Geoviden 2/2011 - Geocenter København

Foto: Peter Roll Jakobsen, GEUS.Sverige og Finland bygges depoter i lignendegrundfjeldsbjergarter.Geologien i Område 1 kendes især fra nærliggendegnejs-/migmatitbrud i nordkanten af Paradisbakkerneog fra kystprofiler på nordkystenaf Bornholm. Området er et højtliggende, forholdsvisfladt terræn i kote (niveau) + 65 til + 80m, men det er gennemskåret af nogle få dale.Det er bjergarter, der umiddelbart er kendetegnedeved at være tætte og lav-permeable.Men den synlige, overfladenære del af grundfjeldeter gennemsat af horisontale og vertikalesprækker, hvilket betyder at dele af grundfjeldetkan have en højere permeabilitet. Antalletaf sprækker antages at aftage i dybden,men det skal undersøges nærmere.Der er kun lokale drikkevands-/grundvands -interesser i området. Der er kun i beskedentomfang fredninger af fortidsminder, og ingenNATURA2000-områder. Fremtidige klimaændringervurderes ikke at ville påvirke et depot ivæsentlig grad. De krystalline gnejstyper kansammenlignes med de bjergarter, som er depotbjergarteri Sverige og Finland, hvor sprækkeproblemstillingenogså kendes, og hvor omfattenderisiko-undersøgelser har fundet sted ien lang årrække.Udgravning i det meget fede grønne ler fra HolmehusFormationen fra Palæocæn, som er dannet i havet.Oven på det grønne ler findes en hård, kompakt moræneler,som lokalt kaldes for ”knaldler”. Øst forRødbyhavn, Lolland.Paradisbakke Migmatit i Præstebo Bruddet i nordkantenaf Paradisbakkerne, Bornholm. Den grå ogsorte krystalline bjergart er gennemsat af horisontalesprækker og røde grovkornede pegmatitgange.Område 4: Rødbyhavn,Lolland kommuneOmrådet er beliggende lige øst for byen, hvorder tidligere er kortlagt plastisk ler som led iråstofefterforskning. Det finkornede og megetfede plastiske ler fra Palæocæn ligger under14–36 meter hård, kompakteret moræneler.Moræneleret er tyndest mod vest, ved byen,mens der bliver dybere ned til det plastiske lermod øst, hvor der dog er en begrænset datadækning.Det palæocæne ler er op til 80 metertykt, underlejret af skrivekridt fra Kridt.De lav-permeable leraflejringer vurderes atkunne rumme og indeslutte et depot. Der er ingenNATURA2000 eller fredninger på området.Der er begrænsede eller ingen drikkevandsinteresseri området. Området ligger i op til kote+ 4 meter over nuværende havniveau og selvom det i dag er beskyttet af et 4 meter højt dige,skal der tages højde for stigende havniveau ogstormfloder. Forekomst af salt havvand og evt.hævet salt/ferskvandsgrænse skal vurderes iforhold til et depots konstruktioner.En del af område 4 er båndlagt til FemernBælt-forbindelsen. Det er muligt, at de to konstruktionerkan eksistere sammen, men ellersbør der søges en placering for depotet så nordligtog østligt i området som muligt.Nærbillede af en grovkornet pegmatitgang i den gråog sortstribede migmatit.Område 10: Kertinge Mark,Kerteminde KommuneKertinge Mark nær Kerteminde er en halvø medet fladt terræn omkring kote + 20 meter, hældendeud mod kysten. Geologien kendes fra fåboringer mod sydøst. Moræneler (op til 30 metertykt) overlejrer sandsynligvis mere end40–50 meter tykke lag af fedt ler fra Palæocæn,men den totale tykkelse kendes ikke. Der er såledestale om lav-permeable leraflejringer, menforholdene er begrænset belyst på grund afspinkelt datagrundlag. Relationer til OSD drikkevandsområdetmod øst er ikke belyst.Informationer uden for området understøtter,at det med fordel kan undersøges, om områdetvil være velegnet til at kunne rumme et slutdepot.Området er klassificeret som OD-område.Effekter af klimaændringer vil sandsynligvis ikkepåvirke et depot, hvis det placeres på højereliggendearealer væk fra kysten. Der er ingenNATURA2000-begrænsninger på halvøen.Område 17: Hvidbjerg, Thyholm,Struer kommuneVed Hvidbjerg på nordsiden af Thyholm liggerterrænet i kote + 10–20 meter, hældende modLimfjorden. Området træffes på nordsiden af...............................16 NR. 2 2011