Allergi og overfølsomhedssygdomme.pdf - EPOS

Allergi og overfølsomhedssygdomme
i dagplejen

ALLERGI...........................................................................................................................................................................5
UDVIKLING AF ALLERGI..................................................................................................................................................5
SYMPTOMER...................................................................................................................................................................5
ÅRSAGER .......................................................................................................................................................................5
UNDERSØGELSE ............................................................................................................................................................6
INDEKLIMA ......................................................................................................................................................................7
HUSSTØVMIDER..............................................................................................................................................................7
PELSDYR ........................................................................................................................................................................8
SKIMMELSVAMPE ...........................................................................................................................................................8
POLLEN ..........................................................................................................................................................................8
POLLEN ..........................................................................................................................................................................9
FØDEVAREALLERGI...................................................................................................................................................10
SYMPTOMER.................................................................................................................................................................10
UNDERSØGELSE ..........................................................................................................................................................10
BEHANDLING................................................................................................................................................................11
INDKØB OG VAREDEKLARATION ..................................................................................................................................11
TILBEREDNING OG SERVERING....................................................................................................................................12
FØDSELSDAGE, TURE OG BESØG ................................................................................................................................12
HVERDAGEN MED DET ALLERGISKE BARN ..................................................................................................................12
MÆLKEALLERGI OG ÆGALLERGI.................................................................................................................................13
KRYDSREAKTIONER.....................................................................................................................................................14
IRRITANTER ..................................................................................................................................................................15
TOBAKSRØG.................................................................................................................................................................15
ANDEN RØG OG OS ......................................................................................................................................................15
STØV ............................................................................................................................................................................15
DUFTE...........................................................................................................................................................................16
ASTMA ............................................................................................................................................................................17
SYMPTOMER.................................................................................................................................................................17
Forkølelse............................................................................................................................................... 17
Fysisk Aktivitet ...................................................................................................................................... 17
Tobaksrøg .............................................................................................................................................. 17
Vejret....................................................................................................................................................... 18
Allergener............................................................................................................................................... 18
ÅRSAGER .....................................................................................................................................................................18
UNDERSØGELSE ..........................................................................................................................................................18
BEHANDLING................................................................................................................................................................18
Åndingsbeholdere................................................................................................................................. 19
Pulverinhalator ...................................................................................................................................... 19
Forstøverapparat................................................................................................................................... 19
AKUT FØRSTEHJÆLP ...................................................................................................................................................19
BØRNEEKSEM ..............................................................................................................................................................21
SYMPTOMER.................................................................................................................................................................21
ÅRSAGER .....................................................................................................................................................................21
BEHANDLING................................................................................................................................................................21
HØFEBER .......................................................................................................................................................................24
SYMPTOMER PÅ HØFEBER...........................................................................................................................................24
ÅRSAGEN .....................................................................................................................................................................24
UNDERSØGELSER ........................................................................................................................................................24
BEHANDLING................................................................................................................................................................24
2

Øjendråber ............................................................................................................................................. 24
Tabletter/mikstur ................................................................................................................................... 25
Næsespray ............................................................................................................................................. 25
GODE RÅD VED HØFEBER ............................................................................................................................................25
FOREBYGGELSE AF ALLERGI ................................................................................................................................26
BØRN MED SÆRLIG RISIKO FOR AT UDVIKLE ALLERGI................................................................................................26
HUSDYR........................................................................................................................................................................26
HUSSTØVMIDER............................................................................................................................................................26
SKIMMELSVAMPE .........................................................................................................................................................26
FØDEVARER .................................................................................................................................................................26
HÅNDHYGIEJNE............................................................................................................................................................26
ØKONOMISK STØTTE.................................................................................................................................................28
MERUDGIFTER HOS BØRN – HVEM KAN FÅ TILSKUD ...................................................................................................28
APPENDIX ......................................................................................................................................................................29
CASE A FOREBYGGELSE OG DISPOSITION FOR ALLERGI....................................................................29
OPGAVE D .....................................................................................................................................................................32
3

Indledning
Formålet med dette hæfte er at formidle grundlæggende teoretisk viden om forebyggelse
og behandling af allergi, astma og eksem hos børn, så vilkårene for børn, som er berørte
af de pågældende sygdomme, bliver så optimale som mulige. Desuden at styrke
forebyggelsesindsatsen over for børn, så flere undgår at udvikle allergi.
Hæftet er først og fremmest tiltænkt dagplejere og personale i daginstitutioner, som
deltager i et efteruddannelsesforløb eller anden form for kursus om allergi hos børn, men
pædagogisk personale i øvrigt og forældre kan også have glæde af materialet.
Der er gennem de seneste årtier sket en stigning både blandt børn og voksne i
forekomsten af allergi, og overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem.
Derfor har regeringen i sit folkesundhedsprogram også netop disse sygdomme med som
en af de 8 folkesygdomme, man ønsker at styrke indsatsen overfor i de kommende år.
Hæftet er bygget op over fem hovedområder allergi, astma, eksem, høfeber og
forebyggelse. Symptomer, årsager og behandling gennemgås under hvert afsnit.
Forebyggelse af sygdommene gennemgås samlet i et afsnit. I sidste afsnit omtales
økonomisk støtte til familier med børn med overfølsomhedssygdomme. Som et appendix
er vedlagt cases og opgaver, der kan understøtte indlæringen af det læste materiale.
Vi håber med dette materiale at kunne udbrede viden om allergi og overfølsomhedsområdet,
så flere børn får den bedst mulige behandling, samt at færre med tiden bliver
overfølsomme. Vi mener, dagplejere og pædagogisk personale i daginstitutioner kan være
med til at præge udviklingen, såfremt de har haft mulighed for at tilegne sig viden og
omsætte den til handling.
Astma-Allergi Forbundet, 2006
Klik for mere viden på www.astma-allergi.dk
4

Allergi
Udvikling af allergi
Ordet allergi kommer fra de græske ord ”allos” og ”ergon”, som betyder henholdsvis ”den
anden” og ”virkning”. Allergi betyder derfor: ”En anden virkning end den normale”.
Ved allergi danner kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er
skadelige. Man har størst risiko for at udvikle allergi over for de stoffer, man dagligt er i
kontakt med. De stoffer, som ofte giver allergi, kaldes allergener og kan fx være:
• Husdyr (hund, kat, hest, marsvin, kanin)
• Pollen (birk, græs, bynke, hassel, el, elm)
• Husstøvmider
• Skimmelsvampe
• Fødevarer
Symptomer
Allergi kan vise sig som symptomer fra et enkelt eller fra flere steder på kroppen, men
barnet kan også få lignende symptomer af andre årsager, derfor er det vigtigt, at lægen
stiller diagnosen ved mistanke om allergi. Der ses hyppigst symptomer fra:
Øjne: Kløe, rødme, hævelse og øjne der løber i vand.
Næse: Kløe, nysen, tilstoppet næse og vandklar snue.
Luftveje: Åndenød, hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste
Fordøjelseskanal: Kløe og hævelse i og omkring mund og svælg.
Opkastninger, diarré og mavesmerter. Der kan også være tale om
manglende vægtøgning eller dårlig trivsel.
Hud: Kløe og tør hud, eksem. Nogle gange ses nældefeber.
Nældefeber er et rødt, kløende udslet på dele af eller hele
kroppen.
Allergisk chok: Allergisk chok er en akut livstruende tilstand, hvor vejrtrækning og
kredsløb er påvirket. Allergisk chok kræver omgående lægehjælp.
Årsager
Allergi er en arvelig betinget sygdom, som dog nogle gange kun ses hos et enkelt
familiemedlem.
Årsagen til allergi er en overreaktion i kroppens immunsystem. Immunsystemet skal
normalt forsvare kroppen mod angreb af fremmede stoffer som virus, bakterier og
parasitter, men ved allergi danner kroppen antistoffer mod normalt uskadelige stoffer. Vi
får allergi over for det, vi møder i vores omgivelser.
5

Undersøgelse
Når der er mistanke om, at et barn har allergi, bør barnet altid undersøges af en læge.
Afhængig af symptomer og sygehistorien kan lægen iværksætte forskellige undersøgelser,
disse kan være blodprøver, priktest, provokation og fx undersøgelse af lungefunktion. Som
konklusion på undersøgelsen sammenholder lægen barnets symptomer med resultaterne
på de forskellige undersøgelser.
Det er muligt at undersøge alle børn uanset alder for allergi.
Behandling
Der er to grundprincipper i behandlingen af allergi. Det ene er at undgå det, man er
allergisk overfor, det andet er at afhjælpe de allergiske symptomer ved hjælp af medicin.
Den medicin, der kan gives til små børn, er antihistamin enten som mikstur eller i
tabletform. Specielt til øjensymptomer gives antihistamin som øjendråber. Antihistamin er
et stof, der i løbet af minutter modvirker den allergiske reaktion mellem antistof og
allergen. Til små børn med astmasymptomer som reaktion på allergi, gives enten
forebyggende eller luftvejsudvidende inhalationsmedicin.
På www.astma-allergi.dk kan du læse mere om allergi
Klik på http://allergi.astma-allergi.dk/ og læs om allergi
6

Indeklima
Et godt indeklima har stor betydning for alle mennesker, men det har især betydning for
mennesker med allergi og følsomme luftveje.
I det følgende beskrives nogle faktorer som er væsentlige, når man har allergi. Samtidig
fortælles ganske kort om pollen og skimmelsvampe, som jo både findes inde og ude.
Husstøvmider
Det er ikke hele husstøvmiden, men enzymer i
husstøvmidernes afføring samt dele af den døde husstøvmide,
der er allergifremkaldende.
Husstøvmider findes især i sengen og i gulvtæppet i
soverummet.
Husstøvmider dør og allergenerne forsvinder, når man vasker
dyner, puder og rullemadras ved 60 grader C. Derudover kan
man holde antallet af husstøvmider nede ved at have en lav
relativ luftfugtighed om vinteren.
Om sommeren kan det i Danmark være vanskeligt at opnå en lav luftfugtighed inde på
grund af den høje luftfugtighed udendørs.
Gode råd:
• Vask dyne og pude ved 60 grader 4 gange om året.
• Vask rullemadras ved 60 grader 6-12 gange om året.
• Sengetøjet vaskes ved 60 grader 2-4 gange om måneden.
• Anvend husstøvmidetæt madrasovertræk.
• Luft ud 2-3 gange hver dag 5-10 min. med gennemtræk.
• Opvarm alle rum i vinterperioden.
• Tilstræb en relativ luftfugtighed på 40 – 45 % om vinteren.
• Det er optimalt at have glatte gulve i sove- og børneværelser.
7

Pelsdyr
Allergener fra dyr stammer fra dyrenes pels, hudskæl og spyt samt fra
urin og afføring. Dyreallergener er meget stabile og holder sig aktive i
årevis, og derfor er de i boligen længe efter dyret er væk. Man udvikler
oftest allergi over for hund, kat, hest, kanin og marsvin.
Har man allergi over for fx hund, har man allergi over for
alle hunderacer, og bør derfor undgå dyr. Det er forskelligt
fra person til person, hvordan man reagerer. Nogle kan
tåle samvær med hunde i kortere tid uden at få
symptomer. Andre kan ikke tåle at røre ved hunde. Mens de, der er mest
allergiske, ikke en gang kan tåle at være sammen med personer, som har
hund hjemme, da hundeallergenerne sidder i hundeejerens tøj. Det har
betydning for hvilke børn, der kan være i dagplejen.
Fugle, fisk, padder og krybdyr giver sjældent allergi, dog støver fugle meget, hvilket kan
virke generende, hvis man har følsomme luftveje.
Skimmelsvampe
Skimmelsvampe findes både udendørs og indendørs. Udendørs er de en naturlig del af
naturens kredsløb, da de nedbryder plantedele. De udendørs svampesporer findes især i
kompostbunker, bladbunker og i flismateriale. Hvis der er mange udendørs svampesporer
vil antallet af indendørs svampesporer også blive forhøjet. De indendørs svampesporer
trives kun, hvor der er fugt, og det kan fx være i badeværelse, kælder eller køkken eller
som følge af en fugtskade. Fugtskader skal altid udbedres.
Gode råd til at nedsætte luftfugtigheden indendørs:
• Læg låg på gryderne, når du laver mad.
• Tør op og luft ud efter bad.
• Tør tøj udenfor eller brug tørretumbler.
• Opvarm alle rum i vinterperioden.
• Undgå potteplanter med stort vandforbrug.
• Brug ikke vandfordampere / luftfugtere.
8

Pollen
Pollen er blomsterstøv, som planterne danner for at formere sig. Hvert enkelt pollenkorn er
mikroskopisk og kan ikke ses med det blotte øje. Det er hovedsageligt pollen fra de
vindbestøvede træer, græsser og urter, som er årsag til pollenallergi. De vigtigste pollen i
Danmark stammer fra birk, græs, bynke, hassel, el, og elm. Det sker ikke så tit, at
småbørn får allergi over for pollen, men det forekommer.
Da man ikke helt kan undgå pollen, må man behandle symptomerne bedst muligt.
Gode råd hvis barnet har pollenallergi:
• Lad barnet lege og sove ude som sædvanligt. Ved svære symptomer og mange
pollen i luften bør det aftales med forældrene i forvejen, om barnet kan være ude.
Selvom man kan tåle at være ude en del af dagen i løbet af pollensæsonen, kan det
være en god idé at holde huset så frit for pollen som muligt, for at kunne søge indenfor,
hvis symptomerne bliver slemme.
• Luft ud tidligt om morgenen og sent om aftenen, hvor der ikke er så mange pollen i
luften.
• Hold døre og vinduer lukkede i løbet af dagen.
På www.astma-allergi.dk kan du læse mere om indeklima
Klik på http://allergi.astma-allergi.dk/ og læs om indeklima
9

Fødevareallergi
Det er tit basale fødevarer, som børnene bliver
allergiske overfor, såsom mælk, æg, fisk, hvede,
jordnødder og nødder. Mælkeallergi er den hyppigste
form for fødevareoverfølsomhed / føde-vareallergi hos
børn, og ægallergi er den næsthyppigste. Mange børn
vokser sig fra sygdommen. Langt de fleste
mælkeallergikere kan efter treårsalderen igen tåle
mælk, og ca. halvdelen af børn med ægallergi vokser
sig fra allergien, inden de fylder fem år. Allergi over for
jordnødder eller fisk varer ofte resten af livet.
Symptomer
Fødevareallergi viser sig i de fleste tilfælde i løbet af få minutter til en til to timer efter, at
barnet har spist det, han eller hun ikke tåler, men der kan også gå længere tid.
Symptomerne er som ved anden allergi:
Øjne: Kløe, rødme, hævelse og øjne der løber i vand.
Næse: Kløe, nysen, tilstoppet næse og vandklar snue.
Luftvejene: Åndenød, hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste.
Fordøjelseskanalen: Kløe og hævelse i og omkring mund og svælg. Opkastninger,
diarré og mavesmerter ofte kombineret med symptomer fra andre
dele af kroppen. Der kan også være tale om manglende
vægtøgning eller dårlig trivsel.
Huden: Kløe og tør hud, eksem. Ofte ses nældefeber. Det er et rødt,
kløende udslet på dele af eller hele kroppen.
Allergisk chok: Allergisk chok er en akut livstruende tilstand, hvor vejrtrækning og
kredsløb er påvirket. Allergisk chok kræver omgående lægehjælp.
Ved fødevareallergi har barnet som regel symptomer fra flere organer fx både fra maven
og fra luftvejene eller fra maven og huden, men der er ikke altid symptomer fra maven.
Undersøgelse
Foruden de almindelige undersøgelser som blodprøver og priktest skal der suppleres med
diæt og provokation. Diæt vil sige, at man fuldstændig undgår den pågældende fødevare i
fx 14 dage til en måned. Dernæst kommer provokationen, som foregår ved, at barnet
under indlæggelse/ambulant besøg indtager den fødevare, han eller hun ikke kan tåle.
Man observerer, om der opstår symptomer, og på den måde kan man bekræfte, om barnet
er allergisk.
10

Behandling
Fødevareallergi kan kun behandles med diæt. Barnet skal helt holdes fra den fødevare
han eller hun ikke tåler, fordi selv små mængder kan risikere at udløse symptomer.
Diæt skal altid ordineres af lægen, ellers risikerer man at:
• Barnet kan blive fejlernæret.
• Barnet oplever sig anderledes end andre børn uden grund.
• Barnet ikke bliver undersøgt for anden allergi eller for andre allergi-relaterede
symptomer.
• Barnet ikke bliver genundersøgt årligt, så man ikke opdager, hvis barnet er vokset
fra allergien.
• Man har unødigt besvær i hverdagen.
• Forældrene kan ikke få tilskud til merudgifter i forbindelse med diætkosten.
Indkøb og varedeklaration
Der er flere måde at fordele ansvaret på, når et barn med fødevareallergi skal passes af
andre.
• Forældre kan selv medbringe al mad til barnet.
• Dagplejer/køkkenpersonale kan købe ind efter
forældrenes liste over ”sikker” mad.
• Dagplejer/køkkenpersonale kan læse
varedeklarationer og købe ind derefter.
Når man passer et barn med mælkeallergi, skal man selvfølgelig være opmærksom på, at
barnet ikke får mælk at drikke, men man skal også være opmærksom på den mælk, som
er ”skjult” i mange fødevarer. Der er fx ”skjult” mælk i brød, pandekagemix og leverpostej,
da mælk indgår som en ingrediens i disse produkter. Her spiller varedeklarationen en
vigtig rolle.
Alle færdigpakkede fødevarer skal nemlig have en varedeklaration. På varedeklarationen
står alle de ingredienser, som varen består af.
Er der risiko for utilsigtet blanding i en vare, kan det være beskrevet i varedeklarationen,
som sætningen ”Kan indeholde spor af….”. Det betyder fx at cornflakes, som jo ikke
indeholder jordnødder, kan have betegnelsen ”Kan indeholde spor af jordnødder”, da den
er produceret et sted, hvor maskinerne på et andet tidspunkt har forarbejdet fødevarer
med jordnødder.
Nogle butikker har et stort udvalg af varer til fødevareallergikere. Andre gange kan det
være svært at finde noget på hylderne. Der findes nogle internetbutikker, som har
specialiseret sig i at forhandle varer uden mælk, æg, hvede m.m.
11

Tilberedning og servering
Under madlavningen skal man være omhyggelig med, at den mad, som det allergiske barn
skal spise, ikke kommer i kontakt med fødevarer, som barnet ikke kan tåle.
Det er generelt en god idé at lave diætmaden først. Når du smører madpakke til et barn
med allergi og et uden, er det fx en god idé at starte med madpakken til det allergiske
barn, så der ikke er rester på spækbrættet eller kniven af det, barnet ikke kan tåle.
Man skal desuden vaske hænder efter at have rørt ved noget, som barnet er allergisk
overfor.
Det er en lidt vanskelig situation, når et af børnene ikke spiser det samme som de andre,
Men som voksen kan man være med til, at situationen omkring måltidet bliver til en positiv
oplevelse for alle.
Som udgangspunkt kan man vælge mad, som alle børnene kan tåle. Det er selvfølgelig
ikke altid muligt, så når man serverer maden til det allergiske barn, gøres det på en
naturlig måde uden at skabe for stor opmærksomhed, så barnet ikke føler sig anderledes.
Man bør også være opmærksom på, at når børnene sidder og spiser, kan de spise
hinandens mad eller evt. samle noget mad op fra gulvet.
Fødselsdage, ture og besøg
Når I skal fejre fødselsdag kan der opstå problemer, hvis det ene barn ikke kan få det
samme som de andre. Det kan I løse ved i god tid at have aftalt med værten, hvad der
skal spises, om de vil lave maden så det allergiske barn kan tåle det, eller om I selv skal
medbringe noget. Det er en god ide at have noget liggende i fryseren til de mere
improviserede hyggestunder.
Hverdagen med det allergiske barn
Som udgangspunkt bør man have på skrift, hvad barnet ikke kan tåle fra barnets læge.
Det kan man bede forældrene om, når allergien er konstateret. Der skal fx stå:
• Hvad barnet har allergi overfor?
• Hvilke symptomer man skal holde øje med?
• Hvor lang tid, der går fra barnet spiser fødevaren, til symptomerne opstår?
Dernæst er det vigtigt man får afklaret med forældrene om:
• Forældre medbringer al mad til barnet.
• Dagplejer/køkkenpersonale køber ind efter forældrenes liste over ”sikker” mad.
• Dagplejer/køkkenpersonale læser varedeklarationer og køber ind derefter.
Og husk – er du i tvivl om en fødevare, så lad være med at give den til barnet.
12

Selv om man tilstræber at overholde diæten som planlagt, kan der opstå uheld. Derfor bør
man tale med forældrene om, hvad man skal gøre i tilfælde af, at barnet alligevel får den
forbudte fødevare.
Mælkeallergi og ægallergi
De hyppigst forekommende fødevareallergier hos småbørn er allergi over for mælk og æg
og vil blive omtalt i det følgende.
Ved mælkeallergi er det proteinerne i mælken, som barnet ikke kan tåle. Barnet må derfor
ikke få kost, der indeholder mælkeprotein hverken fra ko, ged, får m.fl.
Fx kan mælk hedde:
Animalsk fedtstof Mælkeprotein Smør
Animalsk olie Lactabumin Margarine
Bagermargarine Kasein Minarine
Risbagemel Kaseinat Ost
Inddampet mælk Kalciumkaseinat Youghurt
Mælkebestanddele Valle Ymer
Mælketørstof Valleprotein Ylette
Tørmælk Vallepulver Fløde
Skummetmælkspulver Kaliumkaseinat Milkshake
Sødmælkspulver m.fl.
Smørolie (kan indeholde små
mængder protein)
Laktose (kan indeholde små
mængder mælkeprotein)
Der er ingen E-numre, som indeholder mælkeproteiner.
Mælk og modermælkserstatninger er en god kilde til energi og kalk. Sundhedsstyrelsen
anbefaler børn fra ca. 1 år, at den samlede mælkemænge er ca. ½ l dagligt. Til børn med
mælkeallergi anbefales højt-hydrolyseret modermælkserstatning op til 3-årsalderen.
Modermælkserstatningen kan gives af kop eller tilsættes maden. Som alternativ til mælk
kan anvendes fx vand, havremælk, rismælk eller kokosmælk, de indeholder blot ikke kalk
og energi i samme omfang som modermælkserstatning. Soyamælk er et alternativ til
voksne og større børn med mælkeallergi men ikke til små børn under 2 år, da de risikerer
at blive allergiske over for soja.
Ved allergi over for æg er det proteinerne i ægget, der kan give symptomer. Nogle af
proteinerne findes i blommen, mens andre er i hviden. Barnet er nødt til at undgå æg i det
hele taget. Æggets allergifremkaldende stoffer ødelægges ikke af varme, derfor får barnet
symptomer uanset om æggene er kogt, stegt eller bagt.
Æg kan hedde flere forskellige ting:
• Lecithin (E 322)*
• Lysosym (E1105)
• Tøræg
• Æggeblomme
13

• Æggehvide
• Ægprotein
* Lecitin (E322 er et tilsætningsstof, som kan få fedt og vand til at hænge sammen)
Man er nødt til at læse varedeklarationen hver gang man køber varen, da producenten kan
ændre sammensætningen af varen fra gang til gang.
Krydsreaktioner
Ved pollenallergi kan man få symptomer, når man spiser visse frugter, grøntsager,
krydderier og nødder. Det kaldes krydsreaktioner. Kroppen reagerer, fordi den ikke kan
skelne mellem de allergifremkaldende stoffer fra pollen og stoffer fra fødevarer. Ofte giver
disse fødevarer symptomer som kløe og hævelse af læber, mund og svælg.
Det er sjældent, at børn under 3 år har pollenallergi, så derfor vil man sjældent i
dagpasningen møde børn med krydsallergier.
På www.astma-allergi.dk kan du læse mere om fødevareallergi
Klik på http://allergi.astma-allergi.dk/ og læs om fødevareallergi
Klik på http://allergi.astma-allergi.dk/regado.jsp?type=page&id=178 og find
opskrifter
14

Irritanter
Irritanter er stoffer og partikler i luften, som kan genere folk med følsomme luftveje og
slimhinder, men som man ikke kan påvise en allergisk reaktion over for.
Børn med følsomme luftveje får lettere end andre børn symptomer som hoste og
fornemmelsen af ikke at kunne få luft pga. røg, os og lignende, men det er dog ikke alle,
der har det problem.
Tobaksrøg
Tobaksrøg består af en masse bittesmå partikler. Fordi
partiklerne er meget små, kommer de ved indånding
langt ned i luftvejene.
Børn der dagligt er udsat for tobaksrøg er mere syge
end andre børn – de får oftere sygdomme som
luftvejsinfektioner, mellemørebetændelse og astmatisk
bronkitis. Småbørn med astmasymptomer har
følsomme luftveje og tåler derfor endnu mindre
tobaksrøgen end andre børn. Sammenhængen mellem
tobaksrøg og allergi kan man endnu ikke sige noget
præcist om.
Selvom man kun ryger i et enkelt rum, vil tobaksrøgen
fordele sig overalt i boligen, og det kan være meget
vanskeligt at lufte røgpartiklerne ud. Det hjælper heller ikke at ryge under emhætten eller
ved et åbentstående vindue, for også i disse tilfælde vil en stor del af røgpartiklerne sprede
sig til resten af boligen. Partiklerne kan være i luften i lang tid efter, der er blevet røget –
også selv om du sørger for at lufte godt ud. Det bedste er derfor kun at ryge udendørs.
Anden røg og os
Røg og os kan komme andre steder fra end tobaksrøg fx fra madlavning, stearinlys,
brændeovne og bål. Vær opmærksom på om det giver problemer hos det barn, du passer.
Støv
Det er ikke muligt at rengøre sig ud af problemer med astma og
allergi, men en grundig rengøring med passende mellemrum har
betydning for hvor meget støv, der er i hjemmet. Store mængder
af støv kan give problemer for et barn med sarte luftveje.
I et privat hjem anbefaler man at gøre grundig rent en gang om
ugen. I et dagplejehjem vil man ofte foretage en lettere daglig
rengøring, der hvor børnene har været. Kombineret med den
ugentlige grundigere rengøring vil dette være tilstrækkeligt.
En god idé er at gøre rent, når børnene ikke er indendørs. Luft ud
efter rengøring, så en del af det støv, der hvirvles op luftes ud.
15

De vigtigste principper til indretning af hjem til børn med astma og allergi er, at det skal
være rengøringsvenligt og ikke kunne samle for meget støv. Derfor er det en god idé at
vælge:
Gode råd:
• Glatte gulve evt. med mindre tæpper.
• Tynde vaskbare gardiner eller rullegardiner der kan tørres af.
• Skabe med låger i stedet for åbne hylder.
• Skuffer og kasser med låg til legetøj.
Dufte
Stærke dufte kan påvirke et barn med følsomme luftveje. I hjemmet vil det især dreje sig
om rengøringsmidler, blomster, parfumer m.m. Derfor bør man bruge rengøringsmidler
uden parfume og også selv undgå at bruge parfume, når man passer børn. Vær
opmærksom på, at afskårne grene og blomster kan afgive både duft og pollen.
Klik for mere viden på www.astma-allergi.dk
16

-
Astma
Der findes to nært beslægtede sygdomme, som kaldes astma og astmatisk bronkitis.
Astma er en kronisk lungesygdom, som kendetegnes ved, at der er opstået en
betændelses-lignende tilstand i slimhinden i bronkierne. Betegnelsen astma anvendes ved
større børn og voksne, eller hvis barnet har hyppige eller langvarige perioder med
astmatisk bronkitis.
Betegnelsen astmatisk bronkitis bliver brugt om børn fra 0 – 3 år, som har kortvarige
astmasymptomer i forbindelse med forkølelse. Uanset navnet er behandlingen som regel
den samme.
Symptomer
De mest almindelige symptomer er:
• Hoste – ofte om natten.
• Åndenød.
• Pibende eller hvæsende vejrtrækning.
• Slimdannelse i luftvejene.
Symptomerne kommer ofte i anfald og kan komme i forbindelse med:
Forkølelse
Barnet kan have hyppigere og længerevarende forkølelser end andre børn, og i visse
tilfælde kan det medføre lungebetændelse.
Fysisk Aktivitet
Barnet kan få symptomer, når det løber og leger, og derfor vil det ofte vælge mere
stillesiddende aktiviteter så som klodser, puslespil og lign.
Tobaksrøg
Børn med astma bliver generet af tobaksrøg. Symptomerne kan både fremprovokeres og
forværres af røgen. Derfor er det vigtigt, at børn ikke udsættes for tobaksrøg.
17

Vejret
Fugtigt vejr kan give symptomer, men alligevel fraråder man ikke, at børn sover ude,
medmindre det er meget fugtigt og tåget vejr.
Koldt vejr kan også fremprovokere symptomer, og det er en af grundene til, at børn ikke
skal sove ude i frostvejr på -10 grader C eller derunder.
Allergener
Hvis symptomerne kommer i forbindelse med fx græspollen, dyrehår og husstøvmider, kan
allergi over for et af disse stoffer være årsagen til astmasymptomerne.
Hos mindre børn er astma sjældent forårsaget af allergi, men hos større børn og voksne er
astma ofte forårsaget af allergi.
Årsager
Astma kan være arveligt betinget, men astma optræder også uden nogen i familien har
det. Man kan skelne mellem allergisk og ikke-allergisk astma. Ved den allergiske astma
reagerer barnet på et allergen, det ikke kan tåle. Ved den ikke-allergiske astma er årsagen
ikke kendt.
Man behandler symptomerne med medicin, så man kan
leve et aktivt liv på lige fod med alle andre.
Nogle vokser sig fra sygdommen, andre vil i perioder
være helt symptomfri og uden behov for medicin.
Symptomerne kan dog vende tilbage og behandlingen
må genoptages.
Undersøgelse
Det er sjældent muligt at undersøge helt små børn med henblik på at stille diagnosen
astma. Ofte konkluderer lægen på baggrund af forældrenes beskrivelse af symptomerne fx
hoste (natlig), åndenød og hvæsen, at det er astma, og man starter behandling med
forebyggende inhalationsmedicin evt. suppleret med akutvirkende medicin.
Efter nogle ugers brug kommer barnet til kontrol hos lægen, hvor man vurderer effekten af
behandlingen. Børn skal som regel være 4-6 år, før de kan samarbejde omkring
lungefunktions-undersøgelse og peakflowmåling.
Behandling
Behandlingen af astma er først og fremmest medicinsk. Medicinen bliver ofte givet som
inhalation dvs., at den kommer direkte ned i luftvejene. Derved kan man opnå bedre
virkning og færre bivirkninger af medicinen.
Der findes to slags medicin til behandling af astma hos små børn.
18

Den forebyggende astmamedicin er binyrebarkhormon. Medicinen normaliserer den
hævede og irriterede slimhinde, så der igen bliver god plads i luftvejene. Der kan gå dage
til uger, før man kan se en effekt af behandlingen.
Det plejer at være barnets forældre, der giver denne medicin, da den som regel gives fast
1-2 gange i døgnet. Barnet skal efter denne medicin have børstet tænder og skyllet mund
for at undgå svampeinfektion i munden. Svampeinfektion ses som hvidlige belægninger på
tunge og i svælg.
Den akutvirkende medicin er et stof, der får de små muskler omkring luftrør og
luftrørsforgreninger til at slappe af, så der igen bliver god plads.
Medicinen bruges, når barnet har symptomer og virker umiddelbart efter, at barnet har fået
den, og virkningen varer normalt op til fire timer. Den kan dog også bruges forebyggende
for at undgå symptomer, når barnet fx skal løbe og lege. Den gives så 15 minutter før
barnet skal være fysisk aktivt.
Som bivirkning kan barnet få hjertebanken og rysten på hænderne. Det er ufarligt, men
kan være ubehageligt for barnet. Den der passer barnet kan blive oplært til selv at vurdere,
hvornår og hvordan medicinen skal gives.
Åndingsbeholdere
Børn i førskolealderen får typisk deres astmamedicin ved
hjælp af en åndingsholder kaldet fx spacer eller babyhaler. En
åndingsbeholder virker ved, at man sprayer medicinen ind i et
kammer, på dette kammer er monteret en maske, som barnet
kan trække vejret gennem flere gange. På denne måde
kommer medicinen ned i lungerne i løbet af 10 vejrtrækninger.
Åndingsbeholderen skal jævnligt rengøres. Aftal med forældrene hvor ofte det skal gøres
og af hvem.
Pulverinhalator
Fra fem- seks års alderen kan børnene overgå til at bruge en
pulverinhalator. I en pulverinhalator bliver medicinen inhaleret i en
enkelt vejrtrækning. Det er vigtigt, at barnet kan den rigtige teknik,
så de får den korrekte mængde medicin.
Forstøverapparat
Et forstøverapparat er en maskine, der får flydende medicin til at forstøves. Apparatet er
påsat en maske. Barnet skal trække vejret almindeligt i masken, indtil medicinen er
forstøvet i løbet af ca. 10 minutter. Apparatet bruges kun til børn med svære symptomer
og som regel kun i en kortere periode.
Akut førstehjælp
Antallet af børn, der indlægges med svære akutte astmasymptomer er heldigvis faldet. Jo
bedre den forebyggende behandling er, jo mindre bliver risikoen for, at en sådan situation
19

opstår. Men der kan hos alle børn med astma opstå akutte situationer, hvor det er vigtigt at
vide, hvad man skal gøre. Akutte symptomer er meget besværet vejrtrækning, hoste og
åndenød.
Tal med forældrene om, hvad de forventer, hvis barnet får et akut astmaanfald hos dig og
lav så en plan i fællesskab. Et forslag til en sådan plan kunne være:
1. Du giver barnet et pust af den (blå) akutvirkende medicin. Hvis der ikke er effekt
efter 5 minutter, giver du endnu en dosis.
2. Hvis der fortsat er symptomer, kontakter du lægen.
3. Hvis barnet ikke har luft til at tale, har svær åndenød, er bleg eller blå om munden
eller bliver slap, så ringer man 112.
Klik for mere viden på www.astma-allergi.dk
Få mere at vide om astma på http://astma.astma-allergi.dk/
20

Børneeksem
Børneeksem starter hos de fleste i alderen 0-3 år. Børneeksem har
mange navne og bliver kaldt Atopisk Dermatitis, Atopisk eksem,
astma eksem, Prurigo Besnier eller kløeeksem. Selv om
sygdommen især tidligere er blevet kaldt astmaeksem, er det ikke
alle børn med børneeksem, som har eller får astma. Omkring 20 –
30 % af børn med børneeksem udvikler senere astma, og der ses
en øget risiko for senere at udvikle allergi hos de børn, der har haft
børneeksem.
Symptomer
Børn med børneeksem har tør hud, som nemt kan klø. Samtidig har barnet ind imellem
perioder med eksem, der viser sig som rød og skællende hud. Når barnet klør og kradser
meget på huden, bliver huden tyk og grov med dybe furer. Nogle børn har kun ganske lidt
eksem få steder på huden, og i korte perioder, mens andre børn kan være hårdt angrebet
med eksem over det meste af kroppen i længere perioder. De fleste har dog mildt til
moderat eksem, og mange vokser fra deres eksem inden skolealderen. Børneeksem er
som regel værst om vinteren og kan være næsten helt væk om sommeren.
Hos det lille barn sidder eksemet typisk bag ørerne, i bleområdet på ydersiden af
overarmene og på forsiden af lårene.
Hos det lidt større barn sidder eksemet oftest i albuebøjning og knæhaser, samt på
håndled, ankler og ører.
Årsager
Børneeksem er arveligt, men det er ikke altid, man kan finde en årsag til sygdommen.
Nogle børn med børneeksem kan have allergi, men i de fleste tilfælde kan der ikke
påvises nogen allergi. Der er især mistanke om allergi hvis:
• Eksemet er svært og vedvarende, trods behandling efter lægens anvisninger.
• Der udover eksemet er symptomer fra fx maven eller luftvejene.
• Der ikke er bedring i eksemet om sommeren.
Børn med et af disse symptomer vil kunne blive undersøgt for allergi hos lægen. Hvis der
er tale om allergi, vil det ofte hos småbørn være fødevareallergi.
Behandling
Da man ikke kender årsagen til børneeksem, kan selve sygdommen ikke fjernes. Man kan
dog behandle eksem-udbrud, hver gang det kommer og pleje den tørre hud, så kløen
mindskes og eksem-udbrud forebygges. Hvis lægen har konstateret allergi, skal barnet
undgå det, der er påvist allergi overfor.
21

Behandling af eksem-udbrud
Den for tiden bedst kendte behandling består af cremer eller salver, som indeholder
stoffer, der ligner vores hormoner i binyrebarken og kaldes hormoncremer eller
steroidcremer. Cremen skal kun anvendes 1-2 gange om dagen og vil oftest blive givet af
barnets forældre morgen og aften. Salverne findes i flere styrker fra svag, middelstærk,
stærk til ekstra stærk. Cremen skal gnides godt ind i den eksem-plagede hud og skal kun
anvendes i et tyndt lag. Virkningen bliver ikke bedre af at smøre tykt på.
Betændelse i eksemet
Hvis børneeksemet bliver væskende og forværres med gullige skorper på huden eller
betændte sår, kan det være nødvendigt at anvende præparater med bakteriedræbende
stoffer (antibiotika) i en periode. Ellers kan betændelsen forværre eksemet, og selve
betændelsen kan smitte andre børn. Derfor er det vigtigt, at barnet får behandlet
betændelsen med det samme, og forældrene får en vurdering fra lægen, om barnet udgør
en smitterisiko for de andre børn.
Daglig hudpleje
I de perioder hvor der blot er tør hud
men ikke eksem-udbrud, smøres
huden med fed fugtighedscreme 1-2
gange om dagen, hos nogle børn også
midt på dagen. Når der er eksemudbrud,
og eksemet smøres med fx steroidcreme, bør den øvrige hud stadig smøres med
fed fugtighedscreme.
Ritualer ved hudpleje
Det er vigtigt at afsætte den nødvendige tid og indøve nogle ritualer omkring den daglige
behandling med fugtighedscremer. Man kan gøre det til en hyggelig stund, hvor man
synger, leger og ser på bestemte ting. Desuden kan man lade barnet selv være med til at
smøre i det omfang, det er muligt.
Hudkløe
Det er ikke rart at have kløe i huden, derfor vil nogle børn være meget urolige og have
svært ved at sidde stille. Kløen kan være meget udtalt og skal opfattes som et tegn på, at
sygdommen kræver mere intensiv behandling. Barnet har ikke godt af bebrejdelse på
grund af kløen, men i stedet bør de voksne være opmærksomme på de ting, som kan give
anledning til kløe og evt. smøre huden oftere i disse perioder.
22

Ting der kan irritere huden
Mad
Appelsin- og tomatsaft kan irritere huden omkring munden, så barnet får rød og kløende
hud. Det er hverken allergi eller eksem, men skyldes syren i frugterne. Det kan hjælpe at
skære frugten i små stykker, som kan puttes direkte i munden. Huden omkring munden
kan også smøres med fed fugtighedscreme, inden barnet spiser de pågældende
fødevarer.
Varme
Hvis barnet får det for varmt og sveder, kan huden begynde at klø. Derfor et det vigtigt, at
barnets påklædning passer til vejret og til de aktiviteter, man skal foretage sig. Uldent tøj
og nogle kunststoffer irriterer huden og giver kløe, bomuldsstof er derimod det mest
behagelige at have på.
Maling m.m.
Nogle børn kan opleve irritation af huden ved kontakt med fingermaling, ler og lignende.
Sørg derfor for at vaske barnets hænder bagefter og evt. smøre med fugtighedscreme.
Solcreme
Børn med børneeksem bør bruge solcreme som andre.
Vinter
Om vinteren er det ofte nødvendigt at smøre hænder, håndled og kinder flere gange om
dagen, da huden vil blive mere tør pga. den kolde og tørre luft.
Klik for mere viden på www.astma-allergi.dk
Få mere at vide om eksem på http://eksem.astma-allergi.dk/
23

Høfeber
Kært barn har mange navne. Høfeber i øjnene, øjenallergi, allergisk conjunctivitis,
pollenallergi m.m. Oftest udløses høfeber af allergi over for pollen, husstøvmider eller
pelsdyr.
Årsagen
Symptomer på høfeber
Symptomerne er rindende øjne, kløe og svie i øjnene, der kan være
hævelser af slimhinden i øjnene eller af øjenomgivelserne. Ofte
suppleres symptomerne fra øjnene af symptomer fra næsen i form af
tilstoppet eller løbende næse og hyppig nysen.
Som tidligere nævnt er årsagen bl.a. pollen, som er små lette partikler, der fanges af de
fugtige slimhinder i øjne og næse. Har barnet symptomer i forårsmånederne kan det
skyldes pollen fra el, hassel eller birk. Om sommeren skyldes det pollen fra græs. Sidst på
sommeren er det bynkepollen og skimmelsvampesporer i naturen, som kan give
symptomer.
Hvis barnet har symptomer udenfor ovennævnte perioder, vil det oftest skyldes
husstøvmider eller pelsdyr.
Undersøgelser
Hvis lægen vurderer, at symptomerne i øjnene skyldes allergi, og andre årsager er
udelukket, er det nok til at stille diagnosen. Ved tvivl kan lægen supplere undersøgelsen
med en priktest eller en blodprøve. Resultatet skal altid sammenholdes med barnets
symptomer. Desværre er det ikke altid muligt at stille en endelig diagnose.
Behandling
Skyldes høfeberen allergi over for pelsdyr, skal dyret fjernes og boligen gøres grundig
rent. Er det husstøvmider, der giver anledning til høfeber, skal sengemiljø og soverum
ordnes som tidligere beskrevet ved allergi over for husstøvmider
Øjendråber
Høfeber i øjnene kan behandles med øjendråber. Nogle øjendråber indeholder et
antihistamin, der modvirker den allergireaktion, der bl.a. kan give kløe, røde, hævede og
rindende øjne.
Nogle øjendråber fås i håndkøb andre kræver recept. Der er stor forskel på effekt,
bivirkninger, og dosering, så tal altid med lægen, når et barn skal have øjendråber.
Der findes øjendråber mod høfeber, som ikke svier.
24

Tabletter/mikstur
Hvis ikke symptomerne svinder, kan man supplere behandlingen med antihistamintabletter
eller mikstur. Her vil det være en god idé i samråd med lægen at finde frem til det
præparat, der virker bedst, da det ikke altid er det første præparat, der virker bedst. Nogle
kan opleve, at barnet bliver mere træt, når det får antihistamin, i så fald kan det være en
ide at give tablet/mikstur inden sengetid.
Næsespray
Når der er symptomer fra næsen kan større børn i nogle tilfælde have glæde af
næsespray.
Gode råd ved høfeber
Hvis symptomerne skyldes pollen er det vigtigt, at man påbegynder behandlingen så snart
de første symptomer er der – og gerne før om muligt. Man har erfaring for at symptomerne
er lettere at tackle, når man begynder behandlingen umiddelbart før pollensæsonen
starter.
• Undlad udendørsaktiviteter midt på dagen, hvor der er flest pollen.
• Undlad at slå græs, mens barnet er ude.
• Tør barnets tøj og sengetøj i tørretumler.
• Luft ud tidligt om morgenen før duggen er væk, samt sent om aftenen hvor
der normalt er færrest pollen i luften.
• Hold så vidt muligt døre og vinduer lukkede, når der ikke lige luftes ud.
• Giv evt. barnet et bad før sengetid, da pollen på hud og hår dermed skylles
af.
• En grundig ugentlig rengøring fjerner støv, og dermed også de pollen der er i
støvet.
• Solbriller kan lette symptomerne fra øjnene.
Klik for mere viden på www.astma-allergi.dk
Få mere at vide om høfeber på http://hoefeber.astma-allergi.dk/
25

Forebyggelse af allergi
Børn med særlig risiko for at udvikle allergi
Børn har særlig risiko for at udvikle allergi, hvis mor, far eller søskende har – eller har haft
en behandlingskrævende allergisk sygdom. Disse børn har større risiko for udvikling af
allergisk sygdom, hvis de udsættes for store mængder allergifremkaldende stoffer. Derfor
forebygges allergi hos børn fra 0 – 1 år ved at nedsætte mængden af de
allergifremkaldende stoffer, som oftest giver anledning til allergi.
Husdyr
For at nedsætte mængden af allergener fra husdyr, skal barnet med særlig risiko for at
udvikle allergi, ikke have husdyr i sit hjem eller dagpleje i det første leveår.
Husstøvmider
For at nedsætte mængden af allergener fra husstøvmider skal man rette
opmærksomheden mod sengemiljøet. Sengelinned skal vaskes 2-4 gange om måneden.
Dyne og pude vaskes 4 gange om året. Al vask skal foregå ved 60 grader C. Derudover
skal man have en ren og tør madras til det nyfødte barn.
Skimmelsvampe
For at undgå allergener fra skimmelsvampe skal man opbevare barnevogne, krybber og
madrasser hertil tørt. Madrasser og sengetøj skal tages ind, når det ikke er i brug, da
skimmelsvampe trives under fugtige forhold.
Fødevarer
De første fire til seks måneder anbefales amning til alle børn. Hvis børn med særlig risiko
for udvikling af allergiske sygdomme ikke kan ammes, anbefales højt hydrolyseret
modermælkserstatning fx Nutramigen eller Profylac. Når barnet er fire måneder, kan det
lige som andre børn starte med grød, frugt osv. afhængig af appetit og modenhed. De
fleste børn kan sagtens vente med få introduceret anden mad end modermælk eller
modermælkserstatning til de er 6 måneder.
Håndhygiejne
God håndhygiejne kan begrænse antallet af luftvejsinfektioner. Forkølelse smitter allerede
før, man ved, at man er forkølet, og mest de første par dage mens sekretet er tyndt og
vandigt. Forkølelse smitter især gennem hænderne, og gennem de ting hænderne har
været i kontakt med. Forkølelsesvirus kan sidde på dørhåndtag og legetøj i mange timer
og føre smitte videre til den næste, der rører ved det. Det er derfor vigtigt at sørge for, at
der ofte blive vasket hænder både hos børn og voksne.
26

Hænderne bør vaskes:
• Efter kontakt med forkølede næser og lommetørklæder.
• Før og efter børnene spiser.
• Efter bleskift/toiletbesøg.
Klik for mere viden på www.astma-allergi.dk
Få mere at vide om forebyggelse på http://allergi.astma-allergi.dk/
27

Økonomisk støtte
Merudgifter hos børn – hvem kan få tilskud
Lov om Social Service handler om dækning af nødvendige merudgifter, hvis man forsørger
et sygt barn i hjemmet. Barnet skal være under 18 år og have en betydelig og varig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Tilskuddet er uafhængigt af indtægt og er ikke skattepligtig.
Der skal foreligge dokumentation fra lægen om barnets sygdom. Udgifterne skal overstige
et minimumsbeløb, som pristalsreguleres hvert år. Hvis der er flere børn i familien med
kroniske lidelser, lægges udgifterne sammen.
Eksempler på merudgifter:
• Egenbetaling af tilskudsberettiget medicin. Herunder fx egenbetalingen ved
kronikertilskud.
• Ekstra udgifter til diætkost*.
• Dyne og pude, som kan vaskes ved 60 grader C.
• Eventuel madras.
• Husstøvmidetæt madrasovertræk.
• Ekstra vaskeudgifter.
• Ekstra beklædning, som er nødvendig på grund af slitage i forbindelse med vask.
• Befordring til behandling.
• Kurser.
• Særlige cremer som anvendes ved alvorligt belastende hudlidelser.
* Der er særlige regler ved mælkeallergi. Sygesikringen giver tilskud til højthydrolyserede
modermælkserstatninger, når produkterne bruges til behandling af børn med mælkeallergi, men det kræver,
at lægen udskiver en grøn recept, som giver 60 % tilskud. Du kan efterfølgende søge om tilskud til de
resterende 40 %. Dog skal familiens samlede udgifter være mindst 3.363 k. pr. år.
Astma-Allergi Forbundet har skemaer, hvor merudgifterne til diætkost er beregnet.
Klik for mere viden på www.astma-allergi.dk
Få mere at vide om økonomi på http://allergi.astma-allergi.dk/
28

Appendix
Case A Forebyggelse og disposition for allergi
1. Amalie på 6 måneder skal starte i din dagpleje. De har valgt dig som dagplejer, fordi
du som den eneste hverken har hund eller kat, og fordi mor har en veninde, der har
været meget glad for at få passet sine børn hos dig.
Lige inden Amalie starter, er forældrene til møde hos dig. De fortæller, at Amalies
far har allergi over for kat, og at Amalies storesøster har allergi over for mælk og
har børneeksem. Det er vigtigt for dem at forebygge allergi hos Amalie.
Forældrene ønsker ikke, at Amalie får citrusfrugter (fx appelsiner og mandariner),
mælk og æg før hun bliver et år.
Hvor stor er risikoen for, at Amalie udvikler allergi?
Hvad mener du om at undlade mælk og æg i Amalies kost?
Hvad mener du om at undlade citrusfrugter i Amalies kost?
2. Amalies forældre fortæller, at hun ikke må udsættes for dyr i sit første leveår. Du
har ikke hund og kat, men din søn har netop ønsket sig en kanin i fødselsdagsgave.
Må han få den kanin?
Må kaninen være inden døre?
Må kaninen være udendørs?
Må du tage Amalie med på besøg hos en anden dagplejer med
hund?
3. Nogle uger senere bliver Amalie testet for allergi hos lægen, da hun igennem flere
uger har haft diarre og enkelte gange kastet op. Lægen konstaterer, at Amalie er
allergisk over for mælk.
Hvordan undgår man mælk i kosten?
4. Barnevognene står i en uopvarmet garage. Du opdager, at der er sorte plamager på
indersiden af en af dem.
Hvad kan det være?
29

Hvad vil du gøre ved det?
5. Madrasserne ligger normalt altid i vognene. Amalies forældre ønsker, at hendes
madras opbevares i fyrrummet.
Hvad er deres begrundelse for at ønske det?
Case B Astmatisk Bronkitis
1. Benjamin er 2 år, og går i dagpleje hos Birgitte. Han har astmatisk bronkitis. Han
kan godt lide at få historier og at lege med biler eller dyr på gulvet, men leger
sjældent vilde lege.
Han er ofte forkølet med tyndt klart snot/sekret. Hans forældre har afleveret en
taske med en åndingsbeholder og 2 sprays.
Hvilken slags medicin behandler man astmatisk bronkits med?
Hvilke ting vil du aftale med forældrene omkring medicingivning?
Hvad kan Benjamins hyppige forkølelser være tegn på?
Hvilken årsag kan der være til, at Benjamin leger stille lege?
2. En vinterdag, da børnene leger ude i haven, opdager Birgitte, at Benjamin bliver
ved med at hoste stort set uden pauser, samtidig er han blålig omkring munden.
Hvad er Benjamins symptomer et tegn på?
Hvorfor kan de være opstået?
Hvad skal Birgitte gøre ved det?
30

3. Benjamins forældre er holdt op med at ryge, da de har
fået at vide, at det kan forværre deres søns astmatiske
bronkitis. I Birgittes hjem bliver der røget, men ikke når
børnene er der. Birgittes mand Ole ryger, når han
kommer hjem fra arbejde, i et andet rum end dér hvor
børnene er. Benjamins forældre synes altid, der lugter
af røg, og spørger, om Ole ikke kan ryge udenfor i
stedet for.
Find på argumenter, der støtter Benjamins forældres
synspunkter.
Find på argumenter der støtter Oles synspunkter.
Hvilke regler gælder for tiden for rygning i dagplejehjem?
Case C Eksem
Emma er 1 år og netop startet i daginstitution. Hun har tør hud, og
forskellige steder på kroppen har hun røde områder med eksem, som
hun kradser til blods.
Nævn de mest almindelige steder hvor børneeksem opstår.
Emmas forældre har afleveret en toilettaske med forskellige tuber creme
til personalet. De har ikke tid til at smøre hende derhjemme, så derfor vil
de gerne have, at det er personalet i institutionen, der står for det.
Hvornår skal der behandles med steroidcreme?
Hvornår skal der behandles med creme med bakteriedræbende stoffer?
Hvornår skal der behandles med almindelig fugtighedscreme?
Hvornår vil du bruge handsker og hvorfor?
Hvordan synes du, arbejdsfordelingen skal være mellem forældre og
personale i forhold til at behandle Emmas eksem?
31

Emmas forældre har lagt mærke til, at der er kommet rødt udslet omkring munden, efter
hun har spist appelsin. De vil nu til lægen og have hende undersøgt for fødevareallergi.
Hvilken sammenhæng er der mellem appelsin og udslettet om munden?
Hvilke symptomer skal være til stede for at det er relevant at undersøge et barn med
eksem for fødevareallergi?
Opgave D
Du skal gå ud i en butik og finde fødevarer uden æg - du skal ikke købe dem, blot skrive
navnet ned.
Æg kan hedde mange ting på en varedeklaration, medbring derfor listen med andre
betegnelser for æg.
Find en margarine uden æg – skriv navnet her:
Find en spegepølse uden æg – skriv navnet her:
Find en leverpostej uden æg – skriv navnet her:
Find et rugbrød uden æg – skriv navnet her:
Find et franskbrød uden æg – skriv navnet her:
Find en remoulade uden æg – skriv navnet her:
Find en kage uden æg – skriv navnet her:
Du kan finde opskrifter på www.astma-allergi.dk uden de ingredienser
børnene ikke tåler
Klik på http://allergi.astma-allergi.dk/regado.jsp?type=page&id=178
32