Guide til opstart af Familiespejd - Køgespejderne

Den uofficielle 

GUIDE 

til opstart af 

FAMILIESPEJD 

Guide til opstart af Familiespejd 

Guide til opstart af familiespejd 

Familiespejd er nyt for mange. Men vi har samlet 10 års erfaringer med Familiespejd 

sammen til dig, og det er blevet til denne guide, til dig der vil starte familiespejd op. 

Med familiespejd kan I give børn på 3-‐6 år spændende og udfordrende spejderoplevelser, 

hvor børnene er aktive i naturen. Og det er oplevelser, som børnene får sammen med deres 

familier. 

Familiespejd kan give jeres spejdergruppe mange nye spejdere – og det er spejdere, der 

allerede ved noget om at være spejdere! Det er en stor fordel hos mikrospejderne, hvis 

lederne får spejdere op, der har lavet bål, sovet i telt og været sammen med de øvrige 

spejdere på gruppeture. 

Familiespejd kan også give flere nye ledere til gruppen, hvis man arbejder målrettet med det. 

De forældre der er med til familiespejd, er som regel forældre, der godt kan lide at være aktive 

i naturen og som kan lide at være sammen med børn. 

Forældrene deltager sammen med deres børn i alle aktiviteter. Både i familiespejdernes egne 

aktiviteter, men også i gruppens fælles arrangementer, som fx gruppesommerlejr, 

gruppeweekend og fælles sommerafslutning. Her lærer forældrene lederne i de øvrige 

afdelinger at kende – og omvendt. Og så er det relativt let at få de forældre til at fortsætte som 

ledere hos mikrospejderne, når deres børn skal rykke op. 

I hæftet har vi samlet information om, hvad man skal være opmærksom på, inden man starter 

en Familiespejdafdeling op. Vi fortæller om erfaringer – både de gode og de mindre gode – 

omkring de daglige aktiviteter, om fire aktivitetsmærker, om uniformen og om deltagelse i 

gruppens øvrige aktiviteter – og vi giver et praktisk eksempel på et treårigt program for en 

familiespejderafdeling. 

Køgespejderne.dk Side 1


1 Formålet med familiespejdere 

Der er flere formål med familiespejd og familiespejdere er RIGTIGE spejdere. Det er stolte af 

deres tørklæde og de fortæller alt og alle, at de er spejdere. 

1.1 Gode familieaktiviteter 

Formålet er, at tilbyder spændende aktiviteter til børn, hvor de sammen med deres forældre 

kan få en masse rigtig gode spejderoplevelser, ude i naturen. 

Familierne møder andre familier med børn i samme aldersgruppe, og de mødes om de fælles 

(spejder)værdier, der er i spejderverdenen. 

1.2 Flere spejdere 

Formålet er også at sikre stor tilgang af nye spejdere fra Familiespejd, til de ældre afdelinger. 

Konceptet for Familiespejd tiltaler rigtig mange børnefamilier, der gerne vil være aktive i 

naturen sammen med deres børn. 

Børnene bliver ved som spejdere, i rigtig mange år – også helt op til troppen. Fra den første 

årgang familiespejdere fra 2002, rykkede 11 spejdere op til troppen i 2012. Det kræver 

selvfølgelig også en stor indsats i de øvrige afdelinger, men der er intet der tyder på, at børn 

kun er spejdere i fx fire år og de derfor stopper tidligere, jo tidligere de melder sig ind. 

1.3 Bedre image 

Det har altid været svært for os som spejdere, at forklare vores ”potentielle kunder” (altså 

forældre til børn, vi gerne vil have som spejdere), hvad det egentlig er, vi gør som spejdere. 

Mange oplever desværre kun os spejdere, når vi sælger lodsedler og deler telefonbøger ud. 

Men med familiespejd, er vi hver anden uge sammen med en masse forældre, som vi kan tale 

med og fortælle om vores værdier, patruljesystemet, det at klare sig selv, om fællesskabet 

m.v. 

Vi inviterer selvfølgelig også familiespejderne med til vores gruppeweekend og her oplever de 

også, hvilke spændende aktiviteter, de ældre spejdere er i gang med -‐ og forældrene oplever 

en sommeraften ved lejrbålet, sammen med lederne. 

Det betyder, at forældrene oplever det EGENTLIGE spejderarbejde -‐ og det er tusinde gange 

bedre, end alverdens reklamekampagner, med opslag på skolen eller biblioteket. 

1.4 Flere ledere 

Når vi som ledere går sammen med forældrene hver anden søndag og på de fælles 

gruppeaktiviteter, så får vi et rigtigt indtryk af dem. 

Vi oplever, hvem der er gode som ledere, hvem der er aktive og gode til at inddrage alle 

børnene -‐ og ikke kun har fokus på deres egne børn. 

Når deres barn så fylder 6 år, tilbyder vi, at de kan blive ledere hos mikrospejderne -‐ og 

dermed får vi en stor indgang af nye kvalificerede ledere, som vi kender -‐ og som 

kender os. 



1.5 Bedre økonomi 

Udgifterne er få i forbindelse med opstart af en familiespejd afdeling. Til gengæld er der 

løbende kontingentindtægter og så er det ganske let at få penge fra fonde, puljer m.v. til 

specielt opstart af familiespejd, så også økonomisk, er det en rigtig god forretning. 

2 God forberedelse 

Med god forberedelse, har du sikret dig et godt fundament til succes! Hvis I vil starte 

familiespejder op i august, er det en rigtig god idé at begynde forberedelserne i februar eller 

marts. 

I skal have afklaret: 

-‐ Tid og sted for vores aktiviteter 

-‐ Hvem skal være ledere? 

-‐ De første spejdere – hvordan får vi dem? 

-‐ Hvilken aldersgruppe vil vi have? 

-‐ Markedsføring 

-‐ Uniform – hvordan vil vi gøre det? 

-‐ Skal familiespejdere med på gruppearrangementer? 

-‐ Er der specielt materiel vi skal indkøbe? 

-‐ Hvad skal kontingentet være? 

Som inspiration til jeres snak i gruppeledelsen om disse emner, kan I se nogle erfaringer fra 

andre grupper herunder. 

2.1 Tid og sted 

Det har stor betydning for jeres succes, hvor og hvornår I planlægger jeres 

familiespejderaktiviteter. Generelt bør I spørge jer selv ”Hvor – og hvornår – skal vi mødes, 

for at skabe det bedste spejderarbejde, som vi er i stand til?” 

Jo bedre rammer I har, jo lettere er det for jer at tilbyde fantastiske aktiviteter – og jo lettere 

er det for jer, at få både spejdere og ledere. 

2.1.1 Hvor ofte 

En af de erfaringer som flere grupper har gjort er, at én gang om måneden er for lidt. 

Spejderne kan ikke rigtig huske hinanden fra gang til gang – slet ikke, hvis de har været 

fraværende en enkelt gang. 

Hver uge er på den anden side for tit for mange småbørnefamilier, så de fleste 

familiespejderafdelinger har valgt at mødes hver anden uge. 

2.1.2 Hvornår og hvor længe 

Aftener er ikke gode, da spejdere i denne målgruppe går tidligt i seng – og hverdags 

eftermiddage er heller ikke gode, da forældrene ofte arbejder. 



Så er der lørdag og søndag tilbage. Her har der været en del forskellige forsøg i grupperne 

med familiespejd. Lørdag eftermiddag har vist sig at være et ok tidspunkt, men søndag 

formiddag kl. 10.00 til 12.00, synes at være det mest populære tidspunkt. 

Selvom søndag formiddag kan virke som et underligt tidspunkt at have spejderaktiviteter på, 

så skal du huske, at der har småbørnefamilie alligevel været oppe i tre timer :-‐), og ved 12-‐ 

tiden, er det ved at være tid til middagslur for de mindste familiespejdere. 

2.1.3 Hvor 

Spejdere skal være ude – året rundt. Det gælder også familiespejderne. Find et lækkert 

naturområde, hvor I vil have jeres familiespejderaktiviteter. Måske kan I bruge området ved 

jeres hytte, men pas på med IKKE at være inde i hytten. Brug den kun til toilet og materiel. 

Familiespejdere og deres forældre kan sagtens være ude hele året – og I vænner dem til at 

opleve naturen på alle årstider. 

Hvis jeres normale mødested ikke er en spejderhytte med en naturgrund udenom, så er det 

vigtigt, at I finder et natursted i området, hvor I mødes. Det kunne være på ved stranden, i 

parken, i en nærliggende skov eller tilsvarende. 

I skal ikke være bange for, at forældrene skal køre 3-‐4 km. Hvis I har et godt tilbud, kører 

forældrene gerne både 5, 10 og endda 20 km, for at give deres børn jeres fantastiske tilbud. 

Hvis I derimod lægger det i nogle kedelige rammer – som dog ligger tæt på boligerne – så kan 

I ikke tiltrække ret mange familier. 

2.2 Hvem skal være ledere 

En meget vigtig rolle for familiespejderlederen (se 1.4) er, at udse de kommende ledere blandt 

forældrene. Derfor er det også vigtigt, at én af lederne er en af gruppens mere erfarne ledere, 

der ved hvilke typer ledere gruppen ønsker – forældre, som passer ind i lederteamet i 

mikrospejder afdelingen. 

Der bør altid være mere end én leder hos familiespejderne, så den anden leder kan med fordel 

være en af forældrene og/eller en ældre spejder. 

2.2.1 Vi mangler en leder 

Familiespejd kan blive jeres vigtigste kilde til nye ledere (hvis I fokuserer på det), og 

familiespejd kan også blive jeres vigtigste kilde, til nye medlemmer. 

Derfor er det også vigtigere, at I har en familiespejd leder, end I har fx en juniorspejderleder 

eller en tropsleder i en afdeling med 4-‐6 spejdere. 

Så hvis I har en juniorleder i en afdeling med 5 juniorspejdere, så kan det være en fremsynet 

og modig beslutning, af lukke juniorafdelingen og flytte juniorlederen til familiespejd. Dette 

forudsætter selvfølgelig, at juniorlederen kan og vil – det hjælper ikke noget at tvinge noget til 

at påtage sig et lederjob, de ikke er motiverede til. 



Dette kan virke lidt kontroversielt, men omvendt er det en meget fornuftig ledelsesmæssig 

beslutning/prioritering. Herefter kan I bygge gruppen op nedefra – og efter 4-‐5 år, har I igen 

en juniorafdeling, denne gang med flere ledere og flere børn. 

2.3 De første spejdere 

Det er en fordel, at der blandt de første forældre er nogle ressourcestærke forældre imellem, 

da de kan være med til at bidrage med ideer, hjælp og ressourcer i forbindelse med jeres 

udvikling af konceptet. 

For at finde potentielle forældre, kan I med fordel kigge tilbage i medlemslisterne for at finde 

tidligere spejdere og ledere, der nu har børn på 3-‐5 år. 

Denne type forældre vil også være mere tilbøjelige til at være ledere hos familiespejderne 

eller fortsætte som ledere, når deres børn fylder 6 år. 

2.4 Aldersgruppen 

Aktiviteterne er målrettet de 3-‐6-‐årige, men søskende kan deltage. Er børnene under 3 år vil 

de typisk ikke få stort nok udbytte til to timers aktivitet, men søskende under 3 år kan godt 

være med – selvom de sover den ene time. 

Ældre søskende kan I også godt vælge at have med. Det går for det meste godt, og det kan 

betyde at det er afgørende for, at hele familien kommer af sted. 

Hvis I så lægger mikroafdelingens møder samtidigt med familiespejd, ja så er der jo et 

naturligt sted for de større søskende. 

I skal dog være opmærksom på, at de større søskende ikke kommer til at fylde for meget. Hvis 

I fx har træklatring på programmet, så er det først familiespejderne der klatrer, og derefter 

kan der evt. være tid til de ældre søskende. Det kan ikke være den anden vej rundt. 

2.5 Uniformen 

I skal beslutte, hvordan I vil benytte uniformen hos familiespejderne. Måske vil I blot sige, at 

alle spejderne skal have jeres tørklæde – og kan de købe en uniform eller T-‐shirt hvis de får 

lyst til dette. 

Tørklædet bør dog være minimum, da det signalerer, at de ER spejdere, og så har de et sted til 

deres aktivitetsmærker. Det er vores erfaring, at mange køber en spejder-‐softshell, samt en T-‐ 

shirt eller uniform, indenfor det første år. 

2.6 Markedsføring 

Markedsføring er rigtig vigtig, og med god markedsføring får I umiddelbart efter nye 

familiespejdere ind i gruppen. 

Jeres markedsføring kan med fordel fokusere på ”Børn fysisk aktive i naturen”, ”Fælles 

oplevelser i børnefamilien” og ”Forældre får NETVÆRK med andre småbørnefamilier”. 



Hvis I bygger jeres markedsføring op omkring disse emner, rammer I rigtig godt ned i både 

tidsånden og i mange forældres ønsker for deres børn. 

… og selvom det hele jo drejer sig om børnenes behov og ønsker, så er det jo forældrene der 

træffer beslutningerne. 

2.6.1 Reklamer 

Erfaringsmæssigt giver det rigtig godt, at lægge reklamer i børnehaverne, på McDonald’s og 

på det lokale børnebibliotek. I kan også give reklamer til jeres mikrospejdere, da de ofte har 

yngre søskende. 

Når I er kommet i gang, kan I også bede forældrene til familiespejderne uddele reklamer i 

deres børnehave, til venner m.fl. 

Til gengæld har husstandsomdelinger med samme budskaber ikke haft den store effekt. 

2.6.2 Presseomtale og annoncer 

Det er også vigtigt at fortælle aviser og (lokal)radioen om jeres aktiviteter. Planlæg fx I hver 

tredje måned sender en historie til pressen suppleret af en annonce en gang om året. Dette 

giver erfaringsmæssigt spejdere nok til 1-‐2 afdelinger. 

Og annoncen skal altså være en helsides annonce med farver, ikke en lille annonce på side 53. 

Dyrt? Ikke hvis det giver 20 nye spejdere. 

2.6.3 Eksempler 

Du kan finde eksempler på annoncer m.v. i bilagene til denne guide. 

2.7 Indkøb af materiel 

I behøver ikke så meget specielt materiel til familiespejderne, men her er nogle gode ideer: 

-‐ Små knive (en god regel er, at familiespejdere kun må benytte kniven, når de 

o (1) sidder ned og 

o (2) der er en voksen ved siden af) 

-‐ Små stegepander (til pandekager, omelet m.v.) 

-‐ Støbejernsgryde med sand (til at bage brød, pizzaer m.v.) 

-‐ Opslagsbøger med billeder eller tegninger, fx ”Smådyr i skoven” 

-‐ En æske med 20 lupper og hvide plastkar, til at lægge smådyr m.v. 

-‐ Små gennemsigtige plastbeholdere, til indsamling af smådyr 

2.8 Deltagelse i fælles aktiviteter i gruppen 

Familiespejderne er spejdere lige som gruppens øvrige spejdere. Så de deltager selvfølgelig i 

gruppeturen, gruppesommerlejren, Blå Sommer eller hvad I nu har af fælles aktiviteter i 

gruppen. 

Men som med de øvrige afdelinger, er aktiviteterne tilpasset deres aldersgruppe. Fx kan 

familiespejderne deltage med én overnatning på Blå Sommer, de kan deltage med en eller to 

overnatninger på gruppens tur i Kr. Himmelfartferien – eller de kan gå 5 km. mens de større 

spejdere vandrer 10, 30 eller 100 kr. 



2.9 Hvad skal kontingentet være? 

I skal beslutte hvad kontingentet skal være. Da det er spejderen (barnet), der bliver medlem 

og som bliver registreret i Blåt Medlem, er det naturligt, at opkræve kontingent per barn. 

Forældrene er så ”bare” med. 

På ture, kan forældre fint betale for at deltage. 

Forældrene behøver ikke udfylde en børneattest, når de deltager som forældre sammen med 

deres børn, men vær opmærksom på, at de hurtigt kan deltage på så mange gruppeture m.v. at 

det bliver aktuelt. Det er heldigvis ikke et problem, tværtimod er langt de fleste glade for, at vi 

har så stort fokus på dette. 

3 Kend din familiespejder 

Familiespejderne er spejdere i alderen 3-‐6-‐år. Aldersgruppen kan klare utroligt meget og 

opfatter helt sikkert sig selv som rigtige spejdere. 

Aldersgruppen har en række styrker, evner og begrænsninger, som det er vigtigt at tage 

udgangspunkt i, når man arrangerer aktiviteter, ture og lejre for familiespejdere. 

Jo bedre du er til at arrangere aktiviteterne i forhold til familiespejdernes udvikling, jo bedre 

aktiviteter laver du! Hermed fanger du spejdernes interessedeltagelse i gruppens øvrige 

aktiviteter – og vi giver et praktisk eksempel på et treårigt program for en 

familiespejderafdeling. 

3.1 Familiespejderen 

Styrker, evner og begrænsninger 

Intellektuelt 

Stor vilje – vil selv 

Korte konkrete beskeder 

Får en stor viden i det store læringsrum-‐ læringsrum som rummer de fleste mennesker 

Kreativt 

Elsker fantasirammer 

Aktiv brug af naturens materialer uden begrænsninger 

Fysisk 

Stort behov for bevægelse 

Tumler, kravler, løber, glider 

Udfordrer sig selv 

”Try and error” 

Grov-‐ og Finmotorik styrkes optimalt i naturens rum 

Følelsesmæssigt 

Er åbne om følelser 

Er glade for trygge rammer 


Har det svært med vind/tab situationer 

Ønsker opmærksomhed 

Fælles oplevelse spejder/forældre 

Socialt 

Fokus på sig selv 

Begyndende fokus på andre 

Bruger/udvikler sanser gennem leg og fysisk aktivitet 

Åndeligt 

Forundres 

Stiller spørgsmål 

Udfordres 

4 Hvad er attraktive aktiviteter for familiespejdere 

Attraktive aktiviteter for familiespejdere koncentrerer sig om: 

-‐ Friluftsliv med naturen som ramme 

-‐ Fysisk aktivitet 

-‐ Udfordringer 


Som den eneste gren hos DDS, er forældrene en naturlig del af aktiviteterne, da de altid er 

med deres børn til spejder. Lederen planlægger aktiviteterne, men kan selvfølgelig trække på 

forældrene ressourcer, når I er samlet. 

Attraktive aktiviteter, som udvikler familiespejderen 

Aktiviteter med familiespejderen kan med fordel være kortere aktiviteter på 10-‐20 minutter, 

da spejderne ikke kan koncentrere sig så længe om det samme. 

En god ide er, at have flere små aktiviteter samtidigt, som de frit kan gå rundt imellem. Lidt 

ligesom et stjerneløb, men mere frit organiseret. 

Selvom spejderne er 3-‐6 år, kan de stadig klare mange spejderaktiviteter. Ud over bål, finde 

insekter og blade – så kan de også klatre i træer med klatreseler og klatretov, de kan være 

med til at dissekere en fasan og se hvad maven indeholder og de kan sove i telt på 

gruppeturen. 

I skal selvfølgelig altid mødes udendørs. Familiespejdere vil have fysiske aktiviteter i rammer 

hvor de kan undersøge, røre ved, mærke nye overflader, se og holde insekter m.v. 

Fantasirammer er altid en succes. Spejderne er rigtig gode til at leve sig ind i dem, uanset om 

der skal bygge troldhuler eller rejse til Grønland på slæde. 

Alle aktiviteter er selvfølgelig målrettet spejderne, men det er også vigtigt at tænke 

forældrene ind i aktiviteterne, så der også er noget for dem indimellem. 



Hvis både børnene og forældrene hygger sig, så tager forældrene også deres børn til spejder 

næste gang. 

Hav tjek på målet 

Vi vil gerne udfordre og udvikle spejderne. Derfor er det vigtigt, at I kigger jeres aktiviteter 

igennem både før og efter I gennemfører dem, for at vurdere, om spejderne bliver udfordret 

og om de udvikler deres færdigheder. 

Vælg den rigtige tid 

En familieaktivitet er typisk på to timer, og ligger normalt i weekenden, fx hver anden søndag 

kl. 10-‐12. Både tidspunktet og varigheden passer erfaringsmæssigt godt hos de fleste 

børnefamilier. 

Hvis man mødes hver uge, oplever mange familier at det bliver for stressende, mens hvis man 

kun mødes en gang om måneden, kan børnene næste glemme hinanden, især hvis der er en 

gang hvor de ikke kan deltage. 

Ingen møder 

Helt principielt kan man diskutere, om spejdere skal til møder, eller om de skal til 

spejderaktiviteter og spejderture. Skal børn til møder – eller er det bare os voksne? 

Hos familiespejderne er der ikke megen tvivl, de skal ikke til spejdermøder, de skal til 

spejderaktiviteter. Det er en vigtig del af kommunikationen til forældrene. Vi tilbyder aktive 

aktiviteter for aktive børn. 

Ingen tabere 

Undgå aktiviteter, hvor der er vindere og tabere. Lav aktiviteter, hvor alle oplever at vinde. 

Vinde over sig selv, vinde sammen med andre m.v. 

Med en træklatringsaktivitet, vil alle opleve at vinde over sig selv, når de kommer op i træet. 

Når I dissekerer en fasan, oplever alle at vinde, når de overvinder sig selv og rører ved 

fasanens mave og næb. 

5 Spejdermetoden for familiespejdere 

Vi har en metode i Det Danske Spejderkorps, der forklarer, hvordan vi skaber kvalitet i 

spejderarbejdet. Metoden består i 8 dele, som alle er vigtige, og det er, når de fungerer 

sammen, at spejderarbejdet er bedst. 

5.1 Oplevelser 

Skab gode oplevelser i forskellige uderum tilpasset aldersgruppen 3-‐6 år. 

Oplevelserne kommer gennem forberedte forløb, som giver spejderne mulighed for en 

forståelse for naturen og naturens muligheder. 

Oplevelser i fællesskab med andre spejdere og deres forældre, giver lærerige forløb, for både 

spejdere og forældre. 



5.2 Learning by doing 

Familiespejdere skal lære af de erfaringer de gør, ved opholdet i naturen. De skal, ved egne 

oplevelser, finde deres viden, som kan de kan bruge til at forme deres fremtidige liv, på en 

sund og fornuftig måde. 

Spørg gerne, hvad spejderne ved om dagens emne, så de kan lære fra sig. 

5.3 Patruljeliv 

Familiespejdere skal opleve, at være en del af en gruppe, når der skal opleves og diverse 

opgaver skal løses. De skal opleve en følelse af, at hjælpe hinanden med diverse opgaver. Det 

kan fx være at finde brænde til bålet eller tænde det, og lave et fælles måltid mad. 

Du kan derfor dele spejderne (med deres forældre) op i patruljer, når der skal løses opgaver. 

Det giver tryghed, især hvis jeres afdeling er stor, at spejderne er i mindre patruljer. Dette er 

især vigtigt, når I har fælles gruppearrangementer, hvor familiespejderne hurtigt kan bliver 

overvældede af de mange spejdere. 

5.4 Friluftliv 

Familiespejderaktiviteterne foregår altid udenfor i naturen, uanset hvilket vejr det er. 

Alle familiespejdere møder op i praktisk tøj, som gør, at de kan bevæge sig frit og udforske 

området. 

Udendørs aktiviteter styrker spejdernes motorik og sanser, samtidig med, at de får forståelse 

for naturen og dens mange muligheder. Friluftliv er vilde aktiviteter, men også aktiviteter 

hvor alle sanserne kommer i brug, fx når man krammer et træ eller finder insekter under en 

træstub. 

5.5 Værdier 

Tænk over, at du som familiespejderleder både er rollemodel overfor spejderne og overfor 

forældrene. De værdier du udstråler, er der stor chance for at spejderne kopiere. 

Og de værdier du udstråler, de opfanges helt sikkert også af forældrene, og dermed har du en 

vigtig rolle for hvordan forældrene oplever dig, jeres spejdergruppe og Det Danske 

Spejderkorps. 

Familiespejderne oplever værdierne gennem jeres aktiviteter, mere end gennem det du siger 

ved flagstangen, når I begynder dagen. 

5.6 Medbestemmelse og ansvarlighed 

Hos familiespejd er aktiviteterne planlagt af lederne, men for at få en god aktivitet, oplevelse 

og læring, skal alle tage et medansvar og deltage på lige fod. 

Som eksempel hjælpes alle med at samle brænde i skovbunden, og til at piske dejen til 

pandekagerne. Man hjælper ikke kun sit eget barn, men også andres børn -‐ og ikke mindst 

med oprydningen, som også er et fælles ansvar. 



5.7 Aktiviteter og færdigheder 

Hos familiespejderne sættes flere forskellige aktiviteter i gang, hver gang vi mødes. Det er 

vigtigt, at der altid er flere tilbud, så alle spejdere har udfordringer efter interesse og alder. 

Hvis en spejder ikke kan fastholdes, kan man blot sige ”Du kan være med her, eller du kan 

finde brænde til bålet”. Med to muligheder er det let at vælge for spejderen – og der er 

samtidigt et reelt valg. 

Husk, at familiespejderne lærer gennem deres sanser og gennem bevægelser – deres motorik 

bliver virkelig stimuleret af fysiske aktiviteter ude i naturen! 

5.8 Samfundsliv 

Familiespejderne kan godt deltage i den årlige naturrensning, hvor de sammen med de andre 

spejdere i gruppen samler affald ind fra skoven eller stranden. 

De kan også forstå, at det er en god ide at samle legetøj og/eller varmt tøj ind til udsatte børn, 

der ikke har så meget som dem selv. 

6 Spejderloven 

Familiespejderne kan godt forholde sig til spejderloven, især de tre punkter: 

• at værne om naturen 

• at være en god kammerat samt 

• at være hensynsfuld og hjælpe andre 

… kan I med fordel inddrage i jeres arbejde. 

6.1 At værne om naturen 

Når I har samlet insekter eller haletudser ind for at studere dem, så kan I forklare og vise 

spejderne, at de skal være forsigtige med dyrene – og de skal sættes tilbage igen, hvor 

spejderne fandt dem. 

Når I er færdige med dagens aktiviteter, kan I snakke med spejderne om, at I skal huske at 

rydde op efter jer, så der ikke er et dyr der kommer til at spise en plastpose som I har 

efterladt jer, for så kan dyret blive sygt eller endda dø. 

6.2 At være en god kammerat 

Spejdere i den alder kan godt være lidt egoistiske, men det er vigtigt at I viser dem, at de skal 

deles om knivene, at de ikke skal tage ALT leret til juledekorationerne eller at de godt kan 

hælde saft op til andre end dem selv. 

6.3 At være hensynsfuld og hjælpe andre 

Her kan I tale med spejderne om, hvordan andre børn har det. Hvordan vil det være, at være 

fattigt og hvordan kan vi hjælpe? Selvom det er store spørgsmål, kan spejderne godt forholde 

sig til det lavpraktiske. Mad, legetøj, varmt tøj m.v. Brug snakken når I fx vil samle legetøj ind 

til Røde Kors. 


7 Aktivitetsmærker 

Vi har udviklet fire aktivitetsmærker, som spejderne er meget interesserede i. 


De fire mærker svarer til 3 års aktiviteter. Det betyder selvfølgelig ikke, at I skal følge dette 

program, men I kan vælge at sammensætte programmet som I ønsker. 

Men disse aktiviteter er i hvert fald 

gennemprøvede og tilrettede, så du 

ved, at andre familiespejdere har 

haft succes med dem. 

De fire aktivitetsmærker hedder 

Krible krable, Haletudsemærket, 

Kniv-‐bål-‐knob og Høstmærket. 

Det er specielt vigtigt for denne aldersgruppe, at alle får aktivitetsmærket. I må ikke udstille 

én som ikke får mærket, hvis denne ene spejder ikke har været med. 

Mærket bør gives til alle, som har deltaget i (nogle af) aktiviteterne. Hvis I ved I skal udlevere 

aktivitetsmærker en bestemt dag, så skal I sikre jer, at det ikke er denne dag I har de nye 

familiespejdere på besøg. 

En familiespejders retfærdighedssans kan godt have svært ved at forstå, at en helt ny 

besøgende spejder får mærket, men de kan sjældent overskue, om de andre spejdere har 

været der 3, 4 eller 5 af de forrige gange. 

På den måde giver I alle jeres spejdere en succesoplevelse. 

Mærkerne kan købes hos info@koegespejderne.dk. 

7.1 Krible Krable 

Aktiviteterne i krible krable aktivitetsmærket er sammensat, så spejderene får en bred viden 

om -‐ og oplevelse af -‐ hvad der findes af kryb og dyreliv i skovbunden, i gamle træer, på 

stranden, i en kalkgrav osv. 

Spejderne får også viden om kompostering, hvilket affald man må og må ikke kaste i naturen 

m.v. 

7.2 Haletudsemærket … 

Aktiviteterne i haletudsemærket er sammensat, så spejderne oplever, hvad der findes i søer, 

åer og ved stranden, på forskellige årstider. 

Spejderne oplever, at der er stor forskel på, hvad der findes i de forskellige vandområder. 

7.3 Kniv-bål-knob-mærket 

Aktiviteterne er sammensat sådan at spejderne bliver fortrolig med sikkerhedsreglerne 

omkring bålet og spejderdolken -‐ og så de lærer de mest anvendte knob. 



Dolken må familiespejderne gerne benytte, men kun siddende sammen med en voksen. Bålet 

må de også både lægge brænde på og rode i med en pind, men de skal lære at der skal være en 

voksen og at de ikke må balancere på rafterne der omkredser bålet. 

7.4 Høstmærket 

Høstmærket løber over perioden fra april til oktober. Familiespejderne lærer, at mange af 

skovens planter og frugter kan spises – og de kan blive til lækre retter tilberedt over bål. 

Familiespejderen er med at finde kornaks på marken, grutte det og bruge det til brødbagning, 

samt at tilberede fisk eller fasan over bål. 

8 Færdigpakkede aktiviteter 

-‐ struktur, aktiviteter, refleksion og inspiration 

Her finder du eksempler på familiespejderaktiviteter, som du enten kan benytte direkte, eller 

som du kan lade dig inspirere af. 

Dagen er selvfølgelig forberedt, og forældrene kan på hjemmesiden se, hvad der skal ske, så 

de kan tale med deres barn om det. 

Kl. 10.00 – 10.15 -‐ Opstart 

Vi samles omkring flagstangen. 

To spejdere hejser flaget sammen med en af lederne. 

Alle synger familiespejdersangen og råber familiespejderråbet. 

Lederne fortæller om dagens program – og fortæller hvilke opgaver, der er til forældrene. 

Kl. 10.15 – 11.15 

Afhængig af antallet af børn, opdeles i patruljer – eller spejderne kan frit gå rundt … 

Aktiviteten varer 1 times tid – der skal være tid og rum til fri leg. 

Kl. 11.15 – 11.45 

Bålet er tændt og der er pandekager eller andet fra aktiviteten, som spejdere og forældre kan 

spise. Forældrene snakker og spejderne leger. 

Kl. 11.45 – 12.00 

Vi samles omkring flagstangen – lederne spørger børnene, hvad de har oplevet i dag. 

To spejdere tager flaget ned, sammen med en leder. 

Husk det er vigtigt at: 

Der skal helst være bål med noget spiseligt hver gang 

Om vinteren, skal der være noget varmt at drikke (saft, the, suppe, kakao….) 

Ha ´ altid en ekstra aktivitet parat – ingen må kede sig… alle skal have en god oplevelse med 

hjem! 



8.1 Aktivitet (møde) 1 - ÆBLER 

Alle mødes omkring flagstangen 

Flaget hejses 

Alle synger familiespejdersangen 

Alle råber familiespejderråbet 

Lederne fortæller hvad der er på programmet og spørger, om nogen har læst det på vores 

hjemmeside? 

Program 

Hver spejder medbringer 5 æbler, der skal være plukket fra et træ (husk ekstra til dem der 

har glemt det). 

Spejderne laver bål 

Vi laver forskellige ting af æblerne: 

-‐ tørrede æbleskiver på pind, som skal snittes af spejderen 

-‐ fyldte bagte æbler 

-‐ æblemos 

-‐ kage med æbler 

Afslutning 

Oprydning 


Flaget tages ned 



Tak for i dag 

8.2 Aktivitet (møde) 2 – TRÆER og TROLDE 


Flaget hejses 




hjemmeside? 

Program -‐ ”Kram” et træ 

Spejderen får bind for øjnene og bliver ført hen til et let genkendelig træ. Det er vigtigt at 

spejderen føler sig tryg, så spejderens forælder kan følge barnet. 

Bed spejderen føle på træet (hvordan er barken, grenene, bladene) – spejderen skal nu prøve 

at huske træet. 

Spejderen bliver ført tilbage til de andre, og skal nu finde træet igen, uden bind for øjnene. 

Husk at opdele spejderne i små patruljer, så der ikke er så lang ventetid. 


Program -‐ Trolde 

Et lille løb med 4 poster. 

Post 1 Find et stykke træ 20 cm og sæt lerklumpen på som hoved. 

Post 2 Sæt 2 agern på som øjne og 2 egeblade om ører 

Post 3 Sæt 3 bog på som tænder og bøgeblade som hår 

Post 4 Bind græs eller andet på som tøj 

I kan også vælge en mere fri opgave fx ”Find noget I kan bruge som øjne og ører”. 

Afslutning 

Oprydning 





Tak for i dag 


8.3 Aktivitet (møde) 3 – KOMPOST og SNEGLE 


Flaget hejses 




hjemmeside? 

Program -‐ kompost 

Tag en snak med spejderne om, hvad hører til i naturen og hvad der ikke gør. Del spejderne 

op i små patruljer med 2-‐4 spejdere i hver. 

Hver patrulje får en urtepotte samt nogle forskellige ting der ikke hører til i den danske natur 

(fx banan, stanniol, æble, cigaretskod, tygget tyggegummi eller tilsvarende). Tingene lægges 

under urtepotten og den placeres et diskret sted. 

Over de næste 6 mdr. kigger I jævnligt til urtepotterne for at se, hvad der er sket siden sidst. 

Program -‐ hvordan spiser sneglen 

Læg et stykke mast banan på en glasplade, sæt en vinbjergsnegl midt i bananmosen. 

Lad børnene kigge på sneglen nedefra – så kan de se hvordan sneglen spiser. 

Er der nogle af spejderne, der er hurtigt færdige, kan de lave bål. 


Afslutning 

Oprydning 





Tak for i dag 


8.4 Aktivitet (møde) 4 - FASANER 


Flaget hejses 




hjemmeside? 

Program -‐ hvad er en fasan ? 

Fasanen dissekeres med en skarp kniv. Lad spejderne kigge på og røre hvis de vil (husk at 

vaske hænder efterfølgende). 

Kig i fasanens mave: Hvad har fasanen spist? 

Hvordan har den trukket vejret – man kan evt. sætte et sugerør til luftrøret og puste. 

Fasanfoden studeres og man kan trække i en sene så den stritter med tæerne 

Vi spiser fasanen 

Brystkødet skæres i tern og steges sammen med bacon, løg, fløde og gele. Fasanlårene kan 

plukkes og steges over bål. 

Der bages noget brød, fx i en gryde, som kan spises sammen med fasanen. 

Afslutning 

Oprydning 





Tak for i dag 

9 Inspiration til 2-3 års program 

Her er inspiration til 2-‐3 års program, som dækker de fire aktivitetsmærker. 



Alle aktiviteterne er med succes blevet gennemprøvet hos familiespejdere. I kan vælge, at 

benytte én eller flere af aktiviteterne samme dag, men husk, der skal være god tid til leg og til 

”bare” at udforske naturen – og samtidigt skal der være noget at vælge imellem. 

9.1 

Krible/krable aktivitetsmærke 

Aktivitet Beskrivelse Materialer 

Kompost 

Se hvad der forgår i 

naturen 

Snegle 

Hvordan spiser 

sneglen 

Dyreliv i 

skovbunden 

Årets gang i 

skovbunden. 

Skeletter og 

kranier 

Hvor kommer 

skeletter og kranier 

fra 

Besøg i kalkgrav 

Hvad kan man finde 

i kalkgravens vægge 

og bund 

Tag en snak med spejderne om, hvad hører til i 

naturen og hvad der ikke gør. 

Del spejderne op i små patruljer med 2-‐4 spejdere i 

hver. 

Hver patrulje får en urtepotte samt lidt af hver af 

de fem ting. Tingene lægges under urtepotten og 

den placeres et diskret sted. 

Over de næste 6 mdr. kigger I jævnligt til 

urtepotterne for at se, hvad der er sket siden sidst. 

Læg et stykke mast banan på en glasplade, sæt en 

vinbjergsnegl midt i bananmosen. 

Lad børnene kigge på sneglen nedefra – så kan de 

se hvordan sneglen spiser. 

Spejderne får en lille beholder med låg, som de så 

skal finde et lille dyr og lægge i det. 

Kig under blade, ved træstubbe, under bark m.v. 

Er der forskel på gran-‐ og løvskov? 

Herefter kan dyrene/insekterne studeres. 

-‐ Hvordan ser det ud? 

-‐ Hvor mange ben? 

-‐ Har det vinger? 

-‐ Hvor lever det? 

-‐ Hvad hedder det? 

-‐ Hvad tror I det spiser? 

Vigtigt at spejderen lærer, at dyret skal tilbage til 

skovbunden. 

Lån eller find diverse skeletter og kranier. Kig og 

rør ved dem. 

-‐ Hvad er det for et dyr? 

-‐ Hvad har det spist? (kød/grønt) 

-‐ Hvor gammelt er det 

Fortæl kort spejderne om kalket, som gemmer 

fossiler af dyr der er mange millioner år gamle – 

man kan endda være heldig at finde spor efter 

dinosaurer! 

Del evt. op i små patruljer med 2-‐4 børn. 

Find fortidsminder, fossiler m.v. ved at flække 

kalkstykker 

Ler-‐urtepotter, banan, stanniol, 

æble, cigaretskod, tygget 

tyggegummi eller tilsvarende. 

Glasplade og banan 

Forskellige gennemsigtige 

æsker, lup, opslagsbøger, 

fordelingsnøgler, 

bestemmelsesduge m.v. 

Kranier og skeletter. 

Kan evt. lånes på naturskole 

Opslagsbøger 

Forskelligt værktøj som kiler, 

hammere, opslagsbøger osv 


Forskellige 

træer 

Kende 3 forskellige 

træer 

Opmærksomhed 

”Kram” et træ 

Forskellige 

træer 

Trolde 

9.2 

Vælg på forhånd tre let genkendelige træer ud, som 

du ved findes i jeres område, fx gran, eg og bøg. 

Bed spejderne finde: 

-‐ et blad fra hvert træ 

-‐ en frugt fra hver træ 

Bed så spejderne lave et aftryk af træets bark med 

leret. 

Spejderen får bind for øjnene og bliver ført hen til 

et let genkendelig træ. 

Bed spejderen føle på træet (struktur-‐grene-‐blade) 

– spejderen skal nu prøve at huske træet. 

Spejderen bliver ført tilbage til de andre, og skal nu 

finde træet igen uden bind for øjnene. 

Et lille løb med 4 poster. 

Post 1 Find et stykke træ 20 cm og sæt lerklumpen 

på som hoved. 

Post 2 Sæt 2 agern på som øjne og 2 egeblade om 

ører 

Post 3 Sæt 3 bog som tænder og bøgeblade som 

hår 

Post 4 Bind græs eller andet på som tøj 

Kniv/bål/knob aktivitetsmærke 


Et lamineret ark med tegning 

eller billede af de tre træer. 

Opslagsbøger og ler 

Tørklæde 

Papir, plasticlommer, blyant, 

snor, ler 

Ark med billede af agern, bog, 

bøgeblad og egeblad. 


Dolk 

Familiespejdere skal altid være sammen Små dolke – gerne én til 

med en voksen, når der bruges dolk eller hver 

Hvordan bruger 

man en dolk sikkert 

kniv. 

Familiespejdere skal lære at sidde på en 

fornuftig og sikker måde med dolken 

Dolk 

Find en lille frisk gren som snittes skrå i den Små dolke – gerne én til 

ene ende, snit evt. små hak som øjne, næse, hver 

Snitte ”små mund. Der hvor pinden er skrå kan Friske grene (de friske er 

(jule)træmænd ” males/farves som hue 

meget lettere at snitte i, en 

tørre grene) 

Maling/farver 

Dolk 

Find en frisk gren og bind den til bue. Find Små dolke – gerne én til 

en lille frisk gren til pil som snittes spids i hver 

Snitte ” bue og pil” den ene ende 

Snor til bue 

Friske grene 


Dolk 

Snitte ”en 

navnepind” 

Dolk 

Snitte en fløjte 

Bål 

Optænding -‐ 

stearinbomber 

Bål 

Opbygning af bål 

Bål 

Færden omkring 

bålet 

Knob/besnøringer 

Hvad kan man 

bruge knob og 

besnøringer til 

9.3 

Find en lille frisk pind (ca. 10 cm) som 

afbarkes og rundes i enderne. Der bores et 

lille hul hvor lædersnore sættes igennem. 

Navnet brændes på pinden 

10 cm frisk pind som flækkes og hules på 

midten. Der lægges et græsstrå på langs. 

Pinden lægges sammen igen og pindes i 

begge ender. Pust igennem udhulningen. 

Fortæl, at I skal lave stearinbomber, som er 

rigtig gode når man skal tænde bål – især 

om vinteren og når det regner. 

Avispapir foldes til en lille pakke, bind en 

snor omkring til at holde i og dyp pakken i 

den flydende stearin 

Vis spejderne, at når man skal tænde et bål, 

skal man først benytte kvas, granris, kviste, 

grene m.v. 

Hav eksempler på de forskellige dele med 

for at vise børnene – ellers kan det være 

svært for dem at vide hvad ”kvas” og 

”granris” er – de kender sikkert ikke 

navnene. 

Bed først spejderne være med til at finde 

små grene, granris, større grene osv. 

Spejderne skal være med til at bygge bålet 

op – er I mange kan I bygge flere bål. 

Familiespejdere må ikke være indenfor 

bålpladsen uden der er en voksen til stede. 

Ingen må stå på kanterne af bålpladsen. 

Familiespejderne skal lære at lægge brænde 

på bålet sammen med en voksen 

Bygge en stige med rafter og sisal 

træmænd med arme og ben som sættes på 

med krydsbesnøring 

binde sit tørklæde med råbåndsknob 

bygge forhindringsbane af rafter i 

børnehøjde 

Haletudseaktivitetsmærke 


Lædersnører, brænder 

Små dolke – gerne én til 

hver 

Bor og boremaskine 

Små dolke – gerne én til 

hver 

Friske pinde 

Stearin, snor og avis 

Tændstikker 

Rafter, sisal, 

naturmaterialer 



Tur til ferskvandssø 

Hvad findes der i og omkring 

en ferskvandssø 

Tur til å 

Hvad findes der i og omkring 

en å 

Tur til stranden 

Hvad findes der på stranden og 

i saltvand 


Hvad der findes på stranden og 

som hører til der 


Hvad findes der på stranden 

som ikke hører til 

9.4 

Høstaktivitetsmærke 

Alle børn bliver udstyret med 

fiskenet, så de har mulighed 

for at fordybe sig ved at finde 

både dyr og planter i søen. 




både dyr og planter i åen. 




både dyr og planter i 

vandkanten. 

Der kan findes forskellige 

naturmaterialer der kan 

bruges til eks. stentrolde med 

tang eller græshår 

Find forskellig vraggods, 

flasker og affald, som kan 

bruges til at samle fx en 

skulptur 


Forskellige kar, lup, fiskenet 

og opslagsbøger 





Køgespejderne.dk Side 20 

Lim 

Lim, søm og hammer 

Aktivitet beskrivelse Materialer 

Korn 

Kornaks findes på marken. Hele kornaks, sort karton, 

Kernerne gruttes på et stykke sten, gær mere mel, olie, 

Hvor kommer kornet fra og mørkt karton med en sten og sukker, salt. 

hvad kan det bruges til de største skaller tages væk. 

Resten bruges til at bage brød Støbejernsgryde med sand til 

af med andre ingredienser at bage i – eller en 

brændefyret ovn på grunden 

Korn 

Kranse 

Kornaksene kan bindes til 

kranse med andre 

naturmaterialer 

Æbler 

Hvert barn skal medbringe 5 

æbler som de selv har plukket 

Hvor kommer æblerne fra og på træet eller en fællestur til 

hvad kan de bruges til en plantage. 

Æbler 

Æblerne skrælles, deles og 

skæres i stykker. Koges møre 

Æblemos 

med sukker 

Æbler Æblerne udhules, Der røres 

smør, sukker og kanel( eller 

Kornaks og ståltråd el. snor 

æbler 

Æbler, kanel, smør, sukker, 

nødder -‐små knive.

Fyldte æbler friske hasselnødder, som 

fyldes i æblerne. 

Æblerne sættes i en gryde og 

bages over bål. Gryden skal 

stå midt i gløderne – bages ca. 

Æbler 

Tørrede æbler 

Æbler 

Kage 

Skovens urter 

Hvilke planter kan man spise 

og hvilke må man bestemt ikke 

spise 

Skovens urter 

Frikadeller m/ skvalderkål 

Skovens urter 

Smør med skovsyre 

Skovens urter 

Pandekager med 

hyldebærblomster 

Skovens urter 

Pandekager med 

mælkebøtteblomst 

Skovens urter 

Pesto 

20 min 

Pinden (ca. 1 m) afbarkes i 

den ene ende. Æblerne skæres 

i 3 mm tykkelse, kernehuset 

tages væk og æbleskiverne 

sættes på pinden. 

Æbleskiverne tørres over bål. 

Bage forskellige kage med 

æbler. 

Randform sættes i gryden 

med sand i stedet for papir 

Gå en tur hvor planterne 

findes og smages på 

Alm. Frikadellefars røres 

hvori den skyllede og hakkede 

skvalderkål kommes i. Steges 

på pande. 

Frikadellerne kan også røres 

af rasp, æg, salt, peber, hakket 

løg og skvalderkål 

Piskefløde hældes halvt op i 

glasset og rystes til det bliver 

til smør. Vædes hældes fra 

(kan evt. bruges til brød). 

Skovsyren skyldes og hakkes 

og kommes i. Godt til en bagt 

kartoffel! 

Almindelig pandekagedej som 

hældes over hyldebær-‐ 

blomster på panden 

Almindelig pandekagedej, 

hvor der røres de gule 

blomsterblade fra 

mælkebøtten i dejen 

Hakket skvalderkål, ramsløg, 

nødder, mælkebøtteblade, 

skovsyre og olie røres 


Gryde med sand 2-‐3 cm tykt 

lag. Bagepapir eller lille 

jernpande så der ikke 

kommer sand på æblerne. Låg 

til gryden 

Æbler, pinde og dolke 

Kageopskrifter –lig med 

ingredienser 

Opslagsbøger 

Masser af skvalderkål, fars, 

løg (evt. ramsløg fra skoven) 

æg, mel, vand, salt/peber, 

rasp. 

Smør/olie til stegning 

Piskefløde, glas med låg, ca. 2 

dl skovsyre 

Æg, mel, mælk, salt, sukker til 

dej 

Blomsterstande fra hyld 

Æg, mel, mælk, salt og sukker 

til dej 

Mælkebøtteblomster 

Skvalderkål, ramsløg, nødder, 

mælkebøtteblade, skovsyre, 

olie (evt. parmesanost) 


Skovens urter 

Brændenældesuppe 

Skovens urter 

Hvad er en fasan/and 

Skovens urter 

Lære at svampe kan spises og 

ikke spises 

sammen (evt. med 

parmesanost) 

Bruges til bl.a. pizza, som også 

bages i gryde 

Kartofler, gulerødder skraldes 

og skæres i mindre stykker. 

Koges. Brændenældebladene 

plukkes og skyldes godt. 

Bouillon og de hakkede 

brændenælder tilsættes 

Dissekere dyrene-‐ finde øre, 

finde spise og luftrør, krås for 

at se hvad den har spist. 

Til sidst skæres brystkødet fra 

til at spise. 

Tilbered en gryderet med 

bacon fasan småstykker, salt, 

peber og fløde. 

Smages med et stykke brød 

Gå en tur i skoven i efteråret 

hvor det er svampetid og tal 

om de forskellige svampes 

kendetegn –om de må røres-‐ 

om de må spises 

10 Deltag i netværk – find mere info 

På www.facebook.com/familiespejderne 


Kartofler, gulerødder, 

bouillon, 

brændenælder 

Gryde og ske 

Fasaner og ænder med fjer og 

indmad (kan købes hos Bjarne Frost 

40114019). 

Skarp kniv 

Opslagsbøger om svampe 


Familiespejder.dk 

Vi synes Familiespejd giver os nogle gode oplevelser 

som far og søn (5 år), i en travl hverdag hvor mange 

hensyn skal passes ind i en kalender. Jeg ville nok alligevel 

tage min søn med i skoven, fisketur eller kano, 

men der hvor jeg synes familiespejder tilbyder os lidt 

ekstra, er viden og oplevelser. 

Helt basal vidensting så som hvad planter og smådyr i 

skoven hedder, dyrene i vandhullet, eller hvordan man 

fornuftigt omgås ild og kniv. 

Vi har også brudt nogle grænser ved at lade knægten 

prøve en repelle sele, klatre på hjemmelavet stige m.m. 

Det faktum at man (som en lidt stille og genert dreng) 

møder nye børn uden for institutionen og socialiseres 

med disse, gør det til noget positivt at gå til familiespejder. 

Afsluttende tænker jeg også, at vi som forældre gerne 

ser vore børn blive til spejdere når de bliver ældre. Jeg 

tror de fleste anser det som fornuftigt og “en god værdi” 

at være spejder. Det er min fornemmelse, at fandtes 

familiespejder ikke, ville min søn måske slet ikke starte 

til spejder som 6 - 7 årig, da der i denne alder er så 

mange andre ting og tilbuddene er enorme. Ergo tror jeg 

på, at jo tidligere vore børn starter jo flere vil hænge på 

senere i livet. 

Christian, Williams far


Vi er meget begejstrede for familiespejd. Nogle af de 

positive ting ved det er, at vi altid er ude. Der bliver 

altid lavet mad på bål. Lederne er meget ambitiøse 

på børnenes vegne, men det er stadig på børnenes 

præmisser. 

Der er altid et godt og velforberedt program, hvilket 

jeg mener er ret afgørende for, at det er så godt. 

Når jeg fortæller folk, at min datter på 4 snitter med 

dolk, selv har slukket ild, lærer om naturen, har taget 

haletudsemærket :-), ved hvordan man ringer til 

alarmcentralen og er med til at lave mad på bål hver 

anden søndag, så bliver de meget imponerede. 

Men det vigtigste er igen, at det er på børnenes 

præmisser og at de også har tid til at løbe rundt og 

lege i skoven. Samtidig er det rigtig dejligt, at man har 

mulighed for at tage søskende med engang imellem, 

så familielogistikken også kan hænge sammen. 

Faktisk kører vi hver anden søndag fra Frederiksberg 

til Køge for at Kamille kan komme til spejder. 

Vh/Marie (Kamilles mor)


“Som mor synes jeg at det er en fantastisk 

oplevelse, når min mand sender mig en MMS 

med et billede af vores 4-årige datter drøne 

afsted på en svævebane, som hendes far har 

været med til at bygge. 

Og bagefter et billede, hvor hun bestiger en 

stige som hun selv har været med til at binde. 

Det styrker virkelig selvtilliden hos et barn.” 

Mette Jorsø, mor til Rosa på 4 år 

og kone til Claus på 40, hos Familiespejderne

Grunden til, at vi er familiespejdere, er: 


Det er dejligt at kunne være aktiv i naturen med sine 

børn og samtidig lære noget og få en forståelse for 

naturen og dyrene i den. 

Børn og voksne er sammen om at samle kvas til bål, 

lave stearinbomber, forberede og tilberede eksempelvis 

pandekager, æbler i alle afskygninger, ænder, 

fasaner og meget mere. 

Udover at bruge de ressourcer, naturen byder på, lærer 

vi også at passe godt på den. 

Vi rydder op efter os selv - og efter andre. Vi lærer 

gode praktiske færdigheder om hvordan vi begår os i 

skoven. 

Familien Landvad

Er dit barn mellem 3 og 6 år, kan I 

sammen deltage som Familiespejdere. 

Aktiviteterne er tilpasset børn mellem 

3 og 6 år, men søskende er 

velkomne. 

Støttet med tilskud fra Tips- 

og lottomidler til friluftslivet. 

Vi tænder bål, laver sjove ting i 

naturen, kigger på ”farlige” dyr (fx 

biller og edderkopper), laver kastanjedyr 

og mange andre ting. 

Vi er ude året rundt - i al slags vejr, 

og det er tydeligt, at børnene nyder 

det. 

Vi mødes hver anden søndag kl. 10- 

12 på Køge Ås. 

Det er en rigtig familieaktivitet, 

hvor du som forælder også får 

meget ud af at deltage. Både af 

samværet med børnene og med 

de andre familier. 

Vi har altid planlagt en spændende 

naturaktivitet, men der er også 

masser af tid til at lege på egen 

hånd i naturen. 

Se mere: www.koegespejderne.dk

Det er en rigtig familieaktivitet, 

hvor du som forælder også får 

meget ud af at deltage. Både af 

samværet med børnene og med 

de andre familier. 

Er dit barn mellem 3 og 6 år, kan I 

sammen deltage som Familiespejdere. 

Aktiviteterne er tilpasset børn mellem 

3 og 6 år, men søskende er 

velkomne. 

Lederne står for planlægningen, 

men som forælder er du også med 

til at lave aktiviteterne. 

Vi har altid planlagt en spændende 

naturaktivitet, men der er også 

masser af tid til at lege på egen 

hånd i naturen. 

Vi tænder bål, laver sjove ting i 

naturen, kigger på ”farlige” dyr (fx 

biller og edderkopper), laver kastanjedyr 

og mange andre ting. 

Få mere information om tider og 

steder, og tilmeld jer på vores 

hjemmeside: 

Vi er ude året rundt - i al slags vejr, 

og det er tydeligt, at børnene nyder 

det. 


Vi mødes om søndagen i to timer, 

en til to gange om måneden.

Maja, Emma, Mathilde, Simone & Emilie 

2003 

Fem familiespejdere 

2011 


Fem tropsspejdere - og fire 

af deres forældre er ledere!

Familiespejd er... 

Familiespejd er en spejderaktivitet for de 3-6-årige, sammen 

med deres forældre og evt. søskende. 

Vi mødes hver 14. dag ude i skoven, hvor vi har forskellige 

aktiviteter målrettet de 3-6-årige. 

Familiespejdere er STOLTE af at være spejdere, og de lærer 

at tage hensyn til hinanden og til nauren, tilpasset deres 

alder. 

Formålet med Familiespejd 

Der er flere formål med Familiespejd: 

Gode familieaktiviteter 

Vi tilbyder spændende aktiviteter for børnefamilier, hvor 

de SAMMEN kan få en masse rigtig gode oplevelser ude i 

naturen. 

Familierne møder andre familier med børn i samme aldersgruppe 

og med (spejder)værdier der ligner hinanden. 

Flere spejdere 

Vi oplever en meget stor tilgang af nye spejdere fra Familiespejd, 

til de ældre afdelinger. 

Konceptet for Familiespejd tiltaler rigtig mange børnefamilier, 

der gerne vil være aktive i naturen sammen med deres 

børn. 

De vil gerne give deres børn oplevelsen af at være en del af 

et større fællesskab. 

Børnene bliver ved som spejdere i rigtig mange år - også 

op til troppen. 

Bedre image 

Det har altid været svært for spejderne, at forklare vores 

”potentielle kunder” (altså forældre til børn vi gerne vil 

have som spejdere) hvad det egentlig er, vi gør som spejdere. 

Mange oplever desværre kun spejdere når vi sælger lodsedler 

og deler telefonbøger ud. 

Men med Familiespejd er vi hver anden uge sammen med 

en masse forældre, som vi kan tale med og fortælle om 

vores værdier, patruljesystemet, at klare sig selv, om fællesskabet 

m.v. 

Vi inviterer selvfølgelig også Familiespejderne med til vores 

gruppeweekend og her oplever de også hvilke spændende 

aktiviteter de ældre spejdere er i gang med - og de oplever 

en sommeraften ved lejrbålet sammen med lederne. 

Det betyder, at forældrene oplever det EGENTLIGE spejderarbejde 

- og det er tusinde gange bedre, end alverdens 

reklamekampagner med opslag på skolen eller biblioteket. 

Flere ledere 

Når vi som ledere går sammen med forældrene hver anden 

søndag og på de fælles gruppeaktiviteter, så får vi et rigtigt 

indtryk af dem. 

Vi oplever, hvem der er gode som ledere, hvem der er aktive 

og gode til at inddrage alle børnene - og ikke kun har 

fokus på deres egne børn. 

Når deres barn så bliver 6 år, tilbyder vi at de kan blive 

ledere hos mikrospejderne - og dermed får vi en stor 

indgang af nye kvalificerede ledere, som vi kender og som 

kender os. 

Bedre økonomi 

Udgifterne er få til Familiespejd, til gengæld er der kontingentindtægter 

og så er det ganske let at søge penge til 

specielt opstart af Familiespejd, så også økonomisk er det 

en rigtig god forretning. 

Hvordan vi gør det 

Det er en relativt let opgave, at opstarte og drive en afdeling 

med Familiespejd. 

Opstart 

Vi kiggede i vores netværk af tidligere spejdere og ledere 

og fandt hurtigt 6-8 der havde fået familie og som havde 

børn i aldersgruppen. 

Samtidigt lagde vi reklamer i børnehaverne, på McDonalds 

og børnebiblioteket og efter en måneds tid havde vi 20 

børn samt forældre. 

Efterfølgende fortalte vi i aviserne om vores aktiviteter 

hver tredje måned og med et supplement af en annonce en 

gang om året, har vi kunnet holde liv i to afdelinger siden 

2003. 

Vi har en erfaren leder og en assistent til at planlægge aktiviteterne 

og til at uddelegere opgaverne til forældrene. 

Lederne sikrer kvalitet i aktiviteterne, og udvalgte forældre 

medbringer noget spiseligt, fx gulerodssuppe og boller 

(spejderne laver selv dejen og bager bollerne på bålet). 

Vi har opbygget et aktivitetskatalog på vores hjemmeside, 

hvor man kan lade sig inspirere og vi har også udviklet et 

arbejdsstof med fire mærker: Krible-Krablemærket, Haletudsemærket, 

Høstmærket og Bål-kniv-knob-mærket. 

Dagligdagen 

En typisk familiespejderdag foregår ved, at vi mødes søndag 

kl. 10.00 og så hejser vi flaget, synger vores familiespejdersang 

og råber mikroberåbet. 

Herefter går vi i gang med dagens aktiviteter, som fx kunne 

være at finde levende dyr i skovbunden og så finde ud af 

hvad det er for nogen - eller vi kigger til det organiske affald 

vi har gemt i skoven (fx et æble, en bananskræl og en 

gulerod) og så ser vi hvad der sker med dem fra gang til 

gang. 

Det tager typisk 45-60 minutter og herefter er der nogle af 

forældrene, der laver lidt at spise over bålet, mens børnene 

leger i skoven. 

Efter to timer har alle fået røde kinder, er fyldt med positive 

naturoplevelser, og vi samles igen for at tage flaget ned. 

Køgespejderne 

Det Danske Spejderkorps 

Mail: info@koegespejderne.dk 

Tlf.: 28 59 12 02 

Hytte: Salbyvej 23, 4600 Køge 

Post: Sønderhegnet 61, 4600 Køge 

I-net: www.Køgespejderne.dk 

CVR: 30 77 62 40

KØGE SEKTION 2 DAGBLADET MANDAG 23. MAJ 2011 5 

Rasmus er rigtig glad for at komme ud i naturen og fremviser her dagens fangst. Foto:Bjørn Armbjørn 

Hele familien til spejder 

Hos Køgespejderne 

kan hele familien 

»gå til spejder«, 

mens børnene er 

små. Dermed kommer 

både store 

og små tættere på 

naturen og hinanden. 

KØGE: - Se far, jeg har fanget 

en frø, lyder det fra en lille 

purk, der drøner henover 

græsset for at fi nde farmand. 

Det er søndag formiddag 

og Køgespejderne har taget 

de mindste - og deres forældre 

- med i skoven for at 

se på, hvad vandhullerne 

gemmer af spændende dyr 

og planter. De kalder det for 

»familiespejd«, og her kan 

man allerede komme ud i 

naturen når man er tre til 

seks år. 

- Vi begyndte på det her for 

at skærpe deres interesse 

for naturen, og vores erfaring 

er at børnene faktisk 

bliver ved med at gå til spejder 

længere, hvor mange 

ellers falder fra ved 12-års- 

Fangsten blev stolt fremvist til forældrene. 

alderen, siger Annelise Pedersen, 

der er leder af Familiespejd-afdelingen 

hos Køgespejderne. 

Hun har været 

med lige siden begyndelsen 

for omkring otte år siden, 

og hun fortæller, at det også 

har en positiv effekt hos 

forældrene, når de kommer 

med deres børn i skoven. 

- Vi giver forældrene lige 

Der blev både fanget frøer, haletudser og meget andet godt fra vandet. 

så mange »hovsa-oplevelser«, 

som børnene, når vi 

fortæller om dyr og planter 

i naturen, griner hun og fortæller, 

at det også er med til 

at sikre klubben frivillige 

ledere blandt de voksne, der 

har fået smag for spejderlivet. 

Liv i søen 

I dag er spejderne taget ned 

til en sø, der ligger inde i 

skoven bag Gl. Kjøgegaard 

og her er der godt gang i 

fangsten. Nede ved vandet 

står de små med hver deres 

fi skenet og ser, hvad de kan 

fange mellem sivene. 

Far og mor holder sig et par 

skridt bagved og står klar til 

at tage imod fangsten, der 

bliver studeret grundigt. 

- Når man kiggede på den 

gennem glasset, så lignede 

det en kæmpe guld-skorpion, 

fortæller Rasmus om 

den fangst han gjorde lige 

før. Hans far forklarer, at 

det i virkeligheden »bare« 

var en guldsmede-larve og 

fortæller, at de ofte tager 

med spejderne i skoven. 

- Rasmus synes, at det er 

smader sjovt at komme ud 

på den her måde, og det giver 

også nogle sjove oplevelser 

for forældrene at være 

med. Samtidig er det en god 

måde at »starte dem op på« 

inden de begynder at gå til 

spejder selv, mener Jonas 

Whitehorn. 

Det er første gang, at Charlotte 

Villquist er med til familiespejd, 

men nok ikke 

sidste gang, for hendes søn, 

Thomas, er allerede en erfaren 

fanger ved vandhullet. 

- Han er vild med at komme 

ud i sjoven, så det er rart 

for ham at fi nde nogen med 

samme interesse, siger hun 

med et nik i retning af de andre 

børn, der også er travlt 

optaget af deres seneste 

fangst: 

- Det er også meget hyggeligt 

at mødes med andre 

forældre her, selvom det er 

børnenes oplevelse, der er 

det vigtigste. Jeg tror, at det 

er rigtig sundt for dem, at de 

Når børnene havde fanget noget særligt interessant, kunne de kigge 

på det store kort og fi nde ud af, hvad det var for et dyr, de havde fået 

i nettet. 

Albert er overhovedet ikke bange for at tage en frø op i hænderne, 

men han skulle ikke nyde noget af at kysse den! 

på den her måde kan følge 

naturens udvikling. 

Langvejs fra 

Tibuddet om ugentlige spejderture 

for de små og deres 

familie har efterhånden udviklet 

sig til en succes som 

andre også gerne vil lære 

noget af. Medens sønnen Albert 

er ved at undersøge en 

lille frø, så fortæller Anders 

Jensen fra De Grønne Spejdere 

i Slagelse, hvorfor de er 

kommet på besøg i dag: 

- Vi vil gerne selv starte 

noget lignende op, og her 

har de en masse gode erfaringer 

som vi kan suge til os 

og lære noget af, siger han 

og fortæller, at han ser det 

som en god ting, at børnene 

får lov at komme ud i naturen 

tidligt. 

- Jeg synes det er vigtigt at 

bevare vores forhold til naturen 

kontra al den tid, der 

bliver brugt på computeren 

og på medierne. I forhold til 

selve spejder-ideen, så er 

der selvfølgelig nogle ting, 

der kan være svære for de 

helt små og som de skal ventre 

med. Men det at være 

i naturen og røre ved den, 

det er der ikke nogen aldersgrænse 

for, mener han. 

Det er også helt tydeligt at 

røre-lysten ikke fejler noget 

hos sønnen, der nu har fået 

frøen op i hånden. 

- Kys frøen og se om den 

bliver til en prinsesse, siger 

Annelise til ham, men dét 

skal han alligevel ikke nyde 

noget af, så den får lov at 

springe afsted igen. 

toth

Guide til opstart af Familiespejd - Køgespejderne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?