nemlig kvartært ler, tertiært ler, grundfjeldog kalk.• Det næste skridt var at identificere og ude -lade arealer (OSD-, NATURA2000-områderog de 4 største byer). Udelukkelsen af OSDområdernebetød, at store dele af fx Sjællandog Fyn blev fravalgt. Der er ikke foretageten gennemgang af de geologiske forholdinden for disse arealer, og arealerne erikke behandlet videre. Ved de fire store byer:København, Århus, Odense og Ålborg erder ikke set på de geologiske forhold i ‘byområderne’.• De geologiske forhold blev derefter gennemgåetog analyseret, baseret på eksisterendeinformation inden for de resterende arealer.Det vigtigste var at identificere lav-permeableaflejringer/lag fra jordoverfladen til så stordybde, som mulig og med stor horisontal udbredelse.En række arealer er således fravalgt.Det gælder fx det meste af Syd- ogMidt jylland, hvor aflejringsforholdene ikkeopfylder de opstillede kriterier med lav-per -mea ble aflejringer.• Gennemgangen resulterede i ca. 50 arealer,som blev undersøgt nærmere, og efterfølgendereduceret til en udpegning af 22 mindreområder, som vurderes at være egnedetil at gå videre med i den fortsatte udpegningsproces.HvidbjergHarre VigBranden-JungetThiseSkiveLimfjordSydDANMARKJYLLANDThyrsted-GludHindsgårdog FanøTYSKLANDÅlbækRanders FjordLysnet bakkenKlejs-SønderbyKertinge MarkFYNSJÆLLANDRisøStevnsVemmenæsMØNLangelandMidtLOLLAND FALSTERLangelandSyd RødbySyd FalsterSVERIGEAnbefalinger om videre arbejdepå seks områderAlle 22 områder er kvalificeret ud fra en vurderingbaseret på eksisterende data og viden,men mængden af data og viden er forskelligfor de enkelte områder. Ud af de 22 områder erder udpeget seks områder, som det er anbefaletat gå videre med i næste fase. De seks områderer vurderet lidt bedre end de øvrige 16(se figurer næste side), der alle har status somreserveområder, der inddrages, hvis de seksførste ikke kan anvendes af andre årsager, derkan ’overskygge’ de geologiske forhold. Dettekan primært skyldes resultater fra de kom-Hammeren-VangBORNHOLMØstermarie-ParadisbakkerneKort som viser beliggenheden af de 22 potentielle områder. Med blåt er vist de 6 områder, som der arbejdesvidere med.50 kmIllustration: Eva Melskens, GEUS.Resultater:Udpegning af de 22 områderDa de geologiske forhold i Danmark som udgangspunkter heterogene, er det ikke muligtat opfylde alle de opstillede kriterier inden forét område. Der er derfor foretaget en vægtningaf kriteriernes betydning i de enkelte områder.De 22 områder vurderes på det nuværendegrundlag i udstrakt grad at opfylde kriterierne.Hvert område er udvalgt i en størrelse, som ervæsentlig større end det areal, som skal brugestil den endelige lokalitet. De 22 udpegedeområder er mellem 5 og 15 km 2 store.Dette betyder, at der kan tages hensyn til andreformer for begrænsninger, når den endeligelokalitet skal fastlægges. Dette vil bl.a. ske i dekommende ’omegnsstudier’, der skal belyseinfrastruktur, arealplanlægning for fremtidenmed videre.Det fremgår af kortet, at der nogle steder optræderen ’koncentration’ af mulige områder,mens der i store dele af landet ingen eller kunfå lokaliteter er udpeget, som fx i Vest- og Sønderjylland,Vendsyssel og Sjælland. Det skyldesisær de geologiske og hydrogeologiskekriterier, hvor højtliggende, tykke lerlag udensandlag har haft første prioritet og områdermed særlige grundvands-/drikkevandsinteresserer fravalgt.Inden for de 22 områder er der tale om følgendebjergarter og/eller aflejringer af forskelliggeologisk alder, som alle er dækket af forskelligetykkelser af moræneler:• 17 områder med finkornede, fede og megetfede plastiske lerarter fra Palæocæn, Eocænog Oligocæn (alle tilhørende den geologiskeperiode Palæogen, der strakte sig fra 65 til 23mio. år før nu).• 2 områder med fedt ler og silt fra Elster, Saale,Eem og Weichsel (Kvartær).• 2 områder med krystalline granitter og gnejserfra Prækambrium.• 1 område med kalksten/kridt fra Danien/Kridt.Det forventes, at områderne opfylder kriterierneom stor tykkelse og horisontal sammenhængi hele de udpegede områders udstræk -ning. På grund af de ofte begrænsede datamængderer den geologiske tolkning grundlagfor vurderingen. I de 17 områder med morænelerover tertiært ler er udgangspunktet, atde tertiære leraflejringer er dannet i havet påstor havdybde, hvorfor der kan forventes ettykt lerlegeme med horisontal udbredelse.Morænelerets udbredelse er vurderet ud frageologiske overfladekort og boringer.I de to områder med kvartære leraflejringer,består det øverste lag af moræneler, men ogsåandre steder i lagsøjlen er der indslag af moræneler.De tykke kvartære lerarter er delsdannet i en stor smeltevandssø syd for Limfjordenog dels i havet i Vendsyssel gennem deto sidste istider og den sidste mellemistid.Begge typer ler kan forventes at have stor horisontaludbredelse. På de to områder medgrundfjeld på Bornholm er moræneleret tyndt,og de underliggende krystalline bjergarter forventesat være tykke og have stor horisontaludbredelse. Kalkaflejringerne er dannet i havetog har samlet stor tykkelse, ligesom de forventesat have stor horisontal udbredelse................................14 NR. 2 <strong>2011</strong>
Glacialtektonisk påvirkningLille Stor3: Gedesby-Nyby 7: Langeland Syd9: Vemmenæs 8: Langeland Midt11: Hindsgavl12: Klejs / Sønderby13: Thyrsted - Glud14: Lysnet Bakker15: Støvring16: Vorde / Lyndelse18: Harre Vig (?)1: Paradisbakkerne 5: Risø2: Vang 11: Fænø4: Rødbyhavn6: Stevns10: Kertinge mark16: Handbjerg17: Thyholm19: Branden-Junget20: Thise21: Skive Vest22: ÅlbækLilleStor 30 mTykkelse af palæogent ler> 50 mStor
Change language