Lipider

lipofil, af græsk li’pos = fedt
og phi’los = ven
Fedtstoffer hydrolyseres af
enzymet lipase til glycerol
og fedtsyrer.
Fosfolipider indgår i cellens
membraner.
Lipider
Lipiderne omfatter fedtstoffer og andre forbindelser med lignende opløselighedsforhold. De
er opløselige i organiske opløsningsmidler som benzin, æter og acetone, men ikke i vand.
Deres molekyler domineres af lipofile grupper, dvs. ringe eller lange kæder af carbonatomer
med tilhørende hydrogenatomer (“kulbrintekæder”). Ved hjælp af overfladeaktive stoffer
som sæbe, protein og galdesalte kan de emulgeres i vand. Mælk er en emulsion af
smørfedt i en vandholdig væske.
1a. Egentlige fedtstoffer (triglycerider)
er estere af glycerol med forskellige fedtsyrer. De oplagres i cellerne hos både planter og
dyr og kan udvandes ved udpresning (valsning) eller ekstraktion med passende opløsningsmidler.
Fedtstoffer som er opbygget af mættede fedtsyrer er faste ved stuetemperatur, medens
umættede fedtsyrer giver et lavere smeltepunkt. Olivenolie er hovedsagelig en glycerolester
af oliesyre.
R kan være ens eller forskellige kulbrintekæder
Hos dyr er fedtstoffernes sammensætning tilpasset til legemstemperaturen, så at bevægelserne
ikke hæmmes. Hudfedt (det subcutane fedt) har således lavere smeltepunkt end det
fedt, der omgiver indvoldene. Fedt fra vekselvarme dyr har som regel et lavere smeltepunkt
end fedt fra varmblodede dyr.
Enzymet lipase spalter fedtstoffer i glycerol og fedtsyrer.
1b. Fosfolipider
indeholder til forskel fra fedtstoffer en fosfatgruppe (phosphat-gruppe). De indgår i enhedsmembranen,
og har meget stor betydning for den finstruktur, som karakteriserer cellerne
og er nødvendige for livsvirksomheden.
Det almindeligste fosfolipid er lecitin, som kan spaltes i glycerol, to fedtsyrer, fosforsyre
og nitrogenbasen kolin (cholin). Lecitinets to lange kulbrintekæder R1 og R2 er lipofile.
Fosfat-kolin-delen er derimod hydrofil. Vandmolekylerne tiltrækkes nemlig på grund af deres
dipolkarakter til de ladede dele af molekylet. Lecitinmolekyler orienterer sig derfor på
en regelbundet måde på faseovergangen mellem fedt og vand.
lecitin

karote’n, af græsk karoto’n =
rodfrugt; latin Daucus carota
= gulerod
Karotenoider er farvede stoffer
med en lang CH-kæde,
der indeholder skiftende enkelt-
og dobbeltbindinger.
xantofyl, af græsk xantho’s =
gul og phy’llon = blad
Porfyriner indeholder et metalatom
og fire pyrrolringe.
cytokrom, af græsk ky’tos =
celle og chro’ma = farve
2. Steroider
har et cyklisk carbonskelet bestående af tre seksringe og en femring. Hydrogenatomerne
kan være udbyttet med -CH3, -OH eller lignende, dobbeltbindinger kan indgå i skelettet og
en længere carbonkæde kan være bundet til femringen. Vigtige forbindelser med denne
struktur er kolesterol, galdesyrer, kønshormoner og D-vitaminer.
3. Karotenoider
er gule eller gulrøde forbindelser. De findes i alle klorofylholdige plantedele, men findes
også som krystaller i f.eks. gulerod, frugtskallen af appelsin og tomat samt i en del gule
kronblade.
Karotenoidernes gule farve fremkommer ved at kortbølget lys absorberes i molekylernes
lange kæder af vekslende enkelt- og dobbeltbindinger.
De inddeles i karotener, som indeholder carbon og hydrogen og xantofyller, hvor oxygen
indgår, ofte i OH-grupper. I vores krop spaltes karoten under dannelse af vitamin A.
4. Porfyriner
er opbygget af fire pyrrol-ringe, som er sammenkoblede med CH-broer. De indgår i klorofyl
oghæmoglobin samt i visse enzymer, så som cytokromer. I porfyrinmolekylets centrum
sidder et kompleksbundet metalatom (Mg i klorofyl, Fe i de øvrige).