Oktober-November 2012 - Aalborg Dame Roklub

KANIN 2012
Den 11. april fandt tolv potentielle
medlemmer vej til
Aalborg Dame Roklub. Vel
inden for døren blev der
straks vist vej op på 1. salen.
Der var mange, der stod klar til at tage mod
det nye kuld. Der var bestyrelsen, der var kuldet
fra sidste år. Vi fik en rundvisning, forklaringer
og fortællinger. Informationerne flød i
en lind strøm og præsentationsrunden var
grundig; selv husker jeg vist ikke særlig meget
af, hvem der egentlig sagde hvad. Blev lidt
usikker på, om jeg nogensinde ville komme til
at få lært alt det, jeg skulle nå at lære, inden
jeg kan kalde mig roer. Bare det at få sig klædt
ordentligt på var tilsyneladende noget af et
kunststykke. Men stemningen var god, her
føltes det rart at være; så der var lige ved at
være lang tid til, at vi skulle have vores introduktions-weekend.
Det viste sig, at kaniner undfanges i et robassin.
Det lugter ikke ret godt; men skulle være
med til at sikre en god udvikling for de nye. Var
vi blevet forvirret af alle informationerne, blev
forvirringen ikke mindre af at både ben og arme
skulle finde ud af at samarbejde - oven i
købet også med en anden kanin. Det var en ny
erkendelse at de mest udbredte kommandoer i
roning er: ”Spark” og ”Følg toeren/fireren”.
Vejret var med os kaniner, og vi kom på
fjorden. Vi skulle stadig sparke og følge enten
toeren eller fireren; men nu skulle vi så også
kende forskel på styrbord og bagbord og rende
rundt i båden på midterlangremmen.
Det var en sand lykke, at der var både
forstående, tålmodige og forklarende instruktører
til at tage sig af os. Det var der to gange
om ugen, og med en enkelt undtagelse var vi
på vandet hver gang. Ind i mellem skete det, at
vores ”kaninmor” lige stak hovedet frem inde
på land og vinkede til os. Der blev sørget godt
for os, når vi var på fjorden. Og det stoppede
sandelig ikke bare fordi, vi kom i land. Mens vi
trænede på vandet, stod sidste års kuld og
gjorde klar til vi kom tilbage. Boller, kager,
6
knækbrød, ost, frugt og alle mulige andre lækkerier
stod klar hver evig eneste gang. Det
eneste vi skulle sørge for var at rydde op efter
os selv.
Den ene gang vi ikke kom på vandet, kom vi i
robassinet. Det stank stadig; men nu gav instruktørernes
anvisninger lige pludselig mening;
og alt det der den første dag virkede så
forvirrende, blev nu til nyttige vejledninger.
Den 6. juni var vi kommet så langt i vores
udvikling, at vi kunne frigives. Den lille flok på
12 var desværre blevet til 10. To kaniner måtte
stoppe af helbredsmæssige årsager; men vi
håber da på, at de kommer igen til næste år!
Nu var der ikke længere et planlagt forløb for
os, og der var ikke længere instruktører klar til
at tage os med ud. Til gengæld er der en hel
klub fyldt med mere erfarne roere, der er
onsdage og torsdage, hvor vi bare kan møde
op og komme med ud. Og der er åbne hold,
hvor vi blot skal henvende os. Vi overalt blevet
mødt med både åbenhed, imødekommenhed
og forståelse for, at vi stadig har meget at lære.
Det er meget forskelligt, hvor mange kilometre
hver enkelt kanin har roet, men den 2. september
var kaninerne klar til at blive døbt.
Ny rød løber til hans majestæt ….
Kong Neptun blev sejlet ind, da det var kommet
kongen for øre, at der fandtes udøbte
kaniner i ADR. Kongen og kongens hjælpere
sørgede med sikker hånd for at få bragt orden i
denne tingenes uordentlighed, og ved afholdelse
af højtidelig dåbshandling at indlemme
kaninerne i flokken af havenes betvingere.