Min vej i kunsten - Finn Halskov Kunst
Min vej i kunsten - Finn Halskov Kunst
Min vej i kunsten - Finn Halskov Kunst
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Efter opholdet på Vrå begyndte jeg at afholde mine første separatudstillinger, blandt andet på den<br />
daværende Cafe Åkanden i Randers. Åkanden var et sjovt og afslappet sted, hvor også mere kendte<br />
kunstnere som Sven Dalsgård, Per Neble og førnævnte J.V. Martin udstillede. Martin og Dalsgård<br />
var helt i orden, men Per Neble var en kværulant, der var svær at tale med. Han var ved at få et anfald<br />
da han så mine billeder første gang. På en eller anden måde hidsede mine satiriske billeder ham<br />
enormt op. Han blev stærkt forarget og påstod det var det værste han nogensinde havde set, og lang<br />
tid efter at vores samtale var ophørt, sad han i baren og mumlede svineri og andre mindre smigrende<br />
gloser hver gang han kiggede på mig.<br />
Det var imellemtiden kommet dertil, at jeg havde levet et bohemeliv i flere år, og virkeligheden var<br />
ved trænge sig på. Blandt andet i form af Arbejdsformidlingen, som var begyndt at snakke om fast<br />
arbejde og den slags. Det var skrap kost, men jeg gik da i gang med en teknisk tegner uddannelse, og<br />
fik job ved Jysk Telefon i Århus. Her skulle jeg lave illustrationer til tekniske håndbøger og manualer.<br />
Det bragte også lidt mere højvande i økonomien, så det endte med at Jette og jeg købte hus og blev<br />
rigtig borgerlige. Ved siden af fortsatte jeg med at male i min stil a´la Bosch og Breugel og tysk<br />
ekspressionisme. Jeg havde efterhånden fået afsat en del af disse billeder, men motivverdenen var ved<br />
at virke forkrampet på mig. Det var ligesom jeg skulle vride hjernen for at finde på de groteske<br />
optrin. Jeg ville gerne frem til noget mere spontant. Jeg søgte i flere år efter noget som jeg vidste var<br />
der, men bare ikke hvor. Jeg var virkelig i krise. Jeg ville frem til en teknisk og koloristisk mere<br />
frigjort stil. Forløsningen kom simpelthen ved at jeg droppede pensel og palet og gik over til<br />
oliepastel og papir. Her kunne jeg arbejde hurtigt og få afløb for spontaniteten. Jeg kunne lynhurtigt<br />
skitsere et motiv og krølle det sammen og smide det væk, eller arbejde videre, skrabe i det med kniv<br />
eller negle og gnide i det med fingrene. Derudover havde oliepastellerne en dybde og en farveglød,<br />
der var helt uovertruffen. Jeg kastede mig så ud i en række farverige og eksotiske motiver, som<br />
desuden viste sig at være langt mere salgbare end det, jeg tidligere havde lavet.