1. Forslag til Kommuneplan 2013 - Middelfart Kommune

middelfart.dk

1. Forslag til Kommuneplan 2013 - Middelfart Kommune

KOMMUNEPLAN

2013

2025

MIDDELFART KOMMUNE

OG TREKANTOMRÅDET

FORSLAG


Titel:

Forslag til Kommuneplan 2013-2025 for Middelfart Kommune og Trekantområdet

Udarbejdet af:

Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og

Vejle Kommuner i fællesskab samt Trekantområdet Danmark.

Planforslaget findes på:

www.trekantplan.dk

www.middelfartkommuneplan.dk

Henvendelse om planforslaget:

Billund Kommune

Kirsten Schaldemose

7972 7250

ks@billund.dk

Fredericia Kommune

Stine Degn Schölarth

7210 7597

stine.scholarth@fredericia.dk

Kolding Kommune

Lene Ohlmann

7979 1323

leoh@kolding.dk

Trekantområdet Danmark

Martin Bach Sørensen

2324 6104

mbs@trekantomraadet.dk

Udgivelse:

Juni 2013

Middelfart Kommune

Vibeke Nørby

8888 4798

vibeke.norby@middelfart.dk

Vejen Kommune

Jan Krarup Laursen

7996 6105

jkl@vejenkom.dk

Vejle Kommune

Marianne Bjerre

7681 2246

marbj@vejle.dk


Indhold

Velkommen til Kommuneplan 2013 6

Det vil Middelfart Kommune 7

Middelfartplanen 9

Forord - Trekantområdet 10

Læsevejledning 13

Indledning 15

1. Trekantområdet - en vækstdynamo 21

1.1 Trekantområdets hovedstruktur 23

2. Byerne - drivkraften for udvikling 33

2.1 Bymiljø 35

2.2 Bosætning 39

2.2a Bosætning - Middelfart 43

2.3 Erhverv og uddannelse 45

2.3a Grøn vækst og erhvervsudvikling - Middelfart 51

2.4 Detailhandel 53

2.5 Arealer til byudvikling 63

3. Det åbne land - sammenhæng og balance 75

3.1 Landbrug 77

3.2 Skovrejsning 85

3.3 Lavbundsarealer 89

3.4 Naturbeskyttelse 91

3.5 Landskaber og geologiske bevaringsværdier 101

3.6 Anvendelse af vandløb, søer og kystvande 107

3.7 Naturkvalitetsplanlægning - Middelfart 111

3.8 Naturparken Hindsgavl Dyrehave - Middelfart 117


4. Kultur, turisme og friluftsliv 123

4.1 Kultur 125

4.2 Kulturhistorie 127

4.3 Turisme 139

4.4 Friluftsliv og idræt 145

4.5 Turisme, kultur og friluftsliv - Middelfart 149

5. Trafik og tekniske anlæg 155

5.1 Veje 161

5.2 Kollektiv trafik 163

5.3 Havneanlæg 167

5.4 Lufthavn 169

5.5 Vindmøller 171

5.5a Vindmøller - Middelfart 177

5.6 Højspændingsanlæg og antennemaster 179

5.7 Olie- og gasanlæg 181

5.8 Affaldsbehandlingsanlæg 183

6. Støjforhold 189

6.1 Støjforhold 193

7. Klima 201

7.1 Forebyggelse af klimaændringer 203

7.2 Tilpasning til klimaændringer 205

7.3 Klima og energi - Middelfart 209

8. Forhold til anden planlægning 217

9. Rammer 227

10. Bilag 239

5


Velkommen til

Kommuneplan 2013

Middelfart Byråd har hermed fornøjelsen

af at byde velkommen til Forslag til

Kommuneplan 2013!

Kommuneplanen udstikker retningen

og giver rammerne for, hvordan Middelfart

Kommune skal udvikle sig de

kommende år, som et godt sted at

leve, at arbejde, at uddanne sig, at drive

virksomhed i og at komme på besøg

i som turist.

En stor del af kommuneplanen har vi

lavet i fællesskab i Trekantområdet,

med fokus på bæredygtig udvikling i

byerne og på landet.

Den fælles plan har vi suppleret med

en lokal Middelfart-del, der går et spadestik

dybere med sin strategi om ”Udvikling

i en hel kommune”. Det handler

blandt andet om bosætning, grøn

vækst og erhvervsudvikling samt turisme

og friluftsliv.

De to dele af planen er integreret i

vores digitale kommuneplan, og det

fremgår af de enkelte sider, om afsnittet

er fælles for Trekantområdet eller

specifikt for Middelfart Kommune.

Vi ser frem til en god debat i høringsfasen,

der løber fra d. 5. juni til og

med d. 28. august 2013. Indsend evt.

bemærkninger til planen til teknik@

middelfart.dk eller Middelfart Kommune,

Østergade 9-11, 5500 Middelfart,

mærket ”Kommuneplan 2013”, så vi

har det senest d. 28. august.

Vi inviterer samtidig til borgermøde om

Kommuneplan 2013, mandag d. 17.

juni 2013 kl. 19.00 i Middelfartsalen på

KulturØen.

På byrådets vegne

Steen Dahlstrøm

Borgmester

Middelfart Kommune

MIDDELFART


Det vil

Middelfart Kommune

Byrådets vision for Middelfart Kommune

– ”Sammen bygger vi broer til fremtiden”

er retningsgivende for Byrådets

planer og politikker.

Visionen er formuleret sammen med

Kommunens borgere på baggrund af

en dialog om, hvordan vi ønsker Middelfart

Kommune skal se ud i fremtiden.

Middelfart Kommune – beliggende i

Trekantområdet og nær Danmarks 3.

største by Odense - er et attraktivt

vækstområde for bosætning og erhverv,

og det skal vi vedblive at være.

Med afsæt i vores fantastiske beliggenhed

og naturgivne kvaliteter i landskab

og natur ønsker Byrådet, at Middelfart

Kommune skal være den grønne

vækstkommune. Her inddrages natur-

og miljøhensyn i Kommunens virke og i

borgernes hverdag.

Men det er ikke nok at have en vision,

man skal også kunne virkeliggøre den.

Og Byrådet har valgt denne vej: Med

dialogen med borgerne og interessenter

som den grundlæggende metode

og med identiteten som Den grønne

vækstkommune, vil vi gennem konkrete

handlinger og projekter vise, at vi

kan få vækst og bæredygtighed til at

følges ad.

Kommuneplanen er et af redskaberne

til at gøre målene fra Visionen, Planstrategien

og Agenda 21 strategien

mere konkrete. Planen leverer desuden

det administrationsgrundlag, der skal

styre udviklingen i den retning, Byrådet

ønsker.

Udvikling i en hel kommune

Afsættet for kommuneplanrevision

2013 er en målrettet strategi, der sigter

på at styrke Middelfart Kommunes

kvaliteter inden for:

• Bosætning

• Grøn vækst og

erhvervsudvikling

• Turisme og friluftsliv

Vi vil styrke kommunens bosætningsmæssige

kvaliteter, blandt andet ved

et varieret udbud af bygge- og bomuligheder

og fokus på børnefamilier. Vi

tager udgangspunkt i de enkelte lokal-

og bysamfund, og det sker i dialog med

borgere, virksomheder og interesseorganisationer.

Processen er i fuld gang,

og mange lokalsamfund udarbejder

udviklingsplaner for deres lokalområde.

Gennem arbejdet med udviklingsplanerne

vil borgerne få et redskab,

som de kan bruge i deres arbejde med

udviklingen i netop deres område. Planerne

vil desuden indgå som værdifulde

input til byrådets overordnede planlægning

og prioritering.

Den grønne vækst i erhvervslivet vil vi

understøtte ved at medvirke til at skabe

og indgå i netværk, så den viden, der

eksempelvis indhentes indenfor energibesparelser,

kan bredes ud til en større

gruppe virksomheder og medføre lokal

erhvervsvækst. Blandt andet gennem

den fysiske planlægning vil vi stille krav

til bæredygtighed og energioptimering

med energikrav til bygninger, og vi vil

indrette vores erhvervsområder så de

møder behovene i fremtidens erhverv.

Vi vil deltage aktivt i den grønne omstilling

af Danmarks energisektor med

afsæt i vores strategiske energiplan. Vi

foretager de nødvendige tilpasninger til

klimaændringer (som ekstremregn) på

en innovativ måde, så de kombineres

med f.eks. forbedringer af de rekreative

muligheder i byerne.

MIDDELFART

7


Middelfart Kommune har et stort og

ikke fuldt ud udnyttet potentiale for turisme.

Gennem udvikling af Destination

Lillebælt vil vi skabe en stabil og kontinuerlig

ramme for vækst i turisme- og

oplevelseserhvervet på et bæredygtigt

grundlag. Vi vil gennem planlægningen

være med til at give rammerne

for et mangfoldigt kulturliv, og vi vil

værne om kulturarven. Sammen med

udvikling af oplevelsesmulighederne i

naturen på land og i vand vil det øge

attraktiviteten som bosætningsområde

og medvirke til at styrke turismen.

MIDDELFART


Middelfartplanen

Denne kommuneplan er en del af Middelfartplanen.

Middelfartplanen samler den strategiske

planlægning for Middelfart Kommune

i ét overordnet og samtidig dynamisk

dokument. Byrådet ønsker hermed, at

Middelfartplanen skal være det grundlæggende

og bærende element i den

strategiske udvikling af Kommunen.

Indholdet i Middelfartplanen:

Visionen, Strategi for bæredygtig

udvikling og Planstrategien er de

overordnede dokumenter, der angiver

retning for den efterfølgende politikudarbejdelse

og kommuneplanlægning.

Kommuneplanen i planlovens forstand

består af en hovedstruktur, nogle

retningslinjer samt kommuneplanrammer

for lokalplanlægningen. En stor del

af kommuneplanen er lavet fælles for

Trekantområdet.

Politikkerne udarbejdes løbende og

offentliggøres på hjemmesiden i takt

med, at de bliver vedtaget.

Øvrige planer omfatter f.eks. Byrådets

strategier og planer for klima,

bydelsplaner og andre temaer, som

Byrådet beslutter, skal være en del af

Middelfartplanen.

MIDDELFART

9


Forord - Trekantområdet

Temaet for kommuneplanrevisionen

har været bæredygtighed i byen og på

landet, og her er udfordringen at skabe

vækst samtidig med at ressourceforbruget

mindskes. I byerne kommer

dette bl.a. til udtryk ved, at vi vil økonomisere

med arealerne og udnytte

den eksisterende infrastruktur og service.

Et af kernepunkterne i udviklingen

af byerne er at gøre dem attraktive for

både borgere og mulige nye tilflyttere

og virksomheder. Her spiller kvaliteten

og tætheden af de eksisterende byområder

en meget vigtig rolle. De samlede

arealudlæg i denne kommuneplanrevision

er derfor stort set de samme som

i Kommuneplan 2009-2021.

Kommuneplan 2009-2021, som blev

offentliggjort i foråret 2010, var en

gennemgribende og tilbundsgående

udarbejdelse af samtlige de emner og

retningslinjer, som en sådan plan skal

indeholde i henhold til lovgivningen.

Kommuneplan 2013 er i høj grad en

videreførelse af denne første kommuneplan

efter kommunalreformens gennemførelse.

Noget er blevet opdateret

på baggrund af den udvikling, der er

sket, andet er opdateret på baggrund

af ny lovgivning og krav fra staten, og

endelig er nyt kommet til. Til det sidste

hører hovedstruktur og retningslinjer

for landbruget. Der er i den forbindelse

foretaget udpegning af områder, hvor

meget store landbrugsbygninger og

biogasanlæg kan placere og udvikle sig

på længere sigt, og der er påbegyndt

en proces med at få udpeget særligt

værdifulde landbrugsområder. Der er

desuden sat fokus på at skabe mere

bæredygtige bymiljøer og grønnere

transport i Trekantområdet, og kapitlet

om klimaændringer er blevet omskrevet

og udbygget for at afspejle vigtigheden

af at samarbejde om at løse de

klimaudfordringer, som Trekantområdet

står overfor.

I Kommuneplan 2013 er der bevidst

prio-riteret i de handlinger, der står

nævnt i kommuneplanen, da der lægges

stor vægt på at få realiseret fælles

projekter, der har interesse for hele

Trekantområdet.

Som altid er kommuneplanarbejdet udført

i et nært samarbejde mellem politikere

og administration i de 6 kommuner.

Startskuddet skete i forbindelse

med udarbejdelsen af den fælles Planstrategi

2011, som lagde op til en delvis

revision af Kommuneplan 2009-2021.

Der er stor politisk fokus på kommuneplanarbejdet.

Hensigten med arbejdet

er, at vi i Trekantområdet med

udgangs- punkt i de 6 kommuners specialer

udnytter hinandens styrker og

kvaliteter for på denne måde i fællesskab

at skabe flere udviklingsmuligheder,

end kommunerne har hver for sig.

Parallelt med udarbejdelsen af Kommuneplan

2013, bliver der arbejdet på en

vækststrategi for Trekantområdet, som

skal skabe fodslag bag målet om i fællesskab

at skabe vækst og udvikling i

Trekantområdet - samt pege på hvilke

indsatsområder, der er mest effektive.

Trekantområdets kvaliteter, dets strategiske

placering og evnen til at udnytte

mulighederne i både konkurrence og

samarbejde gør, at vi sammen med København

og Århus i dag fremstår som

et af landets mest betydningsfulde og

attraktive vækst- og investeringsområder.

Kommuneplan 2013 er et godt grundlag

for at Trekantområdets helt særlige

kvaliteter og muligheder også i fremtiden

udbygges og udnyttes optimalt.

Vi glæder os til samarbejdet om at realisere

planen.


Ib Kristensen

Borgmester, Billund

Kenny Bruun Olsen

Borgmester, Fredericia

Jørn Pedersen

Borgmester, Kolding

Steen Dahlstrøm

Borgmester, Middelfart

Egon Fræhr

Borgmester, Vejen

Arne Sigtenbjerggaard

Borgmester, Vejle

11


Læsevejledning

Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet”

udgør den fælles del af

kommuneplanen for Trekantområdets

seks kommuner. Kommuneplanen er

primært web-baseret og kan tilgås fra

både Trekantområdets og de enkelte

kommuners hjemmesider.

Den fælles kommuneplan tager udgangspunkt

i den gældende Planlov,

med særlig reference til lovens § 11a

der indeholder en fortegnelse over de

emner kommuneplanen skal fastsætte

retningslinjer og arealudpegninger for.

For retningslinjer og udpegninger der

alene har lokal interesse samt kommuneplanrammer

for lokalplanlægningen

(Planlovens § 11b), henvises til den

enkelte kommunes lokale dele af kommuneplanen.

Trekantområdets Kommuneplan tager

herudover udgangspunkt i Miljøministerens

”Oversigt over statslige interesser

i kommuneplanlægningen 2013

med hensyn til vægtning og opbygning.

Det bemærkes at de statslige vandplaner

i skrivende stund ikke er vedtaget.

Kommuneplanen har taget udgangspunkt

i at vandplanerne vedtages uændret

ift. tidligere udspil.

Mål

Til hvert emne i kommuneplanen hører

en målsætning med en tilhørende redegørelse.

Målsætningen forholder sig

overordnet til den fremtidige ønskede

udvikling for det pågældende emne.

Den tilhørende redegørelse uddyber og

anviser veje til at realisere målet.

Retningslinjer og udpegninger

Til det enkelte emne i hovedstrukturen

er der knyttet retningslinjer. Retningslinjerne

angiver enten generelle

bestemmelser, eller refererer til specifikke

geografiske udpegninger af interesseområder,

der skal varetages igennem

administrationen.

Det er retningslinjernes specifikke ordlyd,

der er bindende for administrationen.

Til hver retningslinje er der knyttet

en redegørelse, der uddyber og forklarer

baggrunden for retningslinjen, og

præciserer, hvordan retningslinjen skal

anvendes.

En retningslinje må ikke opfattes som

et forbud. Retningslinjerne skal administreres

i forhold til Planlovens ”virke

for”-bestemmelse. Det vil sige at mål,

retningslinjer, redegørelse og arealudpegninger

er udgangspunkt for en konkret

vurdering – en vurdering, der baserer

sig på faglighed og sund fornuft.

Tematiske kort

Udpegningerne, der knytter sig til de

enkelte emner, er gengivet på oversigtskort.

Kortene er først og fremmest

egnede til at give et overblik over den

samlede struktur, sammenhænge og

udpegningerne i Trekantområdet som

helhed. Detaljerede kort over arealudpegningerne

kan hentes på kommunernes

hjemmesider.

En elektronisk kommuneplan

Kommuneplanens hovedstruktur, og

retningslinjer, som er fælles for de seks

kommuner i Trekantområdet, offentliggøres

på Trekantområdets fælles kommuneplan

hjemmeside:

www.trekantplan.dk.

13


Indledning

Kommuneplanen og planstrategien

Kommuneplanen tager afsæt i visionen

om det gode liv i den åbne, grønne

storby som omdrejningspunkt. Planstrategi

2011 ændrer ikke ved denne

vision, men fokuserer på den udfordring,

det er, at skabe bæredygtighed

i byen og på landet.

Kommuneplanen udgør det mere konkrete

politiske og administrative dokument,

der skal lede udviklingen i den

ønskede retning.

Planstrategiens mål og forslag til handlinger

knytter forbindelsen til kommuneplanens

mål, retningslinjer og yderligere

konkretisering af, hvad det er,

byrådene vil gøre for at realisere visionen.

Kommuneplanens hovedstruktur fastsæt-

ter mål og retningslinjer for byudvikling,

bosætning, erhverv og uddannelse,

detailhandel, det åbne land,

kultur, turisme og friluftsliv, trafik og

tekniske anlæg, støj samt klima.

Hovedstrukturen er en målrettet plan

for vækst og bæredygtig udvikling.

Heri afvejes de forskellige interesser,

og der tages hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne

og det åbne land således,

at vækst ikke kun defineres som

byudvikling. Bæredygtighed indenfor

emner som miljø, klima og sundhed

skal tænkes ind overalt i udviklingen,

uanset om den foregår i byen eller på

landet.

Planloven

Planloven skal sikre, at den sammenfattende

planlægning forener de samfundsmæssige

interesser i arealanvendelsen

og medvirker til at værne landets

natur og miljø, så samfundsudviklingen

kan ske på et bæredygtigt grundlag i

respekt for menneskets livsvilkår og for

bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Planlægningen skal især sikre, at

• der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk

helhedsvurdering

sker en hensigtsmæssig udvikling i

hele landet,

• der skabes og bevares værdifulde

bebyggelser, bymiljøer og landskaber,

• de åbne kyster fortsat udgør en

væsentlig natur- og landskabsressource,

• forurening af luft, vand og jord

samt støjulemper forebygges, og

• offentligheden i videst muligt

omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

En række areal-, natur- og miljødata

kan findes på Danmarks Miljøportal –

www.miljoeportal.dk/arealinformation

. Alle planforslag og planer lægges på

en planportal - www.PlansystemDK.dk

- så alle kan se, hvilke planer der gælder

for de enkelte ejendomme.

Hvad er en kommuneplan?

Kommuneplanen sammenfatter og

konkretiserer de overordnede politiske

mål for udviklingen i kommunen. Her

fastlægger kommunalbestyrelsen politikken

for byernes udvikling og for det

åbne land. Kommuneplanen er en plan

for HELE kommunen og giver et sammenhængende

overblik over den fremtidige

udvikling i et helhedsperspektiv.

Kommuneplanen består af strategiske

overvejelser over og afvejninger af,

hvilken udvikling byrådet ønsker, og

hvad der skal gøres for, at dette kan

ske. Der ud over handler kommuneplanen

også om arealregulering, hvilke

arealer må man bruge til hvad og på

hvilke vilkår og hvornår.

En kommuneplan består af

• en hovedstruktur med overordnede

mål for udviklingen og arealanvendelsen

• retningslinjer for arealanvendelsen

for en række emner

15


Planhierarkiet

• Landsplanrede-

gørelse 2010

Staten Kommunerne Regionen

• Statslige interesser

i kommuneplanlæg-

ningen 2013

• Eventuelle lands-

plandirektiver

Fælles for

• rammer for lokalplanernes indhold

for de enkelte dele af kommunen.

Kommunerne i Trekantområdet har besluttet

at lave en del af kommuneplanen

i fællesskab. Den fælles del omfatter

hovedstruktur og retningslinjer. Den

del af kommuneplanen, som omfatter

rammer for lokalplanlægningen, laves

af de enkelte kommuner, se illustration

af planhierarkiet.

Kommuneplanens retsvirkninger

Trekantområdet:

• Planstrategi 2011

Kommunen har pligt til at virke for

kommuneplanens gennemførelse og

efterleve retningslinjerne. Retningslinjerne

er bindene for kommunens planlægning,

administration og anlægsvirksomhed.

Kommuneplanen har ingen direkte

retsvirkninger over for kommunens

borgere. Planen i sig selv kan hverken

forbyde eller give lov til bestemte

ting. Det kan først ske via den konkrete

sagsbehandling.

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen

angiver grænser for,

Fælles for Trekantområdet:

• Hovedstruktur og retningslinjer

2013-2025

Den enkelte kommune:

Kommuneplanrammer

• Lokale retningslinjer

• VVM-tillæg

• Temaplaner

• Områdeplaner

• Lokal Agenda 21-plan

• Regional udviklingsplan

for Syddanmark

“Det Gode Liv som

vækst- skaber”

2012-2015

hvilket indhold en lokalplan kan have.

Rammene giver ikke den enkelte

grundejer ret til at anvende eller bebygge

sin ejendom i overensstemmelse

med rammebestemmelserne.

Rammerne er maksimalgrænser. De er

ikke mere detaljerede, end at der ved

lokalplanlægningen kan ske en nøjere

planlægning og detaljering af et område.

En lokalplan vil derfor ofte på grund

af den mere detaljerede planlægning

være skærpende i forhold til rammernes

bestemmelser om bebyggelsesprocenter,

antal etager med videre.

Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner

og tinglyste servitutter er fortsat

gældende, uanset hvad der står i

kommuneplanens rammebestemmelser.

De kan kun ændres gennem en ny

lokalplan eller ved at byrådet ophæver

forældede lokalplaner.

Når kommuneplanen er endeligt vedtaget

og offentligt bekendtgjort, har

byrådet mulighed for at regulere anvendelsen

af de enkelte ejendomme i

overensstemmelse med kommuneplanen.


KAP. 1

DEN OVERORDNEDE

STRUKTUR


1. Trekantområdet

- en vækstdynamo

Danmark har to stærke vækstområder

– Den Østjyske Byregion og Øresundsregionen.

I Den Østjyske Byregion,

som strækker sig fra Randers til Haderslev

fremstår Århus og Trekantområdet

som de to hovedcentre for vækst.

Den gode infrastruktur, den centrale

beliggenhed i Danmark og den hidtidige

vækst er Trekantområdets største

fordel og en vigtig konkurrenceparameter

i forhold til omgivelserne. Derfor

skal Trekantområdet med sin egen vision

om den åbne grønne storby udbygge

sin rolle indenfor Den Østjyske Byregion

og derved sin førende position

i Vestdanmark, samt være en dynamo

for vækst både nationalt og internationalt.

Den Østjyske Byregion rummer en

række vækstfaktorer i form af en veludbygget

infrastruktur, veluddannet

arbejdskraft, et erhvervsliv i vækst,

forsknings- og videninstitutioner, attraktive

bomiljøer, rigt kulturliv og rekreative

områder af høj kvalitet. Samtidig

fungerer byregionen i stigende grad

som ét pendlingsopland, og fra Trekantområdet

kan man nå op til ca. 600.000

arbejdspladser i løbet af en time.

Nogle af de vigtigste elementer i visionen

for den østjyske storbyregion er

bl.a. at bygge videre på disse eksisterende

vækstfaktorer og tage afsæt i en

effektiv udnyttelse af områdets store

samlede arbejdsmarked samt udviklingspotentialet

i de eksisterende virksomheder

og erhvervsklynger. Da den

smukke natur er en vigtig parameter i

områdets attraktivitet i forhold til bosætning,

erhvervslokalisering og turisme,

lægges der vægt på en grøn ud-

vikling, hvor de store landskabstræk

mellem byerne bevares.

Finanskrisen har også i Trekantområdet

været en medvirkende faktor til en opbremsning

i områdets befolknings- og

erhvervsudviklingen. Set i det lys er

det meget vigtigt at få gang i udviklingen

og udnytte Trekantområdets placering

i et af Danmarks smukkeste og

mest centrale vejkryds.

Storbyregioner

i Danmark.

Kilde: Landsplanredegørelsen

2010.

21


Mål

1.1 Trekantområdets hovedstruktur

• Trekantområdet skal med sin dynamiske vækst spille

en førende rolle i Den Østjyske Byregion og i Region

Syddanmark.

• De største byer – primært Fredericia, Kolding og Vejle

– skal være drivkraften for områdets udvikling. Byerne

skal rumme det alsidige og kreative byliv, der gør

dem til en attraktion.

• Byerne i Trekantområdet skal udgøre et bynetværk i

den åbne grønne storby, der tilsammen rummer storbyens

funktioner og muligheder. Trekantområdet skal

have velfungerende by– og lokalsamfund og skal bygge

videre på deres styrker, identitet og særpræg.

• Udvikling af nye byområder skal ske i områdets hovedbyer,

centerbyer og lokalbyer. Den åbne, grønne

storby kendetegnes ved en god sammenhæng mellem

by, land, natur og vand, hvor kvalitet og bæredygtighed

er de overordnede kodeord. Trekantområdet skal

være kendt som et område, der går forrest med at

skabe smukke fysiske omgivelser overalt.

Redegørelse

Den økonomiske og kulturelle globalisering

har ændret og ændrer fortsat de

udviklingsmæssige forudsætninger og

muligheder. Globaliseringen af markederne

giver større konkurrence mellem

byer, regioner og lande. Trekantområdet

er således i skarp konkurrence

med landets øvrige kommuner om

virksomheder, der kan skabe vækst, og

indbyggere, der kan bidrage med skattekroner.

Derfor skal Trekantområdet

udnytte sin centrale beliggenhed, den

gode infrastruktur og de mange attraktive

og relativt billige bosætningsmuligheder,

hvor man både kan tilbyde

byens attraktioner og adgang til natur

og landskaber af enestående kvalitet.

Globaliseringen åbner samtidig for en

række nye muligheder, som skal udnyttes

– f.eks. inden for uddannelse og nye

erhvervsmæssige initiativer. Globalisering

handler bl.a. om at ændre og/eller

omstrukturere erhvervslivet og tiltrække

højt kvalificeret arbejdskraft, som i

stigende grad samler sig i de byer, der

kan tilbyde spændende jobs og rekreative

muligheder. Også fremtiden vil

byde på industriarbejdspladser, som

forsvinder til udlandet, og de forladte

industri- og havneområder omdannes i

stedet til områder med blandet bolig og

erhverv. Vidensdeling er en vigtig brik,

og Trekantområdet kan blive stedet,

hvor virksomheder med en høj miljøprofil

samler sig.

Set i lyset af de muligheder og begrænsninger,

som globaliseringen åbner

op for, er det vigtigt at sikre, at

Trekantområdet fortsat udvikler international

konkurrencedygtighed.

Derfor skal uddannelsesniveauet i Trekantområdet

hæves, da her i dag kun

kan tilbydes få længerevarende uddannelser.

Udfordringen er at få tiltrukket

de højtuddannede og udnytte de gode

muligheder for at styrke erhvervsuddannelserne.

Der skal findes nye veje for at imødekomme

virksomhedernes behov og

ønsker til fremtidens erhvervsområder,

og dette vedrører såvel omdannelsen

af en række gamle, udtjente områder

som indretningen af endnu ubebyggede

områder.

For at tage hul på disse udfordringer, vil

der i samspil med Region Syddanmark

tilvejebringes viden, der belyser, hvad

Trekantområdet skal leve af i fremtiden,

og hvordan Trekantområdets synlighed

og internationale kapacitet kan

udvikles.

23


Forskellige byer og forskellige

styrker

Attraktive bosætningsmuligheder, der

lever op til befolkningens forskellige

livsstilsbehov, skal sammen med byernes

forskellige attraktioner, og adgang

til natur og landskaber af enestående

værdi være et vigtigt led i at fastholde

og tiltrække arbejdskraften i Trekantområdet.

Vi befinder os i et oplevelses- og vidensamfund,

og her spiller kultur og

oplevelser en stor rolle – dels som en

bosætningsfaktor og dels som en tiltrækningskraft

for besøgende fra andre

egne af landet og Europa. Trekantområdet

ønsker at have førertrøjen på,

når det handler om turisme. Det sker

ved, at området skal udvikles til at blive

Danmarks næststørste turistområde

næst efter København med udgangspunkt

i turistdestinationerne omkring

Billund (ressortturismen og Børnenes

Hovedstad) samt ved Lillebælt.

Bæredygtig udvikling

Kommuneplan 2013-2025 tager udgangspunkt

i den overordnede vision

fra Planstrategi 2011 om bæredygtig

udvikling i byerne og på landet.

I Trekantområdet vil vi skabe en bæredygtig

udvikling, hvor der skabes

vækst, samtidig med at ressourceforbruget

mindskes. Derfor skal planlægningen

understøtte en bystruktur, hvor

der kan opretholdes en god mobilitet

samtidig med at forbruget af fossile

brændsler til bl.a. boligopvarmning og

transport reduceres. Det skal sikres at

bymiljøerne kan håndtere konsekvenserne

af klimaforandringerne alt imens

de lægger op til et mangfoldigt og levende

byliv, hvor der inviteres til kontakt

mellem de mange forskellige befolkningsgrupper.

Den bæredygtige byudvikling opnås

ved at spare på arealerne og fokusere

på kvalitet. Det betyder, at der ikke

udlægges nye arealer, men at der i

stedet fokuseres på byfortætning og

byomdannelse med mulighed for at

blande byfunktioner, bolig og erhverv,

genanvende eksisterende byområder

og udnytte kollektiv trafik og kollektiv

forsyning bedre. Det betyder også, at

den del af byudviklingen, som foregår i

endnu ubebyggede områder, skal foregå

med ressourcebevidsthed og tage

hensyn til vandmiljøet og klimaforandringerne.

I kommuneplanen er der en restrummelighed

på små 25.000 nye boliger,

svarende til ca. 2.000 nye boliger om

året, hvilket er rigeligt set i forhold til

de enkelte kommuners befolkningsprognoser

for kommuneplanperioden,

samt et ønske om at imødekomme efterspørgslen

på bosætningsmuligheder

i et bredt udvalg af byer, byområder og

boligtyper. På erhvervssiden har planen

en rummelighed på ca. 2.800 ha

erhvervsareal.

Bæredygtigt byggeri skal fremmes

overalt – i eksisterende og ubebyggede

områder - med integrering af grønne,

rekreative områder og miljørigtigt byggeri

i god arkitektur. En anden form for

bæredygtighed er i planlægningen at

sikre nærhed og adgang til rekreative

områder og byrum, der giver mulighed

for bevægelse, afslapning og social

kontakt.

Det åbne land udgør en vigtig del af

Trekantområdet med skov, natur og

landskaber, som indgår i en sammenhængende

struktur. Forskellige interesser

knytter sig til udnyttelsen af landområderne,

hvoraf de mest væsentlige

er landbrugs-, natur- og friluftsinteresserne.

Anvendelsen af det åbne land

skal ske i et samspil, hvor såvel landbruget

som de rekreative interesser

og udviklingen af landsbyerne sker, så

der er balance mellem benyttelse og

beskyttelse. Der skal således værnes

om natur, miljø og landskab, og i samarbejde

med landbruget vil vi fremme

et sundt landbrugserhverv og et livsgrundlag

på landet.

Ud over byerne og de åbne landskaber

defineres Trekantområdets hovedstruktur

også af infrastrukturen til vands, til

lands og i luften – fjordene, Lillebælt og

havnene, veje og jernbaner samt Billund

Lufthavn. Alle områder, som har

betydning for og relation til bosætning,

arbejdspladser og rekreative udfoldelser.


Trekantområdet skal således være stedet,

hvor der er mange forskellige muligheder

for at bosætte sig – geografisk

og i forhold til boligtyper, størrelse på

bolig, ejer- eller lejerform m.v. Mangfoldighed

i forhold til arbejdspladser,

uddannelse og fritid m.v. Det drejer sig

om udfoldelsesmuligheder på alle niveauer,

privat, på arbejde og i fritiden

og for alle alderstrin.

Denne mangfoldighed skal skabes i den

åbne, grønne storby, som er kendetegnet

ved en god sammenhæng mellem

by, land og vand, der tilsammen tilbyder

storbyens oplevelser og funktioner

med naturen lige om hjørnet.

Trekantområdet udgør dog ikke en traditionel

storby. Som navnet siger, er

den åbne, grønne storby ikke en tæt

og kompakt by som f.eks. København,

hvor kollektive transportmidler med

hyppige afgange binder byen sammen.

I Trekantområdet går der tog mellem

de største byer, men vejene er den vigtigste

sammenbindingskraft i forhold til

den stigende integration mellem byerne

i området. Det hænger bl.a. sammen

med den stigende pendling, men

også stigende arbejds- og fritidskørsel

på kryds og tværs af området, med stigende

trængsel til følge. Der er derfor

stor fokus i Trekantområdet på at sikre

at området fremadrettet har en robust

vej- og baneinfrastruktur, der imødegår

trængsel og giver optimal tilgængelighed

og høj mobilitet.

Trekantområdet

Tal fra 1. januar

2012

Areal ha

Trekantområdet i tal

Trekantområdets seks kommuner er

meget forskellige ift. befolkningstal og

kommunernes areal. De følgende figurer

sætter nogle tal på kommunernes

befolkningsstørrelse og areal, og viser

også befolkningstætheden i området.

Indbyggertal i

kommuner

31%

Vejle

12%

Vejen

11%

Middelfart

7%

Billund

Procentstigning

i kommunens

indbyggertal fra

2007-2012

14%

Fredericia

25%

Kolding

Billund 54.020 26.220 0,37 9.565

Indbyggertal i

hovedbyer

Fredericia 13.359 50.193 1,97 39.797

Kolding 60.437 89.412 2,61 57.540

Middelfart 29.876 37.612 2,34 14.762

Vejen 81.367 42.785 2,14 9.225

Vejle 105.885 108.021 3,80 51.804

I alt 344.944 354.243 182.693

Befolkning i

Trekantområdet

fordelt

på kommuner

1. januar

2012

Kilde: Danmarksstatistik.

Data er

fra 2012

25


Vejle, Kolding og Fredericia indeholder

Trekantområdets største befolkningskoncentrationer,

og har både stærke erhvervsliv

og kulturliv, og skal fremover

være drivkraften i Trekantområdets

udvikling. Middelfart, Vejen og Grindsted

har overordnet set mere karakter

af bosætningsbyer, men med et stærkt

erhvervsliv. Billund er en mindre, men

meget speciel by, hvor turismen er i

højsædet - byen karakteriseres af de 3

L’er: Legoland, Lalandia og Lufthavnen,

og det er heri udviklingen af ressortturismen

tager sit udgangspunkt.

Vejle er desuden hovedsæde for Region

Syddanmark, hvor Kolding fremover

skal være vært for et supersygehus og

et ny opført campus af Syddansk Universitet.

Disse funktioner kan danne

grundlag for at få flere regionale og

statslige arbejdspladser til Trekantområdet.

Bymønster

Trekantområdets byer indgår i et netværk,

som består af hovedbyer, centerbyer,

lokalbyer og landsbyer. Det fremgår

af tabellen i kap. 1.1.1 hvilke byer,

de forskellige bykategorier omfatter.

1.1.1 RETNINGSLINJE FOR

BYMØNSTRET

• Arealudlæg til byudvikling skal ske i henhold til

bymønstret, der er angivet på kortbilag, og arealerne

overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægningen.

Redegørelse

For at gøre byerne mangfoldige og levende

skal bosætning og byudviklingen

i Trekantområdet hovedsageligt ske i

tilknytning til hovedbyerne, hvor der i

forvejen er mange funktioner, der skaber

byliv. Men byudvikling kan også ske

i centerbyer eller lokalbyer.

Der lægges vægt på, at der i den

kommende planperiode er sikret arealudlæg

til byerne, som svarer til det

forventede behov med hensyn til rummelighed

og beliggenhed. De samlede

arealudlæg er stort set de samme som

i Kommuneplanen fra 2009, men der er

i flere af kommunerne sket en mindre

regulering og omfordeling af nogle af

arealudlæggene. Disse mindre justeringer

kan foretages, hvis de er forenelige

med interesserne i det åbne land

og hensynet til forebyggelse af miljøkonflikter.

Planlægningen skal ske under hensyntagen

til naturområder, landskabsinteresser,

rekreative, klimatilpasnings- og

kulturhistoriske interesser, drikkevandsinteresser

og under hensyntagen til i

øvrigt at forebygge klima- og miljøkonflikter.

Der skal således være en klar

adskillelse af miljøbelastende og miljøfølsom

anvendelse.

Udviklingen på landet skal ske ved at

styrke de kvaliteter, som karakteriserer

det enkelte område eller den enkelte

landsby. Udviklingen skal ske

med henblik på at undgå affolkning

og funktionstømning og i samarbejde

med lokale kræfter såsom lokalråd,

LAG (Landdistrikternes AktionsGruppe)

med flere. Landdistrikterne har

flere funktioner som f.eks. bosætning,

industrilandbrug, naturlandskab, småturisme,

rekreativt fritidslandskab med

videre.

Det er muligt at tage overflødiggjorte

landbrugsbygninger i brug til f.eks. erhvervsformål.

Først bør der dog tages

stilling til om virksomheden har en karaktér,

der vil være uhensigtsmæssig

i en overflødiggjort landbrugsbygning,

hvis virksomheden på sigt får behov for

at udvide. Denne type virksomheder

bør henvises til en placering i et egentligt

erhvervsområde.

Befolkningstæt-

hed i

sogne i indb.

pr. km 2

1500 -

1000 - 1500

800 - 1000

400 - 600

200 - 400

150 - 200

100 - 150

75 - 100

50 - 75

25 - 50

0 - 25

Kilde:

Danmarks

statistik. Data

er fra 2012.


Bymønstret

Bymønstret i Trekantområdet defineres af det eksisterende netværk af byer, som

består af hovedbyer, centerbyer, lokalbyer og landsbyer.

Hovedbyer

Grindsted, Middelfart og Vejen er hovedbyer sammen med Fredericia, Kolding og

Vejle, som er lokomotivet for udviklingen.

Hovedbyerne rummer koncentrationen af arbejdspladser, detailhandel, uddannelses-

og kulturinstitutioner, kommunal administration, trafikknudepunkt for den kollektive

trafik, havn med mere.

Centerbyer

Billund, Brørup, Børkop, Christiansfeld, Egtved, Ejby, Give, Holsted, Jelling, Lunderskov,

Nørre Aaby, Rødding, Strib og Vamdrup er centerbyer.

Centerbyerne har en bred vifte af privat og offentlig service, arbejdspladser, detailhandel,

god kollektiv trafikbetjening med videre.

Lokalbyer

Billund Kommune: Filskov, Hejnsvig, Stenderup/Krogager, Sdr. Omme og Vorbasse.

Fredericia Kommune: Taulov, Skærbæk, Egeskov/Bøgeskov/Trelde og Bredstrup/

Pjedsted.

Kolding Kommune: Almind, Agtrup/Sdr. Bjert, Eltang, Harte, Hejls, Hejlsminde, Hjarup,

Jordrup, Sdr. Stenderup, Sjølund, Skanderup, Stepping, Taps, Vester Nebel, Viuf,

Ødis.

Middelfart Kommune: Brenderup, Båring-Asperup, Gelsted, Harndrup og Kauslunde

Vejen Kommune: Askov, Bække, Føvling, Gesten, Glejbjerg, Hovborg, Jels, Lindknud,

Lintrup, Skodborg, St. Andst, Sdr. Hygum og Øster Lindet.

Vejle Kommune: Andkær, Bredal, Bredsten, Brejning–Gauerslund, Gadbjerg, Givskud,

Gravens/Ågård, Grejs, Gårslev, Jerlev, Ny Højen, Nørup/ Ny Nørup, Skibet,

Skærup, Smidstrup, Thyregod, Vandel, Vonge og Ødsted.

Lokalbyerne har skole, et vist udbud af service og detailhandel og lokalt orienterede

arbejdspladser. Lokalbyerne vil typisk være byzonebyer, men kan også være beliggende

i landzone.

Lokalbyer og landsbyer fungerer i stor udstrækning som en form for forstæder, jo

tættere de er beliggende ved Fredericia, Kolding og Vejle.

Landsbyer

Landsbyer er en større eller mindre samling huse beliggende i det åbne land.

I landsbyerne må der kun foregå huludfyldning og en meget begrænset udvikling, og

der skal altid tages hensyn til landsbyens struktur og særlige kvaliteter. I det åbne

land må der som hovedregel ikke tillades ny, spredt bebyggelse.

Det vil vi

• Tage initiativ til at samarbejde med kommunerne i det østjyske område omkring

fx erhverv, kultur og byudvikling.

27


BYMØNSTER - MIDDELFART

Bymønsteret i Middelfart Kommune

blev efter kommunesammenlægningen

fastlagt i Kommuneplan 2009 – 2021.

De sammenlagte kommuners tidligere

bymønster er ikke længere gældende,

og der opstår nye sammenhænge og

relationer mellem byerne, landsbyerne

og landområderne. De 3 gamle kommuners

hovedbyer (Ejby, Middelfart,

Nørre Aaby), der tidligere har skullet

rumme alle nødvendige servicefunktioner

og måske har konkurreret med

hinanden er nu en del af den samme

kommune og skal forsøge at finde en

ny balance og position i kommunens

bymønster.

I Middelfart Kommune opererer vi –

som i det øvrige Trekantområde - med

et bymønster af følgende bytyper:

• Hovedby

• Centerbyer

• Lokalbyer

• Landsbyer

Bytyperne er baseret på byernes/områdernes

størrelse, forhistorie og den

hidtidige tendens omkring udvikling i

områderne, kombineret med en vurdering

af områdernes funktioner og kvaliteter

og det fremtidige bosætningsmønster.

MIDDELFART

Bymønster og bosætning

Middelfart er naturligt kommunens hovedby.

Det forventes, at størstedelen

af den fremtidige byudvikling vil ske

i Middelfart. Både af hensyn til bæredygtighed

og på grund af den service

og de kvaliteter, der er i hovedbyen.

Planlægningen skal styrke Middelfart i

samspillet med de øvrige hovedbyer i

Trekantområdet og på Fyn. Det gælder

inden for områder som bosætning, kultur,

detailhandel, erhverv og privat og

offentlig service.

Der er udpeget 3 centerbyer (Ejby,

Nørre Aaby og Strib) og 5 lokalbyer

(Brenderup, Båring-Asperup, Gelsted,

Harndrup og Kauslunde). Alle byer fungerer

nu i større og mindre grad som

bosætningsbyer, og de bør have/gives

muligheder for at udvikle sig yderligere.

De har alle servicetilbud som

skoler og daginstitutioner samt et vist

handelsliv. Centerbyerne har desuden

mere detailhandel, privat og offentlig

service og kollektiv trafikbetjening.

Endelig er der de øvrige landsbyer og

landbebyggelser, der har forholdsvis

få indbyggere og alle er beliggende i

landzone. Udvikling og vækst i landsbyerne

skal ske ved at styrke de kvaliteter,

som karakteriserer de enkelte

områder. I disse landsbyer og landbebyggelser

er der ikke grundlag for byudvikling,

men nye boliger vil i meget

begrænset omfang kunne etableres

ved huludfyldning og i de afgrænsede

landsbyer.


Erhverv

Erhvervsområderne har historisk været

knyttet op på bymønsteret og forholdet

til den overordnede infrastruktur.

I dag er de største samlede erhvervsområder

beliggende i Middelfart, Nørre

Aaby, Båring-Asperup og Ejby, mens

der i Brenderup, Gelsted, Kauslunde

og Harndrup er udlagt mindre erhvervsområder.

Derudover findes der

arealudlæg i det åbne land typisk for

enkeltvirksomheder, som f.eks. asfaltvirksomheden

ved Fjelsted.

Der stilles i dag store krav til erhvervsvirksomheder,

specielt i forhold til de

miljømæssige aspekter. Derfor sker udlæg

af nye erhvervsområder i tilknytning

til de eksisterende erhvervsområder

i Middelfart.

De eksisterende erhvervsområder i

Nørre Aaby/Båring-Asperup, Brenderup,

Gelsted, Harndrup og Kauslunde

fastholdes, men der gives ikke udvidelsesmuligheder

for disse. Et længe

uudnyttet område ved Ejby udtages af

planen. Der er med de nuværende udlæg

stadig mulighed for etablering af

yderligere erhvervsvirksomheder i områderne,

men i indeværende planperiode

forventes interessen for erhvervslokalisering

fortrinsvis at ske i Middelfart.

Derfor er der i planperioden for de øvrige

erhvervsområder primært en forventning

om at fastholde og udvikle

de nuværende erhvervsvirksomheder

samt inddrage uudnyttede arealudlæg,

som allerede er udlagt.

For nogle af kommunens erhvervsområder

vil der på sigt kunne åbnes mulighed

for omdannelse af enkelte af disse

erhvervsområder til anden anvendelse,

f.eks. til center- eller boligformål, hvis

områderne ikke fremover er egnet til

erhvervsformål. Det gælder området

ved Falstersvej/Fynsvej i Middelfart,

som allerede i dag er delvist planlagt

til boligformål. En blanding af boliger

og erhverv stiller skærpede miljøkrav

til de virksomheder, som kan placere

sig i området, og det kan derfor være

sværere at tiltrække erhvervsvirksomheder

til områder som disse. Tilsvarende

vil der blive omdannet et centralt

beliggende erhvervsområde langs Stationsvej

i Brenderup til andre byformål,

f.eks. til en kombination af center- og

boligformål.

Det bemærkes, at Middelfart Kommune

fortsat fastholder Middelfart Trafikhavn

som erhvervshavn.

MIDDELFART

29


KAP. 2

BYERNE

DRIVKRAFTEN FOR

UDVIKLING


2. Byerne - drivkraften for udvikling

Kommuneplanen er med til at skabe

rammerne for fremtidens udvikling

mod oplevelses- og vidensamfundet.

Byudviklingen er dog underlagt en

række bindinger fra statslige myndigheders

side, der skal sikre overordnede

hensyn til natur, landskab, grundvand,

landbrug m.m. Det er også i kommunernes

interesse at sikre langsigtede

hensyn i planlægningen således, at

man også om 20-30 år kan tilbyde boliger

i sunde, attraktive og velbevarede

byer og landsbyer med rekreative områder.

Kvaliteter, som bliver stadigt vigtigere

i konkurrencen med andre byer.

I den sammenhæng er udgangspunktet,

at byudvikling sker i, og i direkte

tilknytning til de eksisterende bysamfund.

Samspillet mellem bosætning, arbejdspladser

og uddannelsesmuligheder skal

øges via en stærk lokaliseringspolitik,

som skal gøre det attraktivt for virksomheder

og arbejdskraft at bosætte

sig i Trekantområdet. Infrastrukturen

er et vigtigt bindeled og har en af de

højeste prioriteter. Infrastrukturen har

også en stor rolle i forhold til at fremtidssikre

Trekantområdet, således at

den åbne, grønne storby kan fungere

som et samlet hele, hvor borgerne bor

i en by, arbejder i en anden by, videreuddanner

sig i en tredje by, shopper i

en fjerde by, går i biografen og teatret

i en femte by og så videre. Alt sammen

noget, som er med til at give synergi.

Gennem byernes tætte indbyrdes beliggenhed,

deres forskelligheder, variationen

i boligområderne og en mangfoldighed

af tilbud står Trekantområdet

stærkt på landsplan. Tilbuddene er varierede

og byder på mange indkøbsmuligheder,

kulturoplevelser, fritidsaktiviteter,

velplacerede og velfungerende

erhvervsområder, mangfoldige uddannelsesmuligheder

samt levende landdistrikter

med spændende naturoplevelser

og rekreative muligheder.

En stadig større del af befolkningen

ønsker at bo og færdes i levende bymiljøer

med et varieret og sammensat

byliv. Attraktive bymiljøer er derfor en

vigtig drivkraft for, at vi i Trekantområdet

kan få yderligere vækst i befolkning

og arbejdspladser og en række byudviklingsprojekter

er igangsat. I Trekantområdet

vil vi satse på en byudvikling,

hvor specielt de store byer i området

skal fungere som drivkraft for væksten.

En af fremtidens udfordringer ligger i

det øgede fokus på forandringer i klimaet

og dermed større bevidsthed om

ressourceforbrug. Skiftet betyder, at

borgere og virksomheder skal vise stor

vilje til at bygge eller forbedre og ombygge

på en måde, der kræver et mindre

ressource- og energiforbrug.

Det forandrede klima betyder i Danmark

muligheden for flere hårde vintre

og ekstreme regnskyl. Dette bliver et

vigtig faktor i forhold til planlægningen,

som skal forsøge at sikre en naturlig

håndtering af vejrets indvirkning på

bymiljøet, bl.a. ved at nytænke byernes

landskab, afstrømning af vand,

etablering af lokal natur og biodiversitet

med mere.

33


Mål

2.1 Bymiljø

• Planlægningen skal understøtte og udvikle byernes

unikke identitet og potentialer gennem aktiv hensyn

til kulturmiljø, arkitektur og landskab.

• Bymiljøets kvaliteter skal fremmes for at skabe levende

byer med en koncentration af services, kultur, oplevelser

og mangfoldige rekreative muligheder.

• Udvikling af byer, boliger og byggeri skal fremmes

gennem klimatilpasset, bæredygtig og ressourcebesparende

helhedsorienteret planlægning.

• Byens pladser, rum, grønne områder og rekreative

sammenhænge skal indrettes, så de inviterer til aktiv

og sund livsstil for alle befolkningsgrupper og understøtter

en bæredygtig adfærd

Redegørelse til mål

Udviklingen mod oplevelses- og vidensamfundet

er i høj grad koncentreret

i byerne, hvor der stilles stadig større

krav til kultur- og fritidstilbud, uddannelsesudbud,

handelsliv, service og

unikke bymiljøer. Byerne skal danne

ramme om et intenst og spændende

byliv og de centrale dele af bymidterne

skal gøres mere attraktive. Det kan

bl.a. gøres gennem byomdannelse,

hvor nedslidte og utidssvarende funktioner

udskiftes med nye, og hvor flere

forskellige funktioner tilføres områderne.

Konkurrencen om at tiltrække nye borgere

og fastholde de nuværende skærpes

til stadighed, og borgerne forventer

i dag at kunne vælge stadig mere

individuelt, når de bosætter sig. Trekantområdet

skal derfor kunne tilbyde

et attraktivt og varieret boligmarked,

der både tilgodeser efterspørgsel af boliger

i bycentre og i attraktivt beliggende

områder med nem adgang til naturen.

Samtidig er det af stor betydning,

at der satses på øget bykvalitet, idet

den fysiske udformning og indretning

af byerne skal invitere til mødesteder

og fysiske aktiviteter med en høj grad

af tilgængelighed. Fortætning, byomdannelse

og afrunding af eksisterende

byområder drager fordel af, at infrastruktur

og servicefunktioner allerede

er til stede.

En af fremtidens hovedudfordringer er

at gøre byudviklingen mere bæredygtig,

så vi kan forberede os til de fremtidige

klimaforandringer og reducere og

omlægge energiforbruget.

Byernes udvikling er under forandring.

Nogle byer har allerede oplevet dette i

forhold til en ny rolle i kommunernes

bymønster, mens andre i de kommende

år vil opleve nye udfordringer og muligheder

i forhold til trekantområdets

geografiske placering og demografiske

sammensætning.

Trekantområdet bynetværk skal rumme

plads til forskellige typer og størrelser

af byer. Planlægningen skal fremme

en hensigtsmæssig byfortætning forud

for inddragelse af nye byudlæg. Udviklingen

skal ske under hensyntagen til

den enkelte bys muligheder og udfordringer.

2.1.1 RETNINGSLINJE FOR

BÆREDYGTIGT BYMILJØ

Planlægning af eksisterende og nye bymiljøer i Trekantområdet

skal ske, så en bæredygtig udvikling fremmes under

hensyntagen til de fælles principper om identitet, sundhed

og klima, der fremgår under redegørelsen.

Ud fra en helhedsvurdering skal planlægningen lægge

vægt på:

• At bevare og understøtte eksisterende identitetsskabende

kvaliteter inden for kultur, arkitektur og landskab.

• At indrette byens rum, så de understøtter et sundt liv

og en bæredygtig adfærd.

• At mindske byens ressourceforbrug og udnytte klimaindsatserne

til at skabe mere grønt og blåt i bymiljøet.

35


Redegørelse

Udvikling af bæredygtige bymiljøer i

Trekantområdet skal være med til at

fremme attraktive og varierede bosætningsmuligheder

for alle befolkningsgrupper

og samtidig medvirke til en

styrkelse af det gode liv for det enkelte

menneske.

I planlægningen skal vi sætte fokus på

at øge kvaliteten i det bebyggede miljø

og sikre udviklingen af bæredygtige

bymiljøer i hovedbyer, centerbyer og

lokalbyer. Der skal arbejdes hen i mod

en synergi mellem bymæssig tæthed,

blanding af byfunktioner samt sikring

af byrum og trafikale knudepunkter i

forhold til den bykategori, der er tale

om. Dermed kan vi understøtte et alsidigt

og levende bymiljø og samtidig

mindske ressourceforbruget.

Bæredygtighed

Bæredygtighed skal forstås bredt og

består af hensynet til den miljømæssige

bæredygtighed, den sociale/sundhedsmæssige

bæredygtighed og den

økonomiske bæredygtighed. I planlægningen

skal de forskellige hensyn

afvejes ud fra en helhedsvurdering for

at sikre, at vi får det bedste ud af den

aktuelle økonomiske virkelighed.

Det er vanskeligt at tage højde for alle

bæredygtighedshensyn på en og samme

tid. Derfor vil det være aktuelt at

prioritere mellem de mange hensyn og

tage udgangspunkt i de områder, hvor

en særlig planlægningsmæssig indsats

kan bidrage positivt til helheden. I forhold

til udviklingen af bæredygtige bymiljøer

i trekantområdet skal vi tænke

bredt og udnytte synergien mellem forskellige

potentialer og udfordringer.

Der lægges i planlægningen særlig

vægt på en indsats, der understøtter

byens identitet, byens sundhed og byens

klima/miljø. En række principper

inden for disse tre emner skal derfor

iagttages i forbindelse med den enkelte

kommunes planlægning.

Prioriteringen af de tre indsatser tager

udgangspunkt i, at bæredygtighed i

forhold til bymiljø omfatter meget andet

end miljømærkninger og tekniske

løsninger. Det er i lige så høj grad et

spørgsmål om at sikre levende og dynamiske

byer, som er attraktive at opholde

og bevæge sig i. I Trekantområdet

har det stor betydning, at hver by

har sin egen karakter og at et områdes

identitetsskabende kvaliteter styrkes.

Byen skal ses om et potentiale i forhold

til det at bevæge sig og dyrke sociale

relationer. Samtidig er det vigtigt,

at vi i planlægningen tager højde for,

at bymiljøerne forberedes til de klimaforandringer,

som vi allerede oplever

- som f.eks. mere og kraftigere regn

- og gøres robuste over for fremtidige

klimaændringer som f.eks. havstandsstigninger

og stigende grundvandspejl.

Samtidig skal der tages skridt til en

minimering af energi- og ressourceforbruget.

Bæredygtighedsredskaber

Gennem fysisk planlægning kan der

skabes bedre rammer for at handle

bæredygtigt, men i sidste ende er det

det enkelte individs handlinger, som

afgør, om den potentielle bæredygtighed

virkeliggøres. At skabe en bæredygtigt

udvikling forudsætter stor grad

af dialog og involvering af borgere og

erhvervsliv.

Derfor er det af stor betydning, at der

udvikles et redskab, som gør det muligt,

at byggerier og bymiljøer tænkes

mere langsigtede og i højere grad vurderes

på evnen til at styrke bæredygtigheden

i et byområde.

Planlægningsredskabet skal tage udgangspunkt

i de tre hovedgrupper

Identitet, Sundhed og Klima og skal tydeliggøre

inddragelsen af de tre hovedgrupper

enkeltvis og kombineret med

en vurdering af den samlede bæredygtighed.

Redskabet vil kunne indgå i den

løbende behandling og i drøftelser med

bygherre m.v. om de enkelte projekter

samt eventuel ved politisk behandling.

Planlægningsprincipper

I den enkelte kommunes planlægning

skal følgende principper iagttages:


Identitet

• Mangfoldighed

Frem for en opdeling af byområder med adskillelse mellem arbejde, bolig og

fritid skal planlægningen stimulere en udvikling af mange forskelligartede og levende

bymiljøer. Levende bymiljøer handler om et varieret og sammensat byliv,

hvor nødvendige, rekreative og sociale aktiviteter blandes med plads til aktiv

bevægelse og til at deltage i byens liv. Byerne skal udvikle sig individuelt og ud

fra hver deres unikke situation.

Funktioner og aktiviteter skal være varierede, og der skal være plads til forskelligheder

i livsstil og interesser. Liv i byen forudsætter en kombination af gode,

inviterende byrum og mennesker med lyst til at bruge rummene.

• Arkitektonisk kvalitet

Den arkitektoniske kvalitet er afgørende for, hvordan vi oplever vores byer og

landskaber. Byerne skal være smukke og harmoniske med plads til at eksperimentere.

Der skal sættes fokus på æstetiske løsninger i forhold til arkitekturen

og byens rum. Samtidig skal der gives plads til fornyelse og indførelse af nye

teknologier – herunder forskellige former for innovative energi- og klimatiltag.

• Kulturmiljøer

Planlægningen skal sikre, at nyt og gammel kan fungere sammen, og hvor der

kan bygges nyt i forbindelse med værdifulde kulturmiljøer skal der tages udgangspunkt

i de eksisterende kvaliteter ved udvikling af bygninger, som er et

udtryk for vores tid.

Byernes udvikling skal forholde sig til de landskabelige og kulturhistoriske træk.

Sundhed

• Sundhed og forebyggelse

Ved at indrette vore byer, så de fremmer en sund livsstil, kan byernes miljø bidrage

til et længere og sundere liv for borgerne. Byerne skal indrettes, så der er

mulighed for fysisk aktivitet, trygge rammer og rekreative oplevelser i form af

ophold i blå og grønne omgivelser.

I planlægningen skal vi arbejde med tiltag, der gør daglig aktiv livstil til et ankerpunkt.

Byernes grønne rum og små byrum skal aktiveres ved sammentænkning

af varierede udfoldelsesmuligheder på byens trapper, parker, gårdrum. Endvidere

skal uudnyttede byarealer gennem midlertidige tiltag bidrage til mangfoldigheden

og indbyde til kreativitet og afprøvning af nye udfoldelsesmuligheder for

borgerne. Bevægelse skal tænkes kreativt og på mange planer.

Vores byer skal indeholde byparker og sammenhængende rekreative områder.

Brug af naturen og rekreative områder påvirker vores mentale sundhed, og det

giver også mulighed for samvær med andre. Mere fysisk bevægelse skal opnås

gennem helhedsplanlægning og sammenhæng mellem byens grønne områder.

Der skal skabes gode stiforbindelser imellem områderne, så det er indbydende

at gå eller cykle i stedet for at tage bilen. Det gælder både som transportmiddel

til arbejde/skole samt som et naturligt valg i løbet af dagen. Endvidere skal det

tilstræbes, at tilgængeligheden til grønne områder og naturmiljøer øges ved

kortere afstand fra boligområder.

37


Klima og miljø

• Ressourcer og klimaudfordringer

Vi skal arbejde for en reduktion i byernes energiforbrug og skærpe vores krav

til byggeriet. Dette kan blandt andet ske ved, at vi tilstræber, at bygninger/

materialer i højere grad genanvendes, og at nybyggeri opføres som lavenergibebyggelse.

Byfortætning resulterer i mere kompakt byggeri, der har mindre

materialeforbrug sammenholdt med spredt byggeri. Derfor skal vi bl.a. arbejde

med fortætning.

Sideløbende med reduktion i energiforbruget skal vi give mulighed for omstilling

til andre energiformer. Det skal være muligt at producere energi i byerne, f.eks.

i form af solceller/varmepumper. Vi skal sikre en god integration af nuværende

nye energikilder i byggeriet/bymiljøet.

I planlægningen skal vi lære at udnytte de nye klimaudfordringer til gavn for

bymiljøet. Byrum og grønne områder skal udvikles med tanke for, at de ændrede

vilkår kan give nye rekreative udfoldelsesmuligheder. Vi skal se regnvand som

en ressource til opsamling og genbrug, der kan tænkes ind i forhold til udformning

af rekreative områder i byen. Samtidig skal vi arbejde med, hvor regnvand

kan nedsives og danne nyt grundvand i stedet for at blive opsamlet og sendt

via kloaksystemet. Vi skal klimatilpasse vores planlægning og samtidig sikre

eksisterende og nye byområder mod oversvømmelser som følge af skybrud og

stigende vandstande.

Det vil vi

Kommunerne i Trekantsområdet vil i fællesskab udvikle et bæredygtighedsværktøj

til brug ved byudviklingsprojekter.

• Der skal arbejdes på at skabe ”intelligente” byer, hvor teknologien bruges til at

udvikle byerne til gavn for borgernes oplevelse og benyttelse af byerne.


Mål

2.2 Bosætning

• Trekantområdet skal være kendetegnet ved attraktive

bosætningsområder med varierede boligområder og

fokus på kvalitet.

Redegørelse til mål

Trekantområdet udgør et stort potentiale

som bosætningsområde, fordi der

er mange arbejdspladser - både i området

og i de større byer, som man kan

nå inden for en times kørsel. I perioden

2000-2012 er der bygget mere end

1600 boliger hvert år. Lidt over en tredjedel

er parcelhuse, 25 % er tæt-lav bebyggelse,

25 % er etageboliger, mens

resten er landbrugsbygninger, kollegieboliger

og andre boligtyper. Huspriserne

(4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013)

er højest i de fire kommuner ud til Lillebælt

(Fredericia, Middelfart, Kolding og

Vejle). Den generelle udvikling inden

for bosætningsmønsteret er, at husstandsstørrelsen

bliver mindre, da flere

bor alene (flere singler og flere ældre).

Bosætning i Trekantområdet skal spille

op og sammen med befolkningens

forskellige livsstile samt de varierende

behov og krav til boligens kvalitet og

placering i forhold til omgivelserne. Bosætningsmulighederne

skal være med

til at tiltrække og fastholde arbejdskraften

og dermed styrke Trekantområdet

som en del af oplevelses- og vidensamfundet.

I Trekantområdet skal der være plads

til eksperimenterende boligbyggeri. Det

kan ske på forskellig vis, f.eks. i forhold

til arkitekturen, udnyttelse af lavenergi,

klimatiltag og byggematerialer. Det

kan også være ved at eksperimentere

med boligarkitekturens indpasning.

Ønsker til boligens udformning og placering

er i stigende grad, at boligen

skal have et individuelt præg, og den

skal ligge tæt på naturen og/eller tæt

på de service- og kulturtilbud, som den

større by kan tilbyde. De større pendlingsafstande

mellem hjem og arbejde

gør, at boligerne skal placeres hensigtsmæssigt

i forhold til den kollektive

trafik og de overordnede veje. Der er

også en overordnet samfundsmæssig

interesse i at få udviklet nye koncepter

for boliger med lavt energiforbrug.

Der vil også være forskellige krav til

boligens udformning og placering alt

efter om de boligsøgende er singler,

børnefamilier eller ældre mennesker.

Der skal derfor tilbydes boligområder

i såvel by- som landzone med forskellig

beliggenhed og karakter (byboliger,

haveboliger, ældreboliger, landsbyboliger),

som appellerer til forskellige målgrupper.

Byboligen er lejligheden, byhuset eller

byvillaen i byen. Attraktive områder

med boliger blandet med erhverv og

offentlige formål dannes ved fortætning

og udfyldning i de eksisterende

byområder samt ved byomdannelse af

gamle erhvervsarealer og havnearealer.

Fortætning og byomdannelse er

en mulighed, der ikke kun skal forfølges

i de største byer. De boliger, der

kan etableres på denne måde, giver

en god udnyttelse af den eksisterende

infrastruktur, og set fra brugerens

synspunkt er boligen tæt på butikker

og andre tilbud.

Haveboligen er parcelhuset eller rækkehuset

i byens udkant. Haveboligen er

boligen i grønne omgivelser med friarealer

og adgang til naturen. For nogle

områder udvikles særlige koncepter

med golfbane, marina eller andre faciliteter.

39


Nye landsbyboliger skal indpasses i de

eksisterende landsbymiljøer. Landsbyboligen

skal knytte sig til landsbyens

sociale liv og have nærhed og adgang

til naturen og det åbne land. I mindre

landsbyer (i landzone) skal nye boliger

som udgangspunkt ske efter huludfyldningsprincippet

eller på en måde, som

understøtter landsbyens struktur.

Der skal være mange bomuligheder til

rådighed for at sikre et bredt udbud.

Det kan være byggeri i naturskønne

omgivelser, som indpasser sig i landskabet,

f.eks. ved at naturen går helt

ind til husmuren, eller bebyggelser,

som er tilført et ekstra naturelement

i form af nye søer, skovbeplantninger

osv. I den forbindelse er det vigtigt, at

nyt byggeri i naturskønne omgivelser

ikke ødelægger de kvaliteter, der gør

området attraktivt.

I Trekantområdet er der udlagt arealer

til 24.477 boliger, hvoraf 7.687 boliger

etableres ved fortætning og byomdannelse

af eksisterende byområder (se

skema i afsnit 2.5). Nye arealudlæg er

udlagt ud fra de principper om byudvikling,

som er omtalt i afsnit 2.5. Det er

desuden tilstræbt, at give de mindre lokalbyer

mulighed for en vis udbygning.

2.2.1 RETNINGSLINJE FOR

DETAILPLANLÆGNING AF

BOLIGOMRÅDER

Detailplanlægningen af boligområder skal ske ud fra en

række principper (se redegørelsen), der skal tilgodese udviklingen

af den åbne, grønne storby som et meget attraktivt

bosætningsområde.

Redegørelse

Ved planlægning af boligområder skal

følgende principper varetages:

1. Bæredygtighed og sundhed

• Nye boligområder skal både

forebygge og tilpasses klimaforandringer,

eksempelvis ved

decentral regnvandshåndtering

samt mulighed for jordvarmeanlæg

o.l.

• Bæredygtighed og sundhed

skal tænkes ind i krav til materialevalg.

• Etablering af lavenergibyggeri,

passivhuse og vedvarende

energiforsyning skal fremmes.

• Der skal sikres tilgængelighed

for handicappede.

• Der skal etableres sammenhængende

stisystem for gående

og cyklister.

• Der skal laves tiltag, som

fremmer muligheden for den

daglige motion.

2. Principper for boligtyper

• Byboliger: Skal primært være

etageboliger eller tæt-lave

boliger.

• Haveboliger: Skal primært

være åben-lav og tæt-lav

boliger.

• Landsbyboliger: Skal primært

være åben-lav eller tæt-lav

boliger.

3. Principper for byomdannelse

og fortætning

• Byomdannelse og fortætning

skal ske med respekt for det

eksisterende, omgivende bymiljø.

• Byboliger skal blandes med

andre byfunktioner.

• Der skal ske en blanding

af boligtyper og –størrelser

(ejerbolig, lejebolig og andelsbolig).

• Ved byomdannelse og byfortætning

skal der tages højde

for ændrede trafik- og parkeringsbehov.

• Byboliger placeres ved rekreative

områder som park, havn

eller lignende, eller der etableres

nye rekreative områder i

forbindelse med etableringen

af nye byboliger.

• Grønne kiler skal søges fastholdt

og sikret som en vigtig

del af den overordnede struktur.

• Overfladevand skal som udgangspunkt

håndteres lokalt

og indgå som elementer i

byplanlægningen.


Det vil vi

4. Principper for kvalitet i

boligområder.

• Der skal stilles krav til boligers

arkitektur – materialevalg, farvevalg,

udformning og indpasning

i forhold til omgivelserne

og landskabet.

• Nye bygninger skal være

tænkt ind i forhold til nabobebyggelserne.

• Arkitektonisk og kulturhistorisk

værdifulde bygninger og

kvarterer skal bevares.

• Der skal være plads til spektakulære

og eksperimenterende

byggerier.

• Alsidighed i byggeriet.

5. Principper for kvalitet i

udenomsarealer.

• Der skal stilles krav til omgivelsernes

udformning og

materialevalg.

• Pladser, torve og centrale

fodgænger- og gadestrøg skal

gives forskellige funktioner og

dermed forskellige identiteter

samt lægge op til, at byen gøres

levende døgnet rundt.

• Der skal sikres økologiske

forbindelser.

• Etablering af ny natur skal

være et ”åndehul” i byen

samtidig med, at der skabes

forbindelser mellem byens

grønne strøg og det åbne

landskab uden for bygrænsen.

• Der skal skabes mulighed for

etablering af parker til forskellige

formål, med både aktive

og stille områder.

De forskellige boligområders anvendelse

er udmøntet i kommuneplanens

rammer for de enkelte områder ud fra

behovet for de forskellige boligtyper.

• Fremme og understøtte projekter, der kan være med

til at udvikle koncepter for boligområder med lavt

energiforbrug.

41


MIDDELFART


Mål

2.2a Bosætning - Middelfart

Middelfart Kommune skal være en attraktiv bosætningskommune,

hvor der er særligt fokus på at tiltrække

børnefamilier

• Vi skal tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

• Alle grupper af borgere skal kunne tilbydes de boligtyper

de har behov for, i byen eller i vores landsbyer

Middelfart Kommunes stærke natur- og miljøprofil

skal være med til at gøre os til at attraktiv bosætningskommune.

Redegørelse til mål

Middelfart Kommune fokuserer på en

bæredygtig udvikling i byerne og på

landet. Som en attraktiv bosætningskommune

vil vi øge kvaliteten og tætheden

af de eksisterende byområder,

og dermed udnytte den eksisterende

infrastruktur og service. Samtidig vil vi

fortsat udvikle og sikre det gode samspil

mellem by og land. Der skal arbejdes

for en udvikling, der bygger på de

kvaliteter, der er i de enkelte landsbyer,

lokalområder og byer, og vi vil have udvikling

i en hel kommune.

Middelfart Kommune er et attraktivt

bosætningsområde med gode naturgivne

kvaliteter og en i Danmark central

beliggenhed. Vores styrke som bosætningsområde

er blandt andet, at der er

rigtig mange arbejdspladser tæt ved,

her er naturskønt og der findes mange

muligheder for fritids-, rekreative og

kulturelle oplevelser. Samtidig har vi et

godt potentiale for at udvikle kvaliteterne

i det at være bosat i Middelfart

Kommune. Både for nuværende og for

kommende borgere og virksomheder.

Middelfart Kommune har en rummelighed

i kommuneplanen til at kunne bygge

nye boliger, der opfylder intentionerne

med vores bosætningspolitik. Vækst

og udvikling kan være mange ting, og

en af dem er muligheder for at bygge

nyt. De enkelte områder i Middelfart

Kommune – byer og landsbyer – skal

udvikles på deres egen præmisser og

ud fra deres egne styrker og kvaliteter.

Det skal gerne ske gennem udviklingsplaner

med afsæt i de enkelte lokal- og

bysamfund, og det skal ske i dialog

med borgere, frivillige foreninger, virksomheder

og interesseorganisationer.

I de seneste år har befolkningstallet

været vigende. Middelfart Kommunes

oplevelse er, at den tilflytning fra uddannelsesbyerne,

vi har været vant til

indtil for få år siden er stagneret, samtidig

med at de unge stadig flytter til

uddannelsesbyerne i 18-22 års alderen.

Dette kombineret med, at arbejdsmarkedet

accepterer en endnu større

pendling (målt i km) giver os en større

udfordring i de kommende år med hensyn

til at markere Middelfart Kommune

som en attraktiv bosætningskommune.

Vi ønsker en balanceret befolkningssammensætning

med en fornuftig balance

mellem aldersgrupperne. Derfor

har vi fokus på forholdene for kommunens

børnefamilier og for de nye,

vi ønsker at tiltrække. Vi har styrket

strukturen på børnepasningsområdet

og prioriterer kvalitet, energiforbrug

og indeklima højt, når vi renoverer og

bygger nyt institutions- og skolebyggeri.

Vi er opmærksomme på den demografiske

udfordring, som befolkningsudviklingen

giver Middelfart Kommune, hvor

MIDDELFART

43


Det vil vi

antallet af de 65-99 årige stiger med

næsten 30 % frem til 2024. En sådan

demografisk udvikling kan forventes at

give et øget udgiftspres på såvel ældre-

som sundhedsområdet. Derfor vil

vi i bosætningspolitikken have et fortsat

fokus på at skabe liv i kommunen,

at tiltrække børnefamilier og sikre nye

job til studerende efter endt uddannelse

og deres ægtefæller. Det kan ske i

det vedvarende arbejde med at skabe

attraktive by- og landområder, f.eks.

gennem lokale udviklingsplaner for de

enkelte områder.

I den vedtagne bosætningspolitik findes

mere detaljerede informationer om

mål og indsatser på området.

• Benytte vores status som konferencekommune

til at præsentere os yderligere som grøn og attraktiv

bosætningskommune

• Afholde ”åben kommune-dag”

• Samarbejde med lokaludvalgene om markedsføring

af landsbyerne som attraktive bosætningsmuligheder

og videreudvikle velkomstpakken

for nye tilflyttere til kommunen

• Pleje vores image som bosætningskommune –

specifikt over for børnefamilier

• Udvikle nye tiltag for at fremme bosætningen,

bl.a. på baggrund af til- og fraflytningsanalyser.


Mål

2.3 Erhverv og uddannelse

• Trekantområdet skal være blandt de tre stærkeste

vækstområder i Danmark. (Vækststrategien skal

komme med den endelige fomulering til målet).

• Bæredygtig erhvervsudvikling skal fremmes.

• Det skal sikres, at arbejdskraften i trekantområdet

har de rette kompetencer ift. erhvervslivets fremadrettede

behov.

• Trekantområdet skal være et attraktivt uddannelsesområde

for såvel korte, mellemlange og lange uddannelser.

Redegørelse til mål

Danmark er midt i en omstilling til et

oplevelses- og vidensamfund, og Trekantområdet

skal følge med i denne

udvikling ved bl.a. at understøtte med

erhvervsgrunde, infrastruktur og uddannelsesmuligheder.

Trekantområdets velstand og udvikling

hænger tæt sammen med områdets

vidensniveau og menneskelige kompetencer.

I den moderne vidensøkonomi

er kreativitet, viden og evnen til at

omsætte viden til produkter og ydelser

blandt de væsentligste konkurrenceparametre

for at klare sig i den globale

konkurrence. Uddannelse, innovation

og forskning er derfor bærende elementer

i den fremtidige erhvervsudvikling.

I stedet for masseproduktion af varer

arbejder produktionsvirksomhederne i

Trekantområdet i højere grad med specialiserede

produkter i høj kvalitet eller

koncentrerer sig om produktionsforberedende

tiltag som udvikling og design

eller produktionsopfølgende tiltag som

salg og marketing. Trekantområdet har

også en styrkeposition inden for virksomheder,

der arbejder med transport

og logistik.

Fælles for virksomhederne er, at medarbejderne

rekrutteres fra et større

opland end tidligere, fordi virksomhederne

har brug for højt uddannet personale.

Tilgængelighed i forhold til det

overordnede vejnet er derfor en vigtig

lokaliseringsfaktor.

Planlægningen af erhvervsområderne

og deres omgivelser skal tilpasses, så

de lever op til virksomhedernes lokaliseringsbehov.

Der vil fortsat være brug

for arealudlæg i periferien af byerne

med nem adgang til det overordnede

vejnet. Planlægningen af områderne

skal sikre, at mulighederne for at gå,

cykle eller bruge kollektiv transport til

arbejde forbedres. Samlet set skal en

bæredygtig udvikling med hensyn til

transport især ske ved at arbejde med

at udvikle en bæredygtig biltransport.

I byerne vil kommunerne arbejde med

at omdanne udtjente erhvervsområder

til nye med blandende byfunktioner,

boliger og erhverv, hvor disse kan

indpasses uden at skabe miljømæssige

gener.

Kommunerne vil fremme bæredygtigt

erhvervsbyggeri med integrering af

grønne, rekreative områder samt energi-

og miljørigtigt byggeri i god arkitektur.

Trekantområdet har i dag forholdsmæssigt

færre højtuddannede indbyggere

end andre vækstregioner som

hovedstadsområdet og Århus, men har

til gengæld stor tiltrækningskraft på

højtuddannede. Målet er på sigt at få

flere højtuddannede til at bosætte sig

her, og kapaciteten og udbuddet af relevante

videregående uddannelser skal

søges udvidet med flere retninger og

studiepladser.

45


Ligeledes skal det generelle uddannelsesniveau

hæves og den eksisterende

arbejdskraft videreuddannes. Derfor

skal der sikres gode efteruddannelsesmuligheder

for virksomheder og ansatte.

Ud over Syddansk Universitet i Kolding,

der udbyder længerevarende

uddannelser indenfor kommunikation,

design, turisme og de merkantile fag,

har uddannelsesinstitutionerne i Trekantområdet

overvejende korte eller

mellemlange videregående uddannelser.

En del af uddannelsesinstitutionerne

har udviklet specielafdelinger på et

højt niveau.

Trekantområdet skal være et stærkt

uddannelsescenter med spændende

forsknings- og uddannelsesmiljøer,

som kan tiltrække og fastholde den

ungdom og viden, der er nødvendig

for udviklingen i området. Udpegning

af campusområder skal være med til

at understøtte områdets satsning og

samspillet mellem uddannelser og erhvervsliv.

2.3.1 RETNINGSLINJE FOR

ERHVERVSLOKALISERING

Nye erhvervsarealer skal udlægges på baggrund af samlede

overvejelser om den fremtidige erhvervsstruktur. Bymidterne

skal fastholdes som attraktive erhvervsområder

for service- og kontorerhverv. Erhvervsarealer i umiddelbar

tilknytning til motorveje og det øvrige overordnede

vejnet skal primært forbeholdes transporttunge virksomheder.

Ved lokalisering skal der tages hensyn til omgivelserne

miljømæssigt og visuelt.

Redegørelse

Et bærende princip for den fremtidige

erhvervsudvikling skal være: Rette

virksomhed på rette sted. Teknologi

og samfundsudviklingen i det hele

taget betyder, at princippet i dag kan

opfattes mere fleksibelt end tidligere.

Anvendelsen af virksomhedsklassificering

er et godt pejlemærke i forbindelse

med lokalisering af virksomheder, jf.

Miljøministeriets ”Håndbog om miljø og

planlægning”.

Udviklingen i teknologien er hele tiden

med til at mindske f.eks. udledning

af spildevand, forbrug af kølevand,

røgudslip og støj fra virksomhederne.

Den største udfordring i forbindelse

med erhvervslokalisering er trafikken.

Trekantområdet er kendetegnet ved

trafik – der skal transporteres varer og

gods til og fra områdets mange virksomheder,

og ansatte og kunder kommer

pendlende.

Faktaboks

Afstandsklasser

Der opereres med 7 klasser og disse klassers anbefalede

afstand til boligområder:

Klasse 1 0 meter

Klasse 2 20 meter

Klasse 3 50 meter

Klasse 4 100 meter

Klasse 5 150 meter

Klasse 6 300 meter

Klasse 7 500 meter

Området tiltrækker ikke kun traditionelle

erhvervsvirksomheder, men også

kontordomiciler. Disse hovedkontorer

er så store og akkumulerer så megen

trafik, at det er en umulig opgave at

få dem indpasset i bymidten nær jernbane-

og busstationer. De kan derfor

med fordel lokaliseres samlet ved indfaldsvejene

således, at de kan forsynes

med kollektiv trafik og har let adgang

til det overordnede vejnet.

Der er stor efterspørgsel på erhvervsarealer,

hvor synligheden er stor, og der

bygges enorme bygninger og haller enten

som produktionsvirksomheder eller

som vare- og distributionshoteller. Det

vil være særdeles fornuftigt at udarbejde

retningslinjer for disse enorme bygningers

arkitektur og udsmykning samt

i det hele taget landskabets forandring.

Her vil en kunstnerisk og kulturel vinkel

være en spændende udfordring for

planlægningen og indretningen af disse

områder. Ønsket om en synlig placering

må dog ikke ske på bekostning af

målet om at fastholde natur og åbne

landskaber imellem byerne”.

forretninger, liberale

erhverv, kontorer og

småværksteder med

butik.

bogbinderier, elektronikværksteder

og.

f.eks. laboratorier.

håndværksprægede

virksomheder og

visse servicevirksomheder.

levnedsmiddelfabrikker

og mindre,

overfladebehandlende

virksomheder,

herunder autolakkerier.

maskinfabrikker,

betonfabrikker og

farve- og lakindustrivirksomheder.

asfaltfabrikker, slagterier,

større maskin-

og betonfabrikker

samt jernstøberier

medicinal- og pesticidproduktion

og

kraft- og stålvalseværker.

Udsnit fra

håndbog

om Miljø og

Planlægning -

Miljøstyrelsen


Det overordnede princip for udlæg af

nye erhvervsområder er - som for udlæg

af nye boligområder - at arealerne

udlægges og udnyttes ”indefra og

ud”. Det vil sige, at nye erhvervsudlæg

skal placeres i tilknytning til den

eksisterende byzone. Allerede udlagte

områder langs motorvejsnettet, som

f.eks. i Fredericia, kan udnyttes i overensstemmelse

med den planlagte anvendelse.

For flere af byerne i Trekantområdet,

f.eks. Middelfart, Kolding og

Vejen, er mulighederne for placering af

nye erhvervsområder i tilknytning til

den eksisterende byzone begrænsede

og nye erhvervsarealer der placeres i

byranden vil uvægerligt samtidig blive

placeret tæt på overordnede veje og

motorvejsnettet. Anvendelsen af disse

arealer vil være til et bredere spekter

af erhvervstyper end blot transporttunge.

Den arkitektoniske kvalitet af byggeriet

og hensynet til landskabet skal i

disse områder prioriteres særlig højt da

områderne har en stor synlighed. I forbindelse

med udlæg af nye erhvervsarealer

skal der etableres de nødvendige

bufferzoner mellem følsom anvendelse

og erhverv, differentieret efter de forskellige

virksomhedsklasser. Ved udlæg

skal det sikres, at området kan håndtere

de øgede vandmængder, som klimaændringerne

medfører, ligesom det

er vigtigt, at energiforsyningen tænkes

ind.

Efterspørgslen efter erhvervsarealer

langs motorvejene er stor. Udgangspunktet

er dog fortsat, at en spredning

af erhvervsarealer langs motorvejene

og en sammenvoksning af byerne skal

undgås. Erhvervsområder, der udlægges

umiddelbart op til tilslutningsanlæg

til det overordnede vejnet skal som udgangspunkt

forbeholdes transporttunge

erhverv. Det vil sige virksomheder,

som genererer meget trafik i form af

tunge lastbiler med gods og varer.

Bymidterne er stadig attraktive erhvervsområder

for service og kontorerhverv,

og derfor er det vigtigt at

fastholde disse erhvervsområder og

understøtte dem. Det er endvidere målet

ved fortætning og byomdannelse at

skabe et samspil med uddannelsesinstitutionerne.

I udtjente erhvervsområder

vil vi fastlægge rammer for omdannelse

af de ældre bynære erhvervsområder,

således at der er mulighed for at

blande flere funktioner.

Derudover skal der arbejdes for erhverv

i mindre omfang i tilknytning til

landsbyerne ved udnyttelse af eksisterende

bygninger. For at landområderne

fortsat kan være attraktive for bosætning,

er det nødvendigt med beskæftigelsesmuligheder

her. Denne udvikling

skal ske i samspil med de eksisterende

kvaliteter og ressourcer i det åbne

land, herunder de naturmæssige værdier.

Nye og flere arbejdspladser skal

primært være i form af ikke-forurenende

viden- og servicevirksomheder,

håndværksvirksomheder og specialiseret

fødevareproduktion ved udnyttelse

af eksisterende bygninger.

2.3.2 RETNINGSLINJE

FOR VIRKSOMHEDER

MED SÆRLIGE

BELIGGENHEDSKRAV

Virksomheder, anlæg og indretninger, der kan forventes

at belaste de nære omgivelser på trods af forureningsbegrænsende

foranstaltninger, skal placeres i særlige erhvervsområder.

Omkring de særlige erhvervsområder skal der udlægges

et konsekvensområde på 500 m fra grænsen af området.

Konsekvensområdet skal friholdes for forureningsfølsom

anvendelse, indtil der er foretaget undersøgelser, som dokumenterer,

at miljøforholdene er acceptable i området.

Kan det nødvendige konsekvensområde ikke udlægges i

forhold til eksisterende og planlagte områder for forureningsfølsom

anvendelse, skal afstanden på mindst 500 m

tilvejebringes ved differentiering i det planlagte erhvervsområde.

Områderne for virksomheder med særlige beliggenhedskrav

er angivet på kortbilag.

Redegørelse

Ifølge Planlovens § 11 a 6) skal kommuneplanen

indeholde retningslinjer

for beliggenheden af områder til virksomheder

m.v. hvortil der af hensyn

til forebyggelse af forurening må stilles

særlige beliggenhedskrav. Begrebet

”virksomheder, der stiller særlige beliggenhedskrav”

skal ses i sammenhæng

med miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

Udover særlig forurenende industrivirksomheder

er det anlæg som f.eks.

rensningsanlæg m.v. (vandforurening),

affaldsanlæg (luft, støj, jord, vand),

lufthavne (støj) o.lign. ’Der er forskellige

kriterier for udpegning af de særlige

erhvervsområder. Derfor er ikke

alle områder anvendelige til de samme

typer virksomheder. Udpegningen er

sket på baggrund af støj-, luft-, spildevands-

og grundvandsforhold.

47


Omkring flere af de udlagte områder

findes der allerede i dag forureningsfølsomme

områder (boligområder) inden

for 500 meter. For disse områder gælder,

at hele området ikke umiddelbart

kan anvendes til alle typer virksomheder.

Konsekvenszonen på 500 meter

omkring de særlige erhvervsområder

svarer til planlægningsafstanden mellem

boliger og erhvervsvirksomheder

med et støjkrav på 70 dB(A) i skel.

Nogle virksomheder belaster omgivelserne

(støj, støv m.v.) eller udgør en

risiko for de nære omgivelser på trods

af foranstaltninger til at imødegå dette.

Disse virksomheder placeres bedst

i særlige erhvervsområder, hvor der er

god afstand til beboelsesområder og

rekreative områder.

Med den positive udvikling i mange industrivirksomheders

miljøforhold i retning

af færre gener og mindre forurening

kan stadig flere virksomhedstyper

integreres inde i byen.

Virksomheder, der genererer meget

godstrafik påvirker omgivelserne med

støj, luftforurening og øger risikoen for

ulykker i trafikken. Denne type virksomheder

placeres derfor bedst nær

det overordnede vejnet, og evt. med

adgang til jernbane.

Af hensyn til flysikkerheden bør der

ikke etableres anlæg, der kan tiltrække

fugle inden for en afstand af 13 km

fra Billund Lufthavn og Koldingegnens

Lufthavn.

2.3.3 RETNINGSLINJE FOR

RISIKOVIRKSOMHEDER

For alle risikovirksomheder (nye som eksisterende) fastlægges

sikkerhedszoner og planlægningszoner. Disse

fremgår af kort i den lokale del af kommuneplanen.

De vedtagne lokale retningslinjer for den enkelte risikovirksomhed

skal fremgå af kommuneplanen.

Inden for sikkerhedszonerne må der som udgangspunkt

ikke etableres ny følsom arealanvendelse, som f.eks. boliger,

institutioner, forretninger, hoteller, eller steder hvor

der opholder sig mange mennesker.

Inden for planlægningszonen kan der planlægges for boliger,

erhverv mv., såfremt det ved en vurdering af risikoforholdene

kan godtgøres, at den samfundsmæssige risiko

og/eller risikoen for individer, ligger inden for risikomyndighedernes

acceptkriterium.

Inden for planlægningszonen må der som udgangspunkt

ikke planlægges for institutioner, som er væsentlige i en

beredskabssituation, eksempelvis sygehuse og bygninger,

som huser redningsberedskabet.

Risikomyndighedernes acceptkriterium for den samfundsmæssige

risiko fastlægges i henhold til Miljøprojekt 112,

jf. Miljøstyrelsens anvisninger.

Nye anlæg må ikke medføre øget risiko for dominoeffekt.

Redegørelse

I det følgende beskrives definitionerne

på:

• Sikkerhedszone

• Planlægningszone og samfundsmæssig

risiko

• Generel planlægningsafstand på

500 meter jf. cirkulære 37.

Sikkerhedszone

Sikkerhedszonen udgør det areal omkring

virksomheden, hvor konkrete

risikoberegninger har vist, at risikoen

for at dø som følge af et uheld på virksomheden

er uacceptabel. Sandsynligheden

for at et dødsfald sker, kan være

større end 1 gang pr. 1 mio. år.

Som udgangspunkt må der ikke være

eksisterende eller planlagt følsom anvendelse

indenfor sikkerhedszonen.

Efter en konkret vurdering kan der accepteres

andre virksomheder end risikovirksomheden

indenfor sikkerhedszonen.

Acceptkriteriet for dette er, at

sandsynligheden for at et dødsfald sker,

er mindre end 1 gang pr. 100.000 år.

Planlægningszone og

samfundsmæssig risikovurdering

Planlægningszonen udgør det areal

omkring virksomheden, der potentielt

kan blive påvirket af et uheld.

Planlægningszonen fastsættes ud fra

den maksimale konsekvensafstand for

det værste mulige uheld, hvor sandsynligheden

for at uheldet sker, er større

end 1 gang pr. mia. år.

Inden for planlægningszonen skal

planmyndigheden altid inddrage risikoforholdene

i overvejelserne, når der

planlægges for en mere følsom arealanvendelse,

herunder flere boliger eller

andre aktiviteter, som medfører en

væsentlig stigning i antallet af mennesker

der varigt opholder sig i denne

zone.

Er der følsomme aktiviteter indenfor

planlægningszonen skal det som udgangspunkt

dokumenteres ved beregninger,

at den samfundsmæssige risiko

er acceptabel. Hvis det ud fra de

foreliggende oplysninger er åbenlys,

at acceptkriterier for samfundsrisiko er

overholdt, er det ikke nødvendig med

beregninger.


Inden for planlægningszonen skal der

som udgangspunkt ikke planlægges for

institutioner, som er væsentlige i en

beredskabssituation, eksempelvis sygehuse

og bygninger, som huser redningsberedskabet.

Såfremt der alligevel

igangsættes en sådan planlægning,

med baggrund i historisk betingede

arealanvendelser, skal der tages hensyn

til de særlige forhold der kan gælde

for disse institutioner, f.eks. særlige

behov i forbindelse med beredskabets

håndtering af uheld. Desuden bør kommunen

arbejde for at nedbringe omfanget

af planlægningszonen, således

at ovennævnte institutioner på sigt

kommer til at ligge udenfor planlægningszonen.

Det skal ligeledes vurderes, om der

inden for planlægningszonen er andre

aktiviteter, der vil kunne påvirke, eller

påvirkes af, en risikovirksomhed og

dermed afstedkomme eller forværre et

større uheld (dominoeffekt).

Generel planlægningsafstand på

500 meter

Af Miljøministeriets cirkulære nr. 37 af

20. april 2006 fremgår, at ved udarbejdelse

af en kommune- eller lokalplan

inden for 500 m fra en risikovirksomhed,

skal hensynet til risikoen for større

uheld inddrages i planlægningen.

Hensigten med denne afstand er, at

kommunerne ”tænker sig godt om”,

når der planlægges indenfor 500 m fra

en risikovirksomhed. Når der foreligger

konkret beregnede planlægningszoner

omkring en virksomhed, vil det være

dem man benytter i forbindelse med

en eventuel samfundsmæssig risikovurdering.

Hvis planlægningszonerne

strækker sig mere end 500 m fra risikovirksomheden

har cirkulære nr. 37 ingen

praktisk betydning, da det er hele

planlægningszonen kommunen skal

forholde sig til.

Hvis planlægningszonerne er mindre

end 500 m fra risikovirksomheden skal

planmyndigheden forholde sig til risikoen

for uheld i området mellem planlægningszonen

og 500 meter zonen.

I dette område vil vurderingen sandsynligvis

være, at fordi området ligger

udenfor planlægningszonen er risikoen

for uheld acceptabel i området uanset

arealanvendelsen.

Hyppighed

Faktaboks

Den samfundsmæssige risikovurdering beskriver risikoen

for, at en gruppe mennesker på én gang bliver udsat for

konsekvenserne af et uheld. Dette udtrykkes som forholdet

mellem uheldets forventede sandsynlighed og antallet

af dødsfald (F-N kurve).

I planlægningszonen kan der accepteres virksomheder og

følsom arealanvendelse i form af boliger, kontorer, forretninger

mv. under forudsætning af, at bygningskonstruktion,

- anvendelse og - indretning sker på en sådan måde,

at F-N kurven for samfundsmæssig risiko holder sig under

en grænse (acceptkriterium) på 1 dødsfald pr. 10.000 år

(1 x 10-4), faldende med kvadratet på antallet af dødsfald,

svarende til 10 dødsfald pr. 1 mio. år (1 x 10-6) og 100

dødsfald pr. 100 millioner år (1 x 10-8).

1x10 -2

1x10 -3

1x10 -4

1x10 -5

1x10 -6

1x10 -7

1x10 -8

1x10 -9

1x10 -10

1x10 -11

Det vil vi

1

10

100

Antal dødsfald

1.000

• Udarbejde en samlet strategi og handlingsplan for

vækst i Trekantområdet

• Etablere campusområder, der fremmer mulighederne

for uddannelsesinstitutionernes samarbejde.

10.000

Uacceptabel

Acceptabel

49


RISIKOVIRKSOMHED - MIDDEL-

FART

Lokal redegørelse for risikovirksomheden

Strandmøllen, rammeområde

E.07.02

En virksomhed kan defineres som risikovirksomhed

på 2 forskellige leder, jf.

risikobekendtgørelsen:

• Miljømæssigt, hvor det handler

om opbevaring og håndtering

af stoffer og mængden heraf.

• Beredskabsmæssigt, hvor det

handler om risikoen for, at

mennesker kommer til skade.

På strandmøllen produceres, pakkes og

oplagres gas. Der er således risiko for

brand og eksplosion, hvorfor både virksomhed

og myndigheder har fokus på

risikoen. Virksomheden har udarbejdet

et sik-kerhedsdokument som dokumenterer

at virksomheden har et højt

beskyttelsesniveau for mennesker og

miljø i og udenfor virksomheden. Sikkerhedsdokumentet

er godkendt både

af miljømyndigheden, Arbejdstilsynet,

Middelfart Kommunes beredskab og

politiet.

MIDDELFART

Retningslinjen i kommuneplanen sigter

fremadrettet på at tage vare på de

mennesker og bygninger med videre,

som befinder sig i og uden for virksomheden

Strandmøllen i følgende zoner :

1. Den generelle planlægningsaf-

stand på 500 m fra hegnet

danner en opmærksomheds-

zone (den grønne afgrænsning

på kortet).

2. En sikkerhedszone rundt om

virksomheden, som er fast

lagt ud fra beregninger i et

sikkerhedsdokument (den røde

afgrænsning på kortet).

Sikkerhedszonen kan blive re-

videret så det er nødvendigt

at finde den sidste nye bereg-

ning, i det gældende sikker

hedsdokument.

I opmærksomhedszonen er kommunen

bygnings- og planmyndighed og

er i den rolle meget opmærk-som på

kun at administrere i henhold til retningslinjen.

Beredskabet i Middelfart

Kommune skal altid høres ved f.eks.

ændret anvendelse, ny bebyggelser og

udarbejdelse af lokalplaner.


Mål

2.3a Grøn vækst og erhvervsudvikling

- Middelfart

• Vi vil understøtte grøn vækst i erhvervslivet gennem

vores fokus på innovative løsninger inden for klima

og energiDet skal sikres, at arbejdskraften i trekantområdet

har de rette kompetencer ift. erhvervslivets

fremadrettede behov.

Middelfart Kommunes position inden for erhvervsturismen

skal fastholdes og udvikles

• Vi skal tiltrække nye virksomheder, der supplerer og

styrker vores eksisterende klynger

Redegørelse til mål

Vores strategi for den grønne erhvervsvækst

er en forudsætning for at skabe

en fremtidssikret erhvervsudvikling

i Middelfart Kommune. Strategien er i

høj grad baseret på partnerskaber med

det private erhvervsliv, særligt inden

for vækstområdet: energirenovering af

bygninger.

Vi sætter ekstra fart på den grønne

vækststrategi i de kommende år med

klimatilpasningsprogrammer, energibesparelser

i lokalsamfundene i den

private boligmasse og ved, at alle typer

af virksomheder skal se mulighederne

i energirenovering. Virksomhederne

skal arbejde sammen i klynger

og produktudvikle som en drivkraft i

erhvervsudviklingen. Udviklingen kan

også ske ved at virksomheder kan bistå

hinanden med at komme ind på de

internationale markeder og ved at virksomhederne

hjælper hinanden med at

tiltrække udenlandske investeringer og

kapital.

Vi vil gerne have virksomheder med

internationalt tilsnit, hvor vi i Trekantområdet

arbejder sammen om at fastholde

de internationale arbejdstagere

og deres familier, bl.a. gennem fælles

expats projekter.

Iværksætterne skal fortsat have gode

rammevilkår og møde en åben og samarbejdende

kommune. De skal kunne

se muligheder i at bruge hinanden. Vi

arbejder på at fastholde vores stærke

profil som erhvervsvenlig kommune

i DI’s årlige undersøgelse. Middelfart

Kommune ønsker at styrke den lokale

iværksætterkultur, bl.a. via et øget

fokus på arbejdet med innovation og

entreprenørskab i kommunens skoler.

Det vil vi

• Videreudvikle Grøn Erhvervsvækst projektet og have

fokus på eksportmuligheder

• Tiltrække virksomheder og understøtte nye vha. vores

erhvervsvenlighed

• Understøtte udenlandsk arbejdskraft vha. expats projekter

MIDDELFART

51


Mål

2.4 Detailhandel

• Trekantområdet skal rumme et varieret og regionalt

orienteret handelsliv, som kan matche områdets status

som storby.

• Der skal sikres mulighed for etablering af nye butikskoncepter.

• Det skal være muligt at tilbyde borgerne alle former

for butikstyper og –størrelser.

Redegørelse til mål

Detailhandel udgør en vigtig del af Trekantområdets

byliv, og kvaliteten og

omfanget af udbuddet har typisk stor

betydning for byernes attraktion som

leve- og bosted. Udviklingen i detailhandelen

har således en væsentlig betydning

for byernes evne til at tiltrække

og fastholde nye bosættere samt for

udviklingen i flere andre erhverv som

turisme, kulturliv mv. Samtidig har butikkernes

placering stor betydning for

bl.a. trafikmønster. Derfor skal Trekantområdets

detailhandel udvikles, så det

samlet set er i overensstemmelse med

målene for områdets udvikling. Tilgængelighed,

trafikbetjening, spændende

butikskoncepter og understøttelse af

andre byudviklingsformål skal tænkes

ind ved planlægning af Trekantområdets

detailhandel.

Trekantområdet Danmark har fået lavet

en sammenlignende analyse i forhold til

5 andre bysamfund – Esbjerg, Odense,

Århus, København og Hamborg. Analysen

viser, at Trekantområdet udgør det

næststørste udbudspunkt i Danmark

både med hensyn til antal butikker og

omsætning. Området har en enestående

god trafikal tilgængelighed og i Trekantområdet

er der både bymidter og

eksterne centre med et stort og varieret

udbud. Etablering af factory outlet

vil dog kunne styrke detailhandelen i

området yderligere.

Trekantområdet udgør et højindkomstområde

med et stort forbrugspotentiale,

der kan udnyttes endnu bedre. Det

kan bl.a. gøres ved fælles markedsføring

og ved at skabe synergi mellem

detailhandel, turisme, kunst, kultur og

uddannelse. Blandt andet anbefales

det at udnytte de turistmæssige tiltag,

der er i Billund.

53


DETAILHANDEL - MIDDELFART

For Middelfart Kommune er det vigtigt

at sørge for et godt handelsliv både for

kommunen under et og for de enkelte

bysamfund. Der er for kommunens

største handelsbyer (Middelfart, Strib,

Nørre Aaby og Ejby) udpeget en bymidteafgrænsning,

hvor der er udlagt en

ramme for arealudlæg til detailhandel,

både for dagligvarer og øvrige udvalgsvarer.

Aktuelt arbejdes der i Middelfart

by på planlægning og etablering af et

4.000 m2 stort butikstorv i forbindelse

rådhusbyggeri i Østergade.

Middelfart Kommune har i 2007 foretaget

en detailhandelsanalyse af hele

Kommunens detailhandel. Her blev

detailhandelens situation og behov

for arealramme til detailhandel udover

lovgivningens rammer undersøgt.

Det fremgår af analysen, at Middelfart

Kommune under ét har en fornuftig

dækningsgrad af butikker/omsætning

i forhold til antal indbyggere, men undersøgelsen

viser, at der fortsat er behov

for en arealramme i de fire største

handelsbyer i den kommende planperiode.

Det er vigtigt at give de største bysamfunds

handelsliv vækstbetingelser, således

de fastholder og udbygger deres

tiltrækningskraft til gavn for hele kommunen.

Der vurderes at være mulighed

for fortsat udvikling af detailhandlen i

de enkelte bymidter inden for de eksisterende

rammer og rummelighed.

Middelfart by er hovedby, hvor der en

større ramme til detailhandel, mens

der for de øvrige byer sikres en mindre

ramme. Arealrammen er til nye butikker

og eksklusiv eksisterende butiksarealer.

Arealrammen til detailhandel

kan kun udnyttes indenfor de enkelte

byers bymidteafgrænsning.

MIDDELFART

Bymidteafgrænsning

Udpegningen af bymidteafgrænsningen

for Middelfart, Strib, Nørre Aaby og

Ejby er identisk med byernes hidtil udlagte

rammeområder til butiksformål.

Der har med udgangspunkt i detailhandelsanalysen

fra 2007 ikke været

behov for ændring i bymidteafgræsningen

for de nævnte byer. Tilsvarende

er der foretaget statistiske afgrænsninger

af de enkelte byers bymidte,

jævnfør retningslinjerne i bekendtgørelse

om afgrænsning af bymidter, for

at undersøge behovet for ændring af

de udpegede bymidter. På baggrund af

beregningerne sammenholdt med detailhandelsanalysen

vurderes det ikke

at være aktuelt at ændre de allerede

udpegede bymidteafgrænsninger.

Der blev dog i detailhandelsundersøgelsen

påpeget vigtigheden af, at specielt

Strib, Nørre Aaby og Ejbys bymidter

ikke får en udstrækning, som er for

stor i forhold til det antal butikker, som

de enkelte områder har. Udviklingen

indenfor detailhandel og de udlagte bymidteafgrænsninger

for detailhandel vil

blive fulgt nøje, således at der fortsat

kan sikres bæredygtige handelscentre

i de fire byer.

I løbet af planperioden skal der ske en

nærmere vurdering af udviklingen indenfor

detailhandel og vurderes om afgrænsningen

af de nævnte bymidter er

tidssvarende og om der skal foretages

justeringer i afgræsningen eller andre

tiltag, som vil kunne styrke detailhandlen

i de enkelte områder. Eventuel udvidelse

af de udpegede bymidter kan kun

ske på baggrund af den statistiske metode,

jf. bekendtgørelse om afgrænsning

af bymidter og bydelscentre.

Udover bymidteafgrænsningerne er der

udpeget områder til særlig pladskrævende

butikker. Der er udpeget et areal

omkring erhvervsområderne langs

Jyllandsvej, Vandværksvej, Fynsvej og

Bogensevej til særlig pladskrævende

butikker, som ikke kan indpasses indenfor

bymidteafgrænsningen.


2.4.1 RETNINGSLINJE FOR

DETAILHANDELSOMRÅDER

Den samlede detailhandelsstruktur i Trekantområdet

fremgår af kortbilag.

Redegørelse

Detailhandelen skal først og fremmest

koncentreres i bycentrene for at udnytte

den eksisterende infrastruktur og

den kollektive trafik bedst muligt samt

skabe et livligt bymiljø. De regionale

centerområder supplerer bycentrene

med de butikker og andre funktioner,

der på grund af deres størrelse og funktion

ikke kan indpasses i bycentrene.

Trekantområdets overordnede detailhandelsstruktur

består af en række bycentre,

aflastningsområder og områder

til butikker med særligt pladskrævende

varegrupper.

Områder udpeget til detailhandel kan

ses på kortbilag. Desuden er der i en

række lokalbyer udpeget arealer til

butiksformål. Endelig findes der enkeltstående

butikker til lokalområdets

daglige forsyning, som ikke er vist på

kort. Det fremgår af rammerne for lokalplanlægningen,

hvor sådanne butikker

kan ligge.

Der henvises til de lokale dele af kommuneplanen

for redegørelser for detailhandelsstrukturen

i de enkelte kommuner.

2.4.2 RETNINGSLINJE FOR

BYMIDTER

Der kan i afgrænsede bymidter i hovedbyer, centerbyer og

i enkelte lokalbyer lokalplanlægges for butikker. Butiksstørrelserne

skal følge planlovens generelle bestemmelser

afhængig af butikstype. I Fredericia, Kolding og Vejle kan

der planlægges for 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m2

placeret enten i bymidten eller i et aflastningsområde. I én

udvalgt by med over 3.000 indbyggere kan der placeres en

udvalgsvarebutik på mere end 2.000 m2 bruttoetageareal.

Rammer for nybyggeri og maksimale butiksstørrelser

fremgår af skemaet for bymidter.

De afgrænsede bymidter er angivet på kortbilag.

Redegørelse

Arealer til butiksformål skal udlægges

i den centrale del af en by (bymidten).

Her kan der planlægges for butikker til

dagligvarer på op til 3.500 m² og til udvalgsvarer

på op til 2.000 m². I Trekantområdet

er der afgrænsede bymidter i

hovedbyerne, centerbyerne og enkelte

lokalbyer.

Ændring af bymidteafgrænsningen skal

som udgangspunkt følge de regler for

den statistiske metode, som er fastsat

af Miljøministeriet. Reglerne omfatter

også adgangen til at fravige metoden

på baggrund af et dokumenteret behov

for yderligere detailhandelsområder.

Der henvises til kommunernes lokale

del af kommuneplanen for redegørelse

for udvidelsen af bymidteafgrænsningen.

For at kunne tilbyde et varieret udbud

af store udvalgsvarebutikker og

nye butikskoncepter med store udstillingslokaler

vil Fredericia, Kolding

og Vejle udnytte den mulighed, som

byer på mere end 27.000 indbyggere

har, til at planlægge for 3 butikker til

udvalgsvarer på mere end 2.000 m² i

den næste 4-årige periode. Butikkerne

skal placeres enten i bymidten eller i

et aflastningscenter. I den lokale del af

kommuneplanen er der redegjort for

betydningen af de store butikker for

bymiljøet, og hvordan der sikres tilgængelighed

og parkeringsmuligheder.

Inden for bymidteafgrænsningen i byerne

i Trekantområdet er der fastsat

følgende ramme for detailhandel (inklusiv

dagligvarer):

55


Bymidte

Eksisterendebruttoetagearealer

(m²)

Ramme for

nybyggeri

(m²)

Samlet

ramme for

bruttoetageareal

til

butiksformål

(m²)

Maksimal

butiksstørrelse

Dagligvarer

(m²)

Vejle 153.415 35.000 188.400 3.500

Maksimal

butiksstørrels

Udvalgsvarer

(m²)

2.000 generelt,

og

3 butikker

> 2000

Give 13.027 6.000 19.027 3.500 2.000

Børkop 10.200 4.000 14.200 3.000 1.000

Egtved 13.200 4.000 17.200 3.000 1.000

Jelling 5.200 3.000 8.200 3.000 1.500

Thyregod 3.100 1.000 4.100 3.000 1.000

Grindsted 22.300 22.700 45.000 3.500 2.000

Billund 13.600 41.400 55.000 3.500 2.000

Sønder

Omme

7.300 4.200 11.500 2.000 1.000

Vorbasse 2.200 2.800 5.000 2.000 1.000

Hegnsvig 1.600 3.400 5.000 2.000 1.000

Fiilskov 250 4.750 5.000 1.500 1.000

Stenderup-

Kroager

400 4.600 5.000 1.500 1.000

Fredericia 32.100 30.000 62.100 3.500 2.000

Taulov 1.720 2.000 3.720 1.000 1.000

Skærbæk 300 2.000 2.300 1.000 1.000

Middelfart 25.700 24.000 49.700 3.000 1500

Strib 4.800 3.800 8.600 2.000 500

Ejby 6.400 3.800 10.200 2.000 500

Nørre Aaby 8.000 3.000 11.000 2.000 500

Kolding 44.000 50.000 94.000 3.500

2.000

generelt,

og 3 butikker

>

2000

Lunderskov 4.300 5.700 10.000 3.500 2.000

Vamdrup 13.600 6.400 20.000 3.500 2.000

Christiansfeld

9.500 5.500 15.000 3.500 2.000

Vejen 26.000 9.500 35.500 3.500 2.000

Brørup 9.900 3.000 12.900 3.500 2.000

Holsted 5.900 2.000 7.900 3.500 2.000

Rødding 11.900 4.000 15.400 3.500 2.000


2.4.3 RETNINGSLINJE FOR

BYDELSCENTRE

Der kan i afgrænsede bydelscentre lokalplanlægges for

butikker. I Fredericia må bruttoetagearealet til butiksformål

ikke overstige 5.000 m2 i det enkelte bydelscenter. I

Kolding og Vejle fastsætter byrådet det maksimale bruttoetageareal

til butiksformål for det enkelte bydelscenter.

Rammer for areal til butiksformål og maksimale butiksstørrelser

fremgår af skemaet for bydelscentre.

De afgrænsede bydelscentre er angivet på kortbilag.

Bydelscentre

Bredballe

Centret i Vejle

Nørremarks-

centret i Vejle

Vindinggårdcenter

i Vejle

Løjet Center i

Vejle

Palme Allé i

Kolding

Vonsildvej i

Kolding

Lyshøj Allè i

Kolding

Domhusgade i

Kolding

Mosevej Øst i

Kolding

Gefionvej i

Kolding

Centervej i

Kolding

Lærkevej i

Kolding

Erritsø butikstorv

i

Fredericia

Erritsø/afkørsel

59 i

Fredericia

Vesterbrogade

/Banegården i

Fredericia

Nymarksvej i

Fredericia

Egeskovvej i

Fredericia

Randalcenteret

i Fredericia

Eksisterende

bruttoetagearealer

(m²)

Samlet ramme

for areal

til butiksformål

(m²)

Redegørelse

Byer over 20.000 indbyggere har mulighed

for at afgrænse bydelscentre i

den centrale del af bydele, og Fredericia,

Kolding og Vejle har afgrænset bydelscentre

i kommuneplanen.

Byer over 40.000 indbyggere fastsætter

selv det maksimale bruttoetageareal

til butiksformål i det enkelte bydelscenter.

Butiksstørrelserne følger de

generelle regler i Planloven for dagligvarer

og udvalgsvarer. Rammen for bydelscentre

i Trekantområdet er fastsatsom

vist i skemaet:

Maksimal butiksstørrelse

Dagligvarer

(m²)

4.900 6.900 3.000 2.000

2.900 6.800 3.000 1.000

2.900 4.900 3.000 1.000

370 3.300 2.000 1.000

4.700 6.500 3.500 2.000

2.250 5.000 3.500 2.000

1.250 5.000 3.500 2.000

3.500 3.500 3.500 2.000

1.500 2.000 2.000 2.000

940 5.000 3.500 2.000

2.300 3.500 3.500 2.000

2.000 2.000 2.000 2.000

4.820 5.000 3.500 2.000

1.400 5.000 3.500 2.000

1.900 3.900 3.500 2.000

1.900 2.900 3.500 2.000

690 1.690 3.500 2.000

480 480 3.500 2.000

Maksimal butiksstørrelse

Udvalgsvarer

(m²)

57


Der kan i afgrænsede aflastningsområder lokalplanlægges

for nye butikker. Butiksstørrelsen i aflastningsområderne

skal følge planlovens generelle bestemmelser afhængig

af butikstype. I Fredericia, Kolding og Vejle kan der planlægges

for 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m2, placeret

enten i bymidten eller i et aflastningsområde. I det omfang

butikken ikke kan placeres i et eksisterende aflastningsområde,

kan den placeres som en udvidelse af aflastningsområdet.

De afgrænsede aflastningsområder er angivet på kortbilag.

Aflastnings-

område

Solkilde Allé i

Vejle

2.4.4 RETNINGSLINJE FOR

AFLASTNINGSOMRÅDER

Redegørelse

De eksisterende aflastningsområder

er placeret ved indfaldsvejene til Fredericia,

Kolding, Middelfart, Grindsted,

Vejen og Vejle til aflastning af bykernerne.

Størrelsen af aflastningsområderne

i Trekantområdet kan ikke ændres

bortset fra i Fredericia, Kolding og

Vejle. Her er det dog en betingelse, at

det pågældende aflastningscenter ikke

inden for de eksisterende rammer har

plads til en eller flere af de 3 nye udvalgsvarebutikker

på over 2.000 m2,

som ønskes placeret her.

Butiksstørrelserne følger de generelle

regler i Planloven for butikker til dagligvarer

og udvalgsvarer.

Eksisterende

bruttoetageareal

(m²)

22.807 0*

Kolding Nord 63.000 0*

Fredericia Vest 25.200 14.000

Grindsted 13.500 0*

Vejen Vest 3.417 0*

Holsted ved

Overgade

1.500 0*

Middelfart Øst 3.000 0*

* Eksisterendelokalplaner

kan dog

udnyttes.

Restrummelighedbruttoetageareal

(m²)

2.4.5 RETNINGSLINJE FOR

OMRÅDER TIL BUTIKKER

MED PLADSKRÆVENDE

VAREGRUPPER

Der kan i de afgrænsede områder til butikker med særlig

pladskrævende varegrupper lokalplanlægges for butikker.

Butikkernes størrelse og den samlede arealramme for områderne

fremgår af skema i redegørelsen.

De afgrænsede områder til butikker med særlig pladskrævende

varegrupper er angivet på kortbilag.

Redegørelse

Uden for bymidterne og bydelscentrene

er der mulighed for at udpege områder

til butikker, der alene forhandler særligt

pladskrævende varegrupper. Særligt

pladskrævende varegrupper er defineret

som biler, lystbåde, campingvogne,

planter- og havebrugsvarer, tømmer,

byggematerialer, grus, sten- og betonvarer

samt møbler. For møbelbutikker

gælder dog, at disse først skal søges

indplaceret i bymidter, bydelscentre eller

aflastningsområder, før de kan placeres

i et område til særligt pladskrævende

butikker.

I Trekantområdet er der udpeget områder

til særligt pladskrævende butikker

langs indfaldsvejene til hovedbyerne

samt nogle af centerbyerne. Kommunerne

skal i planlægningen sikre sig,

at områderne betjenes med offentlig

transport.

I tabellen er vist maksimale størrelser

for de enkelte butikker i områder

til butikker med pladskrævende varegrupper.

Der er desuden fastsat den

samlede arealramme for arealer til butiksformål.


Område til butikker

for pladskrævende

varegrupper

Butiksstørrelse (m²)

Dandyvej i Vejle 10.000 18.300

Lysholt i Vejle 20.000 250.000

Horsensvej/Viborgvej i,

Vejle

Soldalen (Fredericiavej

syd) i Vejle

Ulvehalevej (Fredericiavej

nord) i Vejle

10.000 21.200

10.000 23.000

10.000 29.300

Østkrogen i Jelling 1.500 5.000

Hjortsvangen i Give 5.000 17.300

Grindsted Vest 10.000 50.000

Grindsted Thorsvej 3.000 50.000

Grindsted Øst 10.000 20.000

Billund Vest 3.000 50.000

Billund Kløvervej 2.000 10.000

Billund Hedegårdsvej 2.000 10.000

Sdr. Omme 10.000 40.000

Vorbasse 10.000 20.000

Hejnsvig 5.000 10.000

Fredericia Vest 5.000 30.000

Kongens kvarter i Fredericia

20.000 100.000

Afkørsel 59 i Fredericia 5.000 15.000

Røde Banke i Fredericia 5.000 6.000

Vestre Ringvej i Fredericia

Ndr. Kobbelvej i Fredericia

Jyllandsvej/Nyvang i

Middelfart

5.000 5.000

5.000 11.000

5.000 10.000

Vejlevej vest i Kolding 15.000 60.000

Samlet ramme for areal

til butiksformål (m²)

59


Område til butikker

for pladskrævende

varegrupper

Butiksstørrelse (m²)

Vejlevej øst i Kolding 5.000 40.000

Bramdrup Erhvervspark i

Kolding

10.000 50.000

Gejlhavegård i Kolding 5.000 15.000

Industri Syd i Kolding 5.000 50.000

Sdr. Ringvej i Kolding 5.000 5.000

Mosevej i Kolding 5.000 5.000

Christiansfeld Nord 5.000 5.000

Koldingvej i Vamdrup 5.000 10.000

Kongsbjerg i Lunderskov 5.000 5.000

Engvej i Vejen 5.000 10.000

Vestermarken i Vejen 5.000 20.000

Søndergade i Vejen 5.000 5.000

Nørregade i Brørup 12.000 20.000

Fabriksvej i Brørup 5.000 5.000

Tirslundvej i Brørup 5.000 5.000

Søndergade i Holsted 5.000 5.000

Industrivej i Rødding 5.000 5.000

Langagervej i Jels 5.000 5.000

Samlet ramme for areal

til butiksformål (m²)


2.4.6 RETNINGSLINJE FOR

LOKALCENTRE

Der kan lokalplanlægges for butikker i lokalcentre, der

maksimalt må være på 3.000 m2. Størrelsen på de enkelte

butikker må maksimalt være 1.000 m2. Lokalcentrene

er angivet på kortbilag.

Redegørelse

Lokalbyerne er karakteriseret ved at

have offentlige og eller/private funktioner

såsom skoler og butikker, og

betjener derved det nære opland. I

kommuneplanen er der mulighed for

i lokalbyerne og i lokalområder i de

større byer at udlægge arealer til butiksformål

til den lokale forsyning. Lokalcentrene

vises på kortbilag med en

signatur og rammen for lokalcentrene

fremgår af de lokale dele af kommuneplanen.

61


Mål

2.5 Arealer til byudvikling

• Byudviklingen i Trekantområdet er kendetegnet ved

en god sammenhæng mellem by, land, natur og vand

og hvor klimatilpasning udnyttes til at tilføre byen arkitektoniske

og rekreative kvaliteter. Bykvaliteten er

høj og indretningen af byerne inviterer til samvær og

fysisk aktivitet.

Redegørelse til mål

Både når vi planlægger for eksisterende

by og for nye byområder, vil vi tage

højde for, at byerne skal blive mere

bæredygtige og at byudvikling foregår

med ressourcebevidsthed og med hensyn

til vandmiljøet og klimaforandringerne.

Udover principperne for bæredygtig

bymiljø så er der en række forhold,

som vi vil lægge vægt på ved udvikling

af vore byer.

Drikkevandet er en livsvigtig ressource,

hvor målet i Danmark er i videst

muligt omfang at have en bæredygtig

decentral vandforsyning. Det gælder

derfor om at forebygge forurening af

de områder, der er udpeget til drikkevandsområder.

Ved at sikre en god sammenhæng mellem

byområder og naturområder giver

det øgede rekreative muligheder og

skaber et spændende samspil mellem

by og landskab. Desuden påvirkes vores

mentale sundhed positivt af, at der

er natur tæt ved.

God tilgængelighed er vigtig, når nye

bolig- og erhvervsområder udlægges,

så de er lette at tilslutte til de overordnede

veje og den kollektive trafik.

Endvidere er det vigtigt, at der er let

adgang til byfunktioner som skole, butikker

med videre.

For at sikre høj bykvalitet og gøre byerne

gode at bo og leve i skal forebyggelse

af støj og lysforurening indgå i planlægningen.

Med lysforurening menes

blænding og lysindtrængen uden for

det område, lyset var tiltænkt. Fore-

byggelse af lysforurening skal også ske

i relation til bolig og erhverv i det åbne

land.

2.5.1 RETNINGSLINJE FOR

AREALER TIL BYUDVIKLING

Udlæg af arealer til byudvikling sker under hensyntagen

til de fælles principper, der fremgår af redegørelsen til retningslinje

for bæredygtigt bymiljø samt af de lokale retningslinjer

for den enkelte kommune.

Der skal skabes sammenhængende byområder med klare

grænser mellem by og land, og nye arealudlæg skal

udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byer

og tages i brug indefra og udefter. Der skal ved valg af

konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes

arronderingsforhold, således at der i videst

mulige omfang undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig

arrondering af landbrugsejendomme.

Afgrænsning af landsbyer skal finde sted på baggrund af

samlede overvejelser om landsbyens karakter, landsbyens

struktur/plan og mulige udvikling.”

Arealudlæg til byudvikling og afgrænsning af landsbyer

fremgår af kortbilag.

Redegørelse

Arealudlæg til nye byområder skal

fastsættes ud fra overvejelser om det

samlede arealforbrug til byformål i

planperioden. Arealudlæg skal svare til

størrelsen af den forventede byudvikling

i den kommende planperiode på 12

år. Behovet for arealer til byvækst skal

ses i lyset af, at nybyggeriet mange

steder foregår på arealer, der allerede

er inddraget og ved omdannelse af eksisterende

arealer og fortætning. Ved

udlæg af nye byzonearealer skal der

bl.a. redegøres for afvejningen imellem

byvækstinteresser, jordbrugsinteresser,

grundvandsinteresser og klimatilpasningsinteresser.

I områder, der er

udpeget til råstofgraveområde i den regionale

råstofplan, skal råstofforekomsterne

så vidt muligt udnyttes, inden

arealet anvendes til byformål.

63


Rummelighedsopgørelse for boliger i Trekantområdet

Kommune

Nye boliger

i eksisterende

arealer:

restrummelighed

Antal bo-liger

i nye

arealudlæg

Antal boliger

i udtagne

arealer

Antal bo-liger

ved

byfortætning

og by-

omdannelse

Billund 1.196 988 0 327 2.511

Fredericia 835 890 0 1110 2.835

Middelfart 2.120 655 62 600 3.313

Vejen 940 680 112 300 1.808

Vejle 1.897 3.532 62 4.000 9.367

Kolding 2.500 1.200 110 1.350 4.940

Boliger I alt

I alt 9.488 7.945 346 7.687 24.774

Rummelighedsopgørelse for boliger i Trekantområdet

Kommune

Restrummelighed

(ha)

Nye areal-

udlæg

Antal boliger

i udtagne

arealer

Billund 127 360 3 484

Fredericia 403 0 0 403

Middelfart 143 47 0 190

Vejen 28 44 0 147

Vejle 1.235 21 61 1.195

Kolding 178 390 0 568

I alt 2.114 937 64 2.447

Perspektivområder angiver i hvilken

retning byudviklingen forventes at ske,

når kommuneplanens arealudlæg er

brugt op.

Kommuneplanens rækkefølgebestemmelser

skal sikre, at byvæksten sker

inde fra eksisterende by og udad. Helhedsplanlægning

skal sikre, at byerne

til stadighed fremtræder som sammenhængende

enheder.

De mindre landsbyer gives mulighed

for en begrænset tilvækst i boliger i

form af placering af enkelte nye boliger

i de afgrænsede landsbyer som huludfyldning

eller på en måde, der understøtter

landsbyens struktur.

Antal boliger

ved byfortætning

og by-

omdannelse

Der er en vigtig balance mellem på den

ene side at styrke lokalsamfundene

uden for byerne og på den anden side

at sikre en klar grænse mellem land og

by og at undgå spredt bebyggelse i det

åbne land.

Perspektivområder

De konkrete arealudlæg til byudvikling

skal dække behovet i planperioden,

som strækker sig over 12 år. Kommunerne

vil i nogle sammenhænge have

brug for at se længere frem end de 12

år. Derfor er der på kortet over arealer

til byformål peget på nogle perspektivområder,

hvor der på sigt planlægges

at ske en udvikling, som enten kan

være til bolig- og erhvervsformål eller

til ferie- og fritidsanlæg.


AREALBEHOV TIL BOLIGER OG ER-

HVERV - MIDDELFART

For at imødekomme behovet for arealer

til nye boliger i planperioden er der

tidligere udlagt nye arealer i de fleste

bysamfund. I forbindelse med Planstrategi

2011 blev rummeligheden i kommuneplanen

holdt op imod den forventede

udbygning med boliger og erhverv

i den kommende planperiode.

Konklusionen er, at den totale rummelighed

er tilstrækkelig i forhold til den

forventede udbygningstakt på ca. 125

boliger pr. år og i forhold til den forventede

erhvervsudbygning.

By

Hovedby

Nye boliger

i eksisterende

arealer:

restrummelighed

Antal

boliger i

nye arealudlæg

Antal

boliger i

udtagne

arealer

Antal boliger

ved byfortætning

og byomdannelse

Boliger i

alt

Middelfart 1.250 0 0 250 1.500

Centerbyer

Ejby 500 0 0 25 525

Nørre Aaby 100 0 0 25 125

Strib 400 0 0 50 450

Lokalbyer

Brenderup 65 10 0 0 75

Gelsted 60 0 0 0 60

Harndrup 85 0 0 0 85

Båring 110 0 0 0 110

Kauslunde 15 0 0 0 15

Landsbyer

I enkelte tilfælde er der justeret på og

ombyttet arealudlæg, hvilket der er redegjort

for i bilag.

I beregningen benyttes et forventet

bruttoarealforbrug på 600 m² for tætlav

og 1.200 m2 for åben-lav. Desuden

forventes små 20 % (omtrent svarende

til andelen af etage-boligbyggeri)

af boligbyggeriet at ske ved byfortætning

og byomdannelse og dermed uden

yderligere arealforbrug.

Rummelighedsopgørelse for boliger i Middelfart Kommune:

Vejlby 15 0 0 0 15

I alt 2.600 10 0 350 2.960

Skema: Opgørelse over rummelighed samt antal af nye boliger i nye arealudlæg

i kommuneplanen

MIDDELFART

65


For erhvervsarealer er det vurderet, at

der ud fra erfaringerne med solgt erhvervsareal

i de seneste år (mellem

50.000 m2 til over 500.000 m2 i 2006)

kan forventes et arealforbrug på ca.

200.000 m2 pr. år, i alt 240 ha i planperioden.

Rummelighedsopgørelse for erhverv i Middelfart Kommune:

Område

Restrummelighed

(ha)

Det forventes, at der de kommende

år kan komme en ny udfordring i form

af efterspørgsel på erhvervsarealer til

arealkrævende energiproduktion, som

f.eks. større solcelleanlæg. Disse anlæg

kan evt. placeres i randområderne

mod motorvejen, og vil kunne medføre

et øget pres på erhvervsområderne.

Restrummeligheden er opgjort til ca.

221 ha. Der udlægges nye 45 ha i kommuneplanen

samt udtages 38 ha til totalt

ca. 228 ha.

Nye arealudlæg

(ha)

Arealer, der

udtages

(ha)

I alt

(ha)

Middelfart 133,5 45 0 178,5

Ejby 42 0 38 4

Båring-Asperup 27 0 0 27

Nørre Aaby 1,5 0 0 1,5

Brenderup 6 0 0 6

Gelsted 9 0 0 9

Harndrup 2 0 0 2

I alt 221 45 38 228

Skema: Opgørelse over rummelighed samt antal ha i nye arealudlæg til erhverv i

kommuneplanen

MIDDELFART


2.5.2 RETNINGSLINJE FOR

AREALUDLÆG PÅ SÆRLIGE

BETINGELSER

Byudviklingsområder, som er udlagt på særlige betingelser,

kan først lokalplanlægges, når de særlige planlægningsforhold

er fastlagt i et tillæg til kommuneplanen.

Arealudlæg på særlige betingelser fremgår af kortbilag.

Redegørelse

I et byudviklingsområde, hvor enkelte

planlægningsmæssige forhold ikke er

endeligt afklaret, men området i øvrigt

anses for velegnet til byudvikling, reserveres

området til byudvikling, men

kan først lokalplanlægges, når forholdene

er endeligt afklarede. Der kan eksempelvis

være tale om, at der pågår

en kortlægning af grundvandsressource,

som man skal afvente færdiggørelsen

af, inden området kan udnyttes til

byformål. Der kan også være tale om,

at kommunen ønsker at udarbejde en

helhedsplan for det samlede område,

inden der lokalplanlægges for dele af

området. Ved at tage området med på

særlige betingelser, sikrer kommunen

sig, at området er lagt ud i kommuneplanen

og at der kan planlægges yderligere

for området, så snart de ovennævnte

forhold er afklarede.

2.5.3 RETNINGSLINJE FOR

BYUDVIKLING OG

GRUNDVAND

Byudvikling skal ske under hensyntagen til grundvandet

og må som hovedregel ikke placeres i områder med særlige

drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene

vandværker. Hvor dette ikke er muligt, planlægges med

særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne.

Redegørelse

Grundvandet udgør en vigtig del af

vores livsgrundlag og skal bevares og

beskyttes, så drikkevandsforsyningen

er sikret for fremtiden. I forhold til byudvikling

skal der derfor foretages en

afvejning mellem beskyttelse af grundvandet

og ny byvækst.

Der er især fokus på områder med

særlige drikkevandsinteresser og på

indvindingsoplande. Før der kan foretages

et nyt arealudlæg, skal der gennemføres

en konkret vurdering af, om

arealudlægget er forsvarligt det pågældende

sted. Hvor det ikke er muligt

at flytte byudviklingen uden for disse

områder, skal der stilles særlige krav til

foranstaltninger til sikring af grundvandet,

bl.a. i form af krav til indretning

af vej- og kørselsarealer, vaskepladser,

spildevandssystemer, placering af olie-

og benzintanke samt brug af pesticider.

Det handler om at sikre, at der er tilstrækkeligt

grundvand til at dække det

nuværende og fremtidige behov for

drikkevand og for grundvand til vandløb,

søer og vandafhængige terrestriske

naturtyper. Men det handler også

om, at der ikke sker forringelser af kvaliteten

af grundvandet og det grundvandsafhængige

overfladevand. Derfor

retter grundvandsbeskyttelsen sig mod

følgende 3 kategorier:

• Område med særlige drikkevandsinteresser

(OSD).

• Indvindingsoplande for almene

vandværker.

• Nitratfølsomme indvindingsområder

(NFI).

I forbindelse med de statslige vandplaner

har staten meldt ud, hvordan

den fremtidige byudvikling kan foregå

under størst mulig hensyntagen til

grundvandet. Udgangspunktet er, at

områder med særlige drikkevandsinteresser,

indvindingsoplande og NFI-områder

så vidt muligt skal friholdes for

byudvikling. Dette kan af mange grunde

ikke opfyldes alle steder, og derfor

åbnes der mulighed for, at det i nogle

tilfælde alligevel kan ske efter grundige

overvejelser, detaljerede redegørelser,

konsekvensvurderinger og brug af en

2-trinsmodel, der refererer ikke bare

til grundvandsforholdene, men også

til hvilken type af byudvikling, der kan

placeres.

67


Nitratfølsomme indvindings-

områder. NFL.

Områder med særlige drikkevands-

interesser. OSD og indvindingsoplande.

Boliger og offentlige

formål

Mindre grundvandstruede

virksomheder og

anlæg

Potentielt grundvands-

truede virksomheder og

anlæg

Særligt grundvandstruede

virksomheder og

anlæg

Redegørelse kræves for

planbehov og grundvandsbeskyttelse

Supplerende redegørelse

kræves for tekniske

tiltag til grundvandsbeskyttelse

I disse tilfælde gælder som udgangspunkt:

• Boliger og mindre grundvandstruende

virksomheder og anlæg kan

placeres i OSD-områder og indvindingsoplande

uden særlige tekniske

tiltag. Ved placering i NFI-områder

skal der etableres særlige

grundvandsbeskyttende tiltag

bl.a. i form af krav til indretning af

vej- og kørselsarealer, befæstelsesgraden,

spildevandssystemer,

placering af olie- og benzintanke

samt indretning af påfyldnings- og

vaskepladser for sprøjteudstyr til

pesticider. Beskrivelse af de forskellige

tiltag fremgår af kommuneplanens

rammebestemmelser.

• Potentielt grundvandstruende virksomheder

kan placeres i OSD-områder,

hvis der etableres særlige

grundvandsbeskyttende tiltag ud

fra en vurdering af, hvilke mobile

forureningskomponenter, der anvendes

og oplagres.

Se i øvrigt Statslig udmelding til vandplanernes

retningslinjer 40 og 41 med

tilhørende bilag, august 2012.

2.5.5 RETNINGSLINJE FOR

BYUDVIKLING OG

NATUROMRÅDER

Naturområder i byudviklingsområder skal bevares med

henblik på at fastholde et mangfoldigt og varieret dyre- og

planteliv. Lokalplaner for områder, som indeholder økologiske

forbindelser eller områder for potentiel natur, skal

sikre, at sådanne områder friholdes for bebyggelse, og at

der skabes en sammenhængende natur.

Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel

ikke inddrages som fælles friarealer.

Redegørelse

Inddragelse af bynære områder med

natur- og landskabsinteresser skal ske

på en måde, så værdierne indarbejdes

som en kvalitet i planlægningen og

dermed bliver en kvalitet i bymiljøerne.

Skabelsen af sammenhængende natur

i forbindelse med byudvikling kan

medvirke til at bibeholde og genskabe

spredningsveje for dyr og planter. Det

er dog en forudsætning, at det sammenhængende

naturområde friholdes

for barrierer i form af f.eks. tværgående

hegn, oplyste områder, områder

med stor aktivitet og lignende.


Der vil ofte være et større eller mindre

indslag af naturområder i arealer, som

inddrages til byudvikling. Disse naturområder

søges bevaret med henblik på

at sikre et varieret dyre- og planteliv.

Dette af hensyn til såvel naturområdets

indhold af dyr og planter som til det

kommende byområdes kvalitet. Naturområder

og andre beskyttede områder

kan som hovedregel ikke inddrages

som fælles friarealer.

I nogle af de nye byudviklingsområder

er dele af arealerne omfattet af

naturbeskyttelseslovens bygge- og

beskyttelseslinjer. I forbindelse med

lokalplanlægningen skal hensynet til

beskyttelsesinteressen afvejes med

udnyttelsen, og det må påses, at der

tages hensyn til de interesser, linjerne

skal varetage. I visse situationer kan en

ophævelse eller en reduktion af bygge-

og beskyttelseslinjerne forsvares.

Hvor byggeri sker op til et naturområde,

skal der etableres en fri zone mellem

naturområdet og den ny bebyggelse.

Zonens bredde tilpasses de lokale

forhold, men bør normalt være 10-25

m. Zonen kan eksempelvis anvendes til

rekreative stier.

For områder, der samtidig er udpeget

til økologiske forbindelser og potentiel

natur, gælder, at formålet både er

at skabe sammenhængende natur og

kvalitet i byområderne. I byområderne

er kun de overordnede økologiske forbindelser

udpeget.

Udpegningen betyder, at der i forbindelse

med byfornyelse og nye byområder

skal sikres økologiske forbindelser

og faunapassager. Afgrænsningen mellem

bebyggelse og de nye naturområder

fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen.

2.5.6 RETNINGSLINJE FOR

BYUDVIKLING OG

OVERORDNEDE VEJE

Nye områder til byudvikling skal placeres hensigtsmæssigt

i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede

vejnet, og der skal sikres plads til etablering af fremtidens

kollektive trafik (busser, tog, letbane m.v.).

De nære landskaber til motorveje og øvrige fjerntrafikveje

kan kun bebygges på baggrund af en kvalitativ helhedstænkning.

Mellem byerne skal der fortsat bevares åbne

landskaber langs motorvejene.

Som hovedregel kan byudvikling kun foregå på den bynære

side af eksisterende og planlagte overordnede veje, der

forløber uden om byen.

Redegørelse

Nye områder til byudvikling skal placeres

hensigtsmæssigt i forhold til det

eksisterende og planlagte overordnede

vejnet. Udviklingen af større byudviklingsområder

skal ske på baggrund af

en kvalitativ helhedsplanlægning.

I forhold til natur og landskab udgør

de overordnede veje ofte en naturlig

afgrænsning mellem byen og det åbne

land, og det er derfor vigtigt at tage

hensyn til placering af det overordnede

vejnet ved udpegning af nye områder til

byudvikling. En uhensigtsmæssig placering

kan dels reducere fremkommeligheden

på vejnettet og dels gøre det

vanskeligt at skabe en hensigtsmæssig

og trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig

sammenhæng mellem bydele på hver

sin side af vejen. Omvendt må vejen

ikke være en uoverstigelig barriere for

fremtidig byudvikling.

Motorvejene udgør et dominerende element

i landskabet. Det første indtryk

mange besøgene og gennemrejsende

får af Trekantområdet er netop motorveje

og andre overordnede veje og især

erhvervsarealer i tilknytning hertil. Der

skal i motorvejenes nære landskaber

være områder, hvor det er natur og

landskab, der er det bærende element.

Afhængig af landskabets karakter er

det i nogle tilfælde hensigtsmæssigt at

beplante motorvejenes nære landskab,

mens det i andre tilfælde bør friholdes

for beplantning.

69


Der kan godt bygges langs motorvejene

i forbindelse med eksisterende

byområder, hvis samspillet mellem by,

motorvej og landskab er præget af kvalitet

og helhedstænkning. I den forbindelse

anses 300 m på hver side af motorvejene

som det nære landskab. Ved

nyere vejanlæg har den landskabelige

indplacering haft stor betydning for anlæggets

placering. Derfor skal byggeri

udformes, så vejanlæggets placering

og udformning samt landskabstypernes

særkender respekteres. På grund

af den fremtrædende placering skal sådant

byggeri være præget af arkitektonisk

kvalitet, og det bør f.eks. sikres, at

virksomheder med udendørs oplag får

en mindre synlig placering.

Nye byområder skal anlægges sådan,

at der ikke skabes trafikale problemer

på det overordnede vejnet.

2.5.7 RETNINGSLINJE

FOR BYUDVIKLING I

KYSTNÆRHEDSZONEN

I den kystnære zone kan der kun planlægges for byudvikling,

såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

I forbindelse med byudvikling inden for kystnærhedszonen

skal kommunerne endvidere sikre, at der ikke opstår en

ny bebyggelsesfront mod kysten. Samtidig bør der skabes

udvidet adgang til kysten for offentligheden. Kystnærhedszonen

er vist på kortbilag.

Redegørelse

Inden for kystnærhedszonen må der

kun inddrages nye arealer i byzone og

planlægges for arealer i landzone, såfremt

der er en særlig planlægningsmæssig

og funktionel begrundelse for

kystnær lokalisering. Bortset fra trafikanlæg

og andre overordnede infrastrukturanlæg

kan der kun i ganske særlige

tilfælde planlægges for bebyggelse og

anlæg på land, som forudsætter inddragelse

af arealer på søterritoriet eller

særlig kystbeskyttelse. I forbindelse

med planlægning ved kysten skal der

ske en sikring mod oversvømmelser

som følge af havstandsstigninger.

Nye byzoneudlæg til beboelse må kun

anvendes til helårsbeboelse, og der

må ikke udlægges nye sommerhusområder,

medmindre de er en del af et

landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder

i kystnærhedszonen.

Eksisterende sommerhusområder fastholdes

til fritidsformål. Ferie- og fritidsanlæg

skal lokaliseres efter sammenhængende

turistpolitiske overvejelser

og kun i forbindelse med eksisterende

bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse.

Samtidig skal offentlighedens

adgang til kysten sikres og

udbygges.

Det skal sikres, at der uden for byzonen

ikke opstår en ny bebyggelsesfront

mod kysten med mindre, der er en

særlig planlægningsmæssig begrundelse

for byudvikling langs kysten.

Den planlægningsmæssige begrundelse

for nyudlæg i kystzonen fremgår i

kommuneplanens rammedel for de

kommuner, som har udlagt nye arealer

her.


2.5.8 RETNINGSLINJE -

BYOMDANNELSE - MIDDELFART

Udpegning af erhvervsområdet omkring Falstersvej og

Fynsvej(kommuneplanrammeområde BE.01.03) til omdannelsesområde.

Der skal ved planlægningen af omdannelsesområdet lægges

vægt på:

At sikre mulighed for glidende overgang fra erhvervsområde

til blandet bolig- og erhvervsområde

At sikre mulighed for anvendelse af planlovens overgangsregler(8

år) for støjkrav m.m., så der både kan ske en

hensigtsmæssig udvikling af området, som blandet bolig-

og erhvervsområde, samtidig med en hensigtsmæssig afvikling

af området som erhvervsområde.

At skabe et attraktivt bosætningsområde kombineret med

erhvervsvirksomheder.

Redegørelse

Planloven giver mulighed for at udpegning

af områder til byomdannelse

igennem kommuneplanen. De områder,

som kan udpeges er typisk f.eks.

havne- og erhvervsområder, som i dag

kun i begrænset omfang anvendes til

deres oprindelige formål. Med udpegning

gives mulighed for at tillade en

overgangsperiode på op til 8 år under

omdannelsen af området, hvor der tillades

mere lempelig støjkrav. Udpegningen

af området som byomdannelsesområde

sker jævnfør planlovens §

11a stk. 1 nr. 2.

Det er byrådets vurdering, at området

ikke forventes udnyttet som erhvervsområde

i samme omfang som tidligere.

Det forventes dog, at området med sin

tætte placering til Middelfart midtby,

nærheden til Lillebælt og det overordnede

motorvejsnet vil kunne være attraktiv

som blandet bolig- og erhvervsområde.

En udvikling af området vil

samtidig kunne styrke Middelfart både

som by og i forhold til bosætning generelt

i kommunen.

Ved udpegningen af kommuneplanramme-område

BE.01.03 til byomdannelse

ønsker byrådet at medvirke til

at omdannelsen til en fremtidig bydel

med blandet bolig- og erhvervsformål

kan foregå under hensyntagen til de

eksisterende virksomheder i området.

Selve omdannelsen forventes at ske i

tæt dialog mellem områdets nuværende

ejere og brugere, repræsentanter

for udviklingen af den fremtidige bydel

og kommunen.

MIDDELFART

71


KAP. 3

DET ÅBNE LAND


3. Det åbne land

- sammenhæng og balance

Det åbne land rummer en mangfoldighed

af forskellige værdier, der fortæller

om dets dannelse og menneskets aktiviteter

igennem tusinder af år. Samtidig

knytter der sig forskellige interesser

til det åbne land.

Landbruget har fortsat en væsentlig

indflydelse på landskabets udformning

og jordens udnyttelse, men i Trekantområdet

er der et betydeligt pres på

at få inddraget jord til byudvikling og

infrastrukturanlæg. Landskabet og naturen

rummer en kvalitet, som gør det

attraktivt at opholde og bosætte sig her

for mange mennesker. Landdistrikterne

skal sikres en fortsat udvikling, så de

bliver gode steder at leve og drive virksomhed.

De forskellige interesser skal

afvejes således, at der bliver en god

balance mellem benyttelse og beskyttelse

i det åbne land.

Trekantområdet byder både på et varieret

og kontrastrigt landskab. I tilknytning

hertil ses en meget varieret natur,

som spænder vidt forskelligt fra vest

til øst. Det gør landskabet og naturen

i Trekantområdet til et af Danmarks

mest afvekslende. Mens den vestlige

del er præget af de flade midtjyske hedesletter

og mellemliggende bakkeøer

med store hede-, mose- og plantagearealer,

skifter landskabet og naturen

præg mod østkysten og videre over det

nordvestlige Fyn. Her er området karakteriseret

af et stærkt kuperet randmorænelandskab,

gennemskåret af

dybe fjord- og ådale. Konge Å, Kolding

Å, Vejle Å, Grejs Å og Elbodalen ved

Spang Å er eksempler på sådanne markante

dale, der samtidigt rummer store

naturværdier. Mod Vejle og Kolding

Fjorde samt langs med Lillebælt findes

lange sammenhængende kyststrækninger

af høj rekreativ, landskabelig og

naturmæssig værdi.

Den åbne grønne storby

Det åbne land er et vigtigt element i

den åbne, grønne storby, hvor landskabet,

skovene og naturen mellem byerne

i Trekantområdet er kerneelementer.

Målet er, at kæde de rekreative og

natur- og landskabsområder sammen,

så byområderne adskilles af sammenhængende

natur- og landskabskiler og

derved styrker den åbne, grønne storby.

Der bliver i Trekantområdet lagt

vægt på, at landskabs- og naturkilerne

mellem byerne friholdes for bebyggelse,

så oplevelsen af forskellen mellem

land og by sikres.

Beskyttelse af Trekantområdets

værdier

For at sikre befolkningen varige muligheder

for at opleve landskabet, forstå

dets tilblivelse og for at bevare de geologiske

formationer samt de oplevelsesrige

og karakteristiske landskaber,

er der i Trekantområdet udpeget områder,

hvor der skal tages særlige hensyn

til landskabelige og geologiske værdier.

Disse områder skal beskyttes mod indgreb,

der varigt ændrer landskabet og

skal gennem landskabsplanlægning og

plejetiltag styrkes.

75


Ud over at udføre en beskyttende indsats

lægges der i Trekantområdet stor

vægt på at fremme genopretning af naturen

samt på at fremme skovrejsning

bl.a. med henblik på at forbedre miljøet

og beskytte grundvandet. Samtidigt

forbedres livsbetingelserne for dyr og

planter og ikke mindst mennesker. Ny

skov har endvidere på flere måder positiv

indflydelse på udledningen af CO2

til atmosfæren. Træbrændsler mindsker

udledningen af CO2 ved at erstatte

fossile brændstoffer, og skovene binder

CO2 i træer og jord. Det påvirker

det nationale CO2-regnskab i positiv

retning. Vådområder vil f.eks. virke

som reservoirer for overfladevand og

kan i nedbørsrige perioder være med

til at tilbageholde vand og begrænse

eller forhindre oversvømmelse af nedstrøms

liggende byområder.Genopretning

af lavbundsarealer til vådområder

kan derfor blive et af Trekantområdets

væsentligste elementer i bestræbelserne

på at imødegå konsekvenserne af

klimaforandringer.

Landbruget er et betydningsfuldt erhverv

i Trekantområdet. Omkring 2/3

af Trekantområdet er landbrugsareal.

Derved er landbruget den største

arealforvalter i det åbne land. Strukturudviklingen

i landbruget indebærer

fortsat, at husdyrproduktionen samles

på færre og færre enheder, hvor koncentrationen

af dyr ofte øger den lokale

påvirkning af omgivelserne. De

landbrugsbygninger, der derved bliver

overflødiggjorte, skal finde ny anvendelse

eller om muligt fjernes. Omlægning

af produktionen fra kvæg til svin

medfører endvidere, at mange enge

og overdrev ikke fremover vil blive

afgræsset, og landskabet ændrer sig

derfor. I forbindelse med lokalisering af

nye landbrugsbygninger og husdyrbrug

er det vigtigt at tage hensyn til naboer

og værne om landskabet og den sårbare

natur.


Mål

3.1 Landbrug

• Landbrugserhvervets udviklingsmuligheder skal sikres.

Dette skal ske på et bæredygtigt grundlag under

hensyntagen til natur, klima, miljø, landskab og lokalsamfund.

Redegørelse til mål

Forudsætningerne for at udvikle et

fortsat mere bæredygtigt landbrug er,

at der er størst mulig investeringssikkerhed

og fortsat udviklingsmuligheder

for jordbrugserhvervet. Samtidig skal

det sikres, at udviklingen ikke sker på

bekostning af natur-, landskabs- og

miljøbeskyttelsesinteresser, men derimod

giver mulighed for miljø- og naturforbedringer

og sikrer drikkevand af

god kvalitet.

Landbruget har indvirkning på natur,

vandområder, grundvand, økonomi,

naboer og nærmiljø. Strukturændringerne

i landbrugserhvervet går mod

færre men større husdyrproduktioner,

og det har stor indflydelse på mange

landdistrikters udvikling. Den teknologiske

udvikling gør også, at det øger

muligheden for at varetage natur-,

miljø- og landskabsbeskyttelsen i landbrugsdriften,

og den giver nye perspektiver

for produktionsformer og for

at reducere miljøbelastningen.

Landbrugsjorden i Trekantområdet ligger

både ud til Lillebælt og kendetegnes

ved et typisk østjysk fjordlandskab,

og det strækker sig ind i landet mod det

flade midt- og vestlige Jylland. Jordtyperne,

som traditionelt har indflydelse

på hvilket landbrug, der drives, afspejler

også dette spænd. Langs kysten og

et godt stykke ind i landet dominerer

lerjorder med gode dyrkningsegenskaber,

mens arealerne længere mod vest

består af mere sandede jordtyper. Her

vil dyrkning af jorderne kræve mere

gødning og vanding for at opnå gode

udbytter.

Variationen i jordtyperne har også betydning

for afgrødevalget. De største

arealer med grovfoder findes i den

vestlige del af området, der også er

kendetegnet ved at have den største

husdyrtæthed. Den østlige del af trekantområdet

domineres af

kornafgrøder. Her er befolkningstætheden

større og husdyrtrykket mindre.

Landbruget drives i størstedelen

af Trekantområdet med et husdyrtryk

over 0,8 dyreenhed (DE) pr. hektar (en

dyreenhed er lig med 100 kg kvælstof

i husdyrgødning om året). Jordbrugsanalyserne

med data fra 2009 viser en

tendens til, at husdyrtrykket er mindre

omkring byerne og nær større naturområder.

Landbrugserhvervet er også udfordret

af klimaændringer. Mere og kraftigere

regn, højere grundvandsstand, temperatur

og vindforhold vil fremover få

konsekvenser, som der skal tages højde

for.

I Trekantområdet var der i 2008 ca.

3200 1 husdyrbrug, dette tal er faldet

til ca. 2200 2 registrerede husdyrbrug

i 2011. Samtidig er antallet af husdyr

dog steget i perioden 2008 – 2011. Antallet

af husdyrbrug i de enkelte kommuner

fordeler sig som vist i nedenstående

figur, med det højeste antal i

Vejle og Vejen kommuner og det laveste

i Fredericia og Middelfart Kommuner.

Størrelsen af de enkelte husdyrbrug

fordeler sig i gennemsnit blandt

kommunerne med 58 % hobbybrug og

mindre landbrug (størrelsesordenen 3-

75 DE), 29 % mellemstore husdyrbrug

(størrelsesordenen 75 - 250 DE) og 13

% af de registrerede husdyrbrug er

større end 250 DE.

1 Tallet er fra

kommuneplan

2009

2 Tallet angiver

husdyrbrug

over 3 dyreenheder,

som er

registreret ved

kommunerne

og som indberettet

i den

seneste opgørelse

til Miljøstyrelsen.

77


Fordeling af husdyrbrug

i de 6 trekantskommuner

35%

Vejle

Husdyrbrug i

Trekantområdet

fordelt på størrelseskategorier

58%

3-75 DE

I de 6 kommuner er der tilsammen registreret

65 husdyrbrug med mere end

500 DE, med det højeste antal i Vejen

Kommune (34 stk.).

27%

Vejen

12%

Billund

13%

>250 DE

16%

Kolding

29%

75-250 DE

3%

Fredericia

7%

Middelfart

3.1.1 RETNINGSLINJE

FOR OMRÅDER TIL

LANDBRUGSMÆSSIG

ANVENDELSE

Områder til landbrugsmæssig anvendelse skal hovedsagelig

anvendes til landbrug, skovbrug og gartneri. Varetagelsen

af andre samfundsmæssige interesser kan medføre,

at den landbrugsmæssige anvendelse må nedprioriteres.

Områder til landbrugsmæssig anvendelse er vist på kortbilag.

Redegørelse

Landbrugsjord er en begrænset ressource

til fødevare og energiproduktion,

og derfor er det vigtigt i videst

muligt omfang at sikre den værdifuld

landbrugsjord mod anden anvendelse.

Der er imidlertid også andre arealinteresser,

hvortil der er knyttet store samfundsmæssige

interesser. Derfor skal

der i en kommuneplan foretages en

afvejning mellem landbrugsinteresserne

og andre relevante arealinteresser,

f.eks. naturen, miljøet, drikkevandsforsyning

og byudvikling.

Kommunerne vil bestræbe sig på at

sikre, at anvendelsen af landbrugsjord

til ikke-landbrugsmæssige formål ikke

bliver større end nødvendigt.

Områderne til landbrugsmæssig anvendelse

består af områderne uden for

byzone- og sommerhusområder, skove

og søer. Beskyttede naturarealer, Natura

2000-områder, diger, veje, stier mv.

er indeholdt i landbrugsområderne på

kortet. Selvom de beskyttede naturarealer

indgår i landbrugsområderne,

må de kun anvendes i overensstemmelse

med naturbeskyttelsesloven og

bekendtgørelsen om udpegning og administration

af internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af

visse arter.

Det er trekantkommunernes mål at

skabe rammer for en bæredygtig udvikling

af landbrugserhvervet, så der

bliver den fornødne balance mellem

hensynet til landbrugets udviklingsmuligheder

og hensynet til andre arealinteresser.

Dette vil ske ved at udpege

særligt værdifulde landbrugsområder,

hvor målet er, at de skal forbeholdes

landbrugsdrift, og hvor landbruget derfor

har langsigtede udviklingsmuligheder

og investeringssikkerhed. I de

områder, der ikke udpeges som særligt


værdifulde landbrugsområder, kan der

fortsat ske en udvikling af landbrugserhvervet,

men her vil der ikke være den

samme langsigtede investeringssikkerhed,

fordi der i disse områder kan være

andre samfundsmæssige arealinteresser

af stor betydning.

Udpegningen af de særligt værdifulde

landbrugsområder vil første ske i den

kommende planperiode, fordi der på

nuværende tidspunkt ikke foreligger et

tilstrækkeligt grundlag for den fornødne

afvejning af landbrugsinteresserne

i forhold til andre arealinteresser. Det

vil ske i form af tillæg til Kommuneplan

2013.

Som grundlag for arbejdet med de

særlig værdifulde landbrugsområder vil

der indgå analyser af jordbrugserhvervet,

herunder produktionsforhold, jordbonitet,

topografi og arrondering.

En del af grundlaget for udpegningen

af de særlig værdifulde landbrugsområder

vil være den seneste opdaterede

jordbrugsanalyse. Jordbrugsanalyserne

viser, at der dyrkes en lang række

forskellige afgrøder i Trekantområdet,

bl.a. korn, økologiske produkter, energiafgrøder,

frilandsgrønsager og juletræer.

I det arbejde, der ligger til grund for

kommuneplanrevisionen har det ikke

været muligt at identificere nogle særlige

karakteristika for landbruget i Trekantområdet.

De forskellige forudsætninger

herunder bonitet, infrastruktur,

natur- og miljøinteresser mv. kommer

til udtryk i forskellige produktionsformer.

Nogle steder er eksempelvis særligt

velegnede til store husdyrproduktioner,

mens andre landbrugsområder

egner sig bedre til mindre specialproduktioner.

Ligeledes vil nogle områder

egne sig til intensiv agerdyrkning,

mens andre vil være bedst til ekstensiv

afgræsning. Der vurderes derfor at

være behov for yderligere analyser af

landbrugserhvervet, før der kan ske en

udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder.

Det sættes i værk i den

kommende planperiode

Som et led i kommuneplanrevisionen

har Trekantområdets kommuner arbejdet

med hvilke andre arealinteresser

der skal vurderes, når de særlig værdifulde

landbrugsområder skal udpeges.

Således forventes udpegningen at ske

under hensyntagen til:

• Den fremtidige byudvikling, herunder

byernes langsigtede udviklingsretninger

• Naturen, herunder Natura 2000

områder, andre væsentlige og

sammenhængende områder med

stor naturmæssig værdi, beskyttet

natur, lavbundsarealer og potentiel

ny natur.’

• Miljøet, herunder eksisterende og

fremtidig drikkevandsindvinding

samt gener i næromgivelser til tæt

beboelse

• Råstofindvinding til sikring af den

fremtidige regionale forsyning med

sten, ler og grus

• Nye og eksisterende rekreative

anlæg i det åbne land

• Store infrastrukturanlæg mv., der i

væsentlig grad vil kunne gribe ind

i arronderingen af landbrugsjorden,

f.eks. store vejanlæg

• Klimatilpasning, f.eks. anvendelse

efter en nærmere plan for lavtliggende

arealer i det åbne land til

tilbageholdelse af vand i forbindelse

med ekstreme regnhændelser.

Landbrugserhvervet har deltaget i den

indledende proces af planlægningen for

de særligt værdifulde landbrugsområder.

Der er fra erhvervets side lagt

vægt på en række parametre, som vil

indgå i den videre planlægning

• Der ønskes en planlægning, der

giver fleksibilitet

• Det er vigtigt at byerne planlægges

i et langsigtet perspektiv, da

det vil medvirke til at sikre investeringssikkerhed

• I stedet for forbud ønskes der

arbejdet med vilkår for, hvordan

landbrug kan drives i et givet

område.

• Der er usikkerhed om hvilke konsekvenser

en opdeling af landbrugsjorden

i flere kategorier vil

have for landbrugserhvervet

• Der er en erkendelse af, at nogle

områder ikke er særlig værdifulde

ift. landbruget, der kan f.eks. være

beskyttede naturområder, byzone

og lavbundsarealer

79


Trekantområdet vil i den kommende

planperiode fortsætte dialogen med

landbruget og øvrige parter med interesser

i den åbne lands planlægning

om den fremtidige udvikling, herunder

en dialog om definitionen og afgrænsningen

af de særlig værdifulde landbrugsområder.

Det er kommunernes

afsæt, at landbrugsplanlægningen er

en fortløbende proces.

3.1.2 RETNINGSLINJE FOR

LOKALISERING AF

BIOGASANLÆG

Interesseområderne vist på kortbilag er særligt egnet til

placering af fælles biogasanlæg til behandling af husdyrgødning.

I interesseområderne skal anden anvendelse,

der kan være i konflikt med produktion af biogas så vidt

muligt undgås.

3 (Jordbrugs-

analysen 2011,

som baserer

sig på 2009 –

tal)

4 Ved fælles

biogasanlæg

forstås anlæg

til produktion

af bio-gas fra

organisk materiale,

primært

bestående af

husdyrgødning

fra flere

husdyrproduktioner,

ejet og

drevet af en

selvstændig

juridisk enhed,

der er særskilt

matrikuleret.

Det forudsættes,

at større

fælles biogasanlæg

for langt

størstedelen vil

være anlæg,

der behandler

200 tons husdyrgødning

pr.

dag og derover.

(lovforslag

L165/2011 om

Grøn Vækst).

5 Det er en

forudsætning

at gyllen ikke

separeres.

Redegørelse

Regeringen indgik i 2012 en energiaftale

hvori ambitionsniveauet for energisektoren

frem mod 2020 fremgår samt

de konkrete initiativer og indsatser, der

skal understøtte målene. Det er Regeringens

overordnede ønske, at Danmarks

energiforsyning i 2050 skal hvile

på 100 % vedvarende energi i 2050 og

samtidig med at forsyningssikkerheden

opretholdes. Energiaftalen anviser derfor

en række tiltag inden for forskellige

teknologier, herunder biogas.

Energiaftalens parter har ønsket at forbedre

de økonomiske rammebetingelser

for produktion af biogas ved dels

at øge igangsætningsstøtten og dels at

øge tilskuddet til den producerede gas.

Parterne ønsker at biogas skal indgå

som en del af kraftvarmeproduktionen

eller sendes ud på naturgasnettet. Derfor

ydes der størst tilskud til disse anvendelser.

I Trekantområdet er der et stort potentiale

for biogasproduktion baseret på

husdyrgødning. For at fremme udviklingen

af biogasproduktion vil kommunerne

Trekantområdet arbejde for, at så

meget som muligt af den eksisterende

gylle udnyttes til biogasproduktion. På

baggrund af data om husdyrgrundlaget

i Trekantområdet 3 er der udpeget en

række interesseområder, som i forhold

til den tilgængelige biomasse, afstanden

mellem husdyrproduktionerne og

biogasanlægget samt afstanden mellem

anlæggene internt, vil være særligt

egnede til fælles biogasanlæg 4 . Det er

hensigten, at så mange landmænd som

muligt skal have en passende afstand

(maksimalt 15-20 km) til et biogasanlæg.

5

Der er udpeget 10 interesseområder.

Hvis disse realiseres, vil op mod 80 %

af den total mængde gylle i Trekantområdet

kunne behandles i biogasanlæg.

Interesseområderne er vurderet i forhold

til byudvikling, natur, miljø, landskabsinteresser

samt beliggenheden i

forhold til det overordnede kommunale

vejnet og naturgasnettet. Ifølge de

statslige udmeldinger er biogasanlæg

kategoriseret som et potentielt grundvandstruende

anlæg og biogasanlæg

kan ikke placeres i nitratfølsomme

indvindingsområder 6 . Det udelukker

imidlertid ikke, at der kan placeres

biogasanlæg i områder med særlige

drikkevandsinteresser eller inden for

indvindingsoplande til almene vandværker,

hvis der er vægtige planlægningsmæssige

hensyn til stede. 3 af

de 10 interesseområder ligger i område

med særlige drikkevandsinteresser.

Det drejer sig om to interesseområder i

Vejle kommune og et område i Middelfart

kommune. Idet der er tale om placering

i områder med stor dyretæthed,

er det valgt at fastholde disse interesseområder

til biogasanlæg, selvom de

ligger inden for område med særlig

drikkevandsinteresser. Derved bliver så

mange landmænd som muligt tilgodeset

og transporten med gylle minimeres.

I den videre planlægning for disse

områder skal der udarbejdes en samlet

redegørelse for grundvandsinteresserne

med fokus på grundvandsbeskyttelsen

samt en konkret sårbarhedsvurdering

af lokaliteten sammenholdt med

anlæggets karakter og udformning.

For at sikre udnyttelsen af interesseområderne

til fælles biogasanlæg forventes

der ikke i indeværende planperiode

udlagt områder til byudvikling,

nye skovrejsningsområder og større

fritidsanlæg af permanent karakter inden

for interesseområderne. Eksisterende

skovrejsningsområder inden for

interesseområderne bevares.

Det vil være muligt at placere fælles

biogasanlæg på særligt egnede arealer

uden for interesseområderne. F.eks.

kan placering i tilknytning til eksisterende

erhvervsområde være fordelagtigt,

såfremt anlægget kan modtage

affald fra nærliggende virksomheder,

såsom slagterier eller lignende, eller

vil kunne afsætte gas til nærliggende

kraftvarmeanlæg.

6 Jf. de statsligeudmeldinger

Statslig

udmelding til

vandplanernes

retningslinjer

40 og 41 vedr.

byudvikling og

Områder med

Særlige Drikkevandsinteresser

(OSD).


7 Fælles biogasanlæg

er

omfattet af

planlovens

bestemmelser

om vurdering

af vise offentliges

og privates

enkeltanlægs

indvirkning på

miljøet, VVM

-reglerne. Biogasanlæg

skal

»screenes«,

dvs. at der skal

foretages en

vurdering af,

hvorvidt anlægget

må antages

at kunne

få væsentlig

indvirkning på

miljøet og derfor

skal VVM

- vurderes,

eller at dette

ikke er tilfældet.

Etablering

af et fælles

biogasanlæg

vil forudsætte,

at der laves

en lokalplan

for anlægget.

Derudover er

biogasanlæg

omfattet af

miljøbeskyttelseslovens

kapitel 5-godkendelsesordning.

Anlægstype Tons/døgn DE 1.000 tons/år Læs/døgn

50 500-1.500 10-30 1-4

1 200 3.000-6.000 60-120 7-15

2 500 6.000-12.000 120-240 15-31

3 1.000

4 1.500

12.000-

20.000

20.000-

30.000

Den endelige placering af biogasanlæg

sker gennem en detaljeret planlægning

7 i den enkelte kommune baseret

på en konkret projektansøgning.

Planlægningen skal sikre, at der tages

hensyn til naboer, så de ikke påvirkes

væsentligt af støj og lugt fra anlægget.

Endvidere er det afgørende at anlæg,

arkitektur og landskab tænkes sammen,

så de landskabskvaliteter, der

gør sig gældende i det enkelte område,

styrer udformningen, og anlægget

påvirker det omkringliggende landskab

mindst muligt.

Statens mål om landbruget som leverandør

af grøn energi er, at op til 50

% af husdyrgødningen i 2020 skal behandles

i biogasanlæg. Skemaet nedenfor

viser sammenhængen mellem

anlægstyper, hvor meget gylle der kan

behandles og hvor mange vognlæs dette

medfører til og fra anlægget.

Der er i Trekantområdet i dag 3 eksisterende

eller planlagte biogasanlæg.

Tilsammen kan de behandle godt

800.000 tons husdyrgødning årligt.. De

eksisterende anlæg kan udvides i det

omfang hensyn til omgivelserne tillader

det.

Herudover findes kun et enkelt gårdanlæg

med en kapacitet på 150 ton

pr døgn. Ved gårdanlæg forstås anlæg,

der placeres på et husdyrbrug for

at bioforgasse gyllen fra husdyrbruget

og evt. gylle fra eksterne leverandør.

Gårdbiogasanlæg er ikke omfattet af

retningslinjen for fælles biogasanlæg,

men er underlagt almindelige godkendelsesregler.

240-400 31-51

400-600 51-77

Der kan i de enkelte kommuner udarbejdes

strategiske energiplaner, der

inddrager biogas som en del af energiforsyningen.

Her har kommunerne mulighed

for at beskrive, hvordan gassen

tænkes afsat og hvordan det skal spille

sammen med de øvrige energiproducenter

og hvordan biogas skal bidrage

til at gøre energiproduktionen mere

miljøvenlig.

Det er vigtigt at være opmærksom på,

at den fortsatte økonomiske og teknologiske

udvikling kan have betydning i

fremtiden for udviklingen indenfor biogas,

hvilket kan få konsekvenser for

den foreslåede struktur i denne kommuneplan.

I den forbindelse kan det også være

relevant at have fokus på andre kilder

til biogasproduktion, såsom organisk

husholdningsaffald og affald fra f.eks.

naturpleje og industriaffald.

Kilde:

Data fra

Biogassekretariatet,

vejledende

oversigt over

størrelser på

biogasanlæg.

Det største anlæg,

der er opført

i Danmark

håndterer op

mod 400.000

tons/år. Der er

dog ikke noget

teknologisk

loft over, hvor

store biogasanlæg,

der

kan opføres.

Begrænsningen

er typisk

hvor meget

tilgængeligt

husdyrgødning,

der kan tilføres

anlægget.

81


3.1.3 RETNINGSLINJE FOR

HUSDYRBRUG

• En husdyrproduktion kan etableres, udvides eller omlægges,

såfremt natur- og miljøpåvirkningerne er forenelige

med kommuneplanens mål og retningslinjer,

og såfremt der er taget hensyn til naboerne

• Ved etablering af nyt byggeri, udvidelse eller omlægning

skal der tages landskabelige og arkitektoniske

hensyn.

Redegørelse

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

fastlægger et generelt beskyttelsesniveau

for overfladevand, grundvand og

natur, som kommunerne skal følge, når

der gives tilladelse til etablering og udvidelse

mv. af husdyrbrug. Derudover

vil kommunerne i Trekantområdet i forbindelse

med konkret stillingtagen til

miljøgodkendelser tage hensyn til de

natur- og vandområder, der er særligt

sårbare over for næringsstofpåvirkning

fra landbruget. Det gælder f.eks.

naturområder, der er særligt sårbare

over for øget påvirkning med luftbåret

kvælstof, se retningslinje om særligt

værdifulde naturområder. Desuden er

der mulighed for i særlige tilfælde at

skærpe det generelle beskyttelsesniveau

for overfladevand og grundvand,

hvis det konkret vurderes, at miljømålene,

jf. vandrammedirektivet ikke kan

sikres eller nås.

Strukturudviklingen i landbruget, med

stadig større driftsanlæg vil betyde

store forandringer for den fysiske udformning

af landbrugsbyggeriet. Derfor

er der god grund til at tænke i både

arkitektur og placering i landskabet,

når fremtidens landbrugsbyggeri skal

placeres, herunder overvejelser om

udarbejdelse af landskabsanalyser og

visualiseringer. Det for at godtgøre, at

der ikke sker en væsentlig negativ påvirkning

af landskabsbilledet, herunder

kulturmiljøer, kystområder, natur- og

skovområder, geologiske og rekreative

interesser mv.

Ved fremtidige udvidelser og omlægninger

af husdyrbrug i næromgivelserne

til byerne, er det desuden vigtigt at

have fokus på interessekonflikten mellem

henholdsvis byernes og landbrugets

udvikling.

Derfor vil kommunerne i Trekantområdet

lægge vægt på at have en åben

dialog med landmanden, som evt. ønsker

at udvide eller omlægge, i forhold

produktionens størrelse, udviklingsmulighederne

for virksomheden, anlæggets

afskrivningstid, alternative placeringsmuligheder,

tidshorisonten for

inddragelse af området til byudvikling,

arronderingsforhold m.m.

3.1.4 RETNINGSLINJE FOR

LOKALISERING AF STORE

HUSDYRBRUG

• Interesseområderne vist på kortbilag er særligt egnet

til placering af driftsbygninger og driftsanlæg på store

husdyrbrug, for eksempel i forbindelse med nyetablering

eller udflytning af større produktionsanlæg. I

interesseområderne skal anden anvendelse, der kan

være i konflikt med store husdyrbrug så vidt muligt

undgås

• Lokalisering af nye driftsbygninger og driftsanlæg på

store husdyrbrug kan ske både inden for og uden for

interesseområderne. Der lægges vægt på, at placering

og udformning er hensigtsmæssig i forhold til

ejendommens drift, natur, miljø, landskab og naboer.

Redegørelse

Interesseområderne for store husdyrbrug

gælder lokaliseringen og driftsanlæg

på husdyrbrug med 500 dyreenheder

eller mere, herunder brug uden

tilliggende jorde

Der er to formål med at udpege arealer

til lokalisering af driftsbygninger

og driftsanlæg til store husdyrbrug.

For det første er det vigtigt at sikre, at

de store husdyrbrug har langsigtede

udviklingsmuligheder og investeringssikker.

For det andet er det vigtigt at

sikre en hensigtsmæssig placering af

bygninger og anlæg i forhold til infrastrukturen,

herunder især i forhold til

fælles biogasanlæg. 9

De store husdyrbrug kan medføre en

større påvirkning af lokalområdet i form

af bl.a. lugtpåvirkninger, ammoniakemission

og øget transport. Den samlede

bygningsmasse vil også kunne blive

betydelig større og mere dominerende

end de typiske landbrugsbygninger

og kan få karakter af industribyggeri.

Planlægningen skal derfor bidrage til

en hensigtsmæssig placering i forhold

til natur, miljø, landskab og naboer. 10

Der kan planlægges for placering af

store husdyrbrug i områder med særlige

drikkevandsinteresser, herunder nitratfølsomme

indvindingsområder, hvis

der udarbejdes en samlet redegørelse

for grundvandsinteresserne med fokus

på grundvandsbeskyttelsen. Ved placering

af store husdyrbrug stilles der krav

om tekniske tiltag, der sikrer grundvandsbeskyttelsen.

9 Oversigt over

statslige interesser,

2013

10 Sammenhængendelandbrugsplanlægning


11 Oversigt over

statslige interesser

2013

12 Trekantplan

2009-2021

Der kan planlægges for placering af

store husdyrbrug i områder med særlige

drikkevandsinteresser, herunder nitratfølsomme

indvindingsområder, hvis

der udarbejdes en samlet redegørelse

for grundvandsinteressen med fokus

på grundvandsbeskyttelsen.

Reguleringen af husdyrbrug, herunder

reguleringen efter husdyrbrugsloven,

er den samme, uanset om husdyrbruget

ligger inden for eller uden for interesseområderne.

11 I følge vandplanerne

reguleres beskyttelsen af grundvandet

af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Interesseområderne til lokalisering af

store husdyrbrug er de samme som

interesseområderne til placering af

biogasanlæg. Overordnet set skal der

foretages de samme vurderinger i forhold

til andre arealinteresser. De store

husdyrbrug er dog ikke kategoriseret

som et potentielt grundvandstruende

anlæg, og de kan derfor, modsat biogasanlæg,

som udgangspunkt placeres

inden for nitratfølsomme indvindingsområder,

hvis den pågældende landbrugsproduktion

ikke har indvirkning

på kildefelter/indvindingsoplande

Trekantområdet vil arbejde positivt for

at udvide områderne, såfremt landbrugets

udviklingstendenser bevirker, at

områderne ikke kan opfylde behovet

og efterspørgslen efter egnede arealer

Liberaliseringen af landbrugsloven, som

har givet muligheder for jordløse brug

og afskaffet maksimalkravet til antallet

af dyreenheder på en bedrift, kan medføre

at flere husdyrbrug får svært ved

at opfylde kravet om, at landbrugsbygninger

som udgangspunkt skal opføres

i tilknytning til eksisterende bygninger.

Det kan derfor blive nødvendigt at finde

nye placeringer for at opfylde kravene

til natur, miljø og landskab.

Velovervejede placeringer og udformninger

af fremtidens landbrugsbyggeri

har stor betydning for de fremtidige

udviklingsmuligheder for de enkelte

landbrug, men også for de mennesker,

som bor og færdes i det åbne land. Meget

større bygninger end hidtil og fremtidige

krav om brug af miljøteknologi

vil betyde store forandringer for den

fysiske udformning af byggeriet. Derfor

er der god grund til at tænke i både

arkitektur og placering i landskabet,

når fremtidens landbrugsbyggeri skal

udvikles. 12

3.1.5 RETNINGSLINJE

FOR UDFLYTNING AF

DRIFTSBYGNINGER

• Ved udflytning af driftsbygninger til det åbne land skal

der tages landskabelige, arkitektoniske og klimamæssige

hensyn, og beslutning om placering skal ske på

baggrund af en landskabsanalyse og visualiseringer.

• I forbindelse med udflytning af driftsbygninger til det

åbne land skal der samtidig tages stilling til om eventuelt

overflødiggjorte landbrugsbygninger kan tages i

brug til anden anvendelse eller skal nedrives.

Redegørelse

Udgangspunktet er, at landbrugsbygninger

skal opføres i tilknytning til

ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer,

så ejendommens bebyggelses-

og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig

helhed, og så der undgås en

unødvendig spredning af bygningsmassen.

Kommunen skal foretage en konkret

vurdering af, om der er en særlig

begrundelse for at fravige dette udgangspunkt.

Planloven giver mulighed for udflytning

– hvis det ikke er muligt at overholde

afstandskravene til naboer på grund

af f.eks. lugt, og hvis det ikke sker på

bekostning af en lang række beskyttelsesinteresser.

Udflytning af større

husdyrbrug skal ske på baggrund af

en planlægning der tager hensyn til

lokalsamfundet, således at konflikter

mellem landbrug, naboer, landskab og

natur imødegås.

Landskabsanalyser og visualiseringer

skal i tvivlstilfælde sikre, at der ved

opførelse af driftsbygninger i det åbne

land tages de nødvendige landskabelige

og arkitektoniske hensyn.

83


Det vil vi

Kommunen skal gennem sin administration

skabe og bevare værdifulde

bebyggelser, kultur- og bymiljøer

og landskaber. For at undgå forfald af

overflødiggjorte landbrugsbygninger

skal der i forbindelse med miljøgodkendelser

til større husdyrbrug i dialog

med ansøger arbejdes på en helhedsplan

for bedriftens bygninger. Det

skal i den forbindelse sikres, at tomme

bygninger ikke forfalder og overgår til

slum, men i stedet nedrives eller tages

i brug til anden anvendelse. Samtidig

skal det sikres, at bevaringsværdige

gamle landbrugsbygninger ikke uden

videre nedrives, hvis de udgør en kulturværdi.

I den kommende planperiode vil kommunerne i Trekantområdet

i fællesskab udpege de Særlig Værdifulde Landbrugsområder.


Mål

3.2 Skovrejsning

• Skovrejsningen skal fremme hensynet til friluftsliv,

grundvandsbeskyttelse, biodiversitet, klima og miljøbeskyttelse

• Skovrejsningen skal bl.a. ske som bynær, rekreativ

skov.

• Skovrejsningen skal bidrage til opfyldelse af det nationale

mål om at øge det samlede skovareal til 20-25

% inden år 2100.

Redegørelse til mål

Kommuneplanen skal efter planloven

udpege områder til skovrejsning og

områder, hvor skovtilplantning er uønsket

samt optage retningslinjer herfor.

Folketinget besluttede i 1988 aktivt at

støtte etableringen af ny skov på landbrugsarealer,

så skovarealet kan fordobles

i løbet af ca. 80 – 100 år (svarer

til en trægeneration). I dag er ca. 13,5

% af Danmarks areal dækket af skov.

3.2.1 RETNINGSLINJE FOR

SKOVREJSNINGSOMRÅDER

Omfang og beliggenhed af skovrejsningsområder fremgår

af kortbilag.

I Vejle, Kolding, Billund og Fredericia Kommuner gælder

særligt, at områder udpeget til skovrejsningsområder skal

beskyttes mod arealanvendelser og anlæg, der kan virke

hindrende for skovtilplantning.

Redegørelse

Skovene er et vigtigt grønt kerneelement

i den åbne, grønne storby, og i

Trekantområdet lægges stor vægt på

at fremme skovrejsning for at forbedre

miljøet og livsbetingelserne for borgerne,

dyrene og planterne. Der er udpeget

områder til skovrejsning ud fra følgende

seks hovedformål:

• behov for grundvandsbeskyttelse

og beskyttelse af særlige drikkevandsområder

samt lokal beskyttelse

af almene vandværkers

bevaringsværdige kildepladser

• fremme bynære friluftsmæssige

kvaliteter

• mulighed for at styrke og skabe

vigtige økologiske grønne forbindelseslinjer

• mulighed for at understøtte vandplanernes

målsætninger, hvor

blandt andet skovrejsning i oplande

til følsomme fjorde og søer vil

kunne mindske udvaskningen af

næringsstoffer.

• mulighed for at binde mere CO2.

For at fremme skovrejsningen mest

muligt udpeger kommunerne i Trekantområdet

også områder, hvor der er privat

interesse i at rejse ny skov.

Udpegning af skovrejsningsområder

forhindrer ikke, at området fortsat kan

anvendes som hidtil, og der er heller

ikke nogen pligt til at plante skov.

85


Faktaboks

Skovrejsning er defineret som tilplantning med henblik på at etablere sluttet skov

med højstammede træer. Etablering af skov kan både ske ved tilplantning, såning

og selvsåning.

Efter bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur skal ejere

eller brugere, som ønsker at etablere skov, forinden skovetableringen anmelde eller

i de særlige uønskede skovrejsningsområder ansøge kommunen om tilladelse til at

rejse ny skov. Kommunen kan kun tillade skovrejsning i uønskede skovrejsningsområder,

hvis tilplantningen ikke strider mod grundlaget for udpegningen.

Bemærk

• at tilplantning med henblik på dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift

samt tilplantning med henblik på dyrkning af flerårige energiafgrøder af vedtypen

ikke anses for skovplantning,

• at der ikke må foretages tilplantning med henblik på dyrkning af flerårige energiafgrøder

af vedtypen, der høstes med længere mellemrum end hvert femte år

i uønskede skovrejsningsområder,

• plantninger på under ½ ha, som har karakter af fritliggende beplantninger, kan

gennemføres uanset reglerne om skovtilplantning. Anden lovgivning skal dog

respekteres

• at plantning af hegn og lignende ikke er omfattet af forbud mod skovtilplantning.

Skovrejsning skal desuden screenes i henhold til VVM-reglerne for at vurdere påvirkningerne

på miljøet.

Uanset udpegning af områder, hvor skovrejsning er ønsket, kan skovtilplantning ikke

finde sted i områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om

beskyttede naturtyper (§ 3) og beskyttelseslinjer (§§ 15, 16 og 18) eller museumslovens

bestemmelser om beskyttede fortidsminder (§§ 29a, 29 e og 29f).

Skovtilplantning skal endvidere respektere anden lovgivning, hvor skovrejsning er

uønsket – f.eks. vandløbslovens bestemmelser om tilplantning nær rørlagte vandløb

(§ 6, stk. 3), forbud mod plantning i en bræmme på to meter langs naturlige eller

målsatte vandløb og søer (§ 69) samt randzonelovens forbud mod jordbearbejdning

inden for 10 m brede zoner langs åbne vandløb og søer større end 100 m2.

Med skovloven fra 2004 blev det muligt at friholde fredskovspligtige arealer for træbevoksning

og i øvrigt integrere ikke-træbevoksede arealer i det fredskovspligtige

areal. Det betyder, at der kan etableres skovrejsningsprojekter, der tager hensyn til

både landskab, natur, kulturhistorie og f.eks. muligheden for at genoprette tidligere

vådområder i et skovrejsningsprojekt. Eksempelvis indeholder Naturstyrelsens skovrejsningsprojekter

nu typisk op til 10-40 % åbne arealer.

Områder, der er udpeget som skovrejsningsområder, kan som en del af EU’s miljø

og landbrugspolitik, opnå maksimal støtte til privat skovrejsning. Udpegningerne

udgør grundlaget for såvel Naturstyrelsens administration af tilskudsordningen efter

Skovloven som administrationen af landbrugslovgivningens bestemmelser om skovtilplantning

på landbrugsejendomme.


3.2.2 RETNINGSLINJE

FOR OMRÅDER MED

SKOVREJSNING UØNSKET

Omfang og beliggenhed af områder, hvor skovrejsning er

uønsket fremgår af kortbilag.

Redegørelse til retningslinje

Områder, hvor skovrejsning er uønsket,

er udpeget på steder, hvor skovrejsning

er uforeneligt med andre planlægnings-

og beskyttelseshensyn, f.eks.:

• Arealer, der er udlagt til råstofgravning,

byudvikling eller fremtidige

veje.

• Landskabsværdier. Det kan f.eks.

være værdifulde udsigtslandskaber

ved kyster og ådale, specifikke

landskabstræk f.eks. større landskabsfredninger

samt geologiske

værdier.

• Lavbundsarealer i forbindelse med

de store dalsystemer.

• Bevarelsen af en række specifikke

naturværdier (f.eks. udpegede

potentielle vådområder eller dele

af potentiel natur) og beskyttede

naturtyper (heder, overdrev, moser,

enge, strandenge m.m.).

• Bevarelsen af særlige kulturhistoriske

enheder som kirkeomgivelser/

kirkebeskyttelseszoner, de nationale

kulturarvsarealer og kulturhistoriske

værdier f.eks. arkæologiske

eller særlige bevaringsværdige

landsbyejerlav.

• Arealer i eller i umiddelbar nærhed

af fuglebeskyttelsesområder med

forekomst af arter, der er sårbare

overfor skovrejsning (som f.eks.

engfugle, vadefugle, m.m.).

Opmærksomheden henledes endvidere

på, at hensynet til de højdebegrænsende

indflyvningsplaner omkring de

offentlige flyvepladser Billund Lufthavn

og Kolding/Vamdrup Flyveplads skal

respekteres.

Udpegningen af arealer, hvor skovrejsning

er uønsket, gælder ikke for arealer

omfattet af fredsskovpligt.

Det vil vi

• Udpege nye skovrejsningsområder, så de forbinder

eksisterende natur og skovarealer for at skabe og

styrke grønne netværk, binde CO2 og understøtte visionen

om den åbne grønne storby

87


Mål

3.3 Lavbundsarealer

• Lavbundsarealer og lavbundsområder, der genoprettes

til vådområder, skal medvirke til at forøge naturværdierne

i det åbne land, begrænse udvaskningen af

næringsstoffer til vandløb, søer og fjorde, og afbøde

virkningerne af ændrede klimaforhold.

Redegørelse til mål

Staten har fastsat mål for genoprettelse

af vådområder i Vandmiljøplanerne

I, II og III og kommuneplanerne indeholder

derfor udpegninger af lavtliggende

områder, der kan genoprettes til

vådområder.

Derudover har staten og kommunerne i

2009 indgået aftale om gennemførelse

af en ny vådområdeindsats, som led i

opfyldelse af EU´s vandrammedirektiv.

Aftalen omfatter at kommunerne skal

skabe 10.000 ha kvælstofvådområder

og 1.500 ha fosforvådområder i perioden

2010-2015. Som supplement til

aftalen vil staten etablere yderligere

2.300 ha vådområder i form af søer,

moser og våde enge.

3.3.1 RETNINGSLINJE FOR

LAVBUNDSAREALER OG

LAVBUNDSAREALER, DER

KAN GENOPRETTES TIL

VÅDOMRÅDER

Lavbundsarealer skal som udgangspunkt friholdes for byggeri

og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau

genskabes, eller som kan hindre muligheden

for at det vilde dyre- og planteliv styrkes. Lavbundsarealerne

er vist på kortbilag.

Nye anlæg, herunder tekniske anlæg, veje m.v. der nødvendigvis

skal placeres på lavbundsarealer, skal udformes,

så muligheden for naturgenopretning på lavbundsarealet

i øvrigt ikke går tabt. Anlægget skal udformes, så det kan

tåle en højere vandstand.

Lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder:

Lavbundsarealer, som er potentielt egnede som vådområder,

skal friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre,

at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. De

potentielle vådområder er vist på kortbilag.

Redegørelse

Lavbundsarealerne er lavtliggende arealer,

som ofte ligger i ådale og omkring

vandløb. Mange lavbundsarealer er

enge og moser, som er beskyttet efter

naturbeskyttelseslovens § 3. Lavbundsarealer

kan også være kunstigt

afvandede vådområder, som tidligere

har været moser, enge, lavvandede

søer, eller fjordarme. Lavbundsarealerne

danner en overgang mellem

vandområder og de tørre landområder.

De udgør derfor vigtige levesteder for

planter- og dyr.

89


Faktaboks

Mange lavbundsarealer er udpeget som

lavbundsarealer, der kan genoprettes

til vådområder. For disse gælder, at der

ikke kan gives tilladelse til byggeri og

anlæg, der umuliggør en genopretning

af det naturlige vandstandsniveau.

Genoprettes disse arealer til vådområder,

vil arealerne tilbageholde næringsstoffer

til gavn for især kystvandene.

Genopretning af vådområder nedsætter

risiko for sommerudtørring af de

små vandløb, så fisk og smådyr i større

grad sikres overlevelse. Vådområderne

er også væsentlige levesteder for fuglene.

Der ud over medvirker vådområder

til at nedsætte afstrømningshastigheden,

så sliddet på vandløbene bliver

mindre.

Lovgivning vedrørende lavbundsområder og potentielle

vådområder.

Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli

1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for

lavbundsarealer der er potentielt egnede som vådområder,

er gældende for kommuneplanlægningen.

Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-16, seneste udgave.

I nærheden af byerne er det desuden

vigtigt at friholde lavbundsarealer i et

omfang, der i tilstrækkelig grad sikrer

reservoirer for overfladevand i tilfælde

af kraftige nedbørshændelser, som vil

blive hyppigere fremover. Genopretning

af lavbundsarealer til vådområder

kan derfor blive et væsentligt element

i bestræbelserne på at imødegå konsekvenserne

af klimaforandringer.

Opmærksomheden henledes på, at der

af hensyn til flysikkerheden ikke bør

etableres vådområder, der kan tiltrække

fugle, inden for en afstand af 13 km

fra Billund Lufthavn og Kolding/Vamdrup

Flyveplads.


Mål

3.4 Naturbeskyttelse

• Naturværdierne i det åbne land skal beskyttes og forbedres,

arealer med natur udvides og befolkningens

adgang til naturområderne skal øges.

• Der skal skabes sammenhængende naturnetværk,

der understøtter visionen om den åbne, grønne storby.

• Naturtyper og dyre- og planteliv, som begrunder udpegningen

af de internationale naturbeskyttelsesområder,

skal styrkes.

• Lillebælts natur skal styrkes

Redegørelse til mål

Planlægningen af det åbne land er en

afvejning mellem benyttelse og beskyttelse

og skal sikre den bedst mulige

tilstand for natur og miljø i overensstemmelse

med EU’s naturbeskyttelsesdirektiver,

de øvrige internationale

naturbeskyttelseskonventioner og den

nationale lovgivning. Gennem en lang

årrække er naturen, såvel i udstrækning,

variation og diversitet, blevet fattigere.

I de seneste år er udviklingen

i nogle sammenhænge vendt. Naturtyper

som vandhuller, levende hegn, krat

og småskov vinder på ny frem. De mere

sårbare dele af naturen er dog fortsat

i fare, især de lysåbne, næringsfattige

lokaliteter er truet af tilgroning og

forøget tilførsel af næringsstoffer. Mange

naturområder er også truet af nye

linjeanlæg, byudvikling m.m. Der er

derfor behov for både en beskyttende

indsats i forhold til det, der endnu er

tilbage, og en naturudviklende indsats

for at genskabe naturområder. Naturgenopretning,

skovrejsning og etablering

af nye vådområder er vigtige dele

af denne indsats. En anden vigtig del

er en god formidling af viden om natur

til en befolkning, der i stigende omfang

bor fjernt fra naturen.

Udpegninger for naturområder som generelt

beskyttede naturtyper og Natura

2000-områder, samt udpegninger for

økologiske forbindelser og potentielle

naturområder, udgør tilsammen et

sammenhængende naturnetværk. Det

er et vigtigt element i visionen om den

åbne, grønne storby. Kommunerne vil

udbygge naturnetværket ved at skabe

nye naturområder og rejse ny skov og

især arbejde på at styrke de økologiske

forbindelser mellem Natura 2000-områderne,

jf. habitatdirektivets artikel

10. Endvidere vil kommunerne medvirke

til at sikre, at yngle- og rasteområder

for de såkaldte bilag IV-arter - beskyttet

efter habitatdirektivets artikel

12 - ikke beskadiges eller ødelægges.

Arealudpegningerne og retningslinjerne,

der varetager naturhensynene, er

opdelt således

Naturnetværk

• Naturområder

• Særlig værdifulde naturområder

• Potentielle naturområder

• Økologiske forbindelser

• Internationale naturbeskyttelsesområder

Eksisterende naturområder

91


3.4.1 RETNINGSLINJE FOR

NATUROMRÅDER

Naturområder på land skal bevares og søges udvidet.

Naturområderne skal sikres et mangfoldigt og varieret

dyre- og planteliv. Hvis der helt undtagelsesvis tillades

byggeri eller arealanvendelse, som forringer et naturområde,

skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer,

så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller

forbedret. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse,

som finder sted uden for selve naturområdet, hvis

det påvirker naturområdet.

Naturområderne må ikke inddrages til anden eller mere

intensiv anvendelse, med mindre naturværdierne samlet

bliver fastholdt eller forbedret.

I de kommuner, hvor der er udarbejdet en naturkvalitetsplan

skal målsætningerne for de naturbeskyttede arealer

danne grundlag for planlægning og sagsbehandling. Naturkvalitetsplanlægningen

fremgår af de lokale dele af

kommuneplanen.

Med henblik på at varetage de biologiske bevaringsinteresser

i det åbne land må der ikke efter plan-, miljø- og

anden relevant lovgivning meddeles tilladelser til aktiviteter,

der kan påvirke naturområder i et omfang, som kan

hindre opfyldelsen af de fastlagte naturkvalitetsmål.

Naturbeskyttelsesinteresserne skal tilgodeses, også uden

for naturområderne.

Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres

en fri zone mellem naturområdet og den ny bebyggelse.

Naturområderne er vist på kortbilag. Ud over de specifikt

udpegede naturområder er der vist områder med småbiotoper,

eksempelvis småsøer, som man skal tage samme

hensyn til som de specifikt udpegede naturområder.

Redegørelse

Naturområder omfatter områder, som

er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens

§ 3, så som moser, enge,

overdrev, heder, strandenge, søer og

nogle vandløb, samt områder, som er

omfattet af fredskov jf. skovlovens bestemmelser.

Endvidere indgår øvrige

områder som vurderes som vigtige naturarealer.

Den nuværende lovlige anvendelse

af naturområderne kan fortsætte

som hidtil.

Under særlige omstændigheder, f.eks.

i forbindelse med projekter af større

samfundsmæssig interesse som anlæg

af større veje, må eksisterende naturområder

tåle indgreb, der medfører

opgivelse eller indskrænkning. I disse

tilfælde skal der udlægges erstatningsarealer,

der sikrer en naturtilstand af

minimum samme kvalitet som før indgrebet.

Der skal stilles krav om udlæg

af faunapassager eller erstatningsbiotoper

af større arealomfang eller med

større eller tilsvarende naturindhold

som før indgrebet.

Byggeri og anlæg uden for naturområder

kan også have en negativ effekt på

disse. Eksempelvis kan der ændres på

de hydrologiske forhold i et moseområde,

hvorfor der skal kompenseres for

forringelsen.

Uden for de udpegede naturområder

findes en række mindre, ofte ikke juridisk

beskyttede, naturområder, som er

af meget stor værdi som trædesten og

vandringsveje for især dyr, fugle og anden

fauna: levende hegn og diger, mindre

vandhuller, kildevæld, småbevoksninger

m.m. Det er vigtigt at sådanne

bevares og at der i forbindelse med

etablering af byggeri og anlæg m.v. tages

hensyn til disse naturværdier.

Hvor byggeri sker op til naturområde

skal der etableres en fri zone mellem

naturområdet og den ny bebyggelse.

Zonens bredde tilpasses de lokale forhold,

men bør normalt være mellem

10-25 meter. Zonen kan med fordel

anvendes til stianlæg og adgang for offentligheden

til naturområdet.


3.4.2 RETNINGSLINJE FOR

SÆRLIGT VÆRDIFULDE

NATUROMRÅDER

Ud over retningslinjerne for naturområder gælder følgende

for de særligt værdifulde naturområder:

De særligt værdifulde naturområder skal bevares og udvides.

Deres helt særlige naturværdier skal sikres og gennem

pleje og andre tiltag forbedres.

Der skal stilles vilkår, der sikrer overlevelse og fortsat udbredelse

af de arter og naturtyper, der ligger til grund for

udpegningen af de særligt værdifulde naturområder.

Særligt værdifulde naturområder er vist på kortbilag.

Redegørelse

De særligt værdifulde naturområder

er den delmængde af naturområderne,

hvor der skal tages særlige naturhensyn

både nationalt og regionalt. I

forbindelser med tilladelser og godkendelser

skal der stilles vilkår, der sikrer

overlevelse og fortsat udbredelse af de

arter og naturtyper, der ligger til grund

for udpegningen. Disse områder vil i

forbindelse med f.eks. naturpleje og

naturgenopretning blive prioriteret højere

end de øvrige områder.

De særligt værdifulde naturområder er

naturområder, som rummer sjældne

arter eller naturtyper eller indeholder

naturtyper med et højt naturpotentiale.

Det vil især være naturområder som i

de enkelte kommuners naturkvalitetsplanlægning

har en værdisætning eller

målsætning med høj naturtilstand eller

god naturtilstand (se faktaboks). I de

fleste tilfælde har områderne en stor

rigdom af arter, som er specielt knyttet

til bestemte naturtyper eller til et

samspil af forskellige naturtyper. For at

sikre en positiv udvikling i de særligt

værdifulde naturområder skal der tages

særligt hensyn til de arter og naturtyper,

der ligger til grund for udpegningen.

Faktaboks

Naturkvalitetsplanlægning

Naturkvalitetsplanlægning bruges til at fastlægge, hvilken

tilstand naturtyper og områder skal opnå og i hvilken rækkefølge

indsatsen skal prioriteres.

Naturkvalitetsplanlægning går ud på at værdisætte eksisterende

naturarealer efter en nøjere defineret skala.

Samtidig opsættes der målsætning for den ønskede naturkvalitet

af naturarealerne. På den måde får kommunerne

et klart billede af forskellene mellem naturarealernes

nuværende tilstand og den ønskede naturværdi. Hermed

dannes grundlag for hvilke hensyn, der lægges vægt på

i naturadministrationen, og grundlag for stillingtagen til

eventuelle ansøgninger om godkendelser af aktiviteter eller

indgreb, som kan påvirke naturområderne. Ligeledes

vil naturkvalitetsplanlægningen blive brugt til at prioritere

kommunens plejeindsats og projekter.

De særligt værdifulde naturområder

prioriteres højt i den offentlige indsats

for at bevare og styrke plante- og dyrelivet.

Grundlaget for dette tema er forskelligt

i de 6 kommuner. Idet ikke alle naturområders

naturtilstand er kendt, er udpegningen

foreløbig, og der skal løbende

ske en nærmere vurdering.

For en række naturtyper henviser

Husdyrbrugloven til kommuneplanens

udpegning for særligt værdifulde naturområder.

Det gælder de naturtyper,

som er nævnt i Husdyrlovens §

7, benævnt kategori 3, se faktaboks.

For disse områder vil det være muligt

på baggrund af en konkret vurdering

at stille særlige krav om en maximal

mer-ammoniakdeposition.

For de naturtyper, der er nævnt under

Husdyrlovens kategori 1 og 2 varetages

beskyttelsen gennem Husdyrbrugloven.

93


Faktaboks

Naturområder, som er omfattet af § 7 i Husdyrbrugloven som ammoniakfølsomme

naturområder:

Kategori 1- natur.

Omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper inden for Natura

2000-områderne. Kategori 1 omfatter desuden alle naturbeskyttede heder og overdrev

inden for Natura 2000-områder.

For de Natura 2000-områder, som ikke er kortlagte (primært søer) skal kommunen

vurdere påvirkningen. Kategori 2 – natur.

• Højmoser

• Naturbeskyttede lobeliesøer og heder større end 10 ha

• Naturbeskyttede overdrev større end 2,5 ha

Kategori 3-natur.

Ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af ovenstående kategori 1 eller

2. Det er arealer beliggende udenfor Natura 2000-områder og omfatter naturbeskyttede

heder, moser og overdrev samt ammoniakfølsomme skove. En skov betegnes

som ammoniakfølsom, når:

• Skoven er gammel (i størrelsesorden mere end 200 år)

• Skoven er groet frem på naturarealer, som ikke har været dyrket i mange år (i

størrelsesorden mere end 200 år)

• Der er forekomst af arter, som er brugt til prioritering af naturmæssigt særligt

værdifulde skove omfattet af skovlovens § 25.

Kommunerne skal for ovennævnte naturområder vurdere om, der skal stilles krav til

den maksimale N-merdeposition, efter følgende kriterier:

1. Naturområdets status i kommuneplanen (særlige værdifulde naturområder, rekreative

områder, værdifuldt kulturmiljø)

2. Om naturområdet er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller en

planlagt naturindsats.

3. Naturområdets naturkvalitet

4. Kvælstofbidraget fra andre kilder.

Kilde:

Bekendtgørelse

294 af

31/03 2009

om tilladelse

og godkendelse

m.v. af

husdyrbrug.


Økologiske forbindelser

3.4.3 RETNINGSLINJE FOR

ØKOLOGISKE FORBINDELSER

OG POTENTIELLE

NATUROMRÅDER

I de økologiske forbindelser skal dyr og planters naturlige

bevægelsesveje styrkes. Her må ændringer i arealanvendelsen,

bl.a. etablering af nye, større anlæg, ikke i væsentlig

grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder.

Ved byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller

lignende, der vil afskære en økologisk forbindelseslinje,

skal der stilles krav om tiltag, der sikrer hensynet til

en mere sammenhængende natur eller der skal etableres

faunapassager, hvor der er behov for det.

Økologiske forbindelser indenfor byzone skal styrke byernes

rekreative og naturlige miljøer, og skal fungere som

rekreative forbindelser ud til det omkringliggende åbne

land, og der skal sikres en fornuftig størrelse af naturarealerne

og en fornuftig indbyrdes afstand imellem dem.

Potentielle naturområder

De potentielle naturområder skal friholdes for byggeri, anlæg

og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden

for at oprette nye naturområder eller etablere sammenhænge

mellem eksisterende naturområder.

De økologiske forbindelser og de potentielle naturområder

er vist på kortbilag.

Redegørelse

De økologiske forbindelser er udlagt

som forholdsvis brede bånd omkring

overordnede landskabsstrøg såsom

ådale, vandskel, jf. model for udpegning

af økologiske forbindelser (se

faktaboks). Udpegningen er todelt og

omfatter for det første udvalgte eksisterende

naturområder der har en

særlig værdi i forhold dyr og planters

naturlige bevægelse i landskabet. De

øvrige arealer indenfor udpegningen er

potentielle forbindelser, hvor der ikke

bør ske forringelser mellem de eksisterende

naturområder, og hvor der kan

udvikles ny natur, der kan fremme bevægelsen

af arter.

Udpegningen af potentielle naturområder

består af specifikke områder som

har et stort potentiale for at kunne

udvikle sig til værdifuld natur indenfor

en rimelig tidshorisont. Det er typisk

lavbunds- og skræntarealer, samt områder

som tidligere har været naturarealer.

En ekstensivering af arealerne

kan skabe større naturområder eller

fungere som spredningskorridor eller

bufferzone mellem natur og anden arealudnyttelse.

De to udpegninger har til formål at sikre

tilstedeværelsen af større og mere

sammenhængende naturområder, som

er en forudsætning for at bevare vores

naturværdier og sikre stabile bestande

af vilde dyr og planter.

En sammenhængende natur betyder,

at de eksisterende naturarealer indenfor

udpegningen, ligger med en indbyrdes

afstand, hvor dyr og planter frit kan

udveksles med hinanden og dermed

modvirke isolation og lokal udryddelse.

Opdyrkning, vejanlæg og byområder

har over tid skabt barriere i landskabet

og gjort at naturområderne i dag

primært ligger som små arealer med

stor afstand mellem hinanden. Hermed

fremstår landskabet i dag som svært

fremkommeligt for dyrelivet og for

planternes spredning af frø og pollen.

Udpegning af økologiske forbindelser

og potentielle naturområder skal dermed,

dels bevare intakte områder, hvor

eksisterende naturarealer i dag har

god sammenhæng, og dels at målrette

kommunernes indsatser til områder,

hvor der er størst gevinst ved at udbygge

naturen eller forbedre sammenhænge

mellem de enkelte naturarealer.

Specielt for de økologiske forbindelser

gælder, at udpegningen ikke er et udtryk

for, at områderne over tid helt skal

udgøres af naturarealer, men i stedet

et udtryk for at de enkelte naturarealer

har en fornuftig indbyrdes afstand og

størrelse der kan opretholde et naturligt

dyre og planteliv.

95


Faktaboks

Model for udpegning af økologiske forbindelser

Modellen søger at udpege dyr og planters naturlige bevægelsesveje

i landskabet vha. GIS-analyse af naturområders

type, kvalitet og afstand til hinanden. Indledningsvis

udpeges et netværk af naturområder som ligger indenfor

en afstand af max 500 meter fra hinanden. Udpegningen

justeres efter en række fastsatte principper således, at

den endelige udpegning primært består af områder med

koncentrationer af henholdsvis tørre naturtyper, våde naturtyper

og skov, samt større landskabsstrøg som ådale,

vandskel eller vigtige biotopområder. Da særligt værdifulde

naturområder og Natura 2000-områder rummer vigtige

arter indgår disse områder overvejende som kerneområder.

Udpegningerne skal, hvor det er muligt,

styrke de rekreative muligheder

ved at forbinde rekreative naturområder

med hinanden, samt forbinde disse

med de omkringliggende bysamfund og

stinetværk. Hermed skaber vi muligheder

for, at man kan bevæge sig i en rig

natur over længere tid. De økologiske

forbindelser og potentielle naturområder

som ligger indenfor eller nær byzone,

bør indarbejdes som en kvalitet i

og nær bymiljøerne. Det er særlig vigtigt,

at det bynære landskab er udviklet

med tanke for, at naturen kan opleves

tæt på og at der er let adgang til den.

I forbindelse med lokalplanlægning skal

hensynet til en mere sammenhængende

natur tillægges stor vægt. Ligeledes

bør natur og friluftsprojekter, samt

etableringer af vådområder, områder

for skovrejsning, erstatningsnatur, råstofreetablering

mv. målrettes indenfor

naturnetværkets udpegninger. Indsatsen

for skabe større og mere sammenhængende

naturområder bør særligt

ske omkring Natura 2000 områder og

andre særligt værdifulde naturområder,

som i kraft af deres størrelse og

naturmæssige kvalitet, løbende tilfører

de omkringliggende naturarealer vigtige

plante og dyrearter. Af hensyn til

specifikke arters tilknytning til konkrete

naturtyper prioriteres det, hvor det

er muligt, at sammenbinde naturtyper

af samme type jf. faktaboks :

Faktaboks

• Tørre åbne naturtyper: Tør eng, overdrev og hede

• Skov og krat: Gammel urørt skov, sumpskov, tør åben

skrænt- og kratskov, græsnings- og stævningsskov,

samt evighedstræer

• Våde naturtyper: Våde enge, rigkær, moser, kildevæld

og sumpe, og disse naturtypers sammenhæng til

og vandløb

• Kyst: Strandeng, strandsump, klit, samt kystskrænt

• Biotopområder: Områder hvor der er høj koncentration

af småbiotoper, som udgør levesteder for særlige

arter, typisk padder og insekter

• Raste- og yngleområder hovedsageligt for fugle: Større

vådområder, samt Ramsar og EU- fuglebeskyttelsesområder

Af hensyn til flysikkerheden bør der

ikke etableres anlæg, der kan tiltrække

fugle inden for en afstand af 13 km fra

Billund Lufthavn og Kolding/Vamdrup

Flyveplads.

Udpegningerne er ikke til hinder for

almindelig landbrugsmæssig drift eller

for andre eksisterende aktiviteter såsom

jagt eller færdsel.


3.4.4 RETNINGSLINJE FOR

INTERNATIONALE

NATURBESKYTTELSES-

OMRÅDER

De internationale naturbeskyttelsesområder skal beskyttes

og videreudvikles, så de arter og naturtyper, som er

grundlaget for udpegningen, aktivt søges sikret eller genoprettet

til en gunstig bevaringsstatus.

Områderne skal friholdes for aktiviteter og anlæg mv.,

som kan indebære en forringelse af områdets naturtyper

og levesteder for arterne, eller kan medføre forstyrrelse,

der har negative konsekvenser for de arter, området er

udpeget for. Det gælder også for aktiviteter og anlæg uden

for de internationale naturbeskyttelsesområder, men som

kan have indvirkning inde i områderne.

Bilag IV-arterne og deres levesteder uden for de internationale

beskyttelsesområder skal ligeledes beskyttes.

Der er forbud mod at udlægge nye arealer til f.eks. byzone

og tekniske anlæg inden for de internationale naturbeskyttelsesområder,

se faktaboks.

De internationale naturområder er vist på kortbilag.

Redegørelse

Overalt i Europa er naturen under pres,

og dyr og planter går tilbage i antal og

udbredelse. De internationale naturbeskyttelsesområder

danner et økologisk

netværk af beskyttede naturområder i

hele EU.

En række områder i Danmark er udpeget

som vigtige naturtyper og som

vigtige levesteder for udvalgte dyre-

og plantearter i international sammenhæng.

I administrationen af plan- og miljølovgivningen,

må der ikke gives tilladelse,

dispensation eller godkendelse, hvis

dette kan indebære forringelser eller

forstyrrelser af de arter og naturtyper,

som det internationale naturbeskyttelsesområde

er udpeget på grundlag af.

Disse forringelser og forstyrrelser belyses

i en såkaldt konsekvensvurdering.

Planforslag, som enten i sig selv eller i

forbindelse med andre planer kan påvirke

et internationalt naturbeskyttelsesområde

væsentligt skal også konsekvensvurderes.

Uanset ovennævnte kan der dog planlægges

for foranstaltninger, som vil

medføre forbedringer af naturforholdene

i områderne.

Som ejer af arealer inden for Natura

2000-områder skal man være opmærksom

på, at bestemte former for

driftsændringer eller aktiviteter kræver

en forudgående anmeldelse til enten

kommunen eller Naturstyrelsen også

selvom de ikke normalt kræver tilladelse

eller lignende.

Staten har udarbejdet bindende statslige

naturplaner for alle Natura 2000

områder. Disse planer vil danne grundlaget

for de naturtiltag, som skal igangsættes

indenfor områderne.

Natura 2000-planerne fastlægger målsætninger

og retningslinjer for den indsats,

som er nødvendig for at sikre eller

genoprette gunstig bevaringsstatus i

de internationale naturbeskyttelsesområder

og dermed leve op til Danmarks

forpligtelser efter fuglebeskyttelsesdirektivet

og habitatdirektivet.

Kommunerne har efterfølgende udarbejdet

Natura 2000-handleplaner, der

beskriver de tiltag, der er nødvendige

for at gennemføre Natura 2000-planerne.

97


Faktaboks

De internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områderne) er sammensat

af Ramsarområderne, der er større vådområder udpeget af hensyn til vandfugle,

EF-fuglebeskyttelsesområderne, der er områder udpeget som levesteder for trækfugle

og truede fuglearter, og EF-habitatområderne, der er områder udpeget som bevaringsområder

for naturtyper og dyre- og plantearter. På landsplan er der udpeget

8,3 % af landarealerne og 12,3 % af havarealerne som Natura 2000-områder.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder kan ses på www.Naturstyrelsen.dk/

Naturbeskyttelse/Natura2000.

Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke:

• udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder,

• planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser

og lignende,

• planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske

anlæg og lignende, for eksempel lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger

på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser

og anlæg for deponering,

• udlægges nye områder til råstofindvinding på land.

Bilag IV- arter

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige

dyre- og plantearter, som omfattes af direktivets bilag IV. Arterne er beskyttede

overalt, hvor de findes både i og uden for Natura 2000 områderne. Det betyder, at

der skal tages specielle hensyn til disse arter i forbindelse med alle de aktiviteter,

som kommunen tager stilling til.

Beskyttelsen betyder således, at der er forbud mod at beskadige eller ødelægge

arternes yngle- og rasteområder. Det betyder, at den planlæggende myndighed eller

den myndighed, der giver tilladelse, dispensation eller godkendelse er forpligtet til at

varetage hensynet til arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV inden for de pågældende

områder, som vil kunne blive påvirket af planer og projekter.

Det vil vi

• Igangsætte en række projekter, som forbedrer og beskytter natur- og kulturkvaliteterne

i Lillebæltområdet.

Kilde:

Bekendtgørelse

nr. 408 af

1. maj 2007

om udpegning

og administration

af

internationale

naturbeskyttelsesnaturbeskyttelsesområder

samt

beskyttelse af

visse arter.


NATUR - MIDDELFART

Det vil vi

• Sikre ambitiøs gennemførelse af vores Natura2000-handleplaner på fagligt højt

niveau

• Udarbejde plejeplaner for de kommunalt ejede arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.

Det samme gælder for fredede områder, hvor kommunen

har en ret til at pleje også på private arealer

MIDDELFART

99


Mål

3.5 Landskaber og geologiske

bevaringsværdier

• Trekantområdets varierede landskaber og geologiske

bevaringsværdier skal bevares og beskyttes, og offentlighedens

adgang til de landskabelige oplevelsesmuligheder

skal sikres og forbedres.

Redegørelse til mål

Landskabet og dets naturindhold er

vigtige for befolkningens friluftsliv,

kulturelle og rekreative oplevelser og

sundhed. Derudover er landskabet

rammen for egnens historie.

Landskabet er dynamisk og under konstant

forandring. Nogle af forandringerne

er et resultat af naturens egne kræfter,

for eksempel tilgroning af heder,

stormfald, vindens virke på klitområder

eller havets nedbrydning af kyster. De

mest gennemgribende forandringer

i naturen og landskabet skyldes dog

menneskets påvirkning og udnyttelse.

Landskabet og naturen mellem byerne

i Trekantområdet er kerneelementer i

den åbne grønne storby. Gennem den

fælles planlægning i Trekantområdet vil

det være muligt både at skabe større

sammenhængende landskaber af høj

kvalitet og et gennemgående landskabsbånd,

der kæder Trekantområdet

sammen såvel rekreativt som natur-

og landskabsmæssigt. Der skal lægges

vægt på, at de åbne landskaber mellem

byerne friholdes for bebyggelse og

større terrænændringer, så oplevelsen

af forskellen mellem land og by sikres.

For at sikre befolkningen varige muligheder

for at opleve landskabet, forstå

dets tilblivelse og for at bevare de geologiske

formationer samt landskaber,

der er oplevelsesrige og karakteristiske

for Danmark og Trekantområdet, udpeges

der i kommuneplanen områder,

hvor der skal tages særlige hensyn til

de landskabelige og geologiske værdier.

Disse områder skal beskyttes mod

indgreb, der varigt ændrer landskabet,

og gennem landskabsplanlægning og

plejetiltag styrkes og forøges.

I det åbne land i øvrigt, det vil sige de

områder og landskaber, der ligger uden

for de udpegede landskabelige interesseområder,

er der også landskabsinteresser

og værdier. I disse områder er

det især væsentligt at sikre, at planlægningen

for byudvikling, skovrejsning,

større tekniske anlæg m.v. tager

hensyn til landskabets karakter og bæreevne.

Offentlighedens adgang til kysten og

de værdifulde landskaber skal sikres

og forbedres, så alle har mulighed for

at opleve disse landskaber. Derudover

er der behov for en god formidling, der

skaber forståelse for vores kulturlandskab

og dets tilblivelse.

101


3.5.1 RETNINGSLINJE FOR

VÆRDIFULDE LANDSKABER

De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes

for byggeri og anlæg. Hvor byggeri tillades, må det ikke

forringe de visuelle, kulturhistoriske, geologiske eller oplevelsesmæssige

værdier. Hvor byggeri eller anlæg tillades,

skal byggeriet besidde en høj arkitektonisk kvalitet og

samspillet med landskabet prioriteres højt.

For værdifulde landskaber skal der ved etablering af større

byggeri og større anlæg uden for de udpegede områder,

tages hensyn til, at dette ikke forringer de visuelle og oplevelsesmæssige

værdier i de udpegede områder.

De værdifulde landskaber er vist på kortbilag.

Redegørelse

Værdifulde landskaber er områder, der

er udpeget for at beskytte f.eks. synlige

geologiske formationer, særlige udsigtsforhold,

kulturhistoriske spor eller

særlige karakteristiske landskabstræk.

De værdifulde landskaber er sårbare

overfor større tekniske anlæg, som

veje, elledninger og råstofindvinding,

samt fra enkeltstående byggerier, tekniske

anlæg og arealanvendelser som

gylletanke, siloer, vindmøller og store

produktionsanlæg.

De værdifulde landskaber er ikke alene

sårbare for større byggerier og anlæg

inden for de udpegede områder, men

også større byggerier og anlæg udenfor

områderne kan give en påvirkning

ind i landskabsområderne. Alt efter

anlæggenes størrelse og placeringen

i forhold til terræn- og udsigtsforhold

kan de være synlige over lang afstand

og påvirke oplevelsen af de værdifulde

landskaber. Derfor skal der ved stillingtagen

til ansøgninger om større byggerier

og større anlæg i naboområderne

til de værdifulde landskaber tages hensyn

til, at disse ikke forringer de visuelle

og oplevelsesmæssige værdier i de

udpegede værdifulde landskaber.

Udviklingen i jordbrugserhvervene,

især udvidelse af husdyrhold er årsag

til markante forandringer i landskabet.

Mest synlige er de nye store staldbygninger

og mange marksammenlægninger,

som har medført nedlæggelse af

diger, hegn og markveje. For at kunne

tage mest muligt hensyn til landskabet

er det derfor vigtigt at belyse de lokale

landskabelige forhold nøje, inden man

placerer disse anlæg.

Inden for de seneste år er der sket en

vis byspredning i de værdifulde landskaber.

Bl.a. bidrager erhvervsbyggeri

langs motorvejene til, at byens boligområder

mister forbindelsen til bynære

friluftsområder og slører grænsen

mellem by og land. Her er der brug for

nytænkning. I stedet for at forbruge

de eksisterende værdifulde landskaber

kan der f.eks. skabes nye landskaber

eller grønne kiler, der kan forbinde byområderne

og den bynære natur.

Hvor anlæg og byggeri nødvendigvis

skal tillades, er det vigtigt, at der i hvert

enkelt tilfælde tilvejebringes den bedst

mulige løsning, i såvel arkitektonisk

henseende som med hensyn til samspil

med landskabet. Landskabsanalyser og

visualiseringer skal i tvivlstilfælde sikre,

at der ved opførelse af større bygninger

og større tekniske anlæg i det

åbne land tages de nødvendige landskabelige

og arkitektoniske hensyn

3.5.2 RETNINGSLINJE FOR

STØRRE UFORSTYRREDE

LANDSKABER

De større uforstyrrede landskaber skal som udgangspunkt

friholdes for større byggeri og større tekniske anlæg, så

områdernes karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes.

De større uforstyrrede landskaber er vist på kortbilag.

Redegørelse

Større uforstyrrede landskaber defineres

som større områder, som i vidt omfang

er friholdt for større tekniske anlæg,

infrastrukturanlæg som lufthavn,

motorvej og jernbane, større råstofindvinding,

større bysamfund og væsentlig

bymæssig påvirkning i øvrigt samt

større ferie- fritidsanlæg som motorbaner,

større skydebaner eller feriecentre.

Med større tekniske anlæg er der

først og fremmest tale om høje anlæg,

der er synlige over større afstande så

som vindmøller, master, højspændingsanlæg,

skorstene m.v.

Tages der ikke hensyn til dette ved den

fremtidige placering af store anlæg,

mister landskabet afgørende identitet

og oplevelsesværdi.

Landskabsanalyser og visualiseringer

skal i tvivlstilfælde sikre, at der ved

opførelse af større bygninger og større

tekniske anlæg i det åbne land tages de

nødvendige landskabelige og arkitektoniske

hensyn.


3.5.3 RETNINGSLINJE FOR

SÆRLIGT VÆRDIFULDE

GEOLOGISKE

BESKYTTELSESOMRÅDER

I de særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder

må landskabstrækkene og deres indbyrdes overgange og

sammenhæng ikke sløres eller ødelægges af gravning, terrænopfyldning,

bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning

eller kystsikring. Ved meddelelse af råstoftilladelse og

godkendelse af indvindings-og efterbehandlingsplan skal

det vurderes, om der er behov og mulighed for at bevare

et eller flere geologiske profiler i råstofgraven.

De særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder er

vist på kortbilag.

Redegørelse

De særlige geologiske beskyttelsesområder

omfatter:

• De nationalt udpegede værdifulde

geologiske områder, beskrevet på

Naturstyrelsens hjemmeside og i

bøgerne ”Geologisk Set” (Miljøministeriet)

• Nationale kystlandskaber og –

profiler.

• Områder af international betydning

for forskning og undervisning

(Geosites).

• Amtslige geologiske / landskabelige

interesseområder (Sønderjylland,

Fyn).

• Geologiske beskyttelsesområder

udpeget af den enkelte kommune.

Områderne er karakteriserede ved deres

særlige visuelle oplevelsesmuligheder,

hvor landskabsformerne afviger

markant fra omgivelserne. Det er typisk

særligt værdifulde kystlandskaber

der afspejler undergrundens geologi,

samt områder, som har særlig geologisk

interesse. De fleste af disse områder

indeholder tilmed betydelige natur-

og kulturelementer. Særligt værdifulde

geologiske beskyttelsesområder rummer

også landskabsformer, hvis indbyrdes

samspil i særlig grad vidner om

Danmarks dannelse i løbet af istiden.

Eksempelvis nævnes det østjyske og

fynske istidslandskab der med dødishuller,

å- og tunneldale m.v. besidder

stor fortælleværdi om isens virke i

Danmark.

Kategorien omfatter endvidere områder

med skjulte geologiske interesser,

eksempelvis et afgrænset område hvis

undergrund indeholder lag, der er af

forsknings- eller særlig undervisningsmæssig

værdi. Adgangen til sådanne

områder ønskes bevaret og bør derfor

friholdes for byggeri, m.m.

Det er vigtigt at sikre visse geologiske

dannelser og sammenhængende landskaber

af hensyn til forskning, undervisning

og den almene forståelse af

landskabets opståen.

Områder af særlig værdifuld geologisk

interesse er især sårbare over for bortgravning

af materiale og opfyld, der

kan betyde en permanent udslettelse

af de geologiske informationer. En række

geologiske interesseområder, f.eks.

højmoser, er desuden sårbare over for

afvanding og opdyrkning. Yderligere

trusler er byudvikling og spredt bebyggelse,

større tekniske anlæg herunder

vindmøller, master m.v., infrastrukturanlæg,

råstofindvinding samt

tilplantning. I områder med risiko for

oversvømmelse på grund af klimaændringer

kan det være nødvendigt at

lave kystsikringsanlæg.

Landskabsformer, blotlagte geologiske

profiler mv., som særligt tydeligt viser

landskabets geologiske tilblivelse, skal

bevares og søges holdt synlige uden

skæmmende eller slørende beplantning,

bebyggelse og anlægsarbejder.

Nogle af statslige udpegninger angiver

større geologiske enheder, som er

udpeget på et mere overordnet niveau

end de specifikt udpegede, mindre områder.

Sikring af de geologiske værdier

fordrer derfor altid en vurdering af den

passende varetagelse af beskyttelsesinteresserne.

103


3.5.4 RETNINGSLINJE FOR

KYSTNÆRHEDSZONEN

I den kystnære zone skal hensynet til de landskabelige interesser

prioriteres højt ved planlægning og administration.

Derfor skal funktionelt begrundet byggeri (byudvikling

og lignende) ske i tilknytning til byerne og eksisterende

bygninger og først og fremmest bag ved eksisterende bebyggelse.

De anlæg, som har behov for nærhed til kysten,

skal placeres, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt.

De særlige beskyttelsesområder og værdifulde landskaber,

der ligger inden for den kystnære zone, skal som hovedregel

friholdes for nye anlæg. Bygninger og anlæg, herunder

landbrugsbygninger, der tillades opført uden tilknytning

til eksisterende bygninger, skal indpasses i landskabet eller

afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang under

hensyn til værdierne i det omgivende landskab.

I Middelfart kommune gælder for de værdifulde landskaber,

der ligger i den kystnære zone derudover retningslinje

for særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder.

Kystnærhedszonen ses på kortbilag til kapitel 2.1.

Redegørelse

Kystnærhedszonen er en ca. 3 km.

bred zone, der omfatter landzonen og

sommerhusområder i kystområderne.

Hensigten med kystnærhedszonen er

at beskytte det danske kystlandskab,

hvis udstrækning og variation er enestående

i Europa. De danske kyststrækninger

er flere steder noget af

det mest uberørte natur og landskab

Danmark har.

Planlægningen skal sikre, at kyststrækningerne

i Trekantområdet fortsat bevarer

deres karakter og helhed som et

sammenhængende landskab, så også

de efterfølgende generationer kan have

glæde af at opleve de relativt uberørte

kystlandskaber. Derfor skal funktionelt

begrundet byggeri (byudvikling

og lignende) ske i tilknytning til byerne

og eksisterende bygninger og først og

fremmest bag ved eksisterende bebyggelse.

De anlæg, som har behov for

nærhed til kysten, skal placeres, så de

påvirker kystlandskabet mindst muligt.

De særlige beskyttelsesområder og

værdifulde landskaber, der ligger inden

for den kystnære zone, skal som hovedregel

friholdes for nye anlæg. Bygninger

og anlæg, herunder landbrugsbygninger,

der tillades opført uden

tilknytning til eksisterende bygninger,

skal indpasses i landskabet eller afskærmes

af beplantning i nødvendigt

omfang under hensyn til værdierne i

det omgivende landskab.

Faktaboks

Kystnærhedszonen er en 3 km bred zone, hvor der stilles

særlige krav til planlægningen. Den forveksles undertiden

med den 300 m brede strandbeskyttelseslinje som administreres

af Naturstyrelsen. Formålet med strandbeskyttelseslinjen

i medfør af naturbeskyttelseslovens § 15 er

at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb,

der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Strandbeskyttelseslinjen markerer dermed en generel forbudszone

mod terrænændringer, bebyggelse, beplantning

eller hegning.

3.5.5 RETNINGSLINJE FOR

OFFENTLIGHEDENS ADGANG

Offentlighedens adgang til og langs kysterne og til oplevelsen

af de værdifulde landskaber skal sikres og udbygges.

Redegørelse

I Trekantområdet er det høj prioritet,

at befolkningen sikres adgang til landskaber

med stor oplevelsesværdi. Ikke

mindst i kystområderne, hvor store

kulturhistoriske, geologiske, natur- og

landskabsmæssige kvaliteter er koncentreret.

Ud over den adgangsret naturbeskyttelsesloven

giver er der derfor

behov for at forstærke indsatsen for at

sikre og forbedre de eksisterende mindre

veje, herunder mark- og skovveje

og stiforløb i landskabet.

Planlægges der inden for kystområderne,

er det en forudsætning, at offentlighedens

adgang til kysten sikres og

udbygges.

Yderligere

oplysninger:

Se Naturstyrelsenhjemmeside


105


3.6 Anvendelse af vandløb,

søer og kystvande

Kommunerne skal fastsætte retningslinjer

for anvendelsen af søer, vandløb

og kystvande. Retningslinjerne må ikke

stride mod de kvalitetsmålsætninger,

som er fastlagt i vandplanerne.

3.6.1 RETNINGSLINJE FOR

BADEVANDSOMRÅDER

For områder til badeformål gælder følgende:

• Tilgængeligheden til badevandsområderne skal sikres

og udbygges

• Badesikkerhed og hygiejniske forhold skal være forsvarlig,

• Forureningskilder skal identificeres, overvåges og reguleres,

• Offentligheden skal informeres om badeforholdene,

De udpegede badevandsområder er vist på kortbilag.

Redegørelse

Badevandsområder er områder udlagt

til badeformål i kommuneplanen, Ifølge

bekendtgørelsen om badevand og

badeområder nr. 939 af 18. september

2012 defineres badevand som ferskvand

og havvand, hvor badning ikke

er forbudt, og hvor der i almindelighed

bades.

Trekantområdets 4 kystkommuner Fredericia,

Kolding, Middelfart og Vejle har

en samlet kystlinje på 241 km. Langs

denne strækning er der udpeget særlige

badeområder, hvor der er særlig fokus

på badevandskvaliteten. Kommunerne

fører generelt tilsyn med strande

og badevandskvaliteter for at sikre, at

vandet ikke er forurenet. Ved forurening

af badevand eller badeområde

skal den enkelte kommune træffe foranstaltninger

til afhjælpning af dette.

Klimaforandringer med mere og kraftigere

regn (typisk om sommeren) kan

være en udfordring for badevandskvaliteten

pga. overløb fra fælleskloakerede

byområder. Der bør være særlig fokus

på at forebygge forurening af badevand

ved kraftige regnskyl som følge

af overløb.

Næsten alle danske strande og kyststrækninger

er åbne for offentlighedens

færdsel til fods. Der er fri adgang, blot

der er en smule strand mellem havet

og de udnyttede arealer. Det er imidlertid

ikke alle steder, at tilgængeligheden

er god, og det vil kommunerne arbejde

på at forbedre.

Vi skal løbende sikre, at vores badevandsområder

har en høj standard inden

for tilgængelighed, badesikkerhed

og vandkvalitet.

Akvakultur

Generelt

Opdræt, og håndtering, af fisk er stærkt

repræsenteret i Trekantområdet. I Trekantområdet

opdrættes der regnbueørreder,

sandart og ål i jorddambrug,

modeldambrug og fuldt recirkulerede

anlæg (FREA). Yderligere findes der

anlæg med sortering af ørredæg, et

ørredslagteri, samt anlæg der videreforædler

opdrættede fisk og produkter

heraf.

107


Ferskvandsdambrug

I Trekantområdet er der 54 aktive

dambrug (Billund 12, Vejen 13, Kolding

1 og Vejle 28), heraf 6 modeldambrug.

I dambrugene opdrættes hovedsageligt

regnbueørreder i jorddamme, stål- eller

betonkummer ved at indtage vand

fra grundvand, dræn, vandløb og væld.

Fisk og fiskeæg sælges til konsum, Put

and Take-søer, udsætning eller opdræt.

Trekantområdet ønsker at støtte erhvervet

i en sund og bæredygtig udvikling

– herunder ibrugtagning af nye,

miljøforbedrende teknologier såsom

ombygning til modeldambrug. Trekantområdet

ønsker, at eksisterende dambrug

fortsat kan udgøre et væsentligt

aktiv i regionens mere tyndt befolkede

landdistrikter.

Kommunerne i Trekantområdet vil arbejde

for, at de eksisterende dambrug,

som har et driftsmæssig behov for en

beliggenhed nær vandløbene, fortsat

kan drives og udvikles. Det skal ske i

overensstemmelse med gældende lovgivning

og på en sådan måde, at natur-,

miljø-og rekreative interesser ikke

påvirkes negativt.

Kommunerne i Trekantområdet vil arbejde

for, at nye dambrug lokaliseres

enten i industriområder eller i det åbne

land. Nye dambrug skal være fuldt recirkulerede

anlæg. I løbet af den kommende

planperiode vil kommunerne

arbejde for, at alle dambrugene miljøgodkendes.


109


Mål

3.7 Naturkvalitetsplanlægning

- Middelfart

• Naturværdierne i det åbne land må ikke forringes og

skal tilstræbes styrket.

• Arealer til natur skal udvides og befolkningens adgang

til naturområderne skal øges ud fra en prioriteret indsats

og administration, som er fastlagt via naturkvalitetsplanlægningen.

Redegørelse til mål

Dette afsnit om naturkvalitetsplanlægning

er en kommunespecifik tilføjelse til

naturafsnittet i Kommuneplan for Trekantområdet,

idet ikke alle kommuner

har lavet en naturkvalitetsplanlægning.

På naturområdet venter os i de kommende

år store udfordringer. Vi skal

sikre den eksisterende natur med dens

biologiske mangfoldighed samt leve op

til internationale forpligtelser. Ændring

af tilstanden i åbne vandløb, søer, moser,

heder, ferske enge, overdrev og

strandenge, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens

§3 samt ændring af

sten og jorddiger, som er omfattet af

Museumslovens § 29a må normalt ikke

finde sted.

Naturkvalitetsplanlægning er en måde

hvorpå kommunerne får et redskab til

at prioritere og forvalte naturarealer

på baggrund af en viden om deres naturkvalitet

og/eller naturpotentiale.

3.7.1 RETNINGSLINJE FOR NA-

TURKVALITETSMÅL MIDDELFART

Med henblik på at varetage de biologiske bevaringsinteresser

i det åbne land må der ikke efter plan-, miljølovgivningen

og anden relevant lovgivning meddeles tilladelser

til aktiviteter, der kan påvirke naturområder i et omfang,

som kan hindre opfyldelsen af de fastlagte naturkvalitetsmål.

Naturkvalitetsmål for de enkelte naturområder fremgår af

kortbilag, og målsætningskategorierne er defineret i skemaet.

Overfladevandet behandles i de statslige vandplaner.

MIDDELFART

111


Målsætningsgruppe

A – MÅLSÆTNING Områder

er international

eller national betydning.

Områderne skal være

egnede som levested og

spredningskilde for betydende

bestande af naturtypernes

karakteristiske

dyre- og plantearter

herunder meget sjældne

arter internationalt, nationalt

eller regionalt set.

B – MÅLSÆTNING

Områder af national

eller regional betydning

Områderne skal være

egnede som levested og

spredningskilde for naturtyperneskarakteristiske

dyre- og plantearter,

herunder sjældne arter

nationalt eller regionalt

set.

C – MÅLSÆTNING

Områder af regional

betydning

Områderne skal være

egnede som levested og

spredningskorridor for

naturtypernes karakteristiske

og mere almindelige

dyre- og plantearter.

D – MÅLSÆTNING

Områder af regional

eller lokal betydning

Områderne skal være

egnede som spredningskorridor

i landskabet

eller blot være levested

for visse af naturtypernes

almindelige dyre- og

plantearter.

Miljøer/drift/

påvirkninger

Mulighed for de naturlige

fysiske og kemiske processer

og derved skabte

tilstande* med mindre,

det vil skade de prioriterede

naturværdier**.

Kontinuitet i områdets

tilstand enten som

naturlig succession

eller ekstensiv drift***

betinget af konkrete vurderinger

af aktuelle og

potentielle værdier.

Mulighed for de naturlige

fysiske og kemiske processer

og derved skabte

tilstande* med mindre,

det vil skade de prioriterede

naturværdier**.

Kontinuitet i områdets

tilstand enten som

naturlig succession

eller ekstensiv drift***

betinget af konkrete vurderinger

af aktuelle og

potentielle værdier.

Mulighed for naturlige

fysiske og kemiske

processer på i hvert fald

centrale dele af lokaliteten.

Opretholdelse af ekstensiv

drift på lysåbne

lokaliteter uden brug af

gødning og sprøjtning.

Opretholdelse af ekstensiv

drift på lysåbne

lokaliteter uden brug af

gødning og sprøjtning.

Indsats

Områderne har højeste

prioritet inden for

genopretning, udbygning

og pleje herunder også

forureningsbegrænsende

tiltag og genskabelse

af naturlig hydrologi til

sikring af, at målsætningerne

er opfyldt.

Områderne har meget

høj prioritet inden for

genopretning, udbygning

og pleje herunder

forureningsbegrænsende

tiltag og genskabelse

af naturlig hydrologi til

sikring af, at målsætningerne

er opfyldt.

Pleje, genopretning, udbygning

søges gennemført,

men normalt kun

inden for rammerne af

generelle tilskudsordninger

hertil, eller såfremt

det sker som led i større

genopretningsprojekter

inden for Natura

2000-netværket eller

såfremt arealerne ligger

i forbindelse med A + B

målsat natur.

Pleje/genopretning er

normalt ikke prioriteret

medmindre det sker som

led i et større genopretningsprojekt

inden for

Natura 2000-netværket

eller hvis arealerne ligger

i forbindelse med A

+ B målsat natur.

Skema: Målsætninger for naturarealer i Middelfart Kommune med definition af

målsætningskategorier.

MIDDELFART

* Ved naturlige

fysiske og

kemiske processer

menes bl.a.

skabelse af en

naturlig hydrologi

og minimering

af forureningspåvirkning

fra

gødningsstoffer

og miljøfremmede

stoffer.

** Visse steder

forekommer truede

naturtyper på

gamle inddæmmede

arealer,

hvor genskabelse

af helt naturlig

hydrologi ikke er

mulig.

*** Ved naturlig

succession

menes, at de biologiske

processer

foregår upåvirket.

Ved ekstensiv

drift forstås græsning/høslet/stævning

mv. uden

brug af gødning/

pesticider.


Redegørelse

Naturkvalitetsplanen opstiller en målsætning

for de enkelte områders naturkvalitet.

Målsætningskategorierne

fremgår af skemaet, som også viser,

hvilke parametre der lægges vægt på

ved bedømmelse af, om målsætningerne

er opfyldt eller ej. Målsætningerne

for de enkelte naturområder fremgår af

kort. Vedrørende kvalitetsmål for vandløb

og specifikt målsatte søer henvises

til de statslige vandplaner.

Naturkvalitetsmålene er fastsat på

baggrund af en række parametre, herunder

• områdernes aktuelle naturind

hold (naturmæssige værdisæt

ning), for så vidt dette er kendt

• områdernes størrelse og struk

tur

• historiske oplysninger om om

rådernes naturindhold og kon

tinuitet i driftsformen

• vurdering af potentialet for

genopretning i og omkring de

pågældende naturområder

• vurdering af områdets aktu-

elle og potentielle betydning

landskabs økologisk set, som

dele af sammenhængende

naturområder, potentielt sam

menhængende naturområder

eller økologiske forbindelser.

I Middelfart Kommune er der i den vejledende

registrering af beskyttet natur

pt. registreret knap 2.100 ha beskyttet

natur, fordelt på ca.1.600 lokaliteter,

inklusive søer og vandhuller. Det svarer

til knapt 7 % af kommunens areal,

hvorimod ca. 9,5 % af det samlede

danske areal er registreret som beskyttet

natur.

De beskyttede og målsætte naturtyper

(uden overfladevand) i Middelfart kommune

omfatter i alt knapt 1.900 ha fordelt

på 789 større og mindre lokaliteter.

Af skemaet fremgår, hvorledes naturområderne

er fordelt på de 4 målsætningskategorier,

hvoraf A, naturområder

af international eller national

betydning, er den højeste og D, naturområder

af regional eller lokal betydning,

er den laveste målsætning.

Det er mest lidt større sammenhængende

lokaliteter, som f.eks. ved Gamborg,

Føns og Flægen ved Tybrind Vig,

Ejby Mose og Brænde og Stor Å, der

er højest prioriterede, mens et stort

antal mindre områder er lavere målsat.

43 % af Middelfart Kommunes naturarealer

er omfattet af den højeste

kategori og vurderes dermed at være

vigtige levesteder og spredningskilder

for sjældne arter i Danmark og på Fyn.

De mindre og mere spredt liggende lavere

målsætte områder fungerer som

spredningskorridorer og levesteder for

mere almindelige dyre- og plantearter.

Der er stadig ikke fuldt og systematiseret

kendskab til arters og naturtypers

udbredelse og der kan derfor med

ny viden vise sig at være flere særligt

værdifulde naturområder. Det er derfor

vigtigt, at den systematiske vidensopbygning

på området fortsætter.

Naturplanlægningen er tænkt som en

løbende proces, hvor målsætningsgrundlaget

tilbagevendende ajourføres

på baggrund af en vurdering af de valgte

indsatsers effekt.

MIDDELFART

113


Fordeling af naturområderne

på de 4 målsætningskatagorier

Faktaboks

Naturkvalitetsplanlægning er udviklet til at forvalte og prioritere naturarealer på baggrund

af deres naturkvalitet.

Middelfart Kommune bruger naturkvalitetsplanlægningen i forbindelse med følgende

opgaver:

• Naturen og dens potentialer skal tænkes ind i den overordnede planlæg

ning. Når kommunerne laver kommuneplan og udlægger nye bolig og er

hvervsområder er det vigtigt at hensynet til eksisterende natur og udbyg

ning af naturen indgår som et element i planlægningen.

• Til brug for prioritering af den aktive indsats til bevaring og styrkelse af na

turværdierne, gennem naturpleje, naturgenopretning og administration af

tilskudsordninger til varetagelse af naturhensyn.

• Til brug for fastlæggelse af de økologiske forbindelsesområder,

• At kunne vurdere, hvor naturarealet eventuelt bør udvides,

• Administration af naturbeskyttelsesloven, lov om miljøgodkendelse af hus

dyr, miljøbeskyttelsesloven m.fl. Naturkvalitetsplanlægningen bruges som

grundlag for at kunne vurdere konkrete ansøgninger på, så naturen beva

res bedst muligt når de enkelte ansøgninger behandles.

• Endvidere giver vedtagne kvalitetsmål grundlag for målrettet at kunne føl

ge udviklingen i naturens tilstand, herunder effekten af forskellige indsatser.

• Viden om den lokale natur, når der skal ske formidling.

Det vil vi

• Videreudbygge naturkvalitetsplanlægningen

MIDDELFART

9%

Naturområder af

regional betydning

22%

Naturområder

af regional eller

lokal betydning

26%

Naturområder af

national eller regional

betydning

43%

Naturområder af

international eller

national betydning

Figur: Arealmæssig fordeling af naturområder på de 4 målsætningskatagorier.


115


Mål

3.8 Naturparken Hindsgavl

Dyrehave - Middelfart

• Naturværdierne i det åbne land må ikke forringes og

skal tilstræbes styrket.

• Arealer til natur skal udvides og befolkningens adgang

til naturområderne skal øges ud fra en prioriteret indsats

og administration, som er fastlagt via naturkvalitetsplanlægningen.

Redegørelse til mål

Visionen for ”Naturparken Hindsgavl

Dyrehave” er at udvikle de naturmæssige

og kulturhistoriske forhold og de

rekreative muligheder på Hindsgavlhalvøen,

samt at bidrage til en bedre

formidling af disse forhold.

Det vil være muligt i forbindelse med

Dyrehaven at skabe og udnytte synergieffekter

mellem de forskellige delområder

af Byrådets vision, som fremgår

af Middelfartplanen:

• Ud i naturen

• Læring og uddannelse hele livet

• Borgere i form

• Oplevelser i fællesskab

3.8.1 RETNINGSLINJE FOR NATUR-

PARKEN HINDSGAVL DYREHAVE –

MIDDELFART

Området skal anvendes som dyrehave og naturpark med

ikke-støjende rekreativ anvendelse. Der må ikke opføres

ny bebyggelse i området. Der må etableres mindre faciliteter

såsom borde og bænke og mindre overdækkede

opholdsmuligheder, der er nødvendige for områdets udflugtsaktiviteter,

hvis de er forenelige med Hindsgavlhalvøens

særlige landskabs- og bebyggelsesmiljø.

Områdets særlige landskabelige karakter som herregårdslandskab

skal sikres og styrkes og karakteristiske træer,

beplantninger og særlige kig bevares.

Inden for området skal der prioriteres projekter for ny natur,

naturforbedring og naturformidling.

Inden for området må der ikke meddeles tilladelse efter

Planlovens §35 til forhold, som kan tilsidesætte de landskabelige

værdier eller naturforbedringsinteresserne. Området

fremgår af kortet.

MIDDELFART

117


Redegørelse

Hindsgavlhalvøen er beliggende mellem

Lillebælt og Fænøsund og rummer

dermed helt specielle landskabelige,

naturmæssige samt kulturhistoriske

værdier, som det gælder om at bevare

og styrke.

I 2009 påbegyndte Middelfart Kommune

omlægning af Hindsgavl-halvøen fra

traditionel skov- og landbrugsdrift til en

bæredygtig naturpark med oplevelser

ud over det sædvanlige. Der er etableret

en bestand af kron- og dådyr, der

som natur- og landskabsplejere sikrer

herregårdslandskabets lysåbne sletter.

Halvøen var før omlægningen et vigtigt

nærrekreativt område for Middelfart.

Nu er målet, at området bliver en

udflugtslokalitet af regional betydning,

hvor kultur, natur og rekreative værdier

går hånd i hånd.

MIDDELFART

For at understøtte de mange aktiviteter

i området har kommunen opført Aktivitets-

og Naturcenter Hindsgavl. Centeret

vil danne rammen om og være

startstedet for friluftskulturen og læringen

om naturen og kulturhistorien.

Samtidig er centeret et fyrtårnsprojekt

indenfor integreret energidesign og

bæredygtigt byggeri. Hindsgavl-halvøen

med det nyopførte aktivitets- og

naturcenter skal være en natur- og friluftsmæssige

port til resten af kommunen.

Et startsted for at søge videre ud

i kommunen, til oplevelser ud over det

sædvanlige. Kommunens naturvejleder

hjælper de besøgende med at lære området

at kende.

I Aktivitetsområdet ved centeret vil

der bl.a. blive etableret formidlingsspots,

naturlegeplads, motionsbane,

bålpladser m.v. Området er naturparkens

velkomstområde. Flere detaljer til

hele projektet ”Naturparken Hindsgavl

Dyrehave” fremgår af kommunens projektbeskrivelse

fra september 2008.

Kort: ”Naturparken Hindsgavl Dyrehave”


MIDDELFART

119


KAP. 4

KULTUR, TURISME &

FRILUFTSLIV


4. Kultur, turisme og friluftsliv

Udvikling af kultur-, turisme- og friluftsområdet

er højt prioriteret i Trekantområdet.

Kultur, sport og fritid

spiller en stor rolle for borgernes livskvalitet

og sundhed. Det er samtidig et

afgørende element for borgernes identitetsfølelse.

Samtidig er kulturudbuddet

en meget vigtig oplevelsesfaktor i

forbindelse med udviklingen inden for

turisme. Der bør derfor være sammenhæng

i planlægningen inden for kultur,

turisme og friluftsliv.

Kultur

Udviklingen mod oplevelses- og vidensamfundet

stiller stadig større krav til

kulturudbuddet og kulturaktiviteterne

har i dag en stor indkomst- og beskæftigelsesmæssig

indflydelse på økonomien.

Et dynamisk kulturliv tiltrækker

investeringer og er en vigtig faktor indenfor

bosætning og turisme. Kultur er

en hurtigt voksende økonomi, og den

kan blive en vigtig udviklingsmæssig

dynamo for Trekantområdet.

Kulturudbuddet er vigtigt for ”det gode

liv” på alle niveauer. Det gælder fra

forsamlingshuset i den lille landsby til

skolerne som samlingssteder i lokalsamfundene

til store events, som Trekantområdet

med en samlet befolkning

på over 350.000 indbyggere har

stor publikumsmæssig baggrund for at

gennemføre. For at styrke Trekantområdet

vil kommunerne samarbejde om

at markedsføre de kulturelle tilbud og

dermed profilere området som et kulturelt

vækstområde.

Den historiske kultur – kulturhistorien

– ses næsten overalt i landskabet og i

byerne, hvor der findes vidnesbyrd om

menneskelige aktiviteter gennem tusinder

af år. Disse vidnesbyrd har ofte

en stor fortælleværdi og giver mulighed

for at opleve en historisk kontinuitet.

Mange kulturhistoriske spor er beskyttede,

fordi lokalbefolkningen tager vare

på dem. Andre er fredede. Den generelle

samfundsudvikling medfører imidlertid,

at værdifulde kulturhistoriske

spor mange steder udviskes eller forsvinder.

Turisme og friluftsliv

Trekantområdet rummer mulighed for

en bred satsning inden for turistområdet.

Muligheden for, at turismen kan

blomstre og udvikle sig året rundt baserer

sig på, at Trekantområdet er et

trafikalt knudepunkt og på placeringen

af Vestdanmarks internationale lufthavn.

Målet er, at området kan udvikle

sig til Danmarks turistområde nr. 2 efter

Hovedstadsområdet.

Trekantområdet er i dag en markant

turismedestination med et stigende

antal overnatninger. I 2011 over 2 mio.

overnatninger på hoteller og feriecentre

med over 40 sengepladser, hvilket

danner en absolut styrkeposition.

Store attraktioner som LEGOLAND og

Givskud Zoo og en samling af førende

konferencehoteller skaber en stor gennemstrømning

af familie- og erhvervsturister

igennem Trekantområdet. Med

udbygningen af en ressortturisme (familieturisme

af international klasse) i

Billund-området, vil antallet af familieturister

forventelig stige yderligere.

I alt forventes 5-10 mio. besøgende i

området inden for en årrække.

Også de små lokale turistattraktioner

tiltrækker besøgende og bør ofres stor

opmærksomhed, idet de ofte også har

stor værdi for de mindre lokalsamfund.

Ligesom ressortturismen omkring Billund

forventes turismen omkring de

maritime miljøer at øges de kommende

år.

123


Den maritime turisme dækker såvel

kernen i turistens formål med ferien –

sejlerferie, lystfiskeri fra kysten, dykning,

havkajak m.m.. Men den dækker

også sidegevinsterne som oplevelser i

havnemiljøet, vandreture langs vandet,

udflugtssejladser, gourmetmiddagen i

købstadens havnemiljø m.v.

Det blå bånd med Lillebælt og de østvendte

fjorde, som også kendetegner

Trekantområdet er som skabt for denne

turismeform. Lillebælt og fjordene kan i

et strategisk samarbejde med Sønderjylland

og det sydfynske øhav blive en

attraktion ud i de maritime oplevelser.

Initiativet til et destinationssamarbejde

vil styrke denne position og samtidig

være forankringspunkt for samarbejde

omkring realisering af marin naturpark

Lillebælt.

Et stærkt aktiv blandt de blå oplevelser

er lystfiskeriet. Flere turister fra Holland

og Tyskland tager turen til Lillebælt for

at få denne turistoplevelse. En styrkelse

af lystfiskeriet skal dog samtænkes

med det eksisterende erhvervsfiskeri i

området. Andre stærke blå oplevelser

er lystsejlads, dykning, den organiserede

sejlads i form af gruppeture, fisketure,

marsvinture, havkajaksejlads

m.v. De vil ofte give en eksklusiv og

autentisk oplevelse som (erhvervs)turisten

er glad for.

I den vestlige del af Trekantområdet

er der andre muligheder omkring vand

- f.eks. er der ved Holme å og Kongeå-systemet

samt ved Jels-søerne

glimrende fiskevand som kombineret

med naturoplevelser i ådalene giver

gode oplevelsesmuligheder.

Sports- og eventturisme får også voksende

betydning, som kan tiltrække

gæster fra ind- og udland, i takt med en

mulig udbygning af sports- og arenafaciliteter

i Trekantområdet.

En fælles tilgang til turismen vil kunne

medvirke til at forstærke en branding af

Trekantområdet. Tiltag inden for turismen

retter sig mod flere målgrupper:

• Erhvervsturisme med møder,

kongresser og udstillinger er et

område, hvor Trekantområdet på

landsplan har en markant styrkeposition.

En fortsat nyetablering

og renovering af faciliteter til

konferencer, kongresser, udstillinger

og hotelfaciliteter er vigtig

for at fastholde denne position.

Målsætningen er at gøre Trekantområdet

til fremtidens mødested

for erhvervsturisme.

• Ferieturisme, hvor børnefamilierne

efterspørger attraktioner og

aktiviteter, som både har elementer

af sjov leg og involverende

læring. De voksne par og singler

efterspørger oplevelser indenfor

kunst og kultur, historie, wellness,

shopping, restaurant- og caféliv

samt rekreation og oplevelser.

• Friluftsturisme, hvor aktiviteter

som vandring, cykling, dykning,

fiskeri og sejlads er vigtige forudsætninger.

Sport og fritidsaktiviteter spiller en

stor rolle for borgernes livskvalitet og

sundhed. Derfor skal der skabes gode

rammer for fritidsaktiviteter i hverdagen.

Foreningslivet har stor betydning,

men en stigende individualisering og

nye livsformer vinder frem. På den

baggrund må det forventes, at borgerne

stiller krav til kommunerne om nye

tiltag. Udviklingen imod oplevelses- og

vidensamfundet medfører også større

krav til fritidsudbud. Med krav om

spændende byliv med udfordringer og

oplevelser. Der skal derfor være rekreative

rum til fritidsformål i både byer og

landdistrikter – storbyoplevelser og aktiviteter

med naturen lige om hjørnet.


Mål

4.1 Kultur

• Vores kulturelle horisont og kulturelle kompetencer

skal udvides

• Der skal skabes bedre og flere kulturtilbud via en bedre

ressourceudnyttelse gennem koordinering og arbejdsdeling

mellem kulturinstitutionerne.

• Trekantområdet skal være eksperimentarium inden

for krydsfeltet mellem design, kunst og kunsthåndværk

og dermed bidrage til Trekantområdets og Danmarks

vækst, både økonomisk og kulturelt.

• Der skal skabes frirum, hvor designere, kunstnere og

kunsthåndværkere kan lege med, undersøge dybden

af og udvide de respektive felter

• Det koordinerede samarbejde mellem de forskellige

aktører og institutioner i Trekantområdet skal fortsættes

og udbygges. I samarbejdet inviteres relevante

samarbejdspartnere fra ind- og udland.

• Der skal skabes gode rammer for unge talenters

kunstneriske udfoldelse, i første omgang musik, og

unge mennesker skal gives mulighed for at skabe kultur

til andre unge

Redegørelse til mål

Moderne mennesker kræver et kulturliv,

der giver helhed i livet, både i

det man gør, og der, hvor man færdes.

Kultur spiller en stor rolle for borgernes

livskvalitet, og det er samtidig et

afgørende element for manges identitetsfølelse.

Kulturudbuddet er vigtigt

for ”det gode liv” på alle niveauer, fra

forsamlingshuset i den lille landsby til

store events. De enkelte kommuner i

Trekantområdet har deres eget kulturliv,

som skal fastholdes og udvikles. I

sammenhæng kan denne mangfoldighed

profilere området som et kulturelt

vækstområde.

Som eksempler på kultur- og kunstmiljøer

kan nævnes:

• Museer

• Teatre, koncertsale og spillesteder

• Større udendørs events

• Kunstmiljøer

• Kulturhuse, biblioteker og forsamlingshuse

I kulturaftalen for 2012-2015 står der

følgende visioner for kultursamarbejdet

i Trekantområdet:

• I 2016 udvikler Trekantområdet

unikke kulturtilbud i samklang

med verden

• I 2016 orienterer borgerne sig

på Trekantniveau, når de søger

kulturtilbud

• I 2016 agerer kulturaktørerne på

Trekantniveau, når de laver kulturtilbud

Det er disse visioner, som målene er

udstukket efter:

I 2016 udvikler Trekantområdet unikke

kulturtilbud i samklang med verden. I

en globaliseret verden gør det unikke

og autentiske en forskel. Trekantområdet

vil arbejde med sine karakteristiske

sider, produktionsmiljøer og institutioner

for at udvikle kulturtilbud, der rammer

kulturbrugere både i Trekantområdet,

i Danmark og internationalt. Med

ambitionen følger også en forpligtelse

til at skabe flere kulturbrugere.

125


I 2016 orienterer borgerne sig på Trekantniveau,

når de søger kulturtilbud.

Borgerne skal opleve, at de i Trekantområdet

har en meget bred vifte af kulturtilbud

med udgangspunkt i det rige

og varierede kulturliv, der samlet findes

i de forskellige kommuner, byer og

landsbyer i Trekantområdet. Og vi skal

også gøre det tillokkende at bruge hinandens

kulturtilbud. Når man kommer

hinanden ved, følger følelsen af fællesskab

og sammenhold tæt efter.

I 2016 agerer kulturaktørerne på Trekantniveau,

når de laver kulturtilbud.

Kreative partnerskaber er en god måde

at udvikle kulturaktørerne på, og det

aspekt vil Trekantområdet arbejde intensivt

med i de næste fire år, vel vidende

at Trekantområdet ikke udgør

den hele verden. Derfor vil vi også inddrage

verden uden for, når vi skaber

kulturtilbud til borgerne.

Det vil vi

• Skabe flere kulturbrugere og mere samarbejde på

tværs af Trekantområdet

• Fælles kulturfestival. Fuld fart på kultursamarbejdet

i en uge med teatrene i spidsen. Skaber et

kulturudbud som en storbys i en uge om året.

• Fælles biblioteksprojekt: Biblioteksformidling på

farten.

• Udvikle de unikke kulturelle kompetencer i Trekantområdet

• Design Now. Eksperimentarium for designere,

kunsthåndværkere og kunstnere i samarbejde

med alle designaktørerne og – institutionerne i

området.

• Fremme talent og kulturel udfoldelse blandt unge

• De unge styrer: Kultur for, af og med unge.

• Mobile Music: Udvikling af områdets bands, solister

og sangskrivere med bl.a. Quasar Rock.

• Musikskolernes fælles talentinitiativ: Fagligt og

socialt fællesskab for talentlinjeeleverne.


Mål

4.2 Kulturhistorie

• Trekantområdets kulturarv og dens værdier skal beskyttes

og kendskabet hertil udbredes

Redegørelse til mål

Det danske landskab er præget af

menneskets virke igennem årtusinder.

Overalt findes der historiske spor, som

fortæller om samfundsudviklingen og

vidner om menneskets påvirkning af

omgivelserne. Disse spor med deres

lokale eller regionale særpræg er baggrund

for vores fælles identitet inden

for små og større områder.

Samfundsudviklingen føjer hele tiden

nye lag til kulturhistorien, som derfor

altid vil være inde i en dynamisk proces.

Det betyder i mange tilfælde, at

værdifulde spor kan blive udvisket eller

ødelagt. I takt med ændringerne i såvel

by som det åbne land er det derfor vigtigt

at være opmærksom på den kulturhistoriske

fortælleværdi for at kunne

beskytte og sikre den historiske kontinuitet.

Internationalt kendte eksempler

på dette er Jelling-Monumenterne, som

er med på Unescos Verdensarvsliste.

Her samarbejdes der med Kulturstyrelsen

og Nationalmuseet om en overordnet

fysisk disponering af monumentområdet

og forslag til formidling. Også

Herrnhut brødremenighedsbyen Christiansfeld

forventes optaget på Unescos

Verdensarvsliste.

Kommuneplanen indeholder en udpegning

af en række særligt værdifulde

kulturmiljøer, som skal sikre, at udviklingen

sker med viden om og under

hensyntagen til de kulturhistoriske

værdier.

Faktaboks

Unescos verdensarvsliste omfatter naturområder og kulturskabte

værdier, som betragtes som menneskehedens

fælles arvegods. Knap 900 områder fordelt på 145 lande

er med på listen. I Danmark er der udpeget 3 verdensarvs-kulturområder

og 1 verdensarvs-naturområde

(Grønland). Nye forslag bliver løbede meldt ind til listen og

optagelse sker efter, at en række internationale eksperter

har vurderet, om forslagene lever op til Verdensarvskonventionen

og om de enkelte lande gør tilstrækkeligt for at

beskytte områderne for eftertiden. Der er derfor oprettet

en tentativliste (opmærksomhedsliste) med områder, der

med tiden måske optages på verdensarvslisten.

I Trekantområdet er Jelling Monumentet optaget på Unescos

Verdensarvsliste (1994). Monumentet består af to rundesten,

en middelalderkirke samt to høje fra vikingetiden.

Jelling Monumentet afspejler den første officielle overgang

fra hedenskab til kristendom i Skandinavien.

Christiansfeld, som blev grundlagt af herrnhuterne i 1773

og som har bevaret den oprindelige bykerne med huse

opført efter en streng byplan, står i øjeblikket på tentativlisten.

127


Kulturhistoriske værdier

4.2.1 RETNINGSLINJE FOR

KULTURHISTORISKE

VÆRDIER

Inden for de udpegede kulturmiljøer må der kun planlægges

for og udføres aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning

med videre, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske

bevaringsværdier og det kan godtgøres, at

de beskyttelses- og bevaringsmæssige interesser sikres.

Kirkeomgivelser

Inden for kirkeomgivelserne må der kun planlægges for og

udføres aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning

m.v., hvis der tages hensyn til kirkernes landskabelige

beliggenhed, samspil med det nære bebyggelsesmiljø

eller udsigten til og fra kirken, og det kan godtgøres, at

de beskyttelsesmæssige og bevaringsmæssige interesser

ikke tilsidesættes.

De kulturhistoriske værdier og kirkeomgivelser er angivet

på kortbilag.

Redegørelse

Kulturhistoriske værdier

Udpegningen af de kulturhistoriske

værdier fremhæver en række særligt

værdifulde kulturhistoriske træk i området.

Der er lagt vægt på kulturhistoriske

værdier med egnskarakteristiske

eller særlige kulturhistoriske træk samt

koncentrationer af kulturspor, som i

sammenhæng beskriver en historisk

periode eller forløb.

Udpegningen af kulturhistoriske værdier

i kommuneplanen udelukker imidlertid

ikke, at der kan ske udvikling inden

for områderne, men sikrer at udviklingen

sker med viden om, og under hensyntagen

til, de kulturhistoriske værdier.

De bevaringsværdige bygninger

fremgår af kommuneplanens rammedel.

Nybyggeri, udvidelse eller ændring af

eksisterende bygninger, tekniske anlæg

og større terrænændringer inden

for et udpeget kulturmiljø kan derfor

kun ske under hensyntagen til, at sammenhængen

mellem de kulturhistoriske

elementer ikke herved forringes

eller går tabt.

Som eksempler på kulturhistoriske

spor kan nævnes:

• Enkeltgårdslandskaber

• Hovedgårde og godslandskaber

• Møller og tidlige landindustrier

• Råstofmiljøer (f.eks. teglværker)

• Stationsbyer

• Det agrare landskab (landbrugslandskabet)

• Sten- og jorddiger

• Fiskerlejer/havnemiljøer

• Andelstidens anlæg (f.eks. andelsmejerier,

forsamlingshuse,

køle/frysehuse)

• Ejerlav

• Koncentrationer af gravhøje

Herre-, hoved- og proprietærgårde er

generelt kulturhistorisk interessante.

Hvor nyanlæg eller ændringer af eksisterende

forhold tillades, bør det derfor

foregå under hensyntagen til, at strukturen

i det centrale gårdsanlæg bevares

samt sammenhængen med park

eller haveanlægget. Ligeledes skal der

tages hensyn til veje, diger, hegn, enge

og skove mv. på de omkringliggende

jorder for at understøtte samspillet

mellem bebyggelse og landskab.

Anlæg eller aktiviteter på søterritoriet

skal ske under hensyntagen til forhistoriske

lokaliteter i kystvande herunder

samspillet mellem land og hav.

Nyanlæg eller aktiviteter som berører

havnemiljøer, fiskerlejer, ladepladser,

bopladser, vrag m.m. skal ske under

hensyntagen til havnens funktioner og

til de forhistoriske lokaliteter.


Vandmøller, kraftværker, engafvandingsanlæg

og dambrug er karakteristiske

kulturmiljøer langs vandløb. Hvor

nyanlæg eller ændringer tillades, bør

det foregå under hensyntagen til bygningerne

og anlæggene, der er sårbare

overfor forfald samt terræn- og vandstandsændringer.

Der skal desuden ske

en afvejning i forhold til natur- og miljøinteresser.

Sten- og jorddiger er vigtige elementer

i kulturlandskabet. Digerne viser

både tidligere tiders arealudnyttelse,

ejendoms- og administrationsforhold

og fungerer som levesteder og spredningskorridorer

for dyr og planter. De

bidrager til et afvekslende landskab

ofte med egnskarakteristiske digestrukturer.

Ændring af sten- og jorddiger

må normalt ikke finde sted, jf. Museumsloven.

Kulturmiljøer opstået ved opdyrkning,

afvanding, tørlægning og plantageanlæg

udgør en betydelig del af de seneste

århundreders land- og skovbrugshistorie

med typiske kulturhistoriske

elementer som enrækkede læhegn,

nåletræskulturer, retlinede veje, grøfter,

kanaler, pumpestationer samt tjenesteboliger

og samlinger af gårde og

huse mv. Nyanlæg eller ændringer bør

ske under hensyntagen til miljøernes

karakteristiske træk og under en afvejning

i forhold til natur- og miljøforholdene.

Landsbyer og mindre bymiljøer rummer

ofte også kulturhistorisk interessante

elementer.

Landsbyer hvor gårdene ikke er udflyttet

er sårbare overfor ændringer i

landsbykernens udformning f.eks. ved

huludfyldning og bebyggelse, der overskrider

toftegrænserne samt ændringer

i arkitektur, vejforløb og kirkeomgivelser.

Industrisamfundet, som det har udformet

sig siden slutningen af 1800-tallet,

bærer også på en række kulturhistoriske

værdier, der skal tages hensyn til.

Kulturhistorien om industrisamfundets

udvikling har en række fælles træk,

men der er ofte en konkret historie

knyttet til den enkelte købstad – det

behandles i hver enkelt kommunes

egen del af kommuneplanen. Det gælder

også de historiske bykerner og andre

kulturhistorisk værdifulde miljøer,

som f.eks. fæstningsanlægget i Fredericia.

Fælles træk kan for eksempel være udviklingen

af håndværksvirksomheder til

større industrivirksomheder, opførelsen

af arbejderboliger, de første haveboliger,

infrastrukturen, håndværkerforeningers

og arbejderbevægelsens samlingssteder

m.m..

Den offentlige service, kendetegnende

ved by- og centralskoler, ældreforsorgen,

rådhuse og hospitalsvæsenet er

også med til at fortælle kulturhistorien

om industrisamfundets udvikling. Her i

er kimen til nutidens velfærdssamfund.

Infrastrukturen med broer (Lillebælt

og Vejle), hovedlandeveje, jernbaner

og siden motorveje fortæller også meget

om områdets og købstædernes bymæssige

udvikling.

Og med industrisamfundets fremvækst

fik borgerne mere fri tid. Kimen til turisme

blev lagt ved at tage på badeture

til Munkebjerg, Løveodde, Snoghøj,

Strib o.s.v. Her kunne man i løbet af en

række feriedage opleve den friske luft,

bade og nyde musikarrangementer.

Af mere konkrete eksempler fra

købstædernes kulturmiljø fra industrisamfundets

tid kan nævnes:

• NKT’s trådværk i Middelfart inkl.

arbejderboliger

• Tekstilindustrien/Spinderihallerne

i Vejle

• Det tidligere sindssygehospital i

Middelfart / De Kellerske institutioner

i Brejning

• Jernbanetrafikken i Fredericia

• Olieanlæg og industrihavnemiljøet

i Fredericia

• Alfa margarinefabrikken i Vejen

• Lego i Billund

• Godset – musiksted i Kolding

• Nicolai komplekset – Kulturhus i

Kolding

129


Alle er eksempler på kulturhistoriske

værdier som kan sikres gennem bl.a.

bevarende lokalplanlægning, kommuneatlas

m.v. og som bør have opmærksomhed

i f.eks. forbindelse med byomdannelsesprojekter.

I såvel mindre bymiljøer, landsbyer

som de større byer, der tillige typisk indeholder

værdifulde kulturmiljøer, bør

nyanlæg eller ændringer foregå under

hensyntagen til bymiljøets gaderum

og arkitektur samt de karakteristiske

butiks- og servicefunktioners fortælleværdi.

For flere af de større byer med tilhørende

opland er der udarbejdet kommuneatlas,

der indeholder bevaringsværdige

byer og bygninger. Det drejer sig om

Middelfart, Kolding, Christiansfeld, Fredericia

og Vejle. Der gøres opmærksom

på, at de bevaringsværdige kulturmiljøer

i byzone generelt ikke er afbilledet

på kortbilaget vedrørende kulturmiljø,

idet de behandles i kommunernes lokale

del af kommuneplanen. Det samme

gælder fredede og bevaringsværdige

bygninger i kommunerne. De kan ses i

Kulturstyrelsens database over fredede

og bevaringsværdige bygninger: https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

Mange kulturhistoriske enkeltelementer

er omfattet af fredning eller

er beskyttet gennem anden lovgivning

– Naturbeskyttelsesloven, Bygningsfredningsloven,

Museumsloven

mv. Det gælder blandt andet sten- og

jorddiger, fredede fortidsminder og

bygninger. Denne beskyttelse er imidlertid

begrænset til det enkelte dige,

fortidsminde eller bygning. Den større

sammenhæng mellem flere spredt beliggende

fortidsminder varetages således

ikke gennem de nævnte love som

Bygningsfredningsloven. Det er derfor

især ønsket om at beskytte sammenhængene,

der ligger bag udpegningen

af kulturmiljøerne.

Kulturstyrelsen har for hele Danmark

udpeget særligt bevaringsværdige arkæologiske

lokaliteter, de såkaldte

kulturarvsarealer. Arealerne er ikke

fredede, men kan indeholde skjulte

fortidsminder, som er beskyttet af bestemmelserne

i Museumsloven. Arealerne

fremgår af Kulturstyrelsens database

”Fund og Fortidsminder”.

Kortlægningen skal hjælpe myndigheder

og bygherrer til at se, om et givet

område har en særlig arkæologisk værdi.

For udpegning af de kulturhistoriske

værdier i det gamle Vejle Amt henvises

til publikationerne ”Kulturmiljøet i Vejle

Amt, 2005.

Kirkeomgivelser

Kirkerne udgør en vigtig kulturhistorisk

arv, der rækker mere end 800 år

tilbage, og nogle kirker udgør derfor

landets ældste bygninger. Variationer i

udformningen af kirkerne afspejler den

tid kirkerne er blevet opført eller ombygget

i. Forskellene kan også afspejle

det lokale landskabs muligheder og

begrænsninger og dermed fortælle om

de vilkår, vores forfædre var underlagt.

Efter Naturbeskyttelsesloven er der

om næsten alle kirker en kirkebyggelinje

på 300 meter, inden for hvilken

der ikke må opføres bebyggelse på

over 8,5 meter. Ved mange kirker er

der desuden tinglyst fredninger, for at

friholde kirkernes allernærmeste omgivelser

for byggeri m.m.

Retningslinjen for ’kirkeomgivelse’ er

lavet for at supplere disse bestemmelser,

således at myndighederne kan sikre,

at der inden for kirkeomgivelserne

ikke foretages indgreb, som kan virke

forstyrrende på kirkernes visuelle indvirkning

i landskabet. Kirkeomgivelser

er typisk et større geografisk areal.

”Kirkeomgivelser” rummer både kirkens

nære omgivelser og de fjernere

omgivelser. Kirkens nære omgivelser

omfatter dels det bebyggede område,

hvori kirkebygningen opfattes som

det dominerende bygningselement, og

dels ubebyggede områder umiddelbart

omkring kirkeanlægget der er omfattet

af kirkeomgivelsesfredning (provst

Exner-fredning) eller mindre ubebyggede

områder med en sådan karakter

og beliggenhed, at selv begrænsede

ændringer i områdets anvendelse og

udformning på afgørende måde kan

ændre hele miljøet omkring kirken. Bebyggelse

og tekniske anlæg inden for

det bebyggede område i kirkens nære

omgivelser, der udformes eller placeres

på en meget dominerende måde, vil

kunne forstyrre et harmonisk helhedsbillede.

Ved renovering eller nybyggeri

inden for dette bebyggede område

i kirkens næromgivelser skal der ved

udformning og placeringen af det enkelte

bygningsanlæg tages hensyn til

helhedsvirkningen omkring kirken.


Kirkens fjernere omgivelser er det åbne

landskab, hvori kirken opfattes som en

markant bygning. Det er hensigten med

udpegning af kirkeomgivelserne, at den

del af omgivelserne der kan betragtes

som fjernere omgivelser bevares som

et åbent agerdomineret landskab. Der

er tale om en tilkendegivelse af, hvor

en egentlig byvækst, skovrejsning, opførelse

af fritliggende bygninger eller

særligt høje eller store driftsbygninger

skønnes at være uheldig ud fra hensynet

til at bevare en sammenhæng

mellem kirkeanlægget og det omgivende

landskab. Såfremt en afvejning

af de planlægningsmæssige interesser

gør det nødvendigt at bygge inden for

kirkernes fjernomgivelser skal der tages

hensyn til kirkernes beliggenhed i

landskabet og udsigten til og fra kirken.

Store tekniske anlæg som for eksempel

højspændingsmaster, vindmøller og

vejanlæg, bør så vidt muligt undgås inden

for kirkeomgivelserne.

For Kolding, Fredericia og Vejle blev der

i 1989 udarbejdet en rapport, ” Kirkernes

omgivelser i Vejle Amt”, på baggrund

af en registrering af alle kirker. I

rapporten er der lavet en afgrænsning

af kirkeomgivelserne i 3 kategorier:

• Kirkenes fjernomgivelser, der

består af åbent land eller til dels

åbent landskab, hvori kirken opfattes

som den markante bygning.

• Kirkenes næromgivelser, der overvejende

består af bebygget område,

hvor kirkebygningen opfattes

som det dominerende bygningselement.

• Særligt kirkeområde, der består af

kirkeanlægget med kirkeomgivelsesfredning

samt mindre arealer i

umiddelbar tilknytning til kirken.

Det bemærkes at de to sidstnævnte

kategorier svarer til definitionen af kirkens

næromgivelser i denne redegørelses

del.

For Vejen og Billund kommuner har

Ribe Amt i 2005 udarbejdet en rapport

” Registrering af kirkeomgivelser i Ribe

Amt, Ribe 2005”, hvor der er foretaget

en registrering/kortlægning/beskrivelse

af kirkebygningernes udseende og

arkitektur, kirkens område (kirkegård

og arealer i umiddelbar tilknytning til

kirken), kirkens og landsbyen (kirkens

næromgivelser) samt kirken og landskabet

(kirkens fjernomgivelser).

For Vejen og Kolding Kommune foreligger

desuden rapporten ”Registrering af

kirker og kirkeomgivelser i Sønderjyllands

Amt, 2000”.

For Middelfart Kommune er overført

den kortlægning og udpegning, som

fremgik af Regionplan 2005 for Fyns

Amt. Rapporterne og udpegningerne

på kort kan ses på de respektive kommuners

hjemmesider.

131


BEVARINGSVÆRDIGE KULTURMIL-

JØER - MIDDELFART

Middelfart - Kulturmiljøer

Med henblik på at kunne varetage beskyttelseshensyn

bedst muligt er det

relevant at kende udpegningsgrundlaget

og beskyttelsesinteresserne. I

Middelfart Kommune bevares derfor en

opdeling af kulturmiljøerne i følgende

kategorier, som er mere detaljeret end

Trekantområdets fælles udpegninger:

• Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer

i byerne

• Særligt bevaringsværdige landsbyer

• Særligt bevaringsværdige landsbyejerlav

• Særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav

• Særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer

• Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder

Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer

i byerne

Kulturmiljøerne i byerne er områder,

hvor der er væsentlige værdifulde kulturhistoriske

træk, der bør sikres og

understøttes. Udpegningen udelukker

ikke, at der kan ske en udvikling inden

for områderne men skal sikre, at udviklingen

sker med respekt og under

hensyntagen til de specifikke kulturhistoriske

værdier.

I Middelfart Kommune har vi et delvist

overblik over de bevaringsværdige kulturmiljøer,

som kommunen rummer. I

1993-1994 gennemførte Miljøministeriet

i samarbejde med tidligere Middelfart

Kommune en registrering af

bevaringsværdierne blandt bebyggede

miljøer og bygninger opført før 1940.

Arbejdet mundede ud i udgivelsen af

Middelfart Kommuneatlas, som er en

kortlægning af bevaringsværdige bymiljøer

og bygninger i kommunen. For

tidligere Nørre Aaby og Ejby kommuner

blev der ikke tilsvarende gennemført

registreringer. Der er derfor områder af

Middelfart Kommune, hvor vi ikke har

et overblik over de bevaringsværdier,

der findes.

MIDDELFART

De udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer

i byen har i denne kommuneplan

således alene udgangspunkt

i Kommuneatlasset fra 1993 for den

gamle Middelfart Kommune. Det er

hensigten, at foretage en registrering

af bevaringsværdige kulturmiljøer og

bevaringsværdige bygninger i hele

kommunen.

I Middelfart by er der registreret 9 kulturmiljøer:

• Gammel havn

• Den middelalderlige bykerne

• Nordisk kabel og tråd - NKT (Fabriksanlæg

fra 1898 – 1950)

• H.P. Priorsvej (”Havebyen” opført

af NKT i 1917)

• Gammel Strandvej (Villabebyggelse)

• Teglgårdsparken (Sindsygehospitalet

fra 1888)

• Skovgården (Almen boligbebyggelse)

• Sverigesvej (Boligbebyggelse fra

1950’erne)

• Østergade/Odensevej (Indfaldsvej

I Strib by er der registreret 2 kulturmiljøer:

• Vestergade (Hovedgade)

• Nørre Allé m.m. (Villakvarter fra

1900-1920)

De særligt bevaringsværdige kulturmiljøer

i byerne er vist på kortet.


MIDDELFART

133


Særligt bevaringsværdige landsbyer

Med henblik på varetagelse af de kulturhistoriske

beskyttelsesinteresser er

der tidligere på hele Fyn blevet udpeget

23 særligt bevaringsværdige landsbyer

samt 11 særlig bevaringsværdige

landsbyejerlav.

For 10 af disse landsbyers vedkommende

er ejerlavene samtidigt udpeget

som særligt bevaringsværdige. Disse

10 byer med ejerlav udgør ud fra en

vurdering af den kulturhistoriske helhed

de højest prioriterede repræsentanter

for udskiftningstidens landsby

på Fyn. Det er derfor vigtigt at være

opmærksom på, at ejerlav og landsby

ved administration og planlægning mv.

skal betragtes som en helhed og ikke

som to adskilte og uafhængige elementer.

I Middelfart Kommune er landsbyerne

Kærby, Holse, Føns og Sdr. Aaby udpeget

som særligt bevaringsværdige

landsbyer på grund af de velbevarede

middelalderlige strukturer. Sdr. Aaby

er en af de 10 landsbyer på Fyn, hvor

dens ejerlav samtidig er udpeget som

særligt bevaringsværdig.

De særlige bevaringsværdige landsbyer

og landsbyejerlav er vist på kortet.

Særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav

Hovedgårdene har sat deres præg på

landskabet med deres store bebyggelsestomme,

vidtstrakte marker,

stengærder, alleer og skove. Hovedgårdlandskaber

indgår som et af kriterierne

i forbindelse med udpegningen

af landskabelige interesseområder.

Fyns Amt har tidligere vurderet at ud

af de 123 hovedgårde rummer 18 helt

særlige kulturhistoriske bevaringsinteresser,

herunder Wedellsborghalvøen.

Wedellsborg Hovedgård anses som en

typisk anlægstype med mange udviklingskarakteristika,

der sætter Wedellsborg

i en særklasse blandt de fynske

hovedgårde.

Middelfart kommune har derudover udpeget

Hindsgavlhalvøen, idet halvøen

rummer en række kulturspor og kulturmiljøer

over et langt udviklingsforløb

fra tidlig middelalder frem til i dag.

MIDDELFART

Halvøen fremtræder med betydelige

kulturspor fra tidlig middelalder med

den markante kystnære borgbanke

frem til det nuværende herregårdslandskab

med fredede og bevaringsværdige

bygninger fra 17- og 1800 tallet med

det tilhørende historiske parkrum, beplantninger,

alleer og åbne herregårdslandskaber.

Området bærer endvidere fortsat præg

af repræsentative bevaringsværdige

landarbejderboliger under herregården,

f.eks. ved Hindsgavl Bro, Engelsborg

og Kongebro. Halvøens skovbevoksede

kystområder mod nord bærer

ligeledes en række kulturspor fra de

historiske kystnære forsvarsanlæg og

skanser fra 1600 årene og senere fra

1800 tallet.

Fra nyere tid kan f.eks. nævnes kulturspor

ved de omfattende anlæg til

jernbane, vej og gammel Lillebæltsbro,

der har præget herregårdslandskabet

ved Kongebro. Også Søbadets

placering og bebyggelse i 1900 tallets

første halvdel er eksempler på nyere

kulturspor.

De særlige bevaringsværdige hovedgårdsejerlav

er vist på kortet.

Særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer

Fiskeri og skibsfart har igennem århundreder

præget store dele af kysten

og sat sig fysiske spor. Ophør af aktiviteterne

har mange steder medført

funktionstømning af bygninger og anlæg

ved kysten. En del af disse anlæg

står i fare for at forsvinde inden for de

nærmeste år.

Fyns Amt foretog i samarbejde med

de fynske kulturhistoriske museer i

årene 2000-2001, en undersøgelse af

kystens kulturmiljøer, der havde til formål

at registrere og vurdere de fysiske

anlæg, der udgør samlede kulturmiljøer

og beskrive dem således, at materialet

kunne benyttes som et redskab i

den fysiske planlægning både lokalt og

regionalt og som informationsmateriale

til beboere og andre interesserede


Undersøgelsen har vist, at sporene efter

kystkulturmiljøer er under pres, og

at der er behov for en særlig indsats

for at sikre de relativt få velbevarede

kystmiljøer på rimelig vis. I forbindelse

med undersøgelsen er der på Fyn

udpeget 60 særligt bevaringsværdige

kystkulturmiljøer, der vurderes at være

af overordnet interesse. I Middelfart

Kommune er der registreret 33 kystkulturmiljøer,

heraf er 4 vurderet som

særlige bevaringsværdige:

• Skrillinge Strand Fiskerleje

• Ronæs bro, Købmandsgård: Unik

som næsten komplet bevaret handelshavn

udenfor købstadsmiljøet

• Fønsskov, Kystfiskerplads

Middelfart, Søkøbstad

De særlige bevaringsværdige kystkulturmiljøer

er vist på kortet.

Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder

De særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder

omfatter områder som

rummer en stor koncentration af betydningsfulde

kulturspor fra såvel forhistorisk

som historisk tid. I Middelfart

Kommune findes der fire særlige kulturhistoriske

beskyttelsesområder, som

omfatter Hindsgavls kyststrækning

med voldsted og skanser, 2 områder

ved Føns og et større område i Håre

Bjerge med gravhøje og højryggede

agre.

De særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder

er vist på kortet.

Fortidsminder

Mange fortidsminder er fredede og omgivet

af en 100 meter beskyttelseslinje.

Dertil kommer endnu flere skjulte

fortidsminder, som er fortidsminder,

vi endnu ikke har kendskab til. De

fredede fortidsminder er omfattet af

både museumsloven og naturbeskyttelsesloven,

som betyder, at der ikke

må foretages ændringer i tilstanden af

fortidsminderne og at der ikke må ske

ændringer af arealerne inden for en afstand

af 100 meter fra fortidsmindet.

Der må eksempelvis ikke graves ved

fortidsmindet, smides en bunke marksten,

nedgraves dræn eller vandledninger,

bygges, tilplantes eller plantes

læhegn. Almindelig landbrugsdrift må

finde sted, dog skal der holdes en 2 m

dyrkningsfri bræmme til selve fortidsmindet.

Kulturstyrelsen administrerer

museumslovens bestemmelser om beskyttelse

af selve fortidsminderne og

2 meter bræmmerne omkring dem,

mens kommunen administrerer naturbeskyttelseslovens

bestemmelse om

100 meter beskyttelseslinje omkring

fortidsminderne.

Arkæologisk Kulturarv

Kulturstyrelsen har kortlagt særligt

bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter

– de såkaldte kulturarvsarealer.

Registreringen omfatter både kulturarvsarealer

af national og regional betydning

i det åbne land og i bevarede

dele af de middelalderlige bykerner.

Kortlægningen skal hjælpe bygherrer

og myndigheder, så de allerede i en

tidlig fase kan se, om et areal har særlig

arkæologisk betydning. Dermed er

der mulighed for at placere et byggeri,

så det ikke generer det arkæologisk

følsomme område. Bygherren undgår

derved alvorlige forsinkelser i byggeriet

og store udgifter til evt. arkæologiske

undersøgelser. Registrering af eller

forekomst af potentielle skjulte fortidsminder

kan efter museumslovens § 27

indebære krav om forudgående arkæologisk

undersøgelse inden anlægsarbejde

eller byggeri igangsættes.

MIDDELFART

135


4.2.2 RETNINGSLINJE FOR BE-

VARINGSVÆRDIGE BYGNINGER -

MIDDELFART

Retningslinje – bevaringsværdige bygninger

Bygninger der i henhold til kommuneatlasset for gl. Middelfart

Kommune er registreret med en bevaringsværdi på

1, 2, 3 eller 4 efter SAVE-metoden udpeges som bevaringsværdige.

Ændringer som nedrivning, istandsættelse eller om- og tilbygning

af de bevaringsværdige bygninger skal ske med

respekt for bygningens arkitektur, materialer m.m. og på

baggrund af en konkret vurdering samt efter tilladelse fra

Byrådet.

De bevaringsværdige bygninger kan ses på kort i den digitale

kommuneplan.

Redegørelse

I Middelfart Kommune er der udpeget

bevaringsværdige bygninger og miljøer

igennem kommuneatlas for den tidligere

Middelfart Kommune. Udpegningen

er sket for plandistrikterne 00 Middelfart

midtby, 01 Middelfart, 02 Strib

samt 03 Kauslunde, og gælder alle de

bygninger, der i kommuneatlas har fået

SAVE-registreringen 1-4. SAVE er en

sammenskrivning af ”Survey of Architectural

Values in the Environment”.

Der er tale om et system til beskrivelse

af bygningers arkitektoniske kvaliteter.

Systemet bliver benyttet i forbindelse

med bevaringsundersøgelser og udarbejdelse

af kulturarvsatlas.

Der er i alt udpeget 681 bygninger med

bevaringsværdi 1-4, hvoraf de 19 bygninger

har SAVE-værdi 1, 31 bygninger

har SAVE-værdi 2, 190 bygninger har

SAVE-værdi 3 og 441 bygninger har

SAVE-værdi 4. Udpegningen af de enkelte

bevaringsværdige bygninger kan

ses på kortet. Se i øvrigt Generelle

rammebestemmelser om bevaringsværdige

bygninger.

Retningslinjen omfatter både bevaringsværdige

bygninger som er omfattet

af kommuneplanrammer samt dem,

der er beliggende udenfor planlagte

områder.

De bevaringsværdige bygninger er bygninger,

der i kraft af deres arkitektur,

kulturhistorie og håndværksmæssige

udførelse er fremtrædende eksempler

inden for deres slags, og hver i sær repræsenterer

en historie om samfundsudviklingen

og tidlige tiders levevilkår.

MIDDELFART

Det vil vi

• Registrere og kortlægge bevaringsværdige bygninger

og kulturmiljøer i hele Middelfart Kommune

• Deltage aktivt i bevaringsarbejdet gennem råd og

vejledning til bygningsejere ved tilbygning til – og

istandsættelse af bevaringsværdige bygninger,

blandt andet ved at tilbyde arkitekthjælp.

• Bevare og udvikle vores fysiske kulturarv gennem

planlægning, så kulturarvens potentiale udnyttes

i kommunens udvikling både nu og i fremtiden.

• Skabe opmærksomhed om at undgå forfald af

uudnyttede bygninger, særligt i landområder.


MIDDELFART

137


Mål

4.3 Turisme

• Turismen skal sikres gode udviklingsmuligheder så

den kan bidrage til at styrke Trekantområdet som helhed

og lokalt.

• Mulighederne for overnatning og ophold på Trekantområdets

feriehoteller, feriecentre, campingpladser

og vandrehjem skal være tids- og behovssvarende.

• Trekantområdet skal fastholde sin position som førende

indenfor dansk erhvervsturisme og samt udvikle

området som et internationalt mødested.

• Trekantområdet skal gøres til det mest besøgte turistområde

i Danmark uden for Hovedstadsområdet.

• Eksisterende sommerhusområder skal bevares og udvikles

som tidssvarende og attraktive ferieområder.

• Nye områder til indlandssommerhuse skal understøtte

eksisterende bysamfund og større ferie- og fritidsanlæg.

Redegørelse til mål

Turismen spiller en vigtig rolle, økonomisk

og beskæftigelsesmæssigt og forudsætningerne

er til stede for en udvidet

satsning inden for turismeområdet.

Gennem Kommuneplanen tilvejebringes

den fysiske planlægning, der understøtter

udviklingen af turismen i

Trekantområdet. Af væsentlige turismeudviklingsprojekter

kan nævnes to

destinationsprojekter under etablering

og udvikling:

Legoland Billund ressort

Netværksdannelsen med Legoland Billund,

Lalandia og Givskud Zoo som

fyrtårne har til formål gennem samarbejde

at skabe synergier blandt de virksomheder,

som er tilknyttet. Projektet

har gennem et markedsføringsarbejde

fokus på tiltrækning af udenlandske

børnefamilieturister til Legoland Billund

Ressort. De bærende elementer

og partnere i projektet er LEGOLAND,

Lalandia og Givskud ZOO samt de 3

kommuner Billund, Kolding og Vejle, og

det er målet at udvide med flere partnere.

Destination Lillebælt

Et nyt destinationssamarbejde udvikles

omkring Lillebælt med deltagelse

af Fredericia, Kolding og Middelfart

kommuner sammen med en lang række

private partnere. Projektet tager

udgangspunkt i områdets unikke natur-

og kulturværdier og handler om

gennem en balance mellem benyttelse

og beskyttelse at skabe et fælles oplevelses-

og vækstprojekt baseret på

de naturværdier og turismeaktører, der

findes i området omkring Lillebælt.

Ferie- og kursuscentre, andre

overnatningssteder samt større

turistanlæg

Over 2 mio. turistovernatninger finder

sted på ferie- og kursuscentre samt

andre overnatningssteder med over 40

senge (2011). Ud over den del af området,

som relaterer til overnatninger,

genererer primært hoteller og kursuscentre

en stor omsætning baseret på

endags kursus- og konferenceophold.

Ferie- og kursuscentre samt andre

overnatningssteder henvender sig

både til den almindelige ferieturisme og

erhvervsturismen (møder, kurser, konferencer,

etc.).

Efterspørgslen efter ferie- og kursuscentre

samt andre overnatningssteder

har været stigende i de seneste år. Trekantområdet

har med sin centrale geografiske

beliggenhed nydt godt heraf.

Potentialet for at udvikle efterspørgslen

yderligere anses ligeledes at være

til stede. Det er derfor væsentligt, at

der i Trekantområdet er tilvejebragt et

tilstrækkeligt antal hoteller, konference-

og feriecentre til at imødekomme

dette behov.

139


De større øvrige turistanlæg omfatter

blandt andet:

• Natur- og dyreparker

• Forlystelsesparker

• Andre større konkrete turistanlæg,

som f.eks. Lalandia Billund

Ressortturismen skal udvikles i Trekantområdet.

Udviklingen af ressortturismen

tager afsæt i at finde det rette

miks, mængde og kvalitet af indkvartering,

oplevelser, underholdning, shopping

mv. Der vil derfor være en koncentration

af flere større turistanlæg.

Campingpladser

Campingformen udgør en stor del af

den samlede turisme i Trekantområdet.

I Trekantområdet var der ca. 840.000

overnatninger på campingpladser i

2011.

Udviklingen inden for campingsektoren

er præget af, at campingpladser

udvides i retning af væsentligt større

pladser opbygget efter et helt andet

og mere aktivitets- og underholdningspræget

koncept end hidtil.

Campingpladsernes udvikling skal ske

i respekt for de særlige værdier knyttet

til de kystnære egne og til natur-,

kultur- og landskabsinteresser i øvrigt

samt lokalbefolkningens interesser.

I indlandet er der desuden mulighed for

at udlægge areal til nye campingpladser.

Pladserne skal i givet fald placeres i

tilknytning til byerne for at understøtte

disse byers service, og størrelsen skal

tilpasses byernes størrelse.

Sommerhusområder

Sommerhusområder skal fremstå som

et kvalitetsprodukt til bl.a. turisterne.

Det handler bl.a. om at give områderne

et kvalitetsløft i form af fællesanlæg,

grønne stier, naturgenopretning, cykelruter

og rekreative tilbud.

Nye sommerhusområder kan være

med til at understøtte landdistrikterne,

således at de kan udvikles til levende

lokalsamfund med bosætning, erhverv

og fritidsmuligheder. Det gælder dog i

henhold til Planloven, at der ikke må

udlægges nye sommerhusområder i

kystnærhedszonen. Den særlige ordning

med udlæg af op til 8.000 nye

sommerhuse er der disponeret over

med det seneste landsplandirektiv herom

i 2010.

4.3.1 RETNINGSLINJE FOR FERIE-

OG KURSUSCENTRE SAMT

OVERNATNINGSSTEDER

Nye ferie- og kursuscentre samt andre overnatningssteder

skal som hovedregel placeres i tilknytning til større

bymæssig bebyggelse eller ved eksisterende samlinger af

ferie- og fritidsanlæg og på en sådan måde, at de indgår i

og forbedrer byens rekreative områder.

I den kystnære zone kan der i eller i umiddelbar tilknytning

til større byområder, hvor der i forvejen er mange

turistfaciliteter, udlægges arealer til ferie- og kursuscentre

samt andre overnatningssteder i overensstemmelse med

de generelle retningslinjer for byudvikling.

Redegørelse

De eksisterende anlæg skal udnyttes

bedst muligt og gøres tidssvarende ved

hjælp af moderniseringer og udvidelser.

I det omfang behovene overstiger

de eksisterende muligheder, må der

gennem planlægning tilvejebringes de

fornødne forudsætninger for at kunne

etablere nye anlæg. Sådanne nye anlæg

bør fortrinsvis placeres ved eksisterende

byer eller ved eksisterende

samlinger af ferie- og fritidsanlæg. Der

skal i den forbindelse og ved udvidelser

tages hensyn til områdernes natur-,

landskabs- og miljøinteresser samt til

almene rekreative interesser.

Specielt for kystnærhedszonen gælder,

at der kun må inddrages arealer

til anlæg i kystnærhedszonen, hvis

der er en særlig planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse for kystnær

placering. Lokalisering af ferie- og

fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal

endvidere ske efter sammenhængende

turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse

med eksisterende bysamfund

eller større ferie- og fritidsbebyggelser.


I henhold til Planloven og Sommerhusloven

kan der gives tilladelse til, at der

i eksisterende overflødiggjorte landbrugsbygninger

i det åbne land indrettes

overnatningsfaciliteter (lejligheder/

værelser) til erhvervsmæssig udlejning

(f.eks. Bed & Breakfast). Praksis er, at

der kan gives tilladelse til udlejning af

op til 10 ferieboliger pr. nuværende eller

tidligere landbrugsejendom i overflødiggjorte

driftsbygninger, herunder

også stuehuse uden krav om bopælspligt.

Størrelsen på den enkelte feriebolig

må ikke overstige 100 m2. Anvendelse

af bygninger som hoved- og

herregårde til sådanne formål forudsætter,

at væsentlige kulturhistoriske

interesser ikke herved tilsidesættes.

4.3.2 RETNINGSLINJE FOR

STØRRE TURISTANLÆG

Større turistanlæg skal placeres i forbindelse med eksisterende

bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.

Lokalisering inden for kystnærhedszonen kan kun ske,

hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for kystnær placering og ud fra sammenhængende

turistpolitiske overvejelser.

De større turistanlæg er vist på kortbilag.

Redegørelse

Såvel turismens som den bosatte befolknings

rekreative muligheder i ferie

som hverdag hviler i stort omfang på

tilstedeværelsen af attraktive muligheder

for ophold, overnatning og aktiviteter

i tilknytning til større friluftsanlæg

og feriecentre. Herunder også tilstedeværelsen

af større turistanlæg.

Større turistanlæg placeres ud fra sammenhængende

turistpolitiske overvejelser

og som hovedregel uden for

kystnærhedszonen. Hensynet til naturen,

miljøet og de landskabelige interesser

skal desuden vægtes højt i planlægningen.

Sådanne anlæg bør ud fra trafikale og

miljømæssige forhold samt af hensyn

til samlokalisering med andre turistmæssige

og bymæssige faciliteter placeres

i tilknytning til byer eller eksisterende

turistområder.

Turisterne skal opleve god fremkommelighed

og effektive trafikforbindelser.

Derfor skal infrastrukturen - specielt

i forbindelse med større turistanlæg -

udbygges og fremtidssikres.

Hensigten er, at alle disse forskellige

tiltag skal fungere i et samspil og understøtte

hinanden og være med til at

skabe en synergieffekt, som spreder

sig i hele Trekantområdet. Nogle turister

vil ikke forlade ressorten, mens

andre vil opsøge f.eks. de større byer i

Trekantområdet for her at opleve kulturelle

arrangementer, gå på museer og

tage på indkøbstur eller de vil opsøge

naturoplevelser.

I tilknytning til Billund by er der udlagt

områder til ressortturisme, og områderne

strækker sig på tværs af kommunegrænsen

ind i Vejle kommune.

141


4.3.3 RETNINGSLINJE FOR

CAMPINGPLADSER

Etablering af nye campingpladser eller større udvidelser af

bestående pladser skal ske på baggrund af en lokalplan.

Etablering af nye campingpladser i kystnærhedszonen må

kun ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller

større ferie- og fritidsbebyggelser. Samtidig skal offentlighedens

adgang til kysten sikres og udbygges. Uden for

kystnærhedszonen kan der normalt udlægges areal til nyetablering

eller udvidelse af campingpladser i tilknytning

til byerne, når størrelsen tilpasses byerne.

Eksisterende campingpladser og udlagte arealer til nye/

udvidelser af campingpladser er vist på kortbilag.

Redegørelse

Ved etablering eller udvidelser af campingpladser

skal der lægges vægt

på at tilgodese landskabs-, natur- og

miljøinteresser. Lokalisering af campingpladser

i kystnærhedszonen skal

endvidere ske efter sammenhængende

turistpolitiske overvejelser. Ifølge campingreglementet

kan der kun etableres

nye campingpladser på minimum 100

campingenheder, men såfremt ganske

særlige forhold gør sig gældende, kan

mindre pladser etableres.

Ved en campingplads forstås et areal,

som erhvervsmæssigt eller mere end

6 uger om året benyttes til dag- og

natophold i telte, hytter og campingvogne

m.v.

Faciliteterne på campingpladsen henvender

sig primært til dem, der bor

på pladsen. Faciliteterne er ofte butik,

parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser,

swimmingpool, tennisbaner,

mindre supplerende oplevelsestilbud

og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter

samt 1 bestyrerbolig.

I henhold til Campingreglementet kan

der tillades opstilling af hytter svarende

til maksimalt 20 % af det tilladte antal

campingenheder campingpladser,

dog maksimalt 60 campinghytter. Det

forudsætter dog, at de planlægningsmæssige

hensyn, og navnlig hensynet

til natur- og landskabelige værdier, ikke

taler imod det.

Primitive lejr-/teltpladser er ikke omfattet

af retningslinjen ovenfor. Primitive

overnatningspladser er teltslagningspladser

af meget begrænset størrelse

(5-8 telte) med minimum af komfort,

hvor der for ingen eller lav betaling er

mulighed for at overnatte i telt, og hvor

opholdet kun er af kort varighed (typisk

2 nætter). Pladserne ligger normalt på

steder, der ikke er tilgængelige med

bil eller motorcykel, f.eks. i tilknytning

til det regionale cykel- og vandrestinet

og ved større vandløb, hvor der

er mulighed for kanosejlads. Primitive

overnatningspladser kan også stilles til

rådighed af landmænd eller ligge i tilknytning

til naturskoler, højskoler eller

lignende. Primitive overnatningspladser

(teltslagningspladser) er ikke omfattet

af campingreglementet og reguleres

af de generelle retningslinjer for

det åbne land. Arealer der anvendes til

opstilling af maksimalt tre campingenheder

i tilknytning til en beboelsesbygning

på en landbrugsejendom (bondegårdscampering),

er ikke omfattet af

campingreglementet.


4.3.4 RETNINGSLINJE FOR

SOMMERHUSOMRÅDER

Eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.

Nye sommerhusområder må ikke udlægges i kystnærhedszonen.

Retningslinjen kan kun fraviges i forbindelse

med nye landsplandirektiver for sommerhusområder i

kystnærhedszonen.

Uden for kystnærhedszonen kan der etableres nye sommerhusområder

i umiddelbar tilknytning til eksisterende

bysamfund eller væsentlige ferie- og fritidsformål. Ved

planlægning skal områdets natur-, miljø og landskabsværdier

sikres.

De eksisterende sommerhusområder og udlagte arealer til

nye sommerhusområder ses på kortbilag.

Redegørelse

Ifølge planloven må der ikke udlægges

nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Dette betyder også, at der

principielt ikke kan ske udvidelse af

eksisterende sommerhusområder. Der

er dog mulighed for at foretage mindre

justeringer af sommerhusområdernes

grænser, hvor der er en særlig begrundelse,

og det i øvrigt er uproblematisk

i forhold til de overordnede landskabs-

og naturinteresser og offentlighedens

adgang til kysten.

Egentlige nyudlæg af sommerhusområder

må kun finde sted i indlandsområder,

på steder, hvor det kan understøtte

eksisterende bysamfund og større ferie

og fritidsanlæg. Sommerhusområderne

skal derfor udlægges i tæt fysisk

tilknytning til mindre bysamfund eller

væsentlige anlæg for ferie- og fritidsformål.

En sådan sammenhæng vil

gavne såvel det stedlige bysamfund/

fritidsanlæg som sommerhusbebyggelsen.

For i særlig grad at tilgodese landdistrikterne

skal nye sommerhusområder

som udgangspunkt ikke placeres i tilknytning

til områdets større byer. Nye

sommerhusområder må ikke blive dominerende

i forhold til lokalsamfundet

og det skal der derfor tages hensyn til

ved beslutning om sommerhusområdets

størrelse og beliggenhed.

Nye sommerhusområder skal som hovedregel

ikke udlægges i naturområder

eller i værdifulde landskabsområder,

men gerne i nær tilknytning til attraktive

landskabsområder.

Det vil vi

• Forstærke det strategiske samarbejde for turismeområdet,

herunder om de to turismeudviklingsprojekter

Legoland Billund ressort og Destination Lillebælt

• Samarbejde om konferenceturisme for de helt store

konferencer.

• Deltage i projekter om maritime oplevelser i og omkring

Lillebæltområdet og skabe og støtte rammer der

styrker vandrer- og cykelturisme.

143


Mål

4.4 Friluftsliv og idræt

• Fritidsmulighederne skal fortsat forbedres og udbygges,

og tilgængeligheden til naturen skal øges for alle.

• Udbuddet af attraktive fritidsmuligheder i naturen

skal udbygges, og der skal sikres et bredt udbud for

såvel det uorganiserede som det foreningsbaserede

fritidsliv, der dyrker særlige interesser i naturen.

• Kendskabet til natur, kultur og miljø skal understøttes

ved etablering af vandre-, cykel- og rideruter og opholdsarealer,

samt ved formidling af information om

natur og landskab.

• Der skal sikres tilstrækkelige arealer til kolonihaveformål

således, at kolonihaver fortsat kan være en

væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation

og fritiden.

• Lystbådehavne skal sikres gode, tids- og behovssvarende

udviklingsmuligheder.

Redegørelse til mål

Arbejdet med at skabe rammer for fritidslivet

skal i Trekantområdet tage udgangspunkt

i visionen om det gode liv

med det enkelte menneske i centrum,

med fokus på at fremme livskvalitet og

sundhed.

Større fritids- og idrætsanlæg

Der skal skabes et rigt idræts- og fritidsliv,

der er attraktivt for borgere,

tilflyttere og investorer ved at udlægge

arealer for f.eks. golfbaner, aktivitets-

og besøgscentre, friluftsmuseer

og idrætsarrangementer.

Rekreative stier og friluftsområder

Naturen har en meget vigtig funktion

for vores velbefindende som „optankningssted“

til den ofte stressede hverdag.

Natur og grønne områder med

gode muligheder for fysisk aktivitet kan

således medvirke til at fremme såvel

den psykiske som fysiske velvære.

Parallelt med den større naturforståelse,

er „primitive“ og „grønne“ ferieformer

som cykelferie, kanoture og overnatning

i det fri populære, såvel hos

den lokale befolkning som hos turisterne.

Naturoplevelser indgår derfor som

en væsentlig del af turist-markedsføringen.

Der er også en voksende interesse for

de kulturskabte elementer i landskabet,

som kan fortælle om vores historie.

Kolonihaver

Fremtidens behov for kolonihaver bør

vurderes i forhold til, at der synes at

være en tendens til, at flere børnefamilier

bliver boende i byerne, at der bliver

flere og flere ældre, at det at have

en kolonihave er ved at blive populært

igen osv. Samtidig betyder bl.a. beskyttelse

af kystområderne en begrænset

udvikling i antallet af sommerhuse.

Alt sammen er forhold, der i fremtiden

kan øge behovet for kolonihaver. Omvendt

vil tendensen til etablering af beboerhaver

oprettet på etageboligernes

fællesarealer være med til at nedsætte

behovet for egentlige kolonihaver.

145


I de større byer skal der fortsat være

mulighed for at erhverve sig en kolonihave

for at sikre muligheden for rekreation

og beskæftigelse i fritiden. Planlægning

for kolonihaver i byområder

skal indgå som del af en samlet grøn

planlægning for byens parker og øvrige

grønne områder. De eksisterende

kolonihaveområder søges bevaret og

udviklet som tidssvarende og attraktive

kolonihaveområder, så der fortsat

kan tilbydes gode bynære kolonihaveområder.

Lystbådehavne og bådehavne

Lystbådehavne er væsentlige for et

områdes muligheder for at tiltrække

turister, da de kan tilbyde overnatningsmuligheder

og andre havnerelaterede

faciliteter. Men lystbådehavnene

og mulighed for sejlads er i lige så høj

grad et aktiv for Trekantområdets egne

borgere. Rækken af lystbådehavne og

bådehavne langs bælt og fjorde giver

borgerne rige muligheder for at komme

ud og opleve naturen, friluftslivet m.v.

4.4.1 RETNINGSLINJE FOR

STØRRE FRITIDS- OG

IDRÆTSANLÆG

Trafikskabende anlæg som store idræts- og sportsanlæg

med tilhørende faciliteter og lignende skal normalt placeres

i eller ved hovedbyerne og centerbyerne.

Der kan placeres golfbaner i kystnærhedszonen, hvis de

ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet, og de bør som

hovedregel samtidig placeres bynært.

Nye golfbaner skal etableres i overensstemmelse med vejledningen

”Golf, natur og friluftsliv” og der skal som et resultat

af golfbanens anlæg ske en forbedring af den almene

rekreative brug af området (stier og opholdsarealer).

Eksisterende og nye golfbaner er vist på kortbilag.

Redegørelse

Udviklingen imod oplevelses- og vidensamfundet

medfører også større krav

til fritidsudbud. Der skal derfor være

rekreative rum til fritidsformål i både

byer og landdistrikter – storbyoplevelser

og aktiviteter med naturen lige om

hjørnet.

Kommuneplanen skal fastsætte rammer

for placering af anlæg til større

fritids- og idrætsanlæg. Som udgangspunkt

er det væsentligt, at de eksisterende

anlæg udnyttes bedst muligt, og

at de ved fornødne moderniseringer

og udvidelser er tidssvarende. I det

omfang behovene overstiger de eksisterende

muligheder, må der igennem

planlægning tilvejebringes forudsætninger

for at kunne etablere nye anlæg.

Ved etablering af nye golfbaner og ved

udvidelse af bestående golfbaner bør

anlægget tilrettelægges på en sådan

måde, at vandforbrug, gødskning og

brug af pesticider minimeres. Anlægget

bør endvidere udformes sådan, at

der skabes gode/forbedrede levesteder

for vilde planter og dyr, og således at

der sikres gode adgangsmuligheder for

offentligheden.

4.4.2 RETNINGSLINJE FOR

REKREATIVE STIER OG

FRILUFTSOMRÅDER

De eksisterende og planlagte rekreative stier af regional

og national betydning fastholdes og fremgår af kort.

Der skal i samarbejde mellem statsskovdistrikter, kommuner

og private lodsejere tilvejebringes de fornødne arealer

til en udbygning af stisystemerne, herunder arealer til rekreativt

ophold i tilknytning til stisystemer og væsentlige

rekreative områder.

Dispositioner, som forhindrer opretholdelsen eller forringer

værdien af nationale og regionale vandre- og cykelruter,

må ikke foretages.

Redegørelse

Friluftsliv kan opdeles i det almene uorganiserede

friluftsliv, hvor folk på egen

hånd er aktive i det fri og i det organiserede

friluftsliv i f.eks. sportsfiskerforeninger,

spejderorganisationer og

idrætsforeninger.


De vigtigste områder for friluftslivet

er strandene/kysterne, skovene og de

store å-systemer. Herudover findes

der mange oplevelsesrige og varierede

landskaber (de åbne værdifulde landbrugslandskaber

med vidde, kuperede

områder, områder med mange små

skove og hegn, kulturhistoriske steder

m.m.), som kombineret med de mange

mindre veje er særdeles velegnede til

vandre- og cykelture. Den rekreative

brug af det åbne land skal ske på et

bæredygtigt grundlag under hensyntagen

til natur, miljø og lokalbefolkning.

Tæt på byer og feriesteder er det vigtigt

at etablere nye naturområder, skove og

søer, så de bidrager til områdernes rekreative

værdier.

Det er vigtigt for friluftslivet, at man

kan komme rundt i landskabet. Offentligheden

må færdes i skove og langs

kyster samt på visse andre udyrkede

arealer. Det tætte net af mindre veje,

markveje evt. suppleret med nye stianlæg

er i den forbindelse af stor betydning

for friluftslivet.

Eksisterende veje og stier, der har væsentlig

betydning for offentlighedens

adgang til naturen, skal undgås nedlagt

og i givet fald søges erstattet af

alternativer for gående og cyklende

færdsel.

4.4.3 RETNINGSLINJE FOR

KOLONIHAVER

Nye kolonihaveområder skal placeres bynært. Nye kolonihaveområder

må kun placeres i kystnærhedszone såfremt

der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse

for kystnær lokalisering og må kun etableres i

forbindelse med eksisterende bysamfund.

Eksisterende og nye kolonihaveområder er vist på kortbilag.

Redegørelse

Ifølge Planloven skal der tilvejebringes

rammer for indholdet af lokalplaner,

som sikrer, at der er udlagt bynære

arealer til kolonihaver i et antal og med

en placering, der er i overensstemmelse

med bebyggelsesforholdene og mulighederne

for at udlægge kolonihaver i

kommunen.

Kolonihaver består dels af overnatningshaver

og daghaver. Overnatningshaver

er typisk 400-600 m2 i grundareal.

De nyere overnatningshaver i

udkanten af byerne og i landkommuner

er de største – med grundarealer

op til ca. 1.000 m2, mens især ældre

haver i byerne kan være meget små.

I overnatningshaver må man overnatte

i sommerhalvåret, og der er derfor oftest

et mindre hus på grunden. Når der

er overnatningsmulighed kan haverne

ligge i større afstand fra boligen, end

det er tilfældet med daghaver.

Daghaver er typisk 50-400 m2. Daghaver

betegnes også som nyttehaver og

pensionisthaver.

Nedlæggelse af

kolonihaveområder

Et varigt kolonihaveområde må ikke

nedlægges helt eller delvis uden byrådets

tilladelse og kun på betingelse af,

at

1. væsentlige samfundsmæssige

hensyn gør det nødvendigt at disponere

over arealet til et formål,

der ikke kan tilgodeses et andet

sted i kommunen, og

2. der inden området ryddes, tilvejebringes

et nyt kolonihaveområde,

som kan erstatte det område, der

nedlægges.

Udvikling af området

Det internationale kolonihaveforbund

har en kolonihavedækningsgrad på 10

% af antallet af etageboliger som ønske

og mål. Det internationale mål kan

være et pejlemærke ved fastlæggelse

af lokale mål baseret på lokale behov.

147


4.4.4 RETNINGSLINJE FOR

LYSTBÅDEHAVNE

Udbygning af lystbådehavne og bådehavne kan finde sted,

såfremt regionale eller nationale interesser samt internationale

naturbeskyttelsesinteresser er tilgodeset.

Etablering af nye lystbådehavne skal hovedsagligt ske i

tilknytning til eksisterende lystbådehavne eller andre havneanlæg

herunder bådehavne.

Lystbådehavne er angivet på kortbilag.

Redegørelse

Ved lystbådehavne forstås egentlige

havneanlæg for lystbåde (benævnes

ofte marinaer) samt hertil knyttede faciliteter,

som f.eks. landarealer til parkering

og vinteroplægning samt skibshandel,

toilet og badefaciliteter, telefon

mv..

Bådehavne har mange træk tilfælles

med lystbådehavne, men er typisk

mindre og ikke så rigt udstyret med

faciliteter. Bådehavne omfatter også i

den nederste ende jollehavne, der ikke

huser kølbåde men alene de små joller,

som ellers typisk trækkes op på den

åbne kyst efter endt brug.

I lighed med andre anlæg, der nødvendigvis

skal placeres ved kysten, er det

af stor betydning at friholde den uspolerede

kyst for nye anlæg. Derfor skal

også lystbådehavne anlægges i umiddelbar

sammenhæng med eksisterende

havneanlæg.

MIDDELFART


Mål

4.5 Turisme, kultur og

friluftsliv - Middelfart

• I et samarbejde mellem overnatningssteder, attraktioner

og andre aktører skal Middelfart Kommune gøres

til et oplevelsessted, der giver vækst i turisterhvervet

• Borgerens lyst til at opsøge og dyrke kunst og kultur

skal styrkes.

• Adgangen til et aktivt friluftsliv i naturen skal udbygges

og synliggøres, og oplevelsesmulighederne skal

formidles

Redegørelse til mål

Turisme

Middelfart Kommune har en naturlig

interesse i at tiltrække nye og flere turister

til kommunen. Turisterne giver

indtjening til hoteller, campingpladser

og alle de mange lokale attraktioner

og tilbuddene til turisterne giver også

kommunens egne borgere mulighed for

gode oplevelser.

Turisterne skal opleve Middelfart som

et af Danmarks reneste områder både i

byen, på landet, i skovene og i vandet.

Turisterne kommer til Middelfart Kommune

for at opleve købstaden, dyrke

motion i naturen og være i naturen. Det

gælder den grønne natur på land og

den blå natur i havet og langs strandene.

Middelfart er kvalitetsturisme – eksempelvis:

ro, velvære, natur, historie,

litteratur, kunst og kulturattraktioner.

Kvalitetsturismen tager udgangspunkt

fra hoteller, campingpladser, sommerhusområder,

restauranter m.v.

Middelfart Kommune er også et af de

mest foretrukne steder i landet for erhvervsturisme

på grund af de naturskønne

områder med vand på tre sider,

attraktive konferenceforhold og vores

centrale beliggenhed i Danmark.

Middelfart Kommune og de lokale aktører

etablerer løbende profitskabende

projekter til gavn for erhvervets indtjening.

Der sker f.eks. ved at udvikle

produkter inden for målgruppen 3-generationsfamilien,

dvs. børn, forældre

og bedsteforældre. Produkter, hvor et

område som Middelfart, der ikke har en

enkelt stærk turistmagnet, ved fælles

satsning får skabt en samlet leg og læringsattraktion.

Denne produktudvikling

af turismen i nye samarbejdsformer

sker i et unikt samarbejde, hvor

lokale hoteller og turismeaktører, der

normalt optræder som konkurrenter,

har arbejdet tæt sammen om at skabe

værdi for hele området.

De erfaringer bygges der videre på i arbejdet

med Destination Lillebælt, som

er navnet på et innovativt og ambitiøst

initiativ mellem Middelfart, Fredericia

og Kolding kommuner samt turisme- og

oplevelsesaktørerne i de tre kommuner.

Initiativet handler om gennem et strategisk

turist- og markedsføringsmæssigt

sigte at skabe vækst i omsætning

og arbejdspladser med udgangspunkt i

områdets unikke natur- og kulturværdier

gennem en balance mellem benyttelse

og beskyttelse.

Der arbejdes desuden konkret på at

etablere egentlige større attraktioner,

der kan fungere som turistmagneter

og fyrtårne og dermed også give positiv

opmærksomhed til andre mindre

attraktioner.

MIDDELFART

149


Projektets indsatsområder vil i udgangspunktet

bl.a. koncentreres omkring:

1. Organisation

2. Digitale løsninger – med fokus

på kommunikation, herunder

styrke natur- og kulturformid

lingen i området.

3. Konkrete produkter i destinati

onsområdet - Med udgangs

punkt i destinationens særlige

kultur- og naturværdier.

4. Branding – udvikling af en fæl

les brandplatform

5. Forretningsmodel – styrkelse

af samarbejder mellem de del

tagende organisationer

og virksomheder.

6. Bridge walking – udvikling af

en turistattraktion.

7. Videreudvikling af Lillebælt

Waters-projektet – samarbej

der mellem destinationens tu

ristaktører.

8. Sikre lokal forankring af pro

jektet

9. Styrkelse af naturgrundlaget i

området – Herunder arbejde

for skabelse af Marin Natur

park Lillebælt.

Kultur

Middelfart kommune har et varieret

kulturudbud, og det ønsker vi at bevare

og styrke. Kulturtilbuddene spænder

vidt, fra den store kulturinstitution Keramikmuseet

Grimmerhus, over Humlemagasinet

i Harndrup, til Gelsted

marked og Lillebælt halvmaraton. På

musiksiden er der Rock under Broen,

Strib Vinter Festival, Balslev festival,

klassiske Hindsgavlskoncerter og Jazz

Festival på Gammel Havn. Bibliotekerne

og kommunes 2 biografer tilbyder

også mangeartede kulturoplevelser.

MIDDELFART

En væsentlig indsats på kulturområdet

sker via Den fynske Kulturaftale. Den

fynske kulturaftale 2011 – 2014 forestår

tiltag, begivenheder, arrangementer

og projekter indenfor tre hovedindsatsområder:

1. Fyn er Film – baseret på en

samarbejdsaftale mellem Kul

turregion Fyn og Det danske

Filminstitut, der vil arbejde for,

at Fyn udvikler sig til et føre

nde vækstcenter på filmområ

det – en filmregion, der kan til

trække international opmærk

somhed.

2. Kultur for Børn og Unge mod

nye højder – hvor vejen banes

for at en ny generation af kul

turbrugere og talentfulde kul

turudøvere kan blomstre - en

generation der kan være med

til at løfte kulturlivet

3. Kultur i bevægelse - tilgæn

geligheden af fynske kulturop

levelser skal øges og derved

gøre adgangen til de fynske

kulturtilbud lettere. Kulturo

plevelser skal tæt på de fyn

ske lokalsamfund, hvor sam

spillet mellem professionel

le kunstnere og borgerne skal

lukke sanserne op for kulturli

vets muligheder. Samtidig skal

adgangen til den rige og mang

foldige kulturarv i det åbne

landskab tydeliggøres, og der

skal bl.a. etableres kunst- og

kulturruter i samarbejde med

oplevelsesindustrien.

Det vil vi

• Udvikle og realisere Destination Lillebælt i samarbejde

med offentlige og private partnere

• Etablere bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro

• Arbejde videre med at gøre Middelfart til en leg og

læringsattraktion

• Arbejde for at kulturelle tiltag, begivenheder, arrangementer

og projekter indenfor de tre hovedindsatsområder

i Den Fynske Kulturaftale placeres i Middelfart

kommune

• Samarbejde med borgere, lodsejere, lokaludvalg og

klubber om stier, for derigennem at få de mest ønskede

og lokalt forankrede projekter samt søge medfinansiering

af vores stiprojekter


151


KAP. 5

TRAFIK & TEKNISKE

ANLÆG


5. Trafik og tekniske anlæg

En forudsætning for et velfungerende

Trekantområde er også en velfungerende

infrastruktur, som skal binde

Trekantområdets byer og områder

sammen. Infrastruktur omfatter såvel

veje og jernbaner samt diverse tekniske

anlæg som skal sikre forsyningen i

Trekantområdet.

Trekantområdet er med sin centrale

beliggenhed, i tilknytning til den nationale

infrastruktur i form af “det store

H” af nord-syd og øst-vest gående motorveje

og jernbaner, et af landets vigtigst

trafikale knudepunkter både når

det gælder gods- og persontransport.

Transportsystemerne i Trekantområdet

understøtter områdets rolle som

vækstregion. Fremkommeligheden,

sikkerheden og tilgængeligheden skal

derfor forbedres for alle trafikformer.

For at reducere CO2-udslippet skal

transportarbejdet i området minimeres

gennem samspil mellem byudvikling

og trafikplanlægning. På transport-området

forventes en samlet stigning i

CO2-emissionerne fra 2008 til 2020 på

ca. 40% på vejene i Trekantområdet,

hvis der ikke gennemføres flere tiltag

end de allerede vedtagne.

Trekantområdet har i juni 2012 fået

udarbejdet en mobilitetsundersøgelse

omkring transportadfærd, lokalisering

og bystruktur. Denne viser, at hverken

udbygning af den kollektive trafik eller

byfortætning vil reducere biltrafikken

nævneværdigt – i hvert fald på den korte

bane. Det betyder, at bilen fortsat vil

være den dominerende transportform i

Trekantområdet, og at det derfor er biltransporten,

der skal gøres mere bæredygtig,

f.eks. med elbiler, biobrændstoffer,

delebiler og samkørsel.

Undersøgelsen viser også, at cyklisme

spiller en vigtig rolle i transportadfærden.Såvel

hensyn til bæredygtigheden

som sundheden gør, at der bør skabes

bedre muligheder for cyklisterne inden

for byerne og imellem byerne, herunder

også i kombination med andre

transportformer.

Det største potentiale til at gøre transporten

mere bæredygtig er på kort og

mellemlangt sigt at fokusere på grøn

bilisme og cykeltrafik. På lidt længere

sigt forventes byfortætning i de større

byer også at have en positiv effekt på

den bæredygtige transport.

Udbygning af infrastruktur skal ske så

en større del af godstransporten kan

ske via havnene og jernbanerne i Trekantområdet.

Status på Trekantområdets

transportsystem

Godstransport

På godssiden sker håndteringen på følgende

centre:

• Havnene i Fredericia, Kolding, Middelfart

og Vejle.

• Billund Lufthavn

• Taulov Kombiterminal

• Exit 59 nord for Vejle

Fredericia Havn er en af Danmarks

største godshavne med fokus på håndtering

af råolie, flydende produkter, alle

former for løs bulk som korn og foderstoffer,

containere som Ro/Ro og stykgods.

Havnen håndterer både internationalt

og nationalt gods. Havnen har

via meget stor dybgang (op til 15 m)

mulighed for at betjene alle former for

skibstyper. Herudover er der erhvervshavne

i Kolding og Vejle, som begge

er i vækst og under udvidelse. Taulov

Kombiterminal er et vigtigt knudepunkt

for transport på jernbane, mens Exxit

59 er en vigtig omladningsterminal for

godstransport på lastbiler. Her ud over

omfatter Exxit 59 et bredt spekter af

servicefaciliteter for landtransport,

transportuddannelse, distributionsvirksomheder

og servicevirksomheder.

155


For godstransporten forventes en samlet

vækst i godsmængderne – eksport

og import, på 75 % i perioden 2005 –

25. Det forventes, at lastbilernes andel

af den internationale transport vil være

stigende og at den største vækst bl.a.

vil være koncentreret i korridoren mellem

Trekantområdet og Hamburg.

Det må forventes at indførelsen af modulvogntog

på dele af motorvejsnettet

vil lette trængslen i Trekantområdet.

Her ud over vil Regeringen søge at forbedre

vilkårene for skibstransport. For

banetransport fungerer kombiterminalen

i Taulov som fordelingscentral for

banegods til resten af Europa.

Persontransport

På persontransporten betjenes Trekantområdet

af såvel individuel vejtransport

som kollektiv trafik i form af tog,

bus og fly. På vejsiden er Trekantområdet

først og fremmest betjent af motorvejene

E20 og E45 samt motorvejen

Vejle- Herning. Trekantområdet har således

motorvejsforbindelser i fem retninger.

Trekantområdets største byer bindes

sammen af jernbanen, hvor der som

minimum er halvtimesdrift. Som supplement

til jernbanen betjenes Trekantområdet

af busser. Der er en lang

række regionale ruter som forbinder to

eller flere kommuner, lokale ruter som

forbinder byerne inden for den enkelte

kommune samt bybussystemet.

Der eksisterer ikke et præcis tal for

den forventede vækst i persontransporten

i Trekantområdet. På landsplan

er det DTU Transports vurdering, at det

samlede transportarbejde i perioden

2005-2030 vil stige mellem 34 % og

57 %. Det er disse fremskrivninger der

ligger til grund for Infrastrukturkommissionens

betænkning fra 2009. På

de overordnede veje der går gennem

Trekantområdet er det imidlertid DTU

Transports forventning at stigningen vil

være endnu større, idet der her forventes

en stigning på 68-91 % i perioden

2005-2030.

Langt den største del af rejserne i Trekantområdet

foregår i dag med bil. 90

% af de kørte kilometer i Trekantområdet

foregår i bil, og denne andel er

svær at påvirke.

Fremkommelighedsproblemer

Med en årsdøgntrafik på motorvejene

ved Vejle Fjord og omkring Kolding på

omkring 65.000 biler er Trekantområdets

motorveje blandt landets mest trafikerede,

og på flere strækninger er der

betydelige trængselsproblemer, hvilket

også medfører kapacitetsproblemer for

lastbiltrafikken på motorvejsnettet.

Der gennemføres i 2013 udvidelser af

visse strækninger af E20 og E45 til 6

spor, men disse udvidelser vil kun hjælpe

en kort årrække. Samtidig vil tilslutning

af den nye motorvej fra Herning

til E45 nord for Vejle være med til at

øge trafikbelastningen på bl.a. Vejlefjord-broen

yderligere.

Den stigende trængsel kan ses af Vejdirektoratets

prognose for 2030, der

er vist på nedenstående kort. Strækninger

der forventes at have kritisk

trængsel, selv med allerede besluttede

infrastrukturforbedringer, er vist med

rødt på kortet. I tabellen kan det ses

hvad den forventede gennemsnitshastighed

for en køretur mellem Randers

og Kliplev (tæt på Flensborg) vil være i

fremtiden, ud fra den forventede trafikudvikling,

og allerede besluttede infrastrukturtiltag.

Strækninger

på E45, der

forventes at

have kritisk

trængsel i

2030, selv

med allerede

besluttede infrastrukturforbedringer,

er

vist med rødt

på kortet.

Kilde: Vejdirektoratet


2008

2030

2050

Forventet gennemsnitshastighed

på E45

mellem Randers

og Kliplev

ved forskellige

årstal, ud fra

den forventedetrafikudvikling,

og allerede

besluttede

infrastrukturtiltag.

Kilde: Vejdirektoratet

111 km/t

71 km/t

29 km/t

Forebyggelsesarbejdet vedr. trafiksikkerhed

håndteres af de enkelte vejbestyrelser,

og der er derfor ikke nogen

fælles aktiviteter i Trekantområdet

vedr. trafiksikkerhed.

Det er endvidere et problem, at den

kollektive trafik ikke i dag er et tiltrækkende

alternativ til brug af bilen, bl.a.

fordi at rejsetiderne mellem de større

byer i Trekantområdet er høje i forhold

til med bil, og at serviceniveauet er lavt

(regularitet, driftssikkerhed, terminalforhold

etc.).

Pendling i Trekantområdet

Som det fremgår af skemaet er der

omkring 90.000 personer der hver dag

pendler til og fra arbejde over en kommunegrænse

internt i Trekantområdet,

eller til eller fra Trekantområdet. Dette

tal har været stærkt stigende gennem

de seneste mange år. Alene mellem

2006 og 2011 er tallet steget med mere

end 10 %, på trods af at der i den samme

periode er sket et fald i det samlede

antal arbejdspladser på 3-4 % såvel i

Trekantområdet og på landsplan. Samtidig

pendles der over større afstande –

dette er ligeledes vist nedenfor. Det er

vigtigt, at Trekantområdet har en infrastruktur

og et kollektiv trafikudbud der

kan håndtere denne stigende pendling

på en hensigtsmæssig måde.

Intern

pendling i

Trekantområdet

mellem

kommunerne

Udvikling i gennemsnitlig

pend-

lingsafstand pr.

kommune (i km)

Billund Lufthavn

Udpendling

fra Trekant-

området

til andre

kommuner

Billund Lufthavn er Vestdanmarks vigtigste

lufthavn, og betjente i 2012 lidt

over 2,7 mio. passagerer, heraf godt

2,6 mio. passagerer til/fra udenlandske

destinationer. Billund Lufthavn betjener

det meste af Jylland og Fyn.

Strategiske undersøgelser af

fremtidens infrastruktur

2006 2011

Middelfart 20,0 24,6

Billund 16,3 18,9

Fredericia 16,7 20,4

Kolding 18,2 21,5

Vejen 18,7 22,8

Vejle 18,8 22,6

Bl.a. på baggrund af Infrastrukturkommissionens

betænkning fra januar

2008, blev der i januar 2009 indgået en

bred politisk aftale om ”En Grøn Transportpolitik”.

Udover beslutning om en

række konkrete infrastrukturprojekter,

der anlægges frem mod 2020, blev det

besluttet frem til udgangen af 2013 at

gennemføre to overordnede strategiske

analyser af fremtidens infrastrukturbehov

i hhv. hovedstadsområdet og

Østjylland. Østjyllandsanalysen omfatter

også øst-vest forbindelser.

Indpendling

til Trekant-

området

fra andre

kommuner

2006 26.436 25.012 29.345

2011 28.971 29.352 31.491

157


1 Trafikaftale

29. januar

2009, En

grøn transportpolitik:

”Parterne er

enige om, at

der skal sikres

markant

hurtigere

rejsetider med

tog mellem de

store byer, og

ønsker derfor

en etapevis

udbygning og

opgradering

af banenettet.

Visionen

er en rejsetid

på 1 time på

strækningerne

København

– Odense,

Odense – Århus

og Århus – Aalborg(Timemodellen).

Parterne er

enige om,

at visionen

i et længere

tidsperspektiv

søges udbredt

til flere byer, f.

eks. Esbjerg og

Herning.”

Specielt Østjyllandsanalysen kan få

stor indflydelse på hvordan og i hvilket

omfang infrastrukturen i Trekantområdet

vil blive udbygget.

Som led i Østjyllandsanalysen har der

været gennemført en screening af potentielle

linjeføringer for en ny midtjysk

motorvejskorridor (hærvejsmotorvejen),

en analyse af fremtidige

behov og muligheder for udvidelser af

E45 motorvejen, en screening af mulige

linjeføringer for at løse fremtidig

vejkapacitetsproblemer over Lillebælt

samt en screeningsanalyse vedrørende

linjeførings muligheder for at realisere

en rejsetid med tog på en time mellem

Odense og Aarhus (Timemodellen). 1

Østjyllandsanalysen skal omfatte:

• En baneplan for Østjylland, herunder

løsningsmuligheder med henblik

på at realisere Timemodellen

mellem Odense og Aarhus

• Det langsigtede kapacitetsbehov

for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark

• Det langsigtede kapacitetsbehov

for den nord/syd-gående vejtrafik

i Jylland.

Frem til udgangen af 2013 vil disse

analyser blive yderligere forfinet bl.a.

ved anvendelse af den nye landstrafikmodel.

Der er således igangsat en

analyse der skal skære antallet af potentielle

korridorer for en hærvejsmotorvej

ned til 2-3 mulige korridorer.

Det er forventningen at de to overordnede

strategiske analyser vil munde ud

i en politisk aftale om en række principielle

infrastruktur valg, samt hvilke

linjeføringsforslag der evt. skal arbejdes

videre med. Det er næppe sandsynligt

at de valg der måtte blive foretaget

vil resultere i konkrete anlæg før

på den anden side af 2020.

I Syddanmark er der enighed om at

sætte særlig fokus på tre større infrastrukturprojekter,

som vil forbedre mobiliteten

i regionen og forbindelserne til

det øvrige Danmark, vore nabolande

og resten af verden:

• En parallelforbindelse ved Lillebælt,

som trafikalt er mere effektiv

og økonomisk fordelagtig end

alternativerne.

• En midtjysk motorvej til grænsen,

der kan aflaste E45 og skabe bedre

forbindelser til Billund Lufthavn

samt koble Syddanmark, Midt- og

Nordjylland bedre sammen.

• En styrkelse af Timemodellen for

lyntog med ét stop i Trekantsområdet

og videreført til Esbjerg og

grænsen.

Infrastruktur er et højt prioriteret indsatsområde

i Trekantområdet. Trekantområdet

søger derfor gennem analyser

og dialog med staten og andre aktører

at fremme områdets infrastrukturprioriteringer.

Følgende kort viser den principielle placering

af en fremtidig hærvejsmotorvej

og en parallel forbindelse til den nye

Lillebæltsbro.


Timemodellen for lyntog ville med et

stop i Trekantområdet kunne illustreres

på følgende måde:

Udenfor Trekantområdet arbejdes der

på forskellig planlægningsstadie med

større infrastrukturanlæg som en fast

Femern-forbindelse og en fast Kattegat-forbindelse.

Femern-forbindelsen,

der forbinder det østlige Danmark og

Lübeck/Hamburg området, er vedtaget,

og projektering og udbud er godt

på vej, og anlægget forventes færdigt

i 2021. Trafikalt vil den kun have marginal

betydning for Trekantområdet. På

vejsiden har Vejdirektoratet, bl.a. i forbindelse

med VVM undersøgelsen vedr.

udvidelse af E20 på Vestfyn, i samarbejde

med Sund & Bælt A/S konkluderet,

at en Femern-forbindelse kun vil

aflaste E20/E45 gennem Trekantområdet

med 500-600 biler i døgnet. Det vil

i realiteten ikke kunne mærkes, da det

ikke svarer til mere end den almindelige

trafikvækst på et års tid. På banesiden

vil størstedelen af de gennemkørende

transit godstog, der mellem Sverige og

Tyskland, uden stop kører gennem Trekantområdet,

køre via den nye Femern

forbindelse. Det vil dels betyde en reduktion

af støjen langs banen fra de op

mod 40-50 daglige godstog gennem

bl.a. Middelfart og Kolding, og dels vil

det medføre at der kapacitetsmæssigt

bliver bedre plads på banen, så der kan

køre flere passagertog, der f.eks. kan

betjene Trekantområdet.

En Kattegat-forbindelse indgår i de

statslige strategiske undersøgelse, der

som nævnt forventes afsluttet i 2013.

Hvor meget trafik en sådan forbindelse

præcist vil generere, og hvor meget

der præcist vil blive overflyttet fra baner

og motorveje i Trekantområdet kan

der ikke svares på førend den såkaldte

landstrafikmodel er køreklar – formentlig

i 2013. På vejsiden tyder det

dog på - med den viden, der foreligger

om hvor den nuværende trafik på

Storebælt og motorvejene igennem

Trekantområdet skal fra og til – at en

Kattegatforbindelse næppe vil overflytte

mere end 3000-4000 biler i døgnet

fra de gennemgående motorveje i

Trekantområdet, herunder Vejlefjord

broen og Lillebæltsbroen. Det svarer

til 5-6 års trafikvækst. På banesiden

har Trafikstyrelse, til brug for de strategiske

undersøgelser, givet et bud på

øst-vest banebetjeningen med en Kattegatforbindelse.

Ifølge dette bud vil

en Kattegatforbindelse ikke medføre

mindre togbetjening af Trekantområdet

i forhold til dagens situation. Ifølge

dette bud er det kun de få nuværende

tog der uden stop kører gennem Trekantområdet

mellem København og

Odense/Aarhus, der vil bortfalde. Der

vil tværtimod være mulighed for flere

direkte tog/lyntog, der med stop i

Trekantområdet betjener Esbjerg/Sønderjylland.

Ifølge Trafikstyrelsens bud

vil Trekantområdet også i en situation

med en Kattegat forbindelse få reducerede

rejsetider til København.

159


Mål

5.1 Veje

• Der skal sikres gode overordnede vejforbindelser inden

for samt til og fra Trekantområdet. Vejene skal

planlægges med hensyntagen til samspillet mellem

fly, skib og kollektiv trafik.

• Trafiksikkerheden på vejnettet skal vægtes højt og

antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal

reduceres.

• CO2-udledningen fra den vejbundne transport skal reduceres

i forhold til nuværende prognoser ved at gøre

transporten mere bæredygtig.

Redegørelse til mål

Trekantområdet har en central placering

der gør, at området er et naturligt

trafikalt knudepunkt i Danmark. Derfor

skal den fremadrettede trafikplanlægning

sikre, at man kan komme til og fra

Trekantområdet, og det skal sikres, at

det eksisterende vejnet kan udbygges.

Et velfungerende vejnet vil medvirke

til at fastholde en gunstig erhvervs- og

boligudvikling i området.

Samtidig med sikring af fremkommelighed

skal der arbejdes med trafiksikkerhed

på det eksisterende og kommende

vejnet, således at antallet af dræbte

og tilskadekomne reduceres. Målene

for trafiksikkerhed er konkretiserede i

kommunernes trafiksikkerhedsplaner

Hverken udbygning af den kollektive

trafik eller byfortætning reducerer biltrafikken

nævneværdigt, og er derfor

ikke svaret på at gøre transporten i

Trekantområdet mere bæredygtig. På

kort og mellemlang sigt er det grøn bilisme

og cykeltrafik der har størst potentiale

i forhold til at gøre transporten

mere bæredygtig. Byfortætning i de

større byer, som har en række andre

fordele som fx øget byliv og let adgang

til service, kan også forventes at have

en positiv effekt på den bæredygtige

transport på lidt længere sigt.

5.1.1 RETNINGSLINJE FOR DE

OVERORDNEDE VEJE

Til planlagte og foreslåede veje reserveres arealer. Nye

vejtilslutninger og vejadgange begrænses eller undgås på

det overordnede vejnet.

Eksisterende, overordnede veje fremgår sammen med

planlagte og foreslåede veje af kortbilag.

Redegørelse

Det overordnede vejnet består af motorveje,

andre statsveje og kommunale

veje af større betydning. Staten

(Vejdirektoratet) er vejbestyrelse for

motorvejene samt andre overordnede

landeveje, mens de enkelte kommuner

i Trekantområdet bestyrer det resterende

vejnet.

Som led i de igangværende strategiske

undersøgelser, som Transportministeriet

frem til og med 2013 gennemfører

for en række større langsigtede trafikinvesteringer,

ses der som tidligere

nævnt specifikt på nord-syd forbindelser

i Jylland samt øst-vest forbindelserne.

I nord-syd forbindelserne er en udvidelse

af den østjyske motorvej (E45)

og/eller en ny midtjysk motorvejskorridor

(”hærvejsmotorvejen”) i spil.

For Trekantområdet er en ny midtjysk

motorvejskorridor, i kombination med

nødvendige udvidelser af E45, den absolut

mest hensigtsmæssige løsning.

Den giver den nødvendige kapacitet,

samtidig med at den giver en stærk

opkobling for Billund lufthavn til det

overordnede motorvejsnet. Samtidig

tyder de foreløbige analyser på, at en

sådan kombinationsløsning næppe vil

være dyrere end en ensidig satsning på

udvidelse af E45.

161


I øst-vest forbindelserne er der flere

løsningsmuligheder i spil. Analyser som

Trekantområdet har ladet gennemføre

viser, at en parallelløsning umiddelbart

ved siden af den eksisterende Lillebæltsbro

er den bedste løsning. En evt.

Kattegatforbindelse vil ikke løse kapacitetsproblemerne

ved Lillebælt, og øvrige

undersøgte muligheder er hverken

økonomisk, trafikalt eller natur- og miljømæssigt

interessante.

Arealreservationer:

De viste arealreservationer til nye veje

skal sikre, at trafikken såvel internt i

Trekantområdet som i forhold til de øvrige

landsdele samt udlandet kan afvikles

så problemfrit som muligt. Der må

ikke udlægges arealer til andre formål

inden for reservationerne, medmindre

det kan dokumenteres, at dette ikke

giver anledning til problemer.

Arealreservationerne er inddelt i planlagte

og foreslåede veje:

• Planlagte veje omfatter overordnede

vejanlæg, hvor der er fastlagt

linjeføring.

• Foreslåede veje omfatter overordnede

anlæg, som det overvejes

at udføre på længere sigt, sandsynligvis

først efter planperiodens

udløb.

Det overordnede vejnet bærer størstedelen

af biltrafikken i Trekantområdet,

hvorfor det er vigtigt af såvel fremkommeligheds-

som trafiksikkerhedsmæssige

hensyn, at antallet af nye vejtilslutninger

og –adgange begrænses

til det mindst mulige. Der henvises til

vejreglernes anbefalinger om afstande

mellem sidevejstilslutninger afhængig

af vejklasse.

Det vil vi

• Arbejde for, at de statslige myndigheder gennemfører

de planlagte motorvejsudvidelser over Vestfyn og

nordvest om Kolding hurtigst muligt.

• Arbejde for en ny nord-syd gående motorvej i Jylland

(”hærvejsmotorvejen”), der sikrer, at de vestlige dele

af Trekantområdet, herunder Billund lufthavn, får en

god betjening. Parallelt med det statslige analyse- og

planlægningsarbejde skal kommunerne i Trekantområdet

arbejde frem mod at pege på en linjeføring for

hærvejsmotorvejen.

• Arbejde for at sikre den nødvendige vejkapacitet på

tværs af Lillebælt i form af en parallel motorvejsforbindelse.

• Arbejde for at de statslige myndigheder fremskynder

anlæg af den planlagte nye motortrafikvej ”Borgmestervejen”

syd om Vejle samt opgradering og renovering

af vejen mellem lufthavnsrundkørslen i Billund og

Karlskovrundkørslen, og udbygningen af strækningen

mellem Hjarup og Vamdrup til motortrafikvej inden

for få år.

• Arbejde for at staten etablerer nyt tilslutningsanlæg

til E45 ved Ødisvej syd for Kolding. Derudover skal

der arbejdes for at staten på E20 ændrer tilslutningsanlægget

ved Fredericia Syd til et ruderanlæg, samt

etablerer vestvendte ramper ved både Vejle Landevej

i Fredericia og Vejen Øst.

• Arbejde for, at der etableres trafikledelse til bedre afvikling

af trafikken på det overordnede vejnet, dvs.

via de teknologiske muligheder at regulere og informere

om status på trafikken og derved sikre en bedre

afvikling.

• Arbejde for at fremme grøn bilisme, f.eks. el-, brint-

og biogasdrevne biler, delebilsordninger og samkørsel,

og mere bæredygtig tung transport, f.eks. biobrændstof

og biogas til lastbiler, optimering af varetransport.

• Udbygning af cykelstier mellem Trekantområdets

byer, gerne som supercykelstier. Målgruppen er nye

potentielle pendlere, som kombinerer daglig transport

med motion. Ruterne kan bestå af cykelstier og trafiksanering,

samt en række elementer, der forbedrer

cyklisternes fremkommelighed, sikkerhed, tryghed og

komfort. Projekterne kan understøttes af vejvisning,

information og cykelfremmende aktiviteter.


Mål

5.2 Kollektiv trafik

• Den kollektive bustrafik skal først og fremmest sikre

et transporttilbud for de borgere, der ikke har adgang

til bil. Den kollektive trafik med bus skal i den forbindelse

i særlig grad tilrettelægges i forhold til børns og

unges rejser til uddannelser.

• I forhold til de længere rejser skal udbygningen af

jernbanedriften inden for person- og godstransport

understøttes.

Redegørelse til mål

I store dele af Trekantområdet er der et

ringe passagergrundlag for den kollektive

trafik. Bilen er for mange den mest

fleksible og miljøvenlige transportform.

Kun i og omkring de største byer kan

den kollektive trafik udgøre et alternativ

til bilen. På landet og de mindre

byer bruges bussen først og fremmest

af skolelever og uddannelsessøgende.

I forhold til længere rejser, både mellem

Trekantområdet og øvrige større

bycentre, og som en væsentlig forudsætning

for udbygningen af Trekantområdets

bystruktur, der sammen med

bl.a. Århus udgør vækstområdet i Den

Østjyske Byregion, skal den kollektive

transport med tog fremmes, således at

den kollektive togtrafik kan tilbyde et

alternativ til biltransport.

Udbygning af den sporbundne transportform

(jernbane og letbane) er en

betydende faktor i at opbygge et højklasset

kollektivt trafiksystem, der

sammen med et regionalt kollektivt

bussystem, kan binde Trekantområdets

største byer og Billund Lufthavn sammen.

5.2.1 RETNINGSLINJE FOR DEN

KOLLEKTIVE TRAFIK

Busdrift

Hvor det er muligt skal forholdene for busrutekørsel fremmes i

forbindelse med etablering af nye eller ved ombygning af eksisterende

vejanlæg, trafikløsninger eller terminalanlæg.

Jernbane

Til såvel planlagte som til mulige kommende jernbaneanlæg,

standsningssteder og terminalanlæg reserveres arealer. Ved

udvidelse af spornettet eller trafikaktiviteten skal det sikres

at miljøkonflikter forebygges. (støj, vibration, luftforurening).

Jernbanenettet samt nye standsningssteder er vist på kortbilag.

Redegørelse

Busdrift

Inden for Trekantområdet tilrettelægges

den offentlige busbetjening gennem

Sydtrafik og Fynbus, der er trafikselskaber

etableret i henhold til Lov om

trafikselskaber.

Gennem de sidste år er der sket store

omlægninger af den kommunale og

regionale bustrafik i i såvel Sydtrafik

og FynBus områder. Der er indhøstet

de første erfaringer med implementeringen

af de regionale trafikselskabers

trafikplaner. På den baggrund har KKR

Syddanmark – i samarbejde med Region

Syddanmark – arbejdet med at

formulere en vision og nogle principper

for den kollektive bustrafik – i første

omgang – for Syd- og Sønderjylland.

163


Den overordnede indgang har været,

at der er knaphed på ressourcer hos

såvel kommuner og region. Derfor er

det en overordnet målsætning, at den

kollektive bustrafik skal tilrettelægges

med henblik på at sikre flest mulige

passagerkilometer indenfor den økonomiske

ramme.

Forudsætningen for kollektivtrafik i Trekantområdet

adskiller sig ikke afgørende

fra forudsætningerne i hele Syd- og

Sønderjylland. Kombinationen af såvel

en række større byer med en vis afstand

og store relativt tyndt befolkede

områder med store afstande, medfører

i store dele af området et ringe passagergrundlag

for den kollektive trafik.

Bilen er for mange den mest fleksible

og miljøvenlige transportform.

Derudover har den kollektive trafik en

opgave i at sørge for en pendlerbetjening,

der kan modvirke at familier med

bil føler sig nødsaget til at supplere med

endnu en bil. Dermed er den kollektive

trafik med til at modvirke trængsel og

yder et positivt bidrag til en mere klimavenlig

udvikling.

Helt konkret har kommunerne og regionen

i fællesskab formuleret en række

principper for den kollektive trafik i

Syd- og Sønderjylland, og dermed også

i Trekantområdet:

• at den kollektive trafik skal tilrettelægges,

så den især sikrer børn

og unges adgang til uddannelsesinstitutioner.

Dermed støtter den

bl.a. op om målet om, at 95 % af

de unge tager en ungdomsuddannelse.

• at der, hvor der vurderes at være

et tilstrækkeligt passagergrundlag,

skal sikres gode kollektive forbindelser

til og mellem de større bysamfund

og andre vigtige rejsemål

i og uden for Sydjylland,

• at borgere i tyndere befolkede

områder med fordel kan tilbydes

forskellige former for behovsstyret

trafik

• at den kollektive trafik skal koordineres

internt samt med andre

trafikformer, især er koordineringen

mellem bus- og togtrafik dog

vigtig.

• at der i den konkrete udformning

af den kollektive trafik skal være

fokus på miljø og reduktion af CO2

emissioner.

Jernbane

Trekantområdets største byer er indbyrdes

forbundet af et dobbeltsporet

jernbanenet, som for både person- som

godstrafikken indgår i landets overordnede

jernbanenet.

Internt i Trekantområdet anvendes togene

primært af rejsende uden adgang

til bil. Det drejer sig i første række om

uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser

og de videregående uddannelser,

og i mindre omfang jobpendlere.

På længere rejser indenfor Den Østjyske

Byregion og mod Odense, samt i

landsdelsforbindelser spiller togtrafikken

en betydende rolle for jobpendlere

og erhvervsrejser, og konkurrerer her

direkte med bilen.

Mellem Trekantområdets største byer

skal jernbanenettets muligheder udnyttes

i størst muligt omfang f. eks.

som nærbane.. En fortsat højfrekvent

udbygning af banedriften mellem områdets

største byer skal prioriteres højt.

Den regionale togbetjening er vigtig

for kommunerne, idet den kollektive

bustrafik, teletaxi og cykeltrafikken er

bygget op omkring togbetjeningen af

byerne langs banelinjerne. En forbedring

af den regionale togbetjening med

for eksempel halvtimesdrift vil derfor

kunne understøtte, at det vil være attraktivt

at bosætte sig i byerne langs

jernbanen.

Gennem Trekantområdet krydser landets

nord/sydgående og øst/vestgående

banelinjer og området udgør derved

landets vigtigste knudepunkt for såvel

for den nationale som den internationale

godstransport med forbindelse til

såvel Europa som Skandinavien.

Knudepunktets beliggenhed direkte op

ad et tilsvarende motorvejsknudepunkt

samt den vigtige erhvervshavn ved

Fredericia/Middelfart og med havne i

Vejle og Kolding sikrer Trekantområdet

en særlig position i forhold til godstrafikken

og dermed også en forpligtigelse

med hensyn til at tilgodese godstransportens

arealmæssige og udviklingsmæssige

behov.


Transportministeriet analyserer frem

til 2013, gennem en række strategiske

undersøgelser hvordan den såkaldte

timemodel for hurtige lyntog mellem

landets større byer bedst kan gennemføres.

I den forbindelse kan visse baneudretninger

bl.a. i Trekantområdet

komme på tale. Trekantområdet har i

den forbindelse peget på, at Trekantområdet

bør betjenes af de hurtigste

lyntog mellem København, Odense,

Aarhus og Aalborg. Blandt de muligheder

Trafikstyrelsen arbejder med for at

realisere en timemodel mellem Odense

og Aarhus, indgår ambitiøse forslag om

baneudretninger og – omlægninger, der

betyder at en fremtidig banestrækning

for timemodellens tog ikke nødvendigvis

vil passere de nuværende stationer

i Trekantområdet. Såfremt timemodellen

realiseres i denne form har Trekantområdet

peget på at en fælles station,

med Park+Ride faciliteter kan være en

god mulighed for at betjene Trekantområdet.

I forbindelse med undersøgelsen af den

såkaldte timemodel for hurtige lyntog

mellem Odense og Aarhus, er der konstateret

et kapacitetsproblem på banestrækningen

over Vestfyn. Med den

nuværende kapacitet på strækningen

vil det næppe være muligt både at opretholde

alle nuværende lokalstationer

og samtidig at køre flere og hurtigere

tog på strækningen. Som imødegåelse

af dette problem undersøges der

fra statslig side mulighed for enten at

lukke et antal mindre lokalstationer på

Vestfyn, eller alternativt udbygge sporkapaciteten

over Vestfyn, f.eks. i form

af en ny banestrækning langs motorvejen

for de hurtige gennemgående persontog.

Samtidig har Trafikstyrelsen og Bane-

Danmark undersøgt potentielle nye

stationer langs banenettet. En station

i Erritsø, der i første omgang er beregnet

til regionaltog, men evt. på sigt

IC-tog, er en af de stationer der ifølge

undersøgelsen har størst potentiale.

Fredericia kommune har samarbejdet

med Trafikstyrelsen og BaneDanmark

om konkretisering af stationsplacering

og –udformning.

Af hensyn til transport af de mange

uddannelsessøgende mellem lokalstationerne

i Middelfart kommune og Middelfart,

Fredericia og Odense, samt en

evt. ny station ved uddannelsesområdet

i Erritsø, er det for Trekantområdet

afgørende at de nuværende lokalstationer

i Middelfart kommune opretholdes.

Trafikstyrelsen har, på baggrund af

”Aftale om bedre mobilitet” fra 26. november

2010 mellem en bred kreds af

folketingets partier, gennemført en forundersøgelse

af banebetjening af Billund

lufthavn. Forundersøgelsen, der

blev offentliggjort i sommeren 2012,

har fokuseret på at identificere et antal

mulige korridorer for en jernbaneforbindelse

og foreløbige skøn for deres

konsekvenser. Undersøgelsen viser at

en banebetjening bør tage udgangspunkt

i en østlig linjeføring rettet mod

Vejle – enten en jernbaneløsning via

Jelling eller en direkte letbane fra Vejle.

Forundersøgelsen viser at en baneforbindelse

til Billund lufthavn har et passagerpotentiale

svarende til en række

større privatbaner, og en række mindre

statsbanestrækninger.

Som led i bestræbelserne på sikre en

højklasset kollektiv sammenbinding af

Billund lufthavn med det øvrige Trekantområde,

og øvrige store byer, lægger

Trekantområdet vægt på, at der fra

statslig side arbejdes videre med banebetjening

af Billund lufthavn.

Langs dele af det eksisterende banenet

er der forudsat udbygninger af banenettet,

herunder stationer for persontransporten

og terminalanlæg for godstransporten

m.v..

• Der er besluttet og igangsat en

udbygning af strækningen mellem

Vamdrup og Vojens til dobbeltspor

og hastighedsopgradering frem til

2015.

• Der er besluttet og igangsat elektrificering

af strækningen Lunderskov

til Esbjerg frem til 2015

• Det er besluttet at udarbejde

beslutningsgrundlag for elektrificering

af strækningen mellem

Fredericia og Aarhus/Aalborg

• Der er en reservation af areal

langs jernbanen ved Taulov til udvidelse

af terminalen for udveksling

af jernbane- og vejgods.

• På baggrund af Trafikstyrelsen og

BaneDanmarks undersøgelse af

potentielle nye stationer langs banenettet

er der reserveret arealer

til en ny station:

• Ved Snaremosevej i Erritsø,

hvor banen deler sig mod Fredericia

og Kolding

• Ved Taulov Øst, hvor banen

deler sig mod Fredericia og

Middelfart

165


Det vil vi

• Arbejde for at timemodellens lyntog mellem Odense og Aarhus får standsningssted

i Trekantområdet. Såfremt timemodellen mellem Odense og Aarhus realiseres

med store baneudretninger og baneomlægninger bør det være i form af

ét fælles standsningssted for Trekantområdet med Park + Ride faciliteter. Kommunerne

i Trekantområdet vil komme med et forslag til placering af et sådant

standsningssted. Derudover skal der arbejdes for at der etableres hurtige baneforbindelser

fra Trekantområdet til de større byer i Danmark og Nordtyskland

• Arbejde for en forbedret s-togslignende togbetjening med øget frekvens, faste

minuttal og kortere rejsetider, mellem Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart og

Vejen, og videre mod Aarhus, Odense og Esbjerg.

• Forbedre mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv trafik (gratis cykler i

tog og regionale busser i samarbejde med bl.a. DSB, bedre cykelparkeringsforhold

ved stationerne)

• Arbejde for etablering af en ny station i Erritsø, samt at alle nuværende lokalstationer

i Middelfart kommune opretholdes

• Arbejde for at staten med udgangspunkt i den gennemførte forundersøgelse

fortsætter arbejdet med at Billund lufthavn får banebetjening.

• Arbejde for at gøre den kollektive trafik mere bæredygtig. Det kan f.eks. ske

ved at stille krav om anvendelse af energieffektive køretøjer og grønne drivmidler

som biodiesel eller biogas til busserne i forbindelse med udbud af offentlig

transport.


Mål

5.3 Havneanlæg

• Trekantsområdets centrale placering inden for transportområdet

for gods skal fastholdes. Der skal derfor

fortsat sikres god tilgængelighed til havnene, ved udbygning

af vej- og jernbanenettet.

Redegørelse til mål

Udbygningen af infrastrukturen bør

prioriteres således, at en større del af

transporten med gods kan ske via havnene

i Trekantområdet.

Derfor skal der etableres effektive

transportknudepunkter. Et eksempel

er ADP, Associated Danish Ports, som

omfatter Fredericia, Middelfart og Nyborg

havne. Fredericia Havn er en af

Danmarks få dybvandshavne og er

samtidig Trekantområdets største havn

målt i godsomsætning og har med dens

mange faciliteter mulighed for at håndtere

alle typer gods. Havnen skal fortsat

fungere i national og international

transport.

Infrastrukturen til og fra Fredericia

Havn er generelt god, men der skal arbejdes

for en forbedring af infrastrukturen

omkring motorvejsafkørsel Fredericia

Syd for at skabe bedre flow til

og fra Fredericia Havn. Kombi terminalen

i Taulov kræver fortsat udbygning,

så muligheden for at flytte godt over på

jernbane optimeres yderligere.

Ud over i Fredericia og Middelfart, er

der havne i Vejle og Kolding. Disse havne

er kommunale selvstyrehavne.

Vejle Havn er vigtigt for Vejle og for

et større opland. Godsomsætningen

lå i 2011 på 825.680 tons. Omsætningen

svinger med konjunkturer og sæsonudsving,

men har set over de seneste

10 år vist en klar stigende tendens.

Vejle Havn spiller en vigtig rolle for

leverancer af materialer til egnens,

landbrug, industri og til bygge- og

anlægsbranchen. Især losses der store

mængder metalvarer og stenvarer.

Men der omsættes bl.a. også gødning,

kalk, korn, brændsel og træ.

Kolding Havn blev etableret i 1843 og

er i dag blandt Danmarks 10 største

havne med en samlet godsomsætning

med skib i 2011 på 1,1 mio. ton. Havnen

er en industri-, krydstogt- og trafikhavn

med mere end 50 virksomheder

og 1.000 ansatte.

Retningslinjer

Der er ingen overordnede retningslinjer

for Trekantområdet. I kommunernes

lokale del bliver de enkelte havne

behandlet.

167


Mål

5.4 Lufthavn

• Billund Lufthavns særlige rolle som Danmarks næststørste

internationale lufthavn skal fastholdes og udbygges.

Redegørelse til mål

Lufthavnen er af væsentlig betydning

for erhvervslivet og borgerne i Trekantområdet,

da lufthavnen er med til at

forbedre Trekantområdets tilgængelighed

internationalt. En fortsat udvikling

af Billund Lufthavn er endvidere en

væsentlig forudsætning for at Trekantområdet

fremstår stærkest mulig i den

internationale konkurrence om udviklingen

af familie- og helårsturistattraktioner.

5.4.1 RETNINGSLINJE FOR

BILLUND LUFTHAVN

Redegørelse

Billund Lufthavn er landets næststørste

lufthavn med velfungerende rute-

, charter- og godstrafikforbindelser til

verdens storbyregioner og feriedestinationer.

Lufthavnen er centralt beliggende i

Vestdanmark, og betjener dermed Trekantområdet

og dele af Nordtyskland.

Lufthavnens arealbehov skal sikres i

takt med den nødvendige udbygning

ligesom lufthavnens trafikale forbindelser

fortsat skal søges udbygget med

direkte adgang til landets motorvejsnet

og de overordnede veje i det jysk-fynske

område.

Der må inden for en afstand på 13 km

fra Billund lufthavn, ikke etableres anlæg

der kan tiltrække fugle, af hensyn

til flysikkerheden. Den nærmere arealanvendelse

fastlægges gennem Billund

og Vejle kommuners lokalplanlægning.

Opmærksomhed henledes på luftfartsafmærkninger

af vindmøller.

Billund Lufthavns eksisterende og planlagte områder kan

ses på kortbilag.

Forhold, der skal iagttages i by og på land som følge af

Billund Lufthavn

• Inden for en afstand af 13 km fra Billund Lufthavn bør

der af hensyn til flysikkerheden ikke etableres anlæg,

som tiltrækker fugle, således at der er risiko for, at

fuglene overflyver flyvepladsen på vej mellem anlæg,

der tiltrækker fugle, og eventuelle yngle- og rastepladser.

(Billund Lufthavn skal altid høres).

• Der skal ske en høring og indgås en dialog med Billund

Lufthavn og Trafikstyrelsen ved etablering af

søer, regnvandsbassiner og lignende inden for følgende

opmærksomhedszone:

• 3 km langs med startbanen

• 6 km for enden af startbanen.

• Højdegrænseplanerne for Billund Lufthavn skal respekteres.

• Højt byggeri, som overholder højdegrænseplanerne,

skal i høring hos Billund Lufthavn og Trafikstyrelsen

med henblik på dialog om eventuel belysning og lignende

på bygningen, så trafikafviklingen i Billund

Lufthavn ikke generes.

• Belysning på bygninger, veje og stier udføres, så trafikafviklingen

i Billund Lufthavn ikke generes.

• Lufthavnens planteliste skal indarbejdes i lokalplaner,

jf. rammebestemmelserne.

169


Højdegrænseplaner i Billund

Lufthavn - diverse oplysninger

Beskrivelsen her knytter sig til opførelse

af bygninger, master, anlægsarbejde

og dertil hørende kraner og lignende på

de nære arealer ved Billund Lufthavn,

d.v.s. selve lufthavnsområdet, Billund

by og nærliggende landområder.

I enderne og på siderne af start/landingsbanen

er der lavet indflyvningsbaner,

hvor der er tinglyste højdegrænseplaner.

Disse varierer alt efter, hvor

tæt man er på lufthavnen, og hvor tæt

man er på selve indflyvningslinjerne til

lufthavnen. Der er tinglyst servitut om

største tilladelige højde.

Over selve Billund Lufthavn er der en

højdebegrænsning på 45 m, afhængig

af terræn.

Her uden for er der i en radius af 3-4

km højdebegrænsning på 25 m, dog

forstået således, at der ved højder over

25 m skal foretages en anmeldelse til

Billund Lufthavn, som så vurderer og

tager konkret stilling og eventuelt sender

sagen videre til afgørelse hos Trafikstyrelsen.

Hvor restriktive kravene

er, afhænger af afstand til lufthavnen,

terræn og placering i forhold til indflyvningsplanen.

Inde i selve lufthavnsområdet er der et

hindringsplan, hvis formål er at skabe

hindringsfrihed for luftfartøjers manøvrering

i forbindelse med start og landing.

Der går en centerlinje ned midt

igennem start/landingsbanen i hele

banens længde. Fra centerlinjen er der

følgende zoner, hvor der ikke må placeres

bygninger:

• 150 m på begge sider af centerlinjen

og med en stigning på 14% op

til 45 m

• 300 m i hver ende af start/landingsbanen

og med en 2%-stigning

Faktaboks

Opmærksomheden henledes på følgende:

• I fuglekvarteret i Billund er der en tinglyst servitut om

største tilladelige højde

• Hindringsplaner generelt

• Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-1 og Bestemmelser

om Luftfartshindringer BL 3-10 for Billund Lufthavn

• BL 3-11, Bestemmelser om luftfartsafmærkning af

vindmøller.

Opmærksomheden henledes på baggrundsmateriale vedrørende

birdstrikes:

• BL_16, Bestemmelser om forholdsregler til nedsættelse

af kollisionsrisikoen mellem luftfarttøjer og fugle/pattedyr

• Vejledning til flyvepladser vedr. anlæg med risiko for

tiltrækning af fugle nær flyvepladser

• Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede

vådområder nær flyvepladser.

Flyvepladser og mindre

landingspladser

Arealer udpeget til Koldingegnens Lufthavn

kan ses i den lokale del af Kolding

Kommunes Kommuneplan.

Mindre landingspladser o.lign. fremgår

af den enkelte kommunes lokale del.


Mål

5.5 Vindmøller

Kommunerne i Trekantområdet bidrager fortsat ambitiøst

til, at de nationale vindmølle mål nås, se kap.

7 om klima.

Redegørelse til mål

Danmark har i mange år været førende

inden for udviklingen af vindmølleteknologien,

og har således bidraget til, at

teknologien nu giver mulighed for i et

væsentligt omfang at erstatte brugen

af fossile brændstoffer med en vedvarende

energiform. De klimaændringer,

som vi nu er vidende til, gør det endnu

mere presserende at få nedbragt

CO2-udslippet.

For at udnytte vindressourcerne optimalt

skal udbygningen af vindmøller

på land fortrinsvis ske ved at opstille

store, effektive møller enten som en

erstatning for ældre, ineffektive møller

eller ved at opstille møller på nye lokaliteter.

Det nationale mål på energiområdet

er, at al el- og varmeproduktion skal

være baseret på vedvarende energi,

og at det samlede energiforbrug i 2050

udelukkende skal basere sig på vedvarende

energi. På vindmølleområdet er

der opstillet det mål, at vind-energi i

2020 skal dække 50 % af el-forbruget.

En del af denne energi skal produceres

af vindmøller på land, da produktion af

el udelukkende ved havvindmøller vil

give for høje el-priser på grund af højere

etablerings-og driftsomkostninger.

Målet er, at der i 2020 skal være planlagt

for og opstillet vindmøller på land

på 1800 MW. Dels skal energiproduktionen

fra de eksisterende møller, der

for en stor dels vedkommende vil være

udtjente inden for de næste 10 år, erstattes,

og dels skal produktionen øges

med 500 MW i forhold til den nuværende

produktion.

Kommunerne skal forestå planlægningen

af landvindmøller op til 150 m.

Opstilling af store vindmøller på land

giver helt særlige planlægningsmæssige

udfordringer, da møllerne vil blive

mere dominerende i landskabet. Der

skal derfor tages særlige hensyn til natur,

landskab og naboer ved opstilling

af store møller. Udpegning af områder

til store vindmøller vil på den anden

side medføre en øget energiproduktion

fordelt på færre områder end tidligere,

hvilket samlet set vil reducere generne

i forhold til naboer og i forhold til påvirkning

af landskaberne i takt med, at

gamle, udtjente møller nedtages.

5.5.1 RETNINGSLINJE FOR

VINDMØLLEOMRÅDER

Der må kun opstilles nye vindmøller inden for vindmølleområderne.

Områdernes endelige afgrænsning og det

maksimale antal møller i hvert område fastlægges endeligt

i den nærmere planlægning af områderne.

Vindmølleområderne er vist på kortbilag.

Redegørelse

Udbygning af energiproduktionen fra

vindmøller på land kan ske enten ved

en sanering og udskiftning i vindmølleparken

til færre, større og mere effektive

vindmøller eller ved udlægning af

nye vindmølleområder.

I henhold til Planloven skal kommuneplanen

indeholde retningslinjer for

placering af vindmøller i henhold til

vindmøllecirkulæret. Opstilling af vindmøller

kan i dag kun ske i områder, der

er specifikt udpeget i en kommuneplan.

Hvis man ønsker at opstille vindmøller

uden for disse områder skal det ske

ved en supplerende planlægning.

171


5.5.2 RETNINGSLINJE OM

OPSTILLING AF VINDMØLLER

Opstilling af møller skal ske på baggrund af en lokalplan og kan kun ske, hvis en

række nærmere angivne krav kan opfyldes. Ved lokalplanlægning for vindmøller skal

der gennemføres en VVM-procedure og udarbejdes et kommuneplantillæg. Krav til

opstilling af vindmøller inden for de udpegede områder:

• Vindmøller skal fortrinsvis opstilles i grupper.

• Møllerne skal opstilles i et let opfatteligt mønster. Vindmøllerne skal placeres på

rette linjer og med samme indbyrdes afstand på 3-4 gange rotordiameteren.

Vindmøllernes navhøjder skal følge rette linjer. Ved 5 eller flere vindmøller kan

møllerne opstilles i en buet række.

• Møller i en gruppe skal have ensartet størrelse (både navhøjde og rotordiameter),

udseende, omdrejningstal og omløbsretning, samt være 3 bladet. Totalhøjden

skal være under 150 m. Harmoniforholdet mellem tårn og rotordiameter på

vindmøllerne skal som udgangspunkt være mellem 1:1,1 og 1:1,35. Alle dele af

møllen skal farvesættes med samme lysegrå, ikke reflekterende farve. Der må

ikke være reklamer på vindmøllerne, dog tillades vindmølleproducentens firmanavn

og logo i begrænset størrelse på nacellen.

• Afstanden til nærmeste nabo skal være mindst 4 gange møllens totalhøjde. Kravene

til støj i støjbekendtgørelsen skal dog altid være opfyldt.

• Det skal så vidt muligt sikres, at nabobeboelser ikke udsættes for skyggekast

fra vindmøller i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid.

• Ved placeringen af møllerne og de tilhørende anlæg, adgangsveje og arbejdsarealer

skal arealforbruget minimeres og de jordbrugsmæssige interesser skal

tilgodeses.

• Ved opstilling af møller, skal der tages hensyn til højdebegrænsninger og indflyvningszoner

omkring flyvepladser og lufthavne. Møller med en totalhøjde på

100 meter eller derover skal forelægges Trafikstyrelsen til godkendelse inden

opførelse.

• Ved opstilling langs veje og jernbaner og i disses sigtelinjer skal vindmøller placeres,

så de ikke udgør en unødig risiko for trafiksikkerheden.

• Der må ikke opstilles vindmøller i kystnærhedszonen, hvis Søfartsstyrelsen kan

påvise, at dette kan have væsentlige negative konsekvenser for afviklingen af

skibstrafikken. Der henvises endvidere til retningslinjerne om kystnærhedszonen.

• Der må som udgangspunkt ikke placeres høje konstruktioner (vindmøller) nærmere

olie- og gastransmissionsledninger end 2 gange konstruktionens maksimale

højde, minimum 200 meter.

• Der må ikke planlægges for vindmøller i internationale naturbeskyttelsesområder.

• Det skal sikres, at møller, som har været ude af drift i mere end 1 år eller som

udgår af varig drift, fjernes uden udgift for det offentlige. Ved nedtagning af

møller skal tilhørende fundamenter og veje fjernes til 1 meter under terræn og

arealet reetableres.

• Vindmøller skal placeres og udformes under hensyntagen til det åbne lands interesser,

herunder især hensynet til natur-og kulturlandskaber.

• Vindmøllerne skal placeres i forhold til andre planlagte og eksisterende vindmøller

og vindmøllegrupper under hensyntagen til at de fremtræder tydeligt adskilte

i landskabet. Vindmøllerne skal placeres i forhold til øvrige større tekniske anlæg,

så samspillet mellem disse i forhold til landskabet er harmonisk.


Redegørelse

Opstilling af møller i de udpegede områder

skal ske på baggrund af en lokalplanlægning,

hvor der gøres rede for

de landskabelige, naturmæssige, kulturelle

og jordbrugsmæssige interesser

samt redegøres for påvirkningen med

støj og skyggeafkast på nabobeboelser.

Opstilling af vindmøller skal ske i

overensstemmelse med Miljøministeriets

bekendtgørelse om støj fra vindmøller.

Se endvidere i støjafsnittet om

planlægning af områder for støjfølsom

anvendelse.

For at opnå en stor andel vindkraft og

samtidig undgå unødig indvirkning fra

vindmøllerne på landskab, natur og

naboer skal vindmøller fortrinsvis opstilles

samlet i grupper i letopfattelige

geometriske mønstre.

Vindmøller skal enkeltvis og sammen i

vindmøllegruppen gives et harmonisk

udseende. Harmoniforholdet er forholdet

mellem vindmøllens tårn og vinger,

hvilket har betydning for møllens egen

æstetik. Nyere mølletyper som er større

og har slankere proportioner, har det

mest harmoniske udtryk ved forhold

på mellem 1:1,1 og 1:1,2. Ved forhold

over 1:1,3 kan vingerne virke overdimensionerede,

særligt i landskaber

hvor det nederste af tårnet er skjult af

terræn, bebyggelse og beplantning, og

hvor det er svært for beskueren at vurdere

hvor høje mølletårnene er.

Vindmøllerne i et område skal fremstå

som en klart sammenhængende

gruppe. En indbyrdes afstand mellem

vindmøllerne på 3-4 gange rotordiameteren

virker mest harmonisk. Ved afstande

over 5 gange rotordiameteren

fremstår møllerne ikke længere som en

enhed. (Miljøministeriets rapport ”Store

vindmøller i det åbne land” (2007))

Vindmøllegrupper skal koordineres

landskabeligt med andre vindmøller

og vindmølleområder samt øvrige tekniske

anlæg. Vindmøllegrupper skal

fremtræde adskilte i landskabet med et

indbyrdes harmonisk samspil, eksempelvis

ved at rækkernes hovedretning

er ens.

Møllerne må ikke opstilles nærmere boliger

end 4 gange møllens totalhøjde.

Dette skal forebygge væsentlige visuelle

gener som glimt og skyggekast.

(Vindmøllecirkulæret).

Opstillede vindmøller skal til enhver tid

overholde de støjgrænser, der er gældende

på tidspunktet hvor tilladelsen

til møllerne er givet. Den nødvendige

afstand til naboer kan derved overstige

afstandskravet på 4 gange møllens totalhøjde.

(Støjbekendtgørelsen)

Det skal så vidt mulig sikres, at nabobeboelser

ikke udsættes for skyggekast

fra roterende møllevinger i mere

end 10 timer om året, beregnet som

reel skyggetid med et anerkendt beregningsprogram.

Ved beregningen

skal tages højde for meteorologiske

forhold og årstider.

Vindmøller må som udgangspunkt ikke

placeres nærmere veje og baner end

1 gange møllens totalhøjde. Hvis der

foreligger konkrete sikkerhedsmæssige

problemer såsom distraktion af trafikanter,

kan afstandskravet blive større.

Ved placeringer mellem 1 og 1,7 gange

vindmøllens totalhøjde fra veje og baner

skal Vejdirektoratet høres.

Af hensyn til risikoen ved lynnedslag og

gensidige påvirkninger skal høje konstruktioner

som udgangspunkt placeres

i en afstand fra olie- og gastransmissionsledninger

på mindst 2 gange

konstruktionens maksimale højde. Hvis

høje konstruktioner ønskes placeret

nærmere end den angivne afstand,

skal ledningsejerne informeres for at

kunne vurdere, om jordingsanlægget

er tilstrækkelig eller skal suppleres.I

”Cirkulære om lokalplanforslag og zonelovsansøgninger

vedrørende arealer

indenfor 200 meters afstand på hver

side af transmissionsledningerne for

olie og naturgas” fremgår det, at kravene

til ledningernes konstruktion er

forskellige, afhængig af befolkningstætheden,

eksisterende bygninger og

rekreative områder m.v. indenfor et

areal på 200 meter på hver side af ledningen.

Såfremt disse forhold ændrer

sig, kan det blive nødvendigt at foretage

ændringer, f.eks. ved udskiftning

af de eksisterende rør med kraftigere

rør. Sådanne ændringer af de faktiske

forhold kan således få væsentlige økonomiske

følger.

173


Kommunalbestyrelsen skal i henhold til

denne bestemmelse i cirkulæret derfor

underrette Energistyrelsen om lokalplanforslag,

der åbner mulighed for ny

bebyggelse eller ændret anvendelse

af bygninger og arealer inden for 200

meter fra transmissionsledningerne for

olie og naturgas.

For opstilling af vindmøller gælder en

række hensyn til interesser, som knytter

sig til det åbne land, herunder landskaber,

naturområder og kulturmiljøer.

De møller, som opstilles i dag, er synlige

over store afstande og kan have en væsentlig

indflydelse på landskabet omkring

dem. Man vil sandsynligvis kunne

finde egnede områder til opstilling af

møller i alle kategorier af landskaber,

men kyst-og morænelandskaberne er

ofte mere komplekse og sårbare. Landskabets

skala har også betydning, idet

et storskala-landskab vil bedre egnet til

at opstille store vindmøller i. I mange

landskabstyper kan der være særlige

geologiske, landskabsmæssige eller

kulturhistoriske elementer, der vil være

sårbare over for opstilling af vindmøller,

og som derfor kræver en særlig stillingtagen.

Som udgangspunkt gælder, at vindmøller

skal opstilles uden for områder, der

er beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven.

Hvis der opstilles møller i områder,

der er udpeget som økologiske forbindelseslinjer

og potentiel natur, må

møllerne ikke forringe mulighederne

for at oprette nye naturområder eller

hindre, at der skabes sammenhænge

mellem eksisterende naturområder. Ligeledes

gælder ved opstilling af møller

inden for områder, der er udpeget til

lavbundsarealer, at møllerne ikke må

forhindre, at det naturlige vandstandsniveau

kan genskabes.

For vindmøller, der placeres i nærheden

af Natura 2000-områder eller i

områder, der indeholder arter, der er

omfattet af Habitatdirektivets bilag IV,

skal der laves en konsekvensvurdering

i henhold til Habitatdirektivet, hvis det

ikke kan afvises, at møllerne vil kunne

give en væsentlig påvirkning.

Vindmøller skal placeres uden for sø-

og åbeskyttelseslinjer, beskyttede diger

og uden for beskyttelseszoner for

fortidsminder. Vindmøller må ikke placeres

inden for skovens nærzone (30

m). Placering inden for den yderste del

af skovbyggelinjen (30-300 m) kan kun

ske efter en nærmere vurdering.

For de udpegede områder med kulturhistoriske

værdier er udgangspunktet,

at der kun må opstilles møller, hvis

de beskyttelses- og bevaringsmæssige

interesser ikke tilsidesættes. Inden

for områder, der er udpeget som kirkeomgivelser,

bør man så vidt muligt

undgå opstilling af vindmøller. Uden for

kirkeomgivelserne skal forholdene vedrørende

indsigt til kirken og udsyn fra

kirkegården undersøges nærmere ved

opstilling af vindmøller. Eventuelle fortidsminder

i vindmølleområdet er omfattet

af Museumsloven og det anbefales,

at der foretages en arkæologisk

forundersøgelse, inden anlægsarbejdet

går i gang.

For afmærkning af vindmøller henvises

til BL. 3-11, Bestemmelser om luftfartsafmærkning

af vindmøller.

Radiokædetraceer

Vindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer

overordnede radiokædeforbindelser.

Som udgangspunkt må der derfor

ikke opstilles vindmøller nærmere

end 200 meter fra sigtelinjen mellem to

positioner i en radiokæde, al afhængig

af radiokædeforbindelsens robusthed.

Inden der planlægges for eller gives tilladelse

til opstilling af vindmøller inden

for radiokædetracéer skal den pågældende

radiokædeoperatør derfor høres.

Oplysninger om radiokædeoperatører

af en bestemt radiokædeposition kan

findes på Mastedatabasen.


5.5.3 RETNINGSLINJE FOR

HUSSTANDSMØLLER

Husstandsmøller med en største totalhøjde på 25 meter

kan opstilles ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning

til ejendommens bygninger, hvis det ud fra en

konkret vurdering findes foreneligt med det åbne lands

interesser. Opstilling af husstandsmøller kræver normalt

en tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser.

1. Vindmøller skal placeres og udformes under hensyntagen

til det åbne lands interesser, herunder især

landskabsbilledet.

2. Alle dele af møllen skal farvesættes med samme lysegrå,

ikke reflekterende farve. Der må ikke være

reklamer på vindmøllerne, dog tillades vindmølleproducentens

firmanavn og logo i begrænset størrelse på

nacellen.

3. Der må ikke opstilles vindmøller i internationale naturbeskyttelsesområder

og værdifulde kystlandskaber.

Der henvises endvidere til retningslinjerne om

naturbeskyttelse og kystnærhedszonen.

4. Ved opstilling langs veje og jernbaner og i disses sigtelinjer

skal vindmøller placeres, så de ikke udgør en

unødig risiko for trafiksikkerheden.

5. Det skal sikres, at vindmøller, der er varigt ude af

drift, fjernes af mølleejer, inden 1 år efter driften er

ophørt. Ved nedtagning af møller skal tilhørende fundamenter

fjernes til 1 meter under terræn og arealet

reetableres.

6. Der må ikke opstilles husstandsmøller, der kan hindre

en udnyttelse af områder til store vindmøller.

Redegørelse

Ved en husstandsmølle forstås normalt

en mindre, enkeltstående mølle med

en totalhøjde på under 25 meter, der

opstilles i tilknytning til eksisterende

bebyggelse i det åbne land – typisk i

landzone. Ved småmøller forstås normalt

enkeltplacerede møller med et

rotorareal på enten op til 1 m2 (mikromøller)

eller et rotorareal på 1-5 m2

(minimøller).

Vindmøller under 25 meters totalhøjde

i umiddelbar tilknytning til eksisterende

bygningsanlæg kræver tilladelse efter

planlovens landzonebestemmelser.

En placering i umiddelbar tilknytning

til en ejendoms eksisterende bygninger

svarer som udgangspunkt til en afstand

på maksimalt 20 meter, så bebyggelsen

sammen med vindmøllen opleves

som en samlet enhed i landskabet. I

sagsbehandlingen skal der tages størst

muligt hensyn til nabobeboelser og til

øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen

af det åbne land, herunder

især de landskabelige værdier. Landskabsanalyser

og visualiseringer skal i

tvivlstilfælde sikre, at der ved opførelse

af husstandsmøller i det åbne land tages

de nødvendige landskabelige hensyn.

I og ved afgrænsede landsbyer og andre

boligområder kan der være begrænsninger

i mulighederne på grund

af nærheden til naboer og i landsbyerne

kan der være særlige kuturmiljømæssige

hensyn at tage.

Se i øvrigt Cirkulære om planlægning

for og landzonetilladelse til opstilling af

vindmøller og bekendtgørelse om støj

fra vindmøller.

175


MIDDELFART


Mål

5.5a Vindmøller - Middelfart

• Gennem konkret vurdering og sagsbehandling kan

der - under hensyntagen til de udpegede områder

- planlægges for yderligere områder til enkelte vindmøller,

såfremt der er konkret interesse og såfremt

beskyttelsesinteresser kan varetages.

• Der skal arbejdes for at støtte op om lokal forankring

af vindmølleprojekter.

Redegørelse til mål

Byrådet vægter at yde sit til, at det fælles

mål om mere vedvarende energi i

Danmarks energiforsyning kan nås.

Det geografiske område som udgør

Middelfart Kommune er præget af forholdsvis

megen spredt bebyggelse.

Desuden er der mange beskyttelsesinteresser

af landskabelig, naturmæssig

og kulturel art. Det gør tilsammen, at

der ikke er mange muligheder for udpegning

af vindmølleområder, og det

har vist sig vanskeligt at planlægge for

produktive – og dermed store – vindmøller

i Middelfart Kommune.

Vindmølleplanen, med et udpeget

vindmølleområde, vil ikke i væsentligt

omfang kunne bidrage til, at målsætningen

om produktion af vedvarende

energi kan nås. Derfor er der i arbejdet

med strategisk energiplanlægning set

nøje på de øvrige muligheder, der er

for produktion af vedvarende energi i

Middelfart Kommune (se klimakapitel).

Opstår der en konkret interesse for opstilling

af enkelte møller uden for vindmølleområdet

vil der ske en konkret

vurdering og sagsbehandling. Såfremt

projektet ikke strider mod beskyttelsesinteresser

eller er i konflikt med

øvrige udlagte vindmølleområder, er

Byrådet positivt overfor at udarbejde

tillæg til kommuneplanen.

Det er vigtigt for Byrådet, at der så vidt

muligt er en lokal forankring og accept

af vindmølleprojekter, og meget gerne

i form af medejerskab til vindmøllerne.

177


Mål

5.6 Højspændingsanlæg og

antennemaster

• Distribution af energi skal ske med stor forsyningssikkerhed

og med så få gener for omgivelserne som

muligt.

• Der skal arbejdes for at 400 kV luftledningerne skal

kabellægges.

Redegørelse til mål

Kommunerne skal i samarbejde med

den systemansvarlige virksomhed, og

i forbindelse med kommuneplanlægningen,

planlægge for en samlet og

langsigtet planlægning af højspændingsnettet,

blandt andet til sikring af

forsyningssikkerheden.

Den samlede langsigtede planlægning

af højspændingsnettet skal ske på

grundlag af de principper der er fastlagt

i rapporten ”Principper for etablering

og sanering af højspændingsanlæg” fra

1995 og suppleret med udmeldinger i

regeringens Energistrategi 2025.

400 kV-nettet

Det langsigtede mål er, at alle 400

kV-forbindelser anlægges i jorden frem

for master. Da det teknisk problematisk

og økonomisk meget dyrt at kabellægge

på lange strækninger, er der truffet

beslutninger om at opgradere og

forskønne det eksisterende el-net på 3

strækninger, Kassø-Tjele, Vejen-Endrup

og Kassø-tyske grænse, med nye luftledninger

og nye master.

Der skal samtidig arbejdes for en

forskønnelse af nettet, der kan indebære

en kabellægning af 400 kV ledninger,

som er beliggende i byzone

eller af andre årsager konflikter med

væsentlige interesser. I den forbindelse

det besluttet at kabellægge strækningerne

over Vejle Ådal og Lillebælt inkl.

strækningen ved Middelfart.

132 og 150 kV-nettet

Nye forbindelser skal kabellægges. Det

eksisterende net kabellægges i henhold

til en sammenhængende kabelhandlingsplan,

der indeholder en prioriteret

liste.

5.6.1 RETNINGSLINJE FOR

HØJSPÆNDINGSANLÆG

Der reserveres 200 meter brede arealer til fremføring af

planlagte højspændingsforbindelser med en spænding på

400 kV og 150 kV. Arealerne er angivet på kortbilag.

På arealer, der er omfattet af reservationerne, må der ikke

udlægges areal til byformål mv., gives tilladelse til opførelse

af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes

andre tiltag, som kan hindre etableringen af højspændingsforbindelserne.

Opgradering af højspændingsledningen Kassø-Tjele

Højspændingsforbindelsen har et samlet forløb på ca. 174

km, heraf ca. 37km igennem Vejen Kommune, ca. 20 km

igennem Billund Kommune og ca.14 km igennem Vejle

Kommune.

• Der reserveres et 200 m bredt etableringsbælte til linjeføring

for 400 kVhøjspændingsforbindelse fra Kassø

til Tjele. Linjeføringen er angivet på kortbilag.

• På arealer omfattet af etableringsbæltet, må der ikke

uden forudgående kontakt til Energinet.dk udlægges

areal til miljøfølsom anvendelse eller gives tilladelse

til opførelse af ny bebyggelse mv.

• Når anlægget er etableret, og der er tinglyst et deklarationsbælte

om anlægget, ophæves reservationen til

etableringsbæltet.

• Anlægget skal etableres som en luftledningsløsning

bortset fra en delstrækning ved Gamst Søenge på ca.

2,5 km, hvor anlægget kabellægges med tilhørende

kabelovergangsstationer.

179


Redegørelse

Kommuneplanerne skal reservere arealer

til planlagte højspændingsledninger.

Når ledningsføringen er endeligt fastlagt

ophæves reservationerne og erstattes

med sikkerhedszoner efter gældende

bestemmelser.

Nye 400 kV-ledningsanlæg kan normalt

fremføres som luftledninger i det åbne

land, når det kan ske uden at komme

i konflikt med særlige nationale naturinteresser.

Nye ledningsanlæg på 150

kV og der under skal som hovedregel

kabellæges. Luftledninger bør kun

overvejes i særlige tilfælde som f.eks.

første trin i en senere 400-132/150

kV-kombiledning og eventuelt i tilfælde

med meget store behov for overføringsevne

på 132/159 kV-niveau over

større afstande.

Saneringer i det eksisterende højspændingsnet

bør så vidt muligt foregå efter

den saneringsplan, som er aftalt med

transmissionsselskaberne.

I december 2010 vedtog staten et

kommuneplantillæg omhandlende en

opgradering af strækningen Kassø-Tjele

med nye 400 kV luftledninger med

plads til to nye ledningssystemer på

nye master. Ledningssystemet er ved

at blive etableret og forventes færdigt

i 2014..

Det er af Folketinget besluttet, at der

skal ske en forskønnelse af udvalgte

strækninger af 400 kV nettet. For Trekantområdet

drejer det sig om en kabellægning

af ledningen over Lillebælt

og over Vejle Ådal. Planlægningen er

igangsat, og der har været offentliggjort

materiale om Lillebælt-krydsningen.

I alt 12 km luftledninger forventes

i 2014 erstattet af kabler. Også for Vejle

Ådal forventes 6,5 km luftledninger

erstattet af kabler i 2014.

5.6.2 RETNINGSLINJE FOR

MASTER OG ANTENNER

Nye sendemaster og antenner skal så vidt muligt placeres

i områder, der er udlagt til erhvervsformål eller placeres på

eksisterende master eller høje bygninger.

Der kan normalt ikke opstilles master o. lign. i internationalt

beskyttelsesområde, naturområde og værdifulde

kyst- og landskabsområder.

Redegørelse

Da master og antenner kan være markante

i landskabet, er det vigtigt at der

tages hensyn til natur og landskab i det

åbne land, når der skal placeres nye

master. Derfor skal master og antenner

forsøges placeret i eksisterende erhvervsområder

eller på høje bygninger

og anlæg, som allerede er markante i

landskabet.

Hvis ovenstående ikke kan realiseres,

skal ansøger dokumentere, hvor en given

placering i det åbne land er absolut

nødvendig, og hvordan en eventuel antenne

vil påvirke oplevelsen af landskabet.

Landskabsanalyser og visualiseringer

skal i tvivlstilfælde sikre, at der ved

placering af nye master og antenner

i det åbne land tages de nødvendige

landskabelige hensyn.

Der skal ved placering af master og antenner

endvidere tages hensyn til Billund

lufthavn og øvrige flyvepladser.

Hvis master og antenner ikke længere

skal anvendes, skal de nedtages senest

1 år efter at anvendelse er ophørt. Dette

skal stilles som et vilkår i forbindelse

med en tilladelse.


Mål

5.7 Olie- og gasanlæg

• Distribution af energi skal ske med stor forsyningssikkerhed

og med så få gener for omgivelserne som

muligt.

• Der skal sikres de nødvendige arealreservationer til

fremføring af nye transmissionsledninger for naturgas,

naturgaslagre m.v.

Redegørelse til mål

Energiproduktion er nødvendig for det

moderne samfund. Virksomheder er afhængig

af at kunne få energi til produktionen

og borgere har brug for energi til

husholdningen. Energiforsyning kræver

en langsigtet planlægning. Det indgår

i den nationale plan for omstilling til

vedvarende energi, at fossile brændsler

(herunder olie og naturgas) helt er udfaset

i 2050, og at fossile brændsler til

el- og varmeproduktion udfases i 2035.

En væsentlig vedvarende energikilde er

biogas, der kan opgraderes til naturgaskvalitet

og distribueres i naturgasnettet.

Det nuværende naturgasnet vil

derfor fortsat have en væsentlig rolle

som distributionsnet for gas produceret

på vedvarende energikilder.

5.7.1 RETNINGSLINJE FOR OLIE-

OG GASANLÆG

Naturgasnettet i Syd-og Sønderjylland:

• Der udlægges en 50 m bred etableringszone på hver side

af den planlagte linjeføring for den nye gastransmissionsledning