De istektoniske Forhold i Moleromraadet. - Dansk Geologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1940]. 609 Serien nedad. Lagene falder lier ca. 45° mod NØ. Lagmægtighederne fremgaar af Skemaet Side 622.1 Mellemrummet mellem —15 og —17 ses nogle Smaafoldninger. Afstanden mellem disse Lag, er i lige Fig. 15. Fur Østklint set fra Vest. Fig. 15 a. Skitse af Fig. 15. Ringe markerer Diluviaigrus. * •* ri * * i \ ?i / lge Gry fot. 1 0% °o ° -s? s SS" /"" / a o " « ° / Linje 10 y2 m men den virkelige Afstand maa antages at være 2—3 m mindre. 7 m under Lag —17 kommer i denne Grav den samme Serie med Skiferlag, som er kendt fra Skarrehage (paa Skitsen Fig. 17 mærket — 19). Lagene falder her ca. 65° mod NØ. Ved Indkørslen i Gravens Sydende ser man det karakteristiske
610 HELGE GRY: De istektoniske Forhold i Moleromraadet. tykke hvide Askelag —33 meget stærkt sammenfoldet i isokline Folder, ganske tilsvarende de Forhold O. B. BØGGILD har beskrevet fra Knudeklinten (Side 60). Serien med —33 er-adskilt fra det øvrige Moler ved en Diskordans. Mod Sydvest grænser Serien med — 33 mod Diluvialgrus. I Grav 3 falder Lagene ligeledes mod NØ og som paa de andre Lokaliteter ses den positive Serie i NØ-væggen og derunder —11 — — 13. Lagene er noget foldede som vist paa Tegningen. I SV-væggen SV < NØ 0 100 iOOm Fig. 16. Skitse af Snit gennem Knuden, Fur, med de 4 Molergrave. Streget: positive Molerserie, derunder 3 Streger: —11- 13, 1 Streg: —17. Folderne til venstre: i Grav 2 er —33, Ringe markerer Diluvialgrus. Se ogsaa Fig. 17 og 17 a. kan iagttages, at Moleret hviler mod Diluvialgrus og -sand, der staar som en Væg i Gravens Retning. Grænsefladen mellem Molerflagen og Diluvialdannelserne falder ca. 55° mod NØ. I Grav 4 er Forholdet som i de øvrige: den positive Serie i NØvæggen, derunder —11 13. Faldet er nordøstligt og ligesom i Grav 1 er Faldet mindre øverst i Graven end ved Bunden. At denne karakteristiske Lagstilling skyldes Medslæbning af Lagene ved den overskridende Ismasses Bevægelse kan der næppe være Tvivl om. Tværsnittet gennem Knuden har Betydning for Forstaaelsen af Forstyrrelsernes Natur. Der er tydeligt, at vi i Knuden har Flager af Moler, der er presset op mellem Istidsdannelserne og samtidig er blevet noget foldede. Fur Knudeklint. Fra Knudeklinten beskriver O. B. BØGGILD bl. a. en lille Skreddal, i hvis høje Bagvæg Serien fra — 24 til —39 forekommer i lodrette isoklinale Folder. Fig. 18 viser et Billede herfra, hvori Folderne dog har et mere almindeligt Udseende. Længere mod Øst bliver de typiske Isoklinalfolder. Ifølge BØGGILD er Klinten Øst for dette Parti stærkt forstyrret. Ved mine Besøg i 1938 og 1940 fandt jeg i denne østlige Del af
Page 1 and 2: De istektoniske Forhold i Moleromra
Page 3 and 4: 588 HEME GRY: De istektoniske Forho
Page 5 and 6: 590 , HELGE GRY: De istektoniske Fo
Page 7 and 8: 592 HELGE GRY: De istektoniske Forh
Page 21 and 22: C06 HELOE GUY: De istektoniske Forh
Page 23: 608 HELGE GRY: De istektoniske Forh
Page 29 and 30: 614 HELGE GRY: De istektoniské For
Page 31 and 32: 616 HELGE GHY: De istektoniske Forh
Page 37 and 38: 622 HELQE GRY: De istektoniske Forh

De istektoniske Forhold i Moleromraadet. - Dansk Geologisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?