MAG-svejsning - Houmann Materieludlejning A/S

MAG-svejsning med massiv tråd - Metoder og udstyr 

MIG-MAG-svejsning 

Generelt 

Gasmetalbuesvejsning eller beskyttelsesgassvejsning, 

som vi oftest siger her i landet, er en 

lysbuesvejseproces, som udnytter varmen i en 

elektrisk lysbue, som brænder mellem en 

kontinuerlig tilført trådelektrode og emnet. Under 

processen afsmelter elektroden, og svejsemetallet 

overføres til emnet. 

Beskyttelsesgasmundstykke 

Smeltebadet beskyttes hele tiden af et gasdække, 

som har til opgave at beskytte både den afsmeltende 

elektrode og smeltebadet mod luftens oxygen 

og nitrogen. Hvis disse gasser kommer ind i 

beskyttelsesgasatmosfæren, kan det bl.a. medføre 

porøsitet i svejsningen. Ydre forstyrrelser omkring 

svejsestedet, som f.eks. træk fra åbne døre og vinduer, 

kan forårsage, at beskyttelsesgassen blæser 

bort. Også ventilationsluftstrømme i værkstedet 

eller luftkølede strømkilder kan påvirke 

svejsestedet og dermed beskyttelsesgassen. 

Beskyttelsesgassvejsning deles gerne ind i to 

undermetoder, alt efter hvilken beskyttelsesgas 

der anvendes. 

1 

MIG-svejsning 

MIG-svejsning er svejsning i en ædelgasatmosfære, 

dvs. svejsning under en beskyttelsesgas, som 

ikke kan reagere med andre stoffer. Det er bl.a. 

argon og helium, hvoraf argon er den mest 

anvendte på vore breddegrader. Sædvanligvis 

kaldes processen MIG-svejsning, også når 

ædelgassen er blandet med små mængder O2, 

CO2, H2 eller lignende. 

Argonbeskyttelsesgas

MAG-svejsning 

MAG-svejsning er svejsning i en atmosfære af 

reagerende gasser, eller som det også hedder, 

under dække af en aktiv gas. Dette betyder, at 

gassen spaltes i lysbuen, og i større eller mindre 

grad reagerer med smeltebadet. Som aktiv beskyttelsesgas 

anvendes fortrinsvis CO2, hvorfor processen 

også går under navnet CO2-svejsning. 

CO2-beskyttelsesgas 

Fordele ved MIG-MAG-svejsning 

Der kan altid findes både fordele og ulemper ved 

en svejseproces. Fordelene ved MIG-MAGsvejsning 

er bl.a. følgende: 

• Metoden er økonomisk på grund af en høj 

svejsehastighed, og fordi der kan holdes lang 

lysbuetid, idet stadige elektrodeskift undgås 

• Metoden giver mulighed for rationelt at svejse 

såkaldte vanskeligt svejsbare materialer 

• Svejsning kan udføres i alle stillinger 

• Lysbuen og svejsestedet er fuldt synligt 

• Som regel er der kun lidt efterbearbejdning af 

svejsningen 

2 

Ulemper ved MIG-MAG-svejsning 

Nogle af MIG-MAG-svejsningens ulemper er, 

som følger: 

• Metoden er meget sårbar over for træk fra 

ventilationssystemet i værkstedet, åbne døre 

og vinduer samt ventilatorer på luftkølede 

svejseanlæg 

• Risiko for grove svejsefejl som bindefejl og 

lignende, hvis svejseren ikke er uddannet, så 

hun/han har et indgående kendskab til 

processen og dennes svejseparametre 

• Større udgifter til inddækning af svejsestedet 

ved udendørs arbejde 

• Større investering i svejseudstyr 

• Større udgifter til vedligeholdelse af 

svejseudstyr 

Anvendelsesområde 

MIG-MAG-svejsning anvendes hovedsageligt på: 

• Aluminium 

• Almindeligt blødt stål 

• Rustfast stål 

• Kobber og kobberlegeringer 

Desuden egner metoden sig godt for magnesium, 

nikkel og en del andre metaller og legeringer 

heraf.

Princip for materialeovergang 

MIG-MAG-svejsning udføres i to varianter, alt 

efter hvordan materialeovergangen sker, nemlig 

spraybuesvejsning og kortbuesvejsning. 

Ved spraybuesvejsning er der relativ høj lysbuespænding 

og strømstyrke i forhold til elektrodediameteren. 

Materialeovergangen sker ved, at 

mange dråber overføres i lysbuen som brusende 

stråler, der slynges ned i svejsefugen. 

Materialeovergang 

Kortbue 

Kortbuesvejsning foregår med relativt tynde 

trådelektroder, lav strøm og lysbuespænding i 

forhold til elektrodens diameter. 

Varmetilførslen til emnet bliver derfor moderat. 

Kortbuesvejsning passer således godt til svejsning 

i små godstykkelser og ved stillingssvejsning, da 

smeltebadet bliver lille og størkner hurtigt. 

Ved kortbuesvejsning sker materialeovergangen i 

form af ganske store dråber, som momentant 

kortslutter lysbuen. 

Antallet af kortslutninger er ca. 20 til 200 gange 

pr. sekund. 

3 

På tegningen er vist en kortbuecyklus samt de 

variationer, forløbet medfører for svejsestrøm og 

spænding. 

Kortbuecyklus 

En dråbe smeltet materiale vokser ved enden af 

tråden. Når den er blevet tilstrækkelig stor til at få 

kontakt med smeltebadet, kortsluttes lysbuen. I 

dette øjeblik stiger svejsestrømmen voldsomt, og 

dråben snøres af, hvorefter lysbuen igen tændes. 

I forbindelse med kortslutningen dannes der en 

del sprøjt, og endvidere kan lyden give et indtryk 

af, om forholdet mellem spænding og strøm er 

korrekt indstillet.

Spraybue 

Ved spraybuesvejsning svejses der med relativ høj 

strømstyrke og lysbuespænding i forhold til 

elektrodediameteren. 

Materialeovergangen sker i form af mange små 

dråber, som fra elektroden slynges ned i 

smeltebadet. 

Der forekommer ingen kortslutninger af lysbuen. 

Spraysvejsning giver en stabil lysbue. 

Varmetilførslen til emnet er stor, hvilket betyder, 

at smeltebadet bliver stort og letflydende, hvorfor 

metoden ved svejsning af stål kun er velegnet til 

ovenned svejsning. 

Spraybue 

4 

Svejseudstyr 

Et svejseudstyr til MIG-MAG-svejsning består 

principielt af: 

• Et beskyttelsesgassystem med kontrol 

• En strømkilde 

• Et trådværk til fremføring af elektroden 

• En svejsepistol med slangepaket 

• En elektrode på spole 

Svejsemetoder 

På svejseudstyr af lidt ældre dato kan der være ret 

mange knapper og to til tre tilslutningssteder for 

jordkabel. På disse udstyr skal svejseren selv 

foretage justering af svejseparametre som strøm, 

lusbuespænding og induktans, hvilket kræver en 

særdeles veluddannet svejser. 

På de nyeste invertere er disse indstillinger overladt 

til en lille indbygget computer, så det eneste, 

svejseren skal indstille, er svejsestrømmen, så ordner 

maskinen selv resten. De nye typer maskiner 

kan desuden programmeres, og programmer kan 

vælges under selve svejseforløbet fra en lille 

fjernkontrol indbygget i svejsehåndtaget.

Beskyttelsesgassystem 

Beskyttelsesgassen leveres i gasflasker af forskellige 

dimensioner og med tryk op til 150 kp/cm2. 

Gasflasken er udstyret med en reduktionsventil for 

at bringe det høje flasketryk ned på et meget 

lavere og mindre farligt arbejdstryk, før gassen 

lukkes ud i slangerne. Efter reduktionsventilen (i 

forbindelse med denne) er der et flowmeter, som 

angiver gasforbruget, som regel i liter pr. min. 

Svejsemaskinen er udstyret med en magnetventil, 

som styrer gastilførslen. 

Svejsemetoder 

5 

Strømkilden 

For at få den mest stabile lysbue må strømkilden, 

der bruges til MIG-MAG-svejsning, have en rigtig 

fastsat eller regulerbar statisk karakteristik samt 

udtag for passende drosselværdier. Den statiske 

karakteristik er kurven for spænding (volt) kontra 

strøm (ampere). En sædvanlig strømkilde har 

faldende statisk karakteristik, mens der til MIG- 

MAG-svejsning som regel benyttes en strømkilde 

med tilnærmet flad karakteristik. 

Skal svejseresultatet blive godt, må der være 

mindst mulig variation i lysbuelængden. 

Når man ved MIG-MAG-svejsning giver trådelektroden 

en konstant fremføringshastighed, er det 

relativt let at få de rigtige svejsebetingelser ved 

brug af en strømkilde af konstantspændingstypen. 

Hvis lysbuelængden bliver kortere end den indstillede 

værdi, dvs. buespændingen bliver lavere, 

vil strømstyrken automatisk forøges kraftigt, og 

tråden vil afsmelte hurtigere end den bliver ført 

frem. 

Hvis lysbuelængden på den anden side forøges, 

vil strømstyrken automatisk aftage, og tråden 

bliver ført frem hurtigere, end den kan nå at afsmelte. 

Dette betyder, at lysbuelængden holdes 

konstant, selv om afstanden mellem svejsepistol 

og emne forandres, f.eks. på grund af uregelmæssig 

pistolføring. En anden fordel ved konstantspændingsstrømkilden 

er, at risikoen for tilbagebrænding 

i kontaktrøret bliver mindre.

Når der svejses med strømkilder med faldende 

karakteristik, er strømvariationerne ved variation 

af lysbuespændingen for små til at regulere 

buelængden. Det er derfor nødvendigt, at 

svejsemaskinens trådfremføringsaggregat er forsynet 

med en motor, som reagerer på impulser fra 

lysbuen, således at trådhastigheden øges, når 

lysbuespændingen øges. 

Ved kortbuesvejsning skal der benyttes en 

svejseensretter med tilnærmet flad karakteristik 

for at få tilstrækkelig kortslutningsstrøm til, at 

tråden brænder af på kort tid. Derefter benyttes 

ofte en drossel (spole) i svejsestrømkredsen. Når 

droslen er koblet ind, virker den således, at 

hastigheden på strømforøgelsen bremses ved 

kortslutning, og man opnår at få mindre sprøjt og 

roligere svejseforløb, fordi indsnøringskraften 

(pinch-effekten) bliver mindre. 

Indsnøringskraftens hastighed i forhold til 

mængden af svejsesprøjt 

Anbringes kablet i første udtag, normalt mærket 

med nr. 1 eller A, tages ingen eller kun få af 

drosselspolens vindinger i brug. Virkningen er 

derfor ingen eller meget lille og benævnes som lav 

induktans. 

Anbringes kablet i sidste udtag, kobles hele drosselspolen 

til og dermed maks. eller højeste 

induktans. 

En strømkilde med tre tilslutninger giver således 

mulighed for brug af lav, middel eller høj 

induktans. 

På helt moderne strømkilder kan der være trinløs 

indstillelig induktans. 

6 

Trådfremføringsenhed 

Trådfremføringshastigheden hænger sammen med 

kontrollen for trådfremføring, altså med styresystemet. 

Når det gælder selve den mekaniske 

fremføring, findes der tre principielt forskellige 

systemer. 

Separat trådfremføringsenhed 

Metode 1 

Trådelektroden skubbes af trådværket gennem 

trådlederen frem til pistolen. 

Trådfremføringsenhed i svejsepistolen 

Metode 2 

Trådelektroden trækkes frem til svejsepistolen af 

et trådværk anbragt i denne, figur A, såvel 

trådværk som trådrulle er anbragt i svejsepistolen 

(sigmette) figur B. 

Figur A 

Figur B

Metode 3 

Trådelektroden skubbes frem af et trådværk i 

svejsemaskinen og trækkes samtidigt gennem 

trådlederen af et trådværk i svejsepistolen, det 

såkaldte push-pull-system, figur C. 

Figur C 

Fordele og ulemper 

Metode 1 

Metode 1 er det mest brugte af de tre systemer. 

Det er et enkelt system og giver vægtmæssigt den 

letteste svejsepistol. Systemet er ikke velegnet til 

svejsning med meget tynde tråde af bløde 

materialer. 

Metode 2 

Med dette system bliver svejsepistolen tung, men 

til gengæld kan der tillades meget bøjning på 

svejseslangerne, selv ved brug af tynde tråde, og 

det er muligt at anvende længere svejseslanger, så 

arbejdsradius bliver større. 

Sigmettesystemet med en lille spole placeret i 

svejsepistolen er særlig godt egnet til svejsning 

med blød tråd i tyndere materialer, f.eks. 0,8 og 

1,2 mm AL-tråd. Systemet giver gode muligheder 

for at svejse på steder, som ellers er vanskeligt 

tilgængelige. 

Metode 3 

Hvis det er nødvendigt at arbejde på vanskeligt 

tilgængelige steder langt fra trådboksen, f.eks. ved 

montagesvejsninger på skibsværfter, er push-pullsystemet 

at foretrække, men det er dyrere i 

anskaffelse end de to andre systemer. 

7 

Svejsepistolen 

Svejsepistolen kan være luftkølet eller 

væskekølet. Som regel benyttes luftkølede pistoler 

til alle materialer ved lave strømstyrker og ved 

svejsning af almindeligt blødt stål, også ved 

højere strømstyrker. En luftkølet pistol bliver 

relativ tung, hvis den skal kunne bruges ved 

højere strømstyrker. 

Luftkølet pistolgreb 

Brænder med røgudsugning 

Luftkølet ergobrænder 

Væskekølede pistoler er lettere. De benyttes hovedsageligt 

til at svejse metaller og letmetaller ved 

høje strømstyrker. Man skal være opmærksom på, 

at en væskekølet svejsepistol hurtigt vil brænde 

op, hvis væsketilførslen svigter. Som regel er en 

sådan pistol forsynet med en form for sikring, som 

forhindrer svejsning, hvis den bliver for varm 

(smeltesikring), eller når væsketrykket er 

forsvundet (trykafbryder).

Man bør være specielt opmærksom på 

væskelækager og utætheder, som medfører, at der 

trænger luft ind i beskyttelsesgassen. Begge 

defekter kan være årsag til meget grove svejsefejl. 

Elektrodetråd 

Elektrodetråd leveres på trådspoler eller til større 

industrianlæg i coils. Elektrodetråden skal altid 

være nøje tilpasset grundmaterialet og svejseproces. 

8 

Ved MIG-svejsning sker der ingen reaktion 

mellem elektrodetråden og beskyttelsesgassen, 

hvilket betyder, at svejseresultatet, hvad kemisk 

sammensætning angår, kun er afhængigt af 

elektrodetrådens kvalitet og opblandingen med 

grundmaterialet. 

Ved MAG-svejsning sker der en reaktion mellem 

tilsatsmaterialet, beskyttelsesgassen og 

grundmaterialet. Som regel består denne reaktion i 

en afbrænding af legeringselementer i lysbuen. 

Tråd til svejsning af f.eks. stål er derfor 

overlegeret med Si og Mn, som delvis brænder 

bort, dvs. oxiderer i lysbuen, og udfældes som en 

meget hård nærmest harpikslignende slagge 

punktvis langs svejsesømmen. 

Uanset hvilke materialetyper, der skal svejses, er 

forudsætningen for et godt svejsereslutat, at elektrodetråden 

er ren og fri for fedt og andre forureninger. 

Skiftes der mellem svejsning af f.eks. A1-legeringer 

og svejsning i almindeligt stål, skal trådlineren 

også skiftes for at undgå overføring af 

stålspåner til A1- legeringerne og omvendt.

Ergonomi 

Ved svejsning i vanskeligt tilgængelige stillinger 

er det ofte nødvendigt for svejseren at arbejde i en 

meget skæv og usund arbejdsstilling. Sådanne 

arbejdsstillinger kan på længere sigt fremkalde 

rygsmerter og lidelser, der kræver lægebehandling 

og i værste tilfælde invalidering af svejseren. 

Undgå så vidt muligt at arbejde i belastende 

arbejdsstillinger, og giv dig altid selv tid til at 

overveje, hvorledes du kan gøre din arbejdsstilling 

så behagelig som muligt. 

En slangepaket på et vandkølet svejseanlæg er 

ofte meget tung at bære på og vil fremkalde en 

stor belastning af svejserens ryg. Brug f.eks. en 

aflastningsarm til at løfte slangepaketten, så din 

ryg bliver aflastet. 

9 

Aflastningsarme findes i mange varianter, både til 

montering på svejseanlægget og til montering i 

værkstedsloft eller lignende, så det skulle være 

muligt at finde en model, der kan anvendes, også i 

den arbejdssituation, du er i.

MAG-svejsning med pulverfyldt rørtråd – 

Metoder og udstyr 

MIG-MAG-svejsning - Pulverfyldt 

rørtråd 

Det har i mange år været et ønske i industrien at få 

en halvautomatisk lysbuesvejseproces med en 

kontinuerligt fremført elektrode uden udvendig 

beklædning og med større nedsmeltningsydelse 

end den massive elektrode, som kendes fra MAGsvejseprocessen. 

Kunne man så få en større sikkerhed 

mod svejsefejl med i købet, så en sådan 

halvautomatisk proces kunne bruges på svejsesamlinger 

i sværere dimensioner, hvor der traditionelt 

anvendes beklædte elektroder, var det jo 

endnu bedre. 

Med udgangspunktet i MAG-svejsemetoden blev 

der først i 50'erne udviklet tynde, pulverfyldte 

rørtråde, som kan anvendes på samme 

svejseudstyr, som bruges til svejsning med 

masssiv tråd. 

Gennem pulveret er det muligt at påvirke de 

fysiske forhold i lysbuen og materialeovergangen 

og desuden påvirke de metallurgiske forhold. På 

den måde kan der rettes op på nogle af de ulemper 

og begrænsninger, der er med MAG-svejsning 

med massiv tråd. 

På samme måde som for beklædte elektroder kan 

der fremstilles pulverfyldte tråde til svejsning på 

vekselstrøm. 

11 

Pulveret i elektrodetråden kan indeholde bestanddele, 

som udvikler betydelige gasmængder og 

giver tilstrækkelig beskyttelse af smeltebadet, 

hvorved den udvendige gasbeskyttelse kan udelades. 

Det er muligt at tilføre svejsemetallet legeringselementer 

via pulverfyldningen, som ikke kan 

tillegeres en massiv trådelektrode, fordi trådens 

trækegenskaber så vil blive ødelagt. 

Ved fremstilling af pulverfyldt rørtråd har man 

først og fremmest søgt at forbedre materialeovergangen 

ved højere strømstyrker, end der kan udnyttes 

ved MAG-svejsning med massiv trådelektrode. 

Den ydre gasbeskyttelse er bibeholdt. Der eksisterer 

dog en variant af processen, kaldet innershield, 

hvor man svejser uden beskyttelsesgas, 

men metoden er ikke udbredt i Danmark. 

Svejsning med pulverfyldt rørtråd er i virkeligheden 

en speciel form for beskyttelsesgassvejsning, 

og man har de samme begrænsninger 

som følge af kravet til en god gasbeskyttelse af 

smeltebadet, som ved de andre beskyttelsesgassvejsemetoder, 

f.eks. relativ kort afstand fra gasmundstykke 

til lysbue. 

Ydre forstyrrelser omkring svejsestedet, som 

f.eks. træk fra åbne døre og vinduer, kan forårsage, 

at beskyttelsesgassen blæser bort. Også 

ventilationsluftstrømme i værkstedet eller luftkølede 

strømkilder kan påvirke svejsestedet og 

dermed beskyttelsesgassen. 

Beskyttelsesgassvejsning deles gerne ind i to 

undermetoder, alt efter hvilken beskyttelsesgas 

der anvendes.

MIG-svejsning 

MIG-svejsning er svejsning i en ædelgasatmosfære, 

dvs. svejsning under en beskyttelsesgas, som 

ikke kan reagere med andre stoffer. Det er bl.a. 

argon og helium, hvoraf argon er den mest 

anvendte på vore breddegrader. Sædvanligvis 

kaldes processen MIG-svejsning, også når ædelgassen 

er blandet med små mængder O2, CO2, H2 

eller lignende. 

Argon beskyttelsesgas ved MIG-svejsning 

MAG-svejsning 

MAG-svejsning er svejsning i en atmosfære af 

reagerende gasser, eller som det også hedder, 

under dække af en aktiv gas. Dette betyder, at 

gassen spaltes i lysbuen og i større eller mindre 

grad reagerer med smeltebadet. Som aktiv 

beskyttelsesgas anvendes fortrinsvis CO2, hvorfor 

processen også går under navnet CO2-svejsning. 

CO2-beskyttelsesgas ved MAG-svejsning 

12 

Fordele ved MIG-MAG-svejsning med 

pulverfyldt tråd 

Der kan altid findes både fordele og ulemper ved 

en svejseproces. Fordelene ved svejsning med 

pulverfyldt tråd er bl.a. følgende: 

• Metoden er økonomisk på grund af høj 

svejsehastighed, og der kan holdes lang 

lysbuetid, fordi stadige elektrodeskift undgås 

• Metoden giver mulighed for rationelt at svejse 

såkaldt vanskeligt svejsbare materialer 

• Svejsning kan udføres i alle stillinger 

• Lysbuen og svejsestedet er fuldt synlig 

• Som regel er der kun lidt efterbearbejdning af 

svejsningen 

• Risikoen for grove svejsefejl er mindre end 

ved den massive trådelektrode 

Ulemper ved MIG-MAG-svejsning med 

pulverfyldt tråd 

Nogle af MIG-MAG-svejsningens ulemper er, 

som følger: 

• Metoden er meget sårbar over for træk fra 

ventilationssystemet i værkstedet, åbne døre 

og vinduer samt ventilatorer på luftkølede 

svejseanlæg 

• Risiko for grove svejsefejl som bindefejl og 

lignende, hvis svejseren ikke er uddannet, så 

hun/han har et indgående kendskab til 

processen og dennes svejseparametre 

• Større udgifter til inddækning af svejsestedet 

ved udendørs arbejde 

• Større investering i svejseudstyr 


MIG-MAG-svejsning med pulverfyldt rørtråd 

anvendes i dag alle de steder, hvor der traditionelt 

anvendes beklædte elektroder, dvs. på 

skibsværfter og anden sværindustri, hvor der 

arbejdes i godstykkelser større end 6 mm. 

Pulverfyldt rørtråd kan anvendes i såvel 

almindeligt blødt stål som varmfaste, syrefaste og 

rustfaste stål.

Princip for materialeovergang 

MIG-MAG-svejsning udføres i to varianter, alt 

efter hvordan materialeovergangen sker, nemlig 

spraybuesvejsning og kortbuesvejsning. 

Ved spraybuesvejsning er der relativ høj lysbuespænding 

og strømstyrke i forhold til elektrodediameteren. 

Materialeovergangen sker ved, at 

mange dråber overføres i lysbuen som brusende 

stråler, der slynges ned i svejsefugen. 

Kortbuesvejsning foregår med relativ tynde trådelektroder, 

lav strøm og lysbuespænding i forhold 

til elektrodens diameter. 

Varmetilførslen til emnet bliver derfor moderat. 

Kortbuesvejsning passer således godt til svejsning 

i små godstykkelser og ved stillingssvejsning, da 

smeltebadet bliver lille og størkner hurtigt. 

Ved kortbuesvejsning sker materialeovergangen i 

form af ganske store dråber, som momentant kortslutter 

lysbuen. 

Antallet af kortslutninger er ca. 20 til 200 gange 

pr. sekund. 

13 

På tegningen er vist en kortbuecyklus samt de 

variationer, forløbet medfører for svejsestrøm og 

spænding. 

Kortbuecyklus 

En dråbe smeltet materiale vokser ved enden af 

tråden. Når den er blevet tilstrækkelig stor til at få 

kontakt med smeltebadet, kortsluttes lysbuen. I 

dette øjeblik stiger svejsestrømmen voldsomt, og 

dråben snøres af, hvorefter lysbuen igen tændes. 

I forbindelse med kortslutningen dannes der en 

del sprøjt, og endvidere kan lyden give et indtryk 

af, om forholdet mellem spænding og strøm er 

korrekt indstillet.

Svejseudstyr 

Et svejseudstyr til MIG-MAG-svejsning består 

principielt af: 

• Et beskyttelsesgassystem med kontrol 

• En strømkilde 

• Et trådværk til fremføring af elektroden 

• En svejsepistol med slangepaket 

• En elektrode på spole 

Svejsemetoder 

På svejseudstyr af lidt ældre dato kan der være ret 

mange knapper og to til tre tilslutningssteder for 

jordkabel. På disse udstyr skal svejseren selv foretage 

justering af svejseparametre som strøm, 

lysbuespænding og induktans, hvilket kræver en 

særdeles veluddannet svejser. 

På de nyeste invertere er disse indstillinger overladt 

til en lille indbygget computer, så det eneste, 

svejseren skal indstille, er svejsestrømmen, så ordner 

maskinen selv resten. De nye typer maskiner 

kan desuden programmeres, og programmer kan 

vælges under selve svejseforløbet fra en lille 

fjernkontrol indbygget i svejsehåndtaget. 

14 

Beskyttelsesgassystem 

Beskyttelsesgassen leveres i gasflasker af forskellige 

dimensioner og med tryk op til 150 

kp/cm2. 

Gasflasken er udstyret med en reduktionsventil for 

at bringe det høje flasketryk ned på et meget 

lavere og mindre farligt arbejdstryk, før gassen 

lukkes ud i slangerne. Efter reduktionsventilen (i 

forbindelse med denne) er der et flowmeter, som 

angiver gasforbruget, som regel i liter pr. min. 

Svejsemaskinen er udstyret med en magnetventil, 

som styrer gastilførslen. 

Gasflaske med udstyr 

Strømkilden 

For at få den mest stabile lysbue må strømkilden, 

der bruges til MIG-MAG- svejsning, have en rigtigt 

fastsat eller regulerbar statisk karakteristik 

samt udtag for passende drosselværdier. Den statiske 

karakteristik er kurven for spænding (volt) 

kontra strøm (ampere). En sædvanlig strømkilde 

har faldende statisk karakteristik, mens der til 

MIG-MAG-svejsning som regel benyttes en 

strømkilde med tilnærmet flad karakteristik.

Skal svejseresultatet blive godt, må der være 

mindst mulig variation i lysbuelængden. 

Når man ved MIG-MAG-svejsning giver trådelektroden 

en konstant fremføringshastighed, er 

det relativt let at få de rigtige svejsebetingelser 

ved brug af en strømkilde af konstantspændingstypen. 

Hvis lysbuelængden bliver kortere end den 

indstillede værdi, dvs. buespændingen bliver 

lavere, vil strømstyrken automatisk forøges kraftigt, 

og tråden vil afsmelte hurtigere, end den 

bliver ført frem. 

Hvis lysbuelængden på den anden side forøges, 

vil strømstyrken automatisk aftage, og tråden 

bliver ført frem hurtigere, end den kan nå at 

afsmelte. Dette betyder, at lysbuelængden holdes 

konstant, selv om afstanden mellem svejsepistol 

og emne forandres, f.eks. på grund af uregelmæssig 

pistolføring. En anden fordel ved konstantspændingsstrømkilden 

er, at risikoen for tilbagebrænding 

i kontaktrøret bliver mindre. 

Når der svejses med strømkilder med faldende 

karakteristik, er strømvariationerne ved variation 

af lysbuespændingen for små til at regulere buelængden. 

Det er derfor nødvendigt, at svejsemaskinens 

trådfremføringsaggregat er forsynet 

med en motor, som reagerer på impulser fra lysbuen, 

således at trådhastigheden øges, når lysbuespændingen 

øges. 

Ved kortbuesvejsning skal der benyttes en svejseensretter 

med tilnærmet flad karakteristik for at få 

15 

tilstrækkelig kortslutningsstrøm til, at tråden 

brænder af på kort tid. Derefter benyttes ofte en 

drossel (spole) i svejsestrømkredsen. Når droslen 

er koblet ind, virker den således, at hastigheden på 

strømforøgelsen bremses ved kortslutning, og man 

opnår at få mindre sprøjt og roligere svejseforløb, 

fordi indsnøringskraften (pinch-effekten) bliver 

mindre. 

Indsnøringskraftens hastighed i forhold til 

mængden af svejsesprøjt 

Anbringes kablet i første udtag, normalt mærket 

med nr. 1 eller A, tages ingen eller kun få af 

drosselspolens vindinger i brug. Virkningen er 

derfor ingen eller meget lille og benævnes som lav 

induktans. 

Anbringes kablet i sidste udtag, kobles hele drosselspolen 

til og dermed maks. eller højeste 

induktans. 

En strømkilde med tre tilslutninger giver således 

mulighed for brug af lav, middel eller høj 

induktans. 

På helt moderne strømkilder kan der være trinløs 

indstillelig induktans.

Trådfremføringsenhed 

Trådfremføringshastigheden hænger sammen med 

kontrollen for trådfremføring, altså med styresystemet. 

Når det gælder selve den mekaniske 

fremføring, findes der to principielt forskellige 

systemer. 

Separat trådfremføringsenhed 

Metode 1 

Trådelektroden skubbes af trådværket gennem 

trådlederen frem til pistolen. 

Metode 2 

Trådelektroden skubbes frem af et trådværk i 

svejsemaskinen og trækkes samtidig gennem 

trådlederen af et trådværk i svejsepistolen, det 

såkaldte push-pull-system, figur C. 

Figur C 

Fordele og ulemper 

Metode 1 

Metode 1 er det mest brugte af de to systemer. Det 

er et enkelt system og giver vægtmæssigt den 

letteste svejsepistol. Systemet er ikke velegnet til 

svejsning med meget tynde tråde af bløde 

materialer. 

Metode 2 

Hvis det er nødvendigt at arbejde på vanskeligt 

tilgængelige steder langt fra trådboksen, f.eks. ved 

montagesvejsninger på skibsværfter, er push-pullsystemet 

at foretrække, men det er dyrere i 

anskaffelse end det andet system. 

16 


Svejsepistolen kan være luftkølet eller væskekølet. 

Som regel benyttes luftkølede pistoler til 

alle materialer ved lave strømstyrker og ved svejsning 

af almindeligt blødt stål, også ved højere 

strømstyrker. En luftkølet pistol bliver relativt 

tung, hvis den skal kunne bruges ved højere 

strømstyrker. 

Luftkølet pistolgreb 

Brænder med røgudsugning 

Luftkølet ergobrænder 

Væskekølede pistoler er lettere. De benyttes 

hovedsageligt til at svejse metaller og letmetaller 

ved høje strømstyrker. Man skal være opmærksom 

på, at en væskekølet svejsepistol hurtigt vil 

brænde op, hvis væsketilførslen svigter. Som regel 

er en sådan pistol forsynet med en form for 

sikring, som forhindrer svejsning, hvis den bliver 

for varm (smeltesikring), eller når væsketrykket er 

forsvundet (trykafbryder).

Man bør være specielt opmærksom på væskelækager 

og utætheder, som medfører, at der 

trænger luft ind i beskyttelsesgassen. Begge 

defekter kan være årsag til meget grove svejsefejl. 

Elektrodetråd 

Elektrodetråd leveres på trådspoler eller til større 

industrianlæg i coils. Elektrodetråden skal altid 

være nøje tilpasset grundmaterialet og svejseproces. 

17 

Ved MIG-svejsning sker der ingen reaktion 

mellem elektrodetråden og beskyttelsesgassen, 

hvilket betyder, at svejseresultatet, hvad kemisk 

sammensætning angår, kun er afhængigt af elektrodetrådens 

kvalitet og opblandingen med grundmaterialet. 

Ved MAG-svejsning sker der en reaktion mellem 

tilsatsmaterialet, beskyttelsesgassen og grundmaterialet. 

Som regel består denne reaktion i en 

afbrænding af legeringselementer i lysbuen. Tråd 

til svejsning af f.eks. stål er derfor overlegeret 

med Si og Mn, som delvis brænder bort, dvs. 

oxiderer i lysbuen, og udfældes som en meget 

hård nærmest harpikslignende slagge punktvis 

langs svejsesømmen. 

Uanset hvilke materialetyper, der skal svejses, er 

forudsætningen for et godt svejseresultat, at elektrodetråden 

er ren og fri for fedt og andre forureninger. 

Skiftes der mellem svejsning af f.eks. A1-legeringer 

og svejsning i almindeligt stål, skal trådlineren 

også skiftes for at undgå overføring af 

stålspåner til A1-legeringerne og omvendt.

Ergonomi 

Ved svejsning i vanskeligt tilgængelige stillinger 

er det ofte nødvendigt for svejseren at arbejde i en 

meget skæv og usund arbejdsstilling. Sådanne 

arbejdsstillinger kan på længere sigt fremkalde 

rygsmerter og lidelser, der kræver lægebehandling 

og i værste tilfælde invalidering af svejseren. 

Undgå så vidt muligt at arbejde i belastende arbejdsstillinger, 

og giv dig altid selv tid til at overveje, 

hvorledes du kan gøre din arbejdsstilling så 

behagelig som muligt. 

En slangepaket på et vandkølet svejseanlæg er 

ofte meget tung at bære på og vil fremkalde en 

stor belastning af svejserens ryg. Brug f.eks. en 

aflastningsarm til at løfte slangepaketten, så din 

ryg bliver aflastet. 

18 

Aflastningsarme findes i mange varianter, både til 

montering på svejseanlægget og til montering i 

værkstedsloft eller lignende, så det skulle være 

muligt at finde en model, der kan anvendes, også i 

den arbejdssituation, du er i.

Svejseudstyr - Svejsefejl 

Fejlmuligheder ved MAGsvejsning 

Svejseanlæg til beskyttelsesgassvejsning er opbygget 

af væsentligt flere komponenter end 

svejsemaskiner til manuel lysbuesvejsning med 

beklædte elektroder. I dag er svejseanlæg til 

MAG-svejsning fyldt med elektronik til f.eks. 

programmering af svejseparametre mv. 

Alle disse moderne elektroniske komponenter er 

med til at gøre svejserens hverdag lettere, og de 

moderne svejseanlæg mindsker da også risikoen 

for svejsefejl, men samtidig gør elektronikken det 

moderne svejseanlæg mere sart og følsomt end de 

svejseensrettere, vi benytter til svejsning med 

beklædte elektroder. 

I de følgende afsnit vil vi gennemgå nogle af 

MAG-svejseanlæggets mange komponenter og de 

fejl, der kan opstå i disse og selvfølgelig også, 

hvilke svejsefejl det kan medføre. 

19 

Svejseanlægget 

Svejseanlæggets hjerte, elektronikken, er ikke 

svejserens arbejdsområde. Sker der fejl her, må 

man oftest rekvirere assistance fra leverandørens 

serviceafdeling. 

Af hensyn til sikkerheden skal svejseren holde sig 

langt væk fra svejsemaskinens strømforsyning og 

andre elektriske komponenter, som er placeret 

under svejsemaskinens påskruede kabinet. 

De steder, svejseren kan afhjælpe og ikke mindst 

forebygge fejl, er i forbindelse med god behandling 

af svejseudstyret. 

Trådfremføring 

Når trådelektroden glider ud gennem kontaktmundstykket, 

ser det jo enkelt ud, men i virkeligheden 

passerer elektroden gennem mange 

enkeltdele, som skal være i orden for at opnå et 

godt svejseresultat. 

Trådrullerne skal være indstillet, så rillerne passer 

til den aktuelle trådelektrode, og rullernes tryk på 

elektroden skal være korrekt. Er der for lidt tryk 

på trådelektroden, glider rullerne på elektroden, 

og fremføringshastigheden bliver ukonstant. 

Svejseren registrerer denne fejl under svejseforløbet, 

idet der kommer for lidt elektrodetråd frem, 

og det kommer ukonstant. Svejsningen får et dårligt 

udseende, og der kan opstå bindingsfejl og 

porer i svejsemetallet. 

Fejlen forebygges ved, at svejseren kontrollerer 

trådrullernes tryk på elektroden, inden svejsearbejdet 

begynder. Når elektrodetråden kan holdes 

tilbage mellem to fingre, så rullerne skrider på 

elektroden, er trykket korrekt.

Er trykket på elektrodetråden for stort, vil elektrodetråden 

nærmest blive valset og derved deformeret 

og ødelagt. Ved at lade elektrodetråden løbe 

ud af kontaktmundstykket uden at kortslutte 

elektroden, kan svejseren se, om elektroden er 

deformeret. Hvis elektroden er deformeret, vil den 

komme frem af kontaktmundstykket i en spiral. 

Når trådrullernes rilledybde og diameter passer til 

den aktuelle elektrodetråd, og rullernes tryk på 

tråden er korrekt, skulle elektroden gerne blive 

fremført jævnt med den hastighed, svejseren har 

valgt på svejseanlægget. Er det imidlertid ikke 

tilfældet, kan det være, fordi trådrullerne er slidte 

og skal udskiftes. 

Endvidere er trådværkets kvalitet af afgørende 

betydning for, at svejsearbejdet forløber 

problemfrit. Trådrullerne skal være kraftige, og 

transmissionen mellem motor og ruller skal være 

ordentligt udført, f.eks. ved brug af et tandhjul. Et 

trådværk med firhjulstræk fungerer bedre end et 

enkelt trådværk, der trækker på to hjul. Desuden 

har firhjulstrækket flere anvendelsesmuligheder. 

20 

Trådindføring 

En anden fejlkilde ved trådfremføringen er 

indløbsmundstykket. Dette skal for det første 

sidde rigtigt fast og tilstrækkeligt tæt på 

trådrullerne. Er der for stor afstand mellem 

trådruller og indløbsmundstykke, kan elektroden 

slå knuder i mellemrummet mellem de to 

komponenter. 

Kontroller desuden, at indløbsmundstykket flugter 

med rillen i trådrullen, og diameteren på hullet i 

indløbsmundstykket passer til den valgte 

elektrodediameter. 

Slangepaketten 

Slangepaketten er en sammenpakket enhed, 

bestående af trådliner, beskyttelsesgasslange, 

ledninger til styrestrøm samt evt. slanger til 

kølevand til svejsepistol. Heri kan der opstå 

mange forstyrrelser, der resulterer i svejsefejl. 

Undgå altid skarpe buk på slangepaketten. Disse 

kan forårsage, at trådfremføringen bliver ujævn, 

og at trådlineren knækker. 

Undgå for lang slangepaket. Jo tyndere 

trådelektrode, der anvendes, jo kortere 

slangepaket. Hvis det er nødvendigt med længere 

slanger, kan der købes en boks med ekstra 

trådfremføringsenhed, der skydes ind på 

slangepaketten og på den måde hjælper med at 

holde trådelektroden stram på hele det lange 

fremføringsforløb.

Blæs jævnligt trådlineren igennem med trykluft, 

så der ikke samler sig en masse skidt, som forhindrer 

trådelektroden i at køre jævnt. Hvis der 

bruges et kvarter en gang om ugen på rengøring 

og kontrol af svejseanlægget, kan der spares 

mange penge og ærgelser over driftsstop. 

De fleste driftsforstyrrelser på et MAG-anlæg kan 

svejseren forebygge ved at behandle udstyret med 

omtanke. 

Hvis svejseanlægget er vandkølet, bør 

slangeforbindelser, koblinger og pakninger 

kontrolleres for tæthed med jævne mellemrum. 

Hvis et vandkølet svejseanlæg har stået stille i 

længere tid, så pakningerne er blevet tørre, skal 

man påregne at skifte disse ud, før svejsearbejdet 

kan begynde. 


Oftest kommer svejsefejl, der er opstået på grund 

af fejl i svejseudrustningen, fra fejl ved 

svejsepistolen og specielt kontaktmundstykket. 

Ved stillingssvejsning kan der komme meget 

svejsesprøjt op i kontaktmundstykket, hvilket 

forårsager ujævn elektrodefremføring med porer 

og i værste fald bindingsfejl til følge. 

Kontaktmundstykket slides også, så hullet heri 

bliver så stort, at strømovergangen bliver for 

dårlig. 

Dette bevirker også ujævn elektrodefremføring og 

kan give porer og bindingsfejl. 

21 

Afhængig af svejsepistoltype er der monteret en 

isolator i gaskoppen eller en gasfordeler på pistolen 

lige under svanehalsen. Disse ting sørger 

for, at beskyttelsesgassen bliver jævnt fordelt hele 

vejen rundt om kontaktmundstykket, så gassen 

dækker smeltebadet effektivt. Hvis isolator eller 

gasfordeler er defekt, medfører det omgående 

svejsefejl som porer og lange porer og i værste 

fald bindingsfejl. Derfor bør svejseren dagligt 

kontrollere, om gasfordeler og isolator er i orden. 

En anden vigtig ting, som skal kontrolleres ved 

svejsepistolen, er trådlineren. 

Foruden den liner, der løber fra svejsemaskinens 

trådværk gennem slangepaketten til svejsepistolens 

håndtag, er der et lille stykke trådliner i svejsepistolens 

svanehals. Dette stykke skal gøres rent 

lige så ofte som den lange trådliner og udskiftes 

med mellemrum. 

Luftkølet ergobrænder

Reduktionsventilen 

Reduktionsventilen skal være egnet til den anvendte 

beskyttelsesgas og skal være funktionsdygtig, 

så flaskens indhold og udstrømningsmængde 

kan aflæses med rimelig sikkerhed. 

En af de defekter, som ofte forekommer ved en 

reduktionsventil, er, at den fryser. Herved nedsættes 

eller stoppes gasudstrømningen til svejsepistolen, 

hvilket medfører en svejsning fyldt med 

porer og lange porer. 

Kontroller jævnligt din reduktionsventil og gasudstrømningen 

fra denne. Gasudstrømningen kan 

kontrolleres med et lille flowmeter, som holdes på 

gaskoppen på svejsepistolen, mens der er gasudstrømning, 

og det aktuelle gasflow kan aflæses. 

Husk at afbryde trådfremføringen, når du udfører 

denne kontrol. 

Reduktionsventil med flowmeter 

22 

Andre fejlmuligheder fra udstyr 

eller svejser 

Fejl som porer og bindingsfejl vil altid stamme fra 

defekt svejseudstyr eller forkert svejseteknik og 

manglende omtanke fra svejserens side. 

Kommer der ikke tilstrækkelig gasmængde til 

beskyttelse af smeltebadet, vil der komme porer i 

svejsningen. Ofte kan man konstatere, at fejlen er 

opstået, fordi gasflasken er tom, hvilket svejseren 

burde have set, før der opstod fejl. 

Er flasken tilstrækkelig fyldt, og flowmetret på 

reduktionsventilen viser tilstrækkelig gasflow, 

men svejsningen viser porer helt op i overfladen, 

som hvis der mangler beskyttelsesgas, kan det 

være magnetventilen i svejsemaskinen, der sidder 

fast. 

Kontroller da ventilen og eventuelt slangeforbindelser 

fra denne. 

Tag altid vejrforholdene i betragtning, når du 

svejser MAG-svejsning. Gennemtræk fjerner al 

beskyttelsesgas fra smeltebadet, og svejsningen 

bliver fyldt med porer. Sørg for en god afskærmning 

omkring svejsestedet, hvis der er risiko for 

gennemtræk. Selv spalteåbningen i en svejsefuge 

kan der komme træk igennem, når forholdene er 

til det. 

Pas på ikke at lægge svejsepistolen for meget ned, 

når du svejser. Ligger svejsepistolen for meget 

ned, bliver der en injektorvirkning i gasmundstykket, 

hvilket betyder, at der suges atmosfærisk 

luft op i svejsepistolen. 

Hvis svejseudrustningen er kontrolleret og fundet 

i orden, og der vedvarende kommer porer i svejsningen, 

kan det skyldes en uren beskyttelsesgas. 

Denne fejl er dog sjælden, men den forekommer 

og kan kontrolleres hos gasleverandøren. 

Endelig er der emnerne, som skal svejses. Disse 

skal være fri for olie, fedt, primer og lignende, da 

der ellers vil være risiko for porer og bindingsfejl.

Andre indre svejsefejl 

I det foregående er der kun nævnt fejltyper som 

porer og bindingsfejl. Disse er da også de mest 

forekommende ved MAG-svejsning, men andre 

fejl som slaggeindeslutninger kan da også opstå. 

Revner 

Revner kan forekomme i svejsemetallet, f.eks. 

hvis afkølingshastigheden bliver for stor, eller der 

svejses i for tykke lag. Er der udarbejdet en 

svejseprocedurespecifikation for det pågældende 

stykke arbejde, skal denne altid følges for at 

undgå svejsefejl som revner. I øvrigt er det en god 

ide at svejse flere tynde strenge frem for få tykke 

strenge. Det giver mindre hårdhed i overgangszonen 

og dermed mindre risiko for revner og 

brud. 

Ved svejsning i lavtlegeret materiale eller materialer, 

der generelt kræver forvarme, er der en vis 

risiko for hydrogenrevner, og der bør i sådanne 

tilfælde altid anvendes en svejseprocedurespecifikation, 

hvor risikoen for hydrogenrevner er beregnet 

efter DS 316/EN 1011. 

Geometriske fejl 

Alle svejsefejl, såvel indvendige som udvendige, 

påvirker svejsningens geometri og kaldes da også 

geometriske fejl. Når der tales om geometriske 

fejl, menes der dog ofte udvendige fejl som sidekærv, 

overvulst, mangelfuld opfyldning, indtrængningsfejl 

mv. 

Alle disse fejl og deres tolerancer er beskrevet i 

DS/EN 25817 og vil ikke blive nærmere omtalt 

her. 

Svejserfejl 

Der findes mange andre fejlmuligheder, end der er 

beskrevet her, dog mener vi, at de vigtigste 

fejltyper og årsager er omtalt på disse sider. 

Imidlertid er det svageste led i kæden ofte svejseren, 

og jo mere erfaring du får, jo færre fejl vil 

der være i dine svejsninger. 

23 

Det farligste ved MAG-svejsning er den kendsgerning, 

at svejseparametrene kan justeres så lave, 

at der ingen indtrængning bliver i grundmaterialet, 

selv om smeltebadet flyder pænt, og maskinen 

lyder rigtig. Du kan undgå mange svejsefejl ved at 

skrue op for strøm og spænding, så svejsemetallet 

bliver varmere, og der opnås en bedre 

indtrængning i grundmaterialet, ligesåvel som du 

altid skal huske at vælge det rigtige induktansudtag 

på svejsemaskinen. Husk, at når 

svejsemaskinen lyder »som en arrig hveps«, 

svejser du kun i kortbueområdet, og i dette område 

kan du kun svejse bundstrenge i stumpsømme 

med fuld gennemsvejsning eller svejse i 

meget tynde materialetykkelser. 

En anden vigtig ting for svejseren er at kende sit 

svejseanlæg og kunne justere det rigtigt. 

På nogle anlæg er det en noget vanskelig opgave 

at få maskinen trimmet til de helt rigtige svejsedata, 

da der er et væld af knapper, der kan skrues 

på, men på de nyeste anlæg går det noget nemmere 

med justeringen, og de mest anvendte svejsedata 

kan programmeres ind i maskinens hukommelse. 

De geometriske svejsefejl, du kan kontrollere ved 

en visuel besigtigelse, er i øvrigt beskrevet detaljeret 

i DS/EN 25817. Alle geometriske svejsefejl, 

såvel udvendige som skjulte indvendige fejl, er 

defineret i DS//EN 26520.

MAG-svejsning - Indstilling af svejseparametre 

Indstilling af svejsemaskinen 

Som uerfaren MIG-MAG-svejser kan det være 

noget af et problem at indstille sit svejseanlæg til 

optimale svejsedata. Problemet består i, at der er 

flere variabler, som skal passe korrekt sammen, 

hvis man skal opnå et tilfredsstillende 

svejseresultat. 

I det følgende afsnit vil vi prøve at beskrive de 

enkelte svejseparametres betydning og anvise en 

måde at komme i gang med svejsearbejdet på. 

Bueformer 

Der findes flere former for materialetransport 

gennem lysbuen ved MIG-MAG- svejsning. Disse 

opdeles i bueformer som kortbuesvejsning, 

spraybuesvejsning, grovdråbet materialeovergang 

(blandbue) samt puls arc. 

Hvilken bueform, der vælges, afhænger af: 

• Materialetykkelse 

• Svejsesømform 

• Svejsestilling 

• Svejsemaskinens størrelse og type 

25 

Kortbuesvejsning 

Definition 

Materialetransporten ved kortbuesvejsning foregår 

som en vekselvirkning mellem en dråbedannelse 

på tråden og en kortslutning af denne. Når lysbuen 

er etableret, dannes der en dråbe på tråden, som 

vil vokse så stor, at den får kontakt med 

smeltebladet og derved kortslutter. Dette bevirker, 

at dråben »snørrer af«. Der sker fra 80 til 200 

kortslutninger pr. sekund. Dette er nærmere 

beskrevet i afsnittet »Svejsemetoder og udstyr«. 

Tråddimension ved kortbuesvejsning 

Ved svejsning i kortbueområdet anvendes forholdsvis 

tynde svejseelektroder, mellem 0,8 og 

1,0 mm. Ved svejsning af meget tynde emner, 

f.eks. karrosseriplade, bruges også 0,6 mm elektroder, 

ligesom 1,2 mm elektroder kan anvendes i 

kortbueområdet. Da kortbuesvejsning kun anvendes 

i materialer af mindre dimensioner, kan 

andre elektrodetykkelser ikke komme på tale. 


Kortbuesvejsning er kun egnet til svejsning i 

almindeligt sort stål. Hvis metoden anvendes på 

aluminium eller rustfast stål, vil man opdage, at 

der kommer meget sprøjt fra smeltebadet, og der 

er stor risiko for bindingsfejl. Kortbuesvejsning 

anvendes især i pladetykkelser < 5 mm samt til 

svejsning af bundstrenge i tykkere materialer, selv 

i meget store pladedimensioner. Kortbuesvejsning 

er også velegnet til stillingssvejsning, hvor 

bundstrengen f.eks. svejses lodret faldende, mens 

de resterende strenge svejses lodret stigende.

Svejseparametre 

Ved kortbuesvejsning med en 0,8 mm elektrode 

vil svejsestrømmen ligge mellem 50 og 90 ampere, 

mens spændingen vil ligge på mellem 16 og 

18 volt. Kontaktdyseafstanden (stickout) bør være 

ca. 15 mm. Der kan anvendes både blandgas og 

CO2 som beskyttelsesgas med et gasflow på 8 til 

12 l/min. Ved svejsning med 1 mm trådelektrode 

bør svejsestrømmen ligge mellem 80 og 150 

ampere, mens buespændingen typisk skal ligge på 

17 til 20 volt. 

Indtrængning 

Indtrængningen er i kortbueområdet noget større 

med CO2 end med blandgas (ved samme trådforsyning). 

Årsagen til dettte er, at blandgassens 

smeltebad er kortere på grund af større kortslutningsfrekvens 

og lidt lavere buespænding (2 til 3 

volt) end ved CO2-svejsningen. 

Eftersom blandgassen på grund af sin buestabilitet 

har en meget større tolerance end CO2 for 

variationer af svejseparametre, f.eks. strømstyrken, 

kan man med lethed øge trådhastigheden og 

kompensere for den mindre indtrængning, samtidig 

med at svejsehastigheden øges. 

Svejsning med blandgas giver sædvanligvis højere 

svejsehastighed end svejsning med CO2. Dette 

hænger sammen med, at en lysbue i blandgas er 

mere stabil og derigennem tillader større 

trådhastighed. 

26 

Spraybuesvejsning 

Definition 

Spraybuesvejsning eller på engelsk spray arc, er 

svejsning med meget findråbet materialeovergang. 

Materialetransporten foregår som et stort antal 

meget fine dråber uden kortslutning, deraf navnet 

spray. Det bedste resultat fås, hvis lysbuen snerrer 

lidt. 


Svejsestrømmen er ved spraybuesvejsning meget 

høj, mellem 140 ampere for en 0,8 mm elektrode 

og ca. 390 ampere for en 1,6 mm elektrode. 

Spændingen vil for de samme elektrodediametre 

ligge mellem 23 og 24 volt. 

Elektrodedimension 

I de fleste tilfælde anvendes 1,0 til 1,2 mm trådelektroder 

til spraybuesvejsning, men 0,8 og 1,6 

mm elektroder kan også anvendes. 

Beskyttelsesgas 

Ved spraybuesvejsning anvendes altid argonrige 

beskyttelsesgasblandinger, f.eks. 82/18. Det vil på 

grund af de grove dråber være umuligt at styre 

smeltebadet, hvis der svejses med CO2. 


Spraybuesvejsning kan anvendes på alle metaller. 

På almindeligt stål kan der dog kun svejses 

ovenned. Metoden anvendes i materialetykkelser 

over 3 mm og op til selv meget store tykkelser. 

Spraybuesvejsning er en meget varmsvejsende 

proces, men giver i kraft af sin hurtighed små 

deformationer. 

Blandbuesvejsning 

Ved svejsning i blandbueområdet er materialeovergangen 

grovdråbet. Blandbueområdet ligger 

mellem kortbue- og spraybueområdet, og materialetransporten 

gennem lysbuen sker i form af 

meget store dråber, for det meste kortslutningsfrit.


Svejsestrømmen ligger mellem 110 og 300 ampere 

for henholdsvis 0,8 og 1,6 mm elektrodetråd. 

For de samme elektrodedimensioner ligger 

spændingen mellem 18 og 28 volt. 

Med hensyn til valg af beskyttelsesgas kan der 

anvendes både blandgas og CO2, men ønskes der 

en glat overflade, skal der anvendes blandgas, 

f.eks. en 82/18. Gasflowet bør ligge mellem 8 og 

12 l/min. 


Svejsning i blandbueområdet vil oftest finde sted 

ved udførelse af bundstrenge i svær plade og til 

opfyldning af V-fuger. Metoden kan også 

anvendes til svejsning af kantsømme, f.eks. i 

indvendige hjørner ovenned og lodret faldende. 

Svejsedata 

Ved MIG-MAG-svejsning er det meget vigtigt, at 

der anvendes korrekte svejsedata, da der ellers kan 

opstå endog meget grove og farlige svejsefejl. 

Korrekte svejsedata indstilles af den enkelte svejser, 

idet de er afhængige af bl.a. den hastighed, 

der svejses med. Den personlige indflydelse er 

dog ret begrænset, hvorfor vi i det følgende har 

tilladt os at opstille nogle tabeller med vejledende 

data. Det er meningen, at den enkelte svejser kan 

gå ud fra de data, som er anført i tabellen og så 

justere sig frem til de data, der netop passer. 

Vi håber, at tabellerne vil være til hjælp i 

svejseværkstedet. 

27

Tabeller over svejsedata for stål i kant- og stumpsømme 

Vejledende svejsedata - MIG-MAG-svejsning – Kantsømme 

Pladetykkelse, mm 1 1,5 2 3 5 8 10 12 

Sømtype 

Svejsestilling 1 KP 1 KP 1 KP 1 KP 1 KP 1 KP 1 KP 1KP 

2 KP 2 KP 2 KP 2 KP 2 KP 2 KP 2 KP 2 KP 

Antal strenge 1 1 1 1 1 1 2 3 

Tråddiameter, mm 0,8 0,8 0,8 0,8 1,0 1,0 1,0 1,0 

Beskyttelsesgas 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 

Trådhastighed, m/min. 4,5 7,0 8,0 7,5 10,0 11,0 12,0 

8,5 

15,0 

Strøm, A 90 125 140 200 225 235 240 

210 

265 

Spænding, V 18,5 21 21 22 28 32,5 33 

28 

34 

Gasforbrug, l/min. 12 12 12 12 12 12 12 12 

Vejledende svejsedata - MIG-MAG-svejsning - Kantsømme 

Pladetykkelse, mm 1 1,5 2 3 5 8 10 12 

Betegnelse ifølge DS/ISO2553 

Sømtype 

Betegnelse ifølge DS 889 

3 KP 3 KP 3 KP 3 KP 3 KP 3 KP 3 KP 3KP 

Svejsestilling 

1/f 1/f 1/f 1/f 1/f 1/f 1/f/l/s 1/f/l/s 

Antal strenge 1 1 1 1 1 1 2 2 

Tråddiameter, mm 0,8 0,8 0,8 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 

Beskyttelsesgas 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 

Trådhastighed, m/min. 4,5 6,3 7,8 6,0 7,0 4,5 7,0 8,0 

4,5 4,5 

Strøm, A 90 120 145 175 185 140 185 210 

140 140 

Spænding, V 16,5 19,5 20,5 21,5 22,5 19,5 22 23 

20 20 

Gasforbrug, l/min. 12 12 12 12 12 12 12 12 

28

Vejledende svejsedata - MIG-MAG-svejsning – Stumpsømme 

Pladetykkelse, mm 

Betegnelse ifølge 

DS/ISO 2553 - Sømtype 

1 1,5 2 3 5 5 8 10 12 

Svejsestilling 1 P 1 P 1 P 1 P 1 P 1 P 1 P 1 P 1 P 

Spalteåbning, mm 0 0,5 1,5 2 2 2 2 2 2 

Åbningsvinkel, grader - - - - 50 50 50 50 50 

Antal Strenge 1 1 1 1 2 2 2 3 3 

Tråddiameter, mm 0,8 0,8 0,8 1,0 0,8 1,0 1,0 1,0 1,0 

Strøm, A 80 100 110 125 118 125 175 175 185 

100 112 175 210 220 

Spænding, V 21 20 19,5 19,5 21 18 22,5 22,5 24 

22 24 24 24 27,5 

Gasforbrug, l/min 12 12 12 12 12 12 12 12 12 

Vejledende svejsedata - MIG-MAG-svejsning – Stumpsømme 

Pladetykkelse, mm 1 1,5 2 3 5 5 8 10 12 Bemærkninger 

Betegnelse ifølge 

DS/ISO 2553 - Sømtype 

Svejsestilling 3 P 

1/f 

3 P 

1/f 

3 P 

1/f 

Spalteåbning, mm 0 0,5 1,5 2 2 2 2 2 2 

Åbningsvinkel, grader - - - - 50 50 50 50 50 

Antal strenge 1 1 1 1 2 2 3 3 4 

Tråddiameter, mm 0,8 0,8 0,8 1,0 0,8 1,0 1,0 1,0 1,0 

Beskyttelsesgas 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 

3 P 

1/f 

29 

3 P 

1/f 

Trådhastighed m/min. 4,0 5,0 5,5 4,0 7,0 

3,7 

Strøm, A 80 100 110 125 125 130 170 180 200 

80 80 100 115 135 

Spænding, V 20 19,5 19 19 20,5 18 20,5 21,5 22 

19,5 18,5 20 20,5 20,5 

Gasforbrug, l/min. 12 12 12 12 12 12 12 12 12 

1/s 

3 P 

1/f 

1/s 

4,0 

2,5 

3 P 

1/f 

1/s 

6,5 

3,0 

3 P 

1/f 

1/s 

7,0 

3,8 

3 P 

1/f 

1/s 

7,5 

4,5 

Mellem- og 

dækstreng 

svejses med 

samme 

indstilling

Vejledende svejsedata - MIG-MAG-svejsning – Trådhastighed 

Amperere Tråddiameter ø (mm) 

Blødt stål Rustfast stål Aluminium 

0,8 1,0 1,2 0,8 1,0 1,2 1,2 1,6 

75 3,5 

6,0 

100 

125 

150 

175 

200 

225 

250 

275 

300 

325 

350 

375 

400 

5,0 

70 

9,0 

11,5 

14,0 

4,0 

5,0 

6,0 

7,5 

19,0 10,0 

13,0 

16,0 

19,0 

2,5 

3,5 

4,5 

5,5 

6,5 

7,5 

9,0 

11,0 

13,0 

15,0 

19,0 

8,0 4,0 

10,5 

13,5 

17,0 

30 

5,0 

6,0 

7,5 

9,0 

10,5 

13,0 

15,5 

19,0 

3,0 

4,0 6,0 

5,0 7,0 4,4 

6,0 8,5 5,0 

7,5 10,0 5,6 

9,0 11,5 6,3 

11,0 13,0 6,9 

14,0 14,5 7,5 

19,0 16,0 8,1 

8,7 

9,3 

10,0

Indstilling af parametre ved MAG- svejsning af 

kantsømme med pulverfyldt rørtråd 

Indstilling af svejsemaskinen 

Som uerfaren MIG-MAG-svejser kan det være 

noget af et problem at indstille sit svejseanlæg til 

optimale svejsedata. Problemet består i, at der er 

flere variabler, som skal passe korrekt sammen, 

hvis man skal opnå et tilfredsstillende svejseresultat. 

I det følgende afsnit vil vi prøve at beskrive de 

enkelte svejseparametres betydning og anvise en 

måde at komme i gang med svejsearbejdet på. 

Bueformer 

Der findes flere former for materialetransport gennem 

lysbuen ved MIG-MAG- svejsning. Disse 

opdeles i bueformer som kortbuesvejsning, spray 

arc, grovdråbet materialeovergang (blandbue) 

samt puls arc. 

Hvilken bueform, der vælges, afhænger af materialetykkelse, 

svejsesømform, svejsestilling samt 

svejsemaskinens størrelse og type. 

Kortbuesvejsning 

Materialetransporten ved kortbuesvejsning foregår 

som en vekselvirkning mellem en dråbedannelse 

på tråden og en kortslutning af denne. Når lysbuen 

er etableret, dannes der en dråbe på tråden, som 

vil vokse så stor, at den får kontakt med 

smeltebadet og derved kortslutter. Dette bevirker, 

at dråben »snørrer af«. Der sker fra 80 til 200 

kortslutninger pr. sekund. 

Rørtråd og kortbuesvejsning 

Ved svejsning af kantsømme med rørtråd anvendes 

en 1,2 mm trådelektrode, og da der er tale om 

svejsning i ret store materialetykkelser (8 mm), vil 

det ikke være muligt at svejse i kortbueområdet til 

en tilstrækkelig god kvalitet. For at svejse 

kantsømme til en god kvalitet i 8 mm pladetykkelse 

med en 1,2 mm rørtråd skal svejseparametrene 

vælges, så der svejses i spraybueområdet, hvilket 

vil sige over 200 ampere. 

31 


Kortbuesvejsning er kun egnet til svejsning i 

almindeligt »sort« stål med massiv trådelektrode. I 

aluminium eller rustfast stål vil man opdage, at 

der kommer meget sprøjt fra smeltebadet, og der 

er stor risiko for bindingsfejl. Kortbuesvejsning 

anvendes især i pladetykkelser < 5 mm samt til 

svejsning af bundstrenge i tykkere materialer, selv 

i meget store pladedimensioner. Kortbuesvejsning 

er også velegnet til stillingssvejsning, hvor 

bundstrengen svejses i kortbueområdet, mens de 

resterende strenge svejses i blandbueområdet. 


Ved svejsning af kantsømme i 8 mm pladetykkelse 

vil der typisk blive svejset i spraybueområdet, 

når der svejses i position 1 KP og 2 KP 

samt 2 KR med flere. I spraybueområdet ligger 

svejsestrømindstillingen over 200 ampere. Ved 

stillingsvejsning, dvs. svejsning i fx position PF, 

PD og PF, vil det ikke være muligt at styre 

smeltebadet oppe i spraybueområdet, og man vil 

her typisk svejse i blandbueområdet omkring 150 

til 200 ampere. Er det en rigtig rutineret svejser, 

som styrer svejsepistolen, kan svejsestrømmen 

snige sig op i underkanten af spraybueområdet. 

Kontaktdyseafstanden (stickout) skal for alle de 

omtalte opgaver være mellem 20 og 25 mm og 

svejsespændingen mellem ca. 21 og 30 volt. 

Svejseparametrene indstilles i øvrigt i henhold til 

svejseprocedurespecifikationen for den pågældende 

opgave, og svejseren trimmer så sine data 

ind inden for det tilladte variationsområde. Er der 

ikke en svejseprocedurespecifikation til rådighed, 

kan man anvende de datablade, som leverandøren 

af rørtråden er i besiddelse af til at indstille sine 

parametre efter. 

For at undgå svejsefejl som porer og lange porer 

må man sørge for, at gasdækningen er tilstrækkelig 

god. Gasudstrømningen skal være på ca. 20 

l/min dog mere, hvis der er luft gennem værkstedet. 

Atmosfærisk luft er svejsemetallets værste 

fjende, da luften fremkalder porer i massevis. 

Undgå derfor svejsning med beskyttelsesgas, hvor 

der er risiko for træk.

Indtrængning 

Indtrængningen er i kortbueområdet noget større 

med CO2 end med blandgas (ved samme trådforsyning). 

Årsagen til dette er, at blandgassens 

smeltebad er kortere på grund af større kortslutningsfrekvens 

og lidt mindre buespænding (2 til 3 

volt) end ved CO2-svejsning. 

Eftersom blandgassen på grund af sin buestabilitet 

har en meget større tolerance end CO2 for 

variationer af svejseparametre, f.eks. 

strømstyrken, kan man med lethed øge trådhastigheden 

og kompensere for den mindre indtrængning, 

samtidig med at svejsehastigheden øges. 

Svejsning med blandgas giver sædvanligvis højere 

svejsehastighed end svejsning med CO2. Dette 

hænger sammen med, at en lysbue i blandgas er 

mere stabil og derigennem tillader større 

trådhastighed. 

Spraybuesvejsning 

Spraybuesvejsning, på engelsk spray arc, er svejsning 

med en meget findråbet materialeovergang. 

Materialetransporten foregår som et stort antal 

meget fine dråber uden kortslutning, deraf navnet 

spray. Det bedste resultat fås, hvis lysbuen snerrer 

lidt. 


Svejsestrømmen er ved spraybuesvejsning meget 

høj, mellem 200 og 300 ampere for en 1,2 mm 

rørtråd. Spændingen vil for den samme elektrodediameter 

ligge mellem 22 og 26 volt, afhængig af 

elektrodetype. 

Strøm og spænding er meget afhængig af elektrodetype 

og fabrikat, og aktuelle svejseparametre 

må i hvert enkelt tilfælde hentes fra leverandørens 

datablade eller fra svejseprocedurespecifikationen. 

De data, der opgives i denne teoriinstruktion, må 

derfor kun opfattes som vejledende og kan ikke 

anvendes direkte på de svejseopgaver, som du 

skal udføre i værkstedet. 

32 

Elektrodedimension 

I de fleste tilfælde anvendes fra 1,2 mm til 2,4 mm 

trådelektroder til spraybuesvejsning. Ved 

svejsning ovenned af liggende og stående kantsømme 

vil man, afhængig af godstykkelse, anvende 

1, 6 og 2,4 mm elektroder, mens man ved 

stillingssvejsning oftest anvender 1,2 mm elektroder. 

Beskyttelsesgas 

Ved spraybuesvejsning anvendes altid argonrige 

beskyttelsesgasblandinger f.eks. 82/18, idet det vil 

være umuligt at styre smeltebadet, hvis der svejses 

med CO2 på grund af de grove dråber. 


Spraybuesvejsning kan anvendes på alle metaller, 

men på almindeligt stål kan der kun svejses ovenned. 

Metoden anvendes i materialetykkelser over 

3 mm til selv meget store tykkelser. 

Spraybuesvejsning er en meget varmsvejsende 

proces, men giver i kraft af sin hurtighed små 

deformationer. 

Blandbuesvejsning 

Ved svejsning i blandbueområdet er materialeovergangen 

grovdråbet. Blandbueområdet ligger 

mellem kortbue og spraybueområdet, og materialetransporten 

gennem lysbuen sker i form af 

meget store dråber, for det meste kortslutningsfri. 


Svejsestrømmen ligger mellem 100 og 200 ampere 

for 1,2 mm elektrodetråd. For samme elektrodedimension 

ligger spændingen på mellem 18 

og 26 volt. 

Med hensyn til valg af beskyttelsesgas kan der 

anvendes både blandgas og CO2, men ønskes der 

en glat overflade, skal der anvendes blandgas, 

f.eks. 82/18. Gasflowet bør ligge mellem 15 og 25 

l/min. 

Beskyttelsesgassen vælges i øvrigt altid i henhold 

til den valgte elektrode, da svejsningens kvalitet i 

høj grad er afhængig af beskyttelsesgastypen. 

Den beskyttelsesgas, der passer til elektrodetypen, 

er altid opgivet i elektrodekataloget sammen med 

databladet for den aktuelle elektrodetråd.


Svejsning i blandbueområdet vil oftest finde sted 

ved udførelse af bundstrenge i svær plade og til 

opfyldning af V-fuger. Metoden kan også 

anvendes til svejsning af kantsømme, f.eks. i 

indvendige hjørner ovenned og lodret faldende. 

Svejsedata 

Ved MIG-MAG-svejsning med pulverfyldt rørtråd 

er det meget vigtigt, at der anvendes korrekte 

svejsedata, da der ellers kan opstå endog meget 

grove og farlige svejsefejl. 

Korrekte svejsedata indstilles af den enkelte svejser 

inden for det toleranceområde, der er opgivet i 

svejseprocedurespecifikationen eller på leverandørens 

datablad for den aktuelle elektrode. Det er 

meget vigtigt for konstruktionens metallurgi, at 

svejseren ikke ændrer svejsedata ud over det tilladte 

variationsområde, der er opgivet på svejseprocedurespecifikation 

eller lignende. Sådanne 

ændringer kan medføre utilsigtede spændinger og 

hårdheder, som forringer konstruktionens styrke 

og levetid. 

33

Indstilling af parametre ved MAG-svejsning af 

stumpsømme med pulverfyldt rørtråd 


En svejseparameter er en detalje i svejseprocessen, 

som har indflydelse på svejsesømmens 

udførelse og svejsningens kvalitet. En svejseparameter 

kan altså være indstilling af svejsespænding 

(volt), indstilling af svejsestrøm 

(ampere), svejsehastighed, stick-out, og om der 

svejses fra- eller modsvejsning. 

Ud over disse parametre har beskyttelsesgassen 

stor indflydelse på svejsningens udførelse og 

kvalitet og sidst, men ikke mindst har trådelektroden 

indflydelse på svejsekvaliteten. 

Vi vil her prøve at beskrive, hvilken indflydelse 

de her nævnte parametre har på svejsearbejdets 

udførelse og kvalitet. 

Pulverets funktion i rørtråden 

Ligesom for beklædte elektroder har hver producent 

af pulverfyldte rørtråde sin recept på 

pulverblandingen, som gør, at svejseren foretrækker 

et fabrikat frem for et andet, selv om 

specifikationer og egenskaber i trådene skulle 

være identiske. 

Pulveret bliver mikset efter det anvendelsesområde, 

som rørelektroden er udviklet til. 

Pulverets funktion 

Pulverets hovedfunktion er at rense svejsemetallet 

for gasser som oxygen og nitrogen, der har en 

uheldig indflydelse på svejsningens mekaniske 

egenskaber. For at nedbringe oxygen- og nitrogenindholdet 

i svejsemetallet tilsættes pulveret 

silicium og mangan, som virker desoxiderende og 

samtidig er styrkeøgende. 

35 

Slagge 

Stoffer som calcium, kalium, silicium og natrium 

er tilført med det formål at danne slagger, som jo 

skal beskytte smeltebadet mod den atmosfæriske 

luft under størkningen. 

Slaggen har desuden til opgave at medvirke til: 

• At forme svejsningens overflade til det rigtige 

profil 

• At holde på smeltebadet ved stillingssvejsning 

• At sænke smeltebadets afkølingshastighed 

Stoffer som kalium og natrium giver desuden en 

blød lysbue med kun lidt sprøjt. 

Legeringselementer 

Mulighederne for at legere en pulverfyldt trådelektrode 

er væsentligt bedre end for en massiv 

trådelektrode, da legeringselementerne kan tillegeres 

i pulveret i rørelektroden. 

Der tillegeres stoffer som f.eks. molybdæn, krom, 

nikkel, kulstof, mangan m.m. 

Disse stoffer vil øge styrken og sejheden samt 

forøge elektrodens udbytte og forbedre elektrodens 

svejseegenskaber. 

Sammensætningen af pulveret er også bestemmende 

for, om trådelektroden bliver sur (rutil) 

eller basisk.

Beskyttelsesgassens funktion 

De fleste pulverfyldte trådelektroder kræver en 

beskyttelsesgas, ligesom ved svejsning med massiv 

tråd. Det er dog muligt at købe trådelektroder, 

som udvikler så meget gas fra pulveret, at ekstern 

beskyttelsesgas ikke er nødvendig. Metoden kaldes 

så for innershield. 

For de elektrodetyper, som kræver en ekstern beskyttelsesgas, 

gælder det, at der kan anvendes 

CO2, blandgas eller ren argon, alt efter materialetype 

og sammensætning af elektrodens kemi. 

På grund af de forholdsvis høje strømstyrker, der 

svejses med, når der anvendes pulverfyldte elektroder, 

anbefaler fabrikanterne i de fleste tilfælde 

en blandgas bestående af ca. 80% Ar og 20% 

CO2. Årsagen til, at der ikke anvendes CO2 som 

beskyttelsesgas ved svejsning med pulverfyldte 

elektroder er, at denne gas vil gøre det svært for 

svejseren at styre smeltebadet ved de høje strømstyrker, 

hvilket jo vil medføre svejsninger af 

ringere kvalitet. Desuden bliver lysbuekarakteristikken 

bedre ved brug af argonblandinger, og de 

mekaniske egenskaber i smeltemetallet bliver også 

forbedret. 

Svejseparametrenes betydning 

Lysbuespændingen 

Lysbuespændingen bestemmer buelængden. Jo 

højere buespænding, jo større længde af lysbuen. 

Varmespredningen øges med buelængden, da 

lysbuen vil sprede sig over et større areal. Dette 

medfører en bredere og fladere svejsning. Bliver 

buespændingen for høj, medfører det en ustabil 

lysbue, meget sprøjt og dårlig overflade på svejsesømmen. 

Er buespændingen for lav, fører det til 

en svejsning med en alt for høj overflade. 

36 

Figuren herunder viser svejseprofilet af svejsesømme 

kørt med tre forskellige buespændinger og 

alle andre værdier ens. 

Buespænding (V) 28 32 36 

Strømstyrke (A) 450 450 450 

Svejsehastighed (cm/min) 56 56 56 

Trådhastighed (cm/min) 445 445 445 

Stick-out (mm) 28 28 28 

Elektrodevinkel 5/0 5/0 5/0 

Tråddiameter (mm) 2,4 2,4 2,4 

Strømstyrken 

Ved svejsning med pulverfyldte trådelektroder anvendes, 

som tidligere omtalt, strømkilder med en 

flad karakteristik, f.eks. en strømkilde af 

invertertypen, som kan anvendes med stor fordel. 

Strømkilden giver den mængde strøm, som er 

nødvendig for at opretholde en smeltehastighed på 

tråden, som giver den indstillede buespænding. 

Når alle parametre holdes konstant, men trådhastigheden 

øges, vil strømstyrken automatisk øges 

og dermed afsmeltningsydelsen. Der tilføres dermed 

mere svejsemetal og mere varme pr. meter 

svejsning. Resultatet er mere svejserøg og dybere 

indsmeltning. 

Ved at nedsætte trådhastigheden fås det modsatte 

resultat, mindre svejserøg og mindre indsmeltningsdybde.

Nedenfor er der vist en skitse over indsmeltningsprofilet 

af tre svejsesømme udført med forskellig 

strømstyrke og alle andre parametre ens. 








Strømstyrkens indflydelse på svejseprofilet 

Svejsehastigheden 

Hastigheden mellem emne og trådelektroden kaldes 

fremføringshastigheden. Denne har stor indflydelse 

på indsmeltningsprofilet. 

Hvis alle andre parametre holdes konstant, og 

fremføringshastigheden øges, bliver nedsmeltningen 

og varmetilførslen mindre pr. meter svejsning. 

Dette giver et smallere svejseprofil og en 

ringere indsmeltning. En for høj trådhastighed og 

dermed mere strøm giver en grovere overflade, 

som bevirker, at slaggen sidder mere fast. 

Desuden kan en for stor trådhastighed medføre 

indbrændingskærv med øget risiko for brud som 

følge. 

Ved at holde en lav fremføringshastighed sker det 

modsatte. Der tilføres mere svejsemetal, og 

varmeinputtet bliver større pr. meter svejsning. 

Indsmeltningen bliver større og svejseprofilet 

bredere.Ved stadig at sænke svejsehastigheden, 

når man et punkt, hvor smeltebadets og slaggens 

volumen bliver så stor, at det flyder ned i krateret 

under lysbuen. Herved opstår der en isolerende 

effekt mellem lysbuen og grundmaterialet. 

Grundmaterialet bliver kun lidt opvarmet, og man 

får et bredt svejseprofil med kun lidt indsmeltning. 

Hermed opstår der stor fare for koldløbninger 

med lange systematiske bindingsfejl som følge. 

37 

Skitsen herunder viser indsmeltningsprofilet for 

tre svejsestrenge, svejset med forskellig svejsehastighed 

og alle andre parametre ens. 








Svejsehastighedens indflydelse på svejseprofilet 

ved stumpsøm 

Stick-out 

Stort trådudstik giver en højere elektrisk modstand 

i tråden. Strømkilden giver den samme strøm for 

at opretholde en konstant buespænding og 

buelængde, så længe trådhastigheden er den 

samme. Strømstyrken falder, og resultatet bliver 

en koldere svejsning og dermed mindre indsmeltning. 

En for kort stick-out giver mere sprøjt, ligesom 

svejsesømmen kan »skyde ryg« og blive for 

høj. 

En for lang stick-out giver også mere sprøjt og en 

ustabil lysbue. 

Når stick-out og trådhastighed øges, vil den elektriske 

modstandsopvarmning af tråden medføre, at 

afsmeltningsydelsen stiger.

Skitsen herunder viser trådudstikkets indflydelse 

på svejseprofilet, når alle andre parametre holdes 

uændret. 









Stick-out indflydelse på svejseprofilet ved 

stumpsøm 

Ved frasvejsning (stikkende) er indsmeltningen 

mindre end ved modsvejsning (slæbende). 

Basiske pulverfyldte rørtråde 

Basiske pulverfyldte rørtråde nedsmelter et meget 

revnesikkert svejsemetal med et lavt hydrogenindhold, 

ca. 5 ml/100 g svejsemetal. 

De basiske rørtråde er særlig velegnede til svejsning 

af stumpsømme og kantsømme i store godstykkelser 

og stærkt indspændte konstruktioner. 

Det basiske svejsemetal gør, at elektroden med 

fordel kan anvendes ved svejsning af dynamisk 

belastede konstruktioner og konstruktioner, der 

skal arbejde ved lave temperaturer. 

38 

Typiske anvendelsesområder er kraner, entreprenørmateriel, 

off-shore-konstruktioner, broer 

osv., udført i stål svarende til Fe 510 D efter 

DS/EN 10025 eller tilsvarende mikrolegeret stål 

og skibsplade. 

Basiske pulverfyldte trådelektroder kan endvidere 

anvendes til svejsning af stålstøbegods og automatstål 

og er også særdeles velegnet til svejsning 

af bundstrenge mod keramisk backing. 

De basiske pulverfyldte rørtråde kan anvendes til 

svejsning i alle stillinger. Til stillingssvejsning 

vælges en 1,2 mm elektrode, og til svejsning 

ovenned vælges 1,6 eller 2,4 mm elektroder. 

Ved valg af beskyttelsesgas bør der altid anvendes 

den gas, som leverandøren af rørtråden anbefaler, 

da tråden kan være godkendt udelukkende på 

denne gastype, f.eks. blandgas 82/18. 

Basiske rørtråde forhandles i diametre fra 1,0 til 

2,0 mm. 

De basiske rørtråde har gode mekaniske egenskaber, 

typisk: 

Flydegrænse: 470 N/mm2 

Brudstyrke: 540 N/mm2 

Forlængelse: 25% 

Slagsejhed, charpy V: +20°C 140 J 

0°C 110 J 

-20°C 95 J 

-30°C 50 J 

Rutile pulverfyldte rørtråde 

Rutile pulverfyldte rørtråde har meget fine svejseegenskaber, 

ligesom de er gode til stillingssvejsning. 

Svejsesømmen får en meget pæn og glat 

overflade, ligesom slaggen meget ofte er selvløsnende. 

De rutile pulverfyldte rørtråde anvendes til svejsning 

af kant- og stumpsømme i konstruktionsstål 

og beholderplade, svarende til en kvalitet op til Fe 

510 D, DS/EN 10025 eller tilsvarende mikrolegerede 

stål. En del rutile pulverfyldte tråde har 

meget fine slagsejhedsegenskaber, helt ned til - 

60°C.

Rutile pulverfyldte rørtråde kan anvendes i alle 

svejsestillinger. En elektrodedimension på ø 1,2 

mm er særlig velegnet til stillingssvejsning, da det 

er muligt at svejse i varierende stillinger med en 

og samme strøm og spændingsindstilling. Til 

svejsning ovenned i større godstykkelser anvendes 

elektroder med en diameter på ø1,6 og ø 2,4 mm. 

Rutile pulverfyldte rørtråde fås i øvrigt i dimensioner 

fra ª1,0 til ª2,4 mm. 

Som beskyttelsesgas anvendes den blanding, som 

leverandøren af trådelektroden anbefaler, f.eks. 

Ar/CO2 82/18. 

Som tidligere nævnt er de mekaniske egenskaber 

for pulverfyldte rørtråde generelt gode, typisk, 

som angivet i følgende skema: 




Slagsejhed, charpy V: 0° 80 J 

-20° 55 J 

For rutile trådelektroder med forhøjet slagsejhed 

ser det lidt anderledes ud: 

Flydegrænse: 420-496 N/mm2 

Brudstyrke: 500-620 N/mm2 


Slagsejhed, charpy V: -20° 80 J 

-60° 35 J 

Metalpulverfyldte rørtråde 

De metalpulverfyldte trådes pulverkerne består 

stort set af jernpulver og nogle affiltrerende stoffer, 

som kendes fra de massive trådelektroder, 

såsom silicium og mangan. Nogle få elektrodefabrikater 

indeholder 2% nikkel, som forbedrer 

slagsejheden ved lave temperaturer. 

39 

Metalpulverfyldte tråde anvendes til svejsning af 

stump- og kantsømme i alle stillinger. Den metalfyldte 

tråd er meget hurtig svejsende og giver 

pæne og slaggefri sømoverflader, hvilket betyder, 

at der kan svejses i flere lag uden afslagning efter 

hvert svejset lag. 

De metalfyldte tråde anvendes til svejsning af 

konstruktionsstål og beholderplade til en kvalitet 

svarende til Fe 510 D, DS/EN 10025. 

Som beskyttelsesgas anvendes den blanding, som 

elektrodeleverandøren foreskriver, f.eks. Ar/CO2 

80/20. 

Metalpulverfyldte rørtråde fås i diametre fra 1,2 til 

2,4 mm. Der kan være forskel fra leverandør til 

leverandør, f.eks. vil nogle fabrikater kun kunne 

leveres op til ø 1,6 mm, mens andre fabrikater vil 

kunne leveres ned til ø 1 mm. 

De metalpulverfyldte tråde har gode mekaniske 

egenskaber, stort set på linie med de basiske 

trådelektroder. Typisk kan de mekaniske 

egenskaber se således ud: 




Slagsejhed, charpy V: +20° 100 J 

0° 95 J 

-20° 60 J 

Med nikkelindhold: -30° 90 J 

-60° 70 J

MAG-svejsning - Houmann Materieludlejning A/S

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?