Køb en krop. Stjæl en sjæl. Interview i magasinet KURT af Stine ...

S035
KØB EN KROP -
STJÆL EN SJÆL
Af Stine Bork Kristensen
Foto: Kasper Ravnhøj
”Darwin tog fejl; mennesket stammer ikke fra aberne, men fra ulvene – vi
er rovdyr”, siger koreografen Kasper Ravnhøj. På en omfattende research,
der danner baggrund for danseteatret Mute Comps kommende forestilling
’Knock on Unpainted Wood’, har kunstneren set ting i prostitutionsmil-
jøer verden over, der har ændret hans verdensbillede og menneskesyn for
altid.
FØr VAr JEG BLInd
Kasper Ravnhøj kommer 40 minutter
for sent til interviewet i dansehallerne på
Carlsberg. ”Kom, vi skal denne her vej”, siger
han forpustet og tager min taske. Jeg
følger efter koreografens atletiske spirrevipfigur
op ad trapper og hen ad gange,
hvor store lyse rum
med spejle på endevæggen
skimtes i
forbifarten.
’Knock on Unpainted
Wood’ er
Mute Comps første
forestilling i
en planlagt trilogi
om verdens største
kriminelle økonomier;
trafficking,
våbenhandel, narkohandel.
Kasper
Ravnhøj har alene eller sammen med sin
kollega, Jacob Stage, mødt ofre for trafficking
i Danmark, Cambodia og Spanien, talt
med NGOer og nogle af de alt for få ofre,
der hjælpes til at finde en vej ud af prostitutionen.
Hvis der da er en vej, der fører helt
ud, for sporene fra systematisk voldtægt
sætter sig ofte som posttraumatisk stress,
hvor en af følgerne er flashbacks, der placerer
dig tilbage i overgrebssituationen. Du
Danserne har været
med på en research
i Istedgade, vores
praktikant har
været på sexklub,
ingen er gået fri
lever fysisk på afstand af overgrebene, men
erindringer om dem bemægtiger sig din
forestillingsverden. Nuet flyder sammen
med fortiden i traumets tågeland, hvorfra
dine forfølgere skiftevis kaster skygger
over fremtiden og træder knivskarpt frem.
Du står og vasker op og lænkes igen til radiatoren.
Du handler
ind, men må pludselig
stille kurven fra dig og
styrte ud af butikken,
fordi ekspedienten
har hænder, der minder
dig om den første
voldtægt.
Vi kigger forbi
danserne, der forsøger
at sætte krop til en
fortolkning af overgreb.
”Det er svært og
det bliver ikke nice.
Danserne har været med på en research i
Istedgade, vores praktikant har været på
sexklub, ingen er gået fri”, siger Kasper
Ravnhøj.
Vi går op på Mute Comps kontor og
sætter os i nogle bløde sofaer. ”Det er ligesom
en anden verden, som at dykke ned i
helvedet. Jeg har det sådan her”, siger Kaper
Ravnhøj, ”før var jeg blind, men nu kan jeg
se. Mange har en idé om, at trafficking, det
vedrører ikke mig, men gu’ vedrører det dig
– det vedrører alle!”
SKÆBnETAL
Siddharta Kara, professor ved det amerianske
universitet Harvard, har i 10 år forsket i
den globale menneskehandel som trafficking
er en del af. Ifølge Siddharta Kara udfører
32 millioner mennesker i 2010 tvangsarbejde,
børnearbejde eller sexarbejde,
helt eller delvist gratis, under kummerlige
forhold. 1,5 million er sexslaver, der handles
nationalt, regionalt eller internationalt.
Sexslaver handles og fragtes fra by til by og
fra land til land i en ’trafik’, der involverer
hele verden – også Danmark.
Center mod Menneskehandel, der er
nedsat til at varetage den sociale dimension
i den danske regeringens handlingsplan
2007 -2010 til bekæmpelse af menneskehandel,
vurderer at mindst 54 udenlandske
prostituerede p.t. er sexslaver i Danmark.
Kvinderne er fra Nigeria (halvdelen), Thailand,
Letland og Rumænien.
De NGOer, der har daglig kontakt til
gademiljøet, bl.a Reden International, vurderer
dog tallet til at være langt højere. De
handlede trues tavse af deres bagmænd og
behandles som udgangspunkt som illegale
indvandrere. I Danmark får en handlet
kvinde, der har kontaktet myndighederne
Foto: BandarRaffah

og som vil samarbejde
med de danske myndigheder
om sin hjemsendelse max. 100 dages
’refleksionstid’ på et krisecenter, inden
hun sendes ud af landet og hjem til en uvis
fremtid. I Italien, Holland og Belgien får
kvinderne opholdstilladelse.
”Ondskaben har ikke hjemme et fjernt
mytologisk sted”, siger Kasper Ravnhøj.
”Helvede findes på hoteller på Istedgade,
som jeg har fået kendskab til, hvor hotelejerne
holder sig væk fra bestemte rum og
ikke spørger til de indlogerede afrikanske
og østeuropæiske kvinder, fordi huslejen
giver godt og betales til tiden.”
Det 21. århundredes globale skyggeindustri
er organiseret internationalt med
kildelande, transitlande og destinationslande.
Kildelande er fattige lande, der forsyner
markedet med ’materiale’. Det er
især Thailand, Kina, Albanien, Bulgarien,
Hviderusland, Moldovia, Ukraine og Nigeria,
sidstnævnte oversvømmer for tiden
det vesteuropæiske marked. Strømmen af
trafficking-ofre går fra fattige dele af verden
mod rigere dele af verden. Destinationslande
er Japan, Israel, Vesteuropa, med
flest i Belgien, Holland, Tyskland og Italien,
USA og Canada. De lande, som de handlede
rejser igennem og må arbejde i, inden
de når rejsens destination, er involveret
som transitlande. Tyrkiet, Israel og Mexico
er velbenyttede transitlande. Danmark er
både transit og destinationsland. De afrikanske
piger og kvinder, der lige nu står
langs Istedgade og på begge sider af Tivoli
om natten, har typisk været fire år under-
vejs, den første del af rejsen
for manges vedkommende
til fods gennem Sahara, som
kort i et spil med store gevinster
for alle andre involverede
end dem selv. Fattigdom, korruption,
krig, naturkatastrofer
og klimaændringer gør det
let for bagmændene at hverve
hænder, der kan danner de lange
kæder af kontakt og logistik, der
skal til for at fragte sexslaver over
landegrænser.
VIrKELIGHEdEn OG
SHAKESPEArE
Hvordan forsvarer man som
kunstner at bruge virkelighedens
rædsler i en æstetisk fortolkning?
”En kunstners materiale er det
der ligger ham på sinde”, svarer
Kasper Ravnhøj. ”Og det her lå
mig tilfældigvis på sinde. Og så
er det bare stor dramatik, det er
guf, det er ren Shakespeare, der
ligger en masse konsekvenser
og dramaer og venter på at blive
fortalt. Shakespeare har skrevet en masse
om blodskam, vold, mord og det kunne vi
have taget, men det hele findes jo derude
i virkeligheden. Vi plejer at arbejde med
dramatiske oplæg og nu arbejder vi så med
virkeligheden som oplæg, dog i et rimeligt
abstrakt udtryk, stadigvæk, man skal
se forestillingen… Vi iscenesætter det der
sker.”
Hvor tæt på de handlede har du været i din
research?
”Jeg har været så langt inde i det univers,
som man kan komme uden at have sex med
nogen. Syv gange har jeg købt piger bare
for at tale. ”
Hvad talte I om?
”De fortalte om det, de savnede. Om deres
familier. En nigeriansk pige i Barcelona,
talte meget om den røde jord derhjemme,
den savnede hun meget.”
I Rusland, Østeuropa, Japan og Colombia
står store kriminelle organisationer bag
handelen, men for størstedelen af handlen,
er der tale om et netværk af mindre grupper
og enkeltpersoner, hvor enhver er specialiseret
i sit led i kæden, der eksempelvis
går fra Sahara til Istedgade. Der er de, der
står for rekruttering af ’materiale’. En lokal
mand eller kvinde, i værste fald et familiemedlem.
Man stoler på hans/hendes
forsikringer om, at der er en vej til det rige
Vesten uden visa, på lovprisninger om et
job som rengøringsassistent eller au-pair –
eller på løfter om at arbejdet som prostitueret
bare er et inter mezzo på vejen mod et
liv fri af fattigdom.
Rekrutteringsagenten sender den håbefulde
videre til Transportøren, der ’passer
på’ ’materialets’ pas og papirer. På rejsens
første stop, som er transportmandens
overdragelse af sin last til en alfons eller
madamme, går virkeligheden endegyldigt
op for den handlede. Rejsen skal med ét
tilbagebetales og ’indkøringen’ begynder.
Hvis en kvinde skal kunne betjene 15-
20 mænd om dagen 7 dage om ugen kun
for at tilbagebetale et beløb, der hæves og
sænkes fuldkommen vilkårligt, er voldtægt
og anden tortur, de midler der skal til. Alfons
eller madamme ansætter ofte såkaldte
’beatere’ til den del. Også trusler mod familie
i hjemlandet og gidseltagning af kvindernes
børn, og, for de afrikanske kvinders
vedkommende voodo, er benyttede metoder.
De lange kæder giver god mulighed for
kontrol og overvågning.
”Der var en pige i Barcelona,” fortæller
Kasper Ravnhøj, ”hun havde sådan
et ar på kinden, som man tydeligt kunne
se var hjemmeplejet. Det var skåret
sådan her. ” Kasper Ravnhøj tegner en
usynlig stribe ned ad sin ene kind med pegefingeren.
Efter indkøringen er man en vare, der
ejes og en brik, der skifter hænder og rokeres
på det profitable spillebord, som
verden også er. Omrokering sker af flere
grunde. De største bagmænd vil rykke
deres sexslaver frem til rigere og rigere
lande, hvor der er størst indtjeningsmuligheder.
Det desorienterer også sexslaverne.
Når en kvinde begynder at kunne
lidt italiensk, flyttes hun fra Rom til Amsterdam,
så flugt igen bliver usandsynlig.
Det forhindrer NGOer, politi og socialarbejdere
i at nå til bunds i sexslavens
historie. Og sluttelig rokeres og byttes
der af den prosaiske grund, at hvad der er
gammel fangst for kunder på ét bordel er
frisk madding på et andet.
Der er stor profit at hente for alle involverede,
undtagen den handlede selv, for der
kræves næsten ingen startkapital. Det internationale
samfunds retssystemer sakker
bagud og stramme udlændingelove i vest
blokerer ofte for opklaring og udredning af
kæder. Årligt omsætter handel med slaver
større summer end handel med våben eller
narkotika. Sexslaver er kun 4 procent
af verdens slaver, men står for 40 procent
af indtjeningen. Af de 95 millioner dollars,
der årligt tjenes på moderne slavehandel
går 36 millioner til sexslavernes bagmænd.
Siddharta Kara vurderer, at der på bare
én enkel handlet kvinde kan tjenes op til
29.000 dollars årligt.
Det du har set og hørt, har det rykket dine
egne grænser?
S036

S037
”Ja, klart,” siger Kasper Ravnhøj. ”Det er en
følelse af tabt uskyld, og det bliver også et af
temaerne i forestillingen.”
MØrKET I MØrKET
15 km uden for Pnom Poehn besøgte Kasper
Ravnhøj et sted, der med infam simpelhed
kaldes Børnebyen. En ’landsby’,
der alene består af børneprostituerede og
deres alfonser og madammer. Cambodia
er for nuværende pædofiles skjulte paradis
og forsyner bl.a. Thailand med ”materiale”.
Børn er en stor del af trafficking industrien
især i Asien, hvor handelen holdes i gang af
sexturister, og de mange der sidder i skjul
bag deres computerskærme og surfer børneporno.
”Fortæl om børnebyen”, siger jeg og føler
både nysgerrighed og ubehag. Er det ubehag
ved tanken om børn til salg eller ubehag
ved min egen nysgerrighed? Vi vil gerne se
ind i mørket, det ligger til den menneskelige
natur. Vi vil gerne vide, hvordan det udspiller
sig dér, hvor hverken samvittighed
eller empati sætter grænser for udfoldelsen
af kvalm drift. Men, hvad kan man sige om
dette mørke i mørket, hvor voksne forlyster
sig med børn?
”Det er børn der byder sig til”, siger Kasper
Ravnhøj. ”Det er børn der render rundt
og siger yum yum og bum bum. Yum yum
for blow job og bum
bum for samleje.
Børn ned til fire år,
der tilbyder sig selv
mekanisk.”
Da jeg spørger
Kasper Ravnhøj, om
der er noget han
ville ønske, han ikke
havde oplevet eller
set svarer han: ”Måske
ALT…” og uddyber:
”Jeg så en pige,
hun var vel en otte - ni år. Jeg så hende flere
gange. Det var i Cambodia, og det var ikke
engang i Børnebyen. Hendes ene mamma,
hun havde flere, var virkelig, virkelig ubehagelig.
Hun havde en lille barbecue og colabiks
og ved siden af den havde de banket
et lille rum op, det var måske 1,2 m. højt
og lignede noget fra stavnsbåndets tid. Her
betjente pigen sine kunder. Tre gange gik
jeg forbi, sad og drak cola og forsøgte at
snakke med hende. Det var forfærdeligt.
Det sindssyge var, at hun virkelig gik til
mig: ”I fuck you!”, hånden i skridtet, fløjten.
Det var yum yum og bum bum… Jeg
kiggede ind ad den lille dør til pigens rum,
og kunne se madrassen, det var ikke andet
derinde, end en nøgen og beskidt madras.
Jeg har jo ikke set selve volden, men sporene.
De sætter sig i én, når man kender
historien.”
Liderligheden
skal simpelthen
kanaliseres andre
steder hen. Gå i
swingerklub hvis
det er det der skal
til
Kasper Ravnhøj pointerer, at
det ikke kun er udenlandske pædofile,
der køber mindreårige piger.
Myter og overtro spiller også
ind og gør mange lokale mænd til
kunder i Afrika og Asien. I Afrika
hersker myten om at en jomfru kan
heale AIDS, og i Asien tror mange
mænd at overgrebet tilfører ying til
deres yang. Myter som disse gør, at
pigebørn og teenage-piger syes sammen
og sælges igen og igen som magiske
jomfruer og healende uskyld.
”Der var en anden cambodiansk
pige, som jeg heller aldrig glemmer.
Hun var meget god til at tegne”, fortæller
Kasper Ravnhøj, ”Hun havde
været handlet siden hun var tretten år,
men var nu blevet reddet ud af det af den
cambodianske NGO, Somali Mam Foundation.
Da hun skulle oplæres, fik hun
strøm i skridtet og blev gennem to år flere
gange hejst ned i et rum fuld af insekter,
der bed og stak i 42 timer. Hun var blevet
solgt som jomfru fire gange. Hun havde
været gravid fire gange, og fået foretaget
lige så mange primitive aborter, den sidste
gang i fjerde måned. Efter den abort,
der jo ikke just blev foretaget på hospitalet
og var ret voldsom, spurgte hun sin
madamme, om hun måtte lade være med
at arbejde bare dagen efter. Mamma tog
et stykke metal og jog det i øjet på hende.
NGO´erne ventede
med at rykke på om
hun havde HIV, for
de mente ikke, hun
var klar til den viden,
før hun var kommet
sig lidt mere. Igen,
det er de mange spor
efter volden…En lille
spinkel pige med et
mærkeligt, ødelagt
øje. Hun var ved at
lære engelsk, men
da hun skulle sige sit navn, så sagde hun
det så lavt, at jeg næsten ikke kunne høre
det.”
Børn sælges enten af forældre og andre
pårørende eller de kidnappes. Børn er lette
at tugte, for børn vil instinktivt gerne samarbejde.
Deres manglende erfaring gør, at
de tillidsfuldt træder ind i og tjenstvilligt
forsøger at orientere sig i den hverdag, der
nu engang bliver tilbudt dem. Et barn har
kun den hånd den voksne rækker det som
værn mod en endnu ukendt verden, og hvis
den hånd forlanger, at barnet skal tilbyde
sine ufærdige bryster, sit køn, sin anus til
voksne mænds perversiteter i et rum ved
siden af en barbecuebiks, så er det sådan
verden ser ud. Så er det sådan det er at være
barn.
”At skildre konflikten med barnet i forestillingen
er ekstremt svært. Men jeg tror vi
har løst det. Hvis jeg fortæller dig hvordan,
lover du så ikke at skrive det?”
KUndErnE
Har du talt med nogle af kunderne?
”Jeg har haft mange konfrontationer, hvor
jeg næsten kom i slagsmål. I Barcelona
f.eks. fulgte jeg efter en kunde. Han var
inde på sådan en pornoshop, hvor han havde
sex med en pige i en af båsene. Det kan
de andre besøgende sidde og høre på. Det
lægger ligesom lydtæppet. Jeg kunne høre
at pigen blev rigtig træt og bad ham stoppe
’Jeg kan ikke mere nu’, sagde hun. Men han
blev ved og sagde bare sådan noget som
’Men du er så smuk, så smuk!’ Da hun så
stadig ønskede han skulle stoppe, blev det
i stedet til: ’Hvorfor kan du ikke lide mig?
Hvorfor er du ikke vild med mig!’ Da han
kom ud af båsen, fulgte jeg efter ham ud
og hen ad gaden. Jeg konfronterede ham og
lod som om jeg havde ham på skjult kamera.
På spørgsmålet om, hvorfor han betalte
for sex svarede han, at sex og kvinder jo altid
kostede noget. For ham var alle kvinder
ludere. Manden var klar over, at kvinden
ikke havde haft det godt under akten, men
hans eneste svar på det var: ’Men, det var
jo derfor jeg ikke viste hende mine bedste
moves.’
I Cambodia har man et motto, der siger
’Mænd er guld. Kvinder er tøj’. Alt preller
af på en mand, hvorimod en kvinde, hun
kan blive beskidt, og snavset går ikke bare
væk igen. Flygter du ind på en politistation
i Cambodia, fordi du er blevet voldtaget, så
har du jo nok selv bedt om det og risikerer
bare gruppevoldtægt. Det er det her ’bad
girl’ syndrom, som vi også stadig har spor
af herhjemme. Hvis en pige fra ens klasse
har været sammen med fire drenge er hun
let på tråden, hvor en dreng bare er en player.
Pludselig kan man tillade sig lidt mere
over for hende. Og så rykkes hendes grænser
jo også gradvist. Det er sådan over hele
verden. I større og mindre skala. Kvinders
værdighed skal hæves over hele verden,
hvis noget skal ændres.”

Prostitutionsmiljøer er altid, hvis man
ser bort fra de pædofile miljøer, skabt som
illusioner, der fortæller, at de prostituerede
jo på en måde gerne selv vil.
”Det hele handler om liderlighed, om
at gøre kunden så liderlig, at han jo bare
ikke kunne sige nej. Ikke at liderligheden
undskylder noget, for jeg mener, at kunden
vælger at gå med på illusionen”, siger Kasper
Ravnhøj. ”På pornoshopper i Istedgade
har man både almindelig øl og ’fræk øl’. Når
du bestiller en fræk øl, den koster 100 kr,
sætter barpigen en dildo på fustasen og
sænker den ned, så den er ud for hendes
skridt og så ’knepper’ hun fustasen, indtil
dit glas er fuldt. Kunden, der køber
en fræk øl bilder sig ind, at barpigen er
skrub liderlig, for hun ser jo sådan ud.
Og så er trinnet til at gå ind i en af båsene
ikke særligt langt – det er nærmest
bare afslutningen på et længere forspil.
I Thailand præsenteres sex som om det
nærmest bare er Bakken eller Tivoli-Pussyland.”
Mønstret indenfor trafficking hjælper
også til. Det er nemmere at holde illusionen
om den lykkelige luder i live, når kunde
og sexslave ikke kan tale sammen. Irakiske
ludere i Syrien, cambodianske ludere i
Thailand, nigerianske ludere i Istedgade.
Luderen forbliver den fremmede ’anden’,
som man kan bemægtige sig uden at skulle
forstå. Der er et menneske bag masken,
men da det er masken, man betaler for, stiller
kun de færreste spørgsmål.
”Der er en skrøne om, at det kun er de
perverse eller dem der ikke kan score, der
går til ludere. 14 % af danske mænd køber
jævnligt sex. Det er sgu mange. Når der er
landsholdskamp er der total gang i den på
Waterloo, for så kommer de jyske roligans.
Til Distortion vrimlede Istedgade med 16
årige efterskoleelever, der lige skulle have
et dyt i bamsen”, siger Kasper Ravnhøj.
Blandt de 14 % af mænd lever i bedste
fald skrønen om den lykkelige luder, i værste
fald er de ligeglade. Den omfattende
sexhandel, der glider forholdsvist ubesværet
over verdens grænser, kunne ikke lade
sig gøre uden de mange enkelt personer,
der er villige til at lukke øjnene for deres
handlings videre konsekvenser i ønsket om
profit. Og slet ikke uden de rige destinationslandes
velbetalende kunder.
”Jacob, min medkoreograf, har talt
med en familiefar, der ikke så et større
problem i at han ind imellem køber sig til
et blowjob i bilen, mens barnet sidder på
bagsædet på vej til vuggestuen. Liderligheden
skal simpelthen kanaliseres andre
steder hen. Gå i swingerklub hvis det er
det der skal til”, siger Kasper Ravnhøj. ”I
Danmark er der sådan en Nyhavns-fissementalitet:
Ӂhr! lige et slag fisse Рdet
gør ingenting, det er jo ikke engang rigtig
utroskab.”
FrITZL
På Mute Comps kontor har Kasper Ravnhøj
og hans medkoreograf Jacob Stage lavet
et patchwork af en inspirationsvæg. Vi
rejser os fra den bløde sofa og går over og
ser på væggen. Her hænger bl.a. et avisfoto
af Joseph Fritzl i badebukser på en strand i
Thailand i selskab med bløde børnesilhuetter.
Billedet er uskarpt og mandens træk er
utydelige. Ondskaben har det med at fortone
sig. Det er i hvert tilfælde svært at blive
ved med at stille skarpt på den en eftermiddag
i dansehallerne på Carlsberg, hvor lyset
falder ind af vinduerne og skaber smukke
skyggemønstre på betongulvet.
”Når en østrigsk mand bliver taget i at
have sin datter og deres fælles børn boende
i en kælder så han kan have sex med hende,
går verdenspressen
amok”, siger Kasper
Ravnhøj. ”Monstret
fra Østrig! Men der
er tusinder og atter
tusinder af kvinder
og piger, og også unge
mænd og drenge, der
lever i fangenskab, så
man kan misbruge
dem seksuelt.”
Disse mennesker
er bare ikke vesterlændinge,
men asiater,
afrikanere og østeuropæere.
”Når Sexarbejdernes
Interesse Organisation
(SIO) taler
om, at de vil have regelsæt, der ligestiller
deres job som sexarbejder med andre jobs,
så glemmer de det globale net”, fortsætter
Kasper Ravnhøj. ”Det kan godt være at 10
% af verdens prostituerede virkelig har det
fint, men vi kan ikke lovgive ud fra den procentdel,
vi må lovgive ud fra de 90 % der
er ofre.
Vores slutning bliver åben og det er
fordi, det skal afspejle virkeligheden. Politisk
set søger man ikke vished om, hvad der
sker med de handlede, som man efter 100
dage sender ud af Danmark.”
Ofte står ’beaters’ parat, når
de handlede vender tilbage til
deres hjemland. Og ofte ryger
de ind i prostitutionen igen,
under tvang eller fordi de nu er
ødelagte både psykisk og fysisk.
Mange steder på kloden er en
tidligere prostitueret intet værd i
sit lokalsamfund. En kvindes liv,
et barns liv, en ikke-europæers liv
skal tælle mere i vores bevidsthed,
hvis man vil gøre op med trafficking.
Som det er nu, gør de skrappe
udlændingeregler i vest menneskehandlerne
en tjeneste. Rekrutteringen
er let, fordi de mange, der
Så længe kvinden
eller den lille
pige er sammen
med mig er hun jo
ikke sammen med en
Frtizl type, det
er faktisk nærmest
en gave, jeg
giver hende. Den
opfattelse tror jeg
er typisk blandt
kunder.
drømmer om et bedre liv i Vesten, ikke kan
komme ind i fort Europa ad legale veje og
derfor er modtagelige for illegale alternativer.
Strafforfølgelsen af bagmændene besværliggøres,
da vidnet og ofret, på trods af
vedvarende vold og trusler mod hende og
hendes familie, juridisk behandles som en
illegal indvandrer. Ofret har alt at tabe ved
at vidne og næsten intet at vinde.
Jeg får lyst til at gå ud i solen og glemme
alt om at skrive denne artikel. Der er ikke
nok ’monstre’ til at få en industri med 200
milliarder kroner i omløb til at løbe rundt,
ergo har flere almindelige mennesker monstrets
egenskaber i sig, en dyrisk trang
til at tilfredsstille sig selv på bekostning
af den anden. Det er rart at forestille sig
ondskab som et bundfald, der kan sies fra
det ordentlige sam-
funds klare vand,
men bundfaldet
er her uadskillelig
fra det klare vand.
Den glider ubesværet
ind og er der i
den store globale
sammenhæng, der
sluttelig forsegles
af kunden. Familiefaren,
der køber et
blowjob i busken
ved Enghaveplads,
forretningsmanden,
der lige skal have
tiden til at gå under
en mellemlanding i
Frankfurt, de mange
mænd (og i nyere tid også kvinder) på ferie
i Thailands sex-forlystelsesparker og den
pædofile i Børnebyen, spinder på det samme
net; en kriminel milliard industri. Men
de fleste kunder bryder sig ifølge Kasper
Ravnhøj ikke om at se sig selv som onde:
”Så længe kvinden eller den lille pige er
sammen med mig er hun jo ikke sammen
med en Frtizl type. Det er faktisk nærmest
en gave, jeg giver hende. Den opfattelse
tror jeg er typisk blandt kunder”, siger Kasper
Ravnhøj.
S038

S039
Løgne får industrien til at løbe rundt. De
løgne de handlede får fortalt af den der rekrutterer
dem, de løgne kunderne fortæller
sig selv om deres handling. Og den løgn,
der ligger i et ordvalg. Ordet kunde siger
nogen om den brede befolknings manglende
erkendelse af det overgreb, der finder
sted. Hvorfor ikke sige forbryder? Hvorfor
er det mindre kriminelt at stjæle en bid af
en sjæl end at købe narko og våben?
Trafficking er det internationale verdenssamfunds
definition på menneskehandel
og betyder at fragte og overføre. Dette
blufærdige ordvalg er et udtryk for den
vage politiske og juridiske handling der stadig
er normen på området. Lad os derfor
sige det som er: Trafficking er sex-slaveri
– det er det ord, politikere bør handle på
og lovgive udfra. Og selvfølgelig skal vi og
resten af verden gøre, som de gør i Italien,
Holland og Belgien – give de kvinder der
tør vidne en opholdtilladelse.
Hvad nu når i er færdige med
forestillingen?
Så laver vi bare den næste, griner Kasper.
”Hver gang man har lavet en forestilling, er
der et tomt øjeblik, men så er det bare op
på hesten igen.”
Bliver det anderledes nu efter denne
forestilling?
”Fuldstændig”, siger Kasper Ravnhøj ”Jeg
kan komme i en hvilken som helst by og
finde det. Verden ser anderledes ud nu og
for altid.”
VIDsTe DU AT ...
... Thailands sexindustri er opbygget efter
Vietnamkrigen, hvor amerikanske soldater tog på
orlov fra slagmarken i Thailand.
Sexindustrien i det tidligere Yugoslavien er boomet
efter FN-soldaternes tilstedeværelse under
og efter krigen.
...Italien siden 1999 har givet mere end 2000
handlede permanent opholdstilladelse, fordi de
har videregivet oplysninger om deres bagmænd.
At en handlet, der ikke vil videregive oplysninger,
i Italien får seks måneders opholdtilladelse og
kan få denne forlænget, hvis han/hun har fundet
arbejde.
Kasper Ravnhøj i Cambodia, hvor han bl.a. har foretaget en del af sin research.
OM MUTe COMp. pHysICAL THeATRe
Kasper Ravnhøj og Jacob Stage har siden 1999
markeret sig nærmest eksplosivt og står i dag
på den danske danseteaters absolutte forgrund.
Kompagniet har siden stiftelsen i 1999 kommenteret
alvorlige samfundsproblematikker som
tortur, propaganda, død, sorg og katastrofer.
Mute Comp har tæt kontakt til centrale danske
humanitære organisationer såsom HopeNow,
Safe and Alive og Reden International. Herudover
er kompagniet i kontakt med UNIAP
(United Nations Inter-Agency Project on Human
Trafficking) og ikke mindst den verdenskendte
organisation Somaly Mam Foundation. Knock on
Unpainted Wood vil blive filmet og redigeret til
en dansefilm der gerne skulle blive et indspark
i debatten om menneskehandel i medier og på
uddannelsesinstitutioner.
Knock on Unpainted Wood opføres fra 27.
august - 18. september i Dansehallerne.
www.mute-comp.dk
HVAD GøR DAnMARK?
Hvis en handlet kvinde ikke vil samarbejde om
sin hjemsendelse, får hun max 30 dages refleksionstid
i krisecenter. Hvis hun samarbejder om sin
hjemsendelse kan hun søge om en forlængelse
af sin refleksionstid på op til 100 dage på krisecenter,
hvor hun tilbydes psykolog og lægehjælp
og forskellige aktiviteter. De danske myndigheder
søger kontakt til NGOer i kvindens hjemland og
beder disse stå for modtagelsen. Kvindens videre
skæbne er lagt i hænderne på NGOer og er ikke
et ansvar de respektive regeringer påtager sig,
på nær i Italien, Holland og Belgien.
Definition på menneskehandel
Danmark har underskrevet og ratificeret FN
Konventionen imod organiseret kriminalitet
over grænserne fra år 2000. I tillægsprotokollen
(Palermo Protokollen), der skal forhindre og
straffe handel med mennesker, specielt kvinder
og børn, angiver artikel 2 tre formål med tillægsprotokollen:
(a) forebygge og bekæmpe menneskehandel
med særlig vægt på handel med kvinder og
børn.
(b) beskytte og hjælpe ofrene for menneskehandel
med fuld respekt for menneskerettighederne.
(c) styrke samarbejdet mellem stater for at nå
disse mål.