. KJ. Geometri og R egning. - 5. Kl. Naturhistorie. 

KI. 14: 8. K I. Matematik. - 4. Kl. Dansk. - 3. KJ. Dansk. 

- 1.-2. KI. Regning. 

Fredag den 1. Juli. 

KI. 9: 8. Kl. Historie. - 7.b KI. Dansk. - 6 Kl. Dansk. 

5. KJ. Engelsk. 

KI. 14: 8. KJ. Geografi. - 7.a KI. Dansk. - 3.--4. Kl. 

Læsefag. - 1.-2. KI. Dansk. 

LØrdag den 2. Juli. 

KI. 14: Translokation, Sangprove og Aarsmode i Teatersalen. 

Elevernes Forældre, gamle Elever og andre interesserede 

indbydes venligst til at overvære Prøverne, 

bese de fremlagte Arbejder samt d eltage i Afslutningsmodet. 

Det nye Skoleaar begynder Tirsdag den 23. August 

Kl. lO Yz. 

Grindsted Realskole, den 19. Maj 1932. 

J ens Futtrup; Skolebestyrer.

Grindsted Realskoles Elevforenings Bestyrelse 

1931-32. 

Laurids ;'heJsen. Sognepræst, Arrild, Formand. 

Ernst østergaard, Bankassistent, Vejle, Kasserer. 

Fru Sofie Pedersen. Gimming Præstegrd. pr. Randers. 

Fru Anna Lauridsen, Dyrlægeboligen, Thyregod. 

stud. med. J ens Korsgaard. Englandsvej 32, Kbh. S.

26 

tionelle Kaffe paa Bakkehuset. H er talte Lærer Voigt 

om Emnet: Sporten og dens In dflydelse 

p a a K a r a k t e r e n. Hovedindholdet var fØlgende: 

Over den ganske Verden er man blevet besat af en 

sand Sportsiver, som ikke uden videre kan affærdiges 

med Ordet: Sportsidioti. I hvert Fald kommer man 

ikke uden om det opdragende Moment, Sportens her- 

Elev(oreningens nye Hus ved V esterhavet. 

li gste Følgesvend. Hovmod og dermed følgende Praleri 

er ukendte Begreber' for den virkelige Idrætsdyrker. 

"Maa den bedste Mand vindelI maa være enhver 

ædel Sportsmands Valgsprog, og kan en Mand fØle 

R e t f æ r d i g h e cl i et Nederlag, vil ingen Opdragelse, 

som en ung Mand kan faa ad anden Vej, tilnærmelsesvis 

blive ham til saa stor Hjælp i det praktiske 

Liv som netop denne. 

E fter Aftensmaden samledes man til Generalforsamling. 

Formanden, A. B. Pedersen og K assereren, 

Kr. Pedersen Ønskede at fratræde, trods mange og indtrængende 

Opfor dringer til at fortsætte fastholdt de 

Ønsket. Ved det paafØlgende Valg valgtes La ur. Nielsen 

og Ernst ø stergaard. Derefter gik vi om i Teater-

29 

Jeg kom til at staa ved Siden af Hans Haarder, og vi 

anbragtes i samme Klasse, saa han var den fØrs te, jeg 

lærte at kende. Vi kappedes af et oprigtigt Hjerte om, 

hvem der kunde faa mest i Diktat. Naar Hans fik ug, 

mens jeg kun fik ug-:-, var jeg grøn af Misundelse 

- og omvendt. Men Livet bestod jo ikke af Diktat 

alene, vi maatte ogsaa sætte os ind i Matematik. Det 

syntes nok temmelig indlysende for os, at en lige Li· 

nie mellem to Punkter altid er kortere end en brudt 

Linie mellem de samme to Punkter; men hvordan det 

saa skulde bevises, ja det var et Spørgsmaa1, som 

voldte os mange dybsindige Spekulationer. 

H ans var ikke den eneste, jeg kom til at sætte Pris 

paa, for det var en udmærket Klasse. som tog Eksamen 

1922 (spørg kun Fru Dalgaard). J eg tænker 

ikke' paa vore K undskaber, de var vel som i Almindelighed 

til H usbehov; men der sluttedes, i de Aar vi 

gik sammen paa Skolen, et Kammeratskab, som 10 

Aar ikke har formaaet at uc}slette. Hvor og hvornaar 

vi mØdes, saa er det altid som gode Venner. 

At vi til Stadighed kan mØdes og nu igen i Aar. vil 

vi hermed sige Skolen T ak for. L. N. 

Af Aarsskriftets Forfattere præsenteres: 

Lydia Rasmussen. Eksamen fra Skolen 1922. Nu Bogholderske 

hos Overretssagforer Korner, Kobenhavn. Lydia 

Rasmussen er Adm. for Grindstedklubben i Kobenhavn. 

Viola P eteuen, Eksamen fra Skolen 19?0. Nu ansat i Firmaet 

J ensen og Ernst i Aarhus. 

Andreas Lundagel. tidligere Lærer ved Skolen. Nu pensioneret 

og bor i H ovedgaard. Andreas L undager var med 

paa Mylius-Erichsens Danmarkekspedition 1906. 

Richard V oigt. tidligere Lærer ved Skolen, nu K ommunelærer 

i Hedehusene. 

Sigrid Rasch, Elev ved Skolen 1921-23. Er nu Sygeplejeelev 

paa Amtssygehuset i Vejle. 

Elling Jensen, Eksamen fra Skolen 1930, ansat i H olsted 

Trælasthandel.

32 

at tælle Folket .. fra Bc:ersaba og indtil Dan", Men Gud 

straffede denne Ulydighed og sendte P est over Landet, og 

70,000 Israeliter dode, inden David angrede, og Gud derfor 

kunde standse P estens Engel. ( L Kron. Kap. 21.) 

Det kommer ikke an paa Antal1e t af Deltagerne. og jeg 

sr;aar Klubben mange "store Dage", Næste Gang, jeg kommer 

til Kobenhavn, giver jeg - med Anton Petersen som 

Eksempel - Kaffe. L. N. 

»Aarhusklubben«s Hilsen. 

Naar vi nu for anden Gang lader hØre fra os. vil vi 

gerne straks gøre opmærksom paa, at vi stadig er levende 

_. spillevende! -. 

I det forløbne Aar har vi - skØnt vi kun er faa - 

trofast holdt sammen og Ga ng paa Gang haft yderst 

fornØjelige Klubaftener. - Vi maa dog beklagende 

indrØmme. at vi nærmest er anlagt paa det mere selskabelige, 

idet vi er for faa - og maaske (men derom 

vil vi lade andre dØmme) for jordbundne til a t dyrke 

de mere hØjtliggende Idealer. Vi kan derfor ikke som 

"Store Bror" i KØbenhavn mØde frem med glØdende 

Skildringer af hØj-litterære og dyb-filosofiske Diskussioner. 

Men eet er sikkert : trods den uhyre Forskel 

i Alder, Aargang og Livsstilling. ja, snart sagt alt, er 

der et udmærket Sammenhold mellem os. Vi faar altid 

"en Aften" ud af vore Klubkomsammener. Vi var 

vel nok en lille Tid bange for, at de fØrnævnte mange 

Vanskeligheder skulde blive fo r store, men det gaar, 

og nu er vor Levedygtighed vist fuldtud bevist, og 

det er os en Glæde at sende vor Hilsen til Kammeraterne 

gennem Aarsskriftet. _. 

Et enkelt Par Stykker af Aarets " Begivenheder" 

maa jeg lige dvæle særlig ved. 

I Sommer var vi alle inviteret (om Forladelse: indbudt) 

til Solbjerg hos Anna Brobergs Forældr e, hvor 

vi havde en dejlig Dag med alskens Friluftsliv, ja, selv 

en Sejltur bØd Dagen paa. 

D en 5. December havde vi d en Glæde at se Hr. og 

Fru Futtrup samt et Par "gamle U Elever som Aarhusklubbens 

Gæster. Vi var den Aften mØdt særdeles tal·

34 

betragtning i Politiken j Aar sammenstillet de to 

Mænd. Han gør her opmærksom paa nogle af Ejendommelighederne 

ved disse to store og siger, at 

Grundtvigianismen ikke har Raad til at overse Kierkegaard. 

saaledes som Grundtvig havde det. "Man har 

længe nok," hedder det i den nævnte Tidsbetragtning, 

"sagt Grundtvig e 11 e r Kierkegaard. Mon Fremtidens 

LØsen ikke skulde blive: Grundtvig o g Kierkegaard?" 

Folk, der har Lyst til lidt oftere at mØde Grundtvig 

og Kierkegaard sammen, vil forstaa dette Udbrud. 

Som samtidige og som kristne Skribenter, der ofte 

har skrevet om de samme Ting, maa de vel ogsaa 

kunne sammenfattes med et lille inderligt forbindende 

" 

"og . 

Man skulde tro, det var ligetil, at det maatte være 

saaledes. Men det er det ikke. Der er mange Forskelligheder, 

der skiller dem fra hinanden. 

'Dil dem begge havde Livet blandt sine Øvrige Gaver 

ogsaa Martyriets Gave. Men de skikker sig vidt 

forskelligt i. Martyriet. 

Grundtvig kalder sig selv "den sidste Martyr for 

den danske Statskirke." Han tænker her paa sin Embedsfratrædelse 

og Censuren, han blev dØmt til at underkaste 

sig. I Guds Navn lægger han Angsten for 

BrØd og Udkomme til Side. "FØden og Klæden nok 

du faar af ham i Morgen som i Gaar" er hans Resultat 

af denne Side af Martyriet. røvrigt er han i de 

mange Aar, Straffen varer, optaget af Historieskrivning 

og Salmedigtning, af noget, hans egne personlige 

Anliggender maa vige tilbage for. Han arbejder 

og synger Bekymringerne af sig. Han blev nok Statskirkens 

sidste Martyr. Men det blev Statskirken og 

ikke Martyren, der dØde fØrst. 

Med Kierkegaard er det helt anderledes. Et af hans 

Martyrier voldes ham af Vittighedspressen. Men han 

kan ikke ryste Martyriet af sig. Paa usund Vis gennem 

stadig Selvkredsning borer han sig længere og 

længere ned i Lidelsen. Det er nu i vor Tid ubegribeligt, 

at Korsarangrebene, og hvad dermed fulgte, kunde 

blive til et Martyrium i det Omfang, det tegner sig 

i for Kierkegaard selv. Han spejder sygeligt efter det

:)6 

Sjælerystelser greb ind i deres Tilværelse og satte 

voldsomme Kampe i Gang i deres Trosliv. Da SØren 

Kierkegaard fødtes, var Grundtvig naaet til som Ven 

roligt at kunne hilse Constance Leth og se, ikke paa 

hende. men "tillidsfuldt paa din og min Forsoner." 

Paa Grundtvigs Fødselsdag 1840 staar Søren Kierke· 

gaard foran den unge Regine Olsen og bejler til hende. 

og dermed er han stedet paa Randen af den Vulkan, 

der skulde ryste hans Tilværelse. 

Indgangen til Rystelserne for de to er omtrent ens: 

at de lukker en Kærlighed ind i deres Liv, som de maa 

forsage. Men hVor forskellig er ikke Udgangen! Den 

ene forvinder det aldrig. For den anden bliver Udgangen 

en Udgang til Sundhed og Styrke. 

Under Mistvivl om deres Gernings Nytte mØdes de 

begge af det samme Ord - et Ord hos den tyske Forfatter 

og Forkynder Herder. Det danske "Kirkeleksikon 

for Norden" har om Herder den lØjerlige Oplysning, 

at han "væsentlig har virket i det kristelige Opsvings 

Tjeneste." Vi forstaar, at der i hvert Fald er 

noget om O psvinget, naar vi ser, hvad Herder i tunge 

Tider har lært baade Grundtvig og Kierkegaard. Da 

Kirkerne lukkes i KØbenhavn for Grundtvig, og han 

fØler sig henvist til de dØdes Rige, d. v. s. han gaar i 

Gang med sit historiske Oversætterarbejde, er det 

Herder, der trøster ham med, at blandt de dØde er der 

ikke blot en Fortid, der er ogsaa en Fremtid: de vender 

tilbage som Efterslægt. Kierkegaard har i en lignende 

Situation som Grundtvigs omhyggeligt noteret 

sig det samme Citat hos Herder, som Grundtvig var 

standset ved: ""Schreibe, "sprach jene Stimme, und 

der Prophet antwortete: "Fur wen?" Die Stirnme 

sprach: " Fur die Todten, fUr die, die du in der Vorwelt 

lieb hast." - " Werden sie mich lesen?" - "Ja. 

·denn sie kommen zuruck al,t1Nachwelt./l II 

Men hvor forskelligt har de ikke talt til denne Efterverden. 

Grundtvig talte, saa den, inden han dode. · 

mØdte ham hilsende som en Menighed. Danner Kierke 

·gaard Menighed, bliver det mod hans Vilje. og nogen 

venlig Hilsen fra en Efterverden naaeJe han ikke at 

Iaa. 

Begge har de vidst, at deres Kald var stort. Mens

37 

Kierkegaard som Barn gik lange Ture i Dagligstuen 

med sin Fader, var Grundtvig naaet til at vide. at 

han "stander som et Tegn for en Blomstertid i Norden," 

og stærkere endnu lyder senele Grundtvigs Ord 

om den Opgave, der var givet ham. Det hØres af og 

til, at Grundtvig virker frastødende, fordi han taler 

saa meget om sig selv. Han gør det unægteligt. Men 

derfor nytter det ikke at henvise dem, for hvem dette 

Træk hos Grundtvig er usympatisk, til Kierkegaard. 

" Der er i Kristenhedens 1800 Aar aldeles intet tilsvarende 

til min Opgave,l' siger han. 1/ '" Det ved jeg, 

ved ogsaa. hvad det har kostet, hvad jeg har lidt." Er 

Grundtvig for nogle Mennesker en drØj Herre at omgaas, 

vil de samme Mennesker sikkert forfærdes over 

Konstellationen: Grundtvig og Kierkegaard! 

Men denne tilsyneladende Lighed mellem Grundtvig 

og Kierkegaard oplØser sig som alle de andre anfØrte 

til vanskeligt sammenlignelige Forskelle. For 

Grundtvig bliver Bevidstheden om Kaldet til en Drift 

til at sige "vi ll med sit Folk i baade borgerlige og evige 

Anliggender. Kierkegaards Ka1dsbevidsthed driver ham 

bort fra alle borgerlige Anliggender, og hans Tale om 

det evige blev i Stedet for et "v!" til det borende "du" 

og "jeg" foran den enkelte, udsøgte TilhØrer. 

Vi har hidtil mest opholdt os ved Personerne 

Grundtvig og Kierkegaard. I Forbindelse hermed kunde 

vi saa gaa videre og finde frem, hvad de gensidig 

ha r ment om hinanden. Vi vil da atter finde, at de 

har ondt ved at være paa T'3.lefod med hinanden. Stærkest 

viser det svigtende Følgeskab sig, hvor Kierkegaard 

kalder Grundtvig et VrØvl, og denne affejende 

omtaler Kierkegaard som den store HaarklØver. 

Men det er jo ikke de to Mænds FØlgeskab i det 

ydre, det for os, deres Eftertid og deres Læsere, drejer 

sig om. Det, vi gerne vil nu, er at se nogle af deres 

Livsresultater fØlges ad. Det FØlgeskab, vi lyse:" efter, 

er et FØlgeskab i Tankegang. 

Hvis Fremtidens LØsen for danske Kristne er 

Grundtvig og Kierkegaard, ligger der her et nyttigt 

Arbejde at gøre: at finde frem samstemte Tankegange 

hos de to store, der jo ubestridt hver for sig er vidtrækkende 

Vejledere den Dag i Dag for mange af dem

·38 

i den danske Kristenhed, som er saaledes stillet. at de 

spørger om Vej. Ja, den ene af dem (Kierkegaard) er 

vel nu Vejleder for Folk fra en hel Verden. Men begge 

er de saa store som Vejledere, at vi ingen større 

af dansk Tunge har at vise vejsØgende hen til. 

Det nyttige Arbejde, der ligger for, bliver da dette: 

at træffe dem paa Steder, hvor de ud af den samme 

Situation taler om den samme Ting, Som antydet maa 

vi være forberedte paa. at vi, naar vi træffer dem i 

samme Gade. træffer dem paa Vej bort fra hinanden. 

den ene drejer ind ad en Port. og den anden fortsætter 

alene sin Vej. Den samstemte Tale udebliver da. 

Vi maa ogsaa' være forberedte paa, naar vi endelig 

træffer dem sammen, at det er alt andet end Samstemthed, 

vi faar at hØre. at den ene taler i øst og 

den anden i Vest - uden at vi derfor synes, at de taler 

ud i den tomme Luft. 

Dette nyttige Arbejde vil blive et stort Arbejde. 

Den østergade, der som lælles Færdselsvej for de to 

slynger sig gennem deres Skrifter, er tusind Ga nge 

langsommeligere at komme igennem end KØbenhavns 

østergade er det i den travleste StrØgtid, og den er 

adskilligt mere kroget end samme Bys Vimmelskaft. 

Hvem er velbevandret i disse to stores samlede Produktion? 

De faa. der som Forskere gav sig i Lag med 

den ene af dem, fik hidtil Arbejde nok med denne ene, 

enten han saa hed Grundtvig eller Kierkegaard. 

Grundtvig sled sit lange Liv igennem langt mere paa 

Buksebag og Ænner end paa Stpvlesaaler , og det var 

næsten altid med Pen i Haand. han sled. Kierkegaard. 

hvem et langt kortere Liv var beskaaret, er om muligt 

endnu stærkere producerende. Hans Skribenttid 

strækker sig ialt over 17 Aar. For hver en Bogens 

Mand, der tror om sig selv, at han er flittig. er der 

Ydmygelse at hente foran disse 17 Aars trykte Resultater, 

uden a t et eneste af Bogværkerne behØver af 

den Grund at blive lukket op for ham. Som Grundtvig 

kunde skrive Kirkens Genmæle i "eet Sæde" og tilbringe 

DØgn ved sit Skrivebord uden at savne sin 

Seng, havde Kierkegaard trods skrØbeligt Helbred 

langt til sine Arbejdsmuligheders Grænse. Der var saa 

langt derud. at han ikke selv turde komme der. " Jeg

3. 

har hvert Ø jeblik kunnet gøre det K unststykke. og 

jeg kan gøre det endnu: jeg kunde sætte mig ned og 

blive ved at skrive uafbrudt Dag og Nat og atter een 

Dag og een Nat; thi der er Rigdom nok," siger han. 

Men han fØjer til: " Gjorde jeg det, saa er jeg sprængt." 

J a, foran disse to Giganters Værker maa de fl este 

vejsøgende haablpst opgive a lle Plane r om systematisk 

Gennemvandring. Det antydede nyttige Arbejde maa 

vente paa sin systematiske GennemfØrelse. til den 

Forsker fØdes, som bliver benaadet med en K ierke· 

gaards Intensitet over for O pgaven OR" med en Grundtvigs 

lange Levetid og sejge Udholdenhed til a t gennemfØre 

den. Indtil da maa vi nøjes med Resultaterne 

af de sammenlignende Strejftog. der kan foretages. og 

som da ogsaa har været i Gang længe. 

Selv saadanne Strejftog byder imidlertid paa store 

Vanskeligheder over for den vejsøgende. D et er ikke 

alene Produktionens store Masse, der er en Hindring. 

Grundtvig taler i et Digt til Thorvaldsen om " Manden. 

i h vis V ærker Liv og Aand har Mindesmærker." 

Det er jo denne Mand, vi her Ønsker at træffe blandt 

Livets og Aandens Mindesmærke r i Grundtvigs og 

Kierkegaards Værk. Men her er atter en Va nskeli ghed. 

Denne Vanskelighed bet yder mindst over for 

Grundtvig. Han mener altid selv det, han skrive r. 

"Altid jeg sang. hvad jeg ha vde i Sinde,/I siger han, 

og det er sandt. Men han har ikke til enhver Tid haft 

det samme i Sinde om den samme Ting. 

L ad os tænke os, en vejsØgende paa sine Strejftog 

vil samle sammen, hvad Grundtvig og Kierkegaard har 

sagt om deres Forhold til den hellige Skrift. Det er 

en ret nærliggende Opgave. og det er ogsaa nu en 

ret let Opgave, fo rdi forskellige Forfattere i vor T id 

har foretaget saadanne Strejftog - nogle hos Grundtvig. 

nogle hos K ierkegaard - og har forelagt os deres 

Resultater. Hvis nu den sØgende griber et Par 

Udtalelser af Grundtvig fra V erdenskrpniken 18 12 eller 

et P ar Verslinjer fra Digtet Strandbakken ved 

EgelØkke 1807 og mener, at han de rmed har Grundtvigs 

a fklarede Syn paa BØge rnes Bog. tager han fejl. 

H an maa gaa Vejen om ad Grundtvigs Udviklingshistorie, 

inden han bliver i Stand til at finde det

41 

tragtning ikke Ironiens, men H umorens Mester. Dette 

er nok rigtigt. Grundtvig har mindre Humor; men 

han har mere HumØr, d. v. s. noget, der bor inde i 

ham selv og vælder frem umiddelbart. Humoren har 

et beregnende Element i sig. der spejder efter Virkningen 

hos Læseren eller Tilhøreren, enten saa Virkningen 

bliver Smilet eller dybere SjælsrØrelser. Humøret 

er ikke beregnende. Det smitter simpelt hen. 

Vii man gerne træffe Grundtvig og Kierkegaard 

Arm i Arm eller dog Side om Side i samme Situation 

over for samme Standsning paa deres Vej, og vil man 

gerne vide. hvad de da siger os, maa man derfor helst 

se at træffe dem, hvor de begge taler umiddelbart, 

dette vil for disse to Mænds Vedkommende sige: 

hvor de optræder som Forkyndere. Det gør Grundtvig 

oftest, Kierkegaard langt sjældnere. Vort Indledningsbillede 

kan da friste os til at sige, at vi altsaa 

kun kan mØde d em i FØlgeskab. naar Kierkegaard kan 

indrette sin Gangart efter Grundtvigs. Men det vilde 

ikke være helt rigtigt at sige dette. For vi vil ofte i 

saadanne Situationer faa at hØre, at de ikke siger det 

samme om den samme Ting. Men det, de da siger, 

siger de undertiden saaledes, at vi nØdig vil overhØre 

nogen af Parterne. 

Deres store Produktion li gger som et mægtig't Papirbjerg 

foran os. En GennemsØgning af det store 

Bjerg overstiger de flestes Kræfter. Under Strejftog 

op ad dets Sider finder den vejspgende ofte andet 

end det, han spurgte om. Det kan ske, at han finder 

mere, end han spurgte om. Han finder Udsigter, han 

ikke selv har drØmt om. Det kan ske, at han under et 

Strejftog kommer saa hØjt op, at han ser, han e r oppe 

paa en af Bjergets Toppe. Da bliver det, der for den, 

som kun gaar forbi, kun er et Papirbjerg, til noget 

andet: et helligt Bjerg, et a f vort Lands helligste, 

maaske herligere og virkeligere i sin Hellighed. end 

Garizim eller Jerusalem var det under sydligere HimmelstrØg· 

Under den møjsommelige Va ndring kan Bjerget 

længe for den vejsøgende have været et uendeligt Forklaringernes 

Bjerg, Saa naar han op. Da kan Bjerget 

i et skØnt Ø jeblik blive noget andet: et Forklarelsens

42 

Bjerg. Ved den vejspgendes Side staar da Moses og 

Elias, men de er i dansk D ragt , og de hedder N. F. S. 

Grundtvig og SØren Kierkegaard. 

Har man mødt dem saaledes. faar man næppe Fred 

for dem, saa længe man lever. 

J e n s Futtrup. 

Til Praha. 

Som sædvanlig var der ogsaa Sommeren 1931 af 

Grindsted Realskoles Elevforening arrangeret en Tur 

til Udlandet . Turen startedes fra Grindsted den 6. 

Juli KJ. 5,50. " Lille Bror" satte Kursen mod Syd med 

" J ulle" lige bagefter. Det gaar til at begynde med lidt 

smaat. men da de sidste Deltagere er samlet op ved 

Vorbasse, gaa r det rask ad Hade rslev til, hvor forskellige 

M advarer købes. 

Efter en omhyggelig Stempling ved Grænsen naar 

vi OversØ K ro. hvor der holdes Hvil, og hvor en vis 

Herre paatager sig en Tjene rs Skikkelse til Fryd for 

hele Selska bet . - " Pivo - Pivo". - Efter denne 

Rast er Stemningen steget nogle Grader, Selskabet er 

blevet rystet sammen, og nu fjerner vi os mere og 

mere fra Danmark, for hver Dag at opleve noget af 

det eventyrlige, som enhver, der kommer til fremmede 

Lande og Egne, fp ler. 

Naturligvis maa vi af og strække Benene ved Dannevirke. 

Mange af os ser jo fOl fØrste Gang disse 

Egne. 

Henad Aften naar vi Ltibeck, hvor vi vederkvæger 

os i Rathauskeller eller Altes Schifferohaus, til hvilket 

sidste kun faa naaede, da C.L .O .C: en var blevet for 

mange, og vi skulde se at faa slaaet Lejr i nogenlunde 

-ordentlig Tid. Efter nogen Tids KØrsel finder vi en 

Lejrplads, og snart er alle Teltene rejst, og Regnen, 

som for øvrigt var os en trofast FØlgesvend, begynder 

·en sagte Trommen paa T eltdugen. Dette anfægter os 

dog ikke. optaget som vi er dels af Lejrens Ista ndsættelse, 

dels af T anh n om de kommende Dages uanede 

O plevelser. Omsider gaar vi til Ro - med Undtagelse

43 

af Nattevagten naturligvis - og prØver paa i T errænet 

inden fo r Teltets fire Vægge at finde de Ujævnheder, 

der passer bedst til ens egen Legemsform. - 

V i kØrer nu mod Be rlin. Efte r at have passeret 

R atzehurg og Gadebusch naar vi Friederichstal, hvor 

en h,erlig Middag venter os. Vi er jo " flot spisende" 

paa denne T u r. Taffelmusik lider vi heller ingen Mangel 

paa. Baade " Kalundborg Radio" og "J ulles Ra- 

Ud i V erden. 

dio" kappes om at gøre det saa hyggeligt for os som 

vel muligt. Sluttelig høres Tonerne fra " Ama nda", 

hvis sidste Strofer gaar over i et hendØende piano - 

ikke saa underligt, a t hun ikke senere vaagnede til Bevidsthed. 

Trods den storslaaede Middag kan det dog ikke beskrives, 

hvad her kØbtes af K irschen. " J ulie" bar snart 

tydelige Spor af det enorme IndkØb, 

Da vi atter befinder os i Bilerne, begynder et Uvejr, 

som man sjældent oplever he r hjemme, og det vedvarer 

længe efter, at vi er kommet til Fahrland. At slaa 

'11elt np i et saadant Vej r er en Umulighed, men heldigvis 

er T yskland ikke uden Gasthauser, og vi finder 

snart et saadant, hvor vi faar L ov at opholde os i en 

Gæstestue og lave The og Kaffe. Her faar vi endvidere 

rigtig udhvilet , mens Tordenen brager efter 

Lynenes Knitren, og Regnen i stride Strømme styrter 

nel! udenfor. 

Tidligt næste Morgen skal vi videre. Snart naar vi

Domkirken i M eis!ien. 

Henad Aften naar vi Hellerau, en Forstad til Dres· 

d en. Her skal vi være i to Dage, men der e:- sandelig 

ogsaa nok at iagttage og beundre i Dresden - denne 

gamle og ærværdige By, der ligger i en usædvanlig 

smuk Egn. Ikke saa underligt, at man regnede den 

for Europas smukkeste Hovedstad. Dog er det ikke 

alene selve Beliggenheden, der gør Byen smuk; ogsaa 

de mange stilfulde Pragtbygninger i Renæssanceog 

Barokstil har deres Andel. Hvem husker ikke Slottet, 

Hofkirken. Operaen. Raadhuset og Zwinger ikke 

at forglemme. Zwinger er en Række med Gallerier forbundne 

Pavilloner, der omslutter en firkantet Plads 

og er opfØrt i en sjælden smuk Barokstil. Ud mod 

Zwinger vender M useet med Dresdenergalleriet, en af 

Verdens værdifuldeste og største Malerisamlinger. Bl. 

a. faar vi her Lejlighed t il at beundre Rafaels sixtinske 

Madonna. 

45

46 

Vi er nu naaet til sachsisk Schweiz. Til Fods naa r 

vi Hohnstein med sin herligt beliggende Borg, der nu 

er indrettet til J ugendherberg. Her oppe fra skuer vi 

ned i dybe skovbevoksede Dale. Tanken ledes uvil· 

kaarligt hen til Forestillingen om et Eventyrland, og 

da vi senere over Hochstein med den ejendommelige 

Trappe i den snævre KlippeklØft naar Baste!, ser vi et 

Naturens Kæmpeværk. Paa den ene Side har vi Bastei-Klipperne, 

og paa den anden Side ojner vi Elben, 

ad hvilken vi sejler til Ba d Schandau, hvor M iddagen 

I LiJleputland i Dresden. 

venter os. Vi nyder Sejlturen oven paa den lidt anstrengende 

Fodtur, men alt det herlige. vi saa, faar os 

til at glemme al Træthed. 

Tidligt er vi oppe den næste Morgen. Det er SØndag. 

Kassereren har i den Grad Kassen i Orden, atvi 

lettere kan komme til Praha. Med Floddamperen 

sejler vi paa Elben til Bodenbach, og herfra gaar det 

videre med Ekspressen til Masnarykovo nadraschi, 

en Banegaa rd i Praha. Har vi ikke mæ rket meget 

til Fastlandsklimaet fØr, faar v i det nu at fØle (35 0 i 

Skyggen). Med Tudstbilen .,Globus" korer vi rundt og 

ser bla ndt andet : Pulve rtunn, det gam le Raadhus med 

det ast ronomiske Uhr. T eynkirken med Tycho Brahes 

Grav, jØdekirkegaarden o g Borgen Hradschin. Alle 

d isse mange nye Indtryk overvælder en. Men Viljen 

til at opleve saa meget som muligt fylder en. Alle ens 

Sanser er i kraftig Funktion, og der mærkes ingen_ 

Træthed.

47 

Vi er nu atter ved Banegaarden og kommer ind i en 

tom Vogn, saa vi kan alle komme til at sidde. T i l 

Praha maatte de fleste nøjes med Staaplads. Det var 

Hensigten at kØre lige til Bad Schandau. men vi kom_o 

mer ikke længere end til Bodenbach. Det viser sig 

nemlig, at vore Billetter ikke helt er i Orden, hvilket 

sikkert !;kyldes Mangel paa Kendskab til det czeckiske 

Sprog; men hvad gør detl Vi nyder Aftenteen i 

Ventetiden og naar saa i Nattens Mulm og Morke 

( KJ. 1) tilbage til vort Logi. 

Lokal Sagku.ndskab raadsporgt:s. 

Hjemrejsen er begyndt. Men hvem tænker paa det? 

Vi skal jo fplge en anden R ute. Over Leipzig naar vi 

Eisleben. Luthers Fødeby. Ved en lille Vandring gennem 

Byen ser vi Statuen af Luther, og desuden ser 

vi det Hus, hvori Luther blev fØdt. 

Vi naar endelig frem til næste · Nats Lejr ved 

Rottleberoda. Paa en Skrænt i Skovbrynet slaar vi 

Lejr. Nogen finder det maaske rart at ligge hØjt med 

Hovedet, men jeg tør nok paastaa. a t Hældningen her 

er vel kraftig. hvilket bevirker. at Nattevagten hele 

Tiden har nok at gøre med at trille de sovende ind i 

Teltene. naar de glider ud. 

Det var Meningen næste Dag at foretage en Fodtur 

gennem Bodetal, men paa Grund af vedvarende Regn 

opgives denne, og i Stedet for kØrer "June" og " Lillebror" 

os til Tlreseburg. H erfra gaar vi til Rosstrappe, 

hvor vi hører Ekkoet gjalde formedelst 30 Pf., 

som fremkom ved en istandsat Indsamling. Ad " Die-

48 

Schurren naar vi en af de mange smukke Dale i Harz. 

En rivende Strøm fØlger Vejen gennem Dalene, og 

snart er vi i Thale, hvor Bilerne og Middagen venter 

os. Dette sidste kan nok fremskynde Farten i betydelig 

Grad. H enad Aften naar vi Radauwasserfall, hvor 

vi faar en ypperlig Lejrplads i en Skyttegrube. Efter 

at Teltene har indtaget deres respektive Stillinger, 

inviteres man til Souper paa Skydebanen. Man maa 

tænke sig Lejrpladsen omgivet af Bjergskraaninger, 

og Mester m. fl. forsØ ger sig naturligvis straks som 

Bjergbestigere. Ikke saa underligt, at det trods Støv:regn 

"støver" fra Bjærget. 

Næste Dag fortsætter vi gennem Goslar og Hildesheim, 

hvor vi gør Ophold. Disse Byer, der vidner om 

Ælde. har noget ganske særligt betagende ved sig. 

De gamle Bindingsværkshuse med de m aleriske Facader 

gør et vist hyggeligt Indtryk. Man kommer 

uvilkaarlig t til at sammenligne dem med Nutidens 

mest moderne B ygninger. Hvilken uhyre Forskel! 

Det er nu Meningen at naa saa langt ind mod Hamborg 

som muligt for at faa mere Tid der. Vi gør derfor 

ikke Holdt fØr Bergen (ja, vi er stadig i Tyskland 

) og bliver indkvarteret i et Wirtschafft. Om 

Aftenen faar vi en lille Svingom, og desuden opnaar

49 

vi at faa Forbindelse med Kalundborg Radio, hvorfra 

vi hØrer "Axel og ValborgII, hvilket i den Grad glæder 

vor Kasserer, at han "pivoterer" hele Selskabet (piva 

(czeckisk) = Øl). " Julles Radio" fortsætter med: 

" Ræk mig din Haand, vi er Venner igen" og " Solskin 

kap. man altid finde", 

Vi er tidligt paa Benene, da vi skal foretage en større 

RengØring. Vi bØr jo se nogenlunde ordentlige ud. 

naar vi kommer til den største Havneby paa det vesteuropæiske 

Fastland. 

Der modtages Post og for nogles Vedkommende 

ekstra Forstærkning i SoItau, men snart øjnes Hamborg, 

hvor ChauffØr Charles er i den Grad huskendt, 

.at han straks kØrer os til Heimhuderstrasse, hvor den 

danske K. F. U. M. ligger. Her faar vi for fØrste Gang 

siden Afrejsen en god dansk Middag, hvorefter vi gaar 

Aftentur rundt om Binncn-Alstcr til H ovedbanegaarden. 

En Tur med Motorbaad i Havnen den næste Dag 

giver os et Indtryk af dens StØrrelse. Tunnelen under 

Elben maa ' vi naturligvis ogsaa prøve. Med H Øjbanen 

kØrer vi dels over og dels under Jorden, og vi faar 

paa denne Maade set en stor Del af Byen (natl:lrligvis 

kun, naar vi er over Jorden). Det meste af Eftermiddagen 

tilbringes i Tiergarten, hvorfra vi fortsætter ad 

nogle forfærdelige Veje (p. Gr. af OmkØrsel) ad Slesvig 

til. 

Afskedens Time er nær. Futtrup vender atter Næsen 

mod Syd, men fØrst efter at have faaet et kraftigt 

Hurra som Tak for den vellykkede og udbytterige Tur. 

Vi andre fortsætter til Grænsen, hvor vi 'hilser hinanden: 

V elkommen hjem! ved et Glas' Vin. Efter endt 

Hilsen gaar det 'mod Grindsted, hvortil vi ankommer 

Kl. ca. 14. Vore Veje skilles. men Minderne om Turen 

ti! Praha vil leve i hver eneste af os. 

Længe leve Futtrups Grindsted Realskole og Elevforening. 

S. R., K J. og R. V. 

(Sigrid Rasch, Erling J ensen og Rich. Voigt.)

50 

Fra czeckisk Kirkeliv. 

Det var i Aaret 141 5, at Bphmens store modige Joh. 

Hus blev brændt som Kætter, og hans Bevægelse, som 

blev knust med haard Haa nd, blev kun et TillØb, der 

lØb ud i Sandet; men nu SOO Aa r efter staar en husitisk 

Kirke modig og stærk for Verdens øjne. Et forunderligt 

Vidnesbyrd om, at alt, hvad F ædrene har 

kæmpet, MØdrene har grædt, har den Herre stille læmpet. 

saa BØrnene fik deres Ret. 

Den blev. dannet i 1920 og :har allerede l Mill. Tilhængere. 

Eksplosivt, men naturligvis med RØdderne 

i Fortiden. Disse RØdder gaar helt tilbage til Hus og 

det. som skete paa hans Tid og i Aarene derefter. 

Der var omkring Aarhundredskiftet inden for man· 

ge katolske La nde vokset en Bevægelse frem, som man 

har kaldt Modernismen, en frisindet Bevægelse. som 

paa mange Maader gjorde Indtryk af at savne virkelig 

religiØs Kraft, og som Pave Pius den X søgte at gøre 

Ende paa med sin bekendte Bulle i 1907. D enne Bevægelse 

gor sig ogsaa gældende inden for czeckisk 

Kirkeliv i stæ rke Ønske r hos Gejstligheden om R eformer 

baade intelle ktuelt og socialt - saaledes vilde man 

have CØlibat afskaffet. En anden Ting, som vi ogsaa 

maa huske paa i denne Forbindelse. er, at j det gamle 

østrig var K irken i Ha'bsburgernes Haand og derfor 

atter i Fortyskningens Tjeneste. Den romerske Kirke 

var derfor aldrig rigtig elsket af Czeckerne. Saa kom 

Eksplosionen i 1920. 3000 Præster rejste sig; men da 

det kom til Stykket, var der kun 300, som gjorde Alvor 

af det og traadte ud sammen med deres Menighed og 

dannede en ny Kirke. 

Den latinske Messe blev naturligvis afskaffet, og 

Gudstjenestesproget czeckisk. Der horer nu, som hos 

os, P rædiken med til enhver Gudstjeneste. Præstedragten 

er en Genoptagelse af den gamle husitiske. 

En sort folderig Ka ppe med den gamle saakaldte Stola 

og et rØdt Bæger paasyet paa Brystet. Kalken paa 

Dragten minder om Hus' berØmte Krav om, at Lægfolket 

i Nadveren skulde modtage baade BrØdet og 

Vinen og ikke bare Brodet som i R omerkirken.

52 

Ogsaa paa det Økonomiske Omraade mØder man 

stor Offervillighed ; thi da Paven fratog dem de Kirker. 

som Fædrene havde bygget for sig selv og deres 

Børn, maatte der r ejses nye Kirker, ved Siden a f at 

rr::an maatte udrede Præstelonninger. 

Saadan kæmper den ny Kirke sig frem for a t faa 

Lov til at leve sit eget Liv, og vi vil fp lge den med 

Interesse i Fremtiden. 

Den er allerede en Magt, og den bygger i et af 

F remtidens Folk. 

L. P . Gre en. 

Lidt om Grønland før og nu. 

Prolegomena. 

Menneskesindet har alle Dage folt s ig draget af det 

fjerne. det ukendte, og Dron,mene om, hvad der skal 

naas. "naar jeg bliver stor", "har givet Fantasien Næring. 

har givet Barnet Eventyret og har loftet den 

voksnes Tanker fra Hverdagens Stræv", siger Fridt 

jof Nansen. 

I Tidernes Morgen var de voksnes Verden stærkt 

bc:grænset. Først Alexander den Store aabner V ejen 

til Indien - mod Frugtbarheden og Varmen ; samtidigt 

begynder man at stræbe mod Nord trods Taage, 

Is og Kulde. Mystikken lokker. Man vilde kende Land 

et. hvor "Dagens og Nattens Stier laa hinanden ganske 

nær." 

Hvad Middelhavslandenes Folk vidste om N orden 

e r Anden- og Trediehaands Viden. formidlet gennem 

Tolke og Handelsmænd. Men r eelle Inter esser: Tin og 

R av, repræsenterer et Nytteprincip. der hos Manden 

yderligere øges af hans Trang til at opfylde Kvindens 

Lyst til at smykke sig. 

En Vare som Tin har allerede i den graa Oldtid 

drevet Manden paa Langfart. Naar Tin forst kom ind 

i Verden, vides ikke; men blandet med Kobber kendes 

det som Bronce saa langt tilbage som de ældste P yramidegrave 

i Ægypten. Fonikerne hentede Tin fra

53 

vesteuropæiske Gruber i Spanien, Bretagne og Cornwall. 

I lange Tider fulgte Handelen Kysten, men forøvrigt 

holdtes Opdagelserne hemmelig. 

Ravet fandtes baade paa J yllands Vestkyst og paa 

Sydostkysten a f østersøen. 

Polarrejsernes Genesis. 

En vis Py theas, en Græker, der boede i Massilia 

(MarseiIle) i det fjerde Aarhundrede f. Chr .. nævnes 

som I slands forste Opdager. 

Han naaede .,d et yderste Thule", som i Folge Strabo 

laa 6 Dagsr ejser nord for Britannien, nær det frosne 

H av. 

Py theas var en fremragende Aand for sin Tid: 

Kobmand. Astronom og Matematiker, den forste. der 

kunde bestemme et Steds Beliggenhed ved afot"ronomiske 

Maalinger. H an gæster ,.Tinøerne" og Ravets 

beromte Hjemsteder langs Vcsterhitvcts Kyst. Hall 

fortæller om et agerdyrkende Folk, der kendte Hirse 

korn og Honning. Der havde tidligere været Skov, 

hvor han nu kun fandt Krat. Nogle mener. at han 

har været baade i Ringkøbing Fjord og i Limfjorden. 

Da I sland den Gang var ubeboet, maa T hule vel 

være et Sted paa Norges Vestkyst. 

Hvor langt Py theas fra M assi/ia var forud for t;in 

Tic! ses bedst deraf, at Nordens Lande ligger hen i 

over 1100 Aar. inden den næste Polarforsker dukker 

fr em. 

Den forste sikre Beretning om Island er fra Aar 

825. Irske Munke boede der om So.mmeren. Stedets 

Ensomhed og Afsondrethed passede til deres Livsførelse. 

Men denne I dyl varede ikke saa længe: 100 

Aar senere er Munkene paa Flugt i deres Hjemland 

og kommer ikke mere til Island. 

Gennem en hojt udviklet Skibbygningskunst gor 

de norske Vikinger sig forst af a lle fri af Landenes 

Kyster og erobrer de aabne H ave. H vad Videbegæret. 

der a ltid har vær et en drivende Kraft for Mennesket, 

ikke naar i forste Omgang, spiller et .heldigt Tilfælde 

os i Hænde en anden Gang. Saaledes med Naddodr. 

der var Norsk. en farlig Mand, d er ikke kunde ho lde 

Fred med nogen. da han plyndrede alle. Han slog sig

54 

ned paa Færøerne. Ved Tilbagekomsten fra en Rejse 

til Norge amtr. 860 blev han af Stormen dreven ind 

til Østkysten af I sland. Inde i en Fjord besteg han et 

Bjerg, men han saa intet Tegn paa Beboelse. ingen 

Røg fra nogen menneskelig Arne. Det var et unyttigt 

Land. uden Interesse for ham, naar der ikke var nogen 

at slaa ihjel. 

Han kaldte Landet Sne land og vidste endnu ikke. 

at det var en ø. 

I Aaret 860 omsejledes Landet af Gardar Svafar5-son, 

der var Svensk af Fødsel. Paa en Rejse til Hebriderne 

eher sin Hustrus Fædrenearv blev ogsaa 

han forslaaet af Stormen og kom til Island, som han 

gav Navnet Gardarholm. Efter en Overvintring i 

Landet drog han næste Foraar tilbage til Norge og 

fortalte saa tillokkende om Landet, at Floki ViJgerdsson 

besluttede at opsøge det for at tage det i 

Besiddelse. Han manglede Kompas, m en 3 Ravne - 

indviede ved en Offerfest - klarede Bestikket. Han 

tog Land i Besiddelse paa Vestkysten, fiskede om 

Sommeren, saa hans K væg sultede ihjel om Vinteren. 

Æ r gerlig herover og ked af Landets Kulde besluttede 

han at vende tilbage. Fra T oppen af et Fjeld saa 

han Fjorden fuld af I s og kaldte derfor Landet I sland. 

Hans Ledsagere berettede, at "der d r yppede 

Smør fra hvert Straa" der i Landet. 

En norsk Viking, Ottar fra Halogaland sejlede ca. 

870 nordover langs Norges Kyst. omsejlede Nordkap 

og fortsatte herfra langt ind i det hvide Hav. 

Grønlands ældste Historie. 

Adam af Bremen, der levede i det 11. Aarhundrede. 

er den første, der omtaler I slændinge og Nordmænd 

i Gronland. H an havde sin Viden fra den danske 

Konge Svend E stridsson, helt uafhængigt af de gamle 

Sagaer, som nu er vore fornemste Kilder. 

Der har engang eksisteret en Saga om Digteren 

Helgi, Skaldhelgi, en I slænder, der kom til Grønland, 

hvor han blev en anset Mand, endogsaa valgt t il Lovsigernand 

; men Sagaen om ham er tabt. 

Saa har vi Landnamab6k, der findes i Hauk Erlindssons 

Samlingshaandskrift, Hauksb6k, skrevet ca.

55 

1325. Den indeholder Erik den Rodes Saga, skrevet 

af H auk selv, som oplyser, at hans Kilder er et 

Haandskrift af Styrmer den Frode (død 1245) og et 

andet af ingen ringere end den bekendte Historiker 

SturJa Thordarsson (død 1284). H auk var Lagmand 

paa Island og døde 1334. 

Ogsaa Flateyarb6k indeholder Erik den Rodes Saga 

tillige med en Skildring af de gronlandske Ko lonier, 

skreven omkr. Aar 1387. 

Grønlands ældste Historie finder vi i Islendingab6k 

af A re Frode (1068-1148). Ares Hjemmelsmand 

er hans egen Farbroder. Torkel Gellisson. der har sin 

Viden fra en, "der selv fulgte Erik den Rode derhen", 

Som ved saa megen anden Stordaad i Historien var 

det en ren Tilfældighed, der førte til Gronlands Opdagelse. 

Som Naddodr og Gardar, forslaaede af Stormen. 

dreves mod Island, blev en Mand ved Navn Gunbjorn 

forslaaet af Storm paa Havet vest for I sland og 

drevet mod et ukendt Land .,Gunbjørnskærene", som 

han dog ikke nærmere undersogte. (Formodentlig er 

disse "Gunbjørnskær" nogle Øer paa Gronlands østkyst 

i Angmagssalik Distriktet). 

Da nu Erik den Rode, en islandsk Bonde fra Bredefjorden, 

et Hundrede Aa r derefter er bleven domt til 

3 Aars Fredløshed paa Grund af Drab, mente han, at 

hans Landflygtighed passende kunde anvendes til at 

kikke lidt nærmere paa disse "Gunbjornskær". Han 

sejlede ud fra Snefjelds Jokel, fandt Landet (;,: østkysten 

af Gronland) og kom fra Havet ind til det 

Sted, som han kaldte Midjokel: den hedder nu Blaaserk. 

Han drog da derfra sonder med Landet for at 

undersøge om det, naar man kom videre, var bebyggeligt. 

Han "tog der Land i Besiddelse, hvor det siden 

hedder Eriksfjord. Han gav Landet Navn og kaldte 

det Grønland. idet han erklær ede. at det vilde lokke 

Folk derover, hvis Landet havde et kont Navn. De 

fandt der baade mod øst og Vest Spor af menneskeli 

ge Boliger. samt Brudstykker af smaa Fartojer af 

Skind og saadanne Stenredskaber. hvoraf man kunde 

forstaa. at den Slags Folk havde færdedes der. som 

har befolket Vinland og som Gronlænderne (d. v. s.

56 

Nordboerne i Gronland) kalder Skrellinger (Eskimoer). 

Denne Begivenhed, at Erik begyndte at befolke 

Landet. skete 14 e ller 15 Aar fØT Kristendommen kom 

her til Island, saaledes som den Mand fortalte til 

Torkel Ge/lisson i Grønland, som selv havde fulgt 

Erik den Røde derhen". 

"Den første Vinter var Erik paa Erikso, nær Midten 

af den østre Bygde. Om Foraaret drog han til 

Eriksfjord og tog sig der Bolig. Han drog om Sommeren 

til den vestre Ubygd og gav mange Steder 

Navne. Han var den anden Vinter i Eriksholme ; men 

den tredie Sommer drog han helt nord paa til Snefjeld 

og .ind i Rafnsfjord. 

- - - Da vendte han om og var den tredie Vinter 

i Erikso foran Eriksfjordens Munding. Sommeren 

efter drog han til Island." 

Og nu kommer han som den store Opdager med 

Berømmelsen i sit Kolvand. Alle vilde vide noget om 

det mærkelige Land, der allerede ved sit Navn skulde 

indsmigre sig i en undrende Samtids Bevidsthed. 

I Aaret 986 stak Erik den Rode atter til Sos, denne 

Gang med 35 Skibe lastede med Kvinder og Bom foruden 

Kreaturer og Materialer til Husbygning, med 

Grønland som Maal. Det var et for den Tid imponerende 

Opbud i Betragtning af, at det dog kun drejede 

sig om et fredeligt Landnam; men det tør vel nok 

betragtes som Udslag af en Reklame, der har slaaet 

godt an. K un 14 af de 35 Skibe naaede Grønland; nogle 

drev tilbage. og andre forliste. 

Som Sagaerne beretter. slog Nordboerne i Grønland 

sig ned i to Omraader eller Bygder: 0sterbygden 

og Vesterbygden. der begge - som vi nu ved - 

laa paa Sydvestkysten af Grønland, den ene' ostligt 

og sydligt. den anden vestligt og nordligt. 

0sterbygden, der i Følge et gammel Haandskrift 

samt andre Optegnelser i Slutnings perioden omfattede 

190 Gaarde, 12 Kirker og 2 Klostre. laa i Julianehaabs 

Distrikt. fra Egnen ved Kap Farvel til den nuværende 

Boplads Tigsaluk nord for Arsukfjorden. 

Det er Gronlands frugtbareste Egne. der rummer ikke 

alene de fleste Muligheder for Landbrug, men ogsaa 

fremby.der gode FangstbetingeJser. Her laa Erik

57 

den Rodes heromt e Gaard Brattahlid, Lovsigemænde· 

nes Hjem. paa Fjordens nordlige Side, og her boede 

den bedagede Gamle og hans Hustru Tjodhilde inde 

under selve Isbræen. 

Vesterbygden laa hovedsagelig i det nuværende 

Godthaabs Distrikt. Der fandtes 90 Gaarde og 4 Kirker. 

Længe var man ikke ganske klar over, hvorledes de 

funclne Ruiner skulde tydes; men i vore Dage, efter 

at danske Ekspeditioner har opmaalt og udgravet 

Ruinerne, er der ikke længer nogen Tvivl. 

Kaptajn Daniel Bruun var den, d er indledede de 

systematiske arkæologiske Undersøgelser af Bygderne, 

og han har - med sit indgaaende K endskab til 

gammel. islandsk Boligskik - farst af alle godtgjort 

den naje Sammenhæng, der var mellem Forholdene 

paa Island og i Gronland. Her som der findes gode 

Græsgange til Faar, Kvæg og Heste, ja, der var vel 

ogsaa dem, der forsogte sig med Kornavl. men det er 

næppe lykkedes at faa selv den haardfore Byg til at 

modnes. De mange Kornkværne, der er fundne, tyder 

paa, at man har spist mere Brod, end det fremgaar 

af Sagaerne. 

Ikke længe efter, at Erik den Rode har slaaet sig 

ned i Gronland, kristnes Island (Aar 1000). Der kommer 

derfor ogsaa snart Præster til Gronland. ja endog 

et Bispedomme oprettedes d er. Gardar var fra forste 

Færd det Sted, h vor Nybyggernes aarlige Tingsforsamling 

holdtes. Det var ganske sikkert Einarsfjordens 

Hovedgaard og d en forste Landnamsmand 

Einars Hjem. Senere blev denne Caard tillige Bispesæde 

og Kirken der blev Domkirke, i Kors Form. 

I det 14. Aarhundrede sad her i en lang Række Aar 

en Forvalter Ivar Baardsson, fra hvem der gennem 

mundtlig B eretning, e fter hans Hjemkomst til Norge. 

foreligger en udmærket Grønlands Beskrivelse. 

Ivar Baardsspns Beskrivelse 

begynder med Angivelse af Kurser og anden Vejledning 

for Sejladsen paa Gronland. H an omtaler det af 

Gunbjorn fundne Land som .,Gunbjornskærene", der

59 

beet. saa ath mand maa ther bade udj och mange 

fanger the r helsse bod och bliffuer karske", 

Inderst inde i Fjorden var der et Nonnekloster af 

Benediktinerordenen, viet til KO:1g Olav. 

Fra 0sterbygd til Vesterbygd er "en tolt soes" og 

alt er ubygt. (En tolt soes vil sige: 12 Uger Sømile. 

-og "en Uge" var = l Yz dansk Mil, Afstanden anslaas 

til 6 Dages Roning). Denne Ubygd er det nuværende 

Frederikshaab-Distrikt. Det er Gronlands mest taagede 

Egn, med golde, nøgne Fjelde lige ud i Havet. 

Allerede paa Ivar Baardssons Tid "have Skrelinge 

a ll Vesterbygd", og han bliver af Lagmanden udnævnt 

til at drage did og uddrive de Skrelinger. Men 

da de kom derhen fandt de "ingen mand enthen 

christne eller hedne uden noget vilt fæ og foer (Faar) 

·och bespisede sigh (d. v. s. forsynede sig dermed til 

Hjemfarten) aH thet vilt fæ og foer saa meget som 

skibene kunde bere och seiglede saa sielff ther met 

hiem och forne I var Baardston var ther med". 

Udi Gronland er mange Solvbjerge, Hvidbjorne 

med rode "neche udj houedett", Hvaltænder, Hvalroshud, 

alle Haande Slags Fisk mere end i noget an 

·det Land, Malmsten og ildfast Sten - og Rensdyr. 

Udi Gronland kommer "aldrigh store stormeveder", 

Der falder megen Sne i Grønland, men der er ikke 

saa koldt som i Island eller Norge, Paa Hojfjeldet 

og nedenunder vokser der Træfrugt saa store som 

Æbler og gode at æde, og der vokser den bedste Hve 

·de. som være maa. 

Saa vidt Ivar Baardssons Beskrivelse, der stammer 

fra Begyndelsen af det 16. Aarhul1drede og sættes i 

Forbindelse med Erik Valkendorfs Samlinger a f Dokumenter 

om det gamle Gronland. 

Naar han siges at være sendt til V esterbygden af 

Lagmanden og ikke af Biskoppen, da forklares det 

ved, at den daværende Biskop i Grønland, J on SkaIle. 

{ 1349---68) aldrig kom til Landet. 

Udgravningerne i Grønland. 

Af Kirkeruiner har man fundet og udgravet den 

i Herjolfsfjorden (Ikigait). En Kirkeruin under 

Hofde er paavist, Domkirken i Gardar er udgravet

60 

af Dr. Poul Nor/und med nye Fund af Skeletter og 

Dragter; Ruiner af Kirken ved Brattahlid, Erik den 

Rodes gamle Gaardkirke. 

Kirken under Solefjeldene, d. v. s. "de af Solen 

(altid) beskinnede Fjelde" mener Dr. Bobe at have 

identificeret efter Fjeldenes Navn som det nuværende 

Nunasarnak. Hertil passer ogsaa den ualmindelig 

tætte Bebyggelse inderst jEriksfjorden. 

Af Kirken i HvaIsofjorden (Kakortok). uden Tvivl 

den storste og stateligste K irke i Gronland (bortset 

fra Domkirken), er endnu en forholdsvit. velbevaret 

Ruin tilbage. Andre Steder har Nutidens Gronlæ ndere 

i de gamle Nordboruiner fundet let tilgængeligt 

Byggemateriale, som de uden Skrupler har bortfort 

og anvendt til H usbygning paa deres nuværende Bopladser 

der i Nærheden. 

Ved H erjolfsnæs er det lykkedes at afdække en 

ret betydelig Gaard med Gaardkirke og Kirkegaard. 

Kirken, der ikke er helt lille. er anslaaet til at stamme 

fra ca 1200. Til Trods for vanskelige Arbejdsforhold 

lykkedes det her at fremdrage ca. 30 Trækister, samlet 

med Trænagler eller sammenbundne med Bar detrævler 

a f Hval. Kizterne gav dog ikke de bedste 

Fund. idet Indholdet som Regel var opløst; det var 

de Lig, der var lagt direkte ned i J orden, svobt i deres 

egne Klæder. der gav det stør ste Resultat. Herved 

lykkedes det nemlig at redde e n Samling middelalderlige 

Dagligdragter, der er uden Sidestykke noget 

Steds i Europa. Der er baade Mands- og Kvindedragter 

. alle syet a f vævet Uldstof i Form af fodside 

Kjortler, der smoges op over Hovedet. 

Det mest intereszante ved disse Fund er, at Moden 

kan tidsfæstes. Det er Moderne fra Paris eller Burgunderhoffet. 

der i de forende Kulturlande anvendtes 

i det 14. Aarhundredes Begyndelse, i Skandinavien i 

Midten og i Gronland mod Slutningen af det 14. Aarhundrede. 

Parisermoden har den Gang været 70 Aar 

om at naa til Grønland. 

Knoglefundene stammer fra Kolonisterne i de allerseneste 

Aar. Kranierne er af ren europæisk Karakter. 

De hjembragte Skeletdele stammer fra et Samfund 

af dværgagtig smaa og spinkle Mennesker, en af Un--

61 

derernæring og I ndgifte degenereret og udlevet Befolkning. 

Det er denne Degeneration, der i Tidernes 

Løb har svækket deres Modstandsevne overfor Eskimoerne, 

der endda af Naturen som Regel er fredeligt 

anlagte. 

Dr. Knud Rasmussen skriver: "Den, der en Gang 

har besøgt de mærkelige Ruiner i Sydgronlands aller 

skonneste Fjorde og har set udover disse Sletter og 

Fjeldskraaninger, hvor der cn Gang udfoldede sig et 

Liv. rigt og særpræget. saaled es som det skildres i 

Fostbrødresaga, mellem stejle, selvstændige. stolte 

Mænd og Kvinder, han kan ikke lade være med at 

føle Andagt. en Andagt. som ikke er noget ringere 

Udtryk for vore Folelr.er end d en Begejstring, hvormed 

vi hilser Bedriften." 

Kolonisterne i Grønland. 

Erik den Rode var en fribaaren, modig, ubøjelig og 

t rættekær Mand, fra sin Barndom og Ungdom vant 

til en strid og barsk Natur, der nok kunde præge 

hans Karakter og udvikle de Egenskaber, der gjorde 

l,am fortrinlig egnet til en Grønlandsfærd under For· 

hold, der ikke a fveg meget fra dem, han i sin Ungdom 

havde trodset og overvundet mangen Gang. Fra Tor· 

gils Orrabeinsfostres Saga ved vi, at han havde været 

i Nor ge h os Hakon Jarl. der ved Aar 970 blev Kong 

Harald Blaatands Jarl over det nordenfjeldske N or· 

geo Erik "var da en ung og beleven Mand og blev en 

særdeles god Ven af TorgiJs", 

Efter at han for sine første Drab var bleven forvist 

fra sin Hustrus Hjemstavn i Hokadalen. flyttede han 

til Hvamsfjorden. Her dømtes h an paany fredlos 

(984), denne Gang i 3 Aar, dog efter Datidens Rets· 

skik med Frist til at naa hjem til sin Bolig. forinden 

nogen maatte dræbe ham, Forøvrigt fandtes ikke no· 

gen udøvende Magt i Form af Politi. og den eller de. 

der havde faaet Dom over en Mand. maatte selv se 

at faa Dommen udført. 

Erik tog nu fat paa sin Udrustning. Hvorledes det 

er lykkedes ham i de lyse Nætters Tid at skuffe sine 

Eftersøgere. ved vi ikke; men det skete. 

Da han efter de 3 Fredløshedens Aar vender til-

62 

bage som d en store Opdager, tager han straks fat paa 

at sætte Kolonisationen af Gronland i Gang. Adskillige 

Hundrede Mennesker følger ham, deri indbefattet 

Hovdinge med Husstand og Trælle; og mange fri 

Mænd kom snart efter, bl. disse Eriks Ven Torbjarn, 

en heftig og stolt Mand. som det var gaaet tilbage 

for. Ogsaa fra Norge kom misfornojede Hovdinge 

til Grønland, saaledes Trond fra Oplandene. 

som forlod Landet paa Grund af Harald Haarderaa· 

des Forfolgelse - hen mod Midten af det 11. Aarhundrede. 

Erik den Rode udovede næppe noget egentligt H erredomme 

over de andre grønlandske Storbonder . En 

Mand af hans Stobning, med en Høvding i Kodet 

baaren, kan dog næppe tænkes som mindre end primus 

inter pares, og det er naturligt, at andre gerne 

har sagt hans Raad og underordnet sig hans Dygtighed 

og Forstand. 

Nybyggerne i Gronland indrettede sig ganske. som 

de var vant til hjemme. De havde taget d er es nodvendige 

Husdyr med: Faar, Geder. Koer og Heste. - 

Det fortælles, at Erik rider til det Skib, der skulde 

sejle t il Vinland. Endnu kan paavises de store indhegnede 

H jemmemarker (Tun), der er oversaaede 

med Ruine r af Beboelseshuse. Folde og store Stalde 

med Plads til 100 Dyr. Den storste Del a f Gaardene 

laa i det indre af Fjordene. oftest i Nærheden af 

Stranden; dog findes der ogsaa mange inde i Landet. 

Man kan overhovedet sige. at h vor der i disse 

Egne var Mulighed for Anlægget af en Gaard, findes 

ogsaa Ruiner af en saadan. Omkring mange af Ruingrupperne 

findes gode Græsgange. Andre Steder har 

man været henvist til Græsningen i Smaadale og paa 

Fjeldafsatser. Og herfra hentede Nordboerne ogsaa 

noget Ha til Vinterfodring. 

V ed Siden af Kvægbruget drives tillige Jag t og 

Fiskeri. Med godt Udbytte jagede man Rensdyr, Sneharer, 

Isbjorne o. s. v. 

I E lvene var der Laks, i Fjordene Fugle og Fisk. 

Æg og Fjer indsamledes paa Rugepladserne. Hvide 

Falke udførtes til Jagtbrug. ligesom ogsaa Hvalrostænder 

var en kostbar Udforselsvare. I var Baardsson

63 

taler om Berrefjorden rn(;:d de mange Hvaler, som der 

gav Anledning til almindelig Hvalfangst - dog med 

Biskoppens Tilladelse, da Fjorden laa under Domkirken. 

Kristendommens Indførelse. 

" Erik den Rode havde en Kone, som hed Tjodhilde, 

og med hende to Sonner; den ene hed Torstein og 

den anden Leif .. de var begge vakre Mænd, og Torstein 

var hjemme hos sin Fader, og der var ikke nogen 

Mand paa Grønland, der gav bedre Haab om at 

blive til noget end han. Leif var sejlet til Norge og 

havde været hos Kong Olav Tryggvason. Kongen viste 

ham megen Hæder og mente at kunne skønne, at 

han var en vel dannet Mand. Engang talte Kongen 

med Lejf: 

"Tænker du i Sommer at rejse til Gronland?" 

"Det er min -Agt, hvis det kan blive med Eders' 

Villie." 

"Ja, jeg mener, at det vilde være godt, og du skal 

fare i mit Ærinde og 'forkynde Folket Kristendommen. 

" 

Leif svarede, at Kongen fik have sin Villie; men 

han tilfojede dog, at Hvervet vilde blive vanskeligt 

at udfore paa Gronland. 

Hertil sagde Kongen, at han ikke kendte nogen 

Mand, der var bedre egnet dertil end han: .. og det 

vil sikkert lykkes dig." 

"Hvis saa er, vil det alene ske, fordi jeg nyder godt 

af Eders Lykke." 

Leif begav sig nu paa Rejsen og drev længe om 

paa Soen og traf paa Lande, hvis Tilstedeværelse han 

forud ikke kendte. Der var selvsaaende Hvedemarker, 

og der voksede Vinranker ( .. Vintræer") ligesom ogsaa 

de Træer. som kaldes Masur (Valbirk); og de 

tog Prøver af alt dette, deriblandt nogle Træstammer 

saa stor e, at de anvendtes til Huse." 

Dette var Amerikas Opdagelse, 500 Aar for Columbus. 

"Han indførte nu Kristendommen i Landet 

og viste sig ved denne Lejlighed, som i alt andet, som 

den gæveste og bedste Mand. Siden blev han bestandig 

kaldt Leif den Heldjge." 

Leif landede i Eriksfjorden og begav sig derpaa"

:64 

hjem til B ratteli, hvor alle tog vel imod ham. Han 

forkyndte snart Kristendommen og den almindelige 

(katolske) Tro i Landet. idet han bragte Folket 

Olav Tryggvasons Udtalelser, samtidig med at han 

forklarede dem, hvor megen Herlighed og Ære der 

var ved denne Tro. 

Erik var langsom til at tage en Beslutning om at 

opgive sin Tro; men Tjodhilde lod sig snart bevæge 

dertil. og hun lod bygge en Kirke, som ikke laa helt 

nær ved Indhusene ; den blev kaldt Tjodhildes Kirke. 

I den holdt hun og de andre, som antog Kristendommen, 

deres Banner. Tjodhilde vilde ikke, efter at hun 

havde ,-, ntaget Troen, have nogen Omgang med Erik, 

og dette var ham meget imod. 

Rejserne til VinJand. 

Den ældste Kilde, som omtaler Vinland, er Adam 

a.f Bremen, 30m under sit Ophold ved det danske Hof 

ca. 1070 horte Svend Estridsson berette om "en ø. 

som kaldes Vinland", fordi Vinranker der skal vokse 

af sig selv. Ogsaa Are Frode nævner i sin "Islænderbog" 

"Vinland" paa en saadan Maade at - som Finnur 

Jonsson siger - dets Opdagelse og Tilværelse 

ansaas for en utvivlsom Realitet og som almenkendt. 

Paa Bratteli begyndte Folk at tale meget om, at 

man burde opsøge Vinland ("det gode", som det kaldes 

andetsteds), eftersom en R ejse didhen sikkert 

vilde lønne sig paa Grund af Landets Rigdomskilder. 

Efter et første mislykket Forsøg, hvor den nu meget 

gamle Erik den Rode var med, startedes en ny Rejse, 

-og paa den naaede man Amerikas Østkyst. De fandt 

der store Heller eller flade Sten og kaldte Landet 

H elluland. To Dage senere kom de til et Skovland 

med mange Dyr; det kaldte de Markland. Et Sted 

fandt de paa et Næs Kolen af et Skib; de kaldte derfor 

Stedet Kølnæs. Endelig naaedes da Vinlandet. 

Herom berettes udførligt i Torfin Karlsevnes Saga 

(l Olav Tryggvassons Saga nævnes hele fem Vinlandsrejser). 

Ekspeditionen var ede i tre Aar (1003- 

'06) og man traadte her for forste Gang i Forbindelse 

med Skrællingerne. Om det var Indianere eller 

Eskimoer, fremgaar ikke klart af Sagaens Beretning.

68 

Havet og havde mange Vanskeligheder at kæmpe med 

i Lobet a f Sommeren. H a lvdelen af Mandskabet dode. 

Havet kommer mere og mere i Op ror, man døjede 

de største Besværligheder. og Elendigheden tog til 

paa enhver Maarle. Men ved selve Vinterens Begyndelse 

naaede de dog Herjolfsnæs paa Grønland. Den 

Mand, som boede der, hed Torkel; han var en overmaade 

brav Mand, som tog vel imod Torbjørn og alle 

hans Skibs folk og Vinteren igennem ydede dem a l 

mulig Bistand med den største Beredvillighed. 

Paa samme Tid herskede der stor Hungersnød paa 

Gronland ; thi de Folk, som havde været paa Fiskeri. 

havde kun haft daarlig Fangst. og nogle af dem var 

slet ikke komne tilbage. 

I Bygden var der en Kone, Torbjørg, som var Spaakvinde. 

og som blev kaldt den lille Vølve. Hun drog 

om Vinteren øm til Gilder før at spaa. 

Da nu Torkel var den fornemste Bonde, mente 

man. det var hans Sag at skaffe at vide, naar det 

Uaa r, som var indtruffet . igen vilde forsvinde. H an 

indbød da V olven a e; tog mod hende. som Skik og 

Brug kræ vede. Den følgende Dag, da det lakkede ad 

Aften. fuldførtes "Sejden" til et Tryllekvad. Uaa ret 

vilde være forbi med Vinteren. og med Vaaren vil alt 

blive bedre. Den Sygdom. som har raset her, vil tilmed 

standse hurtigere, end man venter det. - Rimeligvis 

spaaede hun saa godt, fordi hun havde været 

overmaade tilfreds med den Modtagelse. hun havde 

faaet. 

Derefter sendte man Bud efter Torbjørn. som ikke 

havde villet været hjemme. medens man drev saadan 

Tro lddom. 

Da Vejrliget snart blev mildere. saaledes som Torbjørg 

havde sagt, gjorde Torbjørn sit Skib i Stand 

og fortsatte Rejsen, indtil han kom til Bratteli. Erik 

tog venligt imod ham og sagde, at det var godt. at 

han var kommet did. Torbjørn var hos ham om Vinteren 

tillige med sin Familie, men til Skibsfolkene 

skaffedes der Bolig hos Bønderne. Om Vaaren efte r 

gav Erik Torbjørn Land paa Stokkenæs , og der blev 

opført en anselig Gaard, hvor han siden boede. 

Efter en 200 aarig Opgangspe riode med Trivsel og

69 

Velstand anslaas Befolkningen til at tælle et Par Tusinde, 

fordelte paa 0sterbygden og Vesterbygden. 

Torkel Leifssøn paa Bratteli var sin Tids mægtigste 

Mand i 0sterbygden. Han drog ved Aar 1022 ud paa 

en Handelsrejse til Norge. Danmark og England, i 

hvilke Lande han erhvervede 1Sig :stor Rigdom. Paa 

Hjemvejen anløb han Island ,hvor han overfaldt og 

dræbte en Mand, hvis Skib han bemægtigede sig og 

tog med til Grønland. De bedste og dristigste Mænd 

kappedes om at komme til Grønland; det var daadskraftige 

Folk, Mænd med Appetit og stærke Kvinder, 

som slog sig ned der og levede deres Liv med 

godt Humor. Da Erik den Rodes Datter Freydis paa 

Vinlandsfærden ser Karlsevnes Folk flygte for 

Skrællingerne. raaher hun: "Hvorfor løber I - raske 

Mænd som I er - for disse Stakler, som jeg troede. 

I var i Stand til at slaa ned som Kvæg; havde jeg 

Vaaben, tror jeg, at jeg skulde slaas bedre end nogen 

af eder." 

En nogenlunde fast Forbindelse med Norge maatte 

opretholdes; det var en Livsbetingelse for Nordboerne 

i Grønland, da de hverken havde Korn, Træ 

eller Jern, uden det maatte hentes over Havet. - Det 

er dog nu paavist, at Nordboerne ogsaa deroppe har 

forstaaet at udvinde J em af Myremalm; men Mangelen 

paa tilstrækkeligt Brændsel har naturligvis hæmmet 

en saadan Jernudvinding. 

Grønlands Forfatning var i Begyndelsen republikansk-aristokratisk 

efter islandsk Monster, og i Hovedsagen 

styredes efter de islandske Love. Men fra 

det Øjeblik, da Grønland havde 'faaet en Biskop 

(ca. 1125), gled Magten mere og mere over i Hænderne 

paa Biskoppen og om verdslige Høvdinge høres 

saa godt som intet. Det vides, at der i Grønland 

blev indsamlet Korstogstiende ,der betaltes i Hvalrostænder. 

Ogsaa Peterspenge maaUe de aflevere, 

ved en enkelt Lejlighed modtages i Norge ialt 130 

Lispund Tænder. 

Bygdernes Undergang. 

Den grønlandske Fristat vedblev at bestaa som saa-. 

dan indtil Aaret 1261. Paa Grund af voldsomme ind-

71 

er faldet fra Troen, og at der ikke længer er Præster 

paa Grønland. 

H ermed sænker den store Stilhed sig over de gamle 

Kolonisters Skæbne. Afstængede fra Samkvem m ed 

-den øvrige Verden, uden hverken materiel eller aan· 

delig H jælp fra Moderlandet blev deres Modstands· 

kraft mindre, d e gik tilbage i enhver H enseende. saa 

at den nordiske Kultur i Gronland til sidst kom til at 

bukke under for S krællingernes. Om der es endelige 

Skæbne ved vi kun lidt. E skimosagnene fort ælle r om 

blodige Fejder ; men meget tyder dog paa, at Nordboerne 

har blandet sig med Eskimoerne. saa at de til 

sidst helt er gaaet op i dem. . 

.. Da Englænderen Frobisher i 1578 genopdagede 

-Grønland. fandt han kun Eskimoer - Landets oprindelige 

Befo lkning - der nu i Dag takket være dansk 

Forsorg gaar Fremtiden i Mode med R ettigheder til 

deres eget Land. som intet andet Naturfolk nogen 

Sinde har haft, udviklet og civiliseret under ansvarsbevidste 

Forhold. 

Og d e gamle Islændinge. som havde vist Vejen 

mod Nord - de forsvandt. Men den Gaadefuldhed, 

der Jigger over deres sidst e Aar og Færden paa Gronland. 

synes mig at age Eventyrets og Daadens Stor· 

hed og hele den d ramatiske Vælde, der er aveT deres 

Saga - en Saga. der maaske ikke vilde have haft sam· 

me Bud til os, t il vort Hjerte og vor Fantasi. om den 

var endt i en tor Be Tetning om en Undergang som 

Folge a f Sot og Sult eller Kampe med Skræ llingerne." 

DL Knud Rasmussen fortsætter : Og som en. der 

'selv er fodt i Gronland og foler sig knyttet med Blodets 

Baand til Eskimoerne, d e gamle Skrællingers 

"Efterkommere, sænker jeg nu j dyb Beundring Fa· 

nen for de forste hvide M ænd paa Gronland - Land· 

namsmænd og Nybyggere, der drog ud for aldrig me· 

re at vende tilbage. men som for alle Tider skabte et 

Monument over Menneskevillier. over Somandskunst, 

Mod. Snarraadighed og ukuelig Sejghed." 

Lidt om Grpnlands Geografi og Naturforhold. 

Fra Gronlands Nordpunkt paa ca 837'2 0 N.BT. er 

der omtr. 720 km til Nordpolen. Gaar vi videre paa

72 

den anden Side. kommer vi til A siens Nordkyst, omtrent 

midt for. Hele det mellemliggende Omraade er 

dækket af et dybt Hav, der er l Y2 Gange saa stort 

som Euroa. Polarhavet begrænses hovedsagelig af 

Lavland. Kun Gronland er et udpræget Bjergland. Det 

strækker sig fra Nord til Syd 2650 km, hvilket svarer 

til Afstanden fra Skagen og et godt Stykke ned i 

Afrika. Den storste Bredde er ca. 1050 km eller som 

fra København til Paris. Gronland er J ordens storste 

ø, d ets Flademaal en Fjerded el af Europas eller 

ca. 2,5 Millioner km 2 • Dets Indre er dækket af en 

uhyre Iskappe, Indlandsisen, d er naar en Tykkelse 

af over 1000 m", Fra en Hojderyg ·omte. midt i Landet 

bevæger denne Is sig som en sejtflydende Masse ned 

i Havet. hvor den danner mægtige Isfjelde, der kan 

naa Hojder af 100 m over Havet. Da. kun l / S (en Ottendedel) 

af Fjeldets V o lumen er tilsyn e over Vandet, 

forstaar man, at det let tager Grunden selv paa 

store Dybder. 

Naar man paa Farten til Gronland nærmer sig Kap, 

Farvel, m oder man som oftest Storisen, der kommer 

drivende med Polarstrammen langs Grønlands østkyst 

for at fortsætte rundt Sydspidsen af Landet et 

Stykke op langs Vestkysten. 

Ofte forkynder en klam Taage, at man er i Næ rhe-den 

af I sen, enkelte losrevne Flager kommer drivende, 

man ser Sæler ligge paa dem - der bliver flere 

og flere Flager, indtil man pludselig opdager, at man 

er midt inde i en Bugt af Storisen, denne vældige 

svommende Ismasse, der med en Tykkelse af indtil 

10--15 m kommer fra Polarhavet , hvis Overflade den 

har dækket om Vinteren og hvor den maaske har drevet 

om i Aarevis. 

Saa længe Frosten binder Polarisen oppe i Polha-vet 

, ser man ikke megen Storis ved Gronlands Sydkyster 

; men med Foraarets og Sommerens Indtræden 

begynder de kolossale Ismasser at røre paa sig, kommer 

i Drift og fores a f Gronlands-Strommen ud gennem 

den brede Port m ellem Svalbard og Grønland' 

ned mod Islands Nordkyst, der ofte blokeres af Storis. 

·1 Da.nmarksstræ det mellem Island og Gronland indsnævres 

P assagen, og først naar Ismasserne er naaet_

73 ', 

her igennem - som oftest hen i August-September _ 

kan Angmagssalik besejles. 

Ogsaa Vestkystens Fjorde er til Tider besværede 

af rshindringer, naar Polarisen .. Vestisen" kommer 

ned gennem Smiths Sund og Baffin Bugten, indtil 

den paa sin Vej videre mod Syd tvinges vest over 

og m øder Storisen i den vestre Del af Davis Strædet. 

Gaar man ud fra. at Isforholdene - med enkelte 

varmere og bedre Perioder - har været de samme i 

gammel Tid som i vore Dage, maa Nordboerne altsaa 

have haft de samme Vanskeligheder ved Besejlingen. 

som møder os. Beundringsværdigt. at de kunde binde 

an med og klare Forholdene saa godt. som de kunde. 

r geologisk Henseende er Grønland saare gammelt. 

Undergrunden er Gnejs og Granit, overdækket med' 

Basalt og pletvis sedimentære Lag. Umiddelbart efter 

Urtiden dannedes den røde Sandsten. der spillede saa 

stor en Rolle som Byggemateriale for Kolonisterne. 

Som allerede nævnt er det indre af Grønland dækket 

af et kilometertykt Lag Is. Et endnu storre isdækket 

Omraade findes omkring Sydpolen; men da 

Grønland er lettere tilgængeligt. er Indlandsisen der 

meget bedre kendt og har, navnlig i de senere Aar, 

været Genstand for meget indgaaende Undersøgelser. 

Netop disse har gjort Gronland til et specielt videnskabeligt 

Forskningsfelt af stor Interesse. 

Vi har længe kendt Gletscheren gennem dens Virkninger: 

som en uhyre, tungtlæsset Slæde glider den 

hen over det faste Fjeld, der poleres blankt under 

Gnidningen: lasere Masser. den moder paa sin Vej. 

eroderes bort og slæbes med, indtil endelig en højere 

Temperatur sætter en Stopper for dens videre Frem-træden 

. .. Slæden" bryder sammen og Indholdet aflej-· 

res som Moræne. Denne Virksomhed. der for Aartusinder 

siden dannede vort Land, foregaar den Dag 

i Dag i Grønland og kan der iagttages og følges 

som et Nutidsfænomen. 

Grønlænderne (d. v. s. den indfødte Befolkning af 

eskimoisk Herkomst) ynder ikke Indlandsisen, som 

deres Overtro - ialt Fald tidligere - befolkede med 

Gengangere og Troldtøj. Kun Renjagten kan friste 

dem ind i dens Nærhed.

75 

dette maatte opgives, da Gronlænderne ikke vilde 

med ind paa Indlandsisen. Peary og Maigaard rejste 

·derfor alene; de rejste i de lyse Nætter og sov i de 

varme Dage. Den 17. havde de tilbagelagt 190 km 

og naaet en Hojde af 2400 m o. H. Herfra vendte 

de tilbage til Kysten og kom hurtigt frem, idet de 

anvendte Sejl paa S læderne. 

Nansens epokegorende Rejse over Indlandsisen 

1888 var et haardt Slag for Peary. Det Maal, han 

havde sat sig, var nu erobret af en anden! Men inden 

længe havde han stillet sig et nyt; thi enclnu vidste 

ingen, hvor langt Grønland strakte sig mod Nordost. 

ja ikke engang om Gronland virkelig var en ø eller 

muligvis stod i Forbindelse m ed andre Omraacler i 

den Retning. At klare disse Sporgsmaal blev nu 

hans forste Maa J. Sammen med Nordmanden Eivind 

A strup, den senere noksom bekendte Dr. Fred. A . 

Cook samt Negeren Matt Henson, der i 1909 ledsagede 

ham til selve Nordpolen. foretog Peary da i 1892 

sin først e store Indlandsisekspedition. Den gik ud 

fra Egnene ved Smiths Sund, nord for det saakaldte 

Thule-Distrikt, hvor Dr. Knud Rasmussen i 1910 anlagde 

en Handelsstation. og vared e i 97 Dage. Efter 

to Maaneders ensformigt Slid saa de i det fjerne østkystens 

Fjeldtoppe over Horisonten, og et Par Dage 

efter kunde de stige ned fra Isen til den mægtige 

Havarm, der skyder sig ind øst fra og 110m, til Minde 

om Dagen den 4. Juli. Amerikas Frihedsdag, fik 

Navnet Indepence Sund. Det af Peary naaede Punkt 

Kap Clacier var i 1907 Endemaalet for Mylius-Erichsens 

R ejse, og han har naaet Bunden af den nævnte 

Havarm og derved bevist, at det ikke er et Sund 

men en Fjord, hvis Navn han derfor ændrede til In-· 

depence Fjord. 

Derefter blev Nordpolen Pearys store Maal. Fra 

Egnene ved Smiths Sund, som han kaldte Doren til 

Nordpolen, har han foretaget sine utrættelige Fremstod 

Gang paa Gang. Han endte med at betragte dette 

Omraade som sin personlige Ejendom. et Forhold, 

der gav Anledning til, at han stillede sig skarp afvisende 

over for andres formentlige Indgreb. Da Otto 

,Sverdrup som Chef for en 4aarig Ekspedition i disse

77 

stille j tilfældige Lejre. Hestene maatte dræbes paa 

en nær, der naaede næsten over, men ikke kunde 

bringes over Sprækkerne i den vestlige Randzone 

og derfor maatte dræbes. Den 9. Juni noteres 34 Gr.s 

Kulde. Den 13. Juni naaedes den største Højde, 2950 

m. Midt i Juli naaedes Laksefjorden syd for Uper. 

nivik; den sidste Pemmikan var spist og man skulde 

netop til at fortære den eneste Hund. da Ekspeditionen 

- paa Grænsen af en Katastrofe - blev undsat 

af en forbisejlende Baad. J. P. Kochs og Wegeners 

Færd er en af de mest resultatrige i videnskabelig 

Henseende. som nogen Sinde har berejst Indlandsisen. 

Samtidigt med disse Rejser satte Knud Rasmussen 

og Peter Freuchen to Gange over J ætteoens mest 

ugæstfri Egne under den saakaldte første Thule· 

Ekspedition. Det var første Gang, at hvide Mænd gik 

ud paa et saa vanskeligt Eventyr uden Konserves, kun 

forsynet med de nødvendige videnskabelige Instrumenter, 

Vaaben og Ammunution og saa forøvrigt 

eskimoisk Udrustning. Det var ogsaa forste Gang. 

at Eskimoer vovede at betræde Indlandsisen og sætte 

over denne, hvilket helt og holdent maa tilskrives 

Knud Rasmussens Autoritet blandt dette Folk. 

I Danmarksfjorden, hvor Nedstigningen fandt Sted 

d. 31. Maj, lykkedes det at Hnde en af Mylius-Erichsens 

Varder, som dog ikke indeholdt nogen Beretning. 

Paa Peary.Lands Sydkyst fandtes de nordligste 

Spor af eskimoisk Bebyggelse, som hidtil er iagttaget 

paa Østkysten, og det blev ved Freuchens Kortlægning 

endelig fastslaaet, at den saakaldte Peary-Kanal 

mellem Grønland og Peary-Land ikke eksisterer. 

Hjemrejsf:n til Thule foregik igen over Indlandsisen. 

Ogsaa den 2. Thule·Ekspedition under Knud Ras· 

mussens Ledelse med Geologen Lauge Koch, Botanikeren 

Dr. Thorild Wulff og Vestgronlænderen 

Hendrik Olsen som Deltagere drog paa Tilbagerejsen 

fro. Sherard Osborne-Fjorden over Indlandsisen. Dr. 

Wulff og Hendrik Olsen omkom. 

Jubilæumsekspeditionen 1920-23 under Ledelse af 

Dr. Lauge Koch gik Nord om Grønland med en af· 

sluttende Kortlægning af Grønlands Nordkyst, der-

78 

efter ind i Indepence-Fjorden og hjem til Thule over 

Indlandsisen. 

J. P. K och og Dr. Alfred W egener havde i Vinteren 

1912-13 overvintret i 0stgronland 3 km inde 

paa en Bræ. De havde inde i Huset lavet en dyb 

Skakt og endnu dybere Borehuller for at maale Temperaturen 

i I sen og foretage andre Under sogeIser 

over Isens Konsistens og Struktur. Professor Wegener 

havde allerede da faaet "Blod paa T and" og vældigt 

Mod paa at komme til endnu bedre Forstaaelse 

a f Indlandsisens Gaader, end han da havde;: naael. DC;:1l 

Is lader harri ikke i Ro, og skont han i Mellemtiden 

har gjort Verdenskrigen med og nu var Professor i 

sit Yndlingsfag Geofysik ved Universitet i Graz og 

verdenskendt og berømt for sin Forskydningshypothhese. 

maa han dog af Sted. I 1930 startede han for 

tyske P enge den storste og kostbareste og i teknisk 

Henseende mest fuldendte Ekspedition. der nogen 

Sinde er bleven sendt til Gronland. Planen gik ud 

paa at anlægge 3 videnskabelige Stationer paa Indlandsisen 

i en Linie, der gik fra Umanak-Distriktet 

paa Vestkysten over mod Scoresby-Sund paa østky!;ten. 

400 km inde paa Indlandsisen oprettedes en 

Centralstation ,.Eismitte", Maalet med Stationerne 

var at foretage m eteorologiske. geofysiske og geodætiske 

Undersogeiser, idet man bl. a. skulde maale 

Isens Tykkelse med særligt konstruerede Apparater. 

I Oktober 1930 e r saa W egener brudt op for at 

rejse ind til "Eismitte" med nogle supplerende Instrumenter. 

Man overfaldes imidlertid af vedvarende 

Storme, Snefald og fryg telig Kulde. De ledsagende 

Gronlændere vendte om og gik tilbage. Kun en. Rasmus 

fortsatte sammen med Wegener og Dr. Loewe' 

ind til .. Eismitte". H er tilbragte de 2 Dage. Dr. 

Loewe havde faaet Forfrysninger i Fodderne og 

maatte efterlades. Men paa sin 50 aarige Fødselsdag, 

den forste November, tiltraadte Wegener og Rasmus 

H jemrejsen til Vestkysten. som de "dog aldrig naaede. 

Wegeners Lig er fundet. omhyggelig indsyet i to 

Tæpper og begravet i den lose Sne, 189 km fra hans 

Udgangspunkt paa Vestkysten. Han maa være dod i 

T eltet og ikke af Kulde. Dagboger og andre Opteg-

79nelser 

har Rasmus taget med, og man kan folge hans 

Spor endnu 34 km vest paa. Herfra er alle Depoter 

urerte. 

Ekspeditionen e r bleven fortsat med glimrende vi· 

denskabelige R esultater; men med Alfred Wegener 

h.ar Verden mis tet en Forsk er af usædvanlige Dimensioner 

. , 

I Sommeren 1931 har ikke mindre end to forskellige 

Hold af den en gelske Watkjns-Ekspedition tilbagelagt 

Vejen fra Angmagssalik over Indlandsisen henholdsvis 

til Holsteinsborg og Ivigtut. Samtidig har 

de norske Studenter Hoygaard og Mehren vandret fra 

Vest til ø st parallelt med } . P. Kochs Rute, men 

paa noget sydligere Bredde. Tyskeren von Gronau er 

fløjet over Indlandsisen fra Scoresby-Sund til Godthaab, 

og Amerikaneren Cramer fra Holsteinsborg til 

Angmagssalik. 

Som Forskningsomraade har "den hvide Ørken" 

saaledes lokket mange - og det a f de bedste. Det er 

et vildsomt, livlost Øde, hvis knugende Ensformighed 

bringer Mænd til at tie. 

"De store V idder kan have deres Tillokkelser - 

kun faa kender vel dette bedre end jeg - skriver 

J. P. Koch - m en dette fuldkomne Øde, denne aldrig 

afbrudte, hvide Sne flade og denne s kyfri, blaagraa 

Himmel, der ikke giver Holdepunkter for Fantasien, 

virker t rættende. Man er s let og ret Fragtkusk og 

fører dosig og dvask sin Sirede frem i det .Spor, som 

den forreste Slæde har dann et, eller man henfalder 

til Drømmerier, ofte af den mest taabelige Art. 

Streng er R ejsen, ikke alene i fysisk H enseende, 

men ogsaa i moralsk". 

Hvad Under, om en .enkelt Snespurv, der i Maj 

Maaned følger de rejsende fra Dag til Dag gennem 

denne Ørken. omhyggeligt noteres i Dagbogen: "Den 

sad paa Teltryggen og kvidrede. Dens Skygge saas 

inde fra T eltet paa den solbelyste Teltvæg. J eg kunde 

se paa Skyggen , at den bevægede Struben og vippede 

med Halen." 

Oppe paa Indlandsisens største Højde og 400 km' 

fra Vestkysten stødte 1. P . K och en Dag under Mar-

:80 

chen paa et frisk Rævespor - der var i kke engang 

Rim i det - førende fra Vest mod øst. 

Rent bortset fra saadanne spredte Livstegn frembyder 

Indlandsisen jo kun et mægtigt, livløst Øde og 

er uden direkte økonomisk Interesse. 

Men selvom Penge værdien til Tidernes Ende vil 

vedblive at være Nul, saa er der dog gennem det 

mægtige Forskningsarbejde til de ubeboede Dele af 

Grønland knyttet en stor aandelig Værdi af særlig 

·dansk national Karakter - en Værdi. som man ikke 

har Lov til at kimse ad. 

Selv de, der følte sig stærkest dragne, kan dog i et 

Øjebliks Mismod fole sig svage og med Undren komme 

til at spørge sig selv: Hvad vilde du her? Naar 

saaledes l. P. Koch et Øjeblik griber sig i at undres 

over, hvad han vilde paa Indlandsisen, føjer han til: 

"Ja, jeg har godt ved at undre mig nu. Med al min 

Undren ved jeg, lige saa ve l som du, at jeg maatte 

af Sted." "En Polarfarer er forst og fremmest Eventyrer 

og maa være det, ellers dur han ikke." "Eventyrlysten 

kan drive ham til at sætte dyre Interesser 

paa Spil, naar han der ved tror at kunne gavne Videnskaben. 

Thi i den Omstændighed, at han staar i Videnskabens 

Tjeneste, søger han sin Berettigelse." 

Og Resultaterne? J a, de videnskabelige lader sig 

ikke udrede her og lades ude af Betragtning i denne 

·Sammenhæng. 

Og de .menneskelige? J a, de er for h ele Verdens 

øjne D emonstrationen af en Indsats og Bedrift, fo 

·stret under en Vovemodets Aand. der. som Frithiof 

Nansen engang har sagt, "gør Livet dybere, højere og 

ædlere". 

De store Odagelsesrejser fører til Kongevejene i 

Folkets Indre og maa ikke opfattes bare som Opmaating 

og K ortlægning: de er ogsaa Oplevelse. Erken 

·deIse og nye Perspektiver. 

Kystlandet. 

Mellem Havet og I ndlandsisen findes saa det isfr i 

Kystland. Det er vel kun en Brøkdel af hele øen .. 

men ved sin uhyre Udstrækning i Længden, der yderligere 

fremhæves ved et System af dybe Indskærin-

81 

ger, har det i umindelige Tider haft sin Betydning 

som Skuepladsen for et enestaaende Menneskeliv med 

en Kultur, der kun finder sin Sidestykke hos Stam· 

mefrænderne paa den anden Side af Baffin-Bugten, 

hvorfra ogsaa Grønlands eskimoiske Befolkning har 

s in OprJndelse. 

Paa 0stkystens sydlige Del, Kong Frederik VI 

Land, der i 1829-30 undersøgtes af A. W. Graah, findes 

ingen større Fjorde. Hele Strækningen fra 600 

N.B. til 650 er praktisk talt utilgængelig paa Grund 

af Storisen. Derefter følger Christian IX Land fra 

{iSo N.B. op til 700 med et stort Fjordkompleks omkring 

den ca. 120 km dybe Sermilikfjord. Det er 

Angmagssalik-Distriktet, der opdagedes paa Gustav 

Holms og V. Gardes beramte Konebaaclsekspedition 

1883-85. Siden 1894 er der her en Handels- og en 

Missionsstation for Distriktets ea. 500 Mennesker. 

Videre Nord paa dækkes Landet mange Steder af 

Isen helt ud til Kysten. Det undersøgtes første Gang 

af G. C. Amdrups Baadekspedition i Sommeren 1900. 

Størst Interesse knytter sig til de pragtfulde Land 

'skaber mellem 70 0 og 750 N.B. Her søger nu Norge at 

gøre en Adkomst gældende, som det efter alle Kunstens 

Regler forpassede. m ens Tid var, i 1814 og 1821. 

Under historisk Taagespind og feberhede Fantasier 

søger de at tilsløre den ubehagelige Kendsgerning, at 

Landet er dansk og vil vedblive at være dansk, saa 

længe vi ønsker det. 

Den sydligste Del af dette omstridte Land er det 

af Scoresby i 1822 undersogte Scoresby Land med den 

vidt forgrenede Seoresbyfjord, der naar over 300 km 

ind i Landet. 

William Scoresby, Fader og Søn. er de beromteste 

'af alle britiske Hvalfangere. De søgte til enhver Tid 

at kombinere videnskabelige Iagtag:elser med deres 

Re.,derer. Fangstinteresser, William Scoresby sen. opfandt 

Udkigstønden. Da hans Søn. W. Scoresby jun. 

bavde lagt op som Hvalfanger. tog han den theologiske 

Doktorgrad i Cambridge og virkede derefter som 

Præst i 7 Aar. 

I 1892-93 overvintrede Ryders Ekspedition i Scoresby 

Sund og kortlagde hele det indviklede Kom-

82 

pleks af Fjorde. Sunde og øer. I 1925 overførtes en 

Snes Familier fra Angmagssalik til Scoresby Sund, 

hvor der anlagdes en Koloni med Butik, Kirke. Læge. 

Radio og "al Nutidens Komfort", Kul til eget Brug 

brydes i Distriktet, og Kolonien trives godt. 

Da CJavering og Sabine i 1823 besøgte Strækningen 

Nord for Scoresby Sund, traf de paa Clavering-0en 

en eskimoisk Husstand, hvilket er forste og sidste 

Gang. Eskimoer er truffet paa denne Kyst. 

Et Par Breddegrader Nord for Scoresby Sund har 

vi Grønlands mægtigste Fjordkompleks med dets to· 

Hovedarme Kong Oscar Fjord og den ca. 300 km dybe' 

Kejser Franz Joseph Fjord. 

Som Navnene antyder, er det her Svenskere og Tyskere, 

der med Prioritetens Ret har overtaget Navngivning 

og den første Undersøgelse: A. G. Nathorst's 

svenske Ekspedition i 1899 og KoJdeweys tysk-østrigske 

i 1869-70. 

Denne sidste gik ud med de to Skibe .. Germania" 

og "Hansa", "Germania" havde Damp og Skrue, kIa-rede 

sig gennem Isbæltet og overvintrede i "Germa-· 

nia"-Havn. 

Men Sejlskibet "Hansa" kom i September Maaned i 

Besæt, og i Oktober skruedes Skibet ned. Besætnin-· 

gen reddede sig paa en Isflage, hvor de byggede sig' 

et Hus af de Kul, de havde haft med til "Germania". 

I dette Kulhus tilbragtes Vinteren i stadig Drift mod' 

Syd, alt mens Isflagen blev mindre og mindre. ja, 

endog engang slog Revne midt i Huset. Nede ved 

Kap Farvel maatte de gaa i Baadene, og i Maj Maaned 

naaede de lykkeligt Frederiksdal i Julianehaabs Distrikt. 

Paa denne Ekspedition trængte KoJdewey og Payer 

med Trækslæder frem til Egnene omkring Kap Bismarck 

og "Danmarks-Havn", til 770 N.B. 

Ved Afs lutningen paa denne sin Rejse Langfredag' 

d. 15, April 1870 siger Koldewey: 

"En festlig, alvorlig Følelse griber selv det mest 

nøgterne Menneske, naar hans Fod betræder en endnu 

jomfruelig Jord. og der for hans øje opruller sig Bil-· 

ledet af en Verden, paa hvilken endnu aldrig - siden'

83 

Tidernes Urbegynclelse - en Europæers Blik har 

hvilet. 

Vi byggede en Varde. der vel vil blive staaende 

urort og aldrig skuet indtil Tidernes Ende, og deponerede 

i denne en Daase med en kort Rejseberetning," 

som han derefter citerer. 

Man skal aldrig sige aldrig! Naar den beskedne 

Stenhob, som KoJdewey kalder en Varde, kun i 37 

Aar f'ik Lov at gemme de hensmuldrende Rester af 

det " Dokument", der hin Langfredag depone redes der, 

saa tjener det ham til Undskyldning, at han ikke kunde 

ane, at en dansk Ekspedition 36 Aar senere skulde 

optage og viderefore hans Arbejde og som naturligt 

Udgangspunkt vælge netop det Sted, hvor han sluttede. 

Undersøgelsen af den ukendte Kyst fra Kap Bismarck 

og op til de af Peary naaede Punkter ved I ndepence 

Fjord og paa Peary-Lands Nordkyst frembød 

en Opgave, der fristede flere. Hertugen al OrJeans 

foretog 1905 et Togt til disse Egne; men en Under'" 

sogelse af disse nordlige Strækninger viste sig uigennemfØrlig 

med Skib alene. 

Da traadte Mylius-Erichsen frem med sin Plan, der 

maaske var undfanget allerede paa hans forste Ekspedition, 

"Den danske literære Ekspedition" til Kap 

York og det nuværende Thule (1902-4). 

Med en lykkelig Evne til at kunne begejstres selv 

forbandt ha n en ikke ringere Evne til ogsaa at kunne 

begejstre andre. Og saa slog han da til Lyd for. at 

det maatte være Danmarks Sag at fuldende og afslutte 

det Kortlægningsarbejde. som det i sin Tid havde 

begyndt og siden m ed Ære fortsat gennem snart 

200 Aar. 

Og med kraftig Stotte fra Statens Side og under 

Kong Frederik den Ottendes Protektorat kom saa 

" Danmark-Ekspeditionen" i Stand under L edelse af 

L. Mylius-Erichsen, og hans Ære og Fortjeneste er 

det, naar vi nu som Danske kan glædes over de mange 

hjemligt klingende Navne paa Kortet over Kong Frederik 

VIII Land. som det nyopdagede Land Nord for 

Kap Bismarck kom til at hedde. En stor Bugt paa 

Østkysten hedder Jokelbugten. længere Nord paa

84 

passeres 79 Fjorden. hvis Isdække i November 1907 

blev Mylius-Erkhsens og Løjtnant Høeg-Hagens sidste 

Hvilested. Naar man for Nordgaaende har passeret 

den store Halvø Kronprins Christians Land, omkring 

Nordost-Rundingen, og fortsætter mod Vest - 

forbi Nakkehoved - kommer man til den 130 km lange 

Danmarks-Fjord. der som en dyb Lomme poser sig 

mod Syd ind i Landet. Mylius-Erichsen troede, og 

kunde efter alt, hvad der forelaa, ikke tro andet, end 

at det var Indepence Sound og altsaa Vejen til Endemaalet 

Kap Glacier, hvor han, som før omtalt vilde 

søge Tilknytning. til Pearys Maalinger og Kortlægning 

i 1892. Det tog ham hele Maj Maaned at komme 

til Klarhed over Forholdet. 

I "Jordens Erobring" skitserer Dr. Knud Rasmussen 

"Danmark-Ekspeditionen"s Forløb saaledes: 

"Danmark" naaede ind til sin Vinterhavn i Nærheden 

af Kap Bismarck den 17. August 1906, og der 

blev straks taget fat paa Udlægning af Depoter foruden 

Rekognosceringer med Baad og Slæde. Allerede 

inden A arets Udgang var der saaledes foretaget 6 

længere Rejser, bl. a. til den 300 km sydligere liggende 

Germania-Havn. Sidst i Marts 1907 startede saa 

Holdene paa den lange Færd nordpaa langs Kysten 

med 10 Slæder og 85 Hunde. Efterhaanden som man 

kom frem, viste det sig. at Kysten stadig strakte sig 

mod Nordost i Stedet for som ventet at bøje af i nordvestlig 

Retning. Derved blev Rejsen betydelig forlænget, 

og dette gik igen paa en skæbnesvanger Maade 

ud over Proviantforsyningen. 

To Hjælpehold sendtes tilbage til Skibet, mens 

Resten fortsatte. Den 1. Maj stod man endelig paa 

Nordost-Rundingen paa 81%0 N.B. og her deltes Ekspeditionen, 

saaledes at eet Hold under Løjtnant I. P. 

Koch skulde søge Forbindelse med Pearys Kortlægning 

ved Kap Bridgman, hvorimod et andet Hold bestaaende 

af Mylius-Erichsen selv, Løjtnant Høeg-Hagen 

og Grønlænderen Jørgen Brønlund vilde søge efter 

Peary-Kanalen. Da Koch efter fuldført Arbejde 

var paa Hjemvejen, mødte han tilfældigvis Mylius 

Erichsens Hold, som i Mellemtiden forgæves havde 

søgt Peary-Kanalen, hvorved de i Stedet for havde

85 

fundet den lange Danmark-F jord ; derved var megen 

kostbar Tid gaaet tabt. Efter nogen Vaklen besluttede 

MyIius-Erichsen at fortsætte sin Rejse, mens Koch 

fulgte Kysten tilbage mod Skibet . 

Hele Sommer en gik, uden at man horte noget til det 

tilbageblevne Hold, og farst i Marts 1908 lykkedes 

det Koch under en Hjælpeekspedition at finde Liget 

af Jørgen Bron/und i en lille Klipehule paa Lambert 

Land. Hos ham laa hans Dagbog. som foruden hans 

paa Grønlandsk skrevne Beretning indeholdt hans 

sidste, gribende Ord paa Dansk: 

"Omkom ?9-Fjorden efter Forsag H jemrejse over 

Indlandsisen i November Maaned. J eg kommer hertil 

i aftagende Maaneskin og kunde ikke videre af Forfrysninger 

i Fadderne og af Mørket. De andres Lig 

findes midt i Fjorden foran Bræ (omtr. 2Yz Mil.). 

Hagen dode 15. November og Mylius omtrent 10 Dage 

e fter. Jorgen B ronlund." 

Efter en tre Maaneders Oversomring i Danmarks 

Fjorden g jorde de 3 Mænd et fortvivlet Forsog paa 

at redde sig, medens den arktiske Vinternat allerede 

var ved at lægge sig over dem og til sidst tog dem 

ganske. D en tiltagende Kulde tog ogsaa paa Kræ fterne, 

og saa styrtede ende li g H agen, og 10 Dage senere 

bukker Mylius under. 

Der gaar saa Jorgen paa sine stakkels syge F odder, 

forpint af Sorgen over sine to Kammeraters N od og 

Dod; ene staar han nu tilbage. Men .han er ikke for ingen 

Ting en Ætling af de gamle nordiske Sagahelte. 

H an maa frem og han vil frem, og han kom frem. 

Med den visse Ded for øje styrede han sin sidste 

møjsomme Gang mod et Depot, hvor han ved, han 

vil blive fundet, tillige med de dyrekøbte R esultater. 

som først har kostet Fællernes Liv og nu ogsaa vil 

koste hans eget. Denne smertelige Vished fik 11:10 bekræftet 

ved i Depotet at finde Beretningen om den 

Undsætningsekspedition, sem allerede da havde været 

der oppe og som et Stykke længere nordpaa var bleven 

tvunget til at vende om med uforrettet Sag. 

H ans sidste Daad er en Bedrift. der længe vil lyse

86 

for eniwer Gronlænder og som ogsaa vi, hans Kamm > 

rater, kan være stolte af. Og hans Bautasten hjemme 

i Godthaab, fra hvis Seminarium han var udgaaet, 

m inder hans Landsmænd om et stolt Foreremne. 

hvis Livstraad Nornen klippe de over alt for tidligt. 

" I L obet af Sommeren 1908 vendte hele Ekspeditionen 

hjem til Danmark efter at have fuldfort et 

glimrende Arbejde. Det sidste og vanskeligste Stykke 

af Gronlands Østkyst var kortlagt, yderst v,igtige met 

eorologiske. botaniske og zoologiske Iagttagelser 

udført, rig holdige a rkæologiske Samlinger tilvejebragt 

osv. - men alt dette dyrt betalt med t re uforfærdede 

M ænds Dod," 

Siden 1926 har Dr. L auge Koch for etaget omfattende 

Undersøgelser i Omraadet fra Scoresby -Sund nor defter 

til Danmarks H avn. hvilket forelobigt er kulmineret 

i den øst gronlandske Ekspedition 1931-33. 

Alle de mange store og sm aa Fjorde er lige saa 

mange Aflob for Gletscherstr omme. der med en H astighed 

af 10-20-30 m i Dognet soger mod H avet. 

som udenfor ofte er fyldt med mægtige I sbjerge. 

Disse dannes ved, at den udstrommende Is fra den 

faste Grund glider ud paa dybere Vand, hvis Opdrift 

den ikke er plastisk nok t il at boje sig for: saa gaar 

den i Stykker. 

Vestkystens Kolonisering. 

Under Christian den F jerde gjordes der fra Danm 

arks Side et Par mislykkede Forsøg paa at etablere 

Forbindelse m ed den fjerne K oloni i Grønland. I sidste 

Halvdel af det 17. Aarh. vaagnede der i lærde 

Kredse h er hjemme en fornyet Interesse for de gamle. 

nordiske Bygder i Gronland og d eres gaadefulde 

Skæbne, og under F rederik den Fjerde udsendtes den 

forste Missionær til de danske Kolonier i Indien. 

Dette er Baggrunden for H ans E gedes Virksomhed 

og h ele den folgende. danske Kolonisering af Gronland. 

H ans Egede. hans Hustru Gertrud Rask og deres 4 

Bom s teg i Land i Gronland den 3. Juli 1721 paa en 

af d e smaa. stormomsusede K lippeoer ved Mundingen 

af Godthaab-Fjord. H an havde haabet at træffe Nord-

1>1 

boerne og bringe dem den nye Lære. Men han mødte 

kun Eskimoer. Saa begyndte Missionsvirksomheden. 

der fortsattes til vore Dage. lait Fald bibeholdtes 

Navnet "Missionær", til det for faa Aar siden moder· 

niseredes til .. Præst"; det ham tildelte Omraade hed· 

der "Præstegjæld". Det kan om H ans E gede siges. at 

han gjorde sit Arbejde for Gronlændernes egen Skyld, 

og han anviste saaledes den Kurs, som Danskerne 

siden har fulgt. 

Frederik den Fjerde udsendte Major C. E. Paars. 

til Hest, med en Militærstyrke. der skulde op fore et 

Fort i Landet - til Stotte for Handelen - samt et 

Slæng af "Nybyggere", forviste Straffefanger af begge 

K øn. der tilfældigt giftedes sammen. Forsaget mislykkedesl 

- Det gik daarligt med Handelen. som 

skulde bære Missionen. De hollandske Skibe, der aarligt 

anløb Kysten. tilr ev s ig næsten alle Fordele, og da 

Frederik den Fjerde var død 1730, var Christian den 

Sjette ved at opgive baade Kolonisation og Mission. 

Yderligere ramtes Landet af en frygtelig Ulykke. idet 

K ysten blev hærget af en Koppeepidemi, der s kal 

have bortrevet 2-3000 Mennesker. Et Par Aar efter 

dode H ans Egedes trofaste Hustru, og nu var han' 

selv bleven træt. I 1736 vendte han tilbage til Danmark. 

hvor han senere udnævntes til Biskop over 

Grønland. Med H ans Egedes Gerning var Grønlands 

GenerhverveIse sikret; thi i hans Fodspor traadte 

ikke blot hans Sønner. men en lang Række dygtige og 

fremragende Mænd. 

Otto Fabricius gav den forste systematiske Fremstilling 

af Grønlands Dyreverden. 1·1806 kom den tyske 

Mineralog K. L. Giesecke t il Grønland. hvor han 

paa Grund af Krigen med England maatte blive i 71'2 

Aar. H an berejste hele Vestkysten til nord for Upernivik 

og anlagde rige Samlinger. Dem tog Englænderne, 

men hans omhyggelig førte Dagbog har lige 

til vore Dage været en Hovedkilde til Grønlands Mineralogi. 

Geologen Henrik Johs. Rink er til Dato det 

største Navn i Grønlands Historie. Han kom til Landet 

1848. Han er Grundlæggeren af den videnskabelige 

Eskimoforskning. Som Chef for Den kongelige 

gronlandske H andel opretholdt han med Styrke Mo-

, 

o

89' 

af deres smalle Slæder. vendte han altid forskrækket 

sit Hundespa,nd og flygtede hjem. Samme Opfattelse 

af Stammefrænderne mod Syd fandtes forovrigt tillige 

hos Polareskimoerne. Aarsagen til denne fejlag-· 

tige Opfattelse maa sikkert søges i den Omstændighed. 

at Indlandsisen flere Steder i Melvillebugten 

naar ud i Havet. og at Klimaet her er overordentligt 

haardt og uberegneligt. Den vældige Strækning paa 

omtrent 600 km kaldes med fuld Ret for "Hvalfangernes 

Kirkegaard". Voldsomme Storme. der bryder 

løs uden Varsel. og svær Isdrift gør den til et yderst 

farligt og vanskeligt Farvand. hvis Kyster i historisk 

Tid ikke var blevet berejste. selvom talrige Spor 

dter tidligere Eskimobebyggelser er fundet af Knud 

Rasmussen og undersøgt af ham. 

De uklare Frasagn og Haabet om at finde nyt videnskabeligt 

Materiale gjorde. at Mylius Erichsen i 

Aaret 1902 startede en Ekspedition i den Hensigt at 

undersoge dels de omliggende Kyster og del!; de nordenior 

Melvillebugten boende Eskimostammer. Deltagerne 

var forøvrigt den dengang helt unge Knud' 

Rasmussen og Maleren. Grev Harald Moltke. De kørte 

for første Gang over Melvillebugten i Slæde og naaede 

efter en besværlig Rejse op til Saunders ø i Nærheden 

af Kap York. Her traf de. som da manglede 

Forraad. en skotsk Hvalfanger. der med mærkelig 

Egoisme vægrede sig ved at hjælpe dem. Derved blev 

de tvungne til at overvintre og leve et Stenalderliv 

hos Eskimoerne. 

Resultaterne af denne R ejse kan uden Overdrivelse' 

betegnes som særdeles værdifulde. 'PoIareskimoerne 

ved Smiths Sund kom derved i nærmere Kontakt med 

deres vestp;ronlandske Stammefrænder. Og efter at 

Peary havde naaet Nordpolen i 1909 og endt sin Færd' 

i hine fjerne Egne, oprettede Knud Rasmussen Aaret 

efter sammen med Peter Freuchen Stationen Thule 

med det dobbelte Formaal at forsyne Polareskimoerne 

med de evropæiske Varer, som de nu ikke kunde undvære, 

og samtidigt tjene som Basis for videnskabelige 

UndersogeIser. 

Den berømteste og betydningsfuldeste af de 6 store 

Ekspeditioner. der hidtil er udgaaet herfra, er Den·

92 

spiser raat Kod". At de betegner sig selv som "Mennesker" 

(innuit) er et lille Koketteri, de har tilfælles 

med Hottentotter og flere andre " Naturfolk". 

Forholdet mellem Grønland og Danmark betegnes 

af Knud Rasmussen som et " frugtbart og harmonisk 

Vekselforhold" : vi udforskede La ndet og søgte samtidigt 

- og med Held - at kolonisere det. "Intet Under 

derfor. at Gronland staar alle danske Hjerter nær. 

Det er vort Vindu ud til den store Polarverden, hvor 

nye Opgaver ustandseligt dukker op for hver een, 

der loses", 

Et lidet Anhang. 

Gronland er ikke absolut et Land i Sne og Is. J eg 

skal her kun nrevne, at vi det forste Aar, vi laa deroppe, 

naaede at faa Slutningen af Badesæsonen med. 

Inde ved Hvalrosodde ca. 60 km fra "Danmarks Havn" 

havde vi den herligste Eftersommer i Slutningen af 

August; mange af os tog sig her en Dukkert med 

samme V elbehag som paa en hed Sommerdag hjemme. 

Dette lader sig naturligvis kun praktisere inde i Fjorden, 

hvor Storisen ikke til Stadig hed holder Vandets 

Temperatur nede paa Nul (Grader), men hvor de ret 

betydelige Vandmasser fra Smeltedammene i Land har 

faaet Ro og Tid til at opvarmes af Solen, inden det 

ad Elvlobet naar Stranden. Vandet i en saadan Elv 

kan godt naa en Temperatur af 100_120 eller omtrent 

som i vore storre Aalob ved Sommertid. Virkningen 

heraf er naturligvis over alt den samme: en stærkt 

forhojet Temperatur i det lave Strandvand ud for 

Elvmundingen og en rask Afsmeltning af H avisen, 

saafinart Elvene bryder. I storre Format kender vi 

Fænomenet fra Nordostp:lssagen ad det aabne Landvand 

ud for de store sibiriske Floder. 

Men Gronland er Landet med de store Modsætninger. 

Her er farst og fremmest Modsætningen mellem 

det dybe, tunge Vintermorke og det hoje. lette, tindrende 

Sommerlys, der udgyder et Væld af Va rme 

over Ismarkerne og vækker d e slumrende Kim til 

Liv i den korte. flygtige Sommer. 

Det kunde synes. som om SommerlYfiet er dyrt 

kobt, naar det ubonhorligt maa betales med en lang, 

mork og kold Vinternat, saaledes som vi har den paa

93 

77 0 N.B. fra den 29. Oktober, da Solen sidste Gang 

naar over Horizonten, til den IS. Februar, den Dag, 

den atter kommer frem. 

For at forstaa Betydningen af Lysetiden maa man 

.som Landets Børn tilpasses til at leve et intenst og 

rigt Liv, saa længe Lyset og Varmen er for Haan 

·den. Det forstaar de. 

Den Dag Eskimoen første Gang om Foraaret kan 

.slænge sig i Solskinnet paa det varme Fjeld eller 

færdes ude paa Sommerfangst vejer for ham rigeligt 

,op med baade 8 og 14 Dage. som han i Morketiden 

har døset hen paa sin Briks uden anden Adspredelse 

-end Aandemanernes Spektakel, naar der foranstaltes 

,en Seance i H uset. 

Mørket er for ham kun et selvfolgeligt Gennemgangsled 

og en Hvileperiode fra Lyset svinder, t il 

Lyset kommer igen. I saa H enseende er han heldigere 

indstillet end vi. som mer eller mindre tilfældigt aflægger 

et Besøg i hans Land. For os bliver Mørket et 

.onde, for mange en Gru, en Lidelse. Ud over den Nyhedens 

Interesse, som Fænomenet har den første Vin 

"ter, bliver vi snart kede deraf. trættes og sløves ; det 

.slapper vor Energi, fordi det stænger os inde. 

Men saa kommer Lyset. 

O g her slægter vi Eskimoen paa i vor Higen efter 

.at se Livet udfolde sig paany. O g vi g lædes nu langt 

'inderligere end nogen Sinde før over at føle Livet 

pulsere varmt og rigt i os selv og udenom os. O g her 

maa alting skynde sig, for Sommeren er kort. 

Det første levende Vaartegn er Snespurvens Ankomst. 

Saa vidt man kan tale om en Regel, naar noget 

har gentaget sig to Gange til samme Tid. kan man 

sige. at Snespurven kommer regelmæssigt den S. 

April. Og da vi nu havde set. at den det første Aar 

indtraf paa denne Dag, var d en naturligvis ventet til 

'samme Tid det ande t Aar. Det var sikkert ikke uden 

Grund, naar flere af Deltagerne. som ellers ikke var 

saa forhippede paa at gaa til Fjelds. nu ivrigt færdedes 

i T errænet i Dagene omkring d. 5. Uden at sige 

·et Ord derom gik vi der a lle for d et samme: om det 

. nu skulde lykkes vort Øre at opfange det forste lille 

Pip, som varslede den kommende Sommer.

95 · 

de ikke ved en hastig Flugt kunde lægge det Hjem 

bag sig, som de kun ser et Par Maaneder om Aaret. 

Ogsaa T ernerne afgav et ejendommeligt Vidnesbyrd 

om det sikre Instinkt. der ud fra et hastigt Overblik 

vurderer Situationen og bedommer den rigtigt. 

De kom det forste Aar (1907) den 9. Juni - og forsvandt 

igen. Senere paa Aaret erfarede vi da ogsaa, 

hvor paagaaende Isen havde været i Egnene omkring 

"Danmarks Havn". Men skont det for os saa lige 

saadan ud næste Aar ved samme Tid, da Ternerne 

kom, saa blev de. Og de fik naturligvis Ret! Det blev 

et særdeles gunstigt lsaar. 

Og saa er der Modsætningen mellem Kulde og Varme; 

den er lidt storre der end her og anderledes fordelt. 

Den laveste Temperatur ved .. Danmarks Havn" var 

-+- 420, den hojeste + 17 0, midt i Juli. T emperaturen 

kan være lang t hojere i Solen, op ad en Fjeldskrænt 

med mørk Grund + 400. Allerede i Marts kan Forskellen 

mellem Straalevarmen ved direkte Sollys og 

Lufttemperatur stige til 400. J eg har maalt Insolationen 

paa Sortkugletermometer til + 220 samtidig med 

at Lufttemperaturen i Termometerskabet var -:- 180. 

Det er en Forskel, der nok skal mærkes. naar man 

sidder paa en Slæde, saa man gerne vil vende og 

d reje sig for at faa Sol overalt. Men selv den laveste 

Temperatur synes ikke at lægge Livet nogen Hindring 

i Vejen. Forsøget viste os, at en Puppe. der er 

indsamlet ude paa det snebare Fjeld, hvor den har 

været udsat for -:- 400, bliver lige saa smuk en Sommerfugl, 

som vi har dem her hjemme! 

D en korte lyse Tid griber en stærkt, som den t egner 

sig mod den morke Baggrund, Ogsaa de Folk om 

Bord, der havde deres regelmæssige Arbejde der til 

Kl. 5, maatte efter Fyraften til Fjelds, ud i Naturens 

Favn for at se Livet røre sig der ; der føler man sig 

nærmere i Pagt med de rige Livskræfter, som efter 

V internatten har bemægtiget sig alt og alle, Og de 

fylder en, saa man ikke bliver træt. Saa vidunderlig 

dyb er den Harmoni. der knytter os sammen med alt 

det levende om os. a t vi ikke nænner, ja ikke magter 

at rive os los for at overgive os til Sovnen. som hører'

,96 

Morket til. Og Klokken bliver baade 2 og 3. før Fornuftens 

Stemme endelig faar Overhaand og river os 

ud af den Fortryllelse. der binder os og holder os 

fangne derude i den herlige Sommernat, mens Solen 

tegner sin lave Midnatsbue over Himlen i Nord. 

Som en af de ly kkelige 27, uer fik Luv at gøre Turen 

med til Grønland sammen med MyIius-Erichsen i 

1906, har jeg givet min Beretning om Grønland for 

,anstaaende lille Anhang. der uden saadan Foranledning 

aldrig var bleven til. Maaske kan en eller anden 

i Grindsted Realskoles Elevforening, der kender mig, 

.af den Grund fristes til at læse det. 

Specielt vil jeg minde d em alle om Mylius-Erich 

,sen. H an afsluttede, hvad Erik den Røde havde begyndt. 

Personligt knyttes mit Minde om ham til den 

28. Marts 1907, d en Dag, da han forlod s it Skib for 

:sidste Gang. Den 19. August s. A., da han laa. i Nød 

,og Trang oppe i "Danmarks-Fjor d" mindes han selv 

Dagen i følgende Vers: 

Dejlige Dag, da vi spændte for Slæde 

og drog paa Opdagerrejse mod Nord ; 

brat tog man Afsked med Vennernes Kæde, 

rig nok paa Følelser, fattig paa Ord. 

H aandtrykkets Varme er ej frosset af; 

tidt har vi husket alt godt, I os gav, 

lovprist Jer. takket Jer, længtes at se 

livsglade øjne bag al denne Sne. 

Gid det maa sk e ! 

Men det skete ikke. Til Efteraar er det 25 Aar, 

'siden ha ns Haand stivnede i Dødens Kulde. De mægtige. 

udstrakte Vidder , som hans urolige, higende 

Aand havde længtes imod, greb ham og hyllede ham 

ind i deres altomfattende Stilhed og Ro ... Danmark 

Ekspeditionen", hans Livs fuld forte Stordaad. vil bevare 

hans Navn ; den var, i g raa og mørke Nedgangstider, 

en lysende og varmende B edrift af dansk Ungdom. 

Ung Begejstring satte den i V æ rk, og mandig Villie 

forte d en til Sejr, saa den bar med Ære sit L and s 

-Navn ud over Verden.

102 

Adresse og betaler forud. Det er ikke mange Pfennig, 

det drejer sig om, og jeg har pludselig "faaet Lyst til 

at prØve, om en Nazi-Avismand skulde være anderledes 

end saa mange andre og virkelig sende mig disse 

Hefter, selvom han har faaet B etalingen. Jeg blev 

skuffet. Nu er der gaaet over et halvt Aar siden da, 

og Hefterne har endnu ikke vist sig. 

Klokken er imidlertid blevet 7, og alle gaar mod 

Mødesalen, der snart fyldes til sidste Plads. De r er 

unge og gamle, faa 30-40-aarige, faa Arbejdere. Jeg 

takserer: Studenter, pensionerede Embedsmænd. Officerer, 

Handelsbe'tjente etc. Endvidere en Mængde 

Kvinder - ikke mindst helt unge. 

Et· Musikkapel af unge Mænd i hvide Skjorter og 

sorte Klædesbenklæder spiller. Hornmusikken gjalder 

gennem Rummet. Melodierne er meget ildnende. og 

TilhØrerne gribes lidt efter lidt af en samlende Stemning. 

der stiger højere og hØje re. Særlig Frederik den 

Stores March er yndet og maa ideligt gentages ; men 

ogsaa de andre - 0 , Deutschland hoch in Ehren j 

Soldatenleben. das heisst lustig sein o. s. v. - bliver 

modtaget med livligt Bifald. Min Sidemand, der har 

præsenteret sig som " Posta ngestellter", viser mig 

Teksten til de fo rskellige Melodier: " Das kleine Nazi 

Liederbuch". D er er ogsaa en Nazivariation af " Die 

Wacht am Rhein/l. I det sjette Vers hedder det: 

Wenn frei des Stromes Woge r innt. 

und HitlerfRhnen weh'n im Wind, 

wenn deutsche Gaue wieder frei, 

das ahe Lied gesungen sei: 

Lieb Vatedand, magst ruhig sein, 

fest steht und treu die Wacht am' Rhein. 

Efter en lille Times ForlØb tier Orkestret. Lyset 

slukkes, og der vises Lysbilleder. Billederne fortæller 

om de store FascistfØrere. D er er Billeder af Mussolini. 

Man ser hAm som ganske lille og paa Magtens 

Tinde. i Familiens SkØd og i officielle Situationer. 

Derefter maa Hitler holde for. H ele hans LivslØb gennemgaas 

i Billeder, og man ser, hvorledes " Der kleine 

Adolf" lidt efter lidt vokser til at blive F olkehelten,

103 

d er grosse Fiihrer, Goebbelsbilleder slutter Rækken. 

Han er her i Berlin den mest kendte. og Billederne 

af ham fØlges med den allerstØrste Interesse, der 

Gang paa Gang slaar ud i voldsomt Bifald. 

En ung " Parteigenosse" bestiger nu Talers tolen og 

holder en flammende Tale med voldsomme Udfald 

mod Ver!l-i\illes, Frankr,ig og Folkeforbundet. "Frankrig 

er saa rigt," raaber han, "at det kan fremstille enhver 

Rendesten af karrarisk Marmo r, m edens vi her 

maa dØ af Sult. - Man tror paa Folkeforbundet. Dette 

politiske Raritetskabinet, paa det tror Socialdemokraterne, 

Centrum og det øvrige Pa k uden Fædreland. 

De har bragt os 6 Millioner arbejdsløse. fordi vi i 12 

Aar har været fejge og ærelØse. Men vi vil sejre, naar 

vi bar besindet os paa os selv, det vil sige paa vor 

Race. 

Racen kender man ikke paa Haarfarven, men paa 

dette. om man er parat til at bringe Ofre. har Fælle'sfØ 

lelse og Kampvilje. Havde Tyskeren ikke bestandig 

fornægtet sin Race, da var vi i Dag Jordens H errer. 

- Lad os ikke være objektive, men tyske. D et kommer 

ikke saa meget an paa vort Program. det kommer 

ikke an paa, om alle forstaar det. For en Ide. som 

man har forstaaet. har endnu ingen givet sit Liv. Man 

dØr kun for en Ide, man elsker - - _ " 

Talen slutter under et orkanagtig t Bifald. Alle rejser 

sig og strækker hØjre Arm frem til fa sci stisk Hilsen, 

mens Orkestret dundrer " Deutschland, Deutschland 

tiber alles" ud over Forsamlingen. 

Der er nu en halv Times Pause. t"tvor der samtales 

og nydes Forfriskninger. Min Sidemand har hØrt. at 

jeg er Dansker, og husker pludselig noget om en 

Grænse. "Hvad mener De om den nuværende dansktyske 

Grænse?" siger han. J eg svarer, at jeg synes. 

det er en meget retfærdig Grænse, og giver ham en 

længere RedegØrelse for mit Standpunkt. Jeg ved 

ikke. om jeg overbeviser ham, om han er imponeret 

af min Sagkundskab, eller om den lange Udvikling 

keder ham. I hvert Fald slutter han ret hurtigt Behandlingen 

af dette Emne ved at sige: " Ja, Polens 

Grænse er nu af langt større Interesse for os N ationalsocialister 

./1

104 

Vi taler videre om andre Ting. Da opstaar del'" 

pludselig et voldsomt RØre i Salen. Alle har rejst sig 

og danner en Æresport af udstrakte Arme, mens 

"Heil"raabene svirrer gennem Luften. Det er Dr. 

Goebbels, der pludselig uventet træder ind i Salen 

omgivet af sin Livvagt. Han har været udsat for et 

Attentat og bevogtes nu til Stadighed af 6 unge, hvidklædte 

Nazister. Begejstringen giver mig et Indtryk 

af, hvor umaadelig populær denne Mand er blevet 

blandt sine Meningsfæller. 

Lidt efter faar jeg Lejlighed til at veksle nogle Ord 

med ham. Det · ... a lde r nogen Vanskelighed at komme 

ham paa nært Hold. Han er omgivet af en Mængde 

unge Piger, der har kØbt hans Billede ved Indgangen 

og nu 'vil have ham til at skrive sit Navn under det. 

Omsider lykkes det dog at forcere baade denne uofficielle 

Livvagt og den rigtige indenfor, og jeg taler 

med Goebbels i 5-10 Minutter. Han e r uhyre elskværdig, 

men dog meget forbeholden i sine Udtalelser. 

Den da nske Grænse interesserer det ham ikke at tale 

om. Saa taler vi lidt om Nazister i Almindelighed og 

specielt om denne Forsamling. Snart giver han mig 

Haanden til A fs ked. hilser fascistisk paa Forsamlingen, 

der igen har rejst sig, og er ude af DØren. 

Senere hØrte jeg Goebbels tale i Essen for en Forsamling 

paa 30,000. Der var han den voldsomme og 

voldsomt dygtige A gitator. Aldrig har jeg oplevet, at 

en T ale r i den Grad har revet en Forsamlin g med. 

Den elskværdige Privatmand afslØrede sig som en 

fantastisk og uimodstaaelig Demagog. Under ØredØvende 

Jubel sluttede han med at stille det som hver 

ægte Tyskers Pligt at kæmpe til den sidste Blodsdraabe 

for et frit T ysklilbd J omfattende a lle tyske 

Stammefrænder - skulde det' end' ske over: Landets 

rygende Ruiner. 

D a jeg kom hen til min Plads igen, var min Sidemand 

forsvundet. Et Øjeblik efter kom han tilbage 

med et saligt Smil over Ansigtet . "Jeg fik rørt ved 

ham!" raaber han til mig paa lang Afstand. 

Han s Haarder.

Grindsted Realskoles 

Elevforening. 

Medlemsliste l g 3 2. 

105 

1925. Aagaard, Holger, Højskolelærer, Try H øjskole pr. 

Dronninglund. 

1922. Almstok, I nger, Missionær, Danish Mission, Petuna. 

N. Manchuria, China. 

1926. Andersen, Edw., J ournalist, Schliiten,tr. 16, Hamburg 

13. 

1926. Andersen Rly, Taagelund Skole, Egtved. 

Andersen, Nanna K astberg f. Nielsen, Frue, Grindsted. 

1924. Andersen, Rahbek Eg, Bankassistent, Varde Bank; 

Ølgod. 

1926. Andersen, Svend Aage, Kommis, Brugsforeningen, 

Egtved. 

1921. Andersen, Tage, Skrædder, Grindsted. 

1929. Andreasen, Arne, Gymnasieelev, Skads Brugsforen., 

Esbjerg . 

1918. Bjerg, Sylvia, f. Nielsen, F rue, Lovlund. 

1930. Bjerregaard. Vibeke, Gymnasieelev, Kroneapoteket, 

Esbjerg. 

1927. Borg, J ulie, f. Engelbrecht Christiansen, Frue, Grind 

1928. 

1929. 

sted. 

Brandsborg Emil, 

Broberg, Anna, 

Aarhus. 

K ontormedhjælper Hasselager St. 

Kontormedhj., Telegrafstationen, 

1926. Carlsen, Frants, Boghandlermedhj., Pr. Maries Alle 

161, København V . 

1921. Christensen, Alfred, Ekspedient, "Alfa", Vejen. 

1924. Christensen, Carl, stud. jur., Studentergaarden, Kobenhavn 

N. 

1924. Christensen, Carl Wilhelm, Kommi&, pens. Overpakmester 

C., J elling. 

1931. Christensen, Chr., H øllund Sogaard pr. Vorbasse. 

1928. Christensen, Edith L ynge, Husassistent, Sdr. O mme. 

1925. Christensen, Egmont, Kontormedhj., Pastor Chri. 

stensen, L ivjægergade 39, København 0. 

1927. Christensen, Eva, Serveringsjomfru, Fjerritslev.

112 

1927. Pedersen, Henry, Kommis, Brugsforeningen. GI. Ry, 

Ry. 

1931. Pedersen, Knud, Kontorrnedhj., T. C. Oehlens

114 

1927. Thomsen, Sigurd, Landmand, Østerviggaard, Fitting 

pr. Vorbasse. 

Thrane, M'J Frue, Grindsted. 

1920. Thulesen, E. M ' J Sognepræst, Arnborg, Herning. 

Torbensen, Ulla, Husassistent, Strandgade 3, Vejle. 

1931. Trautner. Birte, Discipel, Apoteket, Give. 

Trautner, Palle, P. O. Box 412 Nairobi, Kemp Colony, 

British East Africa. 

1926. Tusborg, Aage, Kommis, K.F.U.M., Esbjerg. 

1919. Vestergaard, Børge, Trafikassistent, Korsør. 

1925. Vestergaard, Ella, f. Andersen, Frue, Elsborg, Rødkjærsbro. 

Vestergaard, Thyra, Egilsgade 12 2 , København S. 

Vilhelmsen, Ejnar, Konstruktør, Give. 

Vilhelmsen, Frode, Entreprenør, Uhe, Farre. 

Voigt, Richard, Lærer, Hedehusene. 

1922. østergaard, Ernst, Bankassistent, Vejle Byes og Amts 

Sparekasse, Vejle.

KJ. 14: 

KJ. 16: 

KJ. 18: 

KJ. 19: 

KJ. 21: 

KJ. 22: 

KJ. 22 Y. : 

KJ. 24: 

KJ. 2: 

Program for Festen 

Lørdag den 2. Juli 1932. 

115 

Skolens AarsmØde med Translokation, 

Sangprøve og Skoleafslutning. Teatersalen. 

Kaffe i Bakkehuset. Foredrag af Dyrlæge 

O. Lauridsen, Thyregod, og cand. theoL 

Kr. Eskildsen, KØbenhavn. 

Thedrikning til m edbragt Mad. 

Skolekomedie i Tea tersalen. 

Generalforsamling. 

Fælles Kaffebord. Sang af Koncertsanger 

Anker-Olesen. Recitation af Fru Læge 

Mynster. Musik af Fru Pastorinde Olesen, 

Sdr. Omme. 

Fyrværkeri i fIaven. 

m. m. 

Afslutningsbaal paa Skolens Stadion. Baaltale 

af Andr. Lundager m. fl . 

T ilr e jsende, der vil 

l) overnatte, maa selv medbringe T;epper. 

2) spise Middagsmad paa Skolen d . 2. Juli KJ. 12, maa 

melde sig ind en 30. J uni til Fru Futtrup. 

B estyrelsen.

I. 

II. 

INDHOLD 

Skolens Aarsberetning .. , ................. ....... . 

Elevforeningens Aarsskrift 

Laurids .Nielsen: Aarsberetning 

1922-1932 

" " 

Lydia Rasmussen: Grindstedklubben i K obenh. 

Viola Petersen; Grindstedklubben i Aarhus 

J ens Futtrup: Grundtvig-Kierkegaardsk Følgeskab 

_ ................. ......... .... _ 

S. R.. E. J. og R. V.: Til Praha 

Laur. Green: Fra czeckisk Kirkeliv 

Andr. L undager : Lidt 

Rich. R. Sørensen; 

England 

om Grønland for og nu 

Da!lmarks Forhold til 

Hans Haarder: Blandt Nationalsocialister H 

Medlemsliste 

Program for Festen 

" 11 

F_, 0.;,,,,".\ 

8

~lCnI ~RIRllnTnn - Grindsted Kost –og Realskoles Elevforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?