Visceral Massage - Stanley Rosenberg Institut

Visceral Massage
Organ massage, 1 & 2
Visceral Massage

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Organ massage, 1 & 2
2

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Indledning til Organmassage
Indhold
Grundlag for Visceral massage................................................side 3
De forskellige bevægelser .........................................................side 4
- frembragt af det somatiske nervesystem...................................side 4
- frembragt af det autonome nervesystem...................................side 4 & 5
- frembragt af kranio-sakral bevægelsen.....................................side 5
- frembragt af visceral motilitet ..................................................side 5
Rytmer........................................................................................side 7
Forskning ...................................................................................side 8
Viscerale artikulationer............................................................side 9
Tilhæftninger.............................................................................side 10
- 2-lags systemet .........................................................................side 10
- ligamentsystemet ......................................................................side 10
- turgor og indre tryk...................................................................side 11
- mesenterium..............................................................................side 12
- omentum ...................................................................................side 12
Patologi i bevægemønstre.........................................................side 13
- viscerale restriktioner................................................................side 13
- ledrestriktioner (adhesions og fixations) ..................................side 14
- ptosis.........................................................................................side 14
- muskulære restriktioner ............................................................side 15
- problemer med rytmer ..............................................................side 15
Test .............................................................................................side 16
Behandling .................................................................................side 17
- direkte teknikker .......................................................................side 17
- indirekte teknikker....................................................................side 17
- induktions teknikker .................................................................side 18
- generel.......................................................................................side 19
Kontraindikationer ...................................................................side 21
Anatomi til Organmassage (indhold) ......................................side 22 og frem
Behandling, organmassage.......................................................side 101
3

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Grundlag for Visceral (organ) massage
Grundidéen bag visceral (organ) massage er, at et sundt organ er i bevægelse
Bevægelsen er indbyrdes afhængig i forhold til de andre organer på grund af membranerne (”serøse
membraner”) omkring hvert organ, bindevævet og specielt ligamenterne, som binder organerne til
resten af kroppen.
Der er 2 årsager til denne bevægelse
1) visceral mobilitet
Bevægelse som kommer fra bevægelse af resten af kroppen (muskelskelet system). Mobilitet
kommer også fra vejrtrækningsdiaphragma og hjerteslag.
(Peristaltiske bevægelser giver også mobilitet til organerne. Den er en stor sammentræknings bølge
der rører og cirkulerer indholdet af mave og tarme. Den er mindre kraftig end hjertets rytme/slag og
diaphragma).
2) visceral motilitet
Bevægelse som kommer fra organerne selv.
Hvis bevægelse af et organ begrænses, kan det være årsag til dårlig funktion af organet. Et organ
kan have begrænset bevægelse (mangle plads), blive holdt fast af et overspændt ligament eller sidde
fast i forhold til et andet organ.
Et organ bevæger sig flere tusinde gange om dagen. Derfor kan en lille formindskelse af dets
bevægelse have stor betydning for organet selv samt for nærliggende kropsdele.
Ved massage kan vi forbedre organernes bevægelse. Det giver os en mulighed for at forbedre
organernes funktion.
4

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
De forskellige bevægelser (1)
Der er fire slags visceral organ bevægelser. De betegnes i henhold til hvilket system i kroppen, der
er årsag til bevægelsen.
1 - det somatiske nervesystem
2 - det autonome nervesystem (10. kranienerve, 2. og 3. del)
3 - kranio-sakral systemet
4 - visceral motilitet (bevægelse af organerne selv)
1 - Bevægelse frembragt (induceret) af det somatiske nervesystem
Disse bevægelser stammer fra bevægelser, som vi gør med vilje. Vi tager en beslutning. Hjernen
sender nerveimpulser til musklerne. Kroppen flytter sig på grund af spændingsændringer i
musklerne.
Når du ændrer din kropsstilling, ændrer du rummet i brystkassen og maven. Du ændrer også
organernes stilling i forhold til hinanden.
For eksempel, når du bøjer dig fremover, bevæger leveren og maven sig både fremad og ned. Men
leveren bevæger sig mere fremad og ned end duodenum (den første del af tyndtarmen). Man kan
sige, at leveren bevæger sig fremad og ned over duodenum, når vi tager en strømpe på.
2 - Bevægelse frembragt (induceret) af det autonome nervesystem
De bevægelser, som påvirker bevægelsen af organerne, er hjerteslag, vejrtrækning, og peristaltik
(bevægelsen af tarmsystemet).
2a - Hjertets bevægelse
Hjertet slår cirka 120.000 gange pr. dag. Dets bevægelse har en direkte påvirkning på lungerne,
spiserør (”oesophagus”), skillevæggen mellem lungerne ("mediastinum") og mellemgulvets
diaphragma. Hjertets bevægelse påvirker også - dog indirekte - alle organerne i bugen på grund af
dets virkning på mellemgulvet.
5

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
De forskellige bevægelser (2)
2b - Vejrtrækning
Vi trækker vejret omkring 24.000 gange om dagen. Hver gang vi ånder ind og ud, trækker og
trykker vi lungerne og organerne i maven.
Det indre rum i kroppen er delt i 2: det pleurale og det peritoneale. Den pleurale del ligger over
mellemgulvet og indeholder lungerne og hjertet. Den peritoneale del ligger under mellemgulvet og
indeholder de andre organer.
Når vi ånder ind, går mellemgulvet ned. Brystkassen bliver større, og samtidig bliver organerne i
maven trykket nedad. Da disse organer ikke kan blive formindskede, slapper vi af i mavemusklerne
og det tilsvarende bindevæv. Mellemgulvet kommer ned, og organerne bliver skubbet fremad i
rummet (ventralt). Organerne glider i forhold til hinanden.
Et organ i bevægelse, der forårsages af vejrtrækningen, bevæger sig i et komplekst, men
forudsigeligt mønster. Den bevægelse kan beskrives som op/ned, frem/tilbage og fra side til side.
2c - Peristaltik (bevægelsen af tarmsystemet).
Effekten er minimal i forhold til vejrtrækningen og hjerteslaget.
3 - Bevægelse frembragt af kranio-sakral rytmen
Kranio-sakral rytmen påvirker selvfølgelig hele kroppen, når kranio-sakral systemet bevæger sig i
fleksion og ekstension.
Kranio-sakral bevægelsen og bevægelsen af de indre organer (motilitet) er forskellige fra hinanden.
4 - Bevægelse frembragt af visceral motilitet
Organerne påvirkes af alle disse bevægelser udefra. Organerne er passive i forhold til disse
bevægelser (undtagen peristaltik, dvs. bevægelsen af tarmsystemet).
Men organerne har også deres egne aktive bevægelsesmønstre, som vi kalder motilitet. De bevæger
sig - selvstændigt og langsomt.
Bevægelserne er så langsomme, at de næsten ikke kan mærkes. Det kræver, at terapeuten er
opmærksom med sine hænder, og ved hvad han/hun skal mærke efter.
Motilitet er organernes udtryk for livets energi. Der er ingen videnskabelig forklaring for motilitet,
men vi kan mærke det. Barral og Mercier, grundlæggerne af visceral massage mente, at det kunne
være en fortsættelse af organernes bevægelse i fostertilstanden.
Cellernes vækst i fostertilstanden udvikles efter et veldefineret mønster i tid og rum. Der er en
skabelon, der er årsagen til denne proces (i DNA og RNA molekyler). Skabelonen er til stede før
hjernen og nervesystemet.
6

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
De forskellige bevægelser (3)
Der er også mange videnskabelige beviser for, at cellerne har en meget omfattende og raffineret
hukommelse. Rollin Becker, D.O. (doktor i osteopati) siger at ”vævet ved".
Organerne bevæger sig i fostertilstanden. Den teoretiske model bag ved motilitet er, at akserne og
retningerne af disse bevægelser forbliver i selve organernes væv. Bevægelsen går fra den ene
stilling til en ny og tilbage i retning af den oprindelige stilling, frem og tilbage, i en langsom
rytme.
Vi betegner denne bevægelse fra den ene stilling til den anden som ”expir” og ”inspir”. Vi
beskriver denne bevægelse i forhold til medianakserne i kroppen (fra hovedet til fødderne).
Det gør det nemmere at adskille denne motilitet fra både vejrtræknings- og kranio-sakral bevægelse
af rygsøjlen - anterior og posterior.
Der er intet bestemt forhold mellem motilitet og vejrtræknings- og kranio-sakral bevægelse.
I expir bevæger organerne sig væk fra midtlinien. I inspir bevæger de sig mod midtlinien. Normalt
bevæger alle organerne sig samtidig i expir, og bagefter sammen i inspir.
I nogle tilfælde, bevæger et organ sig i indåndingen i retning af expir - f.eks. leveren. I nogle
tilfælde bevæger et organ sig i indåndingen i retning af inspir - f. eks. nyrerne. I nogle tilfælde
bevæger et organ sig i indåndingen uden at man kan sige at det enten er inspir eller expir - f. eks.
tarmene.
Inspir er mere aktiv end expir. (På samme måde som fleksion er mere aktiv end extension i kraniosakral
rytmen.)
Mange tests for visceral motillitet sker dér, hvor der er mindre modstand, dvs. den fase hvor de er
mindre aktive - i expir. Med mindre modstand i expir, er det nemmere at følge bevægelsen og at få
en ”release”.
Det er mere besværligt at få en release i inspir. Hvis man ikke er præcis i at følge bevægelsen,
kommer der et stop i organernes bevægelse.
I hovedet, udover kranio-sakral bevægelserne, kan man også mærke hjernens visceral motilitet.
Når man mærker visceral motilitet, kan man mærke både amplitude (størrelse) og kvalitet. Et organ
(f. eks. leveren) kan have en større amplitude end et andet (f.eks. tarmen). Amplitude af et organ
kan blive mindre på grund af nedsat funktion, eller pga. restriktioner fra det nærliggende bindevæv.
Kvaliteten er lige så vigtig som amplitude i vores evaluering af visceral.
7

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Rytmer
Vejrtrækningen plejer at ligge på cirka 15-18 gange pr. minut og kan ændres med vilje.
Kranio-sakral rytmen ligger mellem:
18-22 gange pr. minut, den hurtige (respiratorisk sinus rytme)
2-3 gange pr minut, den midterste (the mid-tide)
1 gang pr. 100 sekund, den lange (the long tide)
Visceral rytmen plejer at ligge mellem 7-8 gange pr. minut.
Kranio-sakral rytmen og den viscerale motilitet kan være langsommere ved afkræftelse. Generelt er
begge rytmer uafhængige af ydre omstændigheder.
En fyldt mave vil skabe en peristaltisk bølge hver 3. minut. Det vil tage bølgen cirka 20 sekunder at
komme gennem hele systemet.
8

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Forskning
Akserne i fostertilstand
Forfatternes forskning kommer fra "hands on" erfaringer. De har studeret mobilitet og motilitet for
hvert eneste organ. Der er en rotationsakse for både mobilitet og motilitet.
Når et menneske er sundt, er aksen af mobilitet og aksen af motilitet den samme. Ved dysfunktion
eller sygdom er aksen for de 2 bevægelser forskellige fra hinanden. Hindringer af bevægelsen har
større effekt på den ene end på den anden.
Den rigtige akse af bevægelse er den samme som i udviklingen i fostertilstanden!
Mobilitet
Kliniske undersøgelser er blevet udført, hvor patienter med infektioner i lungerne er blevet fulgt. De
viste, at der var ændringer i stillingen af hjertet og organerne i maven, idet aksen af bevægelsen i
organerne var blevet ændret. Bindevævet var blevet mindre elastisk og tykkere, op til 2 - 3 gange så
tykt.
Scoliose (skævhed i ryggen) kan følge efter visse kirurgiske operationer i brystkassen. Dvs. at når
der er forstyrrelse i akserne i viscerale bevægelser, kan det – med tiden - have en negativ påvirkning
på muskelskelet balancen.
En lille ubalance i en bevægelse gentaget en million gange over nogle måneder eller år kan have
store konsekvenser. Nyrerne bevæger sig cirka 3 cm ved hver vejrtrækning - eller 600 m per dag ...
eller over 200 km hvert år!
Motilitet
Motilitet har været svært at måle objektivt, men kan bekræftes ved at:
1) flere terapeuter siger det samme om en patient og
2) én teknik giver de samme resultater på forskellige patienter
Motilitet kan være nedsat på grund af forskellige faktorer:
- Spændinger i bindevævet.
- Spasmer i de hule organer.
- Infektioner som lungebetændelse, hepatitis (leverbetændelse), eller nephritis (nyrebetændelse),
kan nedsætte bevægeligheden samt holde et organ i expir.
9

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Viscerale artikulationer
I et led i skelettet, har vi en ”artikulation”. En artikulation er med til at definere retning og størrelse
af en bevægelse.
Et organ bevæger sig også ad en defineret sti og har en begrænset bevægelse. Derfor taler vi også
om en ”visceral artikulation”.
En artikulation - både i skelettet og i organer - har flader, der glider på hinanden samt et strukturelt
system til at holde dem sammen. Disse kan nemt blive udtørret i forbindelse med en opperation, fx
udtørrer en kikkertopperation mere, og man er oppustet bagefter.
Forskellen mellem en skeletartikulation og en visceral artikulation er, at der er muskler i forbindelse
med en skeletartikulation.
Flader som glider på hinanden
Organernes flader, som glider på hinanden, er serøse membraner. (En serøs membran er en
membran, der er fugtig.) Et organ kan være i kontakt med musklerne, skelettet, og eller et andet
organ.
Disse serøse membraner har forskellige navne i forhold til specifikke organer:
- meninges (central nervesystemet)
- pleura (lungerne)
- peritoneum (bughulen)
- pericardium (hjertet)
Organerne ændrer volumen og ændrer stilling i forhold til hinanden.
Organerne har en fin membran omkring sig. Denne membran har mesoteliale celler som det yderste
lag. Lige under er der et lag kompakt bindevæv.
Membranerne der danner et indre lag i bughulen og brystkassen hedder parietale membraner. Der er
refleksionslinier, hvor den mesoteliale membran fra et organ møder parietalmembranen.
Mellem organerne og de parietale membraner, er der en mindre mængde serøs væske, der fungerer
som smøremiddel for bevægelser mellem organet og parietalmembranen. Serøs væske har også en
immunforsvarsfunktion. Hvis vi sammenligner et led i skelettet med en flade, hvor et organ er i
kontakt med et andet organ eller parietalmembranen, er membraneme som brusk, og den serøse
væske er som synovialvæsken (væsken i led kapslerne).
Kort sagt: Alle organer har en membran. Dér, hvor overfladen af et organ er i kontakt med et andet
organ eller parietalmembranen, er der serøs væske.
10

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Tilhæftninger (1)
Der er huler i kroppen: bughulen (abdomen) og brysthulen (thorax).
Organerne holdes på plads på forskellige måder. Et organ har flere tilhæftninger, og disse
tilhæftninger kan være af forskellige slags. Hvis vi skal frigøre et organ for spændinger, som
forhindrer det i sine bevægelser, skal vi kende de forskellige typer af tilhæftninger og eventuelt,
hvor disse tilhæftninger ligger anatomisk.
Her er en liste over de forskellige slags tilhæftninger, sorteret med de vigtigste først. Der følger en
forklaring til hver af disse.
- 2-lags systemet
- ligamentsystemet
- turgor og indre tryk (”turgor” = tryk fra væsken)
- mesenterium
- omentum
2-lags systemet
2-lags systemet er som tidligere nævnt - dér, hvor 2 organer møder hinanden, med hver sin
membran og med serøs væske imellem.
Der forekommer en sugeeffekt mellem 2 nærliggende organer i et 2-lags system. De 2 lag ligger i
kontakt med hinanden og skiller sig ikke fra hinanden på grund af det ydre tryk og væsken. Den
eneste mulige bevægelse er at de 2 organer glider i forhold til hinanden.
Det er lige som 2 stykker vinduesglas med vand imellem. Du kan få dem til at glide, men du kan
ikke trække dem fra hinanden.
Ligamentsystemet
Ligamenterne i skelettet holder knoglerne, så de ikke kommer ud af balance. Ligamenter, som
holder organerne, er forskellige fra ligamenter i skelettet. I forbindelse med organerne er
ligamenterne enten
1) en fold i peritoneum eller pleura, som holder et organ et bestemt sted på væggen af hulrummet
eller
2) en forbindelse mellem to organer.
11

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Tilhæftninger (2)
Turgor og indre tryk
De er 2 andre slags tryk, som holder organerne på plads.
Volumen i bughulen er konstant. Men afhængig af deres aktiviteter, kan nogle organer ændre
størrelse. Det er muligt på grund af turgor.
”Turgor”, = hvordan organerne klistrer sammen på grund af en forstørrelse i en bestemt del af et
organ.
Turgor påvirker de hule organer i bughulen. Volumen i ethvert hult organ (som f.eks. maven)
påvirkes af indholdet, mængden af blod og organets elasticitet. Det vil udfylde den plads, der er til
rådighed, delvist afhængig af størrelsen af de andre hule organer. Det er derfor vi nogle
gange, efter vi har drukket eller spist meget, mærker trykket på blæren og skal ud og tisse.
Indholdet i et hult organ kan være fast (f.eks. mad i maven) eller luftformigt (f.eks. luft i maven).
Fordi organerne bliver trykket meget sammen, er der meget lidt plads imellem dem. Det betyder, at
der er behov for en meget lille mængde serøs væske.
På grund af deres størrelse, yder de samlede indre organer et tryk mod hinanden og samtidig et tryk
mod væggen af bughulen (dvs. rygsøjlens knogler og muskler bagpå og mavemusklerne foran).
Trykket, som kommer indefra, skal være lig med trykket, som kommer udefra, dvs. fra kroppens
vægt, muskelspændinger og tryk fra atmosfæren (eller vandtryk, hvis man dykker).
Balancen mellem trykket udefra og trykket indefra resulterer i en relativ stabil søjle dannet af de
indre organer.
Det indre tryk i bughulen er højere end det indre tryk i brystkassen. Vi kan sige, at indholdet i
bugen på en måde hænger fra mellemgulvets diaphragma. Vægten af organerne i bughulen trækker
mellemgulvet ned.
Mellemgulvet og sammentrykningen fra organernes søjle holder organerne oppe.
Fordi der er forskel i trykket mellem brystkassen og bughulen, bliver mellemgulvet (og de organer
som hænger fra mellemgulvet) suget op. De organer tættest ved mellemgulvet bliver mest påvirket
af løftet fra trykforskellen. En lever vejer cirka 2 kg når den er ude af kroppen. Men i kroppen
bliver cirka halvdelen af leverens vægt overtaget af dette løft, som kommer fra forskellen i trykket.
Forskellen i trykket mellem brystkassen og bughulen giver en forklaring på, hvorfor organerne i
bugen flytter sig opad, hvis der kommer en rift efter en åbning i mellemgulvet.
12

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Tilhæftninger (3)
Mesenterium
Mesenteriet binder tyndtarm og tyktarm til peritoneum. Det er faktisk som en fold af peritoneum.
Der er et komplekst system af blodkar og nerver mellem folderne i kraft af deres ernæringsfunktion.
Det er rimelig slapt, og spiller derfor en minimal rolle i forhold til at holde organerne oppe.
Omentum
Lige som mesenterium, er omentum en fold af peritoneum. Det forbinder tyndtarm med tyktarm.
Det er forstærket lateralt, og spiller derfor en ubetydelig rolle i forhold til at holde organerne oppe.
Men det har en væsentlig funktion i forhold til blodtilførsel og nervesystemet.
Konklusion
Stramning af organerne fører til kompensationer i struktur (evt. opbygning af fibre, o.s.v.) og
eventuel dysfunktion. ”Good health is not a state, but a search for balance”.
13

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Patologi i bevægelsesmønstre (1)
Organerne bevæger sig omkring en bestemt akse og skal have en vis størrelse Ændringer kan ske i
forhold til både akse og udstrækning. Effekten kan manifestere sig i forhold til motilitet eller
mobilitet. Ændringer vil vise sig ved en eller flere af følgende:
- patologi med symptomer
- begyndelsen af en lokal patologi, uden symptomer
- et lokalt problem fra en gammel patologi, som klienten har tilpasset sig
- patologi på afstand, i forhold til et organ, som er i direkte forbindelse med det sted, hvor der
er en stramning
- patologi i en struktur, som har vaskulær, nerve, eller fascial forbindelse til det organ, som er
stramt
Viscerale restriktioner
Ved ordet ”restriktion” skal forstås en nedsættelse af bevægelse.
Restriktioner kommer fra fladen, hvor et organ glider over et andet organ, fra ligamenterne eller fra
muskelspændinger.
Der er 2 slags restriktioner - funktionsmæssige og stillingsmæssige. Det er muligt for et organ at
have en forkert stilling uden at have et problem i dets funktion.
En smule mad, enten vi spiser den eller blot holder den i vores hånd, kan øjeblikkeligt standse
organernes motilitet!!! Og maden kan øge motiliteten i et organ og nedsætte motiliteten i et andet
organ. Det kan i øvrigt være forskelligt fra menneske til menneske.
Andre faktorer, der påvirker motilitet: omgivelserne, kemiske faktorer, hormonale faktorer og
følelser. Ved depression bliver leverens motilitet påvirket.
14

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Patologi i bevægelsesmønstre (2)
Ledrestriktioner (adhesions og fixations)
Nedsat bevægelse når et organ ikke glider optimalt i forhold til et andet.
Normal mobilitet, men diminutiv (langsommere) motilitet kaldes for ”adhesions” (klæbninger).
Ringe mobilitet og motilitet kaldes for ”fixations” (fastgørelser). Adhesions og fixations kan være
delvise eller totale. De er som regel følgevirkninger efter infektioner eller kirurgiske operationer.
Ved infektion kan der komme en byld. Når den heles, kan den efterlade arvæv, som klistrer sig til
de nærliggende væv.
Ved operationer i bugen eller brystkassen, ved åbning af kroppen, kan der komme en udtørring af
serøse membraner. Organerne bliver holdt fast der, hvor der er udtørring.
Organerne vil nu dreje omkring adhesions og fixations i stedet for den oprindelige akse. Cirkulation
af blod og lymfe kan være nedsat. Organet er nu mere modtageligt over for mikroorganismer,
autoimmune processer, standsning af sekretioner eller udskillelser, og muligvis kræft.
Det er også muligt, når peritoneum er påvirket, at der kommer ændringer i serøs væske: mængden,
klarhed, kvalitet samt hvordan den holder sammen.
Det er meget vigtigt at alle adhesions og fixations bliver mobiliseret.
Ligamentous laxity (ptosis) (slaphed i ligamenter)
Der findes ofte ptosis af mave, tyndtarmen og nyrerne. En nedsat tonus i bindevævet (ligament)
samt vægttab er 2 grunde til ptosis af et organ.
Hvis et ligament er overstrakt over en længere periode, kan det miste sin elasticitet. Ligamenterne,
mesenteria og omenta er generelt blot fortykkelser i peritoneum eller pleura. De kan ikke trække sig
sammen.
Undtagelser er 1) i kvinders urogenitale system, hvor der er fibre, som kan trække sig sammen
og 2) i en muskel (Treitz's muskel) i forbindelse med duodenum).
Følelsesmæssig depression kan være årsag til ptosis. Hormoner, som kroppen udskiller i depression
gør bindevævet i hele kroppen mere slapt.
Fedt kan være vigtigt for at støtte organerne. Hurtigt vægttab fjerner fedt i bugen og derved støtte til
organerne. Det kan give ptosis af en nyre.
Når mennesker bliver ældre, mister deres væv den oprindelige elasticitet og nogle vigtige
fedtdepoter i bugen. Organerne mangler noget til at holde dem oppe, og de falder ned p.g.a.
tyngdekraften.
For kvinder kan der også ske noget under en fødsel, hvis barnet bliver taget med tang - så bliver der
et nedadgående tryk på organernes støttesystem, når det allerede er meget blødgjort. Ofte kommer
der også problemer ved klipning (episiotomi).
15

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Patologi i bevægelsesmønstre (3)
Muskulære restriktioner
Muskulære restriktioner påvirker organerne i mavetarmkanalen. Disse organer er udhulede og har 2
lag muskler - longitudinel og transversel. I hvile er disse muskler totalt afslappede. Når de er aktive,
spænder de skiftevis for at skubbe maden i bevægelse.
Der kan være mange grunde til at fordøjelsen går i stå. Irritation af en gruppe muskelfibre kan være
årsagen til, at transporten går i stå. Årsagen er oftest lokal og påvirker blot en del af organet.
Motilitet er ofte begrænset. Det sker ofte over en kort periode.
Et eksempel er gastritis. Hvis det kommer igen og igen, kan det føre til mavesår - fordi mavesyren
er for stærk til at være i kontakt med det mucosale lag i mavesækken over en længere periode.
Mavesyren kan ætse et hul i mucosen og fordøjer bagefter selve musklerne i mavesækken, lige som
det nedbryder et stykke kød, som vi har spist.
Jo mindre passagen er i et organ, jo mere alvorlig en spasme kan der opstå - f.eks. i kanalerne fra
galdeblæren og bugspytkirtlen og i livmoderen.
Problemer med rytmer
Et organ fungerer bedst når dets bevægelse har en veldefineret størrelse og rytme. Ved en
formindskelse af vitalitet, vil et organ blive længere tid i hvilefasen af en bevægelse. Rytmen kan
desuden være langsommere eller mere uregelmæssig. Der er oftest problemer med motilitet.
16

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Evaluering
Tests for motilitet
Man tester som regel ved at lave et direkte tryk, så organet flytter sig i en bestemt retning. Dette
giver oplysninger om elasticitet, manglende tonus, spasme eller skade i ligamenter eller muskler.
Tests for motilitet (”listening”)
Disse indebærer en meget blid form for berøring. Denne giver oplysninger om akser og størrelsen af
motilitet.
Læg din hånd over organet. Du bruger mellem 20-100 g, alt efter hvor dybt organet ligger. I nogle
tilfælde kan din hånd tage form af organet.
Hånden er passiv.
Du mærker efterhånden en meget lille bevægelse. Den begynder, standser og begynder igen. Efter
flere omgange kan du vurdere hastighed, størrelse og retning.
Hvis du har problemer i begyndelsen, prøv at tømme dine tanker.
Fokuser på organets eksakte anatomiske form. (Lad være med at forstille dig, hvordan du synes
bevægelsen skal være, ellers risikerer du at komme ind på et forkert spor).
Når du har 2 organer (f. eks. nyrer), test begge på samme tid. Er der et problem med ét, kan du
mærke det for sig selv bagefter.
Frekvensen af motilitet er 7-8 omgange pr. minut.
Det kan være, at et problem i et organ kommer fra et andet organ. Mens du holder det organ, som
du tester, placerer du den anden hånd på organet, hvor du mistænker at problemet stammer fra. Hvis
motiliteten i det organ, du tester, bliver bedre, var det fordi det oprindelige problem kom fra det
andet organ.
Det er også vigtigt at undersøge muskel/skelet-systemet. Nogle mener dog, at ved de fleste
problemer er organerne årsagen til problemerne i muskel/skelet-systemet, og ikke det modsatte.
17

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Behandling (1)
Inden du begynder at behandle, find ud af hvilken slags problem der er:
(adhesion, fixation, ptosis eller spasme).
Behandling går ud på at genstarte motilitet eller mobilitet ved at bruge specifikke, blide teknikker.
Vi giver et stimulus, og kroppen regulerer sig selv. (Vi gør ingenting, men hjælper kroppen til selv
at komme i gang og overtage optimal funktion selv).
Der er 3 generelle slags teknikker
- direkte teknikker med en kort vægtstangsarm (fulcrom arm) (til motilitetsproblemer)
- indirekte teknikker med en lang vægtstangsarm (fulcrom arm) (til mobilitetsproblemer)
- induktionsteknikker (for motilitetsproblemer)
NB: Benævnelserne ”direkte” og ”indirekte” stammer fra den osteopatiske tradition. Når du
arbejder ”direkte” går du gå imod en hindring og ”indirekte” går du i den modsatte retning, hvor det
er nemmest.
Direkte teknikker
Din hånd kommer skråt ind mod kroppen, og du bruger puderne i det yderste led af fingrene. Du
begynder med et let skub for at skabe en spænding. Du mobiliserer organet ved at holde den
spænding. Du er blid og går frem og tilbage langsomt, cirka 10 gange pr. minut.
Du fremmer den rigtige retning og størrelse af organets bevægelse. Du forbedrer elasticiteten. Mens
du arbejder, bliver spændinger mindre, og du letter trykket.
En anden direkte teknik hedder recoil. Du udsætter organet for trykket - holder - og slipper
pludselig trykket. Du gentager dette 3-5 gange. Det bliver ofte brugt på det organ, som viser sig at
være det primære problem.
Med alle former for restriktioner, skaber man først en spænding.
For en adhesion eller fixation, kommer du ind 90º imod hindringen og skubber parallelt med den.
For en ptosis en progressiv modspænding, generelt opad - med en let mobilisering langs axis af
mobilitet.
For et organ i spasme, sæt organet under spænding og bidrag til bevægelse ved at gå i retningen af
den største bevægelighed.
Indirekte teknikker:
Indirekte teknikker påvirker mobilitet. De gør brug af en lang vægtstangs arm (fulcrom). Effekten er
indirekte.
Disse tekniker bliver ofte brugt der, hvor vi ikke kan arbejde direkte på et organ, for eksempel,
lungerne og mediastinum (skillevæg mellem lungerne).
18

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Behandling (2)
Induktionsteknikker
Organerne har en motilitet, hvor de bevæger sig frem og tilbage (som et pendul) omkring en akse.
Når du kender aksen, kan du mærke størrelsen og retningen af bevægelsen.
Ved nogle former for stramninger, mister bevægelsen sin symmetri i forhold til expir og inspir. Én
bliver udvidet, den anden bliver begrænset.
Du vil lære det præcise bevægelsesmønster for hvert organ. Ved induktion, følger du blot organets
bevægelse og støtter den større bevægelse (expir eller inspir).
Du skal ikke prøve at trykke i retning af den indskrænkede del af bevægelsen!
Fortsæt til der er balance mellem expir og inspir.
Hvis bevægelsen er god og i balance, mellem expir og inspir, kan du fremhæve i begge retninger.
Det øger organets vitalitet.
Der kan komme en slags ”stilhed” ved udførelse af den teknik. Bevægelsen mellem expir og inspir
forsvinder i en kort periode. Den plejer at komme tilbage af sig selv.
I visceral massage, tillader man et organs ”stilhed” at fortsætte i 10 - 20 sekunder, og hvis
bevægelsen ikke er startet, genstarter man bevægelsen. Det gøres ved en blid berøring i den
retning, hvor det gik nemmest, før du begyndte med induktionsteknikken.
Hvad hvis du prøver at genstarte et organ, men ikke mærker at bevægelsen kommer i gang. Der kan
være nogle tilfælde hvor genstarten ikke virker.
Det kan også være, at en nybegynder i visceral massage ikke mærker, at bevægelsen er kommet i
gang. I begge tilfælde, hvis du oplever at genstarten ikke virker, gå til et andet organ. Bevægelsen i
det oprindelige organ vil komme igen af sig selv, og du vil mærke at den er forbedret på grund af
din behandling.
19

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Behandling (3)
Generelle bemærkninger
Induktionsteknikker virker bedre på væv, som indeholder muskelfibre end på ligamenter.
Generelt, er det bedre at arbejde først med mobilitetsproblemer og bagefter bruge induktion til at
forbedre motilitet. Det er meget svært at frigøre muskelskelet stramninger med induktionsteknikker.
Der er en undtagelse når vitaliteten i et organ er meget svag. I et sådant tilfælde kan man ikke løsne
muskelskelet hindringer før man har øget vitaliteten i organet ved induktionsteknikker.
Teknikkerne skal være blide og rytmiske. Det rytmiske aspekt kan ses i lyset af en
genprogrammering af kroppen.
Hvis der er konstateret et primært organ, hvor problemerne stammer fra, skal behandlingen
begyndes her (prætæst) og slutte her (posttest, også re-informering af organet)
Det er vigtigere at hjælpe et organ i forhold til bevægelse - motilitet og mobilitet - og mindre vigtigt
med organets stilling i rummet.
Når behandlingen er afsluttet, mærker man efter igen for at finde ud af, hvad der er sket.
Behandlingsmåde
Lov om præcision og mindst kraft:
Jo mere præcis, jo mindre anstrengelse, skal du bruge.
Jo mere du trykker, jo mindre mærker du!
Hvis du skaber smerter for klienten, kan organet gå i spasme og blive endnu mere blokeret.
Der er mindre bevægelse i motilitet end i mobilitet. Derfor kræver motilitetsteknikker mindre end
mobilitetsteknikker.
20

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Behandling (4)
Rytme og amplitude
Din opgave er at genstarte bevægelsen i et organ. Hvis du mærker på et organ, og det går gennem
cirka 10 cyklusser, kan du slippe klienten – det er godt nok.
Hvor meget og hvor ofte skal man behandle?
Du skal ikke behandle for ofte. Du kan ikke give et menneske vitalitet ved at arbejde for ofte. Når
du giver en god behandling, sætter du deres system i sving igen. Visceral massage støtter selvkorrigerings
processen. Mange anbefaler tre ugers mellemrum.
Med kvinder er det bedst at undgå behandling lige op til menstruation (kroppen kan give falske
informationer på grund af væske).
Det er nemmere at arbejde på maven, når den er tom.
Hvor lang tid for en behandling?
Du skal ikke overbehandle. Du burde kunne få et organ til at bevæge sig efter 10-15 runder. Jo mere
præcis du er, desto mindre tid tager det. Derfor er mindre tid til en behandling bedre end mere!
Alain Gehin behandler ofte kun 10 – 15 minutter.
Hvis du overbehandler, Vil du mærke at vævet vil reagere med en "buzz” (ryster).
21

Stanley Rosenberg Institut Organ massage behandling
Kontraindikationer for Organ Massage
Hvornår skal man undgå at give visceral massage?
En liste over alle mulige kontraindikationer vil være uendelig. Det er altid bedre at være sikker end
at tage chancen.
Ved infektioner i organerne, med undtagelse af blærebetændelse.
Hvis bugen føles stiv og hård som et bræt (træmave) og der er feber, da der kan være en alvorlig
infektion. Disse symptomer kan være tegn på peritonitis, som er alvorlig, ofte med dødsfald som
følge.
Peritonitis opstår oftest når der kommer et hul i mavesækken, og mavesyre siver ud i bugen, eller
der kommer galde i bugen, som skaber inflammation. Peritonium selv er meget spændt.
Der kan også være en hård mave på grund af angst og muskelspændinger dog uden feber.
I disse tilfælde kan du ofte distrahere klienten og komme igennem muskelpanseret.
Udover peritonitis kan det også være en kontraindikation, hvis et enkelt organ er hårdt.
Der har været et tilfælde hvor én behandler gav organmassage til en mand, som havde en nyre, som
blev beskrevet: ”så hård som træ”. Efter, som han beskrev det, han ”skubbede” lidt til nyren, faldt
blodtrykket, kroppen blev kold, ansigtet var blegt, og mandens hjertepuls forsvandt næsten. Dog,
det er den eneste gang, at jeg har hørt om sådan en neurovascular reaktion efter organmassage. Jeg
har fået at vide af en læge, som bruger en anden form for massage på de indre organer, at han af og
til udløser denne form for reaktion. Jeg har selv oplevet det et par gange i massage i bindevævet og
muskelskeletsystemet.
I dette tilfælde gjorde behandleren det rigtige. Han satte en pude under benene for at hjælpe
tilbageførselen af blodet mod hjertet og lagde et tæppe over manden for at hjælpe ham med at holde
varmen. Lidt efter steg blodtrykket til det normale, og de andre symptomer forsvandt. Når manden
kom tilbage for den næste behandling, sagde han at han havde det godt. I bakspejlet, var han meget
glad for behandlingen.
Hvis du laver en teknik for en nyreptosis, er det vigtigt at hjælpe nyren med at finde sit oprindelige
bevægelsesmønster igen. Det bevæger sig selv. Vi behøver ikke at ”skubbe” den. Ved at lægge
hånden på undersiden, vil den løfte sig til en bedre placering. (Teknikken går ikke ud på ”at skubbe
nyren” nogle steder.)
Pas på spiraler (ved arbejde i de nedre regioner), calculi (galdesten og nyresten) og andet, som kan
skabe en risiko. Man skal også være sikker på, at der ingen thromboser (klumper i blodet) er.
Vores arbejde med organmassage er ikke egnet til at behandle patologi (sygdomme). Det kan være
at en klient har en sygdom, men ikke ved det selv. Derfor, er det altid vigtigt at spørge grundigt,
mærke efter og kigge på klienten, specielt i ansigtet.
I vores behandling er vi begrænsede til at hjælpe med afspænding i bindevævet omkring organerne
samt placering af organerne. Det giver en bedre cirkulation og derved en bedre funktion.
At det hjælper mange mennesker er bare godt - men organmassage kan ikke hjælpe alle mennesker
med alle problemer. Derfor, hvis du tvivler med en klient, send vedkommende tilbage til lægen for
at sikre dig at det ikke er patologi (sygdomsrelateret).
Stanley Rosenberg, SR Instituttet
22