"Den grønne driftsplan for Jensen & Sørensens Plantage".

Jensen og Sørensens
Plantage
Status og plan
2009 – 2018
Skovdyrkerforeningen
Vestjylland

Indholdsfortegnelse
Jensen og Sørensens Plantage
1 Indledning ....................................................................................................................2
1.1 Baggrund for planen ......................................................................................................... 2
1.2 Indhold i planen ................................................................................................................ 2
1.3 Udarbejdelse af planen..................................................................................................... 2
2 Status ...........................................................................................................................3
2.1 Generelt om skoven.......................................................................................................... 3
2.2 Matrikulære forhold og forpligtelser................................................................................... 5
2.3 Vækstbetingelser.............................................................................................................. 6
2.4 Skovkort.......................................................................................................................... 11
2.5 Bevoksningsliste............................................................................................................. 11
2.6 Oversigt over arealer, vedmasser og tilvækst ................................................................. 12
2.7 Skovdriften...................................................................................................................... 16
2.8 Vildt og natur .................................................................................................................. 18
2.9 Fortidsminder og kulturspor ............................................................................................ 21
2.10 Landskab og publikum ................................................................................................ 21
3 Plan.............................................................................................................................23
3.1 Driftsformål ..................................................................................................................... 23
3.2 Naturnær skovdrift .......................................................................................................... 23
3.3 Naturvenlig skovdrift ....................................................................................................... 24
3.4 Generelle plandispositioner............................................................................................. 25
3.5 De specifikke plandispositioner....................................................................................... 31
3.6 Nøgletal for planen for skovdriften .................................................................................. 33

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
1 Indledning
1.1 Baggrund for planen
Formålet med planen er at skabe en oversigt over skovens sammensætning og
driftsmæssige muligheder i overensstemmelse med ejers driftsformål.
Planen kan anvendes som et redskab til styring af den daglige drift af skoven.
Planen er desuden udarbejdet, således at den opfylder kravene I Skov- og Naturstyrelsens
tilskudsordning for grønne driftsplaner. Driftsplanen vil endvidere kunne danne grundlag
for en certificering af skoven.
1.2 Indhold i planen
Det samlede materiale rummer - udover kortene - nogle lister, oversigter og tabeller, der
oplyser om ejendommens indhold som angår skovdrift og de bløde værdier (natur,
kulturspor, landskab og friluftsliv). I planteksten gennemgås fremstilling og indhold af
materialet samtidig med, at visse hovedpunkter omkring målsætning og drift fremhæves.
Det sker med henvisning til de respektive bilag, hvor udskrifter og de nærmere detaljer
findes.
På baggrund af den prioriterede målsætning for ejendommen og den udarbejdede status
er der foretaget en opstilling af generelle plandispositioner for ejendommens drift og der er
lavet en vejledende planlægning - specifikke plandispositioner - for aktiviteter i den
kommende 10 års periode.
1.3 Udarbejdelse af planen
Planen er udarbejdet af forstkandidat Casper Pleidrup og skov- og landskabsingeniør
Anders Elmholdt i tidsrummet maj til september 2009.
Den tekniske beskrivelse af plan-udarbejdelsen fremgår af bilaget ”Beskrivelse af skovens
arealer”.
2

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
2 Status
2.1 Generelt om skoven
Jensen og Sørensens Plantage er beliggende for foden af Salling midt mellem Vinderup
og Skive. Plantagen er beliggende i en egn der er rig på skov og naturområder. Blandt
naboejendommene tælles således blandt andet Skive Kommuneplantage og Estvadgård
Plantage. Dertil findes adskillige mindre og mellemstore skovejendomme i nærområdet,
samt et betydeligt antal søer. Deriblandt Flynder sø, der danner en sydøstlig afgrænsning
af plantagens opland, som den mest prominente. Overordnet betragtet befinder plantagen
sig således i kernen af et sammenhængende skov og naturområde på omkring 25 km 2 ,
hvilket er et ganske omfattende område efter danske forhold.
Plantagens beliggenhed for foden af Salling i kernen af et omfattende skov- og naturområde.
Plantagens oprindelse og historie er meget interessant og velbeskrevet i detaljer. I korte
træk etableres plantagen i 1926 som en mindeplantage for Marius Jensen og Andreas
Sørensen. Disse to har på daværende tidspunkt gennem en længere årrække opkøbt jord
og drevet tørvegravning i området med stor succes.
Plantagen etableres som et anpartsselskab hvoraf de to familier, Jensen og Sørensen,
hver tegner sig for 50% af anparterne. Ejerskabet af plantagen er strukturmæssigt
uforandret siden stiftelsen, og den er således fortsat i familiernes eje, idet anparterne
overdrages fra generation til generation. Plantagens daglige drift varetages i dag af en
bestyrelse.
3

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Tilplantningen af plantagen finder sted over en længere årrække, og foretages med
tidstypiske artsvalg og plantemetoder. Plantningsarbejderne foretages fortrinsvis af
anpartshaverne idet der afholdes flere fælles arbejdsdage henover året, hvoraf to
traditionelt har været betegnet som plantedage. Traditionen omkring arbejdsdagene er
videreført og udgør i dag et vigtigt socialt element, foruden det praktiske arbejde der
udføres. Generelt udtrykker arbejdsdagene meget godt det engagement og sammenhold,
som ejendommen er
omdrejningspunkt for, samt
den drift og dynamik som
plantagens gode tilstand
vidner om. Engagementet
udtrykkes i øvrigt også meget
godt af plantagens aktive
hjemmeside, hvorfra de
ovenstående kortfattede
beskrivelser er hentet.
Plantagens etablering på
hedejord og efter
tørvegravning fremgår med
stor tydelighed af de
historiske kort til højre. Fra et
udgangsscenarium i
slutningen af 1800 tallet, hvor
området af kortlæggeren er
fortolket som et homogent
mose- og hedeområde over
en kortlægning af store
områder med åbent
vandspejl i midten af 1900
tallet til nutidens mere
facetterede tilstand med flere
små vandspejl, store krat og
moseområder samt en del
plantage og hede.
De historiske kort afslører
også på anden vis tidernes
forskellige anvendelse af
området. Infrastrukturen
forandres således betydeligt
over årene. Fra
gennemgående veje og
forbindelsesveje direkte til
eng- og moselodderne over
tørvegravningens behov for
udbyggede
transportsystemer til nutidens
ene asfalterede
hovedfærdselsåre.
4

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
2.2 Matrikulære forhold og forpligtelser
2.2.1 Matrikelarealet
Skovens matrikelareal udgør 257,7 hvoraf 240,2 ha er fredskovspligtig. Andelen af
plantagen uden fredskovspligt er ’hede-tangen’, som er beliggende vest for Hvidemosevej
bestående af 7 matrikler jf. matrikelkortet, som findes i bilaget ”Beskrivelse af skovens
arealer”.
Kortlægningen af plantagen summerer ejendommens areal til 256,7 ha. Der foreligger
således en afvigelse på 1 ha mellem det matrikulerede areal og det kortlagte. Denne
forskel er helt almindelig og vil forekomme i de fleste tilfælde, idet matrikuleringen af
Danmark er af ældre dato og ikke har kunnet udføres med samme præcision som den
digitale kortlægning. I tilfælde af afvigelser større end et par procent, var der grund til at
eftersøge andre årsager til variationen, men i dette tilfælde hvor forskellen er under en
halv procent, er overensstemmelsen faktisk forbløffende god.
2.2.2 Forpligtigelser
Forpligtigelser og byrder af betydning for skovdriften fremgår af tabellen nedenfor.
Tabel: Registrerede forpligtelser
Servitut Område Betydning
Beskyttede heder 69,4 ha
(se bevoksningsliste
og temakort)
Beskyttede moser 13,5 ha
(se bevoksningsliste
og temakort)
Beskyttede søer 8,2 ha
(se bevoksningsliste
og temakort)
Skovlovs-aftaler 5 ha
(se bevoksningsliste
og temakort)
Fredede fortidsminder (se bevoksningsliste
og temakort)
Der må ikke foretages ændringer i beskyttede heders
tilstand. Nytilplantning, nydræning, ændret
landbrugsdrift og terrænændringer er ikke tilladt.
Uændret landbrugsdrift (fx afgræsning) samt
reetableringer af eksisterende beplantninger (fx
læhegn) er dog tilladt.
Der må ikke foretages ændringer i beskyttede mosers
tilstand. Nytilplantninger, ændring af vandspejl og
terrænændringer er ikke tilladt. Eksisterende
landbrugsdrift (fx græsning) og hidtidig
skovbrugsmæssig udnyttelse kan dog fortsætte.
Der må ikke foretages ændringer i beskyttede søers
tilstand. Der må ikke foretages ændring af vandspejl og
profil eller gennemføres andre terrænændringer.
Egekrattet skal bevares som egekrat i al fremtid, hvorfor
fremmede træarter skal holdes ude af. Dette arbejde
kan der eventuelt opnås tilskud til efter skovloven. Se
yderligere beskrivelse i deklarationen i bilaget
”Forpligtelser”
På selve fortidsmindet (og i en zone på 2 m omkring
dette) må der ikke foretages ændringer – herunder ved
jordbearbejdning, gødskning og plantning. Græsning,
der ikke skader fortidsmindet, må dog fortsættes,
ligesom træer og buske må fældes.
Uden for skovene er der ofte en 100 m’s
beskyttelseszone rundt om fortidsmindet.
Se faktablad 3.1.2 ” Kultur-sporene på din ejendom -
værd at beskytte”
5

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Servitut Område Betydning
Diger (se bevoksningsliste
og temakort)
Fredskovspligt (se
matrikelfortegnelsen)
Mange diger er beskyttede. På beskyttede sten- og
jorddiger må der ikke foretages ændringer i tilstanden.
Dette indebærer bl.a., at der ikke må foretages hel eller
delvis nedlæggelse af diger (herunder
vejgennemføringer). Sædvanlig vedligeholdelse –
herunder beskæring og nedskæring af træer og af
buske samt mindre omsætninger af stendiger – er dog
tilladt.
Skovbevoksede og åbne arealer kan være pålagt
fredskovspligt, hvorved arealet ikke må omlægges til
landbrugsdrift eller af anden grund afdrives uden
efterfølgende gentilplantning.
En nærmere beskrivelse af byrderne kan ses i bilaget ”Forpligtelser”.
2.3 Vækstbetingelser
2.3.1 Klima
Jensen og Sørensens Plantage er beliggende i et område med en årlig nedbørsmængde
på ca. 790 mm, med en middel-nedbørsmængde i vækstsæsonen svarende til 350-450
mm. Den fremherskende vindretning er vestlig, som det fremgår af vindrosen på næste
side.
Klimaet er overvejende et indlandsklima med en betydelig risiko for nattefrost i de sene
forårsmåneder. Derudover er der en del lavninger på ejendommen og her er der derfor
stor risiko for at den kolde luft samler sig og danner såkaldte frosthuller i det sene forår.
6

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
2.3.2 Geologi og jordbund
Jensen og Sørensens Plantage er beliggende i et område formet under sidste istid, idet
ejendommen ligger placeret i udmundingen af Karup Hedeslettes udmunding i Venø Bugt.
Hedesletten er dannet i forbindelse med smeltevandets afløb fra isranden i forbindelse
med isens afsmeltning fra hovedopholdslinien.
Ved isens begyndende tiltagesmeltning blev et område nord for hovedstilstandslinjen
hurtigt befriet for det meste af sit isdække. Flynder Sø området er en del af dette tidligt
fremsmeltede land og blev pga. sin lavere beliggenhed i forhold til de omgivende arealer
den naturlige transitvej for smeltevandet mod Venø Bugt.
Aflejringerne af sand og grus, som kendetegner jordbunden i området, skete ovenpå
dødismasser, der dermed kom til at ligge under aflejringerne. Efterhånden som disse
dødismasser afsmeltede under aflejringerne dannedes de såkaldte dødishuller. Disse
dødishuller optræder efter tørvegravningen igen som søer hvoraf Skaun og Halsen er
gode eksempler på disse dødislavninger. Hele området kan således karakteriseres som
smeltevandsslette med dødishuller og lavninger.
7

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Af nedenstående kort fremgår de geologiske forhold i en kartografisk form.
Jordbunden kan generelt karakteriseres som sandjord, men i ret store områder er der tale
om grus- eller tørvejord. Jordbundens fordeling til typer fremgår oversigtligt af
nedenstående jordartskort. Det ses at jordbunden kortlægges som grovsandet på de tørre
arealer, mens der er tale om humusjord i dødishuller og lavninger. De grønne arealer er
ikke klassificeret med hensyn til jordtype på grund af bevoksning på
kortlægningstidspunktet.
8

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
2.3.3 Bonitet
Ud fra registreringer foretaget i skove er hovedtræarternes bonitet bestemt. Boniteten er et
udtryk for den enkelte træarts vækstkraft på lokaliteten (højden ved en given alder) og
afhænger især af jordbundsforhold og klimatiske faktorer. Boniteten angives med et tal, jo
nærmere tallet er på 1, jo større vækstkraft, mens 4 og 5 udtrykker ringe tilvækst.
Nedenfor er angivet boniteter for de mest udbredte træarter i plantagen. Boniteterne kan
fremadrettet anvendes i forbindelse med planlægning af plantagens drift. Det skal
imidlertid fremhæves at boniteterne er billedet af den vækstkraft som lokaliteten har
kunnet præstere gennemsnitligt i løbet af den seneste generation, mens den ikke udgør
nogen prognose. Klimatiske forandringer og lignende vil dermed kunne ændre betydeligt
på forholdene i fremtiden, hvilket man skal holde sig for øje i et planlægningsperspektiv.
Træart Bonitet
Rødgran 3
Sitka 2
Skovfyr 3
Boniteterne skal tages med det forbehold, at aldersangivelserne på bevoksningerne der er
gået i arv fra de forskellige skovfogeder og planlæggere, der har været involveret i
plantagens drift i tidens løb, er korrekte. De ovenfor angivne boniteter er den forventede
nuværende bonitet i Jensens og Sørensens Plantage. Der ses for ældre bevoksninger en
lavere bonitet, hvilket kan være udtryk for dårligere skovklima og/eller kulturteknik for de
ældste bevoksninger i plantagen.
9

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
10

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
2.4 Skovkort
Kortet er digitaliseret på grundlag af et ortofoto (et oprettet og arealtro luftfoto).
Nøjagtigheden på arealfastsættelsen afhænger bl.a. af, hvor veldefinerede
bevoksningsgrænserne er, men ligger typisk på 2-4% for større bevoksninger.
Da kortet foreligger digitalt, er det muligt at udtegne det i vilkårlige formater, både i farve
og sort/hvid. Det er endvidere muligt at fremstille forskellige temakort - f.eks. farvelagt efter
aldersklasse - og plankort, farvelagt efter planaktiviteter.
De vigtigste kort i nærværende materiale er:
• Farvelagte, plastiklaminerede kort i skala 1:12.000 (A4)
• Et antal sort-hvide A4-arbejdskort til daglig planlægning, jagt m.v. (1:5.000)
Der er desuden indsat et farvelagt skovkort i bilaget ”Beskrivelse af skovens arealer”. Den
samlede driftsplan, altså både skovkort, temakort og plantekst leveres også elektronisk
som pdf-fil.
Det er endvidere muligt at levere kort i andre formater, som f.eks. A0, eventuelt på
orthofoto-baggrund og indrammet, mod betaling.
2.5 Bevoksningsliste
Oplysningerne om hver enkelt litra (bevoksning) findes i bevoksningslisten, hvor
arealberegningen fra kortet fremgår sammen med resultaterne fra markgennemgangen.
På grundlag af alder og højde er der for hver bevoksning beregnet en bonitet (det er dog
ikke muligt i de yngste kulturer). På grundlag heraf er der for hver af de lidt ældre,
bevoksede arealer beregnet en vedmasse. Der vil være tale om gennemsnitstal for
situationen midt mellem to hugster, og disse tal er kun orienterende.
Yderligere forklaring til bevoksningslisten er indsat sammen med selve bevoksningslisten.
Af oversigtsgrunde er træarterne grupperet i otte såkaldte driftsklasser. Opdelingen går
ikke på slægtskabet mellem de enkelte træarter, men på den driftsmæssige lighed mellem
træarterne i de enkelte klasser.
11

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
I tabellen nedenfor er angivet opdelingen i driftsklasser. Hver driftsklasse har en bestemt
farve på skovkortet:
Tabel: Driftsklasseopdelingen
Driftsklasse Træarter Farve
Ædel løv Bøg, eg, rødeg, ask, ær, kirsebær og lind
Andet løv El, asp, poppel, rødel, hvidel, birk, pil og robinie
Ædel nål Douglasgran, grandis, ædelgran samt thuja
Lærk og skovfyr Lærk, skovfyr
Sitkagran Sitkagran
Rødgran Rødgran
Andet nål Bjergfyr, østrigsk fyr, contortafyr, tsuga, hvidgran, omorika,
weymouthsfyr og andet nål
Pyntegrønt Nobilis, nordmannsgran, cypres, cryptomeria og andre typiske
pyntegrøntsarter
Bevoksningslisten fremgår af bilaget ”Beskrivelse af skovens arealer”.
2.6 Oversigt over arealer, vedmasser og tilvækst
Arealforholdene, den stående vedmasse og tilvæksten udstikker nogle rammer for den
langsigtede udnyttelse af skovens træressourcer.
2.6.1 Arealoversigt
Arealtabellen giver en oversigt over ejendommens arealer fordelt på driftsklasser (grupper
af træarter) og anlægsårgange. Den kan bl.a. bruges i forbindelse med planlægning og
ved udfyldelse af ansøgninger og statistik til det offentlige, brandforsikringen m.v.
Arealtabellen findes på bilag. Nedenstående diagram opsummerer tabellen i en
overskuelig form.
12

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Af plantagens ca. 257 ha er omtrent 180 ha bevokset med skov. Det resterende areal
udgøres af ca 15 ha marker, 50 ha hede, mose og vandhuller samt 4 ha vej og bebygget
areal.
Sitkagran
9%
Arealfordeling - bevoksede arealer
Rødgran
6%
Lærk og Skovfyr
24%
Andet Nål
10%
Pyntegrønt
2%
Ædelløv/Bryn
17%
Ædel Nål
10%
Andet Løv
22%
Bevoksningerne breder sig både areelt og aldersmæssigt over et bredt spektrum af
træarter. En trediedel udgøres af løvtræer, og på størstedelen af dette areal indgår birk
enten som hovedtræart eller indblanding. Netto dækker birk ca. 10 % af det bevoksede
areal, hvilket ikke er så bemærkelsesværdigt i betragtning af at ca. en fjerdedel af
ejendommen udgøres af nuværende eller tidligere hede, mose og vanddækkede arealer.
Naturtyper hvor netop birk er en karakteristisk art.
Eg er også en udbredt træart på løvtræ-arealerne, og foruden en sporadisk forekomst i det
meste af plantagen, er træarten hovedtræart på cirka 24 ha – dvs.12 % af det bevoksede
areal.
På de to tredjedele af arealet, hvor der vokser nåletræer, udgør bevoksninger med
rødgran og sitkagran som hovedtræart i aldersgruppen 10 – 30 år cirka 20 ha. Almindelig
ædelgran i aldersgruppen 40-60 år er ligeledes hovedtræart på cirka 20 ha, men dækker
reelt kun ca. en tredjedel af dette areal. Omtrent 29 ha dækkes af lærk og skovfyr i
aldersgruppen 50-70 år. På 12 ha udgør bjergfyr i aldersintervallet 40-70 år en væsentlig
del af bevoksningen. Især koncentreret på de tilgroede hedearealer.
Driftsklassen ”Pyntegrønt” dækker 3 ha med nobilis og nordmannsgran, som imidlertid
ikke påtænkes anvendt i pyntegrønt-sammenhæng. I Jensen og Sørensens plantage
produceres derimod pyntegrønt af bjergfyr, som indgår i driftsklassen ”Andet nål”.
Plantagens pyntegrønt driftsklasse udgør således reelt ca. 5 ha af klassen ”Andet nål”.
Arealfordelingen fremgår i detaljer af nedenstående diagrammer.
Ædelløv/Bryn
Andet Løv
Ædel Nål
Lærk og Skovfyr
Sitkagran
Rødgran
Andet Nål
Pyntegrønt
13

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
ha
7
6
5
4
3
2
1
0
0-9
10-19
20-29
30-39
40-49
50-59
De bevoksede arealer fordelt til driftsklasse og alder
Ædelløv/Bryn
60-69
70-79
80-89
90-99
100-109
110-119
120-129
Sitkagran
ha Andet Løv
ha
Rødgran
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
0-9
10-19
20-29
30-39
40-49
50-59
60-69
70-79
80-89
90-99
100-109
110-119
120-129
ha Ædel Nål
ha
Andet Nål
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
0-9
10-19
20-29
30-39
40-49
50-59
60-69
70-79
80-89
90-99
100-109
110-119
120-129
ha Lærk og Skovfyr
ha
Pyntegrønt
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
0-9
10-19
20-29
30-39
40-49
50-59
60-69
70-79
80-89
90-99
100-109
110-119
120-129
130-139
130-139
130-139
130-139
140 -
140 -
140 -
140 -
år
år
år
år
Da mange arter af nåletræ ofte begynder at mistrives, når de bliver ældre end 70 år, kan
man regne ud, at bevarelse af nåletræsarealet samt en jævn aldersfordeling kræver, at der
hvert årti forynges cirka 16 ha. I det seneste årti er der imidlertid kun forynget 8 ha. Heraf
er en stor del konverteret til løvskov eller pyntegrøntarealer med bjergfyr. Samtidig kan det
på baggrund af den forventede omdriftsalder konstateres at en forholdsvis stor andel på
ha
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
7
6
5
4
3
2
1
0
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2
1
0
0-9
0-9
0-9
0-9
10-19
10-19
10-19
10-19
20-29
20-29
20-29
20-29
30-39
30-39
30-39
30-39
40-49
40-49
40-49
40-49
50-59
50-59
50-59
50-59
60-69
60-69
60-69
60-69
70-79
70-79
70-79
70-79
80-89
80-89
80-89
80-89
90-99
90-99
90-99
90-99
100-109
100-109
100-109
100-109
110-119
110-119
110-119
110-119
120-129
120-129
120-129
120-129
130-139
130-139
130-139
130-139
140 -
140 -
140 -
140 -
år
år
år
år
14

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
cirka 40 ha nåleskov, af navnlig lærk og skovfyr, befinder sig i det, der kan betegnes som
hugstmoden alder. Dette forhold bør tages i betragtning i forbindelse med den fremtidige
drift.
Det er vanskeligt at komme med realistiske bud på fremtidens afsætning og priser for
nåletræer, der plantes i dag. Men set i forhold til dagens markedet, vil en fortsat
konvertering af tømmerproducerende bevoksninger til løvskov af hovedsageligt rekreativ
værdi medføre en nedgang i potentialet for afsætning af gavntræ. En nedgang som
imidlertid muligvis vil opvejes ved forøgelse af andre produkter og værdier som
pyntegrønt, jagtleje eller turistindtægter. Meget taler imidlertid for, at der også i fremtiden
vil være afsætning for traditionelle træprodukter hvorfor en komplet udfasning af denne
produktion næppe vil være anbefalelsesværdig.
I forhold til produktion af pyntegrønt og andre afgrøder i kort omdrift skal det bemærkes at
dette er lovgivningsmæssigt reguleret, idet det er tilladt i fredskov at dyrke juletræer og
pyntegrønt mv. i kort omdrift på maksimalt 10% af arealet. I plantagen er de aktuelle
arealer med nordmannsgran, nobilis og bjergfyr i ung alder dog endnu et stykke under de
tilladte cirka 19 ha.
Arealfordelingen fremgår i detaljer af tabel i bilaget ”Sammendrag af arealer, vedmasser
og tilvækst”.
2.6.2 Vedmasse og tilvækst
På samme måde, som for arealerne er der lavet en oversigt over ejendommens
vedmasse-forhold. Det skal fremhæves, at vedmasseoplysningerne blot skal betragtes
som det bedst mulige vejledende skøn. Enheden er m 3 salgbar masse > 5 cm.
Tæt på en tredjedel af plantagens samlede stående vedmasse findes på de cirka 30 ha
der er bevokset med lærk og skovfyr i aldersklasserne 50-70 år. Dernæst findes en
fjerdedel på 20 ha med 30-60-årig ædelgran som hovedtræart – vedmassen i disse
bevoksninger udgøres imidlertid helt overvejende af indblandingsarterne rødgran, lærk og
skovfyr.
Ser man på tilvæksten, der for hele plantagen er på samlet ca. 927 m 3 /år, står
ovennævnte 50 ha for omtrent havldelen. På en stor del af ejendommens areal findes
lavproduktiv skov af især birk, hvor vedmassen kun kan høstes som brænde eller
eventuelt flis. På grund af den relativt store andel af lavtproducerende arealer er
plantagens gennemsnitlige årlige tilvækst pr. hektar beskedne 5,1 m 3 , som det fremgår af
nøgletallene i nedenstående afsnit 2.6.3.
På baggrund af den beregnede tilvækst vil der således i den kommende planperiode,
skønsmæssigt kunne høstes 8-9.000 m 3 vedmasse, uden derved at nedspare i plantagens
stående vedmasse. Et så kraftigt hugstudtag vil dog sjældent foretages i praksis af hensyn
til også at bevare bevoksningernes produktionspotentiale fremadrettet. For den del af
træet, der udgøres af lærk vil tømmerandelen og salgsprisen være relativt god. For
skovfyr, vil hovedparten alene kunne afsættes som energitræ, og det vil derfor være
relevant at sammenligne prisen for energitræ med hvad, der eventuelt kan opnås for
brænde til eksempelvis selvskovere.
I bevoksninger med nåletræ på 15-40 år, der ofte mest lønsomt tyndes til flis, findes der på
baggrund af tilvæksten basis for iværksættelse af et solidt flisprojekt. De aktuelle
15

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
bevoksninger findes desværre for en stor dels vedkommende af bevoksningerne i
ejendommens fjerneste nordvesthjørne, hvor infrastrukturen er meget sårbar. Et fornuftigt
flisprojekt forudsætter her en aftale med naboen mod nord om brug af dennes skovvej til
tung flistransport i vintermånederne.
I de dele af plantagen, der domineres af birk og eg, vil hugst for egene og almindelig
tynding kunne bidrage med en stor mængde god brænde til selvskovere. Det vil være godt
for egene og sundhedstilstanden generelt, men det er fordelt over et stort areal og er ofte
vanskeligt tilgængeligt.
Vedmassefordelingen fremgår i detaljer af tabel i bilaget ”Sammendrag af arealer,
vedmasser og tilvækst”.
2.6.3 Nøgletal
2.7 Skovdriften
Hovedskovning
Plantagen udgøres i relativ vid udstrækning af første generations bevoksninger, som har
nogenlunde samme anlægsår. Disse bevoksninger vil opnå modenhed omtrentligt
samtidig, hvilket ikke er gunstigt i forhold til plantagens drift i både økonomisk og forstlig
henseende. Det vil derfor være nødvendigt at rette en del opmærksomhed i
driftsplanlægningen mod at afbøde denne problemstilling.
I forhold til planlægningen af hovedskovninger er træarternes forventede omdriftsaldre på
lokaliteten et betydningsfuldt parameter. Nøglearterne forventes således at have følgende
omdriftsaldre på lokaliteten:
• Ædelgran: ca. 80 år
• Lærk: ca. 70 år
• Skovfyr: ca. 70 år
• Rødgran: ca. 70 år
• Sitkagran: ca. 60 år
Nøgletal for skovdriften:
Bevokset areal, ha 182,4
Ubevokset areal, ha: 74,0
I alt, ha: 256,4
Vedmasse i alt, m3 20.633
Gnst. vedmasse, m3/ha 113
Tilvækst i alt, m3/år 941
Gnst. tilvækst, m3/ha/år 5,2
For eg og bøg, der på egnen ikke sigter mod produktion af kvalitetstræ, regner vi nærmest
omdriftsalderen for uendelig, mens fx omdriftsalderen for træarter der er kan indgå i flis- og
brændeproduktion som birk, bævreasp, contortafyr og bjergfyr har et kort produktivt liv på
30-50 år.
16

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Tynding
Der er løbende udført tyndinger i plantagens bevoksninger. En del bevoksninger er
dermed kendetegnet ved rettidig pleje og fremtræder vitale og med god vækstkraft. Andre
bevoksninger bærer derimod præg af lidt for sene indgreb. Navnlig bevoksningerne i
plantagens nordvestligste hjørne trænger til indgreb for at sikre en fortsat vital
bevoksningsudvikling og dermed også minimere risikoen for stormfald. Det generelle
indtryk er således at der findes flere bevoksninger med et mindre tyndingsefterslæb,
hvilket oplagt kan afhjælpes gennem et tyndingsindgreb med maskinel tynding og
sporindlæggelse.
Foryngelse
Plantagen præges ikke af nyere større foryngelsesarbejder. De seneste foryngelser er
etableret med henblik på produktion af klippegrønt mens enkelte er gentilplantninger efter
stormfald. Foryngelserne er generelt vellykkede og i god vækst.
Enkelte steder fremviser navnlig lærk en ekstrem evne til selvforyngelse. Dette ses
eksempelvis i litra 11e. Foryngelsen ser i høj grad bæredygtig ud, og rettidigt
udrensningsarbejde vil resultere i en særdeles vellykket foryngelse.
Lærkens foryngelsespotentiale kan eventuelt udnyttes andre steder, hvor nærheden til
egnede frøkilder er passende og der i øvrigt ønskes en foryngelse med lærk som
hovedtræart.
Kulturpleje
Plantagens få foryngelser efter stormfald er i god stand, og udrensning af uønsket
opvækst er foretaget i fornødent omfang. De lidt ældre kulturflader er generelt også i en
god tilstand og der skænkes fornøden opmærksomhed på rettidig fjernelse af ammetræer
og anden udrensning.
Bevoksningspleje
Mange mellemaldrende granbevoksninger er på nuværende tidspunkt klar til første
tyndingsindgreb. Indgrebene kunne nogle steder godt have være foretaget for et par år
siden, og der bør derfor snarligt sættes ind med sporhugst og selektiv tynding i de
mellemaldrende bevoksninger.
Juletræ- og klippegrønt
De relativt nyetablerede bjergfyr-klippebevoksninger er i optimal stand og er på
nuværende tidspunkt i helt planmæssig vækst. Der er klippet første gang flere steder, og
klipningen er udført håndværksmæssigt upåklageligt.
Foruden bjergfyr-arealerne rummer plantagen enkelte stykker med nobilis, der er anlagt
med henblik på produktion af pyntegrønt. Disse er på nuværende tidspunkt ikke i
produktionsdygtig stand og det vil kræve en betydelig indsats at bringe bevoksningerne i
høstbar kondition.
Veje og læggepladser
Plantagens infrastruktur er veludbygget og samtidig et historisk vingesus omkring
plantagens oprindelse, idet vejnettet flere steder tydeligvis er etableret i forbindelse med
tørvegravningen. Det primære vejnet holdes ved lige med slåning mens sekundære veje
ikke vedligeholdes.
17

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Vejnettet er godt forgrenet og der er gode adgangsforhold til plantagens
produktionsbevoksninger. Imidlertid er vejnettet skrøbeligt i forhold til kørsel med tungt
maskineri i årets våde periode ligesom plantagen er helt ufarbar for lastbiler. Dette betyder
at skovningsarbejder eller andet arbejde i plantagen fordyres gennem efterfølgende behov
for reparation af vejnettet samt lange kørselsafstande i forhold til udtransport af plantagens
effekter til bilfast vej. Etablering af et vejnet der kan bære lastbiler og øvrig transport under
svært vejrlig er imidlertid meget bekosteligt og afvejes derfor nødvendigvis med hyppighed
af og ekstraomkostningerne ved aktiviteter i bevoksningerne.
2.8 Vildt og natur
2.8.1 Nøglebiotoper
Der er foretaget en registrering af nøglebiotoper i forbindelse med markgennemgangen.
Nøglebiotoper er områder, der er vigtige for bevarelse af den biologiske værdi i skoven,
fordi de indeholder naturtyper, strukturer, elementer eller arter, der er med til at sikre den
biologiske mangfoldighed.
Mange arter af dyr og planter er blevet mindre almindelige i de danske skove, fordi de har
svært ved at overleve påvirkningerne fra skovdriften. Nogle biotoper har særlig stor
betydning for biodiversiteten, fordi forudsætningerne her er særligt gode på grund af en
særlig driftsform, fordi der altid er taget hensyn i driften, eller fordi naturforholdene har
bevirket det.
En registrering af nøglebiotoperne viser derfor, hvilke områder der især skal passes på for
at sikre og udvikle skovens naturværdier. Du kan læse mere om nøglebiotoper i faktablad
nr. 3.3.9 ”Nøglebiotoper”.
Nøglebiotoperne er beskrevet i tabellen nedenfor.
Tabel: Skovens nøglebiotoper
Type Billede Beskrivelse
Hede Afd.litra: 20a – Areal: 8,1 ha
Beskrivelse:
Nyplejet hede med bemærkelsesværdig god
genvækst i lyngen. Hårdt angrebet af
bladbiller, som det i øvrigt ses de fleste steder i
sommeren 2009.
18

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Type Billede Beskrivelse
Egekrat Afd.litra: 20c, 21d, 24d, 25b, – Areal: 5,0 ha
Beskrivelse:
Fredet egekrat i god og stabil tilstand. Krattet
er pænt vedligeholdt og der er stor variation i
forhold til egenes alder og karakter, ligesom
skovbunden giver mange gode levesteder.
Stor biologisk diversitet.
Hede Afd.litra: 21a – Areal: 2,6 ha
Beskrivelse:
Uplejet hede med pletvis godt og tæt
lyngtæppe og lav. Størstedelen er imidlertid
kraftigt tilgroet med forskellige arter af fyr.
Lyngen er flere steder hårdt angrebet af
bladbiller, som det i øvrigt ses de fleste steder i
år.
Mose/sø Afd.litra: 24a, 24c – Areal: 4,5 ha
Beskrivelse:
Tidligere tørveskær, benævnt Halsen, under
gentilgroning med spaghnummosser, birk, pil,
pors og lign. Veludviklet hængesæk med
kæruld og andre karakterarter i områdets
vestlige ende. En del af mosen er ryddet for
uønsket opvækst i 2008, hvilket i særdeles høj
grad har forøget områdets biologiske og
æstetiske kvalitet. Den nordvestlige del af
Halsen er oprenset i 2009.
Hede Afd.litra: 25a – Areal: 4,9 ha
Beskrivelse:
Uplejet hede med pletvis godt og tæt
lyngtæppe og lav. Størstedelen er imidlertid
kraftigt tilgroet med primært forskellige arter af
fyr. Lyngen er flere steder hårdt angrebet af
bladbiller, som det i øvrigt ses de fleste steder i
år.
Hede Afd.litra: 26a – Areal: 2,7 ha
Beskrivelse:
Nyplejet hede med bemærkelsesværdig god
genvækst i lyngen. Ligeledes hårdt angrebet af
bladbiller, som det i øvrigt ses de fleste andre
heder steder i 2009.
19

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Type Billede Beskrivelse
Mose Afd.litra: 26d – Areal: 1,8 ha
Beskrivelse:
Særdeles værdifuld mose som enkelte steder
kan karakteriseres som våd hede. Mosen
begunstiges af en høj grundvandsstand, som
sandsynligvis gør at tilgroningen bliver
minimal.
Mose Afd.litra: 27g – Areal: 0,1 ha
Beskrivelse:
Rørsump med siv og pil
Mose Afd.litra: 30g – Areal: 0,8 ha
Beskrivelse
Mose beliggende ud til Store Sø med variende
vandstand. Er domineret af lysesiv og med
enkelte indvandrende birketræer.
Hede Afd.litra: 35b – Areal: 0,8 ha
Beskrivelse:
Hede i middel tilstand. Stærkt kuperet terræn
hældende mod syd hvormed lokaliteten må
forventes at være et godt levested for blandt
andet hugorm. Temmelig stor indvandring af
græsarter.
Mose Afd.litra: 35c, 35d, 35e, 35i – Areal: 3 ha
Beskrivelse:
Tørveskær under betydelig tilgroning. Flere
partier med fugtigere karakter og åbent
vandspejl. Mosen etablerer langsomt
hængesæk og der findes enkelte områder med
kæruld. Derudover stort areal med rørskov og
tilgroning med pil.
20

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Type Billede Beskrivelse
Krat Afd.litra: 30f, 30i – Areal: 2,1 ha
Beskrivelse:
Bredzonen omkring Store Sø består af
selvgroet krat af primært birk, røn og eg. Der er
store mængder dødt ved på arealet, som gør
området attraktivt for spætter, flagermus og
godt som levested for svampe og insekter.
Sø Afd.litra: 40k – Areal: 3,4 ha
Beskrivelse:
Store Sø er en lav- og klarvandet sø med flere
småøer. Langs bredderne og på øerne vokser
dunhammer, siv og tagrør. Søen har fuldt
sollys fra alle sider og står med noget nær
optimal naturtilstand.
Yderligere oplysninger om nøglebiotoperne findes i bilaget ”Nøglebiotoper”.
2.8.2 Vildtet
Jensen og Sørensens plantage er rummer særdeles mange attraktive lokaliteter for vildtet.
De stærkt afvekslende forhold bestående i de skiftende hedestrøg, tørveskær, krat og
bevoksninger giver vildtet adskillige fødemuligheder og skjulesteder.
Terrænet er således af betydelig vildtmæssig kvalitet og såfremt det måtte ønskes kunne
der efter al sandsynlighed opformeres en større vildtbestand end den nuværende ved
ganske små tiltag i forhold til vildtets fødemuligheder. Dette kunne enten være i form af
decideret fodring eller ved etablering af flere vildtagre.
2.9 Fortidsminder og kulturspor
Fortidsminder og andre kulturspor, fortjener ofte særlige hensyn. Dels for at beskytte
kulturarven på ejendommen – og dels fordi fortidsminder ofte er uforstyrrede områder, der
har værdi for vildtet og naturen. I plantagen udgør eksempelvis de mange hulveje
interessante anledninger til fortælling og oplevelse af kulturhistorien. Samtidig giver de
afvekslende og kontinuerte vilkår for flora og fauna indenfor en lille skala, hvilket er af stor
værdi for biodiversiteten.
Registreringen af de fredede fortidsminder og beskyttede diger fremgår af bilaget
”Forpligtelser”, mens andre registrerede kulturspor fremgår af bilaget ”Kulturspor, landskab
og publikum”.
2.10 Landskab og publikum
Det kan ofte svare sig at gøre en indsats for at bevare og understrege væsentlige
landskabselementer. Herved kan sikres eller opnås en varieret og smuk skov. I Jensen og
Sørensens Plantage gives adskillige muligheder for etablering og sikring af sådanne
21

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
æstetiske perler. Både plantagens fugtige elementer og de tørre hedeområder er af
overordentlig høj rekreativ værdi og deres tilstand og tilgængelighed bør sikres i
plantagens drift.
På nuværende tidspunkt vægtes disse rekreative værdier i plantagen allerede højt.
Navnlig som følge af den eksisterende overordnede rammeplanlægning der udpeger
arealerne nord og vest for Hvidemosevej til primært rekreative formål, mens driften af
arealerne syd og øst for Hvidemosevej primært orienteres mod produktionshensyn.
Offentlighedens adgangsveje til skoven samt eksisterende faciliteter til friluftslivet er
registreret.
Registreringerne vedrørende landskab og publikum fremgår af bilaget ”Kulturspor,
landskab og publikum”.
22

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
3 Plan
3.1 Driftsformål
Driftsformålet er formuleret i samarbejde mellem ejer og planlægger i forbindelse med
udarbejdelse af driftsplanen i 2006. Driftsformålet formuleres i nedenstående afsnit.
Overordnet driftsformål:
Jensen og Sørensens Plantage skal udgøre et rekreativt aktiv og samlingspunkt for
slægterne Jensen og Sørensen og kommende generationer af disse, idet:
- ejendommen kontinuerligt fremtræder pæn, vedligeholdt og tilgængelig.
- driften, inklusiv bygningsvedligeholdelse, ejendomsskatter og andre udgifter hviler i
sig selv.
- jagten udlejes til et familie-jagtselskab, der foruden jagtleje betaler med
arbejdsindsats i plantagen, hvorved jagten udfylder en væsentlig rolle i forhold til
ejerkredsens engagement og frivillige indsats.
Delmål:
De overordnede mål for ejendommen konkretiseres i følgende delmål:
- Arealerne beliggende vest for Hvidemosevej skal altovervejende anvendes som
rekreativt område.
- Arealerne beliggende øst for Hvidemosevej skal altovervejende anvendes til
produktionsformål.
- Plantagen skal være så varieret som muligt idet vekslende strukturer af løv- og
nåletræer, samt åbne arealer med hede, agerjord, fodermarker og vandhuller,
styrkes i forbindelse med foryngelser og andre omlægninger i arealanvendelsen.
- Vildtet skal tilgodeses i form af etablering af minimum 4 ha ny vildtager indenfor den
kommende planperiode. Der etableres fortrinsvis vildtagre som striber langs veje og
spor. Enkelte etableres med vildtafgrøde andre udlægges i græs og vedligeholdes
med brakpudser eller lignende et par gange årligt.
- Der skal årligt kunne klippes ca. 3 tons fyrtoppe, og det skal ved nyanlæg
tilstræbes, at gøre produktionen så enkel og rationel som muligt.
- Den samlede årlige hugst skal minimum udgøre 250 m 3 .
- Der skal hvert år afsættes minimum 30 m 3 brænde til selvskovere.
- Naturtyperne på østsiden af Store Sø plejes ved afgræsning.
- Der etableres 15 bænke i plantagen af hensyn til plantagens rekreative anvendelse.
- På den østlige bred af Store Sø etableres et shelter og bålsted med kapacitet til
minimum 6 overnattende.
- Der afholdes minimum 2 årlige arbejdsdage for alle plantageselskabets
anpartshavere.
- Der etableres spor i 26c af hensyn til den rekreative benyttelse af området.
3.2 Naturnær skovdrift
Hensigten med naturnær skovdrift er at opbygge robuste bevoksninger, der i mindre grad
end de traditionelle bevoksninger rammes af skader (fx stormfald eller insektangreb).
Samtidigt sigtes mod bevoksninger, der har et større potentiale for selvforyngelser,
hvorved omkostningstunge gentilplantninger kan undgås. Desuden kan den naturnære
skovdrift gavne den biologiske mangfoldighed og skabe skove, der er mere spændende at
færdes i.
23

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Omstilling til naturnær skovdrift kan tage mange årtier. Konsekvenserne (specielt de
økonomiske) er desuden langt fra kendte. Fx har vi kun ringe viden om denne driftsforms
indvirkning på kvaliteten af det producerede gavntræ og på størrelsen af udgifter til
foryngelse og pleje af bevoksningerne. Desuden er det ikke altid sikkert, at de naturnære
bevoksninger let kan selvforynges. Lokale forhold (fx vildttryk) kan nemlig vanskeliggøre
foryngelserne.
I praksis kan skovdriften jo være mere eller mindre naturnær - og som skovejer vælger
man selv, hvor på skalaen driften skal lægges ud fra den aktuelle skovtilstand samt ud fra
mål og økonomiske forventninger.
Vigtige elementer i naturnær skovdrift er:
• Større andel af hjemmehørende træarter
• Mere blandskov
• Større aldersmæssig variation i den enkelte bevoksning
• Færre renafdrifter og mere selvforyngelse
• Mindre brug af pesticider og jordbearbejdning
Mere information om naturnær drift findes i faktablad nr. 1.3.1 ”Naturnær skovdrift”.
Ofte kan bevoksninger (fx mange ensaldrende nåletræsbevoksninger) være svære at
udvikle til robuste, uensaldrende bevoksninger med gode muligheder for selvforyngelse.
Her kan løsningen være, at der efter renafdrift tilplantes med træarter, der på længere sigt
kan udvikles til en ønsket bevoksningstype. Dette kan være en dyr løsning, men der er
mulighed for at opnå tilskud til tilplantninger med hjemmehørende træarter (se faktablad
nr. 1.2.3 ”Tilskud til foryngelse af nåletræsarealer”).
En omstilling til en naturnær drift vil ofte være en proces, der løber over mange år og
indeholder mange elementer. En måde at styre denne proces er at opstille
skovdyrkningsmæssige mål for forskellige områder i skoven. Et praktisk styringsredskab
hertil er de såkaldte skovtyper, som beskriver en række bevoksningstyper mht. træarter,
aldersvariation, foryngelsesmetoder, etc. Udpegningen af egnede skovtyper er sket i
forbindelse med udarbejdelse af den grønne driftsplan.
Læs mere om skovtyper i faktablad nr. 1.3.2 ”Skovtyper”
3.3 Naturvenlig skovdrift
En naturvenlig skovdrift indebærer, at der gennemføres tiltag udelukkende af hensyn til
plante- og dyrelivet. En lang række tiltag kan gavne naturen; lige fra blot at undlade at
fjerne alt dødt træ fra skoven til at udlægge områder som helt urørt skov – eller skabe en
skoveng ved at fælde noget af skoven. Nogle af disse tiltag kan gennemføres uden at det
koster hverken tid eller penge – men kræver blot opmærksomhed for mulighederne.
Læs mere om naturvenlige tiltag i faktablad nr. 3.3.5 ”Vildtvenlig skovdrift”, i faktablad nr.
3.3.6 ”Naturvenlig skovdrift” og i faktablad nr. 3.1.11 ”Særlige driftsformer”
For at kunne målrette de naturvenlige tiltag er der udpeget to zoner i skoven. I disse zoner
bør der tages specielle hensyn til naturen. De to zoner er beskrevet i tabellen nedenfor.
24

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Tabel: Zoneringen
Navn Hovedmålsætning Arealtyper Drift
Beskyttelseszone
22,1 ha
Rand-zoner
Ingen areal
udlagt
Naturbeskyttelse. Nøglebiotoper – og
eventuelt potentielle
nøglebiotoper. Desuden
kan andre områder med
følsomt naturindhold indgå.
Beskyttelse af
tilgrænsende arealer i
beskyttelses-zonen –
samt at skabe varige
korridorer mellem
arealer i beskyttelseszoner.
Kan indeholde alle typer af
arealer. Afgørende er deres
lokalisering i forhold til
beskyttelses-zonerne.
Zoneringen fremgår af skovkort i bilaget ”Plan for vildt- og natur”
Indgreb bør i mange tilfælde
undlades. Deciderede
plejeforanstaltninger kan dog
nogle gange være ønskelige.
Under visse forudsætninger
er en skånsom
erhvervsmæssig udnyttelse
dog mulig i nogle af
områderne.
Erhvervsmæssig drift kan
gennemføres. For at opfylde
beskyttelsesfunktionen bør
foryngelse ske ved
selvsåninger og gradvis
afvikling af de gamle træer.
Renafdrifter bør kun ske, når
formålet er at etablere en
kultur med træarter, der på
sigt kan selvforynges.
Men der kan også anvendes
særlige driftsformer til gavn
for naturen.
3.4 Generelle plandispositioner
Målsætningen udmøntes i nedenstående overordnede retningslinier for driften.
3.4.1 Skovdriften
De langsigtede mål for skovdriften
Det foreslås, at der på langt sigt arbejdes hen mod skovtyperne beskrevet nedenfor i
tabellen. Disse skovtyper er således de langsigtede mål for selve skovdriften i forskellige
områder af skoven. Skovtyperne er valgt efter den aktuelle skovtilstand, kendskabet til
jordbunds- og klimaforhold – samt målsætningen. Skovtyperne er en rettesnor for
foryngelsesplanen og kan desuden anvendes i den daglige drift til at sikre, at bevoksninger
udvikler sig hen imod målene.
Det anbefales desuden, at der på sigt lægges vægt på:
• større brug af robuste/hjemmehørende arter
• mindre og/eller færre renafdrifter
• formindsket brug af pesticider
• formindsket brug af jordbearbejdning
25

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Tabel: Skovtyperne
Skovtype Beskrivelse Areal
ha
Ege domineret
(se faktablad nr.
1.3.4)
Egen er en lystræart med typiske pioneregenskaber. Dvs. at den er tolerant
over for både forårsfrost (pga. det sene udspring) og tørke. Egen er selv
lyskrævende, og den vil kræve større flader for at kunne forynges. Egen
trives på et bredt spektrum af jordbundstyper fra næringsfattige tørre jorder til
næringsrige våde jorde - dog ikke tørvejorde. Egen forventes at kunne trives
på størstedelen af Jensens og Sørensens Plantages arealer, men vil de
fleste steder kræve hegning i kulturfasen grundet vildtbid. Skovtypen er
meget stabil og i den lyse underskov vil buske og lyskrævende skovblomster
kunne trives.
De andre hovedtræarter i skovtypen – lærk, skovfyr og birk har alle stort
potentiale for selvforyngelse, hvilket allerede på nuværende tidspunkt kan
udnyttes i driften. Dette bør ske løbende og hvor spontan foryngelse måtte
opstå. Plantning må forventes at være nødvendig for eg og evt. tætte holme
af nåletræ.
En beskeden vedproduktion af egene kan forventes, ligesom holme af
nåletræ vil kunne producere gavntræ. Disse holme vil tillige kunne fungere
som skjul for skovens vildt, og alt i alt er skovtypen således primært
herlighedsværdiskabende.
Skovtypen tænkes henlagt til yderområderne af plantagen samt som
stabiliserende element langs Hvidemosevej. Den udlægges for at sikre
naturværdier og skovklimaet længere inde på ejendommen. En forventelig
artsfordeling kan se ud som nedenstående.
.
Træart Fordeling (%)
Eg 50
Skovfyr, lærk 25
Birk, holme af nåletræ 15
Blandede buske 10
38,4
26

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Skovtype Beskrivelse Areal
ha
Ædelnål-domineret
(se faktablad nr.
1.3.8 og 1.3.9)
Bemærk at skovfyr og
lærk ikke som under
driftsklasserne
behandles særskilt,
men derimod som en
del af ”ædelnålgruppen”
Denne skovtype sigter mod at blive relativ stabil, og på udsatte steder meget
robust mod stormfald. I Jensens og Sørensens plantage vil de bærende arter
være lærk og skovfyr med indblanding af douglasgran. Kun skovfyr anses
som hjemmehørende i Danmark, men alle arterne trives på de fleste
lokaliteter og har mange steder et stort potentiale for selvforyngelse. Hvor
lærken og skovfyr betragtes som to af de mest robuste nåletræarter i
Danmark, anses douglasgran først som stormstabil i 50-60 års alderen,
hvorfor den primært skal holdes til mere beskyttede lokaliteter.
Grundet arternes robusthed og gode evner for selvforyngelse er der vide
rammer for driften af disse arealer. Man vil således på sigt kunne vælge at
drive skoven uensaldret evt. med indblanding af forskellige løvtræer og
ædelgran. Hvor lærk og skovfyr bedst forynger sig på åbne arealer,
foretrækker douglasgranen halvskygge, hvilket der må tages højde for i den
fremtidige drift. En indblanding af bøg og/eg vil kunne sikre denne halvskygge
efter fremtidige skovningsoperationer. Skovningerne bør være enkelttræs
eller gruppevise for at sikre en vedblivende foryngelse af de forskellige arter.
Skovtypen har et stort potentiale for tømmerproduktion hvad enten, der
vælges klassiske ensaldrede strukturer eller en fleretageret driftsform.
Generelt viser lærken og skovfyr en god udvikling på ejendommen og stærke
evner til at kunne forynge sig. I afd. 11e ses en kraftigt opvækst af
selvforynget lærk, mens skovfyr ses forynget mange steder i plantagen.
Denne evne bør i et fremtidsperspektiv udnyttes i de områder, hvor der
allerede vokser lærk og skovfyr. Også i den egedominerede skovtype vil det
være oplagt at udnytte spontant opstået selvforyngelse af lærk og skovfyr.
Skovtypen udlægges med overvægt i plantagens østligste del og vil fremover
stå for den primære vedproduktion. En samlet træartsfordeling for skovtypen
kunne se ud som nedenstående.
Den forventede træartsfordeling i områder med skovtypen ædel nål domineret
.
Træart Fordeling (%)
Lærk 35
Skovfyr 25
Douglasgran 20
Bøg, eg og andet løv 10-30
100,8
Lokaliseringen af skovtyperne fremgår af temakort i bilaget ”Plan for skovdriften”. Der er
her malet med en lidt bred pensel. Det indebærer, at et større område, der er markeret
med én skovtype, i praksis godt kan komme til at indeholde holme – eller mindre
bevoksninger – med en anden hovedtræart. Et godt eksempel herpå er at det er undladt at
udpege arealer til pyntegrøntproduktion. Dermed hentydes der ikke til en udfasning af
denne produktion, men derimod til at den vil forekomme, hvor mulighederne løbende
tilbyder sig uanset den udlagte langsigtede skovtype-planlægning.
27

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Hovedskovning
I den kommende planperiode forventes planmæssige hovedskovninger jævnfør
foryngelsesrationalet i afsnit 2.6.1. En stor del af hovedskovningerne vil sandsynligvis
kunne gennemføres som skærmstillinger, idet den hugstmodne del af plantagen for en stor
dels vedkommende udgøres af skovfyr og lærk.
Hovedskovningerne skal afpasses den øvrige drift og træmarkedets konjunkturer for at
efterleve det overordnede driftsformål til plantagens selvbærende økonomi.
Tynding
Tidligt i planperioden iværksættes tyndinger af de mellemaldrende og utyndede
bevoksninger i form af kombineret sporindlæggelse og selektiv tynding. I enkelte ældre
bevoksninger er der i samme ombæring behov for begrænsede sanerende indgreb i
forhold til oprydning af spredt stormfald og nedskæring af insektangrebne træer.
Foryngelse
I forbindelse med hovedskovningerne bliver foryngelser et aktuelt emne. I de bevoksninger
hvor skærmstilling er en mulig konverteringsmodel kan foryngelsen med fordel etableres
med hulboring og manuel plantning, såfremt der ikke er et anvendeligt og ønskeligt
selvforyngelsespotentiel.
Pyntegrønt
Der er i forbindelse med de seneste etableringer af klippebevoksninger taget skridt i
retning af en samling af arealerne omkring afdeling 3-4-7 tæt på Hvidemosevej med gode
adgangsforhold. I forhold til denne samling af arealerne og for at efterkomme
målsætningen om en rationel produktionsgang kan det næste produktionsareal, etableres i
litra 7a. Dette bør dog ikke gennemføres inden 8a er afviklet på grund af
stormfaldsrisikoen. Litra 8a, som også kunne overvejes inddraget i bjergfyrproduktionsarealet.
I øvrigt bør bevoksningen i litra 7b overvejes forynget, såfremt arealet
fortsat skal disponeres til pyntegrøntformål.
Veje og læggepladser
Der er behov for at gøre plantagens nordvestlige hjørne tilgængelig for kørsel med
maskiner og lastbiler, idet der er påtrængende projekter i de pågældende afdelinger.
Eventuelt kan der aftales brug af naboens vejnet, men i et mere langsigtet perspektiv kan
et bedre funderet primært vejnet også være til fordel for plantagens rekreative anvendelse.
I plantagens produktionsorienterede halvdel på østsiden af Hvidemosevej vil det være et
aktiv at nedbringe transportafstandene ved at gøre plantagen tilgængelig for kørsel med
lastbil. Dette kunne opnås ved at opgradere Hedevej hvorved det også vil være muligt at
etablere et sluttet vejnet, således at lastbiler kan køre rundt og ikke bliver nødt til at skulle
vende i plantagen.
3.4.2 Naturbeskyttelsen
I forbindelse med plantagens drift er der en række simple hensyn der kan tages, som
imidlertid vil have stor betydning for plantagens naturværdier. Eksempelvis kan man med
fordel være opmærksom på at bevare dødt ved både stående og liggende, hvorved et stort
antal svampe og insekter tilgodeses med levesteder, som den intensive skovdrift ellers
ville reducere.
28

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Det må imidlertid bemærkes at plantagens karakter med hensyn til afvekslende naturtyper
allerede tilgodeser mange naturbeskyttelseshensyn, som i størstedelen af andre vestjyske
plantager er endog meget langt fra at være implementerede.
3.4.3 Vildtet
Vildtet tilgodeses primært gennem strukturelle variationer, hvormed der inden for kort
afstand findes både skjul, fødemuligheder og vand. Dette er opfyldt for en stor del af
plantagens vedkommende, men det vil være en forbedring hvis der etableres flere
vildtagre og eventuelt et vandhul i skovens nordøstlige del. Derudover er den
igangværende tilplantning med løvtræer og buske fordelagtig for vildtet, ligesom
tilstræbelse af en etageret lysåben skovstruktur, hvor muligheden findes, vil være et fordel
for vildtet.
Vildtagre
I plantagen er der, som sagt, allerede mange steder med få forstyrrelser og muligheder for
at skjule sig for vildtet, mens den begrænsende faktor for en større og sundere
vildtbestand sandsynligvis er fødegrundlaget. En vildtager på det rigtige sted med de
rigtige vildtafgrøder kan derfor have stor betydning for vildtbestanden. Ønsker man at
etablere en vildtager i skoven, behøver man ikke lade sig begrænse af, hvor der i forvejen
ligger et ubevokset areal. Etableres den derimod efter afdrift af en eksisterende
bevoksning, vil afdriften helt eller delvist finansiere anlæggelsen af vildtageren og den kan
placeres i den del af skoven, hvor den gør mest gavn. Arbejdsgangen vil typisk være:
•
•
•
•
•
I gammel skov vil pH-værdierne og næringsstofniveauerne næsten altid være for lave, og
det er vigtigt at få hævet disse værdier, hvis man vil have succes med vildtageren. Derfor
bør man få overblik over jordens ydeevne og hvad der skal gøres for at optimere, ved at få
foretaget en jordanalyse, som kort og præcist gør rede for, hvad der skal tilføres.
Inden man begynder at etablere sin vildtager er der en række ting, der skal overvejes, for
at sikre at anlægget bliver tilfredsstillende. Gribes projektet forkert an kan resultatet blive
skuffende, og samtidig få alvorlige konsekvenser for de omkringliggende bevoksningers
sundhed.
•
•
•
•
•
Ved førstegangsetableringen af en vildtager i plantagen vil det være oplagt at anvende en
græs- og kløverblanding som f.eks. frøblandingen Kings Deer Lawn, som ved en årlig
slåning kan holdes attraktiv for vildtet i en del år fremover. Denne frøblanding er blandt
29

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
andet oplagt da den er attraktiv for såvel hjortevildt som hare og fuglevildt og idet den er
relativ let at etablere på gammel vestjysk skovjord. Frøblandingen Kings Deer Lawn består
af 6 græsarter samt kløver, sneglebælg, esparsette, cikorie og lucerne. Et andet
afgrødevalg kunne være kålblandingen Wildlife Winter Holding Cover, som består af
boghvede, kål, hirse, sennep, quinoa, honningurt og kløver. Denne blanding, navnlig
kålandelen, er dog temmelig følsom for konkurrence fra ukrudt. Blandingen er primært
attraktiv for hjorte- og fuglevildt og kan stå 2 sæsoner. Den er i øvrigt meget flot at se på
gennem størstedelen af året.
Er der fredskovspligt på ejendommen må op til 10 % af skovens areal holdes åbent. Anses
vildtagrene imidlertid som nødvendige for skovdriften kan man efter skovlovens §10 holde
et areal åbent med en fortløbende landbrugslignende drift. I praksis vil dette accepteres i
op til et par procent af skovens areal. Ønskes mere end et par procent skal der søges om
dispensation hos Skov- og Naturstyrelsen.
3.4.4 Kulturspor
Plantagen er rig på kulturspor fra tørvegravningen, mens selv samme tørvegravning har
været lidt hård ved de ældre kulturspor. I en enkelt berejsningstekst af en af områdets,
dermed tidligere, gravhøje fra omkring 1920 kommenterer berejseren således bittert at
gravhøjen ikke længere kan erkendes i landskabet, som følge af tørvegravningen og ”…at
de vil høre nærmere fra mig desangående!”
Det kunne altså tyde på at der har været udstedt reprimander angående plejen og
opmærksomheden omkring områdets kulturspor før i tiden, hvilket imidlertid ser ud til at
have haft en eftertrykkelig effekt, idet hulveje og diger i hovedsagen fremtræder i god
stand på nuværende tidspunkt. Ligeledes er plantagestifternes egne mindesteder
velpassede og som de øvrige kulturspor bør disse også fremover vedligeholdes ved
rydning af uønsket opvækst. Eventuelt også ved at underbygge det landskabelige element
gennem randbeplantninger med buske eller opstamning af større omkringstående træer.
3.4.5 Landskab
Plantagens omfattende naturarealer bestående af heder, moser og søer udgør de primære
landskabelige værdier. Disse værdier er på nuværende tidspunkt godt sikret af de
nuværende plejerutiner. Rydning af uønsket opvækst, som det netop er udført i Halsen og
på dele af Heden, samt oprensningen af Store Sø er således gode eksempler på hvordan
plejen foregår og også bør videreføres for derved at sikre størst mulig biologisk og
rekreativ værdi af plantagens landskabelige perler.
3.4.6 Publikum
Af hensyn til plantagens rekreative benyttelse ønskes det at åbne og vedligeholde
vandrestier omkring nogle af søerne, hvorved søernes bidrag til naturoplevelse og
variation optimeres for skovgæsten. Rydning af træer og buske langs søbredderne skal i
øvrigt bidrage til optimeringen af landskab og fugleliv.
3.4.7 Rekreative arealer vest for Hvidemosevej
Driftstiltag i området vest for Hvidemosevej skal generelt sigte mod at gøre en indsats, der
hvor den giver højest rekreativ nytte. Det gælder fx. ejendommens perler hvoraf nogle er
omtalt ovenfor. Formålet er at skabe en varieret skov med dominans af primært eg og bøg.
Med hensyn til plejen af hedeområderne skal den koncentreres der, hvor det endnu ikke er
udsigtsløst og samtidigt steder, der er af bemærkelsesværdige kvalitet.
30

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Derfor skal der ofres indsats på vedligeholdelse af områderne i forhold til at:
- fjerne problemtræarter, der breder sig voldsomt og forringer områdets rekreative
værdi (contortafyr og bævreasp) fjernes.
- skabe varierede, lysåbne bevoksninger med frodig skovbund – af stor værdi for
såvel dyreliv som jægere, og som en logisk og smuk ramme omkring Mosehuset,
mindestenene og Elselunden.
3.4.8 Produktionsarealerne øst for Hvidemosevej
Omkring de produktionsorienterede arealer skal der udføres stabiliserende tiltag langs
nordvestkanten, dels gennem hård tynding af unge nåletræsbevoksninger, og dels
underplantning samt udfyldning af mindre huller i bevoksningerne med løvtræer, som det
er udført i afdeling 2.
Produktionen af bjergfyr skal så vidt muligt koncentreres af hensyn til en rationel drift og
for at mindske den strukturelt negative påvirkning af stabiliteten i den omkringliggende
plantage.
Der skal sigtes mod artsblandinger og dyrkningssystemer, der forenkler og billiggør driften
– fx. etagerede, selvforyngende blandingsskove med et stort islæt af ædelgran, lærk og
løvtræer, hvor det er muligt. I øvrigt skal følgende forhold tages i betragtning i forhold til
fremtidens dyrkning:
- På grund af rodfordærveren må især rødgran vige til fordel for de mere resistente
ædelgraner og de helt rodfordærverfrie løvtræer.
- På grund af skovfyrrens ringere vedværdi, foretrækkes lærk.
- De dyrkningsintensive klippegrøntbevoksninger gødskes årligt for at sikre en
kvalitetsmæssig god produktion og vitale bevoksninger.
3.5 De specifikke plandispositioner
Der er udarbejdet planer, der omsætter de generelle retningslinjer til specifikke, praktiske
gøremål. Planerne fremgår af følgende bilag:
• Plan for skovdriften
• Plan for vildt- og natur
• Plan for kulturspor, landskab og publikum
Nedenstående tabel angiver forslag til konkrete og specifikke tiltag indenfor en 1-3 årig
planhorisont, hvorved plantagens overordnede driftsformål realiseres.
31

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
Forslag til arbejdsplan for første tredjedel af planperioden
Prioritet Beskrivelse Tidspunkt
1 Klipning og salg af bjergfyr Årligt oktober-november
1 Gødskning af bjergfyr Årligt primo april
1 Slåning af hovedspor med kraftig slagleklipper Årligt medio juni
1 Etablering af bænke på oplagte steder og jævnt fordelt
over plantagen
Primo 2010
1 Etablering af shelterplads på østsiden af Store Sø Primo 2010
1 Etablering af græsning på østsiden af Store Sø Primo 2010
2 Tynding og sporindlæggelse i de mellemaldrende
granbevoksninger samt sanering
Medio 2010
2 Løbende tynding ved selvskovere Beror på efterspørgsel
3 Tynding for løvtræer i blandingsbevoksninger – især ege
– ved selvskovere
Medio 2010
4 Konvertering til løvskov ved skærmstilling og
underplantning med bøg
Løbende
4 Skovning af gavntræ (skærmstilling eller afdrift) Løbende
4 Sporindlæggelse i ’Sibirien’ med efterfølgende Medio 2010
flishugning
5 Nedskæring og flisning af opvækst på nordøstlig del af
’Heden’ (litra 21a).
Medio 2010
32

Grøn driftsplan 2009 | Jensen og Sørensens Plantage
3.6 Nøgletal for planen for skovdriften
Nedenfor er angivet de omtrentlige nøgletal for skovdriften de kommende 10-år. Det er
ikke muligt i beregningerne at angive alle driftstiltagene helt præcist. De opgivne nøgletal
er derfor kun et ”bedste bud” såfremt alle de foreslåede tiltag følges.
Der ses i planperioden en mindre stigning i den stående vedmasse. Dette er en naturlig
konsekvens af de få planlagte afdrifter i Plantagen.
En gennemsnitlig tilvækst på 5,3m 3 /ha/år for den kommende tiårs periode virker lavt i
Jensens og Sørensens Plantage, men skyldes formentlig den lille andel af mellemaldrene
nåletræsbevoksninger, der typisk vil stå for hovedparten af tilvæksten. For
sammenlignelige dyrkningsområder med en høj andel af mellemaldrene nåletræ er en årlig
tilvækst omkring 10 m 3 /ha/år ikke unormalt.
Nøgletal for skovdriftsplanen:
Primo Ultimo I planperioden
i alt pr.år
Arealer:
Bevokset areal, ha 182,4 178,1
Kulturareal, ha
Stående vedmasse:
1,3
Vedmasse i alt, m3 20.633 21.840
Gnst. vedmasse, m3/ha
Tilvækst:
113 123
Tilvækst, m3 10.597 1.060
Tilvækst, m3/ha
Hugst:
58 5,8
Hovedskovning, m3 791
Udhugning, m3 8.600
I alt, m3 9.390 939
I alt, m3/ha 51 5,1
33

Beskrivelse af skovens arealer
Indhold:
• Skovkort
• Bevoksningsliste
• Forklaring til bevoksningslisten
• Oversigt over de anvendte træarts- og anvendelseskoder
• Udarbejdelse af planen
• Matrikulær oversigt

Nr. 10
Hvidemosevej
Nr. 12
Nr. 3
Mosehuset
Oasen
Halsen
Æ' Tørhus
Gravhøj
Frederikkelunden
Mindesten
Valdemar Jensen Stenen
Ejlerts dam
PLANTAG
Grøn Driftsplan
Hvidemosevej
RØNBJER
P
Skaun
Åges Mark
Heden
Bakkely
Sibirien
Læggeplads
Store Sø
Jernbanevej
Fredet egekrat
Hulvej
Mosehusvej
Tørvevej
Søvej
Æ' Tørhusvej
Frederikkevej
Læggepladsvej
Bakkelyvej
Andreas' vej
Hedevej
Hedevej
Verners dam
Marinus' vej
256 ha
1
2
3
4
5
6 7
8
42
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
a
skf
45
b
lær
91
c
c d
e
g
sgr
85
h
i
i
b
rgr
80
e
sgr
88
h
i
b
c
skf
45
d
rgr
87
e
sgr
h i
b
bjf
2007
c
a
lær
55
b
a
a
lær
55
b
eg
87
a
skf
45
b
fbf
90
d
bjf
2001
a
sgr
45
b
sgr
89
c
a
skf
45
b
sgr
85
c
d
ager
e
a
ægr
60
b
a
nob
89
b
ngr
89
c
nob
91
d
hede
e
lær
2001
a
ægr
60
a
skf
51
b
lær
55
c
b
lær
54
a
rgr
83
b
c
bjf
2002 d
e
eg
a
sgr
81
b a
a
a
ægr
55
a
ægr
60
a
hede
b
c
eg
40
d
lær
55
a
b
c
a
ægr
58
b
c
rgr
58
a
sgr
80
b
d
d c
e
eg
60
f
eng
a
c
mose
b
eg
a
hede
a
b
26
27
28
29
30
31
32
33
34
38
39
40
41
43
44
a
hede
b
ubv
c
bjf
75
d
mose
e
f
asp
g
a
rgr
45
c
mlu
d
d
c
skf
83
a
eg
55
b
rgr
45
a
skf
95
b
mlu
c
skf
30
d
bjf
2006
e
f
alø
g
bir
80
a
mark
b
mark
c
d
mlu
a
bir
c
mose
d
e
mark
f
mose
g
fbf
a
skf
45
b
c
a
cof
82
b
sgr
83
c
bøg
97
f
lær
83
h
skf
45
k
eg
40
n
bøg
97
p
øsf
b
i
skf
80
j
l
o
e
d
bir
45
g
g
ubv
b
bir
70
e
c
bir
52
a
d
a
eg
77
b
skf
54
a
bir
d
e
bir
90
h
i
f
k
sø
l
alø
70
c
eg
35
d
a
bøg
50
a
mark
a
b
a
skf
45
b
eg
c
eg
d
f
ær
e
a
f
a
d
f
bøg
f
c
rgr
82
h
k
f
f g
h
c
f
d
b
d
c
c
b
a
a
a
a
a
c
b
hede
d
e
bir
g
b
h
rgr
e
f
bir
f
f
g
mose
g
j
a
mark
b
ubv
c
bir
e
bir
e
f
hede f
f
g
h
i
j
k
l
m
g
q
b
c
hede
d
f
g
i
i
k
k
c
c c
c
eg
l
bøg
b
bjf
j
h
j
j
d
eg
e
c
d
k
b
r
t
eg
u
i
i
f
e
hgr
i
sgr
95
i
bir
50
i
alø
2000
j
ubv
l
l m
mos
f
a
a
a
a
l
l
n
krt
g
uku
c
a
d
c
v
x
h
b
b
eg
a
eg
92
m
b
g
bøg
a
bryn
p
d
c
rgr
d
eg
h
c
b
b
a
b

Bevoksningsliste 2010
Side 1
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
Jensen og Sørensens Plantage
1 7.44*
a 2.68 skf 1945 (68) H 11.8 11.5 4.0 32.60 530
b 2.62 lær 1991 (22) S 8.1 8.3 1.0 26.76 283 Anlagt 1990-92
c 0.22 lær 1986 (26) S 11.1 11.5 1.0 25.62 33 4 rk lærk (H9m, D10cm) -
japansk lærk fra FP 601 C.E.
Flensborg
d 0.17 rgr 1992 (20) S 6.9 6.1 2.5 7.35 4
e 0.24 ubv Brandlinie
f 0.22 eg 1986 (27) S 7.5 8.9 2.6 24.30 18 2 rk. eg (H6m, D8cm), 3 rk
ser ((H5m, D8cm)
g 0.76 75 sgr 1985 (28) 60 S 10.6 9.6 2.8 14.38 27 Hoquiam Falls WSH USA, i
NV plantet i 1991
h 0.16 bryn v
i 0.24 bryn v
lær 1985 (28) 10 S 10.0 9.8 1.0 14.79 4 Japansk lærk, F.410 Gråsten
skf 1985 (25) 10 S 9.4 9.4 1.8 13.61 4 Selvsået i øst
cof 1985 (25) 10 S 9.4 9.4 1.8 13.61 4
bir 1985 (25) 10 S 9.1 9.3 1.0 13.61 3
1965 (47) S 6.0 10.0 1.0 19.64 11 Eg, lidt selvsået birk, buske
mv.
1986 (26) S 6.0 8.0 1.0 12.57 10 Eg (H6m, D8cm) samt skf,
birk og buske - bl.a. ser
j 0.13 75 sgr 1991 (22) 80 S 11.1 10.1 1.1 23.49 11 Meget varierende højde,
lær 1991 (22) 10 S 10.2 9.8 1.0 22.37 1
skf 1991 (19) 10 S 7.4 9.3 1.7 20.52 1 I øst
2 6.70*
a 0.35 75 bryn
v

Bevoksningsliste 2010
Side 2
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
g 0.27 bøg
v
alø
v
h 0.35 rel
v
alø
v
i 0.18 rel
v
alø
v
2006 (6) 50 S 3.4 0.3 3.35
2006 (6) 50 S 2.8 0.3 Lind, birk, kirsebær, rødel
samt buske
2001 (11) 50 S 7.8 8.5 1.0 4.26 3
2001 (11) 50 S 4.1 3.0 3.0 2.51 10% bøg samt buske
2001 (11) 50 S 7.8 8.5 1.0 4.26 1
2001 (11) 50 S 4.1 2.0 3.0 2.51 10% bøg samt buske
j 0.05 20 eg 1950 (60) S 14.0 20.0 3.2 7.00 0 Frederikke Lunden
k 0.21 50 krt v
S 10.0 15.0 8.84 5 Eg
l 0.49 75 bøg 2006 (4) 33 Lukning af huller
ægr 2006 (4) 34
lær 2006 (4) 33 1.6 1.1

Bevoksningsliste 2010
Side 3
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
b 0.96 bjf 2007 (6) S 1.9 0.3 Husby
c 0.12 10 eg v
1990 (20) S 4.5 3.0 2.8 0.14
5 2.59*
a 2.14 lær 1955 (58) 70 G 16.6 18.3 1.0 38.57 501
skf 1945 (68) 30 G 14.7 15.8 3.7 29.10 141
b 0.45 90 eg v
bøg
v
ær
v
1935 (77) 70 S 14.5 21.4 3.8 0.18 0 Underplantet mod syd med
bøg i 2001
1935 (77) 20 S 14.6 22.5 4.7 0.20 0
1935 (77) 10 S 14.2 21.7 4.0 0.19 0 Kraftig underskov af eg, røn
mv. - bør tyndes
6 2.15*
a 1.65 lær 1955 (58) 70 G 16.6 18.3 1.0 38.57 386
skf 1945 (68) 30 G 14.7 15.8 3.7 29.10 109
b 0.42 80 eg
v
bøg
v
bir
v
1987 (25) 50 S 12.4 15.6 1.0 86.70 84 Anlægsår fra 1945 til 1993
2001 (11) 30 S 3.7 2.0 1.0 31.42 84 Underplantning i sydenden
1993 (19) 20 S 7.3 15.6 1.0 34.13 10 Indblanding af alø og cof
c 0.08 aan Læggeplads
7 2.09*
a 1.10 50 skf 1945 (68) G 14.7 18.8 3.7 21.86 91 En del selvsåede ege
b 0.29 fbf 1990 (23) S 2.0 4.0 1.0 3.14 Klippebevoksning
c 0.07 ubv
d 0.63 bjf 2001 (12) S 2.2 2.0 2.9 0.79 C.E. Flensborg
8 3.73*
a 0.55 sgr 1945 (69) 90 G 22.7 22.9 3.3 58.10 344 Bør tyndes
lær 1945 (69) 10 G 23.2 20.0 1.0 54.81 38
b 2.41 50 sgr 1989 (24) 70 S 11.0 10.3 1.7 16.57 80 Vosnæs FP. 611, meget
varierende højde,
c 0.07 ubv
lær 1989 (24) 10 S 10.1 10.1 1.0 15.86 10 Japansk lærk C.E. Flensborg
bir 1989 (21) 10 S 9.2 9.4 1.0 13.84 8 Selvsået
cof 1989 (21) 10 S 9.6 9.6 1.0 14.33 9 Selvsået
d 0.70 sgr 1989 (24) 70 S 11.0 10.3 1.7 16.57 47 Vosnæs FP. 611
lær 1989 (24) 10 S 10.1 10.1 1.0 15.86 6 Japansk lærk C.E. Flensborg
bir 1989 (21) 10 S 9.2 9.4 1.0 13.84 4 Selvsået
cof 1989 (21) 10 S 9.6 9.6 1.0 14.33 5 Selvsået
9 5.64*
a 2.58 80 skf 1945 (68) G 15.7 23.3 30.21 503
3.5 Åben i nord med bredere og
lavere træer

Bevoksningsliste 2010
Side 4
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
b 1.82 80 sgr 1985 (28) 80 S 10.6 9.5 2.8 16.90 109 Hoquiam Falls WSH USA, i
NV plantet i 1991
c 0.54 bryn v
lær 1985 (28) 10 S 10.0 9.6 1.0 17.20 13 Japansk lærk, F.410 Gråsten
skf 1985 (25) 10 S 9.4 9.2 1.8 15.95 11 Selvsået i øst
1965 (47) S 6.0 10.0 1.0 11.78 22 Eg - ranglede og forkrøblede
af sent fjernede ammetræer
d 0.16 ager S Vildtager
e 0.16 50 bryn v
2001 (9) S 1.5 4 rk lind, bøg, eg, buske, i
østkant. Vestsiden er mere
ekstensivt beplantet.
f 0.38 sgr 1985 (29) S 10.5 13.5 3.0 26.10 51
10 2.11*
a 1.49 ægr 1960 (53) 25 S 11.0 14.0 3.0 14.48 31
rgr 1960 (53) 25 S 17.0 18.0 3.6 41.83 135
skf 1960 (53) 25 S 16.0 19.7 2.4 38.44 117
lær 1960 (53) 25 S 16.7 15.4 1.0 40.00 133
b 0.62 85 eg
v
bir
v
1965 (47) 80 S 5.0 10.0 4.0 7.85 Ranglede og forkrøblede
1965 (47) 20 S 8.0 14.0 1.0 7.85 4 Opvækst af fyr på
brændbælte
11 4.65*
a 1.06 75 nob 1989 (24) S 4.9 9.0 3.0 2.41 Anlagt 1988-91, Ulfborg
Stråsø - klipning forudsætter
gødskning (min. 2-3 år) samt
saneringsklip
b 0.68 50 ngr 1989 (24) 90 S 2.5 3.0 3.0 26.99 Anlagt 1988-91 - meget
skadet af vildt + klima, uegnet
til juletræer.
nob 1989 (24) 10 S 2.5 30.0 3.0 24.54 1 Efterbedring
c 1.19 70 nob 1991 (22) S 1.7 1.1 3.0 Anlagt 1988-91+ 1997,
Ulfborg Stråsø - klip
forudsætter foregående
gødskning og saneringsklip i
flere år

Bevoksningsliste 2010
Side 5
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
12 4.04*
a 4.04 ægr 1960 (53) 25 S 8.4 7.4 3.0 7.55 33
rgr 1960 (53) 35 G 17.2 17.7 3.5 42.26 521
lær 1960 (53) 30 G 17.6 15.5 1.0 40.00 461
skf 1960 (53) 10 G 17.0 20.1 2.0 40.00 140
13 6.65*
a 5.71 90 skf 1951 (62) G 14.8 21.0 3.4 22.06 865 Åbne partier i syd, en del eg i
nordkant
b 0.76 lær 1955 (58) 85 S 21.5 22.0 1.0 43.77 322 En del ege, 'underetage' af
ægr
c 0.18 20 eg v
skf 1960 (53) 10 S 19.1 15.4 1.4 43.94 32
rgr 1960 (53) 5 S 19.2 15.9 2.8 46.51 17
1978 (34) S 7.0 7.0 3.8 3.80 0 Indblanding af lærk og birk
14 2.21*
a 0.46 lær 1958 (55) S 19.0 21.0 1.0 50.52 230 Oprindelig indblanding af eg i
rækkerne.
b 1.75 95 lær 1954 (59) 40 S 19.5 21.0 1.0 40.00 272 En del vind-fælder
ægr 1954 (59) 15 S 12.5 11.8 3.0 17.46 30
rgr 1954 (59) 10 S 19.0 18.7 3.4 42.23 67
skf 1954 (59) 35 S 18.9 18.2 1.9 40.07 223
15 2.55*
a 0.83 rgr 1983 (30) 90 S 9.8 10.0 3.3 18.72 71 Anlagt 1982-84, Høgild
cof 1983 (30) 10 S 9.8 10.0 2.3 18.72 8 Enkelte omorika
b 0.16 bryn v
1982 (30) S 4.0 4.0 1.0 1.26 Eg mv
c 0.65 bjf 2002 (11) S 1.8 0.8 2.9 3000 stk., klippebevoksning
d 0.10 rgr 2002 (11) S 1.7 0.6 3.2 325 stk.
e 0.81 10 eg 1982 (30) S 4.9 4.0 4.0 1.26 Naturlig succesion
16 1.98*
a 1.80 sgr 1981 (32) 90 S 10.2 7.9 3.6 12.12 104 Meget varierende størrelse
cof 1981 (29) 10 S 9.3 9.4 2.3 17.28 15 Selvsået
b 0.11 bryn v
1982 (30) S 4.0 4.0 1.0 1.26 Eg og diverse selvsået
c 0.07 omo 1982 (32) S 11.8 14.1 2.8 27.95 12
17 2.48*
a 2.01 skf 1955 (58) 35 S 19.0 14.6 1.8 36.04 240 Spredt fald
lær 1955 (58) 35 S 19.5 15.7 1.0 36.01 271
rgr 1955 (58) 15 S 19.0 16.0 3.3 38.38 111
ægr 1955 (58) 15 S 11.5 11.7 3.0
20.46 38

Bevoksningsliste 2010
Side 6
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
b 0.47 lær 1958 (55) S 18.1 17.8 1.0 50.52 228 Oprindelig indblanding af eg i
rækkerne
18 6.87*
a 6.00 ægr 1955 (58) 35 S 9.4 10.1 3.0 10.01 104
lær 1955 (58) 30 S 17.6 16.1 1.0 20.65 351
rgr 1955 (58) 20 S 16.9 16.4 4.0 29.71 306
skf 1955 (58) 15 S 16.9 16.4 2.5 31.12 240
b 0.87 lær 1955 (58) 70 S 17.6 17.9 1.0 47.34 268 1 rk eg i vestkant
skf 1955 (58) 20 S 16.9 21.6 2.5 43.96 66
ægr 1955 (58) 5 S 15.0 17.0 3.0 4.82 2
rgr 1955 (58) 5 S 16.9 16.0 4.0 48.23 18
19 4.47*
a 4.47 ægr 1960 (53) 30 S 15.0 13.0 3.0 10.14 114
lær 1960 (53) 30 S 17.6 16.2 1.0 21.11 268
rgr 1960 (53) 30 S 17.2 16.4 3.5 31.50 367
skf 1960 (53) 10 S 17.0 16.6 2.0 31.83 123
20 11.91*
a 8.11 hede Ryddet i 2008
b 0.34 ager Vildtager
c 2.53 eg ur
1940 (72) S 9.7 12.5 4.0 18.43 208 Fredet egekrat
d 0.93 lær 1955 (58) 70 S 17.6 17.9 1.0 47.34 286 1 rk eg i vestkant
skf 1955 (58) 20 S 16.9 21.6 2.5 43.96 71
ægr 1955 (58) 5 S 14.0 13.0 3.0 4.82 2
rgr 1955 (58) 5 S 16.9 16.0 4.0 48.23 19
21 5.32*
a 2.56 hede Udbredt tilgroning med bjf,
cof, asp, birk. Ryddet 2007 i
sydøst hjørne
b 1.34 lær 1960 (52) 25 S 16.0 21.0 1.0 2.83 8 Værnskov. 1 rk eg mod syd
skf 1960 (52) 25 S 16.0 18.0 2.3 2.83 8
ægr 1960 (52) 25 S 12.0 13.0 3.0 2.83 6
rgr 1960 (52) 25 S 14.0 17.0 4.5 2.83 7
c 1.29 ubv Brandlinie delvis tilgroet med
birk, skf, eg
d 0.13 eg 1960 (52) S 5.0 15.0 4.0 15.89 6 Egekrat
22 2.57*
a 1.42 ægr 1958 (54) 35 S 16.5 14.6 3.0 2.83 13
skf 1958 (54) 30 S 15.9 15.6 2.5 2.83 10
rgr 1958 (55) 25 S 16.0 15.5 4.1 2.83 8
lær 1958 (54) 10 S 16.0 21.0 1.0
2.83 3

Bevoksningsliste 2010
Side 7
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
b 0.42 lær 1958 (55) S 18.1 17.8 1.0 50.52 204 Oprindeligt indblanding af eg
c 0.73 rgr 1958 (55) 35 S 19.1 16.0 3.0 42.73 105
lær 1958 (55) 35 S 19.5 15.6 1.0 40.00 110
skf 1958 (55) 20 S 19.0 14.6 1.6 40.12 56
ægr 1958 (55) 10 S 15.0 12.0 3.0 20.58 13
23 1.56*
a 0.99 sgr 1980 (33) 85 S 10.1 7.8 3.8 12.25 54 Meget varierende størrelse
cof 1980 (30) 15 S 9.3 9.4 2.4 18.07 13 Selvsået, desuden lidt rgr
b 0.22 øsf 1984 (31) S 8.8 12.7 2.8 31.55 33 Zavidoric
c 0.26 lær 1989 (24) 60 S 11.2 11.6 1.0 26.47 24 Japansk lærk, C.E. Flensborg
skf 1989 (24) 40 S 9.4 11.1 1.6 24.49 13 Lindås - Sæverås. To rækker
silkefyr langs grusvej
d 0.09 25 eg 1989 (23) S 4.0 5.0 4.0 0.25 Hald Ege
v

Bevoksningsliste 2010
Side 8
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
26 17.70*
a 2.74 hede Lyngen er slået i 2008
b 3.06 ubv Ryddet til flis i 2008
c 8.15 85 bjf 1975 (45) 30 S 4.8 10.0 4.0 15.71 Hede tilgroet ved selvsåning
cof 1975 (45) 30 S 10.0 12.0 3.8 2.69 30
alø 1975 (45) 25 S 5.8 5.0 3.0 2.51 Eg, birk, asp mv.
skf 1975 (45) 15 S 5.8 4.0 4.0 2.51
d 1.79 mose Fugtig hede i den østlige del.
e 0.76 alø 1951 (59) 80 S 10.0 12.0 3.0 11.14 36 Birk, røn, asp, eg. Tilgroet
hede
anå 1951 (59) 20 S 10.0 12.0 4.0 11.14 9 Bjf, hgr, cof mv
f 0.73 asp 1955 (55) 65 S 13.0 10.6 3.0 17.34 54 Forsøgt tilplantet 1950-60
eg 1940 (70) 35 S 13.0 10.6 4.0 17.34 26
g 0.18 cof 1975 (39) S 14.0 15.0 1.7 10.30 13 Selvsået krat. Indbl af bjf,
hgr, rgr
h 0.29 hgr 1975 (45) S 14.0 16.0 3.8 15.71 33 I kraftig opløsning
27 6.74*
a 0.42 rgr 1945 (68) DH 13.0 15.4 5.0 36.55 104
b 2.15 hede Delvist tilgroet i bjergfyr, birk,
asp og lidt eg
c 0.94 mlu Ryddet til flis i 2008
d 0.62 75 cof 1983 (29) 60 S 11.4 11.6 1.5 11.56 19
alø 1975 (37) 40 S 9.3 5.7 3.0 10.88 6 Birk og asp
e 1.35 bir 1972 (40) 80 S 7.9 13.6 1.0 14.54 70 Birkesump
alø 1972 (40) 20 S 8.2 13.1 3.0 13.56 17 Asp, eg, røn mv
f 0.39 bir 1989 (23) S 7.1 8.0 1.0 18.60 28 Plantet
g 0.06 mos
h 0.01 sø
i 0.72 60 alø 2000 (12) 7.2 7.2 2.0 Tidligere hede nu næsten
tilgroet med birk, contortafyr,
græs m.v.
j 0.08 ubv Læggeplads

Bevoksningsliste 2010
Side 9
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
28 1.81*
a 0.50 70 eg 1955 (57) 50 H 11.7 21.0 3.8 20.72 21
reg 1955 (57) 25 S 12.8 21.4 3.0 21.57 12
alø 1955 (57) 15 S 9.0 8.3 3.0 20.13 5 Birk og bøg
cof 1955 (57) 10 S 8.8 8.5 4.0 21.16 3
b 0.53 70 rgr 1945 (68) H 16.7 18.8 4.6 34.23 108
c 0.62 skf 1983 (31) 60 S 9.3 9.5 2.6 17.69 32
lær 1983 (31) 15 S 9.9 9.4 1.0 17.26 8
cof 1983 (31) 25 S 9.3 9.5 2.6 17.69 13 Selvsået
d 0.16 eg 1983 (29) 60 S 3.8 2.0 4.0 0.47 Nieder D. Tiefland, desuden
birk fra Vissingsö og bjergfyr
bir 1983 (29) 40 S 3.8 2.0 1.0 0.47
29 6.10*
a 1.08 skf 1995 (17) 50 S 5.3 5.0 2.3 0.79 Lindås
eg 1995 (18) 50 S 1.6 3.0 4.0 1.77 Vintereg
b 0.33 mlu
c 0.91 75 skf 1930 (83) G 11.7 16.6 4.0 21.59 91
d 1.25 bjf 2006 (7) S 3.0 1.5 0.44 Husby N. 0393,
klippebevoksning
e 0.28 eg 1980 (32) 50 S 5.9 8.0 4.0 5.03 Vildtplanter (eg og buske)
langs landevejen
bir 1980 (30) 15 S 5.9 8.0 1.0 5.03 1
alø 1980 (30) 35 S 9.4 9.5 3.0 7.05 3
f 0.20 50 alø 1980 (30) S 5.2 5.0 3.0 1.18 Birk, røn samt eg selvsået på
et ukultiveret areal

Bevoksningsliste 2010
Side 10
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
c 0.71 mark
d 0.16 hgr 1980 (30) 70 S 9.8 12.4 3.3 1.33 1
eg 1980 (30) 30 S 4.9 5.0 4.0 0.71 0
e 0.10 50 eg
v
bir
v
alø
v
1980 (30) 35 S 3.8 2.0 4.0 0.28
1980 (30) 35 S 5.9 6.0 1.0 0.28
1980 (30) 30 S 4.0 2.0 3.0 0.28 Sildig hæg
f 1.42 90 bir 1950 (60) 60 S 8.8 10.3 1.0 33.15 114
eg 1950 (60) 40 S 12.7 20.4 3.6 32.55 102
g 0.84 mose Søbred
i 0.64 70 bir 1950 (60) 70 IV 10.8 12.1 1.0 13.77 23 Meget åben mod øst
asp 1950 (60) 20 IV 11.0 11.8 3.0 12.70 7
cof 1950 (60) 10 IV 10.8 11.6 4.0 21.43 5 Samt tjørn, pil mm
j 0.06 eg
v
alø
v
31 3.11*
a 1.37 mark
1970 (42) 50 S 5.8 8.0 4.0 17.67
1970 (40) 50 S 3.9 5.0 3.0 1.96 Tjørn, røn mv.
b 0.37 ubv Spredt beplantning - anden
anvendelse
c 0.54 bir 1975 (35) 85 S 8.9 12.0 1.0 4.05 9
rgr 1975 (35) 15 S 13.7 15.6 2.5 4.76 3
d 0.83 mlu
32 15.42*
a 4.95 bir 1989 (23) 40 S 7.1 11.7 1.0 13.00 108 Partier med henholdsvis
tagrør og lyng
bjf 1989 (23) 10 S 6.4 10.9 2.7 11.18 20
asp 1989 (23) 20 S 7.6 11.7 3.0 12.98 54
eg 1989 (23) 10 S 7.8 20.7 1.7 40.45 81
hgr 1989 (23) 10 S 7.9 21.6 2.7 43.83 97
cof 1989 (23) 10 S 7.3 9.9 2.3 36.92 74
b 1.40 90 bjf 1985 (29) 50 S 5.0 5.0 4.0 3.93
bir 1985 (29) 50 S 4.9 5.0 1.0 3.93
c 1.33 mose Tilgroet i bl.a. birk og pil
d 4.27 hede Dele med opvækst af birk,
asp og bjergfyr
e 0.92 mark
f 1.92 mose Rester af udgravet rundsø
tilbage

Bevoksningsliste 2010
Side 11
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
g 0.37 fbf 1989 (24) S 2.5 4.0 1.0 2.51 C.E. Flensborg
k 0.15 bir 1989 (23) 50 S 11.2 7.0 1.0 18.60 6 Plantet birk
skf 1989 (23) 25 S 10.6 8.1 1.0 18.87 4
alø 1989 (23) 25 S 11.8 7.0 2.5 17.79 3 Asp, røn og aksbærmispel
l 0.11 ubv Brandbælte
33 12.41*
a 2.54 80 skf 1945 (68) 80 G 17.7 20.1 2.8 28.59 418
rgr 1945 (68) 10 G 18.7 25.1 4.0 44.41 86
alø 1945 (68) 10 G 13.0 18.7 3.0 38.57 53 Eg, bøg og birk i holm mod
syd
b 0.85 mark
c 1.88 bir 1980 (30) 50 S 7.0 7.3 1.0 4.13 14
skf 1980 (30) 20 S 9.3 11.7 2.4 4.78 9
hgr 1980 (30) 10 S 9.8 10.8 3.3 5.14 5
alø 1980 (30) 20 S 7.3 7.3 3.0 4.14 6 Asp mv.
e 3.37 60 bir 1972 (40) 50 S 11.9 17.7 1.0 5.34 32 Tilgroet hede
skf 1972 (40) 20 S 12.2 14.8 2.5 5.85 15 Især mod vest
asp 1972 (40) 10 S 9.2 8.1 3.0 5.12 5
cof 1972 (40) 20 S 9.0 9.0 3.7 6.38 12
f 1.74 hede S Dele med opvækst af birk,
asp og fyr
g 0.28 70 eg 1955 (57) S 10.7 15.8 4.0 19.54 19 Diverse opvækst
h 0.31 asp 1980 (30) 80 S 10.4 10.8 3.0 18.29 25 Desuden lidt fyr
bir 1980 (30) 20 S 10.0 11.2 1.0 19.78 6
i 0.21 bir 1972 (38) 90 S 6.9 7.1 1.0 5.90 4
eg 1972 (38) 10 S 6.9 15.6 4.0 28.84 2
j 0.05 ubv Vildtager
k 0.26 ager Vildtager
l 0.60 mose Moser med tagrør
m 0.20 sø
n 0.12 krt Krat med enkelte birk
34 12.32*
a 1.23 cof 1982 (28) 60 S 11.5 15.6 1.3 34.27 153 Selvsået
lær 1982 (31) 40 S 9.9 7.4 1.0 7.78 19 Undertrykt af selvsået
contortafyr

Bevoksningsliste 2010
Side 12
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
b 1.03 sgr 1983 (30) 80 S 14.8 16.5 1.8 44.99 277 Hoquiam Falls WSH USA
lær 1983 (30) 20 S 13.0 23.1 1.0 20.88 27 Opvækst af SKF og COF
c 0.62 bøg 1997 (15) 85 S 4.5 1.5 1.3 0.44 Lensahn 810-01
lær 1997 (15) 15 S 6.5 5.9 1.0 0.61 0 Skf indblandet
d 0.94 60 eg 1940 (72) 80 S 12.6 16.1 4.0 2.04 5 Anlagt 1930-50
rgr 1930 (82) 20 S 25.0 35.0 2.9 2.04 3 Samt diverse andre arter
e 0.44 omo 1982 (31) 80 S 11.8 12.2 2.6 23.12 50 Diverse indblanding
skf 1990 (23) 20 S 11.6 11.4 1.0 20.39 11 Lindås - Sæverås
f 0.24 lær 1983 (32) S 12.0 14.2 1.0 39.06 58 Enkelte skovfyr
g 0.98 eg 1940 (72) 80 S 12.6 15.9 4.0 9.91 46 Anlagt 1930-50
alø 1940 (72) 20 S 12.9 16.1 3.0 10.19 13 Birk, røn og blandet nål
h 1.30 90 skf 1945 (68) 80 S 17.7 20.1 2.8 28.59 241 Samt enkelte rødgran
bir 1945 (68) 20 S 10.7 10.1 1.0 43.21 51
i 1.26 80 skf 1980 (30) 70 S 11.4 18.5 1.6 10.51 45
cof 1980 (30) 30 S 9.3 12.3 2.4 11.97 18
j 0.37 90 omo 1982 (31) S 11.8 11.9 2.6 27.41 56 Indbl af cof
k 0.28 eg 1940 (72) 80 S 12.6 15.6 4.0 19.14 25 Anlagt 1930-50
bøg 1940 (72) 20 S 14.0 26.0 4.7 19.14 8 1 række bøg i den sydvendte
kant
l 0.18 bøg 1990 (22) S 3.9 2.0 3.5 0.94
m 0.13 90 bir 1960 (51) 90 S 12.8 11.5 1.0 5.21 3
alø 1960 (50) 10 S 11.1 11.3 3.0 5.00 0 Bl.a. asp
n 0.43 bøg 1997 (15) 75 S 3.8 1.5 1.7 0.42 Lensahn 810-01
lær 1997 (15) 25 S 9.7 12.6 1.0 29.53 16
o 0.34 lær 1982 (31) 50 S 12.0 11.3 1.0 24.60 26
bir 1982 (31) 30 S 11.0 11.0 1.0 23.69 13
omo 1982 (31) 20 S 11.8 11.9 2.6 27.41 11
p 0.36 øsf 1983 (27) S 11.3 14.4 1.3 17.00 36 Zavidoric + enkelte skf
q 0.14 skf 1940 (72) 40 S 12.7 15.9 4.0 19.78 7
alø 1940 (72) 40 S 8.9 10.4 3.0 18.89 5 Birk og eg
cof 1940 (72) 20 S 6.8 6.4 4.0 19.78 2
r 0.38 øsf 1983 (32) 75 S 11.3 14.4 1.9 40.31 69 Zavidoric + enkelte skovfyr
skf 1983 (32) 25 S 11.3 14.4 1.9 40.31 23 Samt cof
s 0.04 hus Mosehuset

Bevoksningsliste 2010
Side 13
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
t 1.18 eg 1982 (29) 40 S 4.9 4.0 4.0 0.63 Delvis selvsået og Nieder D.
Tiefland . Varieret
bir 1982 (28) 40 S 6.0 5.0 1.0 0.98
alø 1982 (28) 20 S 11.5 12.1 3.0 5.75 8 Bl.a. asp
u 0.14 75 eg 1997 (15) 50 S 3.7 2.0 1.9 0.79
bir 1997 (13) 50 S 9.8 9.4 1.0 17.12 4
v 0.24 bryn 2000 (10) S 4.0 5.0 Eg, bøg, birk, tørst, aronia mv
x 0.07 eg 1970 (42) 50 S 12.0 14.0 2.6 16.31 3 Indblanding af rødeg
bøg 1970 (42) 50 S 12.0 14.0 3.1 16.31 3
35 6.13*
a 1.42 eg 1960 (51) 40 S 12.0 15.0 3.3 0.63 2 Tilgroet tørveskær
bir 1982 (28) 40 S 12.0 10.0 1.0 0.98 3 Samt asp og andet løv
anå 1982 (28) 20 S 11.5 12.1 1.3 5.75 10 Cof, bjf, hgr mv
b 0.84 hede
c 0.36 sø Under tilgroning
d 1.97 bir 1982 (28) 60 S 12.0 10.0 1.0 0.98 6 Samt asp, pil og andet løv
eg 1960 (51) 30 S 10.0 15.0 4.0 0.63 2 Selvsået 1950-70
anå 1982 (28) 10 S 11.5 12.1 1.3 5.75 7 Cof, bjf mv
e 0.60 mose Tørveskær under tilgroning
f 0.21 90 eg 1960 (51) 40 S 12.0 15.0 3.3 0.63 0 Tilgroet tørveskær
bir 1982 (28) 40 S 12.0 10.0 1.0 0.98 0 Samt asp og andet løv
anå 1982 (28) 20 S 11.5 12.1 1.3 5.75 1 Cof, bjf, hgr mv
g 0.68 ubv Vildtager
h 0.02 ubv Markant lysning med bregner
i 0.02 ø
j 0.01 sø Skaun
36 4.54*
a 0.94 70 rgr 1945 (68) S 18.7 27.0 4.0 29.11 182 Afdriftsmoden
b 0.51 lær 1990 (23) 50 S 9.1 8.9 1.0 15.62 19 Japansk lærk, C.E. Flensborg
skf 1990 (23) 50 S 7.3 8.7 2.3 15.01 15 Lindås - Sæverås
c 0.74 sgr 2001 (12) 80 S 6.1 3.3 1.0 2.51
dgr 2001 (12) 10 S 5.8 3.5 2.7 2.89
skf 2001 (12) 10 S 3.8 2.5 2.3
1.47

Bevoksningsliste 2010
Side 14
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
d 0.56 70 eg 1990 (20) 30 S 6.0 10.0 1.9 0.31 0 Selvsået
hgr 1940 (70) 30 S 13.0 18.0 5.0 0.71 1 Rest af oprindelig tilplantning
alø 1990 (20) 40 S 10.0 12.0 2.7 0.71 1 Bl.a. birk, røn og asp
e 0.62 90 eg 1950 (61) 50 S 12.6 15.8 3.7 0.63 1 Delvis selvsået
bir 1982 (28) 30 S 6.0 5.0 1.0 0.98
alø 1982 (28) 20 S 11.5 12.1 3.0 5.75 4 Bl.a. asp
f 0.43 90 eg 1950 (61) 50 S 12.6 15.8 3.7 0.63 1 Delvis selvsået
bir 1982 (28) 30 S 6.0 5.0 1.0 0.98
alø 1982 (28) 20 S 11.5 12.1 3.0 5.75 3 Bl.a. asp
g 0.36 bir 1985 (27) 80 S 9.1 6.0 1.0 8.38 7 Valdemar Jensen Stenen
eg 1970 (42) 20 S 10.0 12.0 3.4 8.38 3 Indblanding af andet løv
h 0.15 skf 1945 (68) S 17.0 30.3 3.1 21.87 54
i 0.23 bøg 1950 (62) S 11.8 16.3 4.8 19.59 26
37 5.43*
a 1.10 ægr 1972 (42) S 15.7 16.4 2.6 44.55 416 Enkelte sitkagraner - hver 7.
rk. er fjernet. Bevoksningen
er noget mistrivelig
b 0.96 rgr 1977 (36) 80 S 13.7 11.8 2.7 26.41 141 Opløsning fra vest
gra 1977 (36) 10 S 15.0 17.0 3.0 26.41 20
sgr 1977 (36) 10 S 14.0 12.0 3.1 26.41 19
c 0.27 lær 1940 (73) 50 S 20.4 25.7 1.0 30.91 44
rgr 1940 (73) 50 S 19.6 26.5 4.0 32.99 44
d 0.50 lær 1980 (34) 50 S 12.9 11.2 1.0 24.14 42
skf 1980 (34) 50 S 11.3 11.0 2.2 23.47 34
e 0.40 70 eg 1940 (72) S 14.4 22.5 3.7 23.82 47 Varierer meget i størrelse
f 0.12 ubv
g 0.39 eg 1940 (72) S 11.6 15.6 4.0 19.14 41
h 0.81 sgr 2001 (12) 80 S 6.1 3.3 1.0 2.51 Lærk i stedet for sitka i de
nordligste 6 rk
dgr 2001 (12) 10 S 5.8 3.5 2.7 2.89 Efterbedret med Nobilis
skf 2001 (12) 10 S 3.8 2.5 2.3 1.47
i 0.26 90 rgr 1945 (68) G 18.7 26.0 4.0 37.66 84
j 0.37 krt S 3.0 2.0 3.85 5 Afdriftareal overladt til fri
succession. Selvsået eg, birk
mv
k 0.14 eg v
1978 (34) S 7.0 6.9 3.8 7.40 3 Anlagt 1975-82

Bevoksningsliste 2010
Side 15
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
l 0.11 ægr 1962 (52) 60 S 16.0 22.0 3.0 32.39 17 I kraftig opløsning
rgr 1962 (52) 40 S 16.0 22.0 3.8 32.39 12
38 14.97*
a 4.00 70 bir 1980 (30) 50 S 7.0 7.3 1.0 4.13 21 Tilgroet hede - partier med
revling tilbage
eg 1980 (30) 10 S 7.2 7.0 3.2 3.90 3
skf 1980 (32) 10 S 11.3 16.5 1.9 21.27 36 Især langs vestkant
hgr 1980 (30) 10 S 7.6 8.1 4.2 5.14 6
bjf 1980 (30) 10 S 7.2 7.1 3.3 3.99 4
alø 1980 (30) 10 S 7.3 7.3 3.0 4.14 4 Asp mv.
b 4.92 80 bir 1970 (40) 50 S 10.9 11.1 1.0 19.33 199
alø 1970 (40) 50 S 11.2 11.1 3.0 12.22 140 Røn, asp, pil mv
c 1.39 70 bir 1952 (58) 90 S 13.7 15.2 1.0 18.19 104 Enkelte gamle eg og bøg i
holm langs vej
asp 1952 (58) 10 S 14.0 14.7 3.0 16.98 12
d 0.74 mose Star, tørvemosser og dunet
hvid plante
e 1.53 50 alø 1970 (40) 50 S 6.1 4.2 3.0 2.71 Pil, asp, røn mv.
bir 1970 (40) 50 S 10.9 11.1 1.0 19.33 39 Birkesump
f 0.67 50 bir 1990 (20) S 7.2 7.5 1.0 2.62 3 Selvsåning på ukultiveret,
ujævnt areal, der hæver sig
over det øvrige terræn
g 1.33 50 mos S 5.0 4.0 2.51 Våd birkesump med pil, asp,
røn mv.
h 0.27 mose Star og tørvemosser -
begyndende tilgroning
i 0.12 mose Star og tørvemosser
39 8.17*
a 1.52 70 eg 1977 (35) 20 S 2.6 2.0 4.0 0.31 1970-85
bir 1977 (35) 60 S 7.9 8.3 1.0 5.44 14
alø 1977 (35) 20 S 8.3 8.2 3.0 5.29 5 Røn mv...
b 2.38 70 skf 1954 (59) H 15.8 22.8 2.9 29.47 400 Indblanding af birk
c 3.14 hede Opvækst af bjf, bir mv.
d 0.46 eg 1950 (62) S 12.7 15.8 3.8 15.75 43
e 0.18 mose Star og tørvemosser
f 0.34 mose
g 0.15 sø

Bevoksningsliste 2010
Side 16
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
40 10.82*
a 1.38 50 bir 1965 (45) 90 S 8.8 8.2 1.0 5.23 14 Anlagt 1960-70
eg 1965 (45) 10 S 4.7 8.0 4.0 5.03 Meget varierende
b 0.54 80 bir 1950 (60) S 14.7 20.6 1.0 33.15 103 Anlagt 1945-55, indblanding
af eg mv. - der bør hugges
for egene af hensym til deres
overlevelse og skovens
langsigtede udvikling
c 0.63 rgr 1994 (19) 83 S 5.9 4.0 2.8 6.28 2500 stk
omo 1994 (19) 17 S 5.9 4.0 2.8 6.28 600 stk
d 1.14 80 bir 1950 (60) 70 S 13.7 15.5 1.0 33.15 138 Anlagt 1945-55
alø 1950 (60) 30 S 11.0 14.7 3.0 30.01 48 Eg samt asp
e 0.36 50 bir 1990 (20) 80 S 5.1 5.0 1.0 2.95 Birkesump og krat
alø 1990 (20) 20 S 7.8 7.7 3.0 7.02 1 Pil, eg mv. Variende højde
f 0.15 mar
g 0.33 bir 1972 (38) 50 S 6.9 7.1 1.0 5.90 4
eg 1972 (38) 25 S 6.9 15.6 4.0 28.84 8
skf 1972 (38) 25 S 6.9 10.1 4.0 26.78 9
h 0.30 hede Under tilgroning med
contortafyr og birk
i 0.33 ubv Søbred m. tagrør og lysesiv
j 0.16 ø Øer
k 3.39 sø
l 0.61 75 alø 1970 (42) IV 19.8 25.1 2.0 13.89 64 Birk og blandet opvækst
m 1.08 10 mos Rørsump - tidligere del af
store sø
n 0.16 sgr 1940 (74) IV 16.9 45.7 4.0 33.01 35
o 0.15 ubv Græs
p 0.11 hæg S 6.0 6.0
41 2.64*
a 1.45 eg 1992 (20) 40 S 5.7 5.0 2.0 0.35
bøg 1992 (20) 10 S 3.4 1.0 3.4 0.16
bir 1992 (20) 25 S 8.3 7.3 1.0 8.27 12
lær 1992 (20) 25 S 10.3 12.4 1.0
23.84 46

Bevoksningsliste 2010
Side 17
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår ip tax h d bon grfl/ha m3 ialt bemærkning
b 0.32 eg 1980 (32) 70 S 11.5 17.7 1.6 3.28 4
asp 1980 (32) 15 S 12.4 14.4 3.0 3.41 1
bir 1980 (32) 15 S 12.0 14.5 1.0 3.43 1
c 0.78 eg 1935 (77) 50 S 13.5 20.8 4.0 18.24 46 Maskinhus
asp 1982 (28) 50 IV 11.5 13.9 3.0 11.31 27
d 0.09 hus S Æ' Tørhus
42 1.07*
a 0.61 bøg 1950 (62) 34 D 14.9 19.2 3.9 26.13 40
eg 1950 (62) 33 D 14.7 18.7 3.1 24.58 35 Varierende diameter 10-50
cm
ægr 1950 (62) 33 D 17.4 26.2 3.0 48.20 84 Der bør hugges for egene
b 0.23 ubv Græsplæne
c 0.04 bryn v
1995 (17) S 3.0 2.0 1.0 0.47 Ege, buske mv.
d 0.02 alø 1985 (25) IV 14.1 12.7 2.0 12.55 2 Hæk
e 0.10 hus S Hus og gårdsplads
f 0.07 eg 1979 (33) 34 S 7.0 8.9 3.7 15.00 1 Have
43 5.06*
a 4.46 mark S
b 0.07 mose S Våd plet syd for naboens
vandhul
c 0.53 eg 1979 (33) 34 S 7.0 8.9 3.7 16.50 10
bøg 1979 (33) 33 S 7.4 9.7 3.8 19.55 13
bir 1979 (33) 33 S 6.9 9.1 1.0 17.20 12
44 2.87*
a 1.41 70 skf 1945 (68) G 17.7 26.3 2.8 22.90 204 Hgr i kant mod syd, kraftig
underskov af røn, stormfald
især i nord
b 0.18 eg 1960 (52) 60 S 11.3 122.0 3.6 17.84 17
alø 1960 (52) 40 S 11.1 10.5 3.0 17.53 7 Birk og røn
c 0.19 eg 1986 (26) 70 S 6.4 8.5 2.9 14.50 6
alø 1986 (26) 30 S 8.5 9.0 3.0 15.92 4 Birk, bøg og røn
d 0.16 bir 2003 (9) 60 S 7.3 7.7 4.43 2
rel 2003 (9) 30 S 8.7 9.1 7.70 2
eg 2003 (9) 10 S 5.4 4.0 3.14
e 0.64 80 skf 1985 (25) 50 S 8.3 11.4 2.2 22.07 26
cof 1985 (25) 25 S 11.6 13.5 1.0 21.38 17
bjf 1985 (25) 25 S 4.5 3.5 4.0
1.44

Indhold i bevoksningslisten
afdeling: Skoven er overordnet inddelt i afdelinger, hver især kendetegnet ved et tal.
Afdelingsgrænserne er forsøgt lagt langs varige og let genkendelige grænser i
skoven, fx langs veje, diger, større grøfter o.lign.
Til den præcise angivelse af en bevoksning – den skovdriftsmæssige
behandlingsenhed – anvendes et bogstav. Derfor kaldes bevoksningen også en litra.
Med et afdelingsnummer og et litrabogstav kan man således stedfæste en hvilken
som helst bevoksning i skoven. Samme betegnelse anvendes på skovkortet.
areal: Afdelingens areal er angivet ud for den enkelte afdeling. Herefter følger arealerne for
den enkelte litra.
bk: Bevoksningskvotient. Angiver litraens bevoksede areal i procent af litraens samlede
areal.
art: Angiver arealets anvendelse. For bevoksede arealer er der angivet en træartskode.
Mærket ”

Træarts- og anvendelseskoder
Løvtræ: Nåletræ: Ubevoksede arealer:
alø andet løv anå andet nål aan anden anvendelse
ask ask bjf bjergfyr age ager
asp asp con abies concolor eng eng
avn avnbøg cof contortafyr hus hus og have
bir birk cry cryptomeria mar mark
bøg bøg cyp cypres mos mose
eg eg dgr douglas ofv offentlig vej
elm elm gra grandis prv privat vej
hel hvidel hgr hvidgran rør rørskov
kir kirsebær lær lærk str strandbred
kas kastanie nob nobilis sø sø
lin lind
løn spidsløn ngr nordmannsgran ubv ubevokset
pil pil omo omorika uku midlertidigt ukultiveret
pop poppel pyn pyntegrønt van vand
reg rødeg rgr rødgran vej vej
rel rødel sgr sitka
ser serotina skf skovfyr
ær ær thu thuja
tsu tsuga
Specielle træartskoder: wey weymouthsfyr
krt krat ægr ædelgran
lys lystskov øsf østrigsk fyr
par park
vær værnskov

Udarbejdelse af planen
Grundlaget for kortlægningen har været et arealtro luftfoto – kaldet et ortofoto. Ejendomsskel er
fastlagt ud fra de offentligt tilgængelige matrikeloplysninger hos Kort- og Matrikelstyrelsen samt i
dialog med ejendommens ejer. De offentligt tilgængelige kort, der kombinerer matrikelkort og
ortofoto, er kun vejledende. Dette gælder desuden de oplysninger, der er indhentet om byrder på
ejendommen.
Kortlægningen er sket ved dels en tolkning af ortofotoet og dels en markgennemgang. Kortet er
digitalt – dvs. indtegnet og lagret på edb. Det muliggør udtegning af forskellige tema-kort samt kort
i forskellige målforhold.
Arealberegningen af bevoksningerne er rimelig nøjagtig. Men den opfylder normalt ikke
nøjagtighedskravet i en række tilskudsordninger (fx ”Tilskud til foryngelse” eller ”Tilskud til
gentilplantning efter stormfald”). I disse tilfælde bør der foretages en GPS-opmåling af
tilskudsarealerne.
I forbindelse med korttegningen er ejendommen opdelt i afdelinger - lidt større områder delt af
varige skel og linier i terrænet som f.eks. veje. Afdelinger er underopdelt i litra – svarende til den
enkelte bevoksning. Disse litra skulle være behandlingsenhederne i den nærmeste periode
fremover. De er angivet med afdelingsnummeret plus et bogstav.
Ved gennemgangen er samtlige eksisterende skovbevoksninger højdemålt og særlige forhold
beskrevet. Hvor der er flere træarter i den enkelte bevoksning, er der af praktiske grunde i
bevoksningslisten, i tabellerne og på kortet anført en hovedtræart. Som hovedtræart er oftest valgt
den længstlevende og mest stabile af de træarter, der udgør en væsentlig del af bevoksningen.
Hvis der ikke foreligger andre oplysninger, er aldersbestemmelsen i eksisterende bevoksninger
normalt foretaget ved tælling af årsskud eller ud fra højden og en skønnet bonitet.
I forbindelse med bevoksningsgennemgangen er der desuden registreret andre forhold i skoven.
De såkaldte nøglebiotoper er særskilt beskrevet under gennemgangen. Nøglebiotoperne er
områder i skoven, der har særlig værdi som levested for en lang række arter af både dyr og
planter, heraf også de mere sjældne arter. Elementer i skoven med stor naturmæssig værdig, men
med ringe arealmæssig udstrækning, er registreret som nøgle-elementer.
Desuden har registreringen omfattet forhold som kulturspor, landskabsværdier samt adgangsveje
og evt. faciliteter for publikum.

Matrikulære forhold
Matrikel fortegnelse
Ejendomsnr.: Matrikel Areal, ha
Fredskov,
ha
7790065863 Matrikel - 3b - Rønbjerg By, Rønbjerg 126,61 126,61
7790065863 Matrikel - 3s - Rønbjerg By, Rønbjerg 113,60 113,60
7790065863 Matrikel - 44c - Ejsing Hede, Ejsing 1,57
7790065863 Matrikel - 45d - Ejsing Hede, Ejsing 3,55
7790065863 Matrikel - 46c - Ejsing Hede, Ejsing 1,34
7790065863 Matrikel - 47d - Ejsing Hede, Ejsing 3,52
7790065863 Matrikel - 48b - Ejsing Hede, Ejsing 2,24
7790065863 Matrikel - 49c - Ejsing Hede, Ejsing 3,47
7790065863 Matrikel - 50f - Ejsing Hede, Ejsing 1,84
I alt 257,73 240,21

•
•
•
•
•
•
•

Forpligtelser - natur
Indhold:
• §3-beskyttelser
• Natura2000-områder (findes ikke)
• Skovlovsaftaler
• Tingbogsoplysninger

§3-beskyttede områder, fredede fortidsminder samt diger
De §3-beskyttede arealer ifølge den offentlige udpegning fremgår af temakort og
bevoksningsliste på de følgende sider.
§3-arealer
Den offentlige udpegning er kun vejledende.
Følgende naturtyper er beskyttede, uanset om de er udpegede:
• Søer og vandhuller på mindst 100 m2 .
• Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev, hvis de hver for sig eller i
sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m2.
• Moser under 2.500 m2 er beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb og søer.
• I fredskov er disse naturtyper beskyttede uanset størrelse
Der må ikke foretages ændringer i tilstanden for de beskyttede naturtyper.
• For beskyttede heder, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev indebærer dette bl.a., at
der ikke må foretages nytilplantninger, nydræning eller omlægning af eksisterende landbrugsdrift.
Uændret landbrugsdrift (fx afgræsning og omlæg) samt reetableringer af eksisterende beplantninger
(fx læhegn og vildtremiser) er dog tilladt.
• For beskyttede moser indebærer det bl.a., at nytilplantninger, ændring af vandspejl og
terrænændringer ikke er tilladt. Eksisterende landbrugsdrift (fx græsning) og hidtidig
skovbrugsmæssig udnyttelse kan dog fortsætte.
• For beskyttede søer indebærer det bl.a., at der ikke må foretages ændring af vandspejl og profil
eller gennemføres andre terrænændringer.
De offentlige udpegede fredede fortidsminder samt jord- og stendiger fremgår af temakort
og bevoksningsliste på de følgende sider.
Fredede fortidsminder
På selve fortidsmindet (og i en zone på 2 m omkring dette) må der ikke foretages ændringer – herunder
ved jordbearbejdning, gødskning og plantning. Græsning, der ikke skader fortidsmindet, må dog
fortsættes, ligesom træer og buske må fældes.
Fortidsminder uden for skov har normalt en 100 m’s beskyttelseszone. Her må der ikke foretages
ændring i tilstanden af arealet. Der må bl.a. ikke nytilplantes, etableres hegn eller foretages
terrænændringer. Normal landbrugsmæssig drift (herunder sædvanlig hegning) er dog tilladt og der må
Her
foretages
skal noget
gentilplantninger
ind om fortidsminder
af eksisterende
og især
beplantninger.
diger
Diger
Mange diger – men ikke alle - er beskyttede. Da sonderingen i praksis kan være svær, bør man altid
kontakte kommunen, hvis man ønsker at ændre i tilstanden af et dige.
På beskyttede sten- og jorddiger må der ikke foretages ændringer i tilstanden. Dette indebærer bl.a., at
der ikke må foretages hel eller delvis nedlæggelse af diger (herunder vejgennemføringer). Sædvanlig
vedligeholdelse – herunder beskæring og nedskæring af træer og af buske samt mindre omsætninger af
stendiger – er dog tilladt.
De beskyttede diger er:
• alle stendiger
• diger, der er afsat med dige-signatur på det sidst reviderede kortværk 1:25.000 fra Kort og
Matrikelstyrelsen før den 1. juli 1992
• diger, der ligger på eller afgrænser naturarealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelses-lovens § 3
• diger, der ejes af offentlige myndigheder

Nr. 10
Hvidemosevej
Nr. 12
Nr. 3
Mosehuset
Oasen
Halsen
Æ' Tørhus
Gravhøj
Frederikkelunden
Mindesten
Valdemar Jensen Stenen
Ejlerts dam
PLANTAG
Grøn Driftsplan
Hvidemosevej
RØNBJER
P
Skaun
Åges Mark
Heden
Bakkely
Sibirien
Læggeplads
Store Sø
Jernbanevej
Fredet egekrat
Hulvej
Mosehusvej
Tørvevej
Søvej
Æ' Tørhusvej
Frederikkevej
Læggepladsvej
Bakkelyvej
Andreas' vej
Hedevej
Hedevej
Verners dam
Marinus' vej
256 ha
1
2
3
4
5
6 7
8
42
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
a
skf
45
b
lær
91
c
c d
e
g
sgr
85
h
i
i
b
rgr
80
e
sgr
88
h
i
b
c
skf
45
d
rgr
87
e
sgr
h i
b
bjf
2007
c
a
lær
55
b
a
a
lær
55
b
eg
87
a
skf
45
b
fbf
90
d
bjf
2001
a
sgr
45
b
sgr
89
c
a
skf
45
b
sgr
85
c
d
ager
e
a
ægr
60
b
a
nob
89
b
ngr
89
c
nob
91
d
hede
e
lær
2001
a
ægr
60
a
skf
51
b
lær
55
c
b
lær
54
a
rgr
83
b
c
bjf
2002 d
e
eg
a
sgr
81
b a
a
a
ægr
55
a
ægr
60
a
hede
b
c
eg
40
d
lær
55
a
b
c
a
ægr
58
b
c
rgr
58
a
sgr
80
b
d
d c
e
eg
60
f
eng
a
c
mose
b
eg
a
hede
a
b
26
27
28
29
30
31
32
33
34
38
39
40
41
43
44
a
hede
b
ubv
c
bjf
75
d
mose
e
f
asp
g
a
rgr
45
c
mlu
d
d
c
skf
83
a
eg
55
b
rgr
45
a
skf
95
b
mlu
c
skf
30
d
bjf
2006
e
f
alø
g
bir
80
a
mark
b
mark
c
d
mlu
a
bir
c
mose
d
e
mark
f
mose
g
fbf
a
skf
45
b
c
a
cof
82
b
sgr
83
c
bøg
97
f
lær
83
h
skf
45
k
eg
40
n
bøg
97
p
øsf
b
i
skf
80
j
l
o
e
d
bir
45
g
g
ubv
40
b
bir
70
e
c
bir
52
a
d
a
eg
77
b
skf
54
a
bir
d
e
bir
90
h
i
f
k
sø
l
alø
70
c
eg
35
d
a
bøg
50
a
mark
a
b
a
skf
45
b
eg
c
eg
d
f
ær
e
a
f
a
d
f
bøg
f
c
rgr
82
h
k
f
f g
h
c
f
d
b
d
c
c
b
a
a
a
a
a
c
b
hede
d
e
bir
g
b
h
rgr
e
f
bir
f
f
g
mose
g
j
a
mark
b
ubv
c
bir
e
bir
e
f
hede f
f
g
h
i
j
k
l
m
g
q
b
c
hede
d
f
g
i
i
k
k
c
c c
c
eg
l
bøg
b
bjf
j
h
j
j
d
eg
e
c
d
k
b
r
t
eg
u
i
i
f
e
hgr
i
sgr
95
i
bir
50
i
alø
2000
j
ubv
l
l m
mos
f
a
a
a
a
l
l
n
krt
g
uku
c
a
d
c
v
x
h
b
b
eg
a
eg
92
m
b
g
bøg
a
bryn
p
d
c
rgr
d
eg
h
c
b
b
a
b

Bevoksningsliste 2010
Beskyttede naturtyper §3
Side 1
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:§3-beskyttelse
Jensen og Sørensens Plantage
8 1.25*
a 0.55 sgr 1945 (69) Hede
lær 1945 (69)
d 0.70 sgr 1989 (24) Hede
lær 1989 (24)
bir 1989 (21)
cof 1989 (21)
10 2.11*
a 1.49 ægr 1960 (53) Hede
rgr 1960 (53)
skf 1960 (53)
lær 1960 (53)
b 0.62 85 eg
v
bir
v
1965 (47) Hede
1965 (47)
11 3.59*
b 0.68 50 ngr 1989 (24) Hede
nob 1989 (24)
c 1.19 70 nob 1991 (22) Hede

Bevoksningsliste 2010
Beskyttede naturtyper §3
Side 2
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:§3-beskyttelse
21 5.32*
a 2.56 hede Hede
b 1.34 lær 1960 (52) Hede
skf 1960 (52)
ægr 1960 (52)
rgr 1960 (52)
c 1.29 ubv Hede
d 0.13 eg 1960 (52) Hede
22 0.42*
b 0.42 lær 1958 (55) Hede
23 1.47*
a 0.99 sgr 1980 (33) Hede
cof 1980 (30)
b 0.22 øsf 1984 (31) Hede
c 0.26 lær 1989 (24) Hede
skf 1989 (24)
24 6.40*
a 1.45 sø Sø
c 2.98 mose Mose
d 0.80 eg ur
1940 (72) Mose
e 1.12 85 eg 1960 (50) Hede
cof 1975 (35)
f 0.05 eng Mose
25 8.71*
a 4.92 hede Hede
b 1.58 eg
ur
asp
ur
1950 (62) Hede
1950 (62)
c 0.76 50 bryn 1982 (28) Hede
d 0.39 80 bjf 1982 (32) Hede
alø 1982 (32)
e 1.06 50 hgr 1968 (46) Hede
bjf 1968 (46)
26 17.41*
a 2.74 hede Hede

Bevoksningsliste 2010
Beskyttede naturtyper §3
Side 3
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:§3-beskyttelse
b 3.06 ubv Hede
c 8.15 85 bjf 1975 (45) Hede
cof 1975 (45)
alø 1975 (45)
skf 1975 (45)
d 1.79 mose Mose
e 0.76 alø 1951 (59) Hede
anå 1951 (59)
f 0.73 asp 1955 (55) Hede
eg 1940 (70)
g 0.18 cof 1975 (39) Hede
27 5.24*
b 2.15 hede Hede
d 0.62 75 cof 1983 (29) Hede
alø 1975 (37)
e 1.35 bir 1972 (40) Mose
alø 1972 (40)
f 0.39 bir 1989 (23) Hede
h 0.01 sø Hede
i 0.72 60 alø 2000 (12) Hede
30 3.61*
c 0.71 mark Hede
f 1.42 90 bir 1950 (60) Sø
eg 1950 (60)
g 0.84 mose Mose
i 0.64 70 bir 1950 (60) Mose
asp 1950 (60)
cof 1950 (60)
31 3.11*
a 1.37 mark Mose
b 0.37 ubv Mose
c 0.54 bir 1975 (35) Mose
rgr 1975 (35)
d 0.83 mlu Mose

Bevoksningsliste 2010
Beskyttede naturtyper §3
Side 4
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:§3-beskyttelse
32 15.16*
a 4.95 bir 1989 (23) Hede
bjf 1989 (23)
asp 1989 (23)
eg 1989 (23)
hgr 1989 (23)
cof 1989 (23)
b 1.40 90 bjf 1985 (29) Hede
bir 1985 (29)
c 1.33 mose Mose
d 4.27 hede Hede
e 0.92 mark Hede
f 1.92 mose Hede
g 0.37 fbf 1989 (24) Hede
33 12.36*
a 2.54 80 skf 1945 (68) Hede
rgr 1945 (68)
alø 1945 (68)
b 0.85 mark Hede
c 1.88 bir 1980 (30) Hede
skf 1980 (30)
hgr 1980 (30)
alø 1980 (30)
e 3.37 60 bir 1972 (40) Hede
skf 1972 (40)
asp 1972 (40)
cof 1972 (40)
f 1.74 hede Hede
g 0.28 70 eg 1955 (57) Hede
h 0.31 asp 1980 (30) Hede
bir 1980 (30)
i 0.21 bir 1972 (38) Hede
eg 1972 (38)
k 0.26 ager Hede
l 0.60 mose Hede
m 0.20 sø Sø

Bevoksningsliste 2010
Beskyttede naturtyper §3
Side 5
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:§3-beskyttelse
n 0.12 krt Hede
34 3.40*
h 1.30 90 skf 1945 (68) Hede
bir 1945 (68)
i 1.26 80 skf 1980 (30) Hede
cof 1980 (30)
o 0.34 lær 1982 (31) Hede
bir 1982 (31)
omo 1982 (31)
p 0.36 øsf 1983 (27) Hede
q 0.14 skf 1940 (72) Hede
alø 1940 (72)
cof 1940 (72)
35 5.42*
a 1.42 eg 1960 (51) Mose
bir 1982 (28)
anå 1982 (28)
b 0.84 hede Hede
c 0.36 sø Mose
Sø
d 1.97 bir 1982 (28) Mose
eg 1960 (51)
anå 1982 (28)
e 0.60 mose Mose
f 0.21 90 eg 1960 (51) Mose
bir 1982 (28)
anå 1982 (28)
i 0.02 ø Mose
38 14.97*
a 4.00 70 bir 1980 (30) Hede
eg 1980 (30)
skf 1980 (32)
hgr 1980 (30)
bjf 1980 (30)
alø 1980 (30)
b 4.92 80 bir 1970 (40) Hede
alø 1970 (40)

Bevoksningsliste 2010
Beskyttede naturtyper §3
Side 6
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:§3-beskyttelse
c 1.39 70 bir 1952 (58) Hede
asp 1952 (58)
d 0.74 mose Hede
e 1.53 50 alø 1970 (40) Hede
bir 1970 (40)
f 0.67 50 bir 1990 (20) Mose
g 1.33 50 mos Mose
h 0.27 mose Hede
i 0.12 mose Hede
39 8.17*
a 1.52 70 eg 1977 (35) Hede
bir 1977 (35)
alø 1977 (35)
b 2.38 70 skf 1954 (59) Hede
c 3.14 hede Hede
d 0.46 eg 1950 (62) Hede
e 0.18 mose Hede
f 0.34 mose Hede
g 0.15 sø Sø
40 7.85*
d 1.14 80 bir 1950 (60) Hede
alø 1950 (60)
e 0.36 50 bir 1990 (20) Mose
alø 1990 (20)
f 0.15 mar Hede
g 0.33 bir 1972 (38) Hede
eg 1972 (38)
skf 1972 (38)
h 0.30 hede Hede
i 0.33 ubv Hede
j 0.16 ø Sø
k 3.39 sø Sø

Bevoksningsliste 2010
Beskyttede naturtyper §3
Side 7
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:§3-beskyttelse
l 0.61 75 alø 1970 (42) Mose
m 1.08 10 mos Mose
44 0.64*
e 0.64 80 skf 1985 (25) Hede
cof 1985 (25)
bjf 1985 (25)
*** 148.82 ha

Nr. 10
Hvidemosevej
Nr. 12
Nr. 3
Mosehuset
Oasen
Halsen
Æ' Tørhus
Gravhøj
Frederikkelunden
Mindesten
Valdemar Jensen Stenen
Ejlerts dam
PLANTAG
Grøn Driftsplan
Hvidemosevej
RØNBJER
P
Skaun
Åges Mark
Heden
Bakkely
Sibirien
Læggeplads
Store Sø
Jernbanevej
Fredet egekrat
Hulvej
Mosehusvej
Tørvevej
Søvej
Æ' Tørhusvej
Frederikkevej
Læggepladsvej
Bakkelyvej
Andreas' vej
Hedevej
Hedevej
Verners dam
Marinus' vej
256 ha
1
2
3
4
5
6 7
8
42
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
a
skf
45
b
lær
91
c
c d
e
g
sgr
85
h
i
i
b
rgr
80
e
sgr
88
h
i
b
c
skf
45
d
rgr
87
e
sgr
h i
b
bjf
2007
c
a
lær
55
b
a
a
lær
55
b
eg
87
a
skf
45
b
fbf
90
d
bjf
2001
a
sgr
45
b
sgr
89
c
a
skf
45
b
sgr
85
c
d
ager
e
a
ægr
60
b
a
nob
89
b
ngr
89
c
nob
91
d
hede
e
lær
2001
a
ægr
60
a
skf
51
b
lær
55
c
b
lær
54
a
rgr
83
b
c
bjf
2002 d
e
eg
a
sgr
81
b a
a
a
ægr
55
a
ægr
60
a
hede
b
c
eg
40
d
lær
55
a
b
c
a
ægr
58
b
c
rgr
58
a
sgr
80
b
d
d c
e
eg
60
f
eng
a
c
mose
b
eg
a
hede
a
b
26
27
28
29
30
31
32
33
34
38
39
40
41
43
44
a
hede
b
ubv
c
bjf
75
d
mose
e
f
asp
g
a
rgr
45
c
mlu
d
d
c
skf
83
a
eg
55
b
rgr
45
a
skf
95
b
mlu
c
skf
30
d
bjf
2006
e
f
alø
g
bir
80
a
mark
b
mark
c
d
mlu
a
bir
c
mose
d
e
mark
f
mose
g
fbf
a
skf
45
b
c
a
cof
82
b
sgr
83
c
bøg
97
f
lær
83
h
skf
45
k
eg
40
n
bøg
97
p
øsf
b
i
skf
80
j
l
o
e
d
bir
45
g
g
ubv
b
bir
70
e
c
bir
52
a
d
a
eg
77
b
skf
54
a
bir
d
e
bir
90
h
i
f
k
sø
l
alø
70
c
eg
35
d
a
bøg
50
a
mark
a
b
a
skf
45
b
eg
c
eg
d
f
ær
e
a
f
a
d
f
bøg
f
c
rgr
82
h
k
f
f g
h
c
f
d
b
d
c
c
b
a
a
a
a
a
c
b
hede
d
e
bir
g
b
h
rgr
e
f
bir
f
f
g
mose
g
j
a
mark
b
ubv
c
bir
e
bir
e
f
hede f
f
g
h
i
j
k
l
m
g
q
b
c
hede
d
f
g
i
i
k
k
c
c c
c
eg
l
bøg
b
bjf
j
h
j
j
d
eg
e
c
d
k
b
r
t
eg
u
i
i
f
e
hgr
i
sgr
95
i
bir
50
i
alø
2000
j
ubv
l
l m
mos
f
a
a
a
a
l
l
n
krt
g
uku
c
a
d
c
v
x
h
b
b
eg
a
eg
92
m
b
g
bøg
a
bryn
p
d
c
rgr
d
eg
h
c
b
b
a
b

Nr. 10
Hvidemosevej
Nr. 12
Nr. 3
Mosehuset
Oasen
Halsen
Æ' Tørhus
Gravhøj
Frederikkelunden
Mindesten
Valdemar Jensen Stenen
Ejlerts dam
PLANTA
Grøn Driftspla
Hvidemosevej
RØNBJER
P
Skaun
Åges Mark
Heden
Bakkely
Sibirien
Læggeplads
Store Sø
Jernbanevej
Fredet egekrat
Hulvej
Mosehusvej
Tørvevej
Søvej
Æ' Tørhusvej
Frederikkevej
Læggepladsvej
Bakkelyvej
Andreas' vej
Hedevej
Hedevej
Verners dam
Marinus' vej
256 ha
1
2
3
4
5
6 7
8
42
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
a
skf
45
b
lær
91
c
c d
e
g
sgr
85
h
i
i
b
rgr
80
e
sgr
88
h
i
b
c
skf
45
d
rgr
87
e
sgr
h i
b
bjf
2007
c
a
lær
55
b
a
a
lær
55
b
eg
87
a
skf
45
b
fbf
90
d
bjf
2001
a
sgr
45
b
sgr
89
c
a
skf
45
b
sgr
85
c
d
ager
e
a
ægr
60
b
a
nob
89
b
ngr
89
c
nob
91
d
hede
e
lær
2001
a
ægr
60
a
skf
51
b
lær
55
c
b
lær
54
a
rgr
83
b
c
bjf
2002 d
e
eg
a
sgr
81
b a
a
a
ægr
55
a
ægr
60
a
hede
b
c
eg
40
d
lær
55
a
b
c
a
ægr
58
b
c
rgr
58
a
sgr
80
b
d
d c
e
eg
60
f
eng
a
c
mose
b
eg
a
hede
a
b
26
27
28
29
30
31
32
33
34
38
39
40
41
43
44
a
hede
b
ubv
c
bjf
75
d
mose
e
f
asp
g
a
rgr
45
c
mlu
d
d
c
skf
83
a
eg
55
b
rgr
45
a
skf
95
b
mlu
c
skf
30
d
bjf
2006
e
f
alø
g
bir
80
a
mark
b
mark
c
d
mlu
a
bir
c
mose
d
e
mark
f
mose
g
fbf
a
skf
45
b
c
a
cof
82
b
sgr
83
c
bøg
97
f
lær
83
h
skf
45
k
eg
40
n
bøg
97
p
øsf
b
i
skf
80
j
l
o
e
d
bir
45
g
g
ubv
b
bir
70
e
c
bir
52
a
d
a
eg
77
b
skf
54
a
bir
d
e
bir
90
h
i
f
k
sø
l
alø
70
c
eg
35
d
a
bøg
50
a
mark
a
b
a
skf
45
b
eg
c
eg
d
f
ær
e
a
f
a
d
f
bøg
f
c
rgr
82
h
k
f
f g
h
c
f
d
b
d
c
c
b
a
a
a
a
a
c
b
hede
d
e
bir
g
b
h
rgr
e
f
bir
f
f
g
mose
g
j
a
mark
b
ubv
c
bir
e
bir
e
f
hede f
f
g
h
i
j
k
l
m
g
q
b
c
hede
d
f
g
i
i
k
k
c
c c
c
eg
l
bøg
b
bjf
j
h
j
j
d
eg
e
c
d
k
b
r
t
eg
u
i
i
f
e
hgr
i
sgr
95
i
bir
50
i
alø
2000
j
ubv
l
l m
mos
f
a
a
a
a
l
l
n
krt
g
uku
c
a
d
c
v
x
h
b
b
eg
a
eg
92
m
b
g
bøg
a
bryn
p
d
c
rgr
d
eg
h
c
b
b
a
b

Bevoksningsliste 2010
Fredede Fortidsminde
Side 1
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:Fredede_fortidsminder
Jensen og Sørensens Plantage
10 2.11*
a 1.49 ægr 1960 (53) Dige
rgr 1960 (53)
skf 1960 (53)
lær 1960 (53)
b 0.62 85 eg
v
bir
v
1965 (47) Dige
1965 (47)
21 1.29*
c 1.29 ubv Dige
26 2.74*
a 2.74 hede Gravhøj
34 1.30*
h 1.30 90 skf 1945 (68) Gravhøj
bir 1945 (68)
*** 7.44 ha

Nr. 10
Hvidemosevej
Nr. 12
Nr. 3
Mosehuset
Oasen
Halsen
Æ' Tørhus
Gravhøj
Frederikkelunden
Mindesten
Valdemar Jensen Stenen
Ejlerts dam
PLANTAG
Grøn Driftsplan
Hvidemosevej
RØNBJER
P
Skaun
Åges Mark
Heden
Bakkely
Sibirien
Læggeplads
Store Sø
Jernbanevej
Fredet egekrat
Hulvej
Mosehusvej
Tørvevej
Søvej
Æ' Tørhusvej
Frederikkevej
Læggepladsvej
Bakkelyvej
Andreas' vej
Hedevej
Hedevej
Verners dam
Marinus' vej
256 ha
1
2
3
4
5
6 7
8
42
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
a
skf
45
b
lær
91
c
c d
e
g
sgr
85
h
i
i
b
rgr
80
e
sgr
88
h
i
b
c
skf
45
d
rgr
87
e
sgr
h i
b
bjf
2007
c
a
lær
55
b
a
a
lær
55
b
eg
87
a
skf
45
b
fbf
90
d
bjf
2001
a
sgr
45
b
sgr
89
c
a
skf
45
b
sgr
85
c
d
ager
e
a
ægr
60
b
a
nob
89
b
ngr
89
c
nob
91
d
hede
e
lær
2001
a
ægr
60
a
skf
51
b
lær
55
c
b
lær
54
a
rgr
83
b
c
bjf
2002 d
e
eg
a
sgr
81
b a
a
a
ægr
55
a
ægr
60
a
hede
b
c
eg
40
d
lær
55
a
b
c
a
ægr
58
b
c
rgr
58
a
sgr
80
b
d
d c
e
eg
60
f
eng
a
c
mose
b
eg
a
hede
a
b
26
27
28
29
30
31
32
33
34
38
39
40
41
43
44
a
hede
b
ubv
c
bjf
75
d
mose
e
f
asp
g
a
rgr
45
c
mlu
d
d
c
skf
83
a
eg
55
b
rgr
45
a
skf
95
b
mlu
c
skf
30
d
bjf
2006
e
f
alø
g
bir
80
a
mark
b
mark
c
d
mlu
a
bir
c
mose
d
e
mark
f
mose
g
fbf
a
skf
45
b
c
a
cof
82
b
sgr
83
c
bøg
97
f
lær
83
h
skf
45
k
eg
40
n
bøg
97
p
øsf
b
i
skf
80
j
l
o
e
d
bir
45
g
g
ubv
b
bir
70
e
c
bir
52
a
d
a
eg
77
b
skf
54
a
bir
d
e
bir
90
h
i
f
k
sø
l
alø
70
c
eg
35
d
a
bøg
50
a
mark
a
b
a
skf
45
b
eg
c
eg
d
f
ær
e
a
f
a
d
f
bøg
f
c
rgr
82
h
k
f
f g
h
c
f
d
b
d
c
c
b
a
a
a
a
a
c
b
hede
d
e
bir
g
b
h
rgr
e
f
bir
f
f
g
mose
g
j
a
mark
b
ubv
c
bir
e
bir
e
f
hede f
f
g
h
i
j
k
l
m
g
q
b
c
hede
d
f
g
i
i
k
k
c
c c
c
eg
l
bøg
b
bjf
j
h
j
j
d
eg
e
c
d
k
b
r
t
eg
u
i
i
f
e
hgr
i
sgr
95
i
bir
50
i
alø
2000
j
ubv
l
l m
mos
f
a
a
a
a
l
l
n
krt
g
uku
c
a
d
c
v
x
h
b
b
eg
a
eg
92
m
b
g
bøg
a
bryn
p
d
c
rgr
d
eg
h
c
b
b
a
b

Bevoksningsliste 2010
Tinglysninger
Side 1
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:Tinglysninger
Jensen og Sørensens Plantage
20 2.53*
c 2.53 eg ur
24 0.80*
d 0.80 eg ur
25 1.58*
b 1.58
* 4.91 ha
*** 4.91 ha
eg
ur
asp
ur
1940 (72) Skovlovsaftale
1940 (72) Skovlovsaftale
1950 (62) Skovlovsaftale
1950 (62)

Retskreds: 04-08-2009
Ejd.berørt: 27-02-2008
Matr.nr.: RØN 0003 B mfl
Antal byrder: 16
Aktuelle byrder
ifølge Tingbogen (26-08-2009)
Ejd.dato: 14-01-2002
Ejerlav: Rønbjerg By, Rønbjerg
Adresse: Hvidemosevej 10
Dagbog: Nej
Aktnr.: E 226
Udskrevet: 26-08-2009
Nr. Dato Aktnr. Frist
001 12-10-1888
971252
002 28-04-1905
971253
003 24-04-1908
971254
004 15-01-1915
971255
005 26-03-1915
971256
006 26-03-1915
971257
007 18-06-1915
971258
008 12-01-1917
971259
009 16-09-1931
971260
010 04-03-1937
971261
011 09-11-1938
2959
012 07-07-1948
1740
013 07-02-1950
5410
014 08-08-1988
10639
Dok om færdselsret mv
Dok om vej mv
Lejekontrakt med Max Jensen og Christen
Müller
Dok om oversigt mv L 110
Lejekontrakt med Max Jensen og Christen
Müller
Lejekontrakt med Max Jensen og Christen
Müller
Dok om vej mv
Dok om tørv mv L 36
Dok om tørv mv
Dok om tørv mv
Dok om tørv mv
Dok om fredskov mv
Dok om fredning
Dok om færdselsret mv
Side 21 Udskrevet fra www.OIS.dk

Retskreds: 04-08-2009
Ejd.berørt: 27-02-2008
Matr.nr.: RØN 0003 B mfl
015 29-01-1995
34
016 08-02-2001
2736
Aktuelle byrder
ifølge Tingbogen (26-08-2009)
Ejd.dato: 14-01-2002
Ejerlav: Rønbjerg By, Rønbjerg
Adresse: Hvidemosevej 10
Dok om arbejdsforpligtelser for Øster
Lidegaard mv
Dok. om sikring af egekrat.
anm hæftelser
Dagbog: Nej
Aktnr.: E 226
Udskrevet: 26-08-2009
Side 2 Udskrevet fra www.OIS.dk
L 171

Nøglebiotoper
Indhold:
• Nøglebiotoper
De registrerede nøglebiotoper fremgår af temakort og bevoksningsliste på de
følgende sider.

Nr. 10
Hvidemosevej
Nr. 12
Nr. 3
Mosehuset
Oasen
Halsen
Æ' Tørhus
Gravhøj
Frederikkelunden
Mindesten
Valdemar Jensen Stenen
Ejlerts dam
PLANTAG
Grøn Driftsplan
Hvidemosevej
RØNBJER
Skaun
Åges Mark
Heden
Bakkely
Sibirien
Læggeplads
Store Sø
Jernbanevej
Fredet egekrat
Hulvej
Mosehusvej
Tørvevej
Søvej
Æ' Tørhusvej
Frederikkevej
Læggepladsvej
Bakkelyvej
Andreas' vej
Hedevej
Hedevej
Verners dam
Marinus' vej
256 ha
1
2
3
4
5
6 7
8
42
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
a
skf
45
b
lær
91
c
c d
e
g
sgr
85
h
i
i
b
rgr
80
e
sgr
88
h
i
b
c
skf
45
d
rgr
87
e
sgr
h i
b
bjf
2007
c
a
lær
55
b
a
a
lær
55
b
eg
87
a
skf
45
b
fbf
90
d
bjf
2001
a
sgr
45
b
sgr
89
c
a
skf
45
b
sgr
85
c
d
ager
e
a
ægr
60
b
a
nob
89
b
ngr
89
c
nob
91
d
hede
e
lær
2001
a
ægr
60
a
skf
51
b
lær
55
c
b
lær
54
a
rgr
83
b
c
bjf
2002 d
e
eg
a
sgr
81
b a
a
a
ægr
55
a
ægr
60
a
hede
b
c
eg
40
d
lær
55
a
b
c
a
ægr
58
b
c
rgr
58
a
sgr
80
b
d
d c
e
eg
60
f
eng
a
c
mose
b
eg
a
hede
a
b
26
27
28
29
30
31
32
33
34
38
39
40
41
43
44
a
hede
b
ubv
c
bjf
75
d
mose
e
f
asp
g
a
rgr
45
c
mlu
d
d
c
skf
83
a
eg
55
b
rgr
45
a
skf
95
b
mlu
c
skf
30
d
bjf
2006
e
f
alø
g
bir
80
a
mark
b
mark
c
d
mlu
a
bir
c
mose
d
e
mark
f
mose
g
fbf
a
skf
45
b
c
a
cof
82
b
sgr
83
c
bøg
97
f
lær
83
h
skf
45
k
eg
40
n
bøg
97
p
øsf
b
i
skf
80
j
l
o
e
d
bir
g
g
ubv
b
bir
70
e
c
bir
52
a
d
a
eg
77
b
skf
54
a
bir
d
e
bir
90
h
i
f
k
sø
l
alø
70
c
eg
35
d
a
bøg
50
a
mark
a
b
a
skf
45
b
eg
c
eg
d
f
ær
e
a
f
a
d
f
bøg
f
c
rgr
82
h
k
f
f g
h
c
f
d
b
d
c
c
b
a
a
a
a
a
c
b
hede
d
e
bir
g
b
h
rgr
e
f
bir
f
f
g
mose
g
j
a
mark
b
ubv
c
bir
e
bir
e
f
hede f
f
g
h
i
j
k
l
m
g
q
b
c
hede
d
f
g
i
i
k
k
c
c c
c
eg
l
bøg
b
bjf
j
h
j
j
d
eg
e
c
d
k
b
r
eg
u
i
i
f
e
hgr
i
sgr
95
i
bir
50
i
alø
2000
j
ubv
l
l m
mos
f
a
a
a
a
l
l
n
krt
g
uku
c
a
d
c
v
x
h
b
b
eg
a
eg
92
m
b
g
bøg
a
bryn
p
d
c
rgr
d
eg
h
c
b
b
a
b

Bevoksningsliste 2010
Nøglebiotoper
Side 1
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:Nøgle-biotop
Jensen og Sørensens Plantage
20 10.64*
a 8.11 hede Hede
Beskrivelse:
Nyplejet hede med bemærkelsesværdig god
genvækst i lyngen. Hårdt angrebet af
bladbiller, som det i øvrigt ses de fleste
steder i år.
c 2.53 eg ur
Trusler:
Tilgroning og forskydning af
næringsstofbalancen til fordel for andre arter
end lyng som fx blåtop.
Plejebehov:
Ikke aktuelt. Mod slutningen af planperioden
vil plejeindgreb atter blive aktuelle.
1940 (72) Egekrat
Beskrivelse:
Fredet egekrat i god og stabil tilstand. Krattet
er pænt vedligeholdt og der er stor variation i
forhold til egenes alder og karakter, ligesom
skovbunden giver mange gode levesteder.
Stor biologisk diversitet.
Trusler:
Tilgroning med uønskede træarter
Plejebehov:
Ikke aktuelt på nuværende tidspunkt, men
der bør føres løbende tilsyn med
udbredelsen og indvandringen af uønskede
arter.
21 2.69*
a 2.56 hede Hede
Beskrivelse:
Uplejet hede med pletvis godt og tæt
lyngtæppe og lav. Størstedelen er imidlertid
kraftigt tilgroet med forskellige arter af fyr.
Lyngen er flere steder hårdt angrebet af
bladbiller, som det i øvrigt ses de fleste
steder i år.
Trusler:
Yderligere tilgroning og forskydning af
næringsstofbalancen til fordel for andre arter
end lyng som fx blåtop.
Plejebehov:
Heden bør ryddes indenfor en kort årrække,
hvis naturtypen skal bevares.

Bevoksningsliste 2010
Nøglebiotoper
Side 2
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:Nøgle-biotop
d 0.13 eg 1960 (52) Egekrat
Beskrivelse:
Fredet egekrat i god og stabil tilstand. Krattet
er pænt vedligeholdt og der er stor variation i
forhold til egenes alder og karakter, ligesom
skovbunden giver mange gode levesteder.
Stor biologisk diversitet.
Trusler:
Tilgroning med uønskede træarter
Plejebehov:
Ikke aktuelt på nuværende tidspunkt, men
der bør føres løbende tilsyn med
udbredelsen og indvandringen af uønskede
arter.
24 5.23*
a 1.45 sø Sø
Beskrivelse:
Tidligere tørveskær, benævnt Halsen, under
gentilgroning med spaghnummosser, birk,
pil, pors og lign. Veludvilket hængesæk med
kæruld og andre karakterarter i områdets
vestlige ende. En del af mosen er ryddet for
uønsket opvækst i 2008, hvilket i særdeles
høj grad har forøget områdets biologiske og
æstetiske kvalitet.
Trusler:
Vandstandsændringer og tilgroning med
uønskede arter.
Plejebehov:
Rydningsarbejde udføres i etaper og der vil
kontinuerligt være behov for plejeindgreb.
Dog er status rigtig god og der skal ikke
nødvendigvis foretages indgreb i første
halvdel af den kommende planperiode.

Bevoksningsliste 2010
Nøglebiotoper
Side 3
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:Nøgle-biotop
c 2.98 mose Mose
Beskrivelse:
Tidligere tørveskær, benævnt Halsen, under
gentilgroning med spaghnummosser, birk,
pil, pors og lign. Veludvilket hængesæk med
kæruld og andre karakterarter i områdets
vestlige ende. En del af mosen er ryddet for
uønsket opvækst i 2008, hvilket i særdeles
høj grad har forøget områdets biologiske og
æstetiske kvalitet.
d 0.80 eg ur
Trusler:
Vandstandsændringer og tilgroning med
uønskede arter.
Plejebehov:
Rydningsarbejde udføres i etaper og der vil
kontinuerligt være behov for plejeindgreb.
Dog er status rigtig god og der skal ikke
nødvendigvis foretages indgreb i første
halvdel af den kommende planperiode.
1940 (72) Egekrat
Beskrivelse:
Fredet egekrat i god og stabil tilstand. Krattet
er pænt vedligeholdt og der er stor variation i
forhold til egenes alder og karakter, ligesom
skovbunden giver mange gode levesteder.
Stor biologisk diversitet.
Trusler:
Tilgroning med uønskede træarter
Plejebehov:
Ikke aktuelt på nuværende tidspunkt, men
der bør føres løbende tilsyn med
udbredelsen og indvandringen af uønskede
arter.

Bevoksningsliste 2010
Nøglebiotoper
Side 4
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:Nøgle-biotop
25 6.50*
a 4.92 hede Hede
Beskrivelse:
Uplejet hede med pletvis godt og tæt
lyngtæppe og lav. Størstedelen er imidlertid
kraftigt tilgroet med primært forskellige arter
af fyr. Lyngen er flere steder hårdt angrebet
af bladbiller, som det i øvrigt ses de fleste
steder i år.
b 1.58 eg ur
asp ur
Trusler:
Yderligere tilgroning og forskydning af
næringsstofbalancen til fordel for andre arter
end lyng som fx blåtop.
Plejebehov:
Heden bør ryddes indenfor en kort årrække,
hvis naturtypen skal bevares.
1950 (62) Egekrat
Beskrivelse:
Fredet egekrat i god og stabil tilstand. Krattet
er pænt vedligeholdt og der er stor variation i
forhold til egenes alder og karakter, ligesom
skovbunden giver mange gode levesteder.
Stor biologisk diversitet.
1950 (62)
Trusler:
Tilgroning med uønskede træarter
Plejebehov:
Ikke aktuelt på nuværende tidspunkt, men
der bør føres løbende tilsyn med
udbredelsen og indvandringen af uønskede
arter.
26 4.53*
a 2.74 hede Hede
Beskrivelse:
Nyplejet hede med bemærkelsesværdig god
genvækst i lyngen. Hårdt angrebet af
bladbiller, som det i øvrigt ses de fleste
steder i år.
Trusler:
Tilgroning og forskydning af
næringsstofbalancen til fordel for andre arter
end lyng som fx blåtop.
Plejebehov:
Ikke aktuelt. Mod slutningen af planperioden
vil plejeindgreb atter blive aktuelle.

Bevoksningsliste 2010
Nøglebiotoper
Side 5
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:Nøgle-biotop
d 1.79 mose Mose
Beskrivelse:
Særdeles værdifuld mose som enkelte
steder kan karakteriseres som våd hede.
Mosen begunstiges af en høj
grundvandsstand, som sandsynligvis gør at
tilgroningen bliver minimal.
Trusler:
Tilgroning, vandstandsændringer og
forskydning af næringsstofbalancen til fordel
for andre arter end lyng, som fx. blåtop.
Plejebehov:
Ingen aktuelle plejebehov.
27 0.06*
g 0.06 mos Mose
Beskrivelse:
Rørsump med siv og pil
Trusler:
Tilgroning, vandstandsændringer og
forskydning af næringsstofbalancen til fordel
for andre arter end lyng, som fx. blåtop.
Plejebehov:
Ingen aktuelle plejebehov.
30 2.90*
f 1.42 90 bir 1950 (60) Krat
Beskrivelse:
Bredzonen omkring Store Sø består af
selvgroet krat af primært birk, røn og eg. Der
er store mændger dødt ved på arealet, som
gør området attraktivt for spætter, flagermus
og godt som levested for svampe og
insekter.
eg 1950 (60)
Trusler:
Vandstandsændringer og konventionel
skovdrift
Plejebehov:
Afgræsning vil forøge områdets biologiske
værdi betydeligt.

Bevoksningsliste 2010
Nøglebiotoper
Side 6
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:Nøgle-biotop
g 0.84 mose Mose
Mose beliggende ud til Store Sø med
variende vandstand. Er domineret af lysesiv
og med enkelte indvandrende birketræer.
Trusler: Yderligere tilgroning
Plejebehov:
Med tre til fire års mellemrum skæres
træopvækst ned. Kunne mosen blive en del
af et større afgræsningsareal vil det forbedre
konkurrencesvage arters overlevelse.
i 0.64 70 bir 1950 (60) Krat
Beskrivelse:
Bredzonen omkring Store Sø består af
selvgroet krat af primært birk, røn og eg. Der
er store mændger dødt ved på arealet, som
gør området attraktivt for spætter, flagermus
og godt som levested for svampe og
insekter.
asp 1950 (60)
cof 1950 (60)
Trusler:
Vandstandsændringer og konventionel
skovdrift
Plejebehov:
Afgræsning vil forøge områdets biologiske
værdi betydeligt.
35 3.79*
b 0.84 hede Hede
Beskrivelse:
Hede i middel tilstand. Stærkt kuperet terræn
hældende mod syd hvormed lokaliteten må
forventes at være et godt levested for blandt
andet hugorm. Temmelig stor indvandring af
græsarter.
Trusler:
Yderligere tilgroning.
Plejebehov:
Drastiske tiltag skal iværksættes hvis heden
skal genoprettes.

Bevoksningsliste 2010
Nøglebiotoper
Side 7
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:Nøgle-biotop
c 0.36 sø Mose
Beskrivelse:
Tørveskær under betydelig tilgroning. Flere
partier med fugtigere karakter ogåbent
vandspejl. Mosen etablerer langsomt
hængesæk og der findes enkelte områder
med kæruld. Derudover storr areal med
rørskov og tilgroning med pil.
Trusler:
Fortsat tilgroning vil være en trussel for
mosen som naturtype, men vil ikke forringe
arealets værdi for faunaen - tværtimod.
Plejebehov:
Der skal ikke foretages indgreb i området.
Den naturlige succession skal have mulighed
for at bestemme udviklingen.
d 1.97 bir 1982 (28) Mose
Beskrivelse:
Tørveskær under betydelig tilgroning. Flere
partier med fugtigere karakter ogåbent
vandspejl. Mosen etablerer langsomt
hængesæk og der findes enkelte områder
med kæruld. Derudover storr areal med
rørskov og tilgroning med pil.
eg 1960 (51)
anå 1982 (28)
Trusler:
Fortsat tilgroning vil være en trussel for
mosen som naturtype, men vil ikke forringe
arealets værdi for faunaen - tværtimod.
Plejebehov:
Der skal ikke foretages indgreb i området.
Den naturlige succession skal have mulighed
for at bestemme udviklingen.

Bevoksningsliste 2010
Nøglebiotoper
Side 8
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:Nøgle-biotop
e 0.60 mose Mose
Beskrivelse:
Tørveskær under betydelig tilgroning. Flere
partier med fugtigere karakter ogåbent
vandspejl. Mosen etablerer langsomt
hængesæk og der findes enkelte områder
med kæruld. Derudover storr areal med
rørskov og tilgroning med pil.
Trusler:
Fortsat tilgroning vil være en trussel for
mosen som naturtype, men vil ikke forringe
arealets værdi for faunaen - tværtimod.
Plejebehov:
Der skal ikke foretages indgreb i området.
Den naturlige succession skal have mulighed
for at bestemme udviklingen.
i 0.02 ø Mose
Beskrivelse:
Tørveskær under betydelig tilgroning. Flere
partier med fugtigere karakter ogåbent
vandspejl. Mosen etablerer langsomt
hængesæk og der findes enkelte områder
med kæruld. Derudover storr areal med
rørskov og tilgroning med pil.
Trusler:
Fortsat tilgroning vil være en trussel for
mosen som naturtype, men vil ikke forringe
arealets værdi for faunaen - tværtimod.
Plejebehov:
Der skal ikke foretages indgreb i området.
Den naturlige succession skal have mulighed
for at bestemme udviklingen.

Bevoksningsliste 2010
Nøglebiotoper
Side 9
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:Nøgle-biotop
40 3.39*
k 3.39 sø Sø
* 39.73 ha
*** 39.73 ha
Store Sø er en lav- og klarvandet sø med
flere småøer. Langs bredderne og på øerne
vokser dunhammer, siv og tagrør. Søen har
fuldt sollys fra alle sider og står med noget
nær optimal naturtilstand.
Trulser: Ingen umiddelbare
Plejebehov:
Med tre til fire års mellemrum skæres træ og
buskopvækst langs søens bredder ned og
fjernes. Med års mellemrum kan søen
oprenses langs bredderne. Søen eller
enkelte bredder kan gøres til del af en større
afræsning, hvilket vil kunne holde bredderne
helt frie for opvækst.

Kulturspor, landskab og publikum
• Kulturspor
• Landskabelige værdier
• Publikum
Adgangsveje for publikum markeres med (A)

Nr. 10
Hvidemosevej
Nr. 12
Nr. 3
Mosehuset
Oasen
Halsen
Æ' Tørhus
Gravhøj
Frederikkelunden
Mindesten
Valdemar Jensen Stenen
Ejlerts dam
PLANTAG
Grøn Driftsplan
Hvidemosevej
RØNBJERG
Po
Skaun
Åges Mark
Heden
Bakkely
Sibirien
Læggeplads
Store Sø
Jernbanevej
Fredet egekrat
Hulvej
Mosehusvej
Tørvevej
Søvej
Æ' Tørhusvej
Frederikkevej
Læggepladsvej
Bakkelyvej
Andreas' vej
Hedevej
Hedevej
Verners dam
Marinus' vej
256 ha
A
A
A
A
A
1
2
3
4
5
6 7
8
42
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
a
skf
45
b
lær
91
c
c d
e
g
sgr
85
h
i
i
b
rgr
80
e
sgr
88
h
i
b
c
skf
45
d
rgr
87
e
sgr
h i
b
bjf
2007
c
a
lær
55
b
a
a
lær
55
b
eg
87
a
skf
45
b
fbf
90
d
bjf
2001
a
sgr
45
b
sgr
89
c
a
skf
45
b
sgr
85
c
d
ager
e
a
ægr
60
b
a
nob
89
b
ngr
89
c
nob
91
d
hede
e
lær
2001
a
ægr
60
a
skf
51
b
lær
55
c
b
lær
54
a
rgr
83
b
c
bjf
2002 d
e
eg
a
sgr
81
b a
a
a
ægr
55
a
ægr
60
a
hede
b
c
eg
40
d
lær
55
a
b
c
a
ægr
58
b
c
rgr
58
a
sgr
80
b
d
d c
e
eg
60
f
eng
a
c
mose
b
eg
a
hede
a
b
26
27
28
29
30
31
32
33
34
38
39
40
41
43
44
a
hede
b
ubv
c
bjf
75
d
mose
e
f
asp
g
a
rgr
45
c
mlu
d
d
c
skf
83
a
eg
55
b
rgr
45
a
skf
95
b
mlu
c
skf
30
d
bjf
2006
e
f
alø
g
bir
80
a
mark
b
mark
c
d
mlu
a
bir
c
mose
d
e
mark
f
mose
g
fbf
a
skf
45
b
c
a
cof
82
b
sgr
83
c
bøg
97
f
lær
83
h
skf
45
k
eg
40
n
bøg
97
p
øsf
b
i
skf
80
j
l
o
e
d
bir
45
g
g
ubv
40
b
bir
70
mos
e
c
bir
52
a
d
a
eg
77
b
skf
54
a
bir
d
e
bir
90
h
i
f
k
sø
l
alø
70
c
eg
35
d
a
bøg
50
a
mark
a
b
a
skf
45
b
eg
c
eg
d
skf
f
ær
e
a
f
a
d
f
bøg
f
c
rgr
82
h
k
f
f g
h
c
f
d
b
d
c
c
b
a
a
a
a
a
c
b
hede
d
e
bir
g
b
h
rgr
e
f
bir
f
f
g
mose
g
j
a
mark
b
ubv
c
bir
e
bir
e
f
hede f
f
g
h
i
j
k
l
m
g
q
b
c
hede
d
e
f
g
i
i
k
k
c
c c
c
eg
l
bøg
b
bjf
j
h
j
j
d
eg
e
c
d
k
b
r
t
eg
t
u
i
i
f
e
hgr
i
sgr
95
i
bir
50
i
alø
2000
j
ubv
l
l m
mos
f
a
a
a
a
l
l
n
krt
g
uku
c
a
d
c
v
x
h
b
b
eg
a
eg
92
m
b
g
bøg
a
bryn
p
d
c
rgr
d
eg
h
c
b
b
a
b

Bevoksningsliste 2010
Kulturspor, Landskab og publikum
Side 1
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:kultur_land_folk
Jensen og Sørensens Plantage
20 10.64*
a 8.11 hede Landskabelig værdi
c 2.53 eg ur
1940 (72) Landskabelig værdi
24 5.28*
a 1.45 sø Landskabelig værdi
c 2.98 mose Landskabelig værdi
d 0.80 eg ur
1940 (72) Landskabelig værdi
f 0.05 eng Landskabelig værdi
25 7.56*
a 4.92 hede Landskabelig værdi
b 1.58 eg
ur
asp
ur
1950 (62) Landskabelig værdi
1950 (62)
e 1.06 50 hgr 1968 (46) Landskabelig værdi
bjf 1968 (46)
26 4.53*
a 2.74 hede Landskabelig værdi
d 1.79 mose Landskabelig værdi
30 0.84*
g 0.84 mose Landskabelig værdi
32 1.92*
f 1.92 mose Landskabelig værdi
34 1.18*
t 1.18 eg 1982 (29) Hulvej
bir 1982 (28)
alø 1982 (28)
35 2.10*
a 1.42 eg 1960 (51) Landskabelig værdi
bir 1982 (28)
anå 1982 (28)
g 0.68 ubv Landskabelig værdi
37 0.40*
e 0.40 70 eg 1940 (72) Landskabelig værdi
38 1.39*
c 1.39 70 bir 1952 (58) Landskabelig værdi
asp 1952 (58)

Bevoksningsliste 2010
Kulturspor, Landskab og publikum
Side 2
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Status:kultur_land_folk
39 4.09*
c 3.14 hede Landskabelig værdi
d 0.46 eg 1950 (62) Landskabelig værdi
f 0.34 mose Landskabelig værdi
g 0.15 sø Landskabelig værdi
40 4.79*
h 0.30 hede Landskabelig værdi
i 0.33 ubv Landskabelig værdi
j 0.16 ø Landskabelig værdi
k 3.39 sø Landskabelig værdi
l 0.61 75 alø 1970 (42) Landskabelig værdi
*** 44.72 ha

Plan for skovdriften
Indhold:
• Langsigtet mål for skovdriften
• Skovdrift i planperioden

Langsigtet mål for skovdriften
Udpegningen af hvilke skovtyper, der på lang sigt bør stræbes imod, er angivet på kort på
den følgende side.
Skovtyper og Skovudviklingstyper
En drivende kraft i Danmark bag definitionerne af skovudviklingstyper er prof. J. Bo
Larsen, Skov & Landskab. De skovudviklingstyper, der anvendes i Skovdyrkernes grønne
driftsplan, er lidt mere forenklede – men dermed også mere rummelige for den praktiske
skovdyrkning. For at undgå sammenblandinger af de to systemer, kaldes Skovdyrkernes
skovudviklingstyper for skovtyper. Nedenfor er angivet en oversigt over sammenhængen
mellem Skovdyrkernes skovtyper og J. Bo Larsens skovudviklingstyper.
Skovtyper J. Bo Larsens skovudviklingstyper
Navn Nr. Navn
Bøge domineret 11 Bøg
12 Bøg med ask og ær
13 Bøg, douglas og lærk
14 Bøg og gran
Ege domineret 21 Eg, ask og avnbøg
22 Eg med lind og bøg
Ask- eller ær-domineret 31 Ask og rødel
Domineret af andre løvtræarter 31 Rødel og ask
41 Birk med skovfyr og gran
Rødgran- eller sitka-domineret 51 Gran med bøg og ær
52 Sitkagran og fyr med løvtræ
Ædel nål-domineret 61 Douglasgran, rødgran og bøg
71 Ædelgran og bøg
81 Skovfyr, birk og rødgran
Domineret af andre nåletræarter 82 Bjergfyr
Pyntegrønt (juletræer og klippegrønt) (Findes ikke)
(Særlige driftsformer opfattes ikke her som
specielle skovtyper. Disse driftsformer
91 Stævningsskov
92 Græsningsskov
betragtes i stedet som mulige
naturbeskyttelsestiltag)
93 Skoveng
94 Urørt skov

Nr. 10
Hvidemosevej
Nr. 12
Nr. 3
Mosehuset
Oasen
Halsen
Æ' Tørhus
Gravhøj
Frederikkelunden
Mindesten
Valdemar Jensen Stenen
Ejlerts dam
PLANTAG
Grøn Driftsplan
Hvidemosevej
RØNBJE
Skaun
Åges Mark
Heden
Bakkely
Sibirien
Læggeplads
Store Sø
Jernbanevej
Fredet egekrat
ulvej
Mosehusvej
Tørvevej
Søvej
Æ' Tørhusvej
Frederikkevej
Læggepladsvej
Bakkelyvej
Andreas' vej
Hedevej
Hedevej
Verners dam
Marinus' vej
256 ha
1
2
3
4
5
6 7
8
42
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
a
skf
45
b
lær
91
c
c d
e
g
sgr
85
h
i
i
b
rgr
80
e
sgr
88
h
i
b
c
skf
45
d
rgr
87
e
sgr
h i
b
bjf
2007
c
a
lær
55
b
a
a
lær
55
b
eg
87
a
skf
45
b
fbf
90
d
bjf
2001
a
sgr
45
b
sgr
89
c
a
skf
45
b
sgr
85
c
d
ager
e
a
ægr
60
b
a
nob
89
b
ngr
89
c
nob
91
d
hede
e
lær
2001
a
ægr
60
a
skf
51
b
lær
55
c
b
lær
54
a
rgr
83
b
c
bjf
2002 d
e
eg
a
sgr
81
b a
a
a
ægr
55
a
ægr
60
a
hede
b
c
eg
40
d
lær
55
a
b
c
a
ægr
58
b
c
rgr
58
a
sgr
80
b
d
d c
e
eg
60
f
eng
a
c
mose
b
eg
a
hede
a
b
26
27
28
29
30
31
32
33
34
38
39
40
41
43
44
a
hede
b
ubv
c
bjf
75
d
mose
e
f
asp
g
a
rgr
45
c
mlu
d
d
c
skf
83
a
eg
55
b
rgr
45
a
skf
95
b
mlu
c
skf
30
d
bjf
2006
e
f
alø
g
bir
80
a
mark
b
mark
c
d
mlu
a
bir
c
mose
d
e
mark
f
mose
g
fbf
a
skf
45
b
c
a
cof
82
b
sgr
83
c
bøg
97
f
lær
83
h
skf
45
k
eg
40
n
bøg
97
p
øsf
b
i
skf
80
j
l
o
e
d
bir
g
g
ubv
b
bir
70
e
c
bir
52
a
d
a
eg
77
b
skf
54
a
bir
d
e
bir
90
h
i
f
k
sø
l
alø
70
c
eg
35
d
a
bøg
50
a
mark
a
b
a
skf
45
b
eg
c
eg
d
f
ær
e
a
f
a
d
f
bøg
f
c
rgr
82
h
k
f
f g
h
c
f
d
b
d
c
c
b
a
a
a
a
a
c
b
hede
d
e
bir
g
b
h
rgr
e
f
bir
f
f
g
mose
g
j
a
mark
b
ubv
c
bir
e
bir
e
f
hede f
f
g
h
i
j
k
l
m
g
q
b
c
hede
f
g
i
i
k
k
c
c c
c
eg
l
bøg
b
bjf
j
h
j
j
d
eg
e
c
d
k
b
r
eg
u
i
f
e
hgr
i
sgr
95
i
bir
50
i
alø
2000
j
ubv
l
l m
mos
f
a
a
a
a
l
l
n
krt
g
uku
c
a
d
c
v
x
h
b
b
eg
a
eg
92
m
b
g
bøg
a
bryn
p
d
c
rgr
d
eg
h
c
b
b
a
b

Bevoksningsliste 2010
Skovtyper
Side 1
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovtyper
Jensen og Sørensens Plantage
1 7.44*
a 2.68 skf 1945 (68) Ædel nål domineret
b 2.62 lær 1991 (22) Ædel nål domineret
c 0.22 lær 1986 (26) Ædel nål domineret
d 0.17 rgr 1992 (20) Ædel nål domineret
e 0.24 ubv Ege domineret
f 0.22 eg 1986 (27) Ædel nål domineret
g 0.76 75 sgr 1985 (28) Ædel nål domineret
lær 1985 (28)
skf 1985 (25)
cof 1985 (25)
bir 1985 (25)
h 0.16 bryn v
i 0.24 bryn v
1965 (47) Ege domineret
1986 (26) Ege domineret
j 0.13 75 sgr 1991 (22) Ædel nål domineret
lær 1991 (22)
skf 1991 (19)
2 6.70*
a 0.35 75 bryn
v

Bevoksningsliste 2010
Skovtyper
Side 2
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovtyper
k 0.21 50 krt v
Ege domineret
l 0.49 75 bøg 2006 (4) Ege domineret
ægr 2006 (4)
lær 2006 (4)

Bevoksningsliste 2010
Skovtyper
Side 3
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovtyper
b 0.42 80 eg
v
bøg
v
bir
v
1987 (25) Ege domineret
2001 (11)
1993 (19)
7 2.02*
a 1.10 50 skf 1945 (68) Ædel nål domineret
b 0.29 fbf 1990 (23) Ædel nål domineret
d 0.63 bjf 2001 (12) Ædel nål domineret
8 3.73*
a 0.55 sgr 1945 (69) Ædel nål domineret
lær 1945 (69)
b 2.41 50 sgr 1989 (24) Ædel nål domineret
lær 1989 (24)
bir 1989 (21)
cof 1989 (21)
c 0.07 ubv Ædel nål domineret
d 0.70 sgr 1989 (24) Ædel nål domineret
lær 1989 (24)
bir 1989 (21)
cof 1989 (21)
9 5.64*
a 2.58 80 skf 1945 (68) Ædel nål domineret
b 1.82 80 sgr 1985 (28) Ædel nål domineret
lær 1985 (28)
skf 1985 (25)
c 0.54 bryn v
1965 (47) Ege domineret
d 0.16 ager Ædel nål domineret
e 0.16 50 bryn v
2001 (9) Ædel nål domineret
f 0.38 sgr 1985 (29) Ædel nål domineret
10 2.11*
a 1.49 ægr 1960 (53) Ege domineret
rgr 1960 (53)
skf 1960 (53)
lær 1960 (53)
b 0.62 85 eg
v
bir
v
1965 (47) Ege domineret
1965 (47)
11 4.65*
a 1.06 75 nob 1989 (24) Ædel nål domineret

Bevoksningsliste 2010
Skovtyper
Side 4
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovtyper
b 0.68 50 ngr 1989 (24) Ædel nål domineret
nob 1989 (24)
c 1.19 70 nob 1991 (22) Ædel nål domineret

Bevoksningsliste 2010
Skovtyper
Side 5
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovtyper
17 2.48*
a 2.01 skf 1955 (58) Ædel nål domineret
lær 1955 (58)
rgr 1955 (58)
ægr 1955 (58)
b 0.47 lær 1958 (55) Ædel nål domineret
18 6.87*
a 6.00 ægr 1955 (58) Ædel nål domineret
lær 1955 (58)
rgr 1955 (58)
skf 1955 (58)
b 0.87 lær 1955 (58) Ædel nål domineret
skf 1955 (58)
ægr 1955 (58)
rgr 1955 (58)
19 4.47*
a 4.47 ægr 1960 (53) Ædel nål domineret
lær 1960 (53)
rgr 1960 (53)
skf 1960 (53)
20 3.46*
c 2.53 eg ur
1940 (72) Ege domineret
d 0.93 lær 1955 (58) Ædel nål domineret
skf 1955 (58)
ægr 1955 (58)
rgr 1955 (58)
21 2.76*
b 1.34 lær 1960 (52) Ege domineret
skf 1960 (52)
ægr 1960 (52)
rgr 1960 (52)
c 1.29 ubv Ege domineret
d 0.13 eg 1960 (52) Ege domineret
22 2.57*
a 1.42 ægr 1958 (54) Ædel nål domineret
skf 1958 (54)
rgr 1958 (55)
lær 1958 (54)
b 0.42 lær 1958 (55) Ædel nål domineret

Bevoksningsliste 2010
Skovtyper
Side 6
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovtyper
c 0.73 rgr 1958 (55) Ædel nål domineret
lær 1958 (55)
skf 1958 (55)
ægr 1958 (55)
23 1.56*
a 0.99 sgr 1980 (33) Ædel nål domineret
cof 1980 (30)
b 0.22 øsf 1984 (31) Ædel nål domineret
c 0.26 lær 1989 (24) Ædel nål domineret
skf 1989 (24)
d 0.09 25 eg 1989 (23) Ege domineret
v

Bevoksningsliste 2010
Skovtyper
Side 7
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovtyper
29 6.10*
a 1.08 skf 1995 (17) Ædel nål domineret
eg 1995 (18)
b 0.33 mlu Ædel nål domineret
c 0.91 75 skf 1930 (83) Ædel nål domineret
d 1.25 bjf 2006 (7) Ædel nål domineret
e 0.28 eg 1980 (32) Ædel nål domineret
bir 1980 (30)
alø 1980 (30)
f 0.20 50 alø 1980 (30) Ædel nål domineret

Bevoksningsliste 2010
Skovtyper
Side 8
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovtyper
c 0.62 bøg 1997 (15) Ege domineret
lær 1997 (15)
d 0.94 60 eg 1940 (72) Ædel nål domineret
rgr 1930 (82)
e 0.44 omo 1982 (31) Ædel nål domineret
skf 1990 (23)
f 0.24 lær 1983 (32) Ædel nål domineret
g 0.98 eg 1940 (72) Ædel nål domineret
alø 1940 (72)
h 1.30 90 skf 1945 (68) Ædel nål domineret
bir 1945 (68)
i 1.26 80 skf 1980 (30) Ædel nål domineret
cof 1980 (30)
j 0.37 90 omo 1982 (31) Ædel nål domineret
k 0.28 eg 1940 (72) Ege domineret
bøg 1940 (72)
l 0.18 bøg 1990 (22) Ege domineret
m 0.13 90 bir 1960 (51) Ege domineret
alø 1960 (50)
n 0.43 bøg 1997 (15) Ege domineret
lær 1997 (15)
o 0.34 lær 1982 (31) Ædel nål domineret
bir 1982 (31)
omo 1982 (31)
p 0.36 øsf 1983 (27) Ædel nål domineret
r 0.38 øsf 1983 (32) Ædel nål domineret
skf 1983 (32)
t 1.18 eg 1982 (29) Ege domineret
bir 1982 (28)
alø 1982 (28)
u 0.14 75 eg 1997 (15) Ege domineret
bir 1997 (13)
v 0.24 bryn 2000 (10) Ege domineret
x 0.07 eg 1970 (42) Ege domineret
bøg 1970 (42)

Bevoksningsliste 2010
Skovtyper
Side 9
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovtyper
35 1.42*
a 1.42 eg 1960 (51) Ege domineret
bir 1982 (28)
anå 1982 (28)
36 4.54*
a 0.94 70 rgr 1945 (68) Ege domineret
b 0.51 lær 1990 (23) Ege domineret
skf 1990 (23)
c 0.74 sgr 2001 (12) Ædel nål domineret
dgr 2001 (12)
skf 2001 (12)
d 0.56 70 eg 1990 (20) Ege domineret
hgr 1940 (70)
alø 1990 (20)
e 0.62 90 eg 1950 (61) Ege domineret
bir 1982 (28)
alø 1982 (28)
f 0.43 90 eg 1950 (61) Ege domineret
bir 1982 (28)
alø 1982 (28)
g 0.36 bir 1985 (27) Ege domineret
eg 1970 (42)
h 0.15 skf 1945 (68) Ædel nål domineret
i 0.23 bøg 1950 (62) Ege domineret
37 5.31*
a 1.10 ægr 1972 (42) Ædel nål domineret
b 0.96 rgr 1977 (36) Ædel nål domineret
gra 1977 (36)
sgr 1977 (36)
c 0.27 lær 1940 (73) Ædel nål domineret
rgr 1940 (73)
d 0.50 lær 1980 (34) Ædel nål domineret
skf 1980 (34)
e 0.40 70 eg 1940 (72) Ege domineret
g 0.39 eg 1940 (72) Ædel nål domineret

Bevoksningsliste 2010
Skovtyper
Side 10
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovtyper
h 0.81 sgr 2001 (12) Ædel nål domineret
dgr 2001 (12)
skf 2001 (12)
i 0.26 90 rgr 1945 (68) Ege domineret
j 0.37 krt Ædel nål domineret
k 0.14 eg v
1978 (34) Ege domineret
l 0.11 ægr 1962 (52) Ædel nål domineret
rgr 1962 (52)
39 1.98*
a 1.52 70 eg 1977 (35) Ege domineret
bir 1977 (35)
alø 1977 (35)
d 0.46 eg 1950 (62) Ege domineret
41 2.64*
a 1.45 eg 1992 (20) Ege domineret
bøg 1992 (20)
bir 1992 (20)
lær 1992 (20)
b 0.32 eg 1980 (32) Ege domineret
asp 1980 (32)
bir 1980 (32)
c 0.78 eg 1935 (77) Ege domineret
asp 1982 (28)
d 0.09 hus Ege domineret
42 1.00*
a 0.61 bøg 1950 (62) Ege domineret
eg 1950 (62)
ægr 1950 (62)
b 0.23 ubv Ege domineret
c 0.04 bryn v
1995 (17) Ege domineret
d 0.02 alø 1985 (25) Ege domineret
e 0.10 hus Ege domineret
43 0.53*
c 0.53 eg 1979 (33) Ege domineret
bøg 1979 (33)
bir 1979 (33)

Bevoksningsliste 2010
Skovtyper
Side 11
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovtyper
44 2.87*
a 1.41 70 skf 1945 (68) Ædel nål domineret
b 0.18 eg 1960 (52) Ege domineret
alø 1960 (52)
c 0.19 eg 1986 (26) Ege domineret
alø 1986 (26)
d 0.16 bir 2003 (9) Ege domineret
rel 2003 (9)
eg 2003 (9)
e 0.64 80 skf 1985 (25) Ædel nål domineret
cof 1985 (25)
bjf 1985 (25)
f 0.14 ær 1950 (60) Ege domineret
løn 1950 (60)
g 0.15 uku Ege domineret
*** 139.26 ha

Nr. 10
Hvidemosevej
Nr. 12
Nr. 3
Mosehuset
Oasen
Halsen
Æ' Tørhus
Gravhøj
Frederikkelunden
Mindesten
Valdemar Jensen Stenen
Ejlerts dam
PLANTAG
Grøn Driftsplan
Hvidemosevej
RØNBJER
P
Skaun
Åges Mark
Heden
Bakkely
Sibirien
Læggeplads
Store Sø
Jernbanevej
Fredet egekrat
Hulvej
Mosehusvej
Tørvevej
Søvej
Æ' Tørhusvej
Frederikkevej
Læggepladsvej
Bakkelyvej
Andreas' vej
Hedevej
Hedevej
Verners dam
Marinus' vej
256 ha
1
2
3
4
5
6
7
8
42
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
a
skf
45
b
lær
91
c
c d
e
g
sgr
85
h
i
i
b
rgr
80
e
sgr
88
h
i
b
c
skf
45
d
rgr
87
e
sgr
h i
b
bjf
2007
c
a
lær
55
b
a
a
lær
55
b
eg
87
a
skf
45
b
fbf
90
d
bjf
2001
a
sgr
45
b
sgr
89
c
a
skf
45
b
sgr
85
c
d
ager
e
a
ægr
60
b
a
nob
89
b
ngr
89
c
nob
91
d
hede
e
lær
2001
a
ægr
60
a
skf
51
b
lær
55
c
b
lær
54
a
rgr
83
b
c
bjf
2002 d
e
eg
a
sgr
81
b a
a
a
ægr
55
a
ægr
60
a
hede
b
c
eg
40
d
lær
55
a
b
c
a
ægr
58
b
c
rgr
58
a
sgr
80
b
d
d c
e
eg
60
f
eng
a
c
mose
b
eg
a
hede
a
b
26
27
28
29
30
31
32
33
34
38
39
40
41
43
44
a
hede
b
ubv
c
bjf
75
d
mose
e
f
asp
g
a
rgr
45
c
mlu
d
d
c
skf
83
a
eg
55
b
rgr
45
a
skf
95
b
mlu
c
skf
30
d
bjf
2006
e
f
alø
g
bir
80
a
mark
b
mark
c
d
mlu
a
bir
c
mose
d
e
mark
f
mose
g
fbf
a
skf
45
b
c
a
cof
82
b
sgr
83
c
bøg
97
f
lær
83
h
skf
45
k
eg
40
n
bøg
97
p
øsf
b
i
skf
80
j
l
o
e
d
bir
g
g
ubv
b
bir
70
e
c
bir
52
a
d
a
eg
77
b
skf
54
a
bir
d
e
bir
90
h
i
f
k
sø
l
alø
70
c
eg
35
d
a
bøg
50
a
mark
a
b
a
skf
45
b
eg
c
eg
d
f
ær
e
a
f
a
d
f
bøg
f
c
rgr
82
h
k
f
f g
h
c
f
d
b
d
c
c
b
a
a
a
a
a
c
b
hede
d
e
bir
g
b
h
rgr
e
f
bir
f
f
g
mose
g
j
a
mark
b
ubv
c
bir
e
bir
e
f
hede f
f
g
h
i
j
k
l
m
g
q
b
c
hede
d
f
g
i
i
k
k
c
c c
c
eg
l
bøg
b
bjf
j
h
j
j
d
eg
e
c
d
k
b
r
t
eg
u
i
i
f
e
hgr
i
sgr
95
i
bir
50
i
alø
2000
j
ubv
l
l m
mos
f
a
a
a
a
l
l
n
krt
g
uku
c
a
d
c
v
x
h
b
b
eg
a
eg
92
m
b
g
bøg
a
bryn
p
d
c
rgr
d
eg
h
c
b
b
a
b

Bevoksningsliste 2010
Skovdriftsplan
Side 1
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovdrift
Jensen og Sørensens Plantage
1 2.81*
a 2.68 skf 1945 (68) Skærmstilling 2011
j 0.13 75 sgr 1991 (22) Tynding 2010
lær 1991 (22)
skf 1991 (19)
2 0.93*
f 0.66 bøg v
alø v
g 0.27 bøg v
alø v
2006 (4) Bevoksningspleje 2010
2006 (6)
Kulturen er hårdt presset af græs
2006 (6) Bevoksningspleje 2010
2006 (6)
Kulturen er hårdt presset af græs
3 0.94*
c 0.75 80 skf 1945 (68) Skærmstilling 2011
e 0.19 75 sgr 1991 (22) Tynding 2010
lær 1991 (22)
skf 1991 (19)
7 1.10*
a 1.10 50 skf 1945 (68) Skærmstilling 2011
8 0.55*
a 0.55 sgr 1945 (69) Hovedskovning2012
lær 1945 (69)
10 1.49*
a 1.49 ægr 1960 (53) Tynding 2010
rgr 1960 (53)
skf 1960 (53)
lær 1960 (53)
11 0.99*
e 0.99 lær 2001 (9) Udrensning
nob 2001 (12)
14 0.46*
a 0.46 lær 1958 (55) Tynding 2010
17 0.47*
b 0.47 lær 1958 (55) Tynding 2010
22 0.42*
b 0.42 lær 1958 (55) Tynding 2010

Bevoksningsliste 2010
Skovdriftsplan
Side 2
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovdrift
23 0.26*
c 0.26 lær 1989 (24) Tynding 2010
skf 1989 (24)
26 8.15*
c 8.15 85 bjf 1975 (45) Sporindlæggelse
cof 1975 (45)
alø 1975 (45)
skf 1975 (45)
27 0.94*
c 0.94 mlu Kulturanlæg
28 0.78*
c 0.62 skf 1983 (31) Tynding 2010
lær 1983 (31)
cof 1983 (31)
Contortafyren tyndes væk
d 0.16 eg 1983 (29) Tynding 2010
bir 1983 (29)
Birken renses ud
29 0.33*
b 0.33 mlu Kulturanlæg 2010
31 0.83*
d 0.83 mlu Kulturanlæg 2010
33 2.54*
a 2.54 80 skf 1945 (68) Skærmstilling 2011
rgr 1945 (68)
alø 1945 (68)
34 7.04*
a 1.23 cof 1982 (28) Tynding 2010
lær 1982 (31)
b 1.03 sgr 1983 (30) Tynding 2010
lær 1983 (30)
e 0.44 omo 1982 (31) Tynding 2010
skf 1990 (23)
f 0.24 lær 1983 (32) Tynding 2010
h 1.30 90 skf 1945 (68) Skærmstilling 2011
bir 1945 (68)
i 1.26 80 skf 1980 (30) Skærmstilling 2011
cof 1980 (30)

Bevoksningsliste 2010
Skovdriftsplan
Side 3
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovdrift
j 0.37 90 omo 1982 (31) Tynding 2010
n 0.43 bøg 1997 (15) Tynding 2010
lær 1997 (15)
p 0.36 øsf 1983 (27) Tynding 2010
r 0.38 øsf 1983 (32) Tynding 2010
skf 1983 (32)
36 0.94*
a 0.94 70 rgr 1945 (68) Hovedskovning2011
37 3.34*
a 1.10 ægr 1972 (42) Tynding 2010
b 0.96 rgr 1977 (36) Tynding 2010
gra 1977 (36)
sgr 1977 (36)
c 0.27 lær 1940 (73) Hovedskovning2011
rgr 1940 (73)
d 0.50 lær 1980 (34) Tynding 2010
skf 1980 (34)
i 0.26 90 rgr 1945 (68) Hovedskovning2011
k 0.14 eg v
1978 (34) Tynding 2010
l 0.11 ægr 1962 (52) Tynding 2010
rgr 1962 (52)
39 1.52*
a 1.52 70 eg 1977 (35) Tynding 2010
bir 1977 (35)
alø 1977 (35)
Tynd af hensyn til egene
40 0.63*
c 0.63 rgr 1994 (19) Tynding 2010
omo 1994 (19)
Hvis den skal holdes grøn til jorden
44 0.31*
d 0.16 bir 2003 (9) Bevoksningspleje
rel 2003 (9)
eg 2003 (9)
Tynd aht. til egene

Bevoksningsliste 2010
Skovdriftsplan
Side 4
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Skovdrift
g 0.15 uku Kulturanlæg 2010
*** 37.77 ha

Jensens og Sørensens Plantage 2009 - 2018 GDP:Periodeplan side 1
21-12-09, 13:22
Aldersklassetabel primo 2009
Driftsklasse
Anlægsår Ædelløv og brynAndet løvÆdel Lærk nål og skovfyrSitkagranRødgranAndet nål Pyntegrønt ialt
2000-09 2.2 1.4 1.0 1.5 0.1 6.0 12.3
1990-99 3.5 1.4 4.2 0.8 0.8 0.4 1.2 12.3
1980-89 5.4 15.3 5.3 11.3 5.9 4.0 1.7 49.1
1970-79 2.6 12.9 1.1 0.3 1.0 8.3 26.1
1960-69 4.4 1.5 10.1 1.3 1.1 18.4
1950-59 4.9 6.6 7.4 19.5 0.7 39.2
1940-49 6.3 13.2 0.7 2.1 22.4
1930-39 1.2 0.9 0.6 2.7
1920-29
1910-19
1900-09
1890-99
1880-89
1870-79
-1869
Ialt 30.5 39.1 18.6 45.6 15.7 11.2 18.8 2.9 182.4
Ubevoksede arealer
Krat 0.8
Midl. ukultiveret 2.3
Ubevokset 19.3
Mose 14.3
Sø og vand 5.6
Hede 31.5
Huse og anden anv. 0.3
Ialt ubevoksede arealer 74.0
Ialt 256.4

Jensens og Sørensens Plantage 2009 - 2018 GDP:Periodeplan side 2
21-12-09, 13:22
Aldersklassetabel ultimo 2018
Driftsklasse
Anlægsår Ædelløv og brynAndet løvÆdel Lærk nål og skovfyrSitkagranRødgranAndet nål Pyntegrønt ialt
2010-19 0.2 1.2 1.3
2000-09 2.2 1.4 1.0 1.5 0.1 6.0 12.3
1990-99 3.5 1.4 4.2 0.8 0.8 0.4 1.2 12.3
1980-89 5.4 15.3 4.1 11.3 5.9 4.0 1.7 47.8
1970-79 2.6 12.9 1.1 0.3 1.0 8.3 26.1
1960-69 4.4 1.5 10.1 1.3 1.1 18.4
1950-59 4.9 6.6 7.4 19.5 0.7 39.2
1940-49 6.3 10.6 0.2 0.9 18.0
1930-39 1.2 0.9 0.6 2.7
1920-29
1910-19
1900-09
1890-99
1880-89
-1879
Ialt 30.6 39.1 19.8 41.7 15.1 10.0 18.8 2.9 178.1
Ubevoksede arealer
Krat 0.8
Midl. ukultiveret 6.6
Ubevokset 19.3
Mose 14.3
Sø og vand 5.6
Hede 31.5
Huse og anden anv. 0.3
Ialt ubevoksede arealer 78.4
Ialt 256.4

Jensens og Sørensens Plantage 2009 - 2018 GDP:Periodeplan side 3
21-12-09, 13:22
Vedmasse primo 2009
Driftsklasse
Anlægsår Ædelløv og brynAndet løvÆdel Lærk nål og skovfyrSitkagranRødgranAndet nål Pyntegrønt ialt
2000-09 120 8 127
1990-99 79 31 316 92 4 523
1980-89 246 651 590 1069 803 217 1 3579
1970-79 65 630 416 33 180 43 1366
1960-69 219 17 2471 28 62 2797
1950-59 402 781 1035 5419 283 7921
1940-49 506 2531 417 477 3931
1930-39 74 91 224 389
1920-29
1910-19
1900-09
1890-99
1880-89
1870-79
-1869
Ialt 1710 2118 3922 8976 1674 1971 261 1 20633
Ubevoksede arealer
Krat 10
Ialt ubevoksede arealer 10
Ialt Vedmasse ultimo 2018
20643
Driftsklasse
Anlægsår Ædelløv og brynAndet løvÆdel Lærk nål og skovfyrSitkagranRødgranAndet nål Pyntegrønt ialt
2010-19
2000-09 276 82 33 134 525
1990-99 136 44 458 205 112 0 955
1980-89 178 902 630 2319 1150 310 26 5516
1970-79 106 818 392 70 285 277 1948
1960-69 283 41 2492 75 49 2940
1950-59 466 711 1282 4492 245 7197
1940-49 562 1647 33 173 2415
1930-39 81 100 163 344
1920-29
1910-19
1900-09
1890-99
1880-89
-1879
Ialt 2089 2599 4166 7435 2810 2128 588 26 21840
Ubevoksede arealer
Krat 10
Midl. ukultiveret 387
Ialt ubevoksede arealer 397
Ialt 22237

Jensens og Sørensens Plantage 2009 - 2018 GDP:Periodeplan side 4
21-12-09, 13:22
Tilvækst/Hugst 2009 - 2018
stående vedmasse over 5cm
Ædelløv og bryn Andet løv Ædel Lærk nålog
skovfyr Sitkagran Rødgran Andet nålPyntegrønt ialt
Hovedskovning
ialt 243.9 262.9 283.7 790.5
hovedtræart 243.9 262.9 283.7 790.5
indblanding
overstandere
areal 3.16 0.50 1.20 4.85
Udhugning
ialt 473.7 1053.9 1790.0 3783.1 518.2 842.0 138.8 8599.6
hovedtræart 279.9 570.5 288.5 3056.4 347.3 740.2 131.3 5414.1
indblanding 193.8 483.4 1501.5 726.7 170.9 101.8 7.5 3185.5
overstandere
areal 17.38 46.80 25.87 82.64 17.50 17.18 7.64 215.01
Ialt hugst 473.7 1053.9 1790.0 4027.0 781.1 1125.7 138.8 9390.1
Tilvækst
ialt 852.5 1534.8 2033.7 2847.8 1942.3 1282.8 465.8 24.6 10984.3
hovedtræart 417.9 865.1 827.4 2222.2 1676.0 1163.0 264.2 24.6 7460.4
indblanding 363.6 667.0 1206.3 574.4 266.3 119.8 201.5 3398.9
overstandere 71.0 2.8 51.2 124.9
heraf indvækst 19.8 13.7 4.0 1.8 16.2 10.5 65.9
nettotilvækst 378.8 480.9 243.7 -1179.2 1161.2 157.1 327.0 24.6 1594.1

Plan for vildt og natur
Indhold:
• Kort med zonering
• Kort med lokalisering af tiltag for vildt- og naturplanen
• Liste over foreslåede tiltag i vildt- og naturplanen

Nr. 10
Hvidemosevej
Nr. 12
Nr. 3
Mosehuset
Oasen
Halsen
Æ' Tørhus
Gravhøj
Frederikkelunden
Mindesten
Valdemar Jensen Stenen
Ejlerts dam
PLANTAG
Grøn Driftsplan
Hvidemosevej
RØNBJE
Skaun
Åges Mark
Heden
Bakkely
Sibirien
Læggeplads
Store Sø
Jernbanevej
Fredet egekrat
ulvej
Mosehusvej
Tørvevej
Søvej
Æ' Tørhusvej
Frederikkevej
Læggepladsvej
Bakkelyvej
Andreas' vej
Hedevej
Hedevej
Verners dam
Marinus' vej
256 ha
1
2
3
4
5
6 7
8
42
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
a
skf
45
b
lær
91
c
c d
e
g
sgr
85
h
i
i
b
rgr
80
e
sgr
88
h
i
b
c
skf
45
d
rgr
87
e
sgr
h i
b
bjf
2007
c
a
lær
55
b
a
a
lær
55
b
eg
87
a
skf
45
b
fbf
90
d
bjf
2001
a
sgr
45
b
sgr
89
c
a
skf
45
b
sgr
85
c
d
ager
e
a
ægr
60
b
a
nob
89
b
ngr
89
c
nob
91
d
hede
e
lær
2001
a
ægr
60
a
skf
51
b
lær
55
c
b
lær
54
a
rgr
83
b
c
bjf
2002 d
e
eg
a
sgr
81
b a
a
a
ægr
55
a
ægr
60
a
hede
b
c
eg
40
d
lær
55
a
b
c
a
ægr
58
b
c
rgr
58
a
sgr
80
b
d
d c
e
eg
60
f
eng
a
c
mose
b
eg
a
hede
a
b
26
27
28
29
30
31
32
33
34
38
39
40
41
43
44
a
hede
b
ubv
c
bjf
75
d
mose
e
f
asp
g
a
rgr
45
c
mlu
d
d
c
skf
83
a
eg
55
b
rgr
45
a
skf
95
b
mlu
c
skf
30
d
bjf
2006
e
f
alø
g
bir
80
a
mark
b
mark
c
d
mlu
a
bir
c
mose
d
e
mark
f
mose
g
fbf
a
skf
45
b
c
a
cof
82
b
sgr
83
c
bøg
97
f
lær
83
h
skf
45
k
eg
40
n
bøg
97
p
øsf
b
i
skf
80
j
l
o
e
d
bir
g
g
ubv
b
bir
70
e
c
bir
52
a
d
a
eg
77
b
skf
54
a
bir
d
e
bir
90
h
i
f
k
sø
l
alø
70
c
eg
35
d
a
bøg
50
a
mark
a
b
a
skf
45
b
eg
c
eg
d
f
ær
e
a
f
a
d
f
bøg
f
c
rgr
82
h
k
f
f g
h
c
f
d
b
d
c
c
b
a
a
a
a
a
c
b
hede
d
e
bir
g
b
h
rgr
e
f
bir
f
f
g
mose
g
j
a
mark
b
ubv
c
bir
e
bir
e
f
hede f
f
g
h
i
j
k
l
m
g
q
b
c
hede
f
g
i
i
k
k
c
c c
c
eg
l
bøg
b
bjf
j
h
j
j
d
eg
e
c
d
k
b
r
eg
u
i
f
e
hgr
i
sgr
95
i
bir
50
i
alø
2000
j
ubv
l
l m
mos
f
a
a
a
a
l
l
n
krt
g
uku
c
a
d
c
v
x
h
b
b
eg
a
eg
92
m
b
g
bøg
a
bryn
p
d
c
rgr
d
eg
h
c
b
b
a
b

Bevoksningsliste 2010
Zonering
Side 1
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Zonering
Jensen og Sørensens Plantage
20 10.64*
a 8.11 hede Beskyttelses-zone
c 2.53 eg ur
1940 (72) Beskyttelses-zone
24 5.23*
a 1.45 sø Beskyttelses-zone
c 2.98 mose Beskyttelses-zone
d 0.80 eg ur
1940 (72) Beskyttelses-zone
25 6.50*
a 4.92 hede Beskyttelses-zone
b 1.58 eg
ur
asp
ur
1950 (62) Beskyttelses-zone
1950 (62)
26 4.53*
a 2.74 hede Beskyttelses-zone
d 1.79 mose Beskyttelses-zone
35 2.93*
c 0.36 sø Beskyttelses-zone
d 1.97 bir 1982 (28) Beskyttelses-zone
eg 1960 (51)
anå 1982 (28)
e 0.60 mose Beskyttelses-zone
40 3.39*
k 3.39 sø Beskyttelses-zone
*** 33.22 ha

Nr. 10
Hvidemosevej
Nr. 12
Nr. 3
Mosehuset
Oasen
Halsen
Æ' Tørhus
Gravhøj
Frederikkelunden
Elselunden
Mindesten
Valdemar Jensen Stenen
Ejlerts dam
PLANTAG
Grøn Driftsplan
Hvidemosevej
RØNBJERG
Pos
Skaun
Åges Mark
Heden
Bakkely
Sibirien
Læggeplads
Store Sø
Jernbanevej
Fredet egekrat
Hulvej
Mosehusvej
Tørvevej
Søvej
Æ' Tørhusvej
Frederikkevej
Læggepladsvej
Bakkelyvej
Andreas' vej
Hedevej
Hedevej
Verners dam
Marinus' vej
256 ha
1
2
3
4
5
6 7
8
42
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
a
skf
45
b
lær
91
c
c d
e
g
sgr
85
h
i
i
b
rgr
80
e
sgr
88
h
i
b
c
skf
45
d
rgr
87
e
sgr
h i
b
bjf
2007
c
a
lær
55
b
a
a
lær
55
b
eg
87
a
skf
45
b
fbf
90
d
bjf
2001
a
sgr
45
b
sgr
89
c
a
skf
45
b
sgr
85
c
d
ager
e
a
ægr
60
b
a
nob
89
b
ngr
89
c
nob
91
d
hede
e
lær
2001
a
ægr
60
a
skf
51
b
lær
55
c
b
lær
54
a
rgr
83
b
c
bjf
2002 d
e
eg
a
sgr
81
b a
a
a
ægr
55
a
ægr
60
a
hede
b
c
eg
40
d
lær
55
a
b
c
a
ægr
58
b
c
rgr
58
a
sgr
80
b
d
d c
e
eg
60
f
eng
a
c
mose
b
eg
a
hede
a
b
26
27
28
29
30
31
32
33
34
38
39
40
41
43
44
a
hede
b
ubv
c
bjf
75
d
mose
e
f
asp
g
a
rgr
45
c
mlu
d
d
c
skf
83
a
eg
55
b
rgr
45
a
skf
95
b
mlu
c
skf
30
d
bjf
2006
e
f
alø
g
bir
80
a
mark
b
mark
c
d
mlu
a
bir
c
mose
d
e
mark
f
mose
g
fbf
a
skf
45
b
c
a
cof
82
b
sgr
83
c
bøg
97
f
lær
83
h
skf
45
k
eg
40
n
bøg
97
p
øsf
b
i
skf
80
j
l
o
e
d
bir
rgr
45
g
g
ubv
40
b
bir
70
mos
e
c
bir
52
a
d
a
eg
77
b
skf
54
a
bir
d
e
bir
90
h
i
f
k
sø
l
alø
70
c
eg
35
d
a
bøg
50
a
mark
a
b
a
skf
45
b
eg
c
eg
d
skf
f
ær
e
a
f
a
d
f
bøg
f
c
rgr
82
h
k
f
f g
h
c
f
d
b
d
c
c
b
a
a
a
a
a
c
b
hede
d
e
bir
g
b
h
rgr
e
f
bir
f
f
g
mose
g
j
a
mark
b
ubv
c
bir
e
bir
e
f
hede f
f
g
h
i
j
k
l
m
g
q
b
c
hede
d
e
f
g
i
i
k
k
c
c c
c
eg
l
bøg
b
bjf
j
h
j
j
d
eg
e
c
d
k
b
r
t
eg
t
u
i
i
f
e
hgr
i
sgr
95
i
bir
50
i
alø
2000
j
ubv
l
l m
mos
f
a
a
a
a
l
l
n
krt
g
uku
c
a
d
c
v
x
h
b
b
eg
a
eg
92
m
b
g
bøg
a
bryn
p
d
c
rgr
d
eg
h
c
b
b
a
b

Bevoksningsliste 2010
Plan for natur og vildt
Side 1
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Natur_og_vildt
Jensen og Sørensens Plantage
21 2.69*
a 2.56 hede Hedepleje
d 0.13 eg 1960 (52) Selektiv tynding for eg
24 1.12*
e 1.12 85 eg 1960 (50) Selektiv tynding for eg
cof 1975 (35)
25 4.92*
a 4.92 hede Hedepleje
26 8.88*
c 8.15 85 bjf 1975 (45) Sporindlæggelse
cof 1975 (45)
alø 1975 (45)
skf 1975 (45)
f 0.73 asp 1955 (55) Selektiv tynding for eg
eg 1940 (70)
30 2.90*
f 1.42 90 bir 1950 (60) Afgræsning
eg 1950 (60)
g 0.84 mose Afgræsning
i 0.64 70 bir 1950 (60) Afgræsning
asp 1950 (60)
cof 1950 (60)
31 0.83*
d 0.83 mlu Anlæg af vildtager
34 1.18*
t 1.18 eg 1982 (29) Selektiv tynding for eg
bir 1982 (28)
alø 1982 (28)
36 1.05*
e 0.62 90 eg 1950 (61) Selektiv tynding for eg
bir 1982 (28)
alø 1982 (28)
f 0.43 90 eg 1950 (61) Selektiv tynding for eg
bir 1982 (28)
alø 1982 (28)
40 0.90*
b 0.54 80 bir 1950 (60) Afgræsning
e 0.36 50 bir 1990 (20) Afgræsning
alø 1990 (20)
*** 24.47 ha

Plan for kulturspor, landskab, og
publikum
Indhold:
• Kort med lokalisering af tiltag
• Liste over foreslåede tiltag

Jensen og Sørensens Plantage - Kort 1 1:5000
Opsætning af bænke - markeret med rød stjerne
2
4
5
6 7
8
42
a
bryn
2001
b
rgr
80
e
sgr
88
h
i
b
b
bjf
2007
c
a
lær
55
b
a
a
lær
55
b
eg
87
a
skf
45
b
fbf
90
d
bjf
2001
a
sgr
45
c
b
a
g
bøg
2006
b
30
33
34
35
36
37
38
39
40
41
43
44
b
uku
c
skf
30 d bjf
2006
e
g
bir
80
a
mark
b
mark
d
e
mark
a
skf
45
b
c
a
cof
82
b
sgr
83
c
bøg
97
d
f
lær
83
h
skf
45
k
eg
40
m bir
60
n
bøg
97
p
øsf
b
i
skf
80
j l
o
e
a
eg
60
b
hede
d
eg
e
a
rgr
45
b
d
eg
95
f
g
h
c
sgr
2001
e
eg
82
f
eg
g
ubv
h
a
ægr
72
d
lær
80
c
lær
40
f
h
sgr
2001
e
eg
10
b
j
ubv
a
bir
80
b
bir
70
g
mos
e
h
i
mose
f
bir
c
bir
52
a
d
a
eg
77
b
skf
54
a
bir
b
bir
50
c
rgr
94
d
e
bir
90
h
i
f
k
sø
l
alø
70
p
hæg
c
eg
35
d
a
bøg
50
b
ubv
a
mark
a
b
a
skf
45
b
eg
c
eg
d
e
skf
f
ær
g
eg
40
d
f
bøg
f
c
rgr
82
h
j
k
c
d
e
f
bir
f
f
g
mose
g
e
bir
e
f
hede
f
f
g
h
i
j
k
l
m
m
g
q
h
b
c
hede
d e
f
g
i
i
k
k
c
c c
c
eg
l
bøg
r
t
eg
t
u
i
h
b
k k
i
i
bir
50
d
hgr
80
a
l
l
n
krt
g
uku
c

Jensen og Sørensens Plantage - Kort 2 1:5000
Opsætning af bænke - markeret med rød stjerne
7
8 9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
b
eg
87
a
skf
45
b
fbf
90
d
bjf
2001
a
sgr
45
b
sgr
89
a
skf
45
b
sgr
85
c
d
ager
e
a
ægr
60
b
a
nob
89
b
ngr
89
c
nob
91
d
hede
e
lær
2001
a
ægr
60
a
skf
51
b
lær
55
c
a
lær
58
b
lær
54
a
rgr
83
b
c
bjf
2002 d
e
eg
a
sgr
81
b a
a
b
lær
58
a
ægr
55
a
ægr
60
a
hede
b
c
eg
40
d
lær
55 a
b
c
a
ægr
58
b
lær
58
b
c
ægr
58
a
sgr
80
b
øsf
84
b
c
lær
89
d
d e
c
e
cof
80
f
eng
a
c
mose
b
eg
a
hede
7
28
29
31
e
a
rgr
45
c
hede
d
d
c
skf
83
a
eg
55
b
rgr
45
a
skf
95
b
uku
c
skf
30 d bjf
2006
e
f
alø
g
bir
80
c
d
uku
e
a
f
d
b
d
c
f
c
b
a
a
a
a
a
c
e
bir
g
h
rgr
g
mose
j
a
mark
b
ubv
c
bir
d
eg
e
d
e
hgr
i
sgr
95
i
bir
50
i
alø
2000
j
ubv
l
os
a

Jensen og Sørensens Plantage 1:3000
Udlægning af græsningsskov - grøn skravering
Afgræsning
Afgræsning
Afgræsning
Afgræsning
Afgræsning
Afgræsning
Afgræsning
5
6
42
14
15
a
bryn
2001
a
lær
55
b
a
lær
55
b
eg
87
a
lær
58
b
lær
a
rgr
83
b
c
bjf
2002 d
e
eg
b
29
30
32
33
40
41
d
a
skf
95
b
uku
c
skf
30 d bjf
2006
e
f
alø
g
bir
80
a
mark
b
mark
c
a
bir
b
c
a
bir
b
bir
50
c
rgr
94
d
e
bir
90
h
i
f
k
sø
l
alø
70
p
hæg
c
eg
35
d
a
bøg
50
b
ubv
a
j
d
c
f
c
e
f
bir
f
f
g
mose
g
j
e
bir
h
i
k
b
i
i
k
k
c
c c
c
eg
i
sgr
i
bir
50
d
hgr
80
l
l m
mos
a
a
a
a
l
n
krt
c

p
hæg
d
h
g
mose
c
rgr
94
40
f
bir
Etablering af shelterplads - rød markering
Etablering af adgangssti - grøn streg
i k
f
30
e
i
g
d
hgr
80
b
mark
Jensen og Sørensens Plantage 1:2000
e
bir
90
c
skf
30 d bjf
a
mark
e
f
b
bir
50
b
uku
g
bir
80
b
d
41
c
eg
35
b
b
ubv
42 b
c
c
c
b
eg
87
a
bøg
50
c
6

Bevoksningsliste 2010
Side 1
Jensens og Sørensens Plantage
Jensen og Sørensens Plantage
afdeling areal bk art anlægsår Plan:Kultur_land_og_folk
Jensen og Sørensens Plantage
2 0.05*
j 0.05 20 eg 1950 (60) Bænk
9 0.16*
d 0.16 ager Bænk
15 0.81*
e 0.81 10 eg 1982 (30) Bænk
20 8.11*
a 8.11 hede Bænk
21 2.56*
a 2.56 hede Bænk
24 2.98*
c 2.98 mose Bænk
29 0.33*
b 0.33 uku Bænk
30 2.26*
f 1.42 90 bir 1950 (60) Etablering af shelterplads
eg 1950 (60)
g 0.84 mose Etablering af sti
33 3.42*
e 3.37 60 bir 1972 (40) Bænk
skf 1972 (40)
asp 1972 (40)
cof 1972 (40)
j 0.05 ubv Bænk
35 0.68*
g 0.68 ubv Bænk
36 0.62*
e 0.62 90 eg 1950 (61) Bænk
bir 1982 (28)
alø 1982 (28)
37 1.21*
e 0.40 70 eg 1940 (72) Bænk
h 0.81 sgr 2001 (12) Bænk
dgr 2001 (12)
skf 2001 (12)
39 0.46*
d 0.46 eg 1950 (62) Bænk
* 23.65 ha
*** 23.65 ha