De istektoniske Forhold i Moleromraadet. - Dansk Geologisk Forening

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1940]. 593
Hovedsagen vendt paa Hovedet, men i Nordvæggen ser man Lagene
med Hældning mod Nord og ikke vendt paa Hovedet. O. B. BØG­
GILD mener derfor, at der mellem Syd- og Nordvæggen maa findes
en mægtig Forskydning.
Siden BØGGILD besøgte Graven er sikkert større Dele af Serien
blevet blottede, navnlig paa Nordvæggen, og endvidere har Sundby
SZG°0 , _ < N26°V.
101 19 19 I
0 10 20 JO HO SOm.
Fig. 5. Tværprofil af Gullerup Molerbrud.
Molerbrud, der ejer Arealet, ladet grave en 2 m høj og 26*4 m dyb
Stolle i sydlig Retning fra Sydvæggen. Da jeg besøgte Lokaliteten
1937, iagttog jeg i Stollen Fortsættelsen af den blottede Serie fra Sydvæggen.
2 m inde fandtes Cementsten, ca. 5 m inde Askelag +19
med Strygning N 64 0, Fald 75—80° mod N 26° V 0g ligesom de
øvrige Lag vendt paa Hovedet. De inderste 5 m af Stollens Vægge
bestod af Morænedannelser og Grænsen mellem disse og Molerserien
stod omtrent lodret. 9 m fra Bunden fandtes Cementsten og ca.
13 m fra Bunden et 18 cm tykt Askelag med Fald 55° mod N 21° V.
Sandsynligvis er dette Askelag +79 og den indenfor liggende Cementsten
maa formodes at være Laget med Askelagene 101 og 102.
Desværre var Stollens Munding dækket af Ras, da jeg 1940 atter
besøgte Lokaliteten for at foretage supplerende Undersøgelser.
Forholdene i Sydvæggen er ikke saa komplicerede som BØGGILDS
Tavle 12.i lader formode. I Virkeligheden er Lagfladerne kun svagt
bølgede, men paa Grund af, at Væggen skærer Serien omtrent parallelt
med Lagfladerne, ser det i Snittet ud, som om de er stærkt foldede.
I det store og hele staar Lagene som en regelmæssig øst-vestgaaende
Zone med Undersiden af Lagene opad og et Fald paa 70—80°.