Grundregler for tørring og lagring af korn - Hedmark ...

Grundregler for tørring og lagring af korn
(Dette materiale er udarbejdet, samt revideret ad flere omgange, af maskinteknisk rådgiver Gunnar Schmidt,
under sin ansættelse hos Byggeri & Teknik I/S, Herning, Danmark. Materialet er derfor på dansk).
1 à 6
Blæstad, den 22/8-2011
Da basisvandprocenterne for korn- og frøvarer til salg i Danmark generelt er på
15% for foderkorn, 14,5% for brødkorn og maltbyg og 9% for raps, og ud fra det
koster en del penge, hvis ovennævnte vandprocenter overskrides, bør
nedtørring ofres særlig opmærksomhed.
Husk at tørre varerne helt færdige til salg i høstperioden eller snarest derefter,
især hvis der anvendes portions- eller plantørring.
Et temperaturfald fra ca. 15°C til ca. 5°
fordobler varmeomkostningerne til plantørring
og øger varmebehovet til portionstørring
med ca. 25%.
Varmebehovet til gennemløbstørring
ændres ikke væsentligt.
Portionstørring (bingetørke anlegg)
Lagerfast korn !
Korn er først lagerfast, når det både
er nedtørret til 14 - til max 15% vand
og dernæst er afkølet, så det er på
max +7°C !
Anlægstype Dette anlæg er baseret på at man fylder en tørresilo (tørkebinge) m. korn og
tørker dette kornet helt færdigt inden siloen tømmes og fyldes igen. Kornet
kan blive afkølet i siloen inden tømning, men man kan også vælge at
tømme kornet over i en anden silo (binge), å så nedkøle det der.
Gennemblæsningslængde, max. 80 cm.
Luftmængde, 40 - 75 m 3 /hkg. pr. time.
Lufttemperatur, Max. 45 o for spiredygtigt korn (såkorn). Korn til foder har ikke nogen øvre
temperaturgrænse under tørringen.
Tørretid, ca. 1 døgn (kan beregnes, når silostørrelse, luftmængde, opvarmning og
kornets fugtighed kendes).
Køling, ca. 4 timer (til ca. 20 0 over udetemperatur).
HUSK effektiv blanding straks efter endt tørring.
Gennemløbstørreri (kontinuerligt tørkeanlegg)
Anlægstype Dette anlæg er baseret på at kornet flyder i en kontinuerlig, regulerbar
strøm igennem en tørrezone, hvori kornet bliver blæst igennem med varm,
tør luft. Efter tørringen skal kornet afkøles. Det kan enten ske i
tørreanlægget, eller i en særskilt silo. Gennemstrømningshastigheden
reguleres af tørreanlæggets udmadersystem, hvis hastighed oftest styres
ud fra kornets temperatur eller fugtighed.
Gennemblæsningslængde, max. 80 cm, og gerne mindre.
Lufttemperatur, Max. ca. 65 o i 1 time, for spiredygtigt korn (såkorn). Korn til foder har ikke

nogen øvre temperaturgrænse under tørringen.
Tørretid 0,5 tim 1 time, afhængig af kornets fugtighed og af anlæggets
tørrekapacitet.
Husk at tørringen skal afsluttes med køling af kornet !
Plantørring (tørkning på golv)
Anleggstype Dette anlæg er en kombination af et tørringsanlæg med en lagersilo (binge).
Kanalerne med tørreluften er placeret enten ovenpå gulvet, eller bygget ned
i gulvet (kørefast gulv)
Fremgangsmåde
Kornhøjde, 1 - 3 m højde, afhængig af vandprocent.
Luftmængde, Ca. 360 m 3 /m 2 gulv pr. time. (15 - 30 m 3 /hkg pr. time)
Opvarmning: Over 20% vand i korn: INGEN
19 - 20% vand i korn: Max. 3°C opvarmning.
Under 18% vand i korn: 5 – 6°C (opvarmes til ca. 65% rel fugt, se Ligevægtstabel bagerst).
1°C i opvarmning sænker luftfugtigheden ca. 5%. Den efterfølgende nedtørringstabel viser afgrødernes
ligevægtsvandindhold i forhold til tørreluftens fugtighedsprocent og temperatur.
Eksempel: Hvis man skal nedtørre byg til under 15 % vand og udelufttemperaturen er 20 grader, skal
luftens relative fugtighed være 65 - 67%.
Det kan anbefales at investere i en styring til blæser og varmekilde. Med en styring med hygrostat i hovedkanalen
tilsættes varmen efter behov og afgrøden bliver hurtigst muligt nedtørret med det mindst
mulige energiforbrug.
Beluftning
Anlægstype Dette anlæg er baseret på at kornet skal beluftes kontinuerligt i
lagerperioden. Ideen er at man i stedet for at nedtørre kornet til det er
lagerfast (14 - 15% fugt), så ventilerer man den producerede varme bort.
Bør kun anvendes ved lagring af korn, som skal anvendes til foder på egen
bedrift.
Vandindhold i korn Max. 18%.
Luftmængde Ca. 35 m 3 /m 2 gulv pr. time. (2 - 3 m 3 /hkg. pr. time)
Opvarmning: INGEN.
Kornets temperatur skal hurtigst muligt ned i nærheden af 10 o , men husk, at det er spild af strøm at starte
beluftningen, hvis lufttemperaturen ikke er mindst 4 o - 5 o lavere end korntemperaturen. Beluftningens
gavnlige effekt er nemlig udelukkende køling. Anvendes kornblæser til beluftning, må det i den forbindelse
huskes, at kornblæserens egenvarme hæver lufttemperaturen ca. 4 o .
Husk endvidere jævnlig kontrol af kornets kvalitet og temperatur, også efter høst, især hvis kornets
vandindhold er over 16%. Yderligere nedkøling i takt med temperaturfaldet hen gennem efteråret bør også
foretages.
En 2 o nedkøling har nogenlunde sammen konserverende effekt som 1% nedtørring. Er kornet mindst 5 o
varmere end luften, kan der altid nedkøles uden risiko for opfugtning af kornet.
2 à 6

Runde stålsiloer - ”Amerikanersiloer”
Anleggstype: Denne anlægstype findes i 2 varianter, a) som har perforeret bund, sådan at kornet kan
ventileres / tørres, og b): Denne type har i yderligere indbygget omrøresystem til omrøring av kornet (skrusystem
til rullering av kornet).
Fremgangsmåde: Sørg for at det nederste korn i siloen, dvs. fra bunden og lidt op på røresneglene har
max 20% vand – dette sikrer at al kornet ”flytter sig ” under omrøringen. Vådere korn kan bevirke
brodannelse i hjørnet imellem væg og bund. Start blæseren, så snart gulvet er dækket af korn. Start
omrørersneglene, så snart der er 1 m. korn. Varmetilsætningen er normalt op til 20 grader.
På blæserens modtryksmåler kan det kontrolleres, hvor meget luft der blæses med, og man kan så
undersøge om det er i overensstemmelse med det som fabrikanten har stillet i udsigt.
Ved udtagning af vandprøver fra siloens top, kan det kontrolleres, om kornet er færdig tørret.
Afslut med køling i takt med temperaturfald på luften udenfor.
Luftens relative fugtighed
Ved en given temperatur kan luften indeholde et max antal g. vanddamp pr. m 3 . Den relative luftfugtighed
er herved 100 %.
Eksempel: 15 grader varm luft kan max. indeholde 12,5 g vanddamp/m 3 . Hvis luften indeholder 7,5 g.
vanddamp er den relative luftfugtighed: 7,5/12,5 = 60 %.
Luftens fugtighed kan bestemmes med et hygrometer eller et våd/tør termometer.
Vandbestemmelse
En orienterende måling kan foretages med et batteridrevet vandbestemmelsesapparat.
Et nogenlunde sikkert resultat fås først efter 5 - 10 målinger.
Nøjagtigheden forbedres for nogle apparaters vedkommende ved at formale prøven.
En nøjagtig måling fås ved tørreskabsmetoden, som desværre er ret langsommelig. Man kan dog bruge
en mikrobølgeovn, hvilket er ganske hurtigt. En passende mængde kerner formales. Brug evt. en blender.
Brug en nøjagtig brevvægt. Stil prøven ind i mikroovnen ved max. effekt. Sæt også et glas vand ind i
ovnen, så går der ikke ild i kornet. Prøven tages ud med mellemrum, ca. for hvert minut, og vejes. Når der
ikke længere er et vægttab er vandprocenten nede på 0.
Når den udtagne prøve afvejes til 100 g., svaret vægttabet i gram til vandprocenten. Eksempel: Før
tørring, 100 g. Efter tørring: 79 g. Vægttab = 21 g = vandprocent i korn.
Varmekilde
Til opvarmning af tørreluften bruges som regel el, varmtvandskalorifere, gasbrænder eller
oliebrænder. Der skal bruges 1,22 kJ til at opvarme 1 m 3 luft 1°C. Det betyder, at hvis en blæser yder
10.000 m 3 /timen ( = 2,78 m 3 /sek) og luften skal varmes 6°C, skal der anvendes:
1,22 x 6°C x 2,78 m3/sek = 20,4 kW, hvilket svarer til ca. 17.600 kCal /time.
Olie- og gasbrændere fås i 2 udgaver: Indirekte og direkte fyrede. De direkte fyrede brændere blæser
røggasserne med ind i afgrøden. En indirekte fyret brænder har en skorstensafgang, så man kan lede
røggassen bort fra både korn og bygning.
Gasfyrede brændere er altid direkte fyret. Direkte fyrede oliebrændere bruges kun sjældent på et
landbrug på grund af strenge brandmæssige krav.
Olie- og gasbrændere skal installeres og anvendes i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk
Vejledning nr. 8 fra Dansk Brandværnskomité.
3 à 6

Særligt ved vådt korn (mere end ca. 22% vand)
Tærskning:
Ved stigende vandprocent stiger spildet over halmrysteren, da kernerne vil klæbe til det fugtige
halmmateriale, ligesom dette materialeopfører sig mere ”dødt” på rysterne. Derfor bør man holde særligt
øje med spildet fra rysterne - om nødvendigt må fremkørselshastigheden reduceres.
Jo større vandprocent i det korn, som skal høstes, jo blødere bliver kernerne. Derfor risikerer man at
klemme og mase kernerne – og beskadigede kerner giver endnu større åndingsintensitet. Derfor skal
broen åbnes og hastigheden på cylinderen reduceres mest muligt, men dog ikke mere end at aksene
fortsat bliver tærsket helt rent.
Vådt korn er dødt materiale og skal derfor ha’ rigelige mængder luft i soldkassen.
Hvis kornet afsætter belægninger i elevatorkasser, kan man montere en stålplade bag én af gummimedbringerne,
og så sørge for at skraberen er lidt større end gummi-medbringeren (skal dog kunne gå
gennem elevatorkassen).
Plantørring under velkendte forhold (360 m 3 luft pr m 2 gulv pr time):
Ingen varmetilsætning før vandprocenten er nede på ca. 20.
Herefter må der max tilsættes 5°C varme (luftfugtigheden skal være ca. 65% Rel for at kunne tørre kornet
til 14%).
Hvis kornet lægges ind med mere end ca. 23%, er der risiko for at det synker sammen og lukker
lufthullerne i mellemrummene. Derved lukkes der for luftgennemstrømningen. Når kornet skal ud igen, står
det som en lodret væg. Flyt derfor kornet over i en anden silo, når tørringen er midtvejs.
Planlageret som portionstørreanlæg:
• Læg kornet i ca. 1 m’s højde
• Lad anlægget blæse på ca. ½-delen af det areal, det er beregnet til at blæse på.
• Tilsæt varme – gerne 10 – 20°C eller mere.
• Hold øje med at der ikke opstår kondens i det øverste kornlag.
• Stop tørringen inden det øverste kornlag er helt tørt. Bemærk at det meste af kornet bliver tørret
længere ned end til 14% vand. Husk også at nedkøle kornet.
• Læg kornet over i en anden silo, hvorved det bliver blandet.
Runde stålsiloer – ”Amerikanersiloer”
Start blæseren, når ilægning af korn påbegyndes. Påse at sneglene gå så tæt på sidevæggene som
muligt (dvs. netop fri af vægge mm). Afmonter gerne lejderen på væggen, og sæt røresneglene til at køre
tættere på væggen.
Start sneglene, når sneglene kan nå kornet. Start herefter varmetilsætningen. Da kornet omrøres under
tørringen, er der kun lille risiko for kondens i det øverste lag korn (modsat en plansilo, hvor der er høj
risiko for kondens, hvis der tilsættes varme til tørreluften, når kornets vandprocent er på over 22).
Sneglene skal køre uafbrudt indtil vandprocenten er på 20, eller derunder, også selv om varmetilsætning
og evt. tørreluft stoppes kortvarigt (max nogle timer).
4 à 6

Vedr. tørring af korn – hvor stort gulvareal kan man tørre på ad gangen ?
Ved tørring af korn på planlager skal man stræbe efter at tilføre 360 m 3 luft pr m 2 gulv pr time, hvilket
svarer til en lufthastighed på 0,1 m/sek.
For lidt luft giver kondens af vanddamp i det øverste lag korn.
For meget luft betyde at man reducerer til mulige tørrekapacitet – eller rettere hvis de tørreventilatorer
man har, ventilerer på et for lille gulvareal, reducerer man sin tørrekapacitet.
Modtryk i kornet ved 0,1 m/sek hastighed
Ved en lufthastighed på 0,1 m/sek (360 m 3 luft pr m 2 gulv pr time) er modtrykket i korn og tørresystem
følgende:
2,0 m højde 1000 Pa (= ca. 100 mmVs)
2,5 m højde 1200 Pa (= ca. 120 mmVs)
3,0 m højde 1400 Pa (= ca. 140 mmVs)
3,5 m højde 1600 Pa (= ca. 160 mmVs)
Luftydelse på ventilatorer, og m 2 gulv der tørres på samtidig
Eksempel: En 30 hk tørreventilator yder ca. 36.000 m 3 luft pr time ved 160 mmVs. Da der skal
anvendes 360 m 3 /m 2 gulv /time, kan denne ventilator tørre på ca. 100 m 2 gulv samtidig.
Brug U-rørs manometer til optimering af tørrekapaciteten
For at udnytte tørrekapaciteten optimalt, bør du anvende et U-rørs manometer (foto vedlægges). Da
der skal anvendes et tryk på ca. 160 mmVs til tørring af korn, som ligger i 3,5 meters højde, skal du
blot åbne sidekanaler i tørreriet, indtil trykket i U-rørs manometeret viser 160 mm Vs. Hvis kornet
ligger i anden højde, kan det nødvendige lufttryk til tørringen af læses ovenfor.
Gunnar Schmidt,
Teknikrådgiver
5 à 6
Flere oplysninger kan fås hos:
Hedmark Landbruksrådgiving
Gunnar Schmidt
Maskinteknisk rådgiver
Direkte: +47 46 94 26 00
E-mail: gunnar.schmidt@lr.no

Ligevægt mellem afgrødens vandindhold og luftens relative fugtighed
Luftens relative fugtighed i %
BYG
HVEDE
RAPS
GRÆSFRØ
ÆRTER
Lufttemperatur
5 o C
10 o C
15 o C
20 o C
25 o C
5 o C
10 o C
15 o C
20 o C
25 o C
5 o C
10 o C
15 o C
20 o C
25 o C
5 o C
10 o C
15 o C
20 o C
25 o C
5 o C
10 o C
15 o C
20 o C
25 o C
40
50
55
60
6 à 6
65
70
Afgrødens vandindhold ved ligevægt %
10,6
10,4
10,1
9,9
9,6
11,5
11,3
11,0
10,8
10,5
6,2
6,0
5,7
5,5
5,2
9,7
9,5
9,2
9,0
8,7
10,8
10,6
10,3
10,1
9,8
12,3
12,1
11,8
11,6
11,3
12,7
12,5
12,2
12,0
11,7
7,1
6,9
6,6
6,4
6,1
11,0
10,8
10,5
10,3
10,0
12,4
12,2
11,9
11,7
11,4
13,1
12,9
12,6
12,4
12,1
13,5
13,3
13,0
12,8
12,5
7,5
7,3
7,0
6,8
6,5
11,6
11,4
11,1
10,9
10,6
13,2
13,0
12,7
12,5
12,2
13,9
13,7
13,4
13,2
12,9
14,0
13,8
13,5
13,3
13,0
8,0
7,8
7,5
7,3
7,0
12,3
12,1
11,8
11,6
11,3
14,0
13,8
13,5
13,3
13,0
14,8
14,6
14,3
14,1
13,8
14,8
14,6
14,3
14,1
13,8
8,5
8,3
8,0
7,5
7,5
13,3
13,1
12,8
12,6
12,3
14,8
14,6
14,3
14,1
13,8
15,7
15,5
15,2
15,0
14,7
15,7
15,5
15,2
15,0
14,7
9,5
9,3
9,0
8,8
8,5
14,3
14,1
13,8
13,6
13,3
15,5
15,3
15,0
14,8
14,5
75
17,0
16,8
16,5
16,3
16,0
16,8
16,6
16,3
16,1
15,8
10,5
10,3
10,0
9,8
9,5
15,9
15,7
15,4
15,2
14,9
16,5
16,3
16,0
15,8
15,5
Græsfrøets vandindhold varierer noget efter materialets beskaffenhed.
80
18,3
18,1
17,6
17,6
17,3
17,8
17,6
17,3
17,1
16,8
11,8
11,6
11,3
11,1
10,8
17,5
17,3
17,0
16,6
16,5
17,6
17,4
17,1
16,9
16,6
85
19,9
19,7
19,4
19,2
18,9
19,5
19,3
19,0
18,8
18,5
13,2
13,0
12,7
12,5
12,2
19,9
19,7
19,4
19,2
18,9
19,5
19,3
19,0
18,8
18,5
90
22,5
22,2
21,9
21,7
21,4
21,0
20,8
20,5
20,3
20,0
14,8
14,6
14,3
14,1
13,8
23,0
22,8
22,5
22,3
22,0
22,5
22,3
22,0
21,0
21,5