Foto: Peter Roll Jakobsen, GEUS.Sverige og Finland bygges depoter i lignendegrundfjeldsbjergarter.Geologien i Område 1 kendes især fra nærliggendegnejs-/migmatitbrud i nordkanten af Paradisbakkerneog fra kystprofiler på nordkystenaf Bornholm. Området er et højtliggende, forholdsvisfladt terræn i kote (niveau) + 65 til + 80m, men det er gennemskåret af nogle få dale.Det er bjergarter, der umiddelbart er kendetegnedeved at være tætte og lav-permeable.Men den synlige, overfladenære del af grundfjeldeter gennemsat af horisontale og vertikalesprækker, hvilket betyder at dele af grundfjeldetkan have en højere permeabilitet. Antalletaf sprækker antages at aftage i dybden,men det skal undersøges nærmere.Der er kun lokale drikkevands-/grundvands -interesser i området. Der er kun i beskedentomfang fredninger af fortidsminder, og ingenNATURA2000-områder. Fremtidige klimaændringervurderes ikke at ville påvirke et depot ivæsentlig grad. De krystalline gnejstyper kansammenlignes med de bjergarter, som er depotbjergarteri Sverige og Finland, hvor sprækkeproblemstillingenogså kendes, og hvor omfattenderisiko-undersøgelser har fundet sted ien lang årrække.Udgravning i det meget fede grønne ler fra HolmehusFormationen fra Palæocæn, som er dannet i havet.Oven på det grønne ler findes en hård, kompakt moræneler,som lokalt kaldes for ”knaldler”. Øst forRødbyhavn, Lolland.Paradisbakke Migmatit i Præstebo Bruddet i nordkantenaf Paradisbakkerne, Bornholm. Den grå ogsorte krystalline bjergart er gennemsat af horisontalesprækker og røde grovkornede pegmatitgange.Område 4: Rødbyhavn,Lolland kommuneOmrådet er beliggende lige øst for byen, hvorder tidligere er kortlagt plastisk ler som led iråstofefterforskning. Det finkornede og megetfede plastiske ler fra Palæocæn ligger under14–36 meter hård, kompakteret moræneler.Moræneleret er tyndest mod vest, ved byen,mens der bliver dybere ned til det plastiske lermod øst, hvor der dog er en begrænset datadækning.Det palæocæne ler er op til 80 metertykt, underlejret af skrivekridt fra Kridt.De lav-permeable leraflejringer vurderes atkunne rumme og indeslutte et depot. Der er ingenNATURA2000 eller fredninger på området.Der er begrænsede eller ingen drikkevandsinteresseri området. Området ligger i op til kote+ 4 meter over nuværende havniveau og selvom det i dag er beskyttet af et 4 meter højt dige,skal der tages højde for stigende havniveau ogstormfloder. Forekomst af salt havvand og evt.hævet salt/ferskvandsgrænse skal vurderes iforhold til et depots konstruktioner.En del af område 4 er båndlagt til FemernBælt-forbindelsen. Det er muligt, at de to konstruktionerkan eksistere sammen, men ellersbør der søges en placering for depotet så nordligtog østligt i området som muligt.Nærbillede af en grovkornet pegmatitgang i den gråog sortstribede migmatit.Område 10: Kertinge Mark,Kerteminde KommuneKertinge Mark nær Kerteminde er en halvø medet fladt terræn omkring kote + 20 meter, hældendeud mod kysten. Geologien kendes fra fåboringer mod sydøst. Moræneler (op til 30 metertykt) overlejrer sandsynligvis mere end40–50 meter tykke lag af fedt ler fra Palæocæn,men den totale tykkelse kendes ikke. Der er såledestale om lav-permeable leraflejringer, menforholdene er begrænset belyst på grund afspinkelt datagrundlag. Relationer til OSD drikkevandsområdetmod øst er ikke belyst.Informationer uden for området understøtter,at det med fordel kan undersøges, om områdetvil være velegnet til at kunne rumme et slutdepot.Området er klassificeret som OD-område.Effekter af klimaændringer vil sandsynligvis ikkepåvirke et depot, hvis det placeres på højereliggendearealer væk fra kysten. Der er ingenNATURA2000-begrænsninger på halvøen.Område 17: Hvidbjerg, Thyholm,Struer kommuneVed Hvidbjerg på nordsiden af Thyholm liggerterrænet i kote + 10–20 meter, hældende modLimfjorden. Området træffes på nordsiden af...............................16 NR. 2 <strong>2011</strong>
Profil i det fede glimmerler fra Vejle Fjord Formationen,Oligocæn-Miocæn. Sønder Thise Klint ved Thise.Herunder ses et udsnit af det Geologiske Basiskort 1115Struer fra området vest for Skive, der viser tolkede boreprofilersom cirkeldiagrammer. På kortet ses, at der undertynde kvartære lag med moræneler og sand (brun og rød)findes tykke lag af sort glimmerler fra Vejle Fjord Formationen(lyseblå). Dette demonstreres også af profilet nedenformellem Lund og Hvidbjerg, som er konstrueret påbasis af boringsdata.Uglev Salthorsten med op til 80 meter tykkelag af siltet ler og fedt ler fra Oligocæn, sombliver gradvis tykkere mod nord. Lagene eroverlejret af 4–20 meter tykke kvartære lag.Området kan i nogen grad være præget afglacialtektonik, men de relativt tykke lerlagvurderes at være velegnede til et slutdepot.Området er klassificeret som et område medbegrænsede eller ingen drikkevandsinteresser.Området grænser op til NATURA2000-områderpå havet. Fremtidige klimaændringer forventesikke at påvirke området.Område 20: Thise, Salling,Skive kommuneMidt på Østsalling, omkring Thise, ligger terrænetsom en flad bakke op til ca. kote + 40meter, hvorfra terrænet hælder nedad til allesider. Området indeholder siltet ler og fedt lerfra Oligocæn på op til 150 meters tykkelse underistidslag af moræneler på op til 15 meterstykkelse og stedvis også af smeltevandsler.Det vurderes, at den horisontalt udbredte lagfølgevil kunne rumme et slutdepot. Der er begrænsedeeller ingen drikkevandsinteresserlangs kysten, men et OD-område findes inde iland. Der er ingen NATURA2000-områder.Fremtidige klimaændringer vil formodentlig ikkepåvirke et depot placeret her.m40200-20-40-60VestVest0 500 1000 1500 2000 2500KvartærOligocænt lerEn skematisk geologisk modelfor Skive Vest-området viser tyndekvartære aflejringer ovenpåtykke palæogene leraflejringer.Dybde under terræn050100150SKIVE PROFILSKIVESkematisk geologisk modelVejle Fjord FormationSkive ler / Branden lerØstStrukturerGlacialtektonikSkivesaltpudeØstIllustrationer: Eva Melskens, GEUS.Område 21: Skive vest,Skive kommuneOmrådet vest for Skive ligger i et terræn, hvorden nordlige del når op til ca. kote + 40 meter.Terrænet hælder stejlt ned til den sydlige del,der udgøres af en øst–vest-orienteret dal i kote+ 5–6 meter. Geologisk består området afop til 150 meter siltet ler og fedt ler fra Oligocænoverlejret af istidslag, som kan være op til40 meter tykke.De sammenhængende oligocæne leraflejringermed forholdsvis tynde istidslag over i områdetvest for Skive vurderes at kunne rummeet slutdepot. Det meste af området er klassificeretsom havende begrænsede eller ingendrikkevandsinteresser. Der er ingen NATU-RA2000-områder. Fremtidige klimaændringervil formodentlig kun i begrænset omfangpåvirke et depot på de lavtliggende arealer,hvilket der må tages højde for.Fremtidige opgaverForstudiernes regionale geologiske kortlægningbaseret på eksisterende data er afsluttetmed udpegningen af 22 forskellige områder iDanmark, der efterfølgende er skåret ned tilseks områder. Der forestår herefter yderligereundersøgelser for at bringe de seks områderned til de 1 –3 områder, hvor der skal udføresfeltstudier, før den endelige lokalitet kan udpeges..................................NR. 2 <strong>2011</strong> 17