Geoviden 2/2011 - Geocenter København

Risø DTU på halvøen i den sydøstlige del af Roskilde Fjord.indledning/forhiStoriefolketinget har besluttet, at det radioaktiveaffald fra Risø skal placeresi et slutdepot i Danmark. Affaldetomfatter materiale fra Risøs forsøgsperiodeog de nedrevne reaktorer,fra forskning, industri og hospitaler. Devæsentlige faktorer for et sådant slutdepot,bl.a. hvor det kan placeres, er blevetundersøgt i tre forstudier i de sidste par år.Det første studie beskriver tre depotkoncepterset i forhold til fire forskelligetypiske, men teoretiske geologiske situationer.Koncepterne omfatter et depotpå terræn eller lige under terræn eller30–100 m under terræn. Muligheden forat have et åbent, reversibelt depot er ogsåblevet vurderet. Risikofaktorerne i forbindelsemed et udslip fra et depot, bådeunder normale forhold og ved en ulykke,er blevet analyseret.Forstudiet om transport af det radioaktiveaffald analyserer den risiko, der erforbundet med transporten af affaldet fraRisø til et slutdepot i Danmark. Studietviser, at risikoen ikke begrænser valgetaf et slutdepots placering i Danmark.Det tredje studie var en regional kortlægningaf de geologiske forhold i Danmark,baseret på eksisterende informationeri arkiver, databaser og litteratur.Målet var at finde ca. 20 områder, somkunne være depotlokaliteter. Kortlægningenudpegede 22 egnede områder ud frageologiske og hydrogeologiske kriterier.Af de 22 områder er der peget på 6 områdertil det fortsatte arbejde. De 6 områdervurderes til at være lidt bedre egnedesom slutdepot end de øvrige 16 områder,ud fra geologiske kriterier. Der skal foretagesyderligere undersøgelser, som skalbringe de 6 områder ned til 1–3 områder,hvorpå der skal foretages feltstudier førden endelige lokalitet kan udpeges.Forsøgsanlæg Risø blev oprettet sidst i 50'ernepå Niels Bohrs initiativ og efter hans egenudvælgelse af lokaliteten ved Roskilde Fjord.Forsøgsanlægget har siden udgjort det danskecenter for forskning i nuklear teknologi og førsti 60'erne blev anlægget bl.a. udbygget med 3forsøgsreaktorer og et hot-cell anlæg til undersøgelseaf stærkt radioaktive emner, som fxbrugt nukleart brændsel efter drift i en reaktor.Forsøgsanlægget omfattede også facilitetertil håndtering af det radioaktive affald, somdriften af forsøgsreaktorerne gav anledning til,fx inddampning af flydende radioaktivt affaldog opbevaring af affaldet under sikre forhold.Efter aftale med Sundhedsstyrelsen (StatensInstitut for Strålebeskyttelse, SIS), der gennemalle årene har fungeret som landets strålebeskyttelsesmyndighed,forpligtigede Risøsig endvidere til også at modtage og håndtereradioaktivt affald fra brugen af radioaktivestoffer på danske sygehuse, industrivirksomhederog forskningsinstitutioner. Alt danskgeneretradioaktivt affald er således gennemårene blevet samlet på Risø under sikkerhedsmæssigtforsvarlige forhold.Efter Folketingets beslutning i 1985 om, atatomkraft ikke skulle indgå i den danske energiforsyning,blev Risøs forskningsprofil tilpas-...............................2 NR. 2 2011

Projektleder Heidi Sjølin Thomsen fortæller omnogle af de typer af radioaktivt affald, der forefindespå Risø. I tromlerne er der røgmeldere (røgalarmer)og i den røde container bagved er der radioaktivtforurenet metalskrot.ResultaterResultaterne af forstudierne til slutdepotet viser,at det er muligt at bygge et depot, som viloverholde de fastsatte dosis grænser, hvis degivne anbefalinger overholdes. Anbefalingerneomfatter placering af depotet, pakning afaffaldet, depotkonstruktion og forhold, derknytter sig til depotets åbne periode indtil denendelige lukning.Eksempler på anbefalinger er:• Affaldsbeholderne bør efterfyldes med fyldmateriale,så hulrum i videst muligt omfangundgås• Depotet bør ligeledes efterfyldes med fyldmaterialeefter placering af beholderne• Selv om depotet under alle omstændighederbliver vådt med tiden, bør det konstrueres såvandtæt som muligt for at forsinke mulig ud -sivning af radioaktive og giftige materialer• Hvis man vælger et depot placeret på overfladen,bør dele af det langlivede materialeplaceres andetsteds, fx i et borehul• Hvis man vælger et depot på overfladen, børdet placeres i moræneler, da udsivning kanføre til utilsigtet overfladeafstrømning, hvisdepotet placeres på mere tætte bjergarter• Et mellemdybt depot bør placeres i ler, kalkeller klippe. Lokale sprækker i kalk eller klippekan dog gøre disse bjergarter mindre egnedetil depotet• Depotet bør ikke placeres i et OSD-område(Område med Særlige Drikkevandsinteresser);det skal beskyttes mod pludseligeoversvømmelser og særligt skiftende over -svømmelser/tømninger, ligesom det i videstmuligt omfang børe være forberedt for klimaforandringer• Et reversibelt depot kan give modstridendeinteresser med hensyn til placering af affaldeti depotet og sikkerhed...................................NR. 2 2011 7

tranSportStudierTransportform og reglerTransport af det danske radioaktive affald skalske i overensstemmelse med danske bestemmelserog internationale retningslinjer, der alleer baseret på retningslinjer fra det Interna -tionale Atomenergiagentur (IAEA).En modellering forudsætter således, at detradioaktive indhold transporteres i beholdere,der opfylder IAEA’s retningslinjer vedr. mængdenaf radioaktive materialer i beholderne ogpå køretøjerne samt beholdernes ydeevne ogderes vedligeholdelse.I princippet kan det radioaktive affaldtransporteres med bil, tog, skib eller fly eller ien kombination. Baseret på en indledende vurderingaf sikkerheden, praktiske forhold ogøkonomi for hver transportform er jernbane- oglufttransport blevet forkastet. Studiet koncentrerersig således om modellering af vej- ogsøtransport.ModelleringDer er opstillet konceptuelle modeller for vejogsøtransport, og disse er indarbejdet i detamerikanske modelværktøj RADTRAN.Modellerne anvendes til at vurdere stråle -doserne i forbindelse med transporter, bådehvor der ikke sker et uheld og i ulykkessituatio -ner. For at kunne gøre dette anvender modellenet omfattende sæt af inputparametre for affaldet,beholdere, køretøj, rute m.m. Desudenses på ulykkesscenarier med forskellige beholdertyper.For den overordnede sandsynlighed for entransportulykke er der benyttet analyser af trafikkeni Danmark, mens analyser af de særligeforhold, der gør sig gældende for ulykker medradioaktivt materiale stammer fra lande, derhar udviklet detaljerede modeller for sådanneulykker. Endelig antages det, at det frigjorte radioaktivemateriale i en ulykkessituation spredesmed vinden, og at dette forårsager en forureningaf et område langs vindretningen.Beregningerne er i vid udstrækning gennemførtmed modellernes mindst gunstigerandbetingelser. Resultaterne angiver såledesde højeste, potentielle stråledoser et scenariemed rimelighed kan frembringe. Eksempelviser transportafstanden modelleret som denstørst mulige fra det nuværende opbevaringssted.Derudover forudsættes det, at den mestkritiske affaldstype læsses i størst muligmængde på ét køretøj. For at opnå realistiskescenarier har man dog valgt at bruge inputparametrefor gennemsnitlig hastighed, trafiktæthedog befolkningstæthed, baseret på deseneste danske observationer. Alt taget i betragtninger modellerne en forsimplet, men forsigtigbeskrivelse af virkeligheden, der giver etgodt grundlag for en vurdering af en muligtransportform.Lastbiler forberedt til transport af radioaktivt affald................................8 NR. 2 2011

Anvendte begreberIndividuel dosis:Stråledosis en person modtager, udtrykt i mSv.mSv (millisievert):Enhed for stråledosis (effektiv dosis) (1 mSv = 100 millirem).Kollektiv dosis:Summen af de individuelle doser som alle personer i en defineret gruppe modtager, utrykt i person-mSv.Person-mSv:Enhed for kollektiv dosisSandsynlighed på 1:20.000.000:Én ud af 20 millioner (fx én alvorlig ulykke ud af 20 millioner gennemførte transporter).ResultaterDet vurderes, at den totale mængde affald skaltransporteres i 6300 beholdere i lastbil medanhænger med i alt 250 individuelle transporter.Til sammenligning anslås det, at der årligttransporteres ca. 55.000 beholdere indeholdenderadioaktive materialer på de danske veje.Den samlede kollektive stråledosis fra de250 transporter, såfremt der ikke sker etuheld, er i størrelsesordenen 40 person-mSv.Chaufførerne modtager ca. halvdelen, menspersoner på og langs ruten modtager den andenhalvdel. Den samlede kollektive dosis frade i alt 10 søtransporter af alt det radioaktiveaffald, herunder håndtering og efterfølgendetransport ad vej fra havnen til slutdepotet, er istørrelsesordenen 20 person-mSv. Besætningenmodtager ca. tre fjerdedele heraf, menspersoner på og langs ruten modtager den sidstefjerdedel.I begge tilfælde udgør de berørte personerpå og langs ruten en større gruppe. Det betyder,at for hver enkelt transport, er den stråledosis,den enkelte person modtager lille,nemlig i størrelsesordenen 0,0001 mSv. Selvommodelleringen er udført konservativt, viserde beregnede stråledoser, at begge transportformerkan gennemføres langt inden for dedanske dosisgrænser, der er på 20 mSv pr. årfor arbejdstagere og 1 mSv pr. år for enkeltpersoneri befolkningen.Den ulykkesituation, som modelleres til atmedføre den højeste kollektive stråledosis,har en sandsynlighed på 1:20.000.000 for atforekomme for vejtransport og 1:33.000.000for søtransport. Den beregnede kollektive stråledosisover 50 år fra sådanne ulykker er9.500 person-mSv for vejtransport og 24.000person-mSv for søtransport. I disse scenarierer antallet af berørte personer konservativt beregnetaf standard spredningsmodellen til atTromler med radioaktivt affaldpå det foreløbige depot på Risø.udgøre 1,4 millioner, da der er anvendt en forstads-befolkningstæthedi hele det berørte område.Den kollektive stråledosis er mindre end1 promille af den kollektive dosis (ca. 1 millionerperson-mSv), den samme gruppe af personerfår fra baggrundsstrålingen i den sammetidsperiode (de interne stråledoser fra naturligtforekommende radon ikke medregnet).De højeste individuelle doser, der er beregnetfor en ulykkessituation, er i størrelsesordenen1 mSv for vejtransport og 10 mSv forsøtransport, forudsat at de pågældende personeropholder sig i 24 timer inden for de nærmeste30 meter fra ulykkestedet. Disse stråledoserer 1 til 10 gange den gennemsnitligedosis, en person får årligt fra baggrundsstrålingeni Danmark (radon ikke medregnet).Risiciene forbundet med de modelleredeulykkesscenarier er derfor vurderet til at væresmå, og dermed acceptable.KonklusionerDe stråledoser, der er beregnet for transport afdet danske radioaktive affald fra Risø til etfremtidigt slutdepot i Danmark, viser at risikoenforbundet med vej- og søtransport ikke begrænserden kommende udvælgelse af en placeringaf depotet i Danmark. Fra et sikker hedsmæssigtperspektiv synes både bil og skib atvære mulige transportformer..................................NR. 2 2011 9

Sand- og grusaflejringer indgår ikke i denneundersøgelse på grund af deres høje permeakortlægningoglokaliSering, geologiKortlægningsopgavenLav- og mellemaktivt affald fra Risø, dvs. reak -torbygningen og forskellige typer affald fraforskningsperioderne samt radioaktivt affaldfra hospitaler, industri, forskningsinstitutionerog universiteter skal opbevares i et endeligtdepot, et slutdepot, i mindst 300 år.En arbejdsgruppe under Indenrigs- ogSundhedsministeriet udarbejdede i 2007 etBeslutningsgrundlag, som beskriver rammernefor op gaven med at lokalisere og finde aflejringereller bjergarter med lav permeabilitet(vandledningsevne), som kan isolere det radioaktiveaffald fra omgivende aflejringer,grundvandsressourcer, recipienter (fx åer ogvandløb) og fra menneskelig aktivitet.Aflejringer eller bjergarter skal også fungeresom beskyttelse, hvis radioaktivt affald siverud fra depotet til omgivelserne. Dette kanopnås, hvis der er lav grundvandstrømning oghøj evne til at tilbageholde radioaktivt materialei aflejringerne eller bjergarterne.Forstudiernes regionale kortlægning skulleende op med en udpegning af ca. 20 potentielleområder, der skal danne udgangspunkt forat finde 1–3 mulige lokaliteter.Krystallin Paradisbakke Migmatit/Gnejs fra Prækambrium. Præstebo Bruddet, Bornholm.BaggrundI Danmark findes der mange forskellige typerfinkornede aflejringer og krystalline bjergarterfra jordoverfladen og ned til 100 meters dybde.Der findes derfor en lang række geologiske situationer,der inkluderer disse aflejringer ellerbjergarter af forskellig sammensætning og alder,og de er tillige fordelt geografisk ud overlandet:1. Krystalline granitter og gnejser2. Sandsten og skifre3. Skrivekridt og kalksten4. Tertiære finkornede og ofte plastiske lerarter5. Kvartære leraflejringer af glacial, interglacialog senglacial oprindelse.Balka Sandsten med bølgeribber fra Kambrium. Strøby Sandstensbrud, Bornholm.................................10 NR. 2 2011

Gråt smeltevandsler fra Elster-istiden. Leret er lagdelt og består af vekslendelag af fedt ler og lag af siltet ler. Leret er aflejret i en stor smeltevandssø undersmeltningen af gletsjeren ved slutningen af Elster-istid. Karby Klint, Mors.Brungrå moræneler fra Risø. Leret er aflejret fra en gletsjer under Weichsel-istidenog består af en usorteret blanding af ler, silt, sand, grus og sten.Meget fedt plastisk ler tilhørende Lillebælt Ler Formationen fraEocæn. Leret er aflejret i havet under rolige strøm- og bølgeforhold.Albæk Hoved Klinten, Juelsminde.ne i områderne forringes, hvis der forekommerstørre sprækker m.v. Det er ligeledes vurderet,om de underliggende aflejringer/bjergarterogså er glacialtektonisk forstyrrede og omlejrede.De underliggende palæogene leraflejringer,kvartære leraflejringer, grundfjeldsbjergarterog kalklag er vurderetud fra så stor vertikal tykkelse og sammenhængendehorisontal udbredelsesom mulig. Denne vurdering er baseretpå viden om litostratigrafi (beskrivelse oginddeling af bjergarterne ud fra deres indbyrdesindhold af fx sand, ler eller kalk) og aflejringsmiljøog er især foretaget på grundlagaf data fra boringer. Strukturforhold er vurderetud fra viden om undergrundens strukturer.Ved gennemgangen af de geologiske forholdi Danmark blev en række områder udeladtaf undersøgelsen pga. andre centrale forhold/kriterier:• Områder med Særlige Drikkevandsinteresser(OSD) er der set helt bort fra. Områdermed Drikkevandsinteresser (OD), som dækkeret meget stort areal i Danmark, har det ikkeværet muligt helt at undgå. Ideelt set burdede udvalgte områder ligge inden for dentredje drikkevandskategori (IDI), der kunrummer begrænsede eller Ingen Drikkevandsinteresser,men det er ikke muligt. DeMørkebrunt fedt glimmerler fra Vejle Fjord Formationen,Oligocæn–Miocæn. Sønder Thise Klint, Thise.tre typer drikkevandsområder er udpeget afde tidligere amter og nuværende miljøcentre.Områder med grundvandsforekomster(GWB) af god status er udeladt, bortset frahvis de har en helt lokal udbredelse. Grund -vands forekomster af overfladenær, regional...............................12 NR. 2 2011

Skråtstillede op til 20 m tykke flager af brungråt morænelerog rustrødt smeltevandssand, grus og stenlag,som er presset op af en gletsjer fra nordøst underWeichsel-istiden. Klinten ved Halk Hoved.Foto: Peter Roll Jakobsen, GEUS.Geologisk tidsskalaNeogenKænozoikumTertiærKvartærPalæogenmio. år2,62365MesozoikumJuraKridt145200og dyb udbredelse er udpeget af Miljø -ministe riet. De enkelte grundvandsforekomstersstatus er vurderet gode eller dårli-Opskudt flage af smeltevandsler, som viser en markantopsprækning parallelt med forkastningsplanerne.Lønstrup Klint.SenPerm Trias257ge med hensyn til kvalitet og kvantitet samti en samlet vurdering.• NATURA2000-naturbeskyttelsesområder erfravalgt, ligesom der er taget hensyn til fred-Fremtidige klimaændringer kan have betydningved udvælgelse af den endelige lokalitet.De nuværende prognoser fra det InternationaleKlima Panel (IPCC) vedrørende mulige æn-299ninger af fortidsminder. NATURA2000-om-dringer rækker ca. 100 år frem. AffaldsdepotetPalæozoikumSilur Devon Karbon359416444råder er udpeget af Miljøministeriet og indmeldttil EU. Specifikationer på NATURA2000-områderne er fastsat af EU. Der måhverken etableres et depot inden for elleruden for et NATURA2000-område, hvis depotetpåvirker NATURA2000-området viagrundvand, overfladevand eller luft.• Byområder i form af de fire største danskeskal fungere mindst 300 år frem i tiden, menud over de 100 år findes kun meget usikrefremskrivninger af mulige klimaændringer.Forudsigelserne af fremtidige havniveauændringerpeger på stigninger på mellem 0,5 og1,0 meter ved danske kyster de næste 100 år,men mulige større havstigninger er blevet forudsagt,hvis klimaændringerne som følge afTidligPrækambrium Kambrium Ordo.4885424567byer og deres nærliggende oplande er ikkeinddraget. Byer og bymæssig bebyggelse erområder med stor befolkningskoncentra -tion, som kan påvirkes af udslip fra et depot.I følge både internationale og danskeretningslinjer for et slutdepot for radioaktivtaffald bør disse områder undgås, da risicifra depotet må være acceptabel for den nuværendeog fremtidige befolkning.menneskelig aktivitet ikke bremses.MetoderFremgangsmåden for kortlægningen har væretfølgende:• De geologiske forhold i Danmark er gennemgåetved hjælp af de eksisterende datasamlingerog informationer. På denne mådeblev det bestemt, hvilke aflejringer og bjergarter,der skulle indgå i det videre arbejde,.................................NR. 2 2011 13

nemlig kvartært ler, tertiært ler, grundfjeldog kalk.• Det næste skridt var at identificere og ude -lade arealer (OSD-, NATURA2000-områderog de 4 største byer). Udelukkelsen af OSDområdernebetød, at store dele af fx Sjællandog Fyn blev fravalgt. Der er ikke foretageten gennemgang af de geologiske forholdinden for disse arealer, og arealerne erikke behandlet videre. Ved de fire store byer:København, Århus, Odense og Ålborg erder ikke set på de geologiske forhold i ‘byområderne’.• De geologiske forhold blev derefter gennemgåetog analyseret, baseret på eksisterendeinformation inden for de resterende arealer.Det vigtigste var at identificere lav-permeableaflejringer/lag fra jordoverfladen til så stordybde, som mulig og med stor horisontal udbredelse.En række arealer er således fravalgt.Det gælder fx det meste af Syd- ogMidt jylland, hvor aflejringsforholdene ikkeopfylder de opstillede kriterier med lav-per -mea ble aflejringer.• Gennemgangen resulterede i ca. 50 arealer,som blev undersøgt nærmere, og efterfølgendereduceret til en udpegning af 22 mindreområder, som vurderes at være egnedetil at gå videre med i den fortsatte udpegningsproces.HvidbjergHarre VigBranden-JungetThiseSkiveLimfjordSydDANMARKJYLLANDThyrsted-GludHindsgårdog FanøTYSKLANDÅlbækRanders FjordLysnet bakkenKlejs-SønderbyKertinge MarkFYNSJÆLLANDRisøStevnsVemmenæsMØNLangelandMidtLOLLAND FALSTERLangelandSyd RødbySyd FalsterSVERIGEAnbefalinger om videre arbejdepå seks områderAlle 22 områder er kvalificeret ud fra en vurderingbaseret på eksisterende data og viden,men mængden af data og viden er forskelligfor de enkelte områder. Ud af de 22 områder erder udpeget seks områder, som det er anbefaletat gå videre med i næste fase. De seks områderer vurderet lidt bedre end de øvrige 16(se figurer næste side), der alle har status somreserveområder, der inddrages, hvis de seksførste ikke kan anvendes af andre årsager, derkan ’overskygge’ de geologiske forhold. Dettekan primært skyldes resultater fra de kom-Hammeren-VangBORNHOLMØstermarie-ParadisbakkerneKort som viser beliggenheden af de 22 potentielle områder. Med blåt er vist de 6 områder, som der arbejdesvidere med.50 kmIllustration: Eva Melskens, GEUS.Resultater:Udpegning af de 22 områderDa de geologiske forhold i Danmark som udgangspunkter heterogene, er det ikke muligtat opfylde alle de opstillede kriterier inden forét område. Der er derfor foretaget en vægtningaf kriteriernes betydning i de enkelte områder.De 22 områder vurderes på det nuværendegrundlag i udstrakt grad at opfylde kriterierne.Hvert område er udvalgt i en størrelse, som ervæsentlig større end det areal, som skal brugestil den endelige lokalitet. De 22 udpegedeområder er mellem 5 og 15 km 2 store.Dette betyder, at der kan tages hensyn til andreformer for begrænsninger, når den endeligelokalitet skal fastlægges. Dette vil bl.a. ske i dekommende ’omegnsstudier’, der skal belyseinfrastruktur, arealplanlægning for fremtidenmed videre.Det fremgår af kortet, at der nogle steder optræderen ’koncentration’ af mulige områder,mens der i store dele af landet ingen eller kunfå lokaliteter er udpeget, som fx i Vest- og Sønderjylland,Vendsyssel og Sjælland. Det skyldesisær de geologiske og hydrogeologiskekriterier, hvor højtliggende, tykke lerlag udensandlag har haft første prioritet og områdermed særlige grundvands-/drikkevandsinteresserer fravalgt.Inden for de 22 områder er der tale om følgendebjergarter og/eller aflejringer af forskelliggeologisk alder, som alle er dækket af forskelligetykkelser af moræneler:• 17 områder med finkornede, fede og megetfede plastiske lerarter fra Palæocæn, Eocænog Oligocæn (alle tilhørende den geologiskeperiode Palæogen, der strakte sig fra 65 til 23mio. år før nu).• 2 områder med fedt ler og silt fra Elster, Saale,Eem og Weichsel (Kvartær).• 2 områder med krystalline granitter og gnejserfra Prækambrium.• 1 område med kalksten/kridt fra Danien/Kridt.Det forventes, at områderne opfylder kriterierneom stor tykkelse og horisontal sammenhængi hele de udpegede områders udstræk -ning. På grund af de ofte begrænsede datamængderer den geologiske tolkning grundlagfor vurderingen. I de 17 områder med morænelerover tertiært ler er udgangspunktet, atde tertiære leraflejringer er dannet i havet påstor havdybde, hvorfor der kan forventes ettykt lerlegeme med horisontal udbredelse.Morænelerets udbredelse er vurderet ud frageologiske overfladekort og boringer.I de to områder med kvartære leraflejringer,består det øverste lag af moræneler, men ogsåandre steder i lagsøjlen er der indslag af moræneler.De tykke kvartære lerarter er delsdannet i en stor smeltevandssø syd for Limfjordenog dels i havet i Vendsyssel gennem deto sidste istider og den sidste mellemistid.Begge typer ler kan forventes at have stor horisontaludbredelse. På de to områder medgrundfjeld på Bornholm er moræneleret tyndt,og de underliggende krystalline bjergarter forventesat være tykke og have stor horisontaludbredelse. Kalkaflejringerne er dannet i havetog har samlet stor tykkelse, ligesom de forventesat have stor horisontal udbredelse................................14 NR. 2 2011

Glacialtektonisk påvirkningLille Stor3: Gedesby-Nyby 7: Langeland Syd9: Vemmenæs 8: Langeland Midt11: Hindsgavl12: Klejs / Sønderby13: Thyrsted - Glud14: Lysnet Bakker15: Støvring16: Vorde / Lyndelse18: Harre Vig (?)1: Paradisbakkerne 5: Risø2: Vang 11: Fænø4: Rødbyhavn6: Stevns10: Kertinge mark16: Handbjerg17: Thyholm19: Branden-Junget20: Thise21: Skive Vest22: ÅlbækLilleStor 30 mTykkelse af palæogent ler> 50 mStor

Foto: Peter Roll Jakobsen, GEUS.Sverige og Finland bygges depoter i lignendegrundfjeldsbjergarter.Geologien i Område 1 kendes især fra nærliggendegnejs-/migmatitbrud i nordkanten af Paradisbakkerneog fra kystprofiler på nordkystenaf Bornholm. Området er et højtliggende, forholdsvisfladt terræn i kote (niveau) + 65 til + 80m, men det er gennemskåret af nogle få dale.Det er bjergarter, der umiddelbart er kendetegnedeved at være tætte og lav-permeable.Men den synlige, overfladenære del af grundfjeldeter gennemsat af horisontale og vertikalesprækker, hvilket betyder at dele af grundfjeldetkan have en højere permeabilitet. Antalletaf sprækker antages at aftage i dybden,men det skal undersøges nærmere.Der er kun lokale drikkevands-/grundvands -interesser i området. Der er kun i beskedentomfang fredninger af fortidsminder, og ingenNATURA2000-områder. Fremtidige klimaændringervurderes ikke at ville påvirke et depot ivæsentlig grad. De krystalline gnejstyper kansammenlignes med de bjergarter, som er depotbjergarteri Sverige og Finland, hvor sprækkeproblemstillingenogså kendes, og hvor omfattenderisiko-undersøgelser har fundet sted ien lang årrække.Udgravning i det meget fede grønne ler fra HolmehusFormationen fra Palæocæn, som er dannet i havet.Oven på det grønne ler findes en hård, kompakt moræneler,som lokalt kaldes for ”knaldler”. Øst forRødbyhavn, Lolland.Paradisbakke Migmatit i Præstebo Bruddet i nordkantenaf Paradisbakkerne, Bornholm. Den grå ogsorte krystalline bjergart er gennemsat af horisontalesprækker og røde grovkornede pegmatitgange.Område 4: Rødbyhavn,Lolland kommuneOmrådet er beliggende lige øst for byen, hvorder tidligere er kortlagt plastisk ler som led iråstofefterforskning. Det finkornede og megetfede plastiske ler fra Palæocæn ligger under14–36 meter hård, kompakteret moræneler.Moræneleret er tyndest mod vest, ved byen,mens der bliver dybere ned til det plastiske lermod øst, hvor der dog er en begrænset datadækning.Det palæocæne ler er op til 80 metertykt, underlejret af skrivekridt fra Kridt.De lav-permeable leraflejringer vurderes atkunne rumme og indeslutte et depot. Der er ingenNATURA2000 eller fredninger på området.Der er begrænsede eller ingen drikkevandsinteresseri området. Området ligger i op til kote+ 4 meter over nuværende havniveau og selvom det i dag er beskyttet af et 4 meter højt dige,skal der tages højde for stigende havniveau ogstormfloder. Forekomst af salt havvand og evt.hævet salt/ferskvandsgrænse skal vurderes iforhold til et depots konstruktioner.En del af område 4 er båndlagt til FemernBælt-forbindelsen. Det er muligt, at de to konstruktionerkan eksistere sammen, men ellersbør der søges en placering for depotet så nordligtog østligt i området som muligt.Nærbillede af en grovkornet pegmatitgang i den gråog sortstribede migmatit.Område 10: Kertinge Mark,Kerteminde KommuneKertinge Mark nær Kerteminde er en halvø medet fladt terræn omkring kote + 20 meter, hældendeud mod kysten. Geologien kendes fra fåboringer mod sydøst. Moræneler (op til 30 metertykt) overlejrer sandsynligvis mere end40–50 meter tykke lag af fedt ler fra Palæocæn,men den totale tykkelse kendes ikke. Der er såledestale om lav-permeable leraflejringer, menforholdene er begrænset belyst på grund afspinkelt datagrundlag. Relationer til OSD drikkevandsområdetmod øst er ikke belyst.Informationer uden for området understøtter,at det med fordel kan undersøges, om områdetvil være velegnet til at kunne rumme et slutdepot.Området er klassificeret som OD-område.Effekter af klimaændringer vil sandsynligvis ikkepåvirke et depot, hvis det placeres på højereliggendearealer væk fra kysten. Der er ingenNATURA2000-begrænsninger på halvøen.Område 17: Hvidbjerg, Thyholm,Struer kommuneVed Hvidbjerg på nordsiden af Thyholm liggerterrænet i kote + 10–20 meter, hældende modLimfjorden. Området træffes på nordsiden af...............................16 NR. 2 2011

Profil i det fede glimmerler fra Vejle Fjord Formationen,Oligocæn-Miocæn. Sønder Thise Klint ved Thise.Herunder ses et udsnit af det Geologiske Basiskort 1115Struer fra området vest for Skive, der viser tolkede boreprofilersom cirkeldiagrammer. På kortet ses, at der undertynde kvartære lag med moræneler og sand (brun og rød)findes tykke lag af sort glimmerler fra Vejle Fjord Formationen(lyseblå). Dette demonstreres også af profilet nedenformellem Lund og Hvidbjerg, som er konstrueret påbasis af boringsdata.Uglev Salthorsten med op til 80 meter tykkelag af siltet ler og fedt ler fra Oligocæn, sombliver gradvis tykkere mod nord. Lagene eroverlejret af 4–20 meter tykke kvartære lag.Området kan i nogen grad være præget afglacialtektonik, men de relativt tykke lerlagvurderes at være velegnede til et slutdepot.Området er klassificeret som et område medbegrænsede eller ingen drikkevandsinteresser.Området grænser op til NATURA2000-områderpå havet. Fremtidige klimaændringer forventesikke at påvirke området.Område 20: Thise, Salling,Skive kommuneMidt på Østsalling, omkring Thise, ligger terrænetsom en flad bakke op til ca. kote + 40meter, hvorfra terrænet hælder nedad til allesider. Området indeholder siltet ler og fedt lerfra Oligocæn på op til 150 meters tykkelse underistidslag af moræneler på op til 15 meterstykkelse og stedvis også af smeltevandsler.Det vurderes, at den horisontalt udbredte lagfølgevil kunne rumme et slutdepot. Der er begrænsedeeller ingen drikkevandsinteresserlangs kysten, men et OD-område findes inde iland. Der er ingen NATURA2000-områder.Fremtidige klimaændringer vil formodentlig ikkepåvirke et depot placeret her.m40200-20-40-60VestVest0 500 1000 1500 2000 2500KvartærOligocænt lerEn skematisk geologisk modelfor Skive Vest-området viser tyndekvartære aflejringer ovenpåtykke palæogene leraflejringer.Dybde under terræn050100150SKIVE PROFILSKIVESkematisk geologisk modelVejle Fjord FormationSkive ler / Branden lerØstStrukturerGlacialtektonikSkivesaltpudeØstIllustrationer: Eva Melskens, GEUS.Område 21: Skive vest,Skive kommuneOmrådet vest for Skive ligger i et terræn, hvorden nordlige del når op til ca. kote + 40 meter.Terrænet hælder stejlt ned til den sydlige del,der udgøres af en øst–vest-orienteret dal i kote+ 5–6 meter. Geologisk består området afop til 150 meter siltet ler og fedt ler fra Oligocænoverlejret af istidslag, som kan være op til40 meter tykke.De sammenhængende oligocæne leraflejringermed forholdsvis tynde istidslag over i områdetvest for Skive vurderes at kunne rummeet slutdepot. Det meste af området er klassificeretsom havende begrænsede eller ingendrikkevandsinteresser. Der er ingen NATU-RA2000-områder. Fremtidige klimaændringervil formodentlig kun i begrænset omfangpåvirke et depot på de lavtliggende arealer,hvilket der må tages højde for.Fremtidige opgaverForstudiernes regionale geologiske kortlægningbaseret på eksisterende data er afsluttetmed udpegningen af 22 forskellige områder iDanmark, der efterfølgende er skåret ned tilseks områder. Der forestår herefter yderligereundersøgelser for at bringe de seks områderned til de 1 –3 områder, hvor der skal udføresfeltstudier, før den endelige lokalitet kan udpeges..................................NR. 2 2011 17

andre Steder i verdenUdenlandske erfaringerFor at lokalisere velegnede steder til slutdepotfor lav- og mellemaktivt affald har man i flereeuropæiske lande i en lang årrække undersøgtgeologiske aflejringer af ler (Belgien, Tyskland,Frankrig og Schweiz) og krystalline bjerg -arter (Sverige, Finland og Schweiz). Status i2010 var, at der er idriftsat overfladenære slut -depoter (fra terræn til max. 100 meters dybde)for lavaktivt affald i Finland, Frankrig, Japan,Spanien, Sverige, England og i USA. Yderligereer der depoter i drift for mellemaktivt affald iSverige og Finland, mens der endnu ikke eretableret slutdepoter for højradioaktivt affaldnogen som helst steder i verden trods omfattendeforstudier i adskillige lande. Det højradioaktiveaffald med de længste depottiderligger således på mellemlagre i de forskelligelande.Det belgiske atomforskningscenter SCK-CEN i Mol har siden 1974 forestået omfattendeundersøgelser af dybereliggende leraflejringer(Boom Clay) til deponering af radioaktivt fastaffald. Boom Clay er geologisk set samtidigmed den danske Viborg Formation, som ogsåSanta Barbara er skytshelgen for bl.a. stenhuggere,gravere, artillerister og geologer. Det er derfor ikke såmærkeligt, at denne figur af Santa Barbara findes vednedgangen til de underjordiske laboratorier ved detbelgiske atomforskningscenter SCK-CEN i Mol.ligner det belgiske Boom Clay. Viden fra debelgiske undersøgelser forventes for en stordel at kunne overføres til et dansk slutdepotanlagt i leraflejringer. Foreløbige resultater fradybe boringer og råstofgrave på tværs af Belgienviser, at leren forekommer i udstrakte ogtykke lag, og meget sandsynligt med de tætteegenskaber, som vi er på jagt efter til slutdeponeringaf Risø-affaldet i Danmark. En omfattenderåstofudvinding af Boom Clay til mur -stensproduktion kan ses på fotos side 19.I mere end 30 år har vores nabolande Sverigeog Finland ligeledes været i gang med atudforske undergrunden med henblik på deponeringaf radioaktivt affald. Fokus i disse tolande har været at etablere slutdepoter forhhv. højradioaktivt affald i 400–500 metersdybde og for det lav- og mellemaktive affald iknap så stor dybde (ca. 50 meter). Depoterneindkapsles i krystalline bjergarter, der for enstor del ligner grundfjeldet på Bornholm, såden omfattende viden fra Sverige og Finlandkan direkte overføres til et eventuelt danskslutdepot i grundfjeld. Det er kendt, at krystallinebjergarter kan indeholde sprækker/knusningszoner,der formodes at have uhensigtsmæssigefølger i et spredningsperspektiv fraet slutdepot. De svenske og finske erfaringermå derfor formodes at få væsentlig betydningfor de videre overvejelser af en eventuel slutdeponeringi det danske grundfjeld. Figurennedenfor viser tunneller boret ud skråt underhavbunden 50 m under den Botniske Bugt igrundfjeld til deponering af lav- og mellemaktivtaffald.Klippehule med beton”forme” til opbevaring af lav- og mellemaktivtaffald, i det svenske grundfjeld nær Forsmark.Kilde: Copyright SKB (Svensk Kärnbränsle hantering AB) Photo: Bengt O. Nordin................................18 NR. 2 2011

Lokalitet ved Rumst, sydøst for Antwerpen (Belgien),hvor man udvinder det oligocæne Boom Clay til fremstillingaf mursten. I Belgien undersøges bl.a. Boom Clay’etfor, om det kan benyttes som depot for radioaktivt affald.Geologiske aflejringerGeologiske aflejringer er tidligere blevet undersøgt som mulige deponeringsmedier for radioaktivt affaldfra et eventuelt atomkraftværk i Danmark. Dengang var der fokus på dybtliggende saltaflejringer og grundfjeldsbjergartersamt tertiære leraflejringer på Fyn og i Jylland.Saltdiapirer, saltpuder og saltaflejringer og dybtliggende (> 800 meter) grundfjeldsbjergarter er ikke inkludereti denne undersøgelse. Dels ligger disse aflejringer generelt for dybt, dels har saltaflejringer vistsig at være for ustabile til deponering, jf. de tyske saltminer.Det belgiske atomforskningscenter SCK-CEN i Mol, set udefra..................................NR. 2 2011 19

Magasinpost UMMID-nr. 46439Flint i skrivekridt fra Stevns Klint. Flintkonkretionen ligger i en horisontal sprækkezone.Geocenter DanmarkEr et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser forDanmark og Grønland (GEUS), Geologisk Institut ved Aarhus Universitet samt Institut for Geografi og Geologi og GeologiskMuseum begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse,rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau.UdgiverGeocenter Danmark.RedaktionGeoviden – Geologi og Geografi redigeres af SeniorforskerMerete Binderup (ansvarshavende) fra GEUSi samarbejde med en redaktionsgruppe.Geoviden – Geologi og Geografi udkommer fire gangeom året og abonnement er gratis. Det kan bestillesved henvendelse til Finn Preben Johansen,tlf.: 38 14 29 31, e-mail: fpj@geus.dk og påwww.geocenter.dk, hvor man også kan læseden elektroniske udgave af bladet.ISSN 1604-6935 (papir)ISSN 1604-8172 (elektronisk)Produktion: Annabeth Andersen, GEUS.Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S.Forsidebillede: Risø DTU.Foto: Dansk Dekommissionering.Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS.Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS.Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.De Nationale Geologiske Undersøgelserfor Danmark og Grønland (GEUS)Øster Voldgade 101350 København KTlf: 38 14 20 00E-mail: geus@geus.dkInstitut for Geografi og GeologiØster Voldgade 101350 København KTlf: 35 32 25 00E-mail: geo@geo.ku.dkGeologisk MuseumØster Voldgade 5-71350 København KTlf: 35 32 23 45E-mail: rcp@snm.ku.dkGeologisk InstitutHøegh-Guldbergs Gade 2, B.16708000 Århus CTlf: 89 42 94 00E-mail: geologi@au.dkPortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup