11. introduktion til rubiner og pink safirer - True North Gems

Introduktion til rubiner og pink safirer
Rubinerne og de pink safirer fra Aappaluttoq i Grønland er indlejret i en metamorf
bjergart, som blev dannet under de geologiske processer, der skabte Grønland for
millioner af år siden.
Figur 1: Uforarbejdet korund i ædelstenskvalitet fra
Aappaluttoq
Rubiner og pink safirer er i
samme geologiske familie som
mineralet korund. Når korund
indeholder en meget lille
mængde af kemikaliet krom,
dannes en pink farve og dermed
pink safirer. Hvis korund
indeholder en lille smule mere
krom, så dannes der rød korund,
også kendt som rubiner.
Farven gradueres fra pink til rød,
men der er ingen standardiseret,
fastsat opdeling, der afgør,
hvorvidt det er en pink safir eller
en rubin. De andre
familiemedlemmer i samme
korund-familie kendes som safirer og findes i enhver af regnbuens farver.
Rubin og pink safirkrystaller ligner i deres
naturlige tilstand uforarbejdede røde sten. De
uforarbejdede krystaller varierer meget i
kvaliteten fra ’ikke-ædelstenskvalitet’ (uklar
med mange synlige urenheder) til
’ædelstenskvalitet’ (gennemsigtige). Det er
kun mindre end 10 % af krystaller fra minen,
der er af ædelstenskvalitet. Resten af
materialet har lille eller ingen værdi.
De fleste større ’rubinkrystaller’ er rent faktisk
flere krystaller, der er klumpet sammen.
Generelt indeholder de større klumper af
krystaller meget lidt materiale, som er
gennemsigtigt og har ædelstenskvalitet,
hvilket kræver nøje undersøgelser at fastslå.
TNG har fundet et antal større
Figur 2: Kitaarubinen

Figur 3: Slebne pink safirer og rubiner fra Aappaluttoq i
Grønland
Slibningsprocessen
sammenklumpede krystaller,
hvoriblandt der var en 400 karat
klump. Den havde imidlertid intet
potentiale til at blive slebet til en
ædelsten, og TNG valgte derfor
at lade den udskære og blive til
Kitaarubinen. Denne
uigennemsigtige krystalklump
har nu en vis værdi for samlere
på grund af udskæringens
kvalitet.
Ubearbejdede rubiner og pink safirer kan facetteres i de tilfælde, hvor stenene har
mange flade sider, eller de kan skæres til en cabochon, som har en afrundet flade.
Slibningen er grundlæggende en meget simpel proces, hvor det uønskede materiale
fjernes. Men processen udføres med meget små margener, og ved facetteringen skal
vinklerne slibes fuldstændigt nøjagtigt, så lyset bliver ordentligt indfanget i ædelstenen
og sendt tilbage til øjet, så stenen funkler. Hvis vinklerne ikke er præcise nok, vil lyset
udelukkende passere igennem stenen, og den vil være uinteressant.
Eftersom slibningen fjerner materiale
fra ædelstenen, forsvinder det meste af
materialet som støv. Det der bliver
tilbage kaldes for ’retention’. Retention
kan være mindre end 3 % til så meget
som ca. 20 %, alt afhængig af størrelse
og form af den ubearbejdede ædelsten,
formen som ønskes, samt revner og
Inklusioner (urenheder i krystallen) i det
uforarbejdede materiale, som sliberen
skal arbejde uden om.
Figur 4: Pink safir og rubin fra Aappaluttoq
Størstedelen af slibningsekspertisen findes i Asien, hvor der er en stor erfaren
arbejdsstyrke med kompetencer til at bearbejde og slibe ædelstene. Afhængig af
størrelsen på den endelige mine i Aappaluttoq kan arbejdet med at bearbejde og slibe

alt det udvundne materiale kræve adskillelige hundrede (endda tusinde) af
fuldtidsansatte slibere.
Størrelse og værdi af de forventede rubiner fra Appaluttoq-minen
Langt størstedelen af det korund, der udvindes fra Aappaluttoq-minen, forventes at
være meget småt og af lav værdi – prøver har vist, at omkring 90 % (vægtmæssigt) af
de ubearbejdede sten er mindre end 6,3 mm. TNG forventer, at alle større rubiner eller
pink safirer af ædelstenskvalitet, der udvindes, vil være relativt nemme at sælge. Men
eftersom markedet for de mindre ædelsten ikke kendes særligt godt, vil det kræve
omfattende undersøgelser og afprøvning af markedsføringsfremstød for at kunne sige
mere omkring dette marked.
Når TNG får en udvindingstilladelse, kan salget af rubinerne og de pink safirer begynde,
og TNG vil have muligheden for at indgå salgsaftaler. Gennem disse salg vil TNG
kunne begynde at forstå markedet for disse små uforarbejdede ædelsten, som, når de
er slebne, vil kunne sælges for så lidt som $0,50 USD (3 DKK). Hver af disse vil udgøre
størstedelen af TNG’s produktion. Rubiner af samme størrelse og samme kvalitet som
pink safirer vil have en højere værdi.
Der er indtil videre ikke fundet nogen store rubiner af ædelstenskvalitet ved
Aappaluttoq. Den største bedst slebne rubin, der er udvundet af TNG, er en 0,69 karat
rund sten med en engrosværdi på $2.100 USD. Det er først muligt at vurdere
sandsynligheden for at finde store, værdifulde rubiner af ædelstenskvalitet, efter
udvindingen ved Aappaluttoq har været i gang i en længere periode.
Der findes meget lidt information om priserne på uforarbejdede rubiner. Der kan være
en stor værdimæssig difference mellem uforarbejdede og slebne rubiner, fordi selv en
meget erfaren rubinsliber ikke på forhånd vil kunne vide med sikkerhed, hvad den
enkelte uforarbejdede krystal kan slibes til. De fleste uforarbejdede krystaller indeholder
inklusioner og revner, som ikke nødvendigvis er synlige, men som vil få krystallen til at
gå i stykker under slibningen. Priserne på uforarbejdede krystaller er relativt lavere, fordi
indkøberne medtager denne risiko. TNG vil bygge sin forretning på salg af både
uforarbejdede og slebne rubiner og pink safirer. For at kunne bestemme den bedste
forretningsstrategi vil TNG være særligt opmærksom på prisforskellen mellem
uforarbejdede og slebne krystaller og forskellen vægtet mod retentionstatistikken og
omkostningerne ved at bygge, bemande og vedligeholde slibningsfaciliteter.
Branding af rubiner og pink safirer fra Grønland
En markedsføringsmæssig fordel ved rubiner og pink safirer fra Aappaluttoq-minen vil
være deres potentielle branding som grønlandske. I dag stammer de fleste rubiner fra
Burma, og nogle lande har forbud mod at importere dem. Derfor kan opkøbere af

grønlandske rubiner, der ønsker at importere til disse lande, have brug for
dokumentation for, at rubinerne er fra Grønland og ikke fra Burma. Det kan derfor være
fordelagtigt at brande rubinerne som grønlandske i forhold til visse detailhandlere. I det
tilfælde at der er tilstrækkelig interesse, kan et system udvikles, der sikrer
slutdetailhandleren, at de rubiner, denne køber, er ægte grønlandske ædelstene. Et
lignende system er f.eks. lavet i forbindelse med canadiske diamanter.