23.07.2013 Views

Min vej i kunsten - Finn Halskov Kunst

Min vej i kunsten - Finn Halskov Kunst

Min vej i kunsten - Finn Halskov Kunst

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Efter opholdet på Vrå begyndte jeg at afholde mine første separatudstillinger, blandt andet på den<br />

daværende Cafe Åkanden i Randers. Åkanden var et sjovt og afslappet sted, hvor også mere kendte<br />

kunstnere som Sven Dalsgård, Per Neble og førnævnte J.V. Martin udstillede. Martin og Dalsgård<br />

var helt i orden, men Per Neble var en kværulant, der var svær at tale med. Han var ved at få et anfald<br />

da han så mine billeder første gang. På en eller anden måde hidsede mine satiriske billeder ham<br />

enormt op. Han blev stærkt forarget og påstod det var det værste han nogensinde havde set, og lang<br />

tid efter at vores samtale var ophørt, sad han i baren og mumlede svineri og andre mindre smigrende<br />

gloser hver gang han kiggede på mig.<br />

Det var imellemtiden kommet dertil, at jeg havde levet et bohemeliv i flere år, og virkeligheden var<br />

ved trænge sig på. Blandt andet i form af Arbejdsformidlingen, som var begyndt at snakke om fast<br />

arbejde og den slags. Det var skrap kost, men jeg gik da i gang med en teknisk tegner uddannelse, og<br />

fik job ved Jysk Telefon i Århus. Her skulle jeg lave illustrationer til tekniske håndbøger og manualer.<br />

Det bragte også lidt mere højvande i økonomien, så det endte med at Jette og jeg købte hus og blev<br />

rigtig borgerlige. Ved siden af fortsatte jeg med at male i min stil a´la Bosch og Breugel og tysk<br />

ekspressionisme. Jeg havde efterhånden fået afsat en del af disse billeder, men motivverdenen var ved<br />

at virke forkrampet på mig. Det var ligesom jeg skulle vride hjernen for at finde på de groteske<br />

optrin. Jeg ville gerne frem til noget mere spontant. Jeg søgte i flere år efter noget som jeg vidste var<br />

der, men bare ikke hvor. Jeg var virkelig i krise. Jeg ville frem til en teknisk og koloristisk mere<br />

frigjort stil. Forløsningen kom simpelthen ved at jeg droppede pensel og palet og gik over til<br />

oliepastel og papir. Her kunne jeg arbejde hurtigt og få afløb for spontaniteten. Jeg kunne lynhurtigt<br />

skitsere et motiv og krølle det sammen og smide det væk, eller arbejde videre, skrabe i det med kniv<br />

eller negle og gnide i det med fingrene. Derudover havde oliepastellerne en dybde og en farveglød,<br />

der var helt uovertruffen. Jeg kastede mig så ud i en række farverige og eksotiske motiver, som<br />

desuden viste sig at være langt mere salgbare end det, jeg tidligere havde lavet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!