BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRI - Bornholms Regionskommune

More documents

Recommendations

Info

Et delområde kan have strukturgivende værdi, som f.eks. alle granitbruddene eller alle lergravene tilsammen. Dvs. delområderne tegner tilsammen et mønster, der binder et temas delområder sammen. Et delområde kan have værdi som væsentligt enkeltelement for et team, som f.eks. Hjorths Fabrik. Følgende temaer og delområder er særegne og bærende for Bornholms råstofindustrilandskab og er samlet set af national betydning som granittens, sandstenens, lerets og kullets Bornholm. RÅSTOFTEMA TEMAETS BETYDNING DELOMRÅDE GRANIT Bærende 1. Hammerværket, Hammerhavnen og Humledal ‐ granitbrud, produktion og arbejderboliger 2. Moseløkken ‐ granitbrud og museum 3. Ringebakkerne – Almeløkke‐ og Vang bruddene, Vang Pier og Vang Havn ‐ granitbrud og produktion 4. Klippeløkken ‐ granitbrud og produktion 5. Stubbeløkken ‐ granitbrud og produktion 6. Sandlinien ‐ arbejderboliger i Sandvig 7. Langelinje ‐ arbejderboliger i Sandvig 8. Stenbanen i Rønne ‐ arbejderboliger mv. SANDSTEN Bærende 9. Frederiks Stenbrud og Stenbrudsgård ‐ brud mv. 10. Langelinie i Nexø ‐ arbejderboliger LER Bærende 11. Hasle Klinker i Hasle Klinker Skoven ‐ lergrave og produktion 12. Torneværket ‐ kaolingrave og produktion 13. Rabækkeværket ‐ lergrave og ildfast keramisk produktion 14. Zarthmannsvej ‐ lergrave og produktion 15. Borgmester Nielsens Vej/ Zarthmannsvej ‐ lergrave og produktion 16. Lersøvej i Rønne ‐ lergrave og produktion 17. Risegård og Munkerup ved Sose ‐ lergrave 18. Hjorths Fabrik ‐ terrakotta‐ og stentøjsproduktion 19. Buen ‐ arbejderboliger 20. Zahrtmannsvænge ‐ arbejderboliger KUL Bærende 21. Hasle Lystskov ‐ kulbrud og produktion Følgende temaer har betydning for forståelsen af Bornholms råstofindustrilandskab og er samlet set af kommunal betydning som cement og alunets, grusets og fosforets Bornholm. RÅSTOFTEMA TEMAETS CEMENTSTEN OG ALUN BETYDNING DELOMRÅDE Betydning 22. Skelbro ‐ komstadkalkbrud 23. Limensgade ‐ kalk‐ og alunskiferbrud GRUS Betydning 24. Robbedale ‐ grusgrav FOSFORIT Betydning 25. Fosforitten ‐ fosforbrud. Sammenfatning Bornholms råstofindustrier er udpeget, fordi de har haft stor betydning for den samlede danske industrihistorie. De bornholmske råstoffer blev afsat til det øvrige Danmark i både ubearbejdet og bearbejdet form, og særlig kendetegnende for Bornholm blev udvinding og bearbejdning af granit, sandsten, kul og kaolin. 5
Mange af havnene har haft sammenhæng med råstofindustrien. Det gælder for Rønne, Hasle, Vang, Hammerhavnen, Allinge og Nexø, som blev brugt til transport af de udvundne materialer, især til København og det øvrige Danmark, men også til andre dele af Nordeuropa. Det er især det kystnære område fra Hammeren på Nordbornholm, over Rønne og til Læsåen på Sydbornholm, der kan betegnes som et mere eller mindre sammenhængende råstofindustrilandskab. Kun et enkelt af de udpegede delområder befinder sig på Østbornholm – Frederiks Stenbrud og Stenbrudsgård ved Nexø, mens der ikke er foretaget udpegninger på den Nordøstlige del af øen. Det bør dog i denne sammenhæng bemærkes, at udpegningerne ikke nødvendigvis er fyldestgørende. Kortlægnings‐ og analysearbejdet i denne rapport bygger på en sammenfatning af eksisterende kilder, som er suppleret med viden og indtryk fra besigtigelser i felten. Hvis der på et senere tidspunkt fremkommer ny viden på området, kan der vise sig behov for at ændre/supplere udpegningerne. Klippeløkken. Kasser med færdigbearbejdede kantsten fra granitbruddet Klippeløkken, som er klar til afhentning, så de kan blive udskibet fra Rønne Havn. Det sammenhængende industrilandskab er et mine‐ eller udvindingslandskab, hvor udvindingen af råstofferne har sat tydelige spor i landskabet i form af brud, minegange, grave og store 'bjerge' af restproduktet stenmel. Mange steder står de store brud og grave øde hen ‐ nogle af dem er vandfyldte, eksempelvis Opalsøen på Hammeren og Rubinsøen ved Hasle. Der er ikke mange fabrikker tilbage som funktionelle helheder, men der kan stadig ses spor af råstofindustrien i form af tomter, eksempelvis Bornholms Cementfabrik ved Skelbro, hvor fabrikken er helt væk, men der ses fortsat bunker af ubearbejdet råstof til fabrikken. Flere steder er produktionsbygningerne blevet fjernet i stedet for genanvendt, når industrierne lukkede. Det gælder eksempelvis for teglværksindustrien i Rønne syd, hvor stort set kun lergravene er bevaret. 6
Page 1 and 2: BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRI ET NATION
Page 3 and 4: Indhold SAMMENFATNING ‐ BORNHOLMS
Page 5: SAMMENFATNING ‐ BORNHOLMS RÅSTOF
Page 9 and 10: Sten og ler var det mest oplagte at
Page 11 and 12: Hammerværket. Klippelandskab. Born
Page 13 and 14: Funktionær‐ og arbejderboliger I
Page 15 and 16: når der skal arbejdes med kvalitat
Page 17 and 18: 1. Hammerværket 2. Moseløkken 3.
Page 19 and 20: Sammenfatning Det første granitste
Page 21 and 22: Delområder Hammerværket På Hamme
Page 23 and 24: Hammerværket omkring 1900 med Hamm
Page 25 and 26: Klippeløkken Klippeløkken er Born
Page 27 and 28: Hammerværket. Det tidligere granit
Page 29 and 30: Rønne øst Landskabet øst for Rø
Page 31 and 32: Moseløkken. Den hvidkalkede smedje
Page 33 and 34: Hammerhavnen. Det lille træhus bag
Page 35 and 36: Sandlinien. Sandlinien er kendetegn
Page 37 and 38: Stubbeløkken. Det enorme sortering
Page 39 and 40: Klippeløkken. Øens ældste stenbr
Page 41 and 42: Ringebakkerne. Projektet ”Nyt liv
Page 43 and 44: 9. Frederiks Stenbrud 10. Langelini
Page 45 and 46: oprettede Frederik V Frederiks Sten
Page 47 and 48: Stenbrudsgårds Have Det store tilh
Page 49 and 50: Stenbrudsgård og Frederiks Stenbru
Page 51 and 52: Kilder • Bornholm Regionskommune.
Page 53 and 54: Sted Lerets Bornholm som tema er re
Page 55 and 56: Stentøjsler Stentøjsler findes i
Page 57 and 58:
de glaserede fliser, men til gengæ
Page 59 and 60:
De store ler‐ og kaolingrave øst
Page 61 and 62:
Landskab Landskabskarakter Landskab
Page 63 and 64:
Torneværket. Området med de tidli
Page 65 and 66:
Pingels Allé/Zahrtmannsvej. Områd
Page 67 and 68:
Hjorths Fabrik. Den toetages store
Page 69 and 70:
Hasle Klinker skoven. Flere spor vi
Page 71 and 72:
Hasle Klinker. Industrihal er en en
Page 73 and 74:
Rabækkeværket. Lagerhallerne er t
Page 75 and 76:
Torneværket. Af kort fra 1900‐19
Page 77 and 78:
Planer og beskyttelser En eller fle
Page 79 and 80:
Sted Kullets Bornholm som tema er r
Page 81 and 82:
Delområder Levka‐området 1800
Page 83 and 84:
Hasle Lystskov. Området rummer sto
Page 85 and 86:
• Skov • Særlig kystnærhedszo
Page 87 and 88:
Sted Cementsten og skiferets Bornho
Page 89 and 90:
Skelbro I 1920 byggede en svensk in
Page 91 and 92:
Limensgade Bruddet ved Limensgade e
Page 93 and 94:
Kilder • Bornholm Regionskommune.
Page 95 and 96:
Sted Grusets Bornholm som tema er r
Page 97 and 98:
Robbedale. Golfbanen nord for lande
Page 99 and 100:
Robbedale. Søerne er svære at se
Page 101 and 102:
25. Fosforitten 7 FOSFORITTENS BORN
Page 103 and 104:
Delområder Fosforitten Ved Arnager
Page 105 and 106:
Bygninger og anlæg Hovedtræk og b
Page 107 and 108:
Udviklingsmuligheder Området bør
Page 109 and 110:
1 Hammerværket Granittens Bornholm
Page 111 and 112:
5 Stubbeløkken 6 Sandlinien i Sand
Page 113 and 114:
Lerets Bornholm 11 12 Hasle Klinker
Page 115 and 116:
Lerets Bornholm 15 16 Målestok 1:
Page 117 and 118:
22 Skelbo 23 Limensgade Cementens B
Page 119:
25 Fosforitten Fosforittens Bornhol
show all

BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRI - Bornholms Regionskommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?