Udvalgte artikler - Martinus Institut

martinus.dk

Udvalgte artikler - Martinus Institut

Martinus

institut

Martinus KosMologi

© Martinus Institut 1981 Reg. 11

Det levende væsens grundanalyse

Udvalgte artikler

Dansk


Martinus og hans værk

Martinus (1890-1981) blev født i den

lille by Sindal i Nordjylland. Efter

barneårenes skolegang tjente han sit

levebrød i forskellige underordnede

stillinger, indtil han i 1921 påbegyndte

sit åndsvidenskabelige arbejde, som

strakte sig over de næste 60 år. Den

udløsende begivenhed herfor omtaler

Martinus i Fortalen til Livets Bog: “[...]

i mig var blevet udløst helt nye sanseevner,

evner der satte mig i stand til

– ikke glimtvis, – men derimod i en

permanent vågen dagsbevidsthedstilstand

at skue alle de bag den fysiske

verden bærende åndelige kræfter,

usynlige årsager, evige verdenslove,

grundenergier og grundprincipper.

Tilværelsesmysteriet var således ikke

noget mysterium for mig.”

Livets Bog i syv bind udgør hovedværket

i Martinus’ forfatter skab. Livets

Bog indeholder kos miske analyser,

der indgående beskriver livets evige

struktur, principper og love. Som supplement

til hovedværket har Martinus

skrevet Det Evige Verdensbillede (symbolbøger),

Logik, Bisættelse, Den Intellektualiserede

Kristendom, Artikelsamling

1 samt 28 mindre bøger og ca.

200 artikler. Det Evige Verdens billede

indeholder koncentrerede facitter af

analyserne og er ledsaget af symboler,

så læseren i en let overskuelig form får

et overblik over verdensaltets kosmiske

struktur. Martinus’ samlede værk

er på tusinder af sider og bærer den

overordnede titel Det Tredje Testamente.

Det var Martinus’ ønske, at der

ikke skulle dannes forening eller

knyttes medlemskab i forbindelse med

hans kosmologi.

Forklaring til symbolet på forsiden og bagsiden, se side 28-30.

2 Udvalgte artikler


Det kosmiske verdensbillede i lommeformat

af Martinus

1. Et verdensbillede er et

overblik over livets og universets

grundprincipper

Hvad er et verdensbillede? – Det er et

overblik over de grundprincipper, på

hvilke hele naturen, de levende væseners

liv samt stjernernes og mælkevejenes

reaktioner og baner hviler. Men

hvordan skal et menneske, sådan en

lille mikrobe, dog blive i stand til at få

et sådant overblik? Verdensaltet eller

universet har jo hverken begyndelse eller

ende. Det er således uendeligt i sin

udstrækning. Man vil da aldrig nogen

sinde kunne få et overblik over noget, der

er uendeligt i sin udstrækning. Hvordan

skal man komme til bunds i noget, der

er bundløst? – At påstå, at man har et

overblik over verdensaltet, kan da kun

fanatikere gøre. Ja, således lyder vel

den almindelige moderne opfattelse, og

navnlig vel fra selve den materialistiske

videnskabs side. Men hvordan skal

almindelige materialistisk indstillede

mennesker vel kunne få nogen som helst

anden opfattelse? – De forstår endnu

ikke at indstille deres sanser, intelligens

og opfattelsesevne på en sådan måde, at

de virkelig kan overskue verdensaltet og

derigennem opleve løsningen på livsmysteriet

eller livets gåde. Det er ikke livets

mening, at verdensaltet ikke skal kunne

opleves. Det er ikke livets mening, at selve

livet, deres egen identitet, skal blive

ved med at være mystik. For Kristus var

livet og dets ophav ikke nogen mystik,

men soleklar virkelighed. At han ikke

kunne åbenbare denne sin store viden på

andet end en rent barnlig måde, skyldes

ikke ham, men den barnlige og i kosmisk

henseende analfabetisk indstillede menneskehed,

til hvem han måtte tale. Det

er den samme primitivitet og kosmiske

barnlighed hos menneskene, der har betinget,

at de store religioner heller ikke

har kunnet åbenbare verdensbilledets

hemmelighed i logiske tankerækker,

synlige for intelligensen og dermed kontrollable

for forstanden, som kendsgerninger.

At få overblik over verdensaltet

er således ikke en umulighed. Hvorfor

kan videnskaben da ikke med deres

vældige optiske apparater, teleskoper,

mikroskoper og elektronmikroskoper og

deres vældige elektronhjerner komme til

dette overblik? – Nej, med den indstilling,

som den moderne videnskab og de

almindelige materialistisk indstillede

mennesker har, er verdensaltets mystik

eller hemmelighed uløselig. Overblikket

over verdensaltet er således ikke et

spørgsmål om de foreteelser, som videnskaben

er eksperter i at udforske.

2. Mål- og vægtfacitter kan ikke

give livsgådens løsning

Løsningen på verdensaltets hemmelighed

eller mysterium er ikke et spørgsmål

om størrelse, mål og vægt, lige så

vel som mystikken eller hemmeligheden

ved det levende væsen heller ikke løses

med kendskab til det samme væsens

størrelse, volumen, form og farve. Da

verdensaltet netop er uendeligt, rummer

det alle størrelser i sig. Slutfacittet

på noget, der udgør alle størrelser,

kan umuligt udtrykkes ved en størrelse.

Noget, der har alle mål i sig, kan heller

ikke udtrykkes med et slutfacit i tal. Så

længe man kun er indstillet på udforskningen

af noget, der kan udtrykkes i tal

eller i mål og vægt, da befinder man sig

i en videnskabens gade, der ender blindt.

Og man får absolut intet som helst svar

Udvalgte artikler 3


på selve livets virkelige hovedspørgsmål:

Hvad er livet, hvad er det levende væsen,

er det udødeligt, og hvad er verdensaltet?

– Så vil man måske her spørge, hvad

man overhovedet skal med livsmysteriets

løsning. Men hertil må man så igen

svare: Hvordan skal vi ellers få bugt med

al den nød og elendighed, depression og

livslede, sorg og sygdom og den altgennemtrængende

“alles krig mod alle”? –

Der er ingen af disse eller lignende store

hovedspørgsmål, der kan besvares med

et talfacit. Det hjælper ikke, at man kender

lysets hastighed, afstanden mellem

stjernerne, atom- og elektronstrukturer,

jordens omdrejninger og solens bane i

rummet osv., når man lider af svære

sygdomme. Denne viden er heller ingen

trøst i sorgens stund, ligesom den heller

intet gavner over for depression og livslede.

Hvis mål- og vægtfacitter kunne

klare sådanne livsproblemer for menneskene,

så var jorden for længst blevet

en engleverden, i hvilken der hverken

var sorg, skrig eller pine. Men således er

det ikke. Verden er netop kulminerende

i sorg, dødsrallen og livsødelæggende

sygdomme, skønt menneskene behersker

den fysiske materie, trykker på knapper,

og tusinder og atter tusinder af naturens

hestekræfter arbejder for det samme væsen.

Men ikke desto mindre forhindrer

denne geniale viden og kunnen på det

materielle område ikke menneskene i at

være analfabeter over for livsmysteriets

eller livsgådens løsning.

3. Verdensaltet er uendeligt i både

tid og rum, det kan ikke måles eller

vejes. “Noget”, der er uden for tid

og rum, har kun én eneste analyse,

nemlig “noget som er”

For at finde frem til selve livsmysteriets

løsning må man således ud af den materialistiske

videnskabs blindgade. Dette

er ikke sagt som en forklejnelse af den

materialistiske videnskab, men nærmest

som et forsvar for denne. For den løser jo

med stor genialitet de felter i livsmystikken,

som den er beregnet på og har evne

til. At forlange, at den skal løse problemer

og gåder af en helt anden natur end

mål, vægt, volumen, form og farve, er

det samme som at forlange, at den skal

være ekspert i at give oplysning om ting

og foreteelser, der tilhører en helt anden

virkelighed end den, der kan vejes og

måles.

Hvad er det så for en anden virkelighed?

– Det er den virkelighed, man kommer

til, når man forstår, at verdensaltet

er uendeligt både i tid og rum, og at dets

fremtræden derfor ikke er tilgængelig

for nogen som helst måling og vejning.

Det kan derfor ikke have noget som helst

tids- og rumdimensionelt facit. Ikke

desto mindre er vi trods dette nødsaget

til at erkende, at det eksisterer. Vi står

altså her over for noget, der eksisterer

uden for tid og rum. Vi har her det første

møde med en virkelighed af en anden

natur end den virkelighed, vi kan måle

og veje. Da dette “noget” her er uden for

tid og rum, har det kun én eneste analyse,

nemlig den at det kun udgør “noget

som er”. Og her er vi altså kommet til

en fast realitet, vi ikke kan tage væk.

Vi kan oven i købet begynde at opdage

noget mere ved denne realitet, som heller

ikke hører med til tid og rum. Vi ved,

at i dette “noget” foregår al skabelse, al

bevægelse, ligesom vi ved, at det udelukkende

er denne bevægelse eller skabelse,

der virker på vore sanser. Det, vi oplever,

er således ikke det “noget som er”, men

noget, der befinder sig i dette “noget”. I

kraft af at der er bevægelse, kan det reagere

på sanserne, som også er bevægelse,

og der opstår det, vi kalder livets oplevelse.

Livets oplevelse er således i virkeligheden

kun en række sammenstød eller

kollisioner mellem vore sansers energi

og omgivelsernes energi. Da bevægelserne

er af forskellig hastighed og styrke,

bliver kollisionerne ligeledes af forskellig

styrke. Det er disse forskelligartede kol-

4 Udvalgte artikler


lisioner, vi igennem sanserne oplever, og

som bliver til vore sorger og glæder, til

vor sundhed og sygdom, til vor fred og

ufred med vore omgivelser. I visse tilfælde

virker disse sansekollisioner som fast

stof, i andre som flydende, luftformige og

stråleformige stoffer. Og vi får således

begreb om stoffer og materier, ligesom

vi selv kan jonglere med disse stoffer og

materier. Denne jongleren kalder vi at

skabe.

4. Vort jeg, der er en evig realitet

ligesom verdensaltet, må også

have analysen “noget som er”. Vi

har både en skabt og en evig side.

Der findes to verdener, den tids- og

rumdimensionelle og den evige

Nu har vi jo dermed set, at i dette “noget

som er” er der ikke blot bevægelse og bevægelsers

kollisioner og reaktioner, men

der er også noget, der oplever disse, f.eks.

os. Hvad eller hvem er vi? – For at komme

til klarhed over hvem vi er, da må vi

jo erkende, at vi ikke kan være identisk

med vor organisme, for den repræsenterer

kun bevægelse, ligegyldigt om det

er den mindste kirtelfunktion, eller det

er en vibration i hjernen, ligesom muskulatur

og skelet jo også repræsenterer

bevægelse eller vibration. Vi kan i vort

inderste selv eller jeg ikke være identisk

med disse bevægelser, som vi ikke blot

oplever, men selv kan sætte i gang, hvilket

vil sige, at vi kan skabe. Men når vi

ikke hører til bevægelsen, kan vi jo heller

ikke måles og vejes. Vi eksisterer således

også uden for tid og rum. Vi eller

vort inderste selv er her hverken ham

eller hende, hverken stor eller lille, hverken

ond eller god. Vi har altså her ikke

nogen som helst anden analyse, end den

selve verdensaltet har, nemlig “noget

som er”. Vi ved nu, at det “noget”, som

er i os, er det, vi kalder vort jeg. Det kan

altså ingen begyndelse eller afslutning

have. Det er en evig realitet ligesom

verdensaltet. Men dette vort jeg er altså

hævet over bevægelsen, kan opleve og

igangsætte bevægelse i form af skabelse.

Igennem denne skabelse gør det det til

en kendsgerning, at det eksisterer. Og

vi ved også, at uden dette jeg i vor organisme

er den hjemfalden til opløsning og

undergang. Det levende væsen med sin

organisme udgør altså et jeg og en bevægelseskombination,

som kan reagere over

for bevægelser udefra og selv kan sætte

bevægelser i gang. Vi bliver altså vidne

til, at der er et ophav bag bevægelserne,

og at disse umuligt kan forme sig i logisk

skabelse uden netop dette jegs tilstedeværelse.

Vi udgør hver især en skaber og

det skabte, og repræsenterer således to

verdener, den tids- og rumdimensionelle

og den evige. Den tids- og rumdimensionelle

er vor organisme og vore frembringelser.

Det er vore tilkendegivelser

eller åbenbaringen af vort jegs eksistens

hinsides denne skabelse. At vi er et menneske,

er kun en midlertidig af vort jeg

skabt kombination af stoffet, energierne

og bevægelsen, men er absolut ikke os

selv. Men hvad så med verdensaltet? Det

var jo også uendeligt, var uden for tid og

rum, var “noget som er”.

5. Verdensaltet er et levende

væsens organisme, som vi befinder

os i. Vor lykke og ulykke afhænger

af, om vi lever i harmoni eller

disharmoni med Guds organisme

Da universets bevægelser også viser sig

i skabelser eller logiske sammensætninger

af materierne, således at de bliver til

nytte, til glæde og velsignelse for levende

væsener, afslører de jo også, at de er et

resultat af tanke akkurat ligesom menneskenes

manifestationer og skabelser.

Og ligesom menneskets manifestationer

og skabelser afslører det som et levende

væsen, således afslører naturens eller

universets skabelser ligeledes universet

eller verdensaltet som et levende væsen.

Verdensaltet er altså en organisme for

et evigt jeg, på samme måde som vor or-

Udvalgte artikler 5


ganisme er det for vort jeg. Verdensaltet

er altså et levende væsens organisme, i

hvilken vi med vor organisme befinder

os. Og vor daglige oplevelse af livet er

et spørgsmål om harmonisk eller uharmonisk

samarbejde med denne store

organismes energier og vore energier

eller stoffer. Af dette forhold afhænger

henholdsvis vor lykkelige eller ulykkelige

skæbne. Livsoplevelse er altså et

produkt af vort forhold til verdensaltets

struktur på samme måde, som vore mikroorganismers

livsoplevelse svarer til

deres forhold til vor organismes struktur.

Vi kan ved vor handlemåde blive i

disharmoni med verdensaltets struktur,

altså i disharmoni med Guds organisme,

og vor skæbne bliver ulykkelig, ligesom

vi kan være i disharmoni med mikroindividerne

i vor egen organisme, og vi

oplever sygdom, der også er en detalje i

de ulykkelige skæbners række. Er vi i

harmoni med Guds organisme og med

mikrovæsenerne i vor egen organisme,

er vi blevet til det fuldkomne menneske

i Guds billede. Dette er skabelsens store

mål.

6. Verdensbilledet i lommeformat

viser, at det levende verdensalt

er et udtryk for den højeste

bevidsthedsudfoldelse, fysisk og

psykisk skabelse og væremåde

Verdensbilledet i lommeformat vil altså

sige, at verdensaltet er et levende væsen,

et udtryk for det højeste begreb af

bevidsthedsudfoldelse, fysisk og psykisk

skabelse og væremåde. Det er dette levende

væsen, mennesker igennem årtusinder

– og med rette – har dyrket som

Gud. Og da vi er mikrovæsener i denne

Guddom, og vi således er anatomisk forbundet

med denne Guddoms organisme,

er det givet, at al vor fysiske og sjælelige

velvære udelukkende bestemmes af, om

vi er til glæde og velsignelse for alle andre

levende væsener. Passer vi ikke vor

fysiske organisme og opfylder dens livs-

vigtige sundhedsmæssige krav om næring

og hygiejne, ødelægger vi i større

eller mindre grad livet og velværet for

mikroindividerne i vor egen organisme,

hvorved sygdomme i tilsvarende grad opstår.

Og hvis vi føler vrede og bitterhed

mod andre væsener og søger at forfølge

dem, fordi vi mener, at de har begået uret

imod os, ja så er det mikrovæsenerne

i Guds organisme, vi forfølger. Og Gud

må begynde at bekæmpe os for at bevare

sin egen organismes sundhed. Og denne

Guddommens bekæmpelse af usundhed

i sit legeme eller organisme foregår med

en sådan punktlighed og præcision, at

“hvad et menneske sår, kommer det til

at høste”. Ja, endog alle dets “hovedhår

er talte”, ligesom der umuligt kan “falde

en spurv til jorden, uden at det er Guds

vilje”. Det er ikke så mærkeligt, at dette

at elske sin næste som sig selv er alle loves

fylde.

7. Vejen til sundhed, lykke og

livsglæde er at være til glæde

og velsignelse for alt, hvad man

kommer i berøring med

Med denne indstilling til verdensaltet

kom vi ind på en vej, der ikke endte i en

blindgade, men var en åben vej direkte

ind til forståelsen af, at verdensaltet var

den over tid og rum hævede evige Guddoms

organisme, i hvilken vi som lige

så evige væsener “leve, røres og ere”, og

at hele vor fremfærd som lykkelige eller

ulykkelige udelukkende er et spørgsmål

om anatomi. Alle levende væsener er

livsorganer i en større organisme. Hvis

vi med vor tanke og væremåde bliver

livsnedbrydende og livsledebefordrende

for andre levende væsener i samme organisme,

danner vi jo sygdoms- og usundhedsområder

i den store organisme, i

hvilken vi oplever livet. Det er let her at

se, at grundårsagen til al lidelse i verden

skyldes brud på den fuldkomne anatomi,

i kraft af hvilken alt liv i verdensaltet er

sammenbundet til en enhed. Vi har set

6 Udvalgte artikler


en anden og livgivende tankeføring, der

viser os, at vi er et evigt medvirkende

center i denne enhed, og at den eneste

vej til total sundhed, lykke og livsglæde

altså er dette at være til glæde og velsignelse

for alt, hvad man kommer i berøring

med. Dette var verdensbilledet i

lommeformat.

Martinus skriver på Livets Bog, Martinus Institut, ca. 1955

Artiklen er skrevet af Martinus som forberedelse

til et foredrag på Martinus Institut,

torsdag den 10. februar 1955. Stykoverskrifter

af Ole Therkelsen. Første gang bragt i Kosmos

nr. 1, 1983, her gengivet fra bogen Artikelsamling

1, art. 29.

Udvalgte artikler 7


Reinkarnationsprincippet

af Martinus

1. Døden skal ophøre med at være

et mysterium

Noget som for alle mennesker må være en

kendsgerning, når de ellers tænker over

det, er, at de skal dø engang. De fleste

tænker ikke over det, undtagen når de

ved venners eller slægtninges død får det

tættere ind på livet, end de plejer, og så

kan tanken ligefrem slå dem med rædsel.

Døden er en gåde for de fleste mennesker.

“Der er jo ikke kommet nogen tilbage og

har fortalt, hvordan der er på den anden

side, og der er måske ikke engang nogen

“anden side””, sådan siger folk almindeligvis.

Det er derfor naturligt, at jeg

i mine foredrag også behandler dødens

mysterium, som efterhånden skal ophøre

med at være et mysterium og også skal

ophøre med at være noget, mennesker

skal nære angst eller rædsel for.

Hvad er da døden? Først og fremmest

er den en oplevelse, som kommer til absolut

alle fysiske væsener i denne verden.

Der er ingen af Dem, der tror, at De aldrig

skal komme ud for denne oplevelse,

dertil er den alt for åbenlyst til stede i alle

ting omkring os. Desuden er døden ikke

blot en proces, der skal komme engang,

den er allerede til stede i Deres indre. De

begyndte allerede at dø, da De blev født.

Hvor er den spæde barnekrop henne, De

kom til verden i? Hvor er det lille barneansigt,

hvormed De i spændt forventning

imødeså juleaften, det lille ansigt, som

strålede, både da De som barn kom ud

for julens vidunderlige eventyr og oplevede

alle de andre af barndommens lykkelige

timer?

Dette ansigt eksisterer ikke mere på

det fysiske plan, De har et andet ansigt

nu. Og hvis De er et gammelt menneske i

dag, kan man spørge: hvor er det unge og

smidige legeme henne, hvormed De som

ungt menneske omfavnede den, De holdt

af? Og hvor er det modne legeme, hvormed

De satte kronen på Deres livsværk

og oplevede kulminationen af Deres fysiske

fremtræden i dette liv? Disse legemer

er, hvis De i dag er en gammel mand

eller kvinde, for længst døde. Det gamle

menneske har faktisk allerede oplevet

reinkarnationen eller genfødslen adskillige

gange, inden det skal dø.

2. Organismeforvandling

Det kan ikke nægtes, at disse fysiske legemer

ikke mere eksisterer. Her vil De

måske foreholde mig, at et ældre menneskes

nuværende legeme er det samme,

som vedkommende havde som barn og

som ungt menneske, blot forældet og udslidt.

Men en sådan opfattelse er baseret

på en illusion. En organisme er en “levende

ting”, den er en organisation af levende

mikroindivider, som vi kalder organer,

celler, molekyler og atomer. Med undtagelse

af organerne er disse mikroindividers

kredsløb af så hurtigt et tempo, at

deres fysiske tilværelse bliver af langt

kortere varighed end makrovæsenets.

Derfor udskiftes disse væsener stadigt i

makrovæsenets organisme. Hvert minut

er der celler og atomer, der fødes og dør i

vor organisme, så den faktisk er underkastet

en stadig forvandlingsproces og

i løbet af blot nogle få måneder næsten

er helt fornyet. Det er således ikke noget

ringe antal legemer, et ældre menneske

allerede har lagt bag sig. Hver fornyelse

må erkendes som et nyt legeme. Men disse

reinkarnationer eller genfødsler mærker

De jo ikke så meget til, idet De bag

denne forvandling fortsætter en stadig

uafbrudt oplevelse af livet. Udskiftningen

finder kun gradvis sted og i så mild

og tilpasset en form, at livsoplevelsen

8 Udvalgte artikler


normalt ikke generes eller afbrydes deraf.

Men hvis man forestiller sig, at disse

mikrovæseners udskiftninger fandt sted

på et for alle disse væsener fælles tidspunkt,

måtte organismen jo derved gå

under, og en helt anden organisme afløse

den. En form for dødsproces måtte da

opstå mellem disse udskiftninger. Vort

barnelegeme ville da være uforanderligt

indtil det øjeblik, vi var modne til at tage

vort ungdomslegeme i besiddelse, og begrebet

“at vokse” ville være ukendt for

os i den forstand, hvori vi nu kender det.

Udskiftningen, der ikke kunne ske gradvis,

måtte da ske pludseligt, vi måtte falde

i en slags søvn eller dvaletilstand, og

under denne søvn måtte det nye legeme,

det der skulle bære vor ungdomsbevidsthed,

hurtigt vokse frem, og barnelegemet

måtte lige så hurtigt skrumpe sammen

og afkastes til fordel for det nye. Vi ville

da vågne op i et nyt legeme og tage det i

brug en periode, indtil en ny udskiftning

skulle finde sted.

Der findes virkelig i denne fysiske verden

væsener, der oplever deres livsfornyelse

efter dette princip, nemlig adskillige

insekter, der gennemløber larve-, puppe-

og sommerfuglestadier. Disse væsener

må opleve en slags dødsproces mellem

hvert af stadierne inden for det enkelte lokale

jordliv. Tænk, hvis vi skulle det samme!

Vi måtte så en skønne dag blive overvældet

af en voldsom trang til dyb søvn,

og det legeme, som vore slægtninge og

venner var vant til at identificere os ved,

ville skrumpe sammen og visne, og et nyt

ville vokse frem. Dagsbevidstheden ville

dermed igen kunne udfoldes, og vi ville

vågne op i et nyt og skønt legeme, som ingen

ganske vist ville kende som “os”. Ja,

vi kunne endda være med til begravelsen

af vort nylig kasserede legeme. For nogle

mennesker vil alt dette lyde komisk, for

andre måske uhyggeligt, men der findes

altså dog væsener i universet og endda på

denne klode, som oplever den fysiske livsfornyelse

efter et sådant princip.

3. De jordiske menneskers

organismeudskiftning

Jeg har kun berørt alt dette, fordi det i

virkeligheden løfter en første lille flig af

det slør, der dækker den proces, menneskene

kalder døden, og som de ofte er så

rædselsslagne for. Men mennesket har

ingen andre årsager end dem, det selv

skaber, til at være bange for døden. Og

gennem åndsvidenskaben har vor tids

søgende mennesker mulighed for at gøre

sig så fortrolig med, hvad det er, der sker

ved dødsprocessen, at angsten og uvisheden

kan overvindes og afløses af tillid og

tryghed. Det er ganske vist rigtigt, at der

ved den af menneskene kendte dødsproces

kun bliver det aflagte fysiske legeme

eller liget tilbage, uden at man ser væsenet

fremtræde i en ny skikkelse. Men er

det noget urokkeligt bevis for, at bevidstheden

udslettes med organismens opløsning?

Nej, et andet menneskes bevidsthed

kan vi kun opleve fysisk, når dette

andet menneske har et fysisk legeme at

manifestere sig igennem, ligesom vi kun

kan opleve radiobølger, når der også findes

et radioapparat, hvorigennem de forvandles

til lydbølger.

Men vi tvivler da ikke om, at radiobølgerne

findes, selv om vi ikke kan høre

dem? Det levende væsens bevidsthed eller

psyke er også en realitet, der eksisterer

i stråle- og bølgeform. Det er disse energier,

der forårsager hele livsfornyelsen og

organismeforvandlingen, både hvor det

sker i adskilte etaper som hos de nævnte

insekter, og hvor der finder en gradvis

næsten umærkelig forvandling sted som

hos det jordiske menneske. Og har man

ikke netop i sammenligningen mellem

nævnte insekters organismeudskiftning

og organismeudskiftningen hos den art af

væsener, som jordmenneskene tilhører, et

bevis på, at denne udskiftningsevne som

alle andre evner er underkastet begrebet

udvikling? Jordmenneskets evne til at

forvandle sin organisme er i virkeligheden

langt mere udviklet end insekternes.

Udvalgte artikler 9


At kunne skifte organisme ganske

umærkeligt, som jordmennesket gør

det i en fysisk inkarnation gennem stadierne

barndom, ungdom, manddom og

alderdom uden at skulle afbryde dagsbevidsthedsfunktionen,

og at kunne have

fornemmelsen af, at det stadig er den

samme organisme, uden at det i virkeligheden

er det, er noget af et ideal i forhold

til det udviklingsstadium, hvor væsenerne

i en inkarnation skal gennemgå

en slags dødsproces flere gange.

Det jordiske menneske er nået frem

til et udviklingstrin, hvor det er fri for

den slags ubehagelige afbrydelser i organismeforvandlingen,

indtil dets jordliv

gennem sygdom, ulykkestilfælde eller

alderdommens naturlige slitage afbrydes,

og dets bevidsthed bæres af de åndelige

eller stråleformige legemer, der

også bærer bevidstheden under søvnen.

Men når der findes en organismeudskiftningstilstand,

der er mere primitiv end

menneskets, er det jo lige så naturligt,

at der også findes en, i forhold til hvilken

menneskets må siges at være primitiv,

men som mennesket efterhånden kan

udvikles til at benytte sig af. Det vil sige

en organismeudskiftning, hvor også den

proces, vi kalder døden, kan ændres til

en gradvis forvandlingsproces i stedet

for en brat overgang fra en tilstand til en

anden. Og dermed vil “dødens gru” være

overvundet, der vil ikke være nogen som

helst form for chokvirkning i forbindelse

med denne forvandlingsproces, som der

kan være det for mennesker nu, hvor de

med deres fysiske øjne ser andre menneskers

fysiske legemer blive til lig, uden at

de med de samme øjne kan se de samme

mennesker i de stråleformige legemer,

der nu bærer deres bevidsthed.

4. Total og partiel

organismeudskiftning

Når organismeforvandlingen, genfødsels-

eller reinkarnationsprincippet således

er underkastet udvikling, må der være

et mål for denne udvikling, og det er at

gøre udskiftningen mere og mere umærkelig.

Jordmenneskene og de med dem

beslægtede kategorier af væsener har

altså nået dette mål til fuldkommenhed

inden for et enkelt jordliv. Ja, de har nået

det så fuldkomment, at mennesket slet

ikke mærker sin organismeudskiftning

og benægter reinkarnationen. De lægger

nu kun mærke til udskiftningsprocessen

der, hvor den endnu ikke er fuldkommen

og kaldes døden. Her har de endnu ikke

formået at skabe en partiel organismeudskiftning,

men er underkastet den totale

organismeudskiftning, og fordi de kun er

vant til en “partiel død”, tror de, at den

totale organismeudskiftning er ensbetydende

med en “total død”. Men det er

kun en kort tid, at mennesket vil befinde

sig i en sådan tro af mangel på kendskab

til livets evige love; mange søgende mennesker

er allerede begyndt at finde frem

mod en løsning af dødens gåde.

Men det er ikke livets mening, at

menneskene skal beskæftige sig med

“døden” og “den åndelige verden” på et

mystisk plan, det skal blive dagklar videnskab,

og mennesket skal med tiden

blive i stand til med sin viden og sin skabeevne

at overvinde døden.

Det er Forsynets eller Guddommens

vilje, at det levende væsen skal nå frem

til gennem en lang periode i udviklingsspiralen

at kunne opleve sin evige tilværelse

uden de organismeafbrydelser,

som må finde sted i en udviklingsspirals

planterige og dyrerige. Det vil altså sige,

at en sådan umærkelig organismeudskiftning,

som det jordiske menneske er

nået frem til at beherske inden for et enkelt

jordliv, engang i fremtiden også vil

beherskes af samme væsen, når det glider

fra den fysiske tilstand over til den

stråleformige.

Det er i virkeligheden begrebet “opstandelse”,

der med tiden skal blive en

realitet for det jordiske menneske, som,

når det er nået frem til et sådant udvik-

10 Udvalgte artikler


lingstrin, hvor det med sin viljekraft behersker

materien, ikke mere kan betegnes

som et “jordmenneske”, men som et

“rigtigt menneske”, et “menneske i Guds

billede”.

I mine kosmiske analyser og symboler

kan jeg påvise, hvor i udviklingsspiralen

dette mål vil blive til virkelighed.

I den sidste del af spiralens tredie rige,

det rigtige menneskerige, vil en sådan

fuldkommen tilværelse begynde at blive

en kendsgerning. Da skal væsenets

overgang mellem den fysiske og åndelige

livsoplevelse ikke mere hæmmes af nogen

“dødsproces”, overgangen vil blive

lige så fuldkommen, som overgangen fra

barndom til ungdom og fra ungdom til

manddom og fra manddom til alderdom

er det i dag for det jordiske menneske.

5. At lære at dø ved at lære at leve

Indtil den udviklingsepoke er nået, må

jordmennesket dog stadig opleve sin

tilværelse som en i fysiske og åndelige

lokale liv afgrænset fremtræden, hvor

overgangene kun kan finde sted som totaludskiftninger

af organismer, der igen

bevirker, at væsenet almindeligvis kun

er bevidst i den af de to sfærer, i hvilken

det i øjeblikket befinder sig, og i alt

fald ofte under sit ophold i den fysiske

verden er tilbøjelig til at benægte den

anden sfæres eksistens. I princippet på

en måde det samme, som hvis larven

ville benægte sommerfuglens eksistens.

Gennem den moderne åndsvidenskab

har vor tids søgende “menneskelarver”

dog mulighed for at lære andet end deres

egen lille lokale “larveverden” at kende.

De kan få et overblik over livsudviklingen,

over den skabelsesproces, de befinder

sig midt i, og de kan få kendskab til,

hvad det er, der befordrer udviklingen af

den tilstand, hvor smerte, lidelse og død

er overvundet.

Den tilstand af umærkelig organismeudskiftning,

som det jordiske menneske

nu oplever i en fysisk inkarnation,

har det naturligvis taget meget lang

tid at nå frem til, og det må lige så naturligt

tage sin tid, inden overgangen

til den åndelige verden kan foregå på

samme måde. Men allerede nu har det

enkelte jordmenneske mulighed for at

gøre døden til noget smukt i stedet for

noget rædselsfuldt. Det kan lære at dø,

ved at det lærer at leve, det vil sige, ved

at det lærer livets love at kende og søger

at leve i overensstemmelse med dem. Jo

mere et menneske lever med sine tanker,

følelser og handlinger på bølgelængde

med universets grundtone eller den universelle

moral: at være til gavn og glæde

for levende væsener, desto lettere vil døden

blive, når den engang kommer. Den

vil føles som en livsfornyelse, en herlig

hvile fra det til tider lidt besværlige liv

i den fysiske materie. Men det vil ikke

blive en hvile, som den man får i en lænestol

eller på en sofa, nej, det bliver på

samme måde, som man oplever det i den

mest vidunderlige ferie, man kan tænke

sig. Med sin tanke som befordringsmiddel

besøger man zoner og sfærer alt efter

ønske, og også dette er baseret på universelle

love. Så kommer der igen en organismeudskiftning,

væsenet må tilbage

til den verden, hvor der eksisterer modstand,

som udvikler, og hvor det gør ondt

at tænke forkert. Men det får nu en ny,

frisk organisme, som opbygges i moders

liv, og nye muligheder for i et kommende

fysisk liv at lære at tænke og at lære at

leve, så det efterhånden kan overvinde

døden.

Fra et foredrag afholdt af Martinus den 12. december

1943 på Martinus Institut. Manuskript

til foredraget er bearbejdet af Mogens Møller.

Bearbejdelsen er godkendt af Martinus. Første

gang bragt i Kontaktbrev nr. 6, 1958, her gengivet

fra bogen Reinkarnationsprincippet (småbog

16).

Udvalgte artikler 11


Det færdige stadium hos sommerfuglen, der gennemlever fire stadier i sit livskredsløb: æg, larve,

puppe og sommerfugl

12 Udvalgte artikler


Sansedefekter

af Martinus

1. Organismen er et meget fint

instrument til oplevelse af livet

Det levende væsens organisme skal have

næring ligesom alt andet, der skal frembringe

kraft. En ild kan ikke brænde,

uden at der kommer ved på ilden; der

skal stadig fyres. En maskine kan ikke

gå, uden at der tilføres næring. En elektromotor

skal have strøm, og der skal

fyres op under en dampmaskine eller en

dampkedel osv. Vor egen organisme er

en meget indviklet maskine og et vældigt

instrument, igennem hvilket vi skal

opleve livet. Vi skal opleve den daglige

tilværelse i vekselvirkning med vore omgivelser,

naturen og universet, og i samværet

med vore medvæsener, planter,

dyr og mennesker. Dette samvær med de

andre levende væsener og vor opfattelse

af vore omgivelser er afhængig af, hvorledes

vor organisme virker som instrument

for oplevelse af livet.

I denne organisme eksisterer der et

evigt princip, som vi i den daglige tilværelse

kender som “sult og mættelse”.

Igennem “sult og mættelse” får vi reguleret

den næringsindtagelse, der kræves

for at organismen kan være sund og

stærk og opfylde sit formål. Vor organisme

er udstyret med meget fintmærkende

organer, der giver os en hel serie af sanser:

syn, hørelse, lugt, smag og følelse,

der skal fortælle os om livet, hvordan vi

skal behandle vor organisme, og hvilken

føde vi skal indtage.

2. Organismens udvikling fra

mineralrige og planterige til

dyrerige

Udviklingen af denne organisme er begyndt

helt nede i mineralriget, hvor vi

ser lovbundne kræfter virke ved krystaldannelsen.

Vi ser, at dannelsen af frost-

blomsterne på ruderne følger særlige

bestemte love, at forskellige kemikalier,

der udkrystalliseres, danner særlige forskelligartede

blomstermønstre. Det er

begyndelsen til livets frembryden, og

det udvikles videre frem til planteriget.

I planteriget begynder dannelsen af de

organer og den organisme, som vi nu som

animalske væsener kan betjene os af. Vi

ser, hvorledes mavesystemet begynder at

dannes i den kødædende plante, og hvorledes

øjnene begynder at dannes i form

af lysfølsomme celler i planternes blade.

Vi kan finde alle begyndelseslinier til

den organisme, vi nu har i en stærkt

fremtrædende udvikling. Planten udvikler

sig videre til dyret, hvis organisme

endnu ikke er en færdig organisme.

Dyrets organisme befordres ved instinkt,

det vil sige en kraft, der udløser

sig i automatfunktioner. Dyret spekulerer

ikke på, hvad det skal spise og drikke,

det søger kun at få fat i det, som det

netop skal have. I kraft af dets sult og

mættelse kan det nøjagtigt fornemme,

hvad det skal have. Vi ser, at hunde og

katte engang imellem spiser græs, og

det er, fordi de virkelig trænger til disse

stoffer. Dyrene kommer derfor ikke ud

i så mange afvigelser. De får den føde,

de skal have. De er meget sundere end

menneskene og har heller ikke så mange

sygdomme. Ligesom det lille spæde barn

skal passes og plejes, fordi det ikke kan

klare sig selv, således bliver dyret hjulpet

ved dets instinktprincip.

3. Mennesket skal blive et frit og

selvstændigt tænkende væsen

Det er ikke livets mening, at væsenet

skal blive ved med at stå på et trin, hvor

det lever rent automatisk. Det er livets

mening, at det skal nå frem til at blive

Udvalgte artikler 13


et frit væsen, og udviklingen er da også

kommet så langt, at dyret er blevet et

frit væsen. Det fremtræder i dag under

begrebet “menneske”. Mennesket er

nået frem til en tilstand, hvor det i vældig

stor udstrækning er blevet frigjort

af instinktet og kan gøre, hvad det vil.

Det kan eksperimentere med forskellige

ting, som dyret ikke kan finde på eller

ikke har interesse for. Mennesket har

fået overordentlig mange interesser, som

det søger at få tilfredsstillet. Det har fået

et enormt stort bevidsthedsområde, som

dyret ikke har, det har en meget fremtrædende

intelligensevne, ved hvilken

det kan begynde at tænke og analysere.

Ved hjælp af disse menneskelige evner

har det igennem den materialistiske

videnskab kunnet skabe alle disse vidunderlige

ting, der for os betyder, at vi

kan bo i dejlige huse, at vi kun behøver

at dreje på haner og trykke på kontakter

for at få vand, lys og varme. Vi kan flyve

hen over skyerne og sejle under vandet.

Vi behersker mange af naturens vældige

kræfter og kan lade dem arbejde for os.

Det er det, der stempler mennesket som

“menneske”.

Mennesket har fået “fri vilje” og kan

således behandle sin organisme, som

det vil, og her er der et ufærdigt område,

hvor det ikke er så bevidst. Hvis det

drejer sig om en bil, er man klar over, at

den skal passes og holdes ved lige, den

skal smøres og have olie. Det kan ikke

nytte, at man hælder vand i den i stedet

for benzin. Dens bremser og lygter skal

være i orden, ellers bliver det livsfarligt

både for én selv og for andre. Dér er menneskene

vældigt hjemme, og det fornuftige

menneske holder altså sin bil i orden.

Et hvilket som helst apparat fordrer

en vis vedligeholdelse, det skal passes

og plejes. Men ofte tænker menneskene

ikke på det fornemste instrument, deres

egen organisme, og vi ser da også mange

ødelagte og defekte organismer. Det er

blevet almengældende, og disse mange

sygdomme bringer organismen og sanserne

i en defekt tilstand.

4. “Jeget” eller “det evige noget”,

der benytter organismen som et

redskab

Bag den fysiske organisme er der et “noget”,

der benytter denne organisme som

et redskab. Det er en overtro at mene, at

det er slut, når organismen går under.

Den synlige verden er kun udkrystalliseringer

af den usynlige, virkelige verden,

og derfor tror man om et menneske, der

henligger som et lig, at dets væsen er forsvundet

og blevet til ingenting. Hvis vi

undersøger vor fysiske organisme meget

nøje, ser vi ikke så meget som et område

på størrelse med en synålespids, der

ikke er et redskab. Men et redskab kan

ikke eksistere selvstændigt. Et hus ville

aldrig være blevet til, hvis der ikke var

en, der havde bygget det. En økse kunne

ikke eksistere, uden at der var mennesker,

der havde fundet på at skulle bruge

en økse. Hvordan skulle vor organisme,

der er en kombination af organer og fintmærkende

redskaber, kunne eksistere,

hvis der ikke var et “noget”, der havde

skabt og benyttede dette redskab? – Når

organerne er redskaber, må der være et

“noget”, for hvilket de eksisterer. Der er

ingen grund til, at der er øjne, hvis der

ingen er til at bruge øjnene. Det er jo ikke

øjnene, der ser, men der er et “noget”, der

ser med øjnene. Det er ikke ørerne, der

hører, men der er et “noget”, der hører

ved hjælp af ørerne. Der er “noget”, der

fornemmer livet og reaktionerne udefra

ved hjælp af sanserne.

Dette “noget” afviger ganske fra alt

andet eksisterende ved ikke at være tids-

og rumdimensionalt. Alt, hvad menneskene

kan opleve med deres sanser, alt,

hvad de kan iagttage ved hjælp af mikroskoper

og teleskoper i mikroverdenen

og makrokosmos, afviger fra det, der er

bag organismen derved, at det er tids- og

rumdimensionalt. Derfor tror man, at alt

14 Udvalgte artikler


må have en begyndelse og en afslutning,

men de foreteelser, der ligger uden for tid

og rum, har ingen begyndelse og ingen

afslutning. Det er så guddommeligt, at

alle de store principper, der bærer vor organisme,

er uden for tid og rum.

Nu skal mennesket lære at tænke

uden for tid og rum, ellers vil det aldrig

nogensinde komme til at opleve livsmysteriets

løsning. Den materielle videnskab

har til dato ikke kunnet finde

ud af det, der ligger uden for det, den kan

måle og veje. Det, man kan veje og måle,

er kun bevægelse. Stof er en koncentreret

bevægelse. Alt, hvad vi ser af faste,

flydende, luftformige og stråleformige

stoffer, er bevægelse. Disse bevægelser

kan måles, og det kan føre til en mængde

facitter. Men disse facitter er analyser af

bevægelser og ikke analyser af det levende.

Det levende, som udnytter sanserne,

og som man oplever som sit midtpunkt

eller “jeg”, kan ikke måles og vejes.

“Jeget” gør sig gældende i hvert eneste

væsen som det oplevende midtpunkt.

Det bestemmer over organismen, det

bestemmer, om man vil sidde eller stå,

og hvad man vil sige og gøre. Dette “jeg”

kan ikke være en samling materie eller

bevægelser, da en samling bevægelser

ikke kan opleve noget. Det virkelige væsen

eksisterer bag organismen, og dette

“noget” eller “jeg” kan ikke analyseres.

Det har ingen anden analyse end denne,

at “det er et noget, som er”.

5. I overbevidstheden findes et

skæbneelement med talentkerner

Til dette “jeg” er der knyttet en “overbevidsthed”,

som ligeledes er evig og

eksisterer uden for tid og rum. Til “overbevidstheden”

er der knyttet en “underbevidsthed”.

Denne “underbevidsthed”

består af “dags- og natbevidsthed”. Det

er nødvendigt, at man lærer at forstå, at

der er et fundament bag ved det levende

væsen, som det hele drejer sig om. I den-

ne “overbevidsthed” findes der et “skæbneelement”,

der rummer alle de talenter,

evner og anlæg, der kommer til udfoldelse

her i den materielle verden. De

eksisterer herinde i “skæbneelementet”

som små organer, som jeg kalder “talentkerner”.

Det er det samme princip, som

planten har i sine frø, hvor et lille bitte

frø kan vokse op og blive til et mægtigt

stort træ.

En talentkerne er et organ, der opbygges

i kraft af træning, øvelse, gentagelse

og vane. Det levende væsen kan tilegne

sig begavelse og anlæg for f.eks. musik

eller andre kunstarter ved at øve sig.

Det man ofte laver, det man træner i, det

bliver man dygtig til, og denne dygtighed

udvikler en talentkerne. Denne talentkerne

bliver et selvstændigt organ, som

aflaster hjernen, således at man ikke behøver

at være bevidst i detaljerne, som

man skal, når man laver noget nyt. En

jonglør begynder at øve sig med en og

to bolde og fortsætter med tre, fire, fem,

seks, syv og otte, og til sidst kan han stå

og jonglere og samtidig kigge ud og smile

til publikum og have andre tanker. Det

går ganske automatisk at jonglere med

boldene, fordi han har fået et organ, der

betinger, at han ikke i den grad behøver

at bruge hjernen til det. Sådan er vort

åndedræt blevet til igennem tiderne, og

sådan er vore sanser, vort syn, vor hørelse

blevet til ved denne langsomme

udvikling. På menneskenes nuværende

stadium er denne naturlige udvikling af

talentkerner ikke ophørt, og dertil kommer

den omstændighed, at menneskene

kan indøve talenter, som er højst uheldige,

fordi de har fri vilje og samtidig er

uvidende. Det kan blive et talent at indtage

nydelsesmidler, der virker ødelæggende

på talentkernerne.

6. Skabelsen af en ny organisme

Når den fysiske organisme dør, overlever

talentkernerne inde i skæbneelementet,

hvorefter de igen kan være med til at

Udvalgte artikler 15


skabe en ny organisme, når der på det

materielle plan findes forudsætninger

for en befrugtning ved forplantningen

imellem kønnene. Ved en sådan undfangelse

vil det diskarnerede væsen blive

tiltrukket et forældrepar, og så begynder

fosterdannelsen i moderlivet. Ved hjælp

af forældrenes anlæg og individets egne

anlæg fra tidligere liv bliver det lille foster

dannet. Og denne organisme bliver

så et resultat af de talentkerner, som

væsenet har dannet sig i tidligere tilværelser.

7. Nogle mennesker er på vej til at

blive åndssvage, og nogle er på vej

ud af denne tilstand

Talentkerner kan være defekte og ødelagte,

således at de tilsvarende organer,

der nu skulle bygges op, bliver tilsvarende

defekte. Således kan menneskene tilegne

sig defekte talentkerner, der bringer

dem nedad og får deres organisme til

at degenerere. De kan liv for liv gå nedad

og blive svagere og svagere for til sidst at

nå en kulmination, hvor så at sige alle

sanserne er blevet defekte, og vi kender

denne sygdomstilstand, der desværre er

meget udbredt, som “åndssvaghed”. Det

er kulminationen af sygdom, det er kulminationen

af afsporinger, som menneskene

har tilegnet sig igennem nedbrydning

af organismen gennem flere liv.

For dem, der kender detaljerne og

kan iagttage de menneskelige foreteelser

både udvendig og indvendig, er det let at

se, at der i den daglige tilværelse findes

mange mennesker, der er på vej nedad.

Man kan se, at hvis de bliver ved på

samme måde, vil de i løbet af det næste

eller det næste liv igen blive totalt åndssvage.

Der er også nogle, der er på vej ud

af denne tilstand, man kan se, at de har

været åndssvage, og at de nu er på vej

opad.

Her er det fremstillet i dets groveste

form, men for det virkelig alvorligt tænkende

menneske, som gerne vil skabe

en sund organisme, bliver spørgsmålet:

Hvad er jeg i færd med i dag? – Lever

jeg sådan, at jeg kan være sikker på, at

jeg har mine fulde sanser i næste liv? –

Er mine sanser allerede defekte, eller er

jeg i færd med at ødelægge nogle af disse

sanser?

8. Åndsvidenskaben skal

hjælpe menneskene til at opleve

sandheden ved egen sansning og

iagttagelse

Hidtil har menneskene ikke kunnet få

hjælp med dette store problem, for dertil

kræves en åndelig videnskab. Ligesom

menneskene på det materielle plan ikke

kunne nå denne vældige viden og genialitet

uden en fysisk videnskab, således

kan de heller ikke få en virkelig viden

og kundskab om deres væremåde, deres

indstilling til livet og det daglige livs

tankegange uden gennem en åndsvidenskab.

Menneskene har nu så mange erfaringer,

at åndsvidenskabens analyser

allerede kan vise sig som selvoplevede

kendsgerninger. Der kræves nemlig ikke

nogen særlig kosmisk bevidsthed for at

følge med i analyserne, når de bliver nedtransformeret

på den måde, som det er

blevet min mission at gøre. Jeg ønsker

at skabe det således, at analyserne kan

blive til kendsgerning ved egen sansning

og iagttagelse. Jeg ønsker ikke på nogen

måde, at man skal tro på mig, for så vil

opfattelsen af analyserne stå og falde

med antipatien eller sympatien for mig.

Det er ikke meningen. Menneskene har

så god en intellektualitet, at de kan lære

at forstå, hvad der er livets mening, hvad

der er rigtigt, og hvad der er forkert.

9. Når flertallet har en sansedefekt

eller sygdom, tror man, at det er

normalt

I dag er der en vældig udbredt sansedefekt,

som hæmmer verdensstrukturen og

hele den åndelige udvikling iblandt menneskene.

Den er så almengældende, at

16 Udvalgte artikler


når man hører det første gang, vil man

tro, at det ikke kan være rigtigt. Men

hvis alle gik rundt og haltede, ville man

heller ikke tro, at det var en sygdom.

Hvis alle havde et defekt øje, ville man

tro, at det var normalt. Det, man opfatter

som normalt, bestemmes som regel

af flertallet. Denne meget udbredte og

almengældende sansedefekt skyldes, at

det er blevet moderne eller god tone at

indtage unaturlige nærings- og nydelsesmidler.

10. Sult- og mættelsesprincippet

regulerer det naturlige fødevalg

Når vore sanser er i deres fulde naturlige

tilstand, skal de skabe en sult efter

de stoffer og vitaminer, vi skal bruge, og

de skal frembringe en naturlig mættelse,

der siger stop, når vi har fået tilstrækkelig

næring. Denne mekanisme med en

naturlig hunger og mættelse er for den

store part af menneskene defekt. Mange

mennesker spiser og drikker alt for meget,

mens andre spiser for lidt, fordi det

er blevet moderne at være slank. Hvad

almenheden gør, er blevet til rettesnor

for mange mennesker, men det er højst

uheldigt, for almenheden repræsenterer

ikke den højeste klogskab. Almenheden

tager fejl i umådelig mange tilfælde.

Menneskene nøjes ikke med at indtage

det, som de oprindeligt havde en

naturlig hunger efter. Planteføde er den

naturlige føde for menneskene, og hvis

de gennem mange generationer havde

levet af vegetabilske produkter, ville vi

ikke kende til mange af de forskellige

sygdomme og genvordigheder, som vi ser

i dag. Menneskene har lavet talentkerner

for en kunstig sult, hvortil der ikke

findes nogen naturlig mættelse. Den normale

sult kan mættes, men den kunstige

sult kan ikke mættes.

11. Hvordan en kunstig sult opstår.

Ødelæggelse af den sunde naturlige

smagsevne

Hvordan opstår en kunstig sult? – Ja,

den opstår ganske snigende, uden at

man er klar over det. Den opstår i mange

tilfælde ved, at menneskene i vældig

udstrækning har gjort det til mode at

nyde skadelige og giftige stoffer ved alle

festligheder. Enhver begivenhed skal

fejres med et glas. Barnedåb, bryllup og

konfirmation bliver fejret ved, at man

indtager noget, der forvirrer bevidstheden,

så man nærmest bliver halvidiot

eller helidiot. Ved begravelser har man

hørt, at menneskene kunne lave vældige

drikkegilder. Det er noget, som i stor udstrækning

er blevet mode.

Hvorfor skal man have denne gift i

kroppen? – Ja, i dag er det sådan, at man

er en særling, hvis man ikke vil skåle i

vin, fordi det er så almengældende at

drikke alkoholholdige drikke. Det ser

uskyldigt ud, men alle ved, at det forvirrer

bevidstheden. Det ødelægger den

klare, normale tænkning, og det burde

være grund nok til ikke at drikke. Til

at begynde med reagerer sanserne voldsomt.

Den første snaps brænder i svælget,

og sanserne fortæller, at det ikke er

sund ernæring. Så længe sanserne ikke

er ødelagte, kan de fortælle, hvad der er

rigtigt, og hvad der er forkert. Det er så

almengældende at drikke øl, vin og spiritus,

at de fleste mennesker synes, at de

ikke kan være bekendt at sige nej tak, og

da må de så vænne sig til det. De overvinder

således sansernes reaktionsevne

og dræber den, så der opstår en lyst til

eller tørst efter disse drikke. Der opstår

en talentkerne, som befordrer denne

tørst eller hunger på dette felt.

12. Alkoholisme – et ubevidst

selvmord

Undertiden bliver der indtaget meget

store kvanta; der er mennesker, der kan

drikke hele kasser øl. Hvis man går en

Udvalgte artikler 17


tur på lønningsdagen, kan man se, hvordan

mange mennesker farer ud og ind af

den ene beværtning efter den anden, og

hvordan de dingler rundt i deres arbejdstøj

og kommer hjem langt ud på natten.

Tænk, at konen og børnene må modtage

en sådan stinkende og åndsforvirret

mand! Men sådan er det jo, og det er da

tydeligt at se, at det ikke har med kultur

at gøre. Det viser et sølle individ, der

har fået falske sanser. Der er sket det,

at smagsevnen er blevet forandret. Den

skulle sige: “Det er forkert! Det er meget

farligt!”.

Hvis man har adgang til at blive ved

med at drikke, bliver enden den, at man

segner og ligger bevidstløs under bordet.

Men man er ikke blevet mæt, for når man

vågner, er man stadig så tørstig, at man

må begynde igen. Det kan ende med, at

man bliver dranker og mister herredømmet

over sig selv og føler en evig tørst.

De sanser, som skulle vejlede mennesket

til at indtage de rigtige drikke og den

rigtige mad, er blevet omdannet og fortæller

noget helt andet. De fortæller: “Du

skal have en øl. Du skal have spiritus.

Det er meget bedre, så bliver du glad, så

glemmer du alle sorger og bekymringer”.

– Ja, det er da helt tåbeligt at forsøge at

glemme sorger og bekymringer på den

måde, for man mister sine normale sanser.

Hvert eneste trin, man træder i den

daglige tilværelse, er farligt, hvis man

ikke lytter til sanserne. Men det ved

menneskene ikke, de efterkommer denne

tørst og fortsætter med at drikke. Men

der er ingen slukning for denne tørst.

De talentkerner, man tilegner sig,

når man drikker spiritus, gør, at man

går i forkert retning og begærer noget,

der er dødbringende. Mennesker med en

sådan hunger er i virkeligheden geniale

selvmordere.

13. Andre farlige virkninger af

drikkeriet

Det er meget farligt, hvis drikkeriet får

lov til at fortsætte, for så mister man

også evnen til at kunne sanse på andre

områder, og så kan der ske forfærdelige

ting. Er der ikke mange, der mister deres

stillinger? – Er der ikke mange, der

handler forkert og laver ulykker og lidelser,

når de er berusede? – Er der ikke

mange bilister, der kommer galt af sted,

når de mener, at de netop er så dygtige

til at køre, når de er fulde?

Drikkeriet får hæmningerne til at

falde på en række områder, og i disse

hæmningsløse felter begynder de at udvikle

nye talenter for hunger. Hvad er

sadisme? – Det er hunger efter en unaturlig

kønstilfredsstillelse. Hvad er pyromaner?

– Hvad er det, de lider af? – Er

det ikke en unormal seksuel tilfredsstillelse?

– Ja, der er mange sygdomme, som

er sanseforvirringer, der skyldes, at man

har udviklet talentkerner, der skaber en

unaturlig hunger og tørst på felter, som

er aldeles ødelæggende for den menneskelige

tilværelse.

Nu ser det måske ud, som om jeg er

en vældig revser, men jeg ønsker ikke at

kritisere. Folk må selvfølgelig gerne ryge

og drikke. Det har jeg ikke noget som

helst imod, det er en privat sag. Men det

er blevet min mission at fortælle, hvordan

det virker, fordi mennesker gerne

vil vide, hvordan en verdenskultur skal

blive til. Alle vil gerne, at der skulle blive

fred i verden, og at menneskene skulle

være rare og venlige imod hinanden.

Men sådan kan det ikke blive, når de i

det daglige liv skal indtage midler, som

virker forvirrende, og som bevirker, at de

mister kontrollen over sig selv og deres

tænkeevne. På den måde kan de aldrig

skabe kultur, og de kan heller ikke udvikle

deres talentkerner i gunstig retning.

18 Udvalgte artikler


14. Tankefejl er årsag til sygdomme

Her i disse felter begynder sygdommene

som tankefejl eller tankesygdomme, og

når eftervirkningerne af disse kommer

længere frem på det materielle plan,

kommer de til syne som de kendte sygdomstilstande.

Hvis man vil overvinde

sig selv, må man begynde inde i tankeverdenen,

inden man skaber en talentkerne

for den ene eller den anden

udskejelse. Hvis talentkernen først er

skabt, er det svært at få det under hjernens

kontrol igen. Er det ikke svært for

en dranker at komme tilbage fra denne

tilstand? – Man har afvænningskure

og forskellige moderne metoder, og man

tror også, at man kan hypnotisere mennesker

fra en last, men det er en tåbelig

illusion. Man skal ikke tro, at en vældig

talentkerne, der er blevet til, ved at man

har dyrket en last igennem lange tider,

kan ødelægges ved en hypnose. Man kan

naturligvis bringe et menneske i en kunstig

søvn, som kan vare i måneder og i

heldigste tilfælde vare over et år, og det

kan måske en tid lade være at drikke,

ryge, spise forkert, eller hvad skavanken

nu kan være. Men da årsagen ikke er

fjernet, kommer der en dag, hvor denne

hypnose ikke virker længere, og så står

mennesket der igen med sin hunger og

tørst på de uheldige felter. Vi ser her, at

i det daglige liv “vandrer menneskene

trygt, hvor engle ikke tør træde”.

15. Kødspisning er nedbrydende for

den menneskelige organisme

Menneskene har også ødelagt smagen

på mange andre områder, de har f.eks.

fået smag for animalsk føde og skabt en

sult efter kød, der dog er en slags næringsmiddel.

Det kan give en vis tilfredsstillelse

eller mættelse i modsætning til

spiritus, som slet ikke har med næring

at gøre. Det er så udbredt at spise animalsk

føde, at de, der ikke gør det, i

stor udstrækning bliver betragtet som

særlinge. Den åndelige og efterhånden

også den fysiske videnskab påviser, at

indtagelse af animalsk føde er årsag til

nedbrydning af den menneskelige organisme,

fordi den slet ikke er egnet for

animalsk føde. Mennesket med dets vældige

intellektualitet er for højt udviklet

til at indtage disse ligstoffer. De er direkte

dødbringende, men her har man

ødelagt reaktionsevnen. Hvis man nu

serverede menneskekød, ville sanserne

reagere ganske forfærdeligt, for der er

de endnu i behold og virker et hundrede

procent – ellers ville man jo være kannibal.

Hvis man serverer stegt lever og siger,

det er af ham, der døde derhenne, og

det er hjertet af hende, der døde af kræft

derhenne, så tror jeg nok, at sanseevnen

ville reagere, som den skulle. Men når

man serverer noget af et lig fra et dyr,

så gør det ikke noget, så reagerer man

i almindelighed slet ikke. Det siger jeg

ikke for at kritisere dem, der spiser kød,

men for at oplyse dem, der gerne vil vide,

hvordan tingene forholder sig.

16. Vibrationerne i den vegetabilske

føde svarer til menneskets

organisme

Det er ganske uværdigt for mennesket at

leve under de samme principper og love

som løver og tigre. For tigeren og løven

er det naturligt med animalsk føde, for

dem er det en livsbetingelse at dræbe.

Her gælder det femte bud ikke. Men mennesket

behøver ikke at dræbe for at leve.

Det er rigtigt, at selv om man indtager

vegetabilsk føde, er det på en måde også

at dræbe, men sagen er den, at planten

ikke kan opleve fysisk smerte. Den kan

kun tankemæssigt eller bevidsthedsmæssigt

opleve behag og ubehag, ren fysisk

smerte kan den ikke opleve. Derfor

ville det være mere menneskeværdigt

og passe bedre med den menneskelige

humanitet at benytte sig af den mindst

dræbende tilstand. Vibrationerne i den

vegetabilske føde passer også bedre til

menneskets organisme. I den animalske

Udvalgte artikler 19


føde er disse alt for høje eller for stærkt

svingende til, at den kan indgå som næring

i organismen. Derfor skal der dræbes

en hel masse af de animalske stoffer,

før man kommer til de stoffer, der kan

indtages som næring i organismen. Det

skal der derimod ikke i samme grad ved

den vegetabilske føde. Især det modne

frugtkød behøver ikke nogen særlig fordøjelse

for at blive optaget i organismen,

og det er en livsbetingelse for mikrolivet

i frugtkødet at blive optaget som næring

i en organisme. Der sker intet drab, og

mennesket lever, som det er det værdigt.

Det færdige eller fuldkomne menneske

vil udelukkende kunne ernære sig ved

frugter.

17. Det giver karma at opdrætte

pelsdyr og at gå med pelse

Mennesket i Guds billede skal ikke være

et væsen, der slagter, myrder, flår og

flænser i levende væseners organismer

og berøver dem flere år af deres liv. Nu

opdrætter man en hel masse dyr, som

hele livet må sidde i nogle små kasser,

og når de når den unge alder, hvor de

skulle nyde deres tilværelse, bliver de

slået ihjel og flået, fordi der er damer,

der gerne vil gå med pelse. Det er ikke

for at kritisere disse damer, de ved ikke

bedre. De tænker slet ikke på, at det kan

have nogen betydning. Men det betyder,

at disse mennesker skæbnemæssigt får

en del af denne tilstand til gode. Denne

fængselstilstand og denne flåning får de

med. “Det vi sår, kommer vi til at høste”.

18. Forsvaret er menneskets største

svøbe og ulykke

Mange mennesker er behersket af tusindårige

vanetilstande og gamle fejlagtige

traditioner, og de tror ikke, man kan

skabe fred og kultur uden disse vældige,

dødbringende atombomber, der kan udslette

millionbyer i løbet af sekunder.

Men det er et fejlagtigt talent, her virker

sanserne også helt forkert. Det eneste,

der kan skabe fred, er mordvåbnenes

afskaffelse. Det er disse dræbende tankearter,

indbildninger og forfærdelige

overtroiske forestillinger i den menneskelige

bevidsthed, der skal fjernes. De

bliver ikke fjernet, ved at man træner

sig op og udvikler dem og laver mere og

mere geniale mordvåben. Derved optræner

man talentkerner for at blive en vældig

dræber, der langt overstiger dyrenes

konge. Dyrenes konge skal dræbe, men

mennesket har ingen hæder af at kunne

overtrumfe dyret i dets dyriske tilstand.

19. Kultur og fred kan ikke skabes

med menneskenes nuværende

falske indstilling til livet

Mennesket kan veje solene, måle lysets

hastighed og binde naturens millioner af

hestekræfter, men det har et felt, hvor

det er så afvigende, så afsporet, at man

kan sige, at “det lever og æder sammen

med svinene”. Dette at gå på jagt, dette

at myrde og slagte, dette at lave hele

fabrikker for myrderi er dyrets princip

i overdimensioneret tilstand. Hvordan

tror man, at sådanne væsener kan skabe

kultur? Men i menneskene er der en

vældig trang til at komme ind i andre

forhold. De begynder at opdage, at der

er noget galt, der er noget forkert, og de

må komme til at forstå, at ingen politik

kan løse problemerne. Politik er i vældig

grad trådt i stedet for religion. Nu er de

religiøse kræfter i mennesket gået over

i politik. Politik søger at råde bod på

skavankerne, og politik kan også jævne

noget ud og sløjfe noget og lave en glat

overflade. Men under denne overflade

eksisterer der endnu vulkanske kræfter

i en vældig grad, så længe menneskene

ikke forstår, hvor farligt det kan være at

tænke forkert.

Menneskene tænker og tænker – men

uden kontrol, og det er farligt, for det

er denne ukontrollerede tankegang, der

skaber ødelæggelserne i verden. Tænk,

hvor farligt det er at sejle med et skib,

20 Udvalgte artikler


hvor kaptajnen drikker sig fuld og er

ligeglad med kursen, eller at flyve med

et fly, hvor piloten forvirrer sin hjerne.

Men livet er en ikke mindre farlig rejse.

Vi vandrer igennem livet, hvor der

er mange afgrunde, vi kan falde i. De

er ganske vist ikke synlige, for vi skal

selv prøve, lære og erfare. Derfor eksisterer

der heller ingen “synd”, men kun

uvidenhed. Der er intet syndigt, og jeg

bebrejder ikke menneskene noget som

helst; de kan ikke være anderledes, end

de er. Men i de allerfleste mennesker eksisterer

denne tåbelige overtro, at han

skal være anderledes, og hun skal være

anderledes, og det er da forfærdeligt, at

han er sådan, og hun er sådan. Men det

er slet ikke forfærdeligt, det er ganske

naturligt. Hvordan skulle en tyv i dag

være andet end en tyv? Hvordan skulle

en morder være andet end en morder?

– Hvis han kunne være noget andet, så

kan De tro, han var det.

Hvordan skal menneskene kunne

skabe kultur med denne falske indstilling

til livet? – De unge mennesker, som

i skolen lærer, at man ikke må dræbe eller

ihjelslå, skal, inden de bliver rigtig

voksne, aftjene værnepligten, fordi man

er inde i hele denne tankegang, denne

falske sansning eller denne sansedefekt,

at man kun kan hjælpe sig ved at myrde

og dræbe. Situationen er blevet sådan, at

man ikke ser anden udvej, men der er en

anden, som en ny åndelig videnskab kan

anvise. Naturligvis kan man ikke pludselig

lade være med at låse døre og lade

være med at have militær osv., for så ville

den stærkere komme og ødelægge den

mindre stærke. Så længe denne tendens

er fremherskende i verden, må verden

være, som den i øjeblikket er med militær,

atombomber og det hele. Den nuværende

tilstand er et resultat af tusindårige

traditioner, men man kan arbejde på,

at det bliver anderledes, og der må tages

vældigt fat, hvis man vil forandre disse

traditioner til at blive fredens traditioner.

20. Skoler i åndsvidenskab. Forkert

tænkning og sygdomme

Man kan ikke pludselig lave disse forskellige

menneskers forestillinger om til

det rigtige. Det må tage sin tid. Der vil

blive lavet skoler, universiteter og læreanstalter,

hvor man udelukkende vil blive

uddannet i åndelig videnskab, i psyke,

tankegang og tankematerier og i at lære

at se, hvordan disse reagerer, for derved

at komme til klarhed over, hvad man

skal tænke, og hvad man ikke skal tænke.

Her får man evne til at regulere sit

liv og tankegang, når man kan se, hvor

man tænker forkert om andre mennesker,

hvor man har en giftig tankegang.

Det er ikke blot giftigt for de væsener,

der er objektet for ens tanke, det er også

giftigt for ens egen organisme. Vor tanke

består af forskellige slags tankeenergier.

Nogle af disse energier virker direkte på

mavesystemet, nogle på lungesystemet,

hjertet og blodsystemet, nogle på hjerne

og nervesystemet, nogle på kønsorganerne,

nogle på skelettet og nogle på hud og

muskulatur. Alle tankearter har en reaktionsevne

inde i organismen, og hvis

de forekommer i overdimensioneret eller

i underdimensioneret tilstand, så breder

de sig ud til de andre områder, hvor de

ikke har noget at gøre, og der begynder

de mange forskellige sygdomme. En ond

tanke eller et permanent had imod en

person kan til sidst udvikle sig til en

vældig kræftsvulst.

Det er altsammen noget, der kan påvises,

men jeg kan ikke gøre det overbevisende

i en artikel eller et foredrag. De

er kun beregnet på at gøre opmærksom

på, at disse ting eksisterer. Jeg regner

dem for en slags udstilling. Når man

kommer på en udstilling, kan man se

de forskellige maskiner og de forskellige

fremskridt, der er gjort. På tilsvarende

måde viser jeg, at i de og de felter kan

man se det og det. Der kan man se noget,

som man måske ikke tidligere skænkede

en tanke. Jeg kan vise, hvor man kan

Udvalgte artikler 21


studere det, og hvor man kan iagttage

det. Men der kræves et nærmere studium,

hvis man vil sætte sig ind i det. Man

kan heller ikke lære de indviklede ting i

atomteorien ved at høre en forelæsning.

Det må studeres.

21. Åndsvidenskaben og loven for

tilværelse

Åndsvidenskaben er et vældigt studium,

og der er det store plus ved det, at lige

så snart De begynder at beskæftige Dem

med åndsvidenskaben og analysere tingene

ud, kommer De til de gode tankematerier,

som bliver til strålende livskraft i

organismen. De kommer til at føle glæde

og velvære ved det, og der er det gode

ved det, at De ikke behøver at vente på

de andre. De kan nå verdensfreden inde

i Dem selv og blive hævet ud over karma

og sygdomme og blive immun over for alle

de besværligheder og bekymringer, som

menneskene i almindelighed går med.

Det kan man hæve sig ud over ved at lære

at tænke rigtigt. Og hvad vil det så sige

at tænke rigtigt? – Ja, det kan indbefattes

i denne nøddeskal, at “man skal lære

at elske sin næste som sig selv, det er alle

loves fylde”.

Fra et foredrag afholdt i 1954 på Martinus

Institut. Stykoverskrifter og bearbejdelse af

båndafskrift foretaget af Ole Therkelsen. Første

gang bragt i Kosmos nr. 9, 1992.

Sfinksen (symbolet over det jordiske menneskes kosmiske analyse). Illustration fra bogen Logik

22 Udvalgte artikler


Hjertets dannelse

af Martinus

1. I gamle dage var menneskene

delt op i to kontrasterende klasser,

en herskerklasse og dens slaver

I vort civiliserede samfund kender alle

mennesker vist udtrykket “hjertets dannelse”.

Men derfor er det jo ikke givet,

at alle mennesker også ved, hvad dette

udtryk dækker over. Der findes jo også

en anden slags dannelse, en betegnelse

for en særlig bestemt leveform for personer

af det såkaldte fornemme selskab. I

gamle dage bestod dette selskab af fyrster

og adel, men efterhånden som den

demokratiske indstilling og folkestyret

afløste enevælden, er dette med det fine

og fornemme selskab blevet et lidt udflydende

begreb. I dag kan en arbejdsmand,

en håndværker eller enhver anden person

inden for det såkaldte proletariat få

adgang til de højeste statsposter, blive

ministre, præsidenter og statsoverhoveder.

En sådan tingenes tilstand var

utænkelig under det tidligere kongelige

og adelige enevælde. Da var folket helt

delt op i to kontrasterende klasser, en

herskerklasse og dens slaver. Den sidstnævnte

slaveklasse bestod af mere eller

mindre slavebundne borgere og bønder,

der alle var afhængige af fyrsternes og

adelens forgodtbefindende. Det var en

selvfølge, at børn, der var født i herskerklassen,

måtte opdrages til at kunne optræde

med værdighed og besidde visse

egenskaber, der kunne fremhæve deres

fornemme byrd, så man straks kunne se,

at det ikke var proletarbørn. Det blev anset

for at være af den største betydning,

at man kunne opføre sig standsmæssigt

over for sine standsfæller og nedladende

over for proletarerne eller pøbelen. At

den, der havde de fine manerer og viste

et afslebet og behageligt væsen i de fornemme

kredse, samtidig til det yderste

udnyttede sine livegne bønder, ja, måske

lod dem piske eller blive udsat for

anden tortur, var ikke blot noget, man

så igennem fingre med, det var ligefrem

noget, der mange steder hørte med til

“dannelsen”. Folket skulle vise respekt

og ærefrygt for dets herrer, fyrsterne og

adelen, og gjorde de det ikke frivilligt,

blev de tvunget til det. Mellem adel og

proletariat måtte kløften markeres så

meget som muligt, og jo mere man holdt

folkemasserne nede i primitivitet, desto

mere fornem og ophøjet måtte adelen eller

datidens dannede mennesker tage sig

ud. Det var en blomstring af forfængelighed

og magtbegær, og “dannelsen” var

blot en slags menneskelig “glasur” over

junglementaliteten.

2. Overklassen skabte mange

skønne, kunstneriske kulturværdier,

men underminerede samtidig

gennem sin undertrykkelse af underklassen

sin egen magtposition

Inden for den fornemme overklasse kappedes

man om at kunne udvise en særlig

udsøgt høflighed, elegance og ridderlighed

over for hverandre, og lige så magtpåliggende

var det at søge at overtrumfe

hverandre i fornem klædedragt og ydre

elegance. Men bag den fornemme maske

af dannelse og kultur lurede dyrerigets

magtbegær, en umættelig ærgerrighed

og et ønske om at opnå andres beundring

og tilbedelse. Alt dette nævnes dog ikke,

hvad nogle måske vil tro, for at kritisere

og tale nedsættende om de mennesker,

der udøvede en magt i menneskehedens

fortid, det er kun en analyse af tilstande,

der måtte være således, men ikke vedblivende

skal gøre sig gældende i den menneskehed,

som er på vej mod langt højere

former for dannelse. Den nævnte over-

Udvalgte artikler 23


klasses forfængelighed og magtbegær

blev altså det middel eller den drivfjeder,

der fik de første former for en højere fysisk

kultur til at fremstå. Det er frugterne

heraf, vi kender som de skønne slotte

og herregårde med deres højenloftssale,

deres fine møbler, park- og haveanlæg,

utallige kunstværker og mange andre

kulturværdier. Det var skabt for at imponere

standsfællerne og for at indgyde

folket ærefrygt og respekt, altså mange

variationer af beundring. Og det blev

beundret! Disse det fornemme selskabs

slotte med al deres luksus blev et forbillede,

en slags model for proletariatets

fremtidsdrømme. Den uvidende træl eller

slave i en dyb fornedrelsens tilstand

har inderst inde et håb om engang at

kunne opnå sin herres fribårenhed og

overlegenhed. Jo mere overklassen gjorde

sine undergivne til slaver og selv levede

i herlighed og glæde, desto mere animerende

længsler måtte det skabe i trællenes

eller slavernes sind efter et blive i

stand til at leve i en lignende herlighed

som undertrykkerne. Disse undertrykkeres

frihed og magt, deres nydelse af

livets goder i glans og herlighed kunne

ikke undgå at blive det, proletariatets

håb og fremtidsdrømme drejede sig om.

Og det førte uundgåeligt til undertrykkernes

fald. Undertrykkelse kan nemlig

aldrig nogen sinde eksistere uden efterhånden

at underminere sig selv. Den

giver en stadig stærkere næring til den

oprørsild, der som en indre kraft vokser

frem hos de undertrykte for at afkaste

åget og selv opnå friheden, magten og

æren. En skønne dag bliver denne kraft

så stærk, som ethvert tryk der er avlet

af modtryk, at revolutionen bryder ud i

lys lue, og overklassen bliver dræbt eller

gjort til trælle af den underklasse, der

nu vil udfolde sin magtbrynde og indtage

pladserne ved magtens og rigdommens

veldækkede bord.

3. Mange af de mennesker, som i

dag udgør det pengearistokrati, der

for en stor del regerer verden, er

fortidens slaver og livegne

En sådan ombytning af roller har fundet

sted mange gange i historiens forløb, og

de nye herrer har vist sig at være lige

så store tyranner som deres forgængere,

hvis de da ikke var værre. Det er værd

at huske på i dag, da diktaturets magtbrynde

har bredt sig over store dele af

verden, og en masse mennesker i deres

naivitet eller politiske blindhed med

glæde løber i dets ærinde og bærer ved til

dets kulturødelæggende bål. Ganske vist

er der på jorden begyndt at vokse noget

frem, vi kalder demokrati og folkestyre,

og som før nævnt kan en arbejder eller

håndværker eller en bonde i dag blive

statsminister eller præsident, og folket

vælger selv dets regering, men alligevel

eksisterer der to fronter, der bekæmper

hinanden: et aristokrati og et proletariat.

Officielt er alt slaveri afskaffet, og det

er de færreste godser og slotte, der endnu

er på den gamle adels hænder. Men der

er opstået et pengearistokrati, et forretningsvælde,

der ikke på nogen måde vil

give slip på fordele og ejendomsret for at

tjene næsten dermed eller fjerne krigen

fra verden. De har nu slottene eller fine

moderne palæer, luksusvogne, lystyachter

og en stab af tjenere, og hvad der ellers

hører sig til i vore dages fine selskab

samt al den “dannelse” eller “god tone”,

som er moderne i vor tid. Mange af disse

mennesker er fortidens slaver og livegne,

som nu får lov at prøve, hvordan det er

at besidde magten og æren og herligheden.

Men så længe de, som deres forgængere

gjorde det, udnytter og misbruger

andre mennesker og lever i vellevned på

deres bekostning, selv om det sker på en

lidt anden måde end før, vil de dermed

underminere sig selv og før eller senere

“ende i muddergrøften”. Det samme gælder

de mennesker, som ikke i øjeblikket

besidder magt, men går og drømmer om

24 Udvalgte artikler


at komme til at brillere, og som derfor i

stor grad nærer sympati for mål og midler,

der lader hånt om medmenneskers

velvære og skæbne, hvis blot man ved

disse midler selv kan komme til toppen.

Også de vil opleve såvel magtens sødme

som fornedrelsens dybe fald, lige meget

om disse diktaturets sande disciple og

aspiranter hælder til kapitaldiktaturet

eller til det totalitære magtdiktatur.

4. Frivilligt at forlade herrementaliteten

og påtage sig tjenerbevidstheden

er det samme som at give

liv

Men skal livet på jorden da vedblive at

være en kamp mellem to parter, der skiftes

til at udøve magt på den andens bekostning?

Nej, det er kun en overgangstilstand,

så længe dyret i mennesket har

så megen magt, at dannelsen kun er en

ydre camouflage og samtidig er baseret

på forfængelighed og ønsket om at brillere.

Man kan kalde denne ydre dannelse

for “kødets dannelse”, en selvtilbedelsens

og egoismens tilstand, hvis kontrast er

den “hjertets dannelse”, der er begyndt

at vokse frem i mange menneskers sind.

Hjertets dannelse er uden nogen som

helst camouflage eller udsmykning, den

er blottet for forfængelighed og magtbegær.

Mennesker, der besidder denne

dannelse, føler lige så megen sympati for

deres næste som for sig selv. De vil hellere

selv lide, end de vil påføre næsten

nogen form for lidelse. Det at besidde

hjertets dannelse er det samme som at

ophøje sin næste og fornedre sig selv, det

er frivilligt at forlade herrementaliteten

og påtage sig tjenerbevidstheden. Det

er det samme som at give sit liv. Men

den, der giver sit liv, skal komme til at

eje det, sagde Kristus, og den, der ikke

giver sit liv, skal miste det. Kristi mission

var at vise menneskene, at der findes

en anden dannelse end den, det fine

selskab besad, enten de så var farisæere

eller romere. Kristus repræsenterede

den virkelige kongementalitet uden ydre

glans og “dannelse”. Den eneste krone,

han kom til at bære, var tornekronen.

Kristus indvarslede en ny kulturs fødsel

på denne klode, hvori “hjertets dannelse”

skal afløse “kødets dannelse”.

5. Virkelig kristendom og hjertets

dannelse er ét og det samme; det er

kristusbevidstheden i det enkelte

menneske

Der er mennesker, der tror, at kristendommen

er ved at være forbi, at den har

udspillet sin rolle som kulturfaktor. Men

det er en stor fejltagelse. Det, man har

kaldt kristendom, og som ganske rigtigt

er ved at degenerere, er den ydre form,

den camouflage af dogmatik, ceremonier,

strålende klædebon, sakramenter osv.,

som gennem tiderne absolut har gjort deres

gavn, selv om der bag dem har kunnet

udfolde sig en ganske anden mentalitet

end den, Kristus repræsenterede. Har vi

ikke set, at kirken blev en del af fyrstevældet?

Har ikke paver, kardinaler, biskopper

og andre såkaldte kirkefyrster

velsignet våben og i visse situationer selv

draget sværdet? Historien viser, at “kødets

dannelse” hidtil har været den dominerende

faktor i kristendommens udvikling.

Men heller ikke det er sagt som

kritik, det har måttet gå således, “hjertets

dannelse” udvikles ikke på én gang,

men gennem mange liv, hvor mennesket

lærer at se gennem al camouflage og lærer

gennem lidelseserfaringer, hvordan

man høster, når man sår hersker- eller

overklassementalitet. Gennem denne erfaringsdannelse

vokser lidt efter lidt “en

ny adel” frem blandt jordens mennesker.

Thi ligesom “kødets dannelse”, har sin

“fornemme adel” har “hjertets dannelse”

også sin. Men der er den store forskel,

at denne sidstnævnte dannelse slet ikke

har nogen underklasse. Her er alle lige.

Hjertets dannelse er ikke baseret på forfængelighed

eller befordret af en umættelig

hunger efter at blive beundret og

Udvalgte artikler 25


æret. Hjertets dannelse er dyrkelsen og

opretholdelsen af andres velfærd. Da den

i alle situationer er således indstillet,

har den intet at skjule og intet at skulle

narre eller tvinge næsten til at gøre. Den

udfolder sig i enhver situation, hvor næstekærlighed

kræves, og er i sig selv således

udelukkende næstekærlighed. Den

er ikke sentimentalitet og overspændt

føleri. For virkelig at udfoldes til gavn

for helheden må den også være iblandet

den intelligens, som i en given situation

kan påvise, hvad der er det kærligste at

gøre. Den virkelige kristendom og “hjertets

dannelse” er ét og det samme, det

er kristusbevidstheden, der som en indre

kraft udvikles i det enkelte menneske.

Vi kan let blive vidne til, at repræsentanter

for “hjertets dannelse” i mange

tilfælde slet ikke har den ydre glasur

eller kulturfernis, som repræsentanter

for “kødets dannelse” kan bruge til at

bluffe deres omgivelser med. Det er højst

sandsynligt, at der er fine repræsentanter

for denne fremvoksende nye kultur,

der tager lidt kluntet på kniv og gaffel

og derfor er højst “udannede” efter den

gamle målestok. Det kan også være, at

vedkommende fremtræder som et fattigt

menneske, men det er bedre at være en

kærlighedens repræsentant i pjalter, end

det er at være en pjalt i fine klæder.

6. Åndsvidenskaben vil blive en

inspirerende faktor for skabelsen

af det virkelige demokrati, der

som en indre kraft vil vokse frem i

menneskene.

Menneskene får alle lov til i skiftende inkarnationer

at prøve, hvad det vil sige at

være oppe og nede på samfundets sociale

rangstige, og igennem denne erfaringsdannelse

opstår lidt efter lidt trangen

til et samfund, hvor der ikke er nogen

over- og underklasse, men frihed, lighed

og broderskab. Ved revolutioner vil sådan

et samfund aldrig kunne fremstå,

derved bliver blot det vendt op, som før

var nede og omvendt, og den nye herskerklasse

skaber en ny form for diktatur.

Derfor må det virkelige demokrati vokse

frem som en indre kraft i menneskene,

og her vil åndsvidenskaben blive en inspirerende

faktor, fordi det søgende menneske

derigennem vil kunne forstå de

kosmiske kræfters udfoldelse ikke blot i

verden omkring ham, men også i hans

eget sind. “Hjertets dannelse” vil engang

blive fundamentet for den kultur,

der omfatter hele jordmenneskeheden,

en virkelig verdensfred. Men vi oplever

i vore dage “kødets dannelse” og “hjertets

dannelse”, som er tankeklimaer, vi

har i vort sind, og kun der, hvor “hjertets

dannelse”, næstekærligheden, trænger

igennem den ydre form, kan man tale om

menneskelig kultur.

Fra et foredrag på Martinus Institut den 7.

december 1947. Manuskript til foredraget bearbejdet

af Mogens Møller. Bearbejdelsen er

godkendt af Martinus. Første gang bragt i Kontaktbrev

nr. 17, 1957.

26 Udvalgte artikler


Om tolerance

af Martinus

Spørgsmål

Hvorledes er det muligt for noget menneske

at nå den tolerance, hr. Martinus

taler om? – Der er mange mennesker, jeg

ikke kan tolerere, endsige elske, og jeg

kan ikke indse, hvorledes jeg nogensinde

skulle kunne nå dertil.

Svar

At elske sin næste beror ikke på viljen

alene, men er ligesom f.eks. musikbegavelse

baseret på et medfødt talent. Et

medfødt talent er igen et resultat af en

eventuelt gennem flere liv permanent forudgående

træning eller opøvelse. Denne

opøvelse resulterer sluttelig i talentets

kulmination, og individet fremtræder da

som et geni i det pågældende felt.

Med hensyn til opøvelsen af den moralske

genialitet eller den fuldkomne

evne til at elske sin næste sker denne for

en stor del automatisk gennem oplevelsen

af lidelserne og er således for denne

dels vedkommende udenfor viljens kontrol.

Men jeg skal her nævne nogle få af

de vigtigste momenter ved den side af

opøvelsen af nævnte evne, der er viljen

underkastet, og hvormed individet således

bevidst kan arbejde med i sin egen

vækst hen imod en sand eller fuldkommen

manifestation af kærlighed.

Udslet begrebet ”fjender” af din bevidsthed.

– Tag aldrig til genmæle overfor

vrede, bagtalelse eller andre former

for ubehag, der er rettet imod dig. – Sig

aldrig selv noget ondt om nogen eller noget.

– Vær absolut sand eller ærlig i alle

livets forhold. – Vær absolut upåvirkelig

af smiger, ros eller dadel. – Vær aldrig

med til at dræbe, såre eller lemlæste.

– Lad aldrig din tanke afvige fra at beskæftige

sig med, på hvilken måde du

absolut bedst kan tjene dine medvæsener,

da udfører du den allerhøjeste form

for yoga eller den fuldkomneste træning

af den del af udviklingen, der er stillet

indenfor din viljes rækkevidde, og som i

forbindelse med den øvrige del af livets

egen bearbejdning af din natur sluttelig

vil føre dig til den moralske genialitet eller

skabe dig om til at udgøre det fuldkomne

væsen eller et ”gudemenneske”.

Første gang bragt i Kosmos nr. 3, 1933.

© Mark Hryciw,

Dreamstime.com

Udvalgte artikler 27


Forklaring til forsidesymbolet

af Martinus

Ifølge “Livets Bog” (mit hovedværk om

livet) udgør verdensaltet tre store grundprincipper,

der tilsammen danner den

udelelige enhed, vi udtrykker som et levende

væsen. Verdensaltet består af et

ocean af skabelsesprocesser, der altid til

slut ender i logiske eller hensigtsmæssige

resultater. Disse resultater kender

vi som de skabte ting. Da disse skabte

ting, såsom: kloder, sole og mælkeveje,

eller foreteelserne på vor egen klode:

regn og solskin, dag og nat, vinter og

sommer osv., samt de levende væseners

organismer, der i sig selv er selve kulminationen

af sande mesterværker som

redskaber for deres ophavs særlige form

for oplevelse af livet, således er resultatet

af plan- og hensigtsmæssig skabelse,

gør de dette skabelsesocean identisk

med bevidsthed, tankefunktion og viljeføring.

Hvordan skal en plan- eller hensigtsmæssig

manifestation eller logisk

skabelse ellers kunne finde sted? – Men

når der forekommer en sådan logik i al

naturens skabelse, må der eksistere et

tanke- og viljeførende “jeg” bag denne

mentale åbenbaring. Vi kender fra vor

egen fremtræden, at der i os eksisterer

et sådant oplevende, dirigerende og tænkende

“jeg” bag vor egen åbenbaring af

mentalitet, og uden hvilket jeg denne

åbenbaring ville være en umulighed;

hvorfor skulle det tilsvarende ikke være

tilfældet bag verdensaltets åbenbaring af

plan- og hensigtsmæssighed eller logisk

skabelse? – Ifølge kosmiske analyser i

Livets Bog er verdensaltet en organisme,

igennem hvilken et levende, tænkende

og viljeførende jeg kan åbenbare sig som

et levende væsen, på samme måde som

vor egen organisme er et redskab, ved

hvilket vort jeg eller inderste selv kan

åbenbare sig som et levende væsen. Ver-

densaltets første og enkleste analyse er

disse tre grundprincipper, som altså vil

være at udtrykke som: jeget, skabeevnen

og det skabte. En hvilken som helst ting,

der eksisterer i verdensaltet, vil uundgåeligt

høre ind under et eller andet af de

tre principper. Da de nævnte principper

lige akkurat udgør de tre betingelser,

der kræves, for at et “noget” kan fremtræde

som et levende væsen, udgør verdensaltet

i kraft af denne dets struktur

således et levende væsen. Denne analyse

gør igen Guddommens eksistens til en

levende virkelighed eller kendsgerning

og bekræfter det gamle ord: “I ham leve,

røres og ere vi”.

Da “noget” ikke kan komme af “intet”,

lige så lidt som “noget” kan blive

til “intet”, vil dette gigantvæsen således

være evigt eksisterende. Det kan aldrig

være begyndt, ligesom det aldrig nogen

sinde kan ophøre. Men noget, der er

evigt og uendeligt, kan kun have denne

eneste og absolutte analyse, at det udgør

“noget, som er”. Ingen af de tre nævnte

grundprincipper kan have nogen anden

analyse. Siger vi om jeget, at det er stort,

eller at det er lille, det er guddommeligt

eller ikke guddommeligt, det er skønt

eller uskønt, det er ondt eller godt etc.,

vil disse udtryk kun betegne foreteelser,

som er frembragt af dette noget. De kan

derfor ikke udgøre dette noget selv, eftersom

dette jo allerede da må have eksisteret,

før de nævnte foreteelsers frembringelse.

Siger vi om skabeevnen, at

den er gigantisk, eller at den er lille, den

er fuldkommen eller ufuldkommen, eller

vi udtrykker den ved andre sådanne

analyser, vil disse være ganske fejlagtige

og uden værdi. En skabeevne, der udløser

skabelsen af alt, hvad der er stort og

småt, alt, hvad der er ondt eller godt, alt,

28 Udvalgte artikler


hvad der er fuldkomment og ufuldkomment,

ja alt, hvad der overhovedet skabes

i selve verdensaltet, rummer jo al skabelse

og er dermed uendelig. Men noget,

der er uendeligt, kan ikke udtrykkes

ved en tids- og rumdimensionel analyse.

Denne evige og uendelige skabeevne kan

ligesom jeget kun udtrykkes som “noget,

som er”.

På samme måde bliver alt det skabte

også uden analyse, idet det omfatter alt,

hvad der overhovedet eksisterer, både

det store og det små, det onde og det

gode, det fuldkomne og det ufuldkomne

etc. Det rummer således selve kulminationen

af lys såvel som kulminationen af

mørket og er uendeligt og evigt af omfang,

ligesom de to andre grundprincipper.

Det kan derfor umuligt have nogen

tids- og rumdimensionel analyse. Det

kan også kun udtrykkes som “noget, som

er”. Dette, disse tre princippers navnløshed,

er markeret ved bogstavet X. Jeget

udtrykkes således i de kosmiske analyser

som “X1”, skabeevnen som “X2” og

det skabte som “X3”.

På forsidesymbolet er jeget eller X1 udtrykt

ved den hvide sekstakkede stjernefigur

i midten. Skabeevnen eller X2

er udtrykt ved det violette yderste felt

på symbolet. De små runde hvide felter i

det samme område udtrykker de levende

væseners jeger i verdensaltet eller i den

gigantorganisme, som symbolet udtrykker.

Imellem det violette felt og det hvide

felt i midten forekommer der på symbolet

et ved seks farvefelter markeret område.

Dette område udtrykker det skabte eller

“X3”. Når det fremtræder i de seks

farver, skyldes det, at materien, hvoraf

alt det skabte består, både det fysiske og

psykiske område, manifesterer sig som

seks store grundenergier. Disse har igen

hver især et område, hvor de kulminerer

og præger tilværelsen. Den første grundenergi

kendes under begrebet “instinktet”

og kulminerer i planteriget (rød

farve). Den næste grundenergi udtrykkes

som “tyngdeenergien”. Den ligger til

grund for det dræbende princip og kulminerer

i dyreriget (orangefarvet). Den

tredje energi kendes som “følelsen” og

kulminerer i det fuldkomne menneskerige,

hvilket er det sidste rige på det materielle

tilværelsesplan (gul farve). Dernæst

kommer de psykiske eller åndelige

verdener, i hvilken intelligens, intuition

og hukommelse som de sidste af de seks

grundenergier danner hver sit rige eller

tilværelsesplan. Vi kan ikke her komme

nærmere ind på de forklarende analyser

og må derfor henvise til det store hovedværk.

Vi skal dog her lige nævne, at de

her omtalte tre ufjernelige principper:

X1, X2 og X3 eller jeget, skabeevnen og

det skabte, hvilket igen vil sige: jeget, bevidstheden

og organismen, udgør grundanalysen

i verdensaltet lige så vel som i

det levende væsens struktur og afslører

derved, at verdensaltet i sig selv er et

levende, organisk, fysisk og psykisk væsen,

i hvilket vi altså “leve, røres og ere”,

på samme måde som mikrovæsenerne:

celler, molekyler, blodlegemer etc., etc.,

leve, røres og ere inden i os eller vor organisme.

Vi ser således her, hvorledes livet

i sig selv gør det guddommelige udtryk

“mennesket i Guds billede efter hans lignelse”

til en evig lysende virkelighed.

Ovenstående symbolforklaring er forfattet af

Martinus og stammer fra brochuren “Martinus

Åndsvidenskab” fra 1953. En mere omfattende

forklaring til symbolet findes i Det Evige

Verdensbillede, bog 1, symbol nr. 11, hvor det

har denne titel: “Det evige verdensbillede, det

levende væsen 2, den evige Guddom og de evige

gudesønner”.

Udvalgte artikler 29


Forklaring til bagsidesymbolet

af Martinus

Dette billede udgør ligesom det første et

symbol over det levende væsens struktur.

Det hvide felt foroven udgør X1 eller

jeget. Det næste felt udtrykker eller

symboliserer X2. Tilsammen udgør de to

principper en evig organisk enhed i det

levende væsens struktur, der udgør dets

“overbevidsthed”. Det er den del af det levende

væsen, der er hinsides tid og rum

og fremtræder i en evig væren. Vi er her

ved det levende væsens absolutte faste

punkt. Det nederste afsnit på billedet udgør

X3 eller væsenets “underbevidsthed”.

De seks farvede felter symboliserer væsenets

fysiske og psykiske legemer eller

organismer. Igennem disse organismer,

der, som symbolet udtrykker, er rodfæstet

i X2 eller overbevidstheden ved talentkernerne

(de små runde felter), oplever

og skaber væsenet i form af dagsbevidsthed

og natbevidsthed sin fysiske og

psykiske livsoplevelse, sin reinkarnation

og skæbnedannelse. Men vi må ligeledes

her henvise til hovedværkets kosmiske

analyser og øvrige illustrationer.

Ovenstående symbolforklaring er forfattet af

Martinus og stammer fra brochuren “Martinus

Åndsvidenskab” fra 1953. En mere omfattende

forklaring til symbolet findes i Det Evige Verdensbillede,

bog 1, symbol nr. 6, hvor det har

denne titel: “Det levende væsen 1”.

30 Udvalgte artikler


Martinus Institut

Martinus Institut på Frederiksberg i København er en almennyttig institution, som af

Martinus har fået ansvaret for at bevare, udgive og oversætte Det Tredje Testamente.

Instituttet har desuden til opgave at informere

om værket og at undervise i de

kosmiske analyser.

Martinus Institut rummer administration,

bogsalg og forlag, der ud over

Martinus’ værk også udgiver tidsskriftet

Kosmos på flere sprog. I vinterhalvåret

afholdes studiegrupper og foredrag. Instituttet

varetager undervisningen både

på Frederiksberg og på Martinus Center

i Klint.

Martinus Center Klint

Martinus Center Klint i Odsherred (ved

Nykøbing Sj.) er et internationalt studiecenter,

hvor der undervises i Martinus

Kosmologi ved foredrag, kurser og studiegrupper.

Om sommeren er der daglig

undervisning på dansk og svensk med

nyt program hver uge, og i visse uger

undervises der også på engelsk, tysk og

esperanto. I foråret og efteråret er der

kortere eller længere kurser, hvor man

dybtgående kan studere Martinus’ analyser.

Instituttets hjemmeside

Martinus Institut har en hjemmeside på flere sprog, med omfattende information om

Martinus’ verdensbillede, litteraturen og symbolerne, kurser og foredrag, tidsskriftet

Kosmos samt oplysning om aktiviteterne på Instituttet og Centeret i Klint. Siden

indeholder en læse- og søgefunktion, hvor man kan læse og søge i Martinus’ værk og

i ældre numre af tidsskriftet Kosmos. Interesserede kan via hjemmesiden holde sig

orienterede om arrangementer, aktuelle udgivelser, kurser og foredrag.

Prøvenummer af Kosmos, informationsbrochure, litteraturliste, artikelhæfte, undervisningsprogrammer

m.m. kan bestilles ved henvendelse til Instituttet.

Udvalgte artikler 31


© Martinus Institut 1981 Reg. 6

Det levende væsens bevidsthed eller psyke

Martinus Institut

Mariendalsvej 94-96 · DK-2000 Frederiksberg

Telefon: 38 38 01 00 · E-mail: info@martinus.dk

Hjemmeside: martinus.dk · Netboghandel: shop.martinus.dk

Udgivet af Martinus Institut.

Trykt hos Glumsø Bogtrykkeri A/S, 2013

More magazines by this user
Similar magazines