Indholdsfortegnelse - geo2801

Indholdsfortegnelse 

Luna Billum, 30280914 

Indstillingsopgave 3 

GE-‐28-‐01, MAHA 

Indledning 2 

Undervisningsplanlægning 3 

Undervisningsforløb 4 

Teori 9 

Atmosfæren 9 

Temperatur 11 

Luftfugtighed og vanddamp 12 

Stabil og ustabil luft 13 

Nedbør og skydannelse 13 

Lufttryk og vinde 14 

Det globale vindsystem 15 

Klimazoner og plantebælter 16 

Litteraturliste og internethenvisninger 18 

1

Indledning 



GE-‐28-‐01, MAHA 

Som kommende geografilærer er det vigtigt, at forholde sig til hvorfor elever i den danske folkeskole skal undervises i geografi samt hvilke kundskaber 

og færdigheder eleverne skal erhverve sig i undervisningen. Formålet er, at eleverne skal tilegne sig kundskaber, der sætter dem i stand til at forstå de 

natur – og kulturskabte ting, som er forudsætninger for menneskets levevilkår, samt hvordan de forskellige samfund udnytter naturgrundlaget. 

Ydermere er det min opgave, at tilrettelægge undervisningen, således at den bygger på elevernes egne iagttagelser, undersøgelser op oplevelser. 

Gennem dette må jeg tilstræbe, at eleverne udvikler interesse for faget og følge med i hvad der sker i deres omverden. 

Almen dannelse er en vision, der går ud på at være bredt orienteret i forhold til viden og kultur. Det samfundsmæssige aspekt i geografiundervisning, 

vil styrke eleverne i at være kritisk og etisk stillingstagende i forhold til videnskaben, som fylder en del i hverdagen (Sjøberg, 2005, p. 175-‐177). 

Folkeskolen skal gennem undervisningen danne eleverne til at være selvstændige og handlekompetente, således at de kan tage del i 

samfundsdebatten i et demokratisk samfund. Hvis man i et sådan samfund vil præge demokratiet og tage stilling, må det være en forudsætning, at 

man også har indblik og forståelse for en given situation og derved kunne sætte den i relation til ens egen omverden. 

Geografifaget beskriver menneskets livsbetingelser i den natur-‐ og kulturskabte omverden. Gennem mønstre og sammenhænge bidrager geografien til 

elevens forståelse af tilværelsen og giver derigennem indsigt i lokale og globale samspil (Faghæfte 14, stk. 3). Faget er et syntesefag idet 

vidensgrundlaget er hentet fra en række faglige discipliner fra både den humanistiske og naturfaglige verden. Hensigten med at lære geografi i 

folkeskolen må altså være, at elevernes skal opbygge en verdensforståelse, der både indeholder en geografisk identitet, orienteringsfærdighed, 

omverdensforståelse samt en handlekompetence i forhold til menneskets samspil med naturen (ibid). I menneskets bevidsthed opbygges en 

omverdensforståelse, der er en sammenfatning af informationer og indtryk, der bearbejdes og ordnes i kategorier. Kategoriseringen er en form for 

indre logik, der blander viden, følelser, normer og holdninger, der virker som et beredskab, når nye indtryk og informationer fra virkeligheden bliver 

mødt (Møller, Jens Peter, 2001, p. 19). 

Rent fagdidaktisk handler det om, at finde relevante begreber eller kategorier i forhold til faget og derefter et undervisningsemne, hvortil de valgte 

begreber eller kategorier er meningsgivende for eleverne. 

2



GE-‐28-‐01, MAHA 

I forhold til valg af emner i undervisningen understreger Klafki, at det ikke er uden betydning, hvilke emner man som lærer udvælger, i det de skal have 

relevans og betydning i forhold til den samtid vi lever i. Hertil tilføjes, at arbejdet med disse emner, de epokale nøglebegreber, ikke kun kan bearbejdes 

kognitivt, men at eleverne også skal udvise evnen til at kunne behandle dem med moralsk og politisk ansvarlighed, samt at kunne involvere sig, træffe 

afgørelser og udvise handlekompetence – det vil sige være kritisk stillinstagende og kunne skelne mellem argumenterne i samfundsdebatten. 

Denne naturgeografiske opgave omhandler emnet vejr, som ligger i forlængelse af den geografiske disciplin meteorologi. Opgaven er struktureret 

således, at jeg i den første del vil præsentere mit undervisningsforløb samt hvilke overvejelser, der ligger til grund for dette. I anden del vil jeg beskrive 

den teori, som undervisningsforløbet relaterer sig til. 

Undervisningsplanlægning 

Mit undervisningsforløb har jeg planlagt ud fra Thimm og Hippes relations model, som er en didaktisk reflektionsmodel til pædagogisk udvikling. Heri 

er der plads til mål, indhold, rammefaktorer, læringsforudsætninger og læreprocessen og evaluering. Denne model skaber mulighed for at tage højde 

for de mange faktorer, der har indflydelse på undervisningen, herunder planlægningen, udførsel og refleksion. Den kan bruges som et dynamisk 

redskab, hvor man kan bevæge sig frem og tilbage mellem modelens seks elementer. 

Målet med undervisningen er, at eleverne skal opnå forståelse og kunne beskrive meteorologiske sammenhænge i atmosfæren, og at de bliver i stand 

til at sætte begreberne i en hverdagsrelateret kontekst. 

I faget er man berørte af nogle rammefaktorer, eks. fællesmål for faget, den begrænsede timefordeling samt de fysiske materialer, som skolen råder 

over. Også eleverne har en betydning i sig selv, i forhold til deres holdning til at gå i skole og deres interesse for faget geografi. 

For at kunne planlægge en hensigtsmæssig undervisning, bliver jeg som lærer nødt til at forholde mig til elevernes læringsforudsætninger, potentiale 

for læring samt hvilken forforståelse de har. Her kan jeg tage udgangspunkt i slutmålene for faghæfte 13 som beskriver at eleverne skal kunne 

beskrive fænomener, der knytter sig til vejr, årstider, herunder temperatur, vindstyrke og nedbør (faghæfte 13). 

3



GE-‐28-‐01, MAHA 

I undervisningen er mine tanker, at eleverne skal arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder, som er formuleret til skolens naturfaglige fag, 

herunder: observation, prøv-‐dig-‐frem, modeller, eksperiment og søg/læs/spørg (Tougaard og Kofod, 2009, p. 4). Eleverne skal deltage aktivt i 

undervisningen og der vil være fokus på elevernes samarbejde. I forbindelse med de forskellige aktiviteter under forløbet får eleverne kendskab til de 

forskellige naturfaglige arbejdsmetoder. 

Evaluering er et didaktisk anliggende og handler om bl.a. om, at sammentænke elevernes læringsforudsætninger og læreprocesser med 

undervisningens mål, indhold, arbejdsformer gennem forskellige systematiske evalueringsformer. I mit undervisningsforløb har jeg valgt at benytte 

mig af formativ og summativ evaluering. Til start vil formativ evaluering give mig mulighed for, at få et indblik i elevernes forforståelser. Efterfølgende 

vil jeg benytte mig af denne evalueringsform for at vurdere om eleverne har vanskeligheder i forhold til indhold og arbejdsmetode. Slutteligt vil jeg 

benytte mig af summativ evaluering, der har til formål at præcisere den enkelte elevs udbytte af undervisningen (emu.dk) 

Undervisningsforløb 

Undervisningsforløbet er tiltænkt 8. klassetrin og tager udgangspunkt i følgende trinmål for 8. klasse: 

4

Regionale og 

globale mønstre. 

Naturgrundlaget og 

dets udnyttelse. 

Arbejdsmåder og 

tankegange. 



GE-‐28-‐01, MAHA 

Trinmål 

-‐ Placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den Intertropiske konvergenszone). 

-‐ Anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge I beskrivelsen af fænomener der knytter sig til vejr og klima, herunder vands 

tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidningselektricitet og vindhastighed. 

-‐ Sammenligne geografiske forhold som geologi, nedbør, klima, trafik og levevis lokalt, regionalt og globalt. 

-‐ Foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, jordbundsbestemmelser, stenbestemmelse, trafiktælling, 

infrastruktur, bykartering og bosætningsmønstre informationssøgning og statistiske undersøgelser i lokalområdet og på ekskursioner. 

-‐ Anvende it-‐teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling. 

-‐ Anvende geografiske metoder og færdigheder herunder regional analyse i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og 

problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, erhvervsforhold og 

befolkningsfordeling. 

-‐ Læse og forstå informationer i faglige tekster. 

Vejr og klima er et emne, der indeholder elementer af alle de naturfaglige fag i folkeskolen, herunder geografi, biologi, fysik og kemi og matematik. 

Derfor vil det være nærliggende at lave tværfaglige forløb omkring netop dette emne. I mit forløb er det tænkt, at alle udskolingsklasser arbejder 

tværfagligt i de naturfaglige fag en række uger, og at der gennemgås begreber i eks. fysik/kemi, som også bruges i geografi. 

Modul Indhold Mål Metode Evaluering 

1 -‐ Introduktion til vejr og klima. Det er målet, at eleverne skal: -‐ Fælles samtale om vejr og klima à -‐ Begrebskortene fungerer som 

5

-‐ Elevernes forforståelse af emnet. 

-‐ Vejrudsigt 

2 -‐ Klimabælter og plantebælter. 

-‐ Jordens hældning ift. solen. 

-‐ Vejrmålinger fra forskellige 

steder på jorden. 

-‐ Hydrotermfigurer. 

3 Vejr og vind 

-‐lufttryk 

-‐ Kende til forskellen på vejr og 

klima. 

-‐ Få kendskab til hvilke elementer 

der indgår i en vejrudsigt, 

herunder temperatur, vind og 

nedbør samt UV-‐indeks. 

“..anvende it-‐teknologi til 

informationssøgning, 

dataopsamling, kommunikation og 

formidling” (fælles med biologi og 

fysik/kemi) 

Det er målet, at eleverne skal: 

-‐ Beskrive hvordan man kan 

inddele Jorden i klimazoner og 

plantebælte à Michael Vahls 

klimainddeling. 

-‐ Identificere særlige træk ved de 

forskellige klimazoner og 

plantebælter. 

-‐ Få kendskab til hvorfor 

temperaturen er skiftende på 

jorden. 

” beskrive og forklare Jordens 

inddeling i klimazoner og 

plantebælter og give eksempler 

på arters 

tilpasning til 

forskellige typer af levesteder og 

livsbetingelser” (fælles 

med biologi) 


-‐ Beskrive hvad lufttryk er 

hvad ved vi? 

-‐ Eleverne skal i grupper producere 

deres egne vejrudsigter. Vha. 

smartphone eller computer skal de 

finde lokalvejrudsigter og plotte dem 

ind i en regional vejrudsigt. 

-‐ I par laver eleverne begrebskort. 

-‐ Klassen inddeles i ekspertgrupper, 

som hver især skal arbejde med 

Martin Vahls klimainddeling. 

Grupperne fremlægger for klassen. 

-‐ Eleverne skal i grupper arbejde med 

hydrotermfigurer. De skal derudfra 

finde ud af hvor i verden de befinder 

sig. 

-‐ I grupper skal eleverne lave 

begrebskort over emnet. 

-‐ Slutteligt snakkes der i plenum om 

hvad forskellen på de forskellige 

inddelinger er. 

-‐ Eleverne skal lave et mindmap over 

deres forhåndsviden om vind. 



GE-‐28-‐01, MAHA 

formativ evaluering, da de 

afdækker elevernes forståelse af 

emnet. 

-‐ Begrebskortene fungerer som 



emnet. 

-‐ Samtalen til sidst i modulet giver 

læreren et indblik i hvilken viden 

eleverne har om klimabælter og 

plantebælter. 

Eleverne forklaringer fungerer som 


6

-‐ højtryk og lavtryk 

-‐ sammenhæng mellem tryk og 

temperatur. 

-‐ Vind. 

OBS! Klassen arbejder i samme 

periode om tryk, vand og 

tilstandsformer i fysik/kemi. 

4 Vejr og vand 

-‐ Hvad er luftfugtighed og hvad 

afhænger den af? 

-‐ Hvordan opstår der nedbør? 

OBS! Klassen arbejder i samme 

periode om tryk, vand og 

tilstandsformer i fysik/kemi. 

-‐ Forklare hvordan der opstår 

højtryk, lavtryk og vind. 

-‐ Se sammenhæng mellem 

lufttryk, temperatur, vind og vejr. 

”anvende enkle fysiske begreber og 

sammenhænge i beskrivelsen af 

fænomener der knytter sig til vejr 

og klima, herunder vands 

tilstandsformer, temperatur, tryk, 

luftfugtighed, gnidningselektricitet 

og vindhastighed” (fælles med 

fysik/kemi) 

“foretage enkle geografiske 

undersøgelser, herunder 

vejrobservationer”. 


-‐ Have kendskab til hvordan 

nedbør opstår. 

-‐ Have kendskab til hvordan skyer 

opstår. 

”anvende enkle fysiske begreber og 

sammenhænge i beskrivelsen af 

fænomener der knytter sig til vejr 

og klima, herunder vands 

tilstandsformer, temperatur, tryk, 

luftfugtighed, gnidningselektricitet 

og vindhastighed” (fælles med 

fysik/kemi) 

-‐ Elevernes mindmap gennemgås 

fælles i klassen. 

-‐ I grupper skal eleverne foretage 

målinger, herunder tryk, 

vindhastighed og temperatur. 

-‐ Animationer om højtryk og lavtryk. 

-‐ Individuelt skal eleverne forklare de 

forskellige begreber, de har lært om 

og brugt. 

-‐ Lad eleverne i grupper løse 

opgaverne om luftfugtighed, som 

de har læst om hjemme. 

-‐ Gennemgå opgaverne plenum. 

-‐ Fælles aktivitet om regnvejr. 

-‐ Eleverne forklarer hvad de iagttog 

ved aktiviteten. 

-‐ Individuel læsning om nedbør. 

1. Hvad vidste de og hvad vidste de 

ikke? 

2. Snak med eleverne om hvordan 

nedbør opstår? 

3. Forsøg at guide eleverne nedbør 

med den viden de allerede har om 

frontvejr. 

-‐ I par laver eleverne en oversigt 

over det, de har lavet i dag. Det 

kan både være tegninger, 

forklaringer etc. 



GE-‐28-‐01, MAHA 


emnet. 

Både gennemgang af opgaverne, 

individuel læsning om nedbør samt 

oversigten over dagens ”læring” 

giver læreren et indblik i elevernes 

forståelse af emnet, og fungerer 

som formativ evaluering. 

5 Vejret i den globale sammenhæng. Det er målet, at eleverne skal: Gennemgå elevteori om Jordens Læreren går rundt blandt 

7

-‐ Den intertropiske 

konvergenszone 

-‐ Polarfronte 

-‐ Passatvinde. 

6 Planlægge naturfaglig dag for 

resten af skolen. 

7 Naturfaglig dag 

-‐ Grupperne skal passe deres bod 

og fortælle og illustrere overfor de 

besøgende hvad de ved om netop 

deres tema. Skiftevis skal de gå 

-‐ Få en forståelse for hvordan 

vejret optræder i en global 

sammenhæng. 

-‐ Blive fortrolige med globale 

vindsystem. 

“placere de væsentligste elementer 

i det globale vindsystem, herunder 

polarfronte, passatvinde og ITK 

(den intertropiske 

konvergenszone)” 

“læse og forstå informationer i 

faglige tekster” 

“anvende it-‐teknologi til 



formidling” (fælles med biologi og 

fysik/kemi) 


-‐ Overveje hvordan de skal 

formidle deres tema på skolens 

naturfaglige dag. 

-‐ arrangere oplæg og 

præsentationer til den 

naturfaglige dag på skolen. 

-‐ ”... anvende it-‐teknologi til 


dataopsamling, kommunikation 

og formidling” 

“anvende it-‐teknologi til 



formidling” 

-‐ 

vindsystemer. 

Aktivitet om hhv. fugt i varm luft 

samt varm og kold luft. 

I grupper skal eleverne forklare 

mekanismerne i Jordens 

vindsystemer for hinanden ved at 

inddrage de faglige begreber og 

mønstre, som de tidligere har stiftet 

bekendtskab med. 

Der kan evt. sluttes af med at 

diskutere hvilke regionale 

problemer, der kan hænge sammen 

med vejret.. 

-‐ Eleverne deles ind i grupper og får 

hver uddelt et tema, som de 

gennem de sidste uger har arbejdet 

med. Grupperne skal lave en 

præsentation af deres tema samt en 

eksemplarisk aktivitet, der kan 

demonstrere deres tema. 

-‐ Derudover skal de med hjælp fra 

læreren udarbejde nogle spørgsmål, 

som relaterer sig til deres emne. 

-‐ -‐ Udfyldelse af ark hvori grupperne 

har beskrevet deres ”design” for den 

naturfaglige dag. 



GE-‐28-‐01, MAHA 

grupperne og lytter til elevernes 

forklaringer. Herved sker der en 

formativ evaluering. 

Elevernes svar fungere som en 

summativ evaluering, og giver 

læreren indblik i elevernes viden 

om emnet. 

8

Teori 

Atmosfæren 

rundt blandt klassens andre boder 

og besvare de spørgsmål, som 

findes ved hver bod. 



GE-‐28-‐01, MAHA 

9



GE-‐28-‐01, MAHA 

Luftlaget rundt om jorden kaldes for atmosfæren og består af flere lag; Troposfære, 

Stratosfære, Mesosfære og Termosfære. Mellem Stratosfære og Mesosfæren 

finder vi Ozonlaget. Troposfæren befinder sig i højden omkring 8-‐18 km afhængig 

af hvor man er på jorden og afsluttes ved Tropopausen. Ved ækvator er afstanden 

mindre end ved polerne. Her falder temperaturen aftager temperaturen jo højere 

op man bevæger sig. temperaturen aftager med cirka seks grader celsius pr. 

kilometer, og grunden til dette er, at lufttrykket aftager med højden. Varm luft har 

mindre densitet end kold luft og vil derfor stige til vejr. Under opstigningen bliver 

den dog mødt af et lavere tryk, hvorfor den udvider sig og bliver afkølet. 

Udvidelsesprocessen er energikrævende og derfor afkøles luften. I næste luftlag, 

Stratosfæren stiger temperaturen atter igen med højden, idet laget her indeholder 

størstedelen af atmosfærens ozon 1 . Ozon optager det meste af Solens UV-‐stråler, 

og varmen herfra gør at temperaturen i dette lag stiger. I omkring 50 kilometers 

højde begynder Mesosfæren. I dette lag falder temperaturen atter, da der i denne 

højde ingen ozon er til at absorbere solens UV-‐stråler I Termosfæren i ca. 90 

kilometers højde er luften så tynd, at det er meget lidt energikrævende at opvarme 

luften, hvorfor at temperaturen stiger. 

troposfæren har betydning for vejrforhold som temperatur, luftfugtighed, lufttryk 

og vinde. Luften, som vi kender den på Jorden vil aldrig kunne stige højere op end Tropopausen, idet temperaturen er stigende i det næste lag, 

Stratosfæren. Der foregår ingen luftstrømninger på tværs af disse lag og derfor udspiller de forskellige vejrfænomener sig kun i troposfæren. 

Atmosfærisk luft består af 78 % nitrogen, 21 % oxygen, 1 % argon og 0,03 % carbondioxid. 

1 http://illvid.dk/spoerg-os/hvad-er-temperaturen-i-atmosfaeren 

10

Atmosfæren beskytter Jorden mod Solens farlige UV-‐stråler, men lader stadig varme og lys trænge igennem. 

Energitilførsel 



GE-‐28-‐01, MAHA 

Jorden bliver opvarmet af solens stråler, der er kortbølgede. Dvs. at bølgelængden lægger i intervallet 0,15-‐3 mikrometer. Jorden udsender også 

stråler, men de er modsat til solens stråler, langbølgede og lægger i intervallet 3-‐50 mikrometer. Forskellen på disse bølger skyldes, at jo varmere 

overfladen er, jo kortere er bølgerne. Da Solen er ca. 6000° varm er strålerne meget korte, mens Jordens gennemsnitlige overflade er 12-‐15° og derfor 

sender lange stråler (Andersen, 2005, p. 181-‐182). 

En stor del af Solens stråler kommer ind i Jordens atmosfære og opvarmer den, resten reflekteres tilbage. Den del der trænger igennem atmosfæren, 

opvarmer Jordens overflade. Herefter udsender Jorden langbølgede stråler tilbage mod verdensrummet. En stor del bliver dog i atmosfæren 

tilbageholdt af vanddamp, carbondioxid, ozon, dinitrogenoxid og methan, der alle er luftarter, der bremser strålingen. Dette kaldes for drivhusgasser. 

Når Jordens stråler rammer en af de nævnte luftarter får de svære ved at trænge igennem, idet de hver gang mister energi og energitabet ophobes 

deri. Strålerne sendes nu tilbage mod Jorden. Dette kaldes atmosfærisk modstråling, og fænomenet kaldes i daglig tale for drivhuseffekten (ibid). 

Temperatur 

Temperaturen på en given lokalitet er afhængig af flere faktorer, herunder hvor på Jorden man befinder sig, hvilken årstid det er samt om det er dag 

eller nat. Jorden drejer rundt om solen på en akse på 66,5° og solhøjden og dagens længde varierer derfor i løbet af året. Ved ækvator er 

dagslængden konstant på 12 timer, mens den ved polerne kan være mellem 0-‐24 timer lang, afhængig om det er sommer solhverv eller vinter 

solhverv. Om sommeren er temperaturen højest, idet solen står højest på himlen og indstrålingstiden er længst. Også indstrålingsvinklen har en 

betydning. Temperaturen afhænger også af, om man befinder sig i et land der er omgrænset af vand eller grænser op til andre lande. Vand har større 

varmefylde end landjord og bliver derfor opvarmet langsommere. Til gengæld er det også længere tid om at afgive varmen, modsat landjorden der 

optager varmen hurtigt og hurtigt frigiver varmen. Udover nævnte forhold har vinde, højden over havet samt havstrømme også en indvirkning på 

temperaturen (Andersen, 2005, p. 186). 

11

Luftfugtighed og vanddamp 



GE-‐28-‐01, MAHA 

Vand er findes i tre forskellige tilstandsformer; vanddamp (gas), vand (væske) og is (fast 

stof). I overgangen mellem de tre tilstandsformer, frigøres der eller optages energi, og 

denne energiudveksling har betydning for fugtigheden i luften og dermed dannelse af 

nedbør. Grafen i figuren viser vanddampindholdet i mættet luft, hvor indholdet varierer 

afhængig af temperatur. Luften kan også være umættet, dvs. at indholdet af vanddamp 

kan være mindre end det maksimalt mulige. Det er luftens temperatur og tryk, der 

bestemmer hvor meget vanddamp der kan være i en luftmasse. Vandindholdet i luften 

kan angives på to måder; relativ fugtighed eller absolut fugtighed. Absolut fugtighed 

angiver luftens aktuelle indhold af vanddamp, målt i antal gram pr. m3. Den relative 

luftfugtighed angiver luftens aktuelle vanddampindhold i procent i forhold til den 

maksimale fugtighed ved en pågældende temperatur. Disse størrelser er afhængige af 

hinanden idet en luftmasse med en given absolut luftfugtighed, vil ændre relativt 

luftfugtighed, hvis temperaturen ændres. Den relative luftfugtighed stiger eller falder 

afhængig af temperaturen (ibid). 

I naturen afkøles temperaturen ved overgangen fra dag til nat, eller når den stiger til 

vejrs (konvektion). Efterhånden som luften stiger til vejrs kommer den under lavere tryk og udvider sig, og da udvidelsen kræver energi, sænker 

temperaturen sig. Man taler om adiabatisk afkøling. Når temperaturen er faldet til dugpunktet (angiver temperaturen, som luftmassen skal afkøles til 

før den er mættet), vil vanddampen fortættes til små dråber, der bliver til skyer. Fortætningen sker omkring små partikler i atmosfæren og er kun ca. 

0,05 mm store. De holdes oppe af den stigende luftstrøm og giver som regel ikke nedbør. Nedbør opstår hvis konvektionen forsætter over længere tid 

efter dugpunktets indtræden, idet flere smådråber smelter sammen til større dråber der får så stor en masse, at de til sidst er tungere end den 

opadgående luftstrøm og falder ned mod jorden som nedbør. 

12

Stabil og ustabil luft 



GE-‐28-‐01, MAHA 

Når en luftmasse opvarmes, vil den udvide sig og blive lettere end dens omgivende atmosfære og derfor stige til vejrs. Hvis tørluft, dvs. umættet, 

stiger til vejrs, vil den afkøles med 1° C pr. 100 meter stigning. Modsat afkøles mættet luft fugtadiabatisk med ca. ½ ° C pr. 100 m. stigning. Denne 

forskel skyldes, at den energi der tidligere blev brugt på at fordampe vandet, bliver frigivet når vanddampene fortættes. 

Atmosfærens temperaturgradient har betydning for om luften kan stige til vejrs og dermed danne nedbør eller ej. Hvis temperaturforskellen mellem 

jordoverfladen og højden er lille, er der tale om stabil luft. I en sådan situation vil der ikke kunne forekomme lodrette bevægelser. Temperaturfaldet i 

den opstigende masse vil blive koldere og derved tungere end den omgivne luft. 

Er temperaturforskellen mellem jordoverfladen og højden stor, dvs. større end tøradiabatisk, er luften ustabil. Luften vil her stige til vejrs ved egen 

hjælp, fordi den er lettere end den omgivende. Her vil der kunne forekomme lodrette bevægelser i luften ( Andersen, 2005, p. 187-‐189). 

Nedbør og skydannelse 

Da luftfugtigheden er afhængig af temperaturen, vil afkølingen af en luftmængde på et tidspunkt bevirke at dugpunktet nås, hvorefter der dannes 

dråber. Dog under den forudsætning, at der i luften er små støvpartikler, som dråberne kan danne sig omkring. Når en luftmasse stiger opad og den 

relative luftfugtighed er 100 %, vil noget af dampen fortætte sig til skyer, som består af meget fine dråber vand eller iskrystaller, afhængig af 

temperaturen omkring de små støvpartikler. Hvis fortætningen fortsætter, kan skydråberne eller iskrystallerne til sidst blive så tunge, at de falder som 

nedbør (ibid). Skydannelse og eventuelt nedbør skyldes altså, at luftens temperatur bringes under dugpunktet. Nedbør forekommer enten som 

konvektionsregn, stigningsregn eller frontregn. Konvektionsregn skabes i konvektionscellernes ved høj-‐ og lavtryk, og opstår steder på Jorden hvor 

jordoverfladen bliver opvarmet, og den er derfor knyttet til særlige termiske lavtryksområder ( Clausen, 2007, p. 118). 

Stigningsnedbør er afhængig af Jordens overfladeforhold (orografi), og især højdeforhold har betydning for nedbøren. Nedbøren opstår hvor luften 

tvinges op langs bjergskråninger. Under opstigningen sker der en fugtadiabatisk afkøling, samtidig med at vanddampe fortættes til regn. Når luften 

stiger ned på den anden side af bjergskråningen, ophører regnen og temperaturen vil stige med 1° C pr. 100 meter hele vejen ned og luften og 

13

temperaturen bliver varmere og mere tør end før det steg op. Dette kaldes en føhnvind (Andersen, 2005, p. 188). 



GE-‐28-‐01, MAHA 

Frontregn opstår langs fronter, hvor kolde og varme luftmasser blæser mod hinanden. En front er en grænseflade mellem to luftmasser med 

forskellige temperatur og luftfugtighed. Grundet deres forskellige egenskaber kan de ikke blande sig med hinanden, og der opstår regn fordi, at den 

varme luft grundet sin densitet blæser op over den kolde og derved afkøles. Dette kaldes også en varmfront. (Clausen, 2007, p. 118). En koldfront 

opstår, når en kold luftmasse trænger sig ind på den varme luft, men da det er den tungeste, prøver den at trænge sig ind under den varme luft. Den 

varme luft bliver nu skubbet over kondensationsniveauet, hvorefter den bliver ustabil og forsætter opad og danner torden og regn (Ibid). 

Lufttryk og vinde 

Luftens tryk forstås ved vægten af den luftsøjle, der ligger over et givet areal på jordoverfladen, som afhænger af luftmassen og af 

tyngdeaccelerationen (Andersen, 2005, p. 189) Luftens tryk kan variere fra sted til sted. Dette skyldes forskelle i luftens densitet, som igen afhænger 

af luftens temperatur og fugtighed. 

Lavtryk opstår, når luftmassen over en varm jordoverflade bliver opvarmet og dermed udvider sig. Luftens densitet bliver derfor lavere og stiger til 

vejrs. I højden breder luften sig over de omkringliggende områder, og derved bliver massen af luftsøljen over det opvarmede område mindre, hvilket 

medfører et trykfald ved jordoverfladen. Dette kaldes et termisk lavtryk, og opstår hele året i nærheden af ækvator samt over de store 

fastlandsområder om sommeren. Ofte forbindes sådanne lavtryk med skydannelse og nedbør, idet vanddampende i den opadstigende luft bliver 

fortættet ved afkølingen (Andersen, 2005, p. 190). 

Termiske højtryk opstår over kolde områder, og her vil luftsøjlen over et område trække sig sammen, fordi kold luft har en mindre densitet og luften 

kan luften strømme indover området i højden. Massen af luftsøjlen øges over den kolde jordoverflade, og trykket stiger i forhold til omgivelserne. 

Højtryk dannes gennem hele året i polarområderne og over store fastlandsområder om vinteren. 

Vinde opstår, når der er forskel på lufttrykket mellem to luftmasser, da luften med det høje tryk altid vil accelerere hen mod det lave. Kan denne 

illustration bruges? 

14

Det globale vindsystem 



GE-‐28-‐01, MAHA 

Omkring ækvator findes et bælte hvor solen står i zenit, og der vil derfor opstår er termisk lavtryk netop her. På begge sider af dette bælte, vil der 

opstå højtryk, det subtropiske højtryksbælte. Ved polerne, som er de koldeste områder på Jorden, vil der opstår termiske højtryk. Syd og nord for 

polerne, dannes der tempererede lavtryksbælter. På denne måde dannes tre cirkulationssystemer; to kolde systemer ved polerne og et varmt system 

ved ækvator, (se nedenstående figur). Luften går ikke fra nord mod syd og omvendt. Grundet corioliskraften, vil vindene afbøje med højre (fra nord) 

og venstre (fra syd) (Clausen, 2007, p. 112). Derved opstår de tryk og vindbælter, der er vist på figuren nedenfor. Mellem de subtropiske højtryk og 

ækvatoriale lavtryk blæser passaterne, som på grund af rotationen afbøjes mod vest og bliver til hhv. sydøst – og nordøstpassaten. Fra de polare 

højtryk blæser der hhv. polare nordøstenvinde og polare sydøstenvinde. Endelig blæser varme luftmasser fra de subtropiske højtryk mod de 

tempererede lavtryk, hvor de møder polarluften og danner polarfronten (ibid.) 

15

Klimazoner og plantebælter 



GE-‐28-‐01, MAHA 

Da energitilførslen fra Solen ikke er ens overalt på Jorden, er klimaet forskelligt afhængig af hvor man befinder sig. Jo længere væk fra ækvator man 

befinder sig, jo koldere bliver det. Jorden er inddelt i klimazoner og herunder plantebælter. Grænserne mellem klimazonerne bestemmes af 

middeltemperatuen for den koldeste og varmeste måned. Man skelner mellem fire forskellige klimatyper og syv forskellige klimazoner. 

Grænselinjerne mellem de forskellige zoner er ikke rette linjer, fordi klimazonerne er påvirket af havstrømme og bjergkæderne.. 

I tropisk klima må der aldrig forekomme frost, fordi en stor del af plantesamfundets arter vil dø. Middeltemperaturen ved denne zone er sat til 15 ° C i 

den koldeste måned. Nord og syd for denne zone findes den subtropiske zone, og plantearterne tåler her lettere og kortvarig frost. I vækstsæsonen 

kræver de forholdsvis høje temperature. Grænsen mellem den subtropiske og tempererede zone er 20° C for den varmeste måned og 5 ° C for den 

koldeste måned. Visse steder på Jorden forekommer der dog variationer i grænsetemperaturen, fordi bjergkædernes forløb på de forskellige 

kontinenter, hvilket kan øge eller mindske risikoen for ekstreme vintertemperaturer (Clausen, 2007, p. 125). I den polare zone er der i gennemsnit 

10 ° C i den varmeste måned, og i denne zone kan der gro skov. Nedenstående skema viser hvordan klimazoner og plantebælter skematisk deles op 

efter Martin Vahl. Det overordnede parameter for inddeling i klimabælter er middeltemperaturen for hhv. den koldeste og varmeste måned. 

Klimabælterne underinddeles i plantebælter ud fra den årlige middelnedbør og nedbørens fordeling på året ( Andersen, 2005, p. 207). 

16



GE-‐28-‐01, MAHA 

Klimazone Temperaturen i den varmeste Temperaturen i den koldeste 

Plantebælte Andet 

måned 

måned 

Tropisk Over 15 ° C Regnskov 

Helårsregn over 150 cm. 

Savanne 

Regntid om sommeren. 

Busksteppe 

Tørtid om vinteren. 

Ørken 

Vintertørke 10-‐11 mdr. 

Tørt hele året 

Aldrig vinterfrost 

Subtropisk 20 ° C 5 ° C Skov og savanne 

Helårs – eller sommerregn. 

Vinterregn. Tør og varm 

Maki 

sommer. 

Lidt vinternedbør 

Græssteppe 

Kortvarig og meget lidt 

Busksteppe 

Ørken 

nedbør. 


Sjældent vinterfrost 

Varme somre 

Tempereret Over 10 ° C Helårsregn. Mild vinter Regnskov 

Helårsregn. Mindst 5 mdr. > 

8 ° C. 

Løvskov 

Helårsregn. Under 5 mdr. > 

8 ° C. 

Nåleskov 

Lille nedbør. Kold vinter, tør 

sommer 

Græssteppe 

Meget tør sommer 

Busksteppe 


Ørken 

Ofte vinterfrost 

Polar Under 10 ° C Tundra og fjeldmark 

(Geografihåndbogen og emu.dk) 

Næsten altid vinterfrost 

17

Litteraturliste og internethenvisninger 

-‐ Sjøberg, Svein (2005): ”Naturfag som almendannelse – en kritisk fagdidaktik”, forlagt Klim. 

-‐ Clausen, Ole B et al. (2007), 3. Udgave, 2. oplag: ”Geografi, fag og undervisning”, Geografforlaget. 

-‐ Andersen, Torben et al. (2005), 4. Udgave, 1. Oplag: ”Geografihåndbogen”, Systime. 

-‐ Tougaard, Sara og Kofod, Lene Hybel (2009): ”Metoder i naturfag – en antologi”, Experimentarium 

-‐ Fællesmål (2009): Geografi. Faghæfte 14. Undervisningsministeriet 

-‐ Fællesmål (2009): Biologi. Faghæfte 13. Undervisningsministeriet. 

-‐ Møller, Jens Peter (2004), 1. Udgave, 4. Oplag ”Omverdensforståelse”, forlaget Klim. 

-‐ www.emu.dk 

-‐ www.illvid.dk 

-‐ 



GE-‐28-‐01, MAHA 

18

Indholdsfortegnelse - geo2801

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?