Min vej i kunsten - Finn Halskov Kunst

Jeg startede på fotografskolen i den tid, da den digitale teknik var ved at vinde indpas på det
professionelle fotografi, med store computere, digitale kameraer og scannere. Denne teknik var med
til at gøre det at fotografere, og især at bearbejde sine billeder bagefter meget mere spændende. Det er
ikke fordi, at jeg ikke kunne lide at arbejde i mørkekammeret, for den gamle fremkalde-teknik er
fascinerende. Men det digitale foto giver mulighed for at gribe ind i sit fotografi på en anderledes
nøjagtig og kirurgisk måde. Det minder mig om det at arbejde med maleriet, hvor man kan slette eller
fremhæve billedelementer efter behov. I maleriet belønnes spontanitet ofte, men det gør det ikke så tit
i fotografiet. Som maler havde jeg svært ved at acceptere, at jeg havde så begrænsede muligheder for
at præge det fotografiske motiv med den gamle teknik, når først der var eksponeret. De gamle dyder
som korrekt belysning og skarphed gælder også for det digitale foto. Men er disse betingelser opfyldt
samtidig med at man har et godt motiv, så er der mange muligheder åbne i den digitale verden. Men
mange muligheder kræver også disciplin og overblik, således at man ikke går hen bliver ”misbruger”
eller bliver ukritisk overfor, hvordan man bruger disse muligheder. I princippet er der tre ting der gør
et fotografi spændende: motivet, belysningen og beskæringen. Begrænsningens kunst kunne være den
fjerde. Det er i hvert fald en af de ting, jeg lærte at holde mig for øje, da jeg begyndte at kombinere
mine kunstneriske udfoldelser med fotografiet.
Arkitektur, natur og portræt er mine foretrukne motiver i fotografiet