uddrag - Boyes Fond

More documents

Recommendations

Info

3 Kulturhistorisk analyse Baggrund BAGGR Baggrund GGR GGRUND GGR UND OG OG og og og FORMÅL FORMÅL formål formål Ved kulturhistorisk analyse forstås undersøgelse af tidsdimensionen over en årrække i et område. Det er altså ikke årstidsvariationen eller endnu kortere processer, det her drejer sig om, men ændringer af stedets fysiske karakter over længere tid. Ifølge Forman og Godrons ‘Landscape Ecology’ (1986, s. 11) fokuserer landskabsøkologien på tre karaktertræk ved landskabet: • Struktur (structure). Den rumlige relation mellem distinkte økosystemer eller elementer og fordelingen af energi, materialer og arter. • Funktion (function). Strømmene af energi, materialer og arter mellem og i økosystemerne. • Forandring (change). Ændring af struktur og funktion for den økologiske mosaik i løbet af en tidsperiode. Kulturhistorisk analyse drejer sig ikke specielt om økologi, men terminologien kan hjælpe til at præcisere, at objektet for historisk analyse er forandringsprocesser, ikke struktur eller funktionelle processer. Spørgsmålet, en kulturhistorisk analyse kan besvare, er: Hvordan er udviklingen forløbet i dette landskab? Gennem analysen fås et indblik i, hvordan byen eller kulturlandskabet har forandret sig, og dermed en forståelse for, at det foreliggende landskab er resultatet af en dynamisk udvikling. En kulturhistorisk analyse er et tilbageblik, men ikke nødvendigvis et tilbageblik på gamle dage. Tværtimod vil en analyse ofte blive ført frem til i dag. Med landskabsøkologisk sprogbrug er landskabets nuværende struktur et resultat af tidligere tiders processer. Det nuværende landskab kan betragtes som en akkumulation af naturprocesser og tidligere tiders menneskelige udnyttelse. Derfor vil man ofte støde på spor eller levn fra forældede brugsmønstre. Spor der først giver mening i deres historiske sammenhæng. Når man skal planlægge forandringer af et sted, er det godt at vide noget om de forudgående ændringer: • Har stedet i lange perioder været uforanderligt? Det kan kræve større forsigtighed end i et dynamisk landskab, hvor radikale nyskabelser måske lettere kan absorberes. • Hvilken historie fortæller landskabet os, og hvilken historie ønsker vi at fortælle? • Åbenbarer analysen, at elementer og strukturer i området, der umiddelbart fremtræder tilfældige, i virkeligheden kan forklares? • Er der uanseelige kulturhistoriske spor eller træk, der gennem planlægningen ikke blot kan bevares, men også tydeliggøres og få en ny positiv betydning? 10 Den kulturhistoriske analyse kan have forskellig vægt i forhold til et løsningsforslag. Ved planlægning af nye anlæg er den historiske analyse en baggrundsanalyse, der først og fremmest skal bruges til at få en forståelse for opgaveområdet. Den kan være én af måderne til at finde genius loci, stedets ånd. Ved stedets ånd forstås stedets særpræg og identitet, ofte i forbindelse med tolkning af stedet i en planlægningssituation. Den oprindelige betydning er ‘den ånd der beskytter stedet’. Ved en restaureringsopgave, f.eks. et naturgenopretningsprojekt eller forslag til restaurering af en herregårdspark, kan den kulturhistoriske analyse derimod få en styrende rolle for forslaget, den kan med andre ord være handlingsorienteret. Hvis restaureringsprincippet er rekonstruktion, dvs. tilbageføring til en tidligere, dokumenteret tilstand, vil resultatet af den kulturhistoriske analyse ligefrem være identisk med planforslaget. Som for alle andre historiske studier er man afhængig af kildernes pålidelighed. Derfor må man skelne mellem primære og sekundære kilder, ligesom man må være opmærksom på, hvilket målforhold og hvilket formål et originalkort har haft, så over- og fejlfortolkninger undgås. Figur 3.7 er eksempel på, at der er begrænset sammenlignelighed mellem 1796-kortet (original 1:80.000) og de øvrige kort (original 1:20.000 og 1:25.000). Der kan indgå mange kilder i kulturhistoriske analyser, f.eks. udgravning, feltstudier af levn, skriftlige beretninger, spørgeskemaer, interviews, statistik, luftfotos, perspektivfotos og malerier. Her omtales kun forskellige former for kortbladsanalyse, hvor den primære kilde er kort, eller andre former for opmåling. Man er bundet af sine kilder, her kortene. Man kan ikke frit vælge tidspunkter i sin historiske analyse, men må indrette sig efter det år, der tilfældigvis er en kortlægning fra. Kortbladsanalysen giver forståelse for, hvor og hvordan landskabet har udviklet sig, men fortæller ikke, hvorfor ændringerne er sket, dvs. årsagerne til udviklingen. Er der ikke umiddelbart en indlysende forklaring, f.eks. at der optræder vand ved en dæmning, må en tolkning bygge på supplerende kilder, f.eks. statistik eller mundtlige og skriftlige beretninger. På topografiske kort er signaturerne defineret på nogenlunde samme måde gennem de cirka 150 år, vi i Danmark har haft landsdækkende, detaljerede topografiske kort. Det er en væsentlig forudsætning for udførelse af en pålidelig historisk analyse. Det daværende Geodætisk Institut, (GI, i dag Kort & Matrikelstyrelsen, KMS) ændrede målforhold på deres kort i 1953 til NATO-standard. Målebordsbladene, 1:20.000, der var den mest detaljere-
de, landsdækkende serie, blev til 4 cm-kort i 1:25.000. Trods det mere oversigtlige målforhold er tydelighed og detailrigdom stort set uændret, ligesom signaturerne stort set er defineret på samme måde, også selv om kortlægningen i dag for en stor del er baseret på tolkning af luftfotos i stedet for feltstudier. På 4 cm-, 2 cm- og 1 cm-kort er opmålings- og eventuelle revisionsår anført under kortrammen til venstre. ‘Enkelte rettelser’ og ‘vejrevision’ betyder, at kortet ikke er fuldstændig revideret. Det kan give usikkerhed, om kortet er revideret, f.eks. når det gælder nye eller sløjfede vådområder, småskove og levende hegn. Dermed bliver dateringen usikker. Bruger man digitale kort fra Kort & Matrikelstyrelsen, kan man ved at klikke på ’egenskaber’ finde de relevante årstal for kortet. Tolkning af kort forudsætter naturligvis, at man kender signaturforklaringen. Hvis den ikke er angivet på det kort, man studerer, findes signaturforklaringer på alle danske topografiske korttyper i Topografisk Atlas Danmark (Jensen og Jensen, 1976). Eksakte definitioner - hvad er f.eks. et hegn? - skal dog hentes i kartografernes rekognosceringsbestemmelser. Andre korttyper som Videnskabernes Selskabs Kort, sogne- og matrikelkort er gode kilder til historisk analyse. Også de landsdækkende luftfotos, optaget med få Villa Lemm ved Havel-floden i Berlin blev anlagt i 1908 som landskabshave. I 1913 blev det formale terrasseanlæg i italiensk renæssancestil tilføjet. I 1998 blev den private have rekonstrueret efter en minutiøs historisk analyse af kontoret for Gartendenkmalpflege i Landesdenkmalamt, Berlin. Når målet med en renovering er at genskabe en historisk tilstand så korrekt som muligt, bliver den historiske analyse handlingsorienteret. Dens funktion er ikke blot baggrundsforståelse. års interval, er brugbare kilder, som findes i Kort & Matrikelstyrelsen. Nogle årgange er på nettet: www.kms.dk og www.miljoeportalen.dk. En grundig indføring i kulturhistoriske analysemetoder fås i Dam og Jakobsen: Historisk-Geografisk Atlas (2008). Specielt om brug af historiske kort til landskabsanalyse henvises til Korsgaard: Kort som kilde - en håndbog om historiske kort og deres anvendelse (2006). En levende beskrivesle af landbyernes udvikling findes i Porsmoses Danske Landsbyer (2008). Især tre valg er vigtige, når man skal i gang med en historisk kortbladsanalyse: • Hvilke temaer er relevante? (Udviklingen af f.eks. bebyggelser, vådområder, skove eller veje?) • Hvilke årstal er relevante? (Tidspunkter, der både er interessante og tilgængelige?) • Hvilket grundkort skal jeg vælge som baggrund for den kultur historiske analyse? (Nutidigt eller gammelt kort, nedtonet eller blankt papir?). Hovedeksempel: Hovedeksempel: HO Hovedeksempel: HOVEDEK HO Hovedeksempel: Hovedeksempel: VEDEK VEDEKSEMPEL: VEDEK SEMPEL: Kulturgeografisk Kulturgeografisk KUL KULTUR Kulturgeografisk KUL Kulturgeografisk TUR TURGEOGRAFISK TUR GEOGRAFISK AN ANAL AN analyse, analyse, AL ALYSE AL SE SE BORRIS BORRIS Borris Borris Analysen ‘Kulturlandskabet i Borris og Sdr. Felding’ (1979) er udført af Ruth Helkiær Jensen og Kristian Marius Jen Kapitel 3: Kulturhistorisk analyse 11
Page 1 and 2: PER STAHLSCHMIDT & VIBEKE NELLEMANN
Page 3: Forord Når man planlægger, forval
Page 6 and 7: 1 Teori om metoder Hvad 1 Hvad 1 1
Page 8 and 9: 2 Analyse af naturgrundlag og areal
Page 12 and 13: 4 Rumlig analyse Baggrund Baggrund
Page 14 and 15: 5 Områdeanalyse Baggrund Baggrund
Page 16 and 17: 6 Værdianalyse Baggrund Baggrund B
Page 18 and 19: 7 Lokaliseringsanalyse Baggrund Bag
Page 20 and 21: 8 Konsekvensanalyse Baggrund Baggru
Page 22: PER STAHLSCHMIDT (født 1943) er la

uddrag - Boyes Fond

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?