Kopi af Impuls matrix til indskrivning.indd - Nyimpuls.dk
Kopi af Impuls matrix til indskrivning.indd - Nyimpuls.dk
Kopi af Impuls matrix til indskrivning.indd - Nyimpuls.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2009-10 var hvileår, hvor man prøvede<br />
at reparere de gamle strukturer<br />
med gammel medicin. Men når den<br />
ikke virker længere, tager krisen<br />
<strong>til</strong>.”<br />
Ormus<br />
I Nyt-Aspekt 4/2011 var der en<br />
meget interessant artikel om et stof,<br />
som kaldes Ormus. Dets kemi synes<br />
at <strong>af</strong>vige fra andre kendte stoffer.<br />
Det findes overalt, især i havvand,<br />
og kan udvindes <strong>til</strong> brug for alt<br />
muligt – <strong>til</strong> at øge jordens frugtbarhed<br />
og planters grokr<strong>af</strong>t, <strong>til</strong> at bedre<br />
menneskers helbred m.m.<br />
Den etablerede videnskab går som<br />
sædvanlig langt udenom sådanne<br />
opdagelser, men stoffet synes da<br />
også svært at analysere med de<br />
gængse metoder. Det er skruet<br />
sådan sammen på en sådan måde, at<br />
det normalt ikke reagerer kemisk.<br />
Det blev opdaget i 1970’erne <strong>af</strong><br />
en bonde i Arizona, hvis jord er <strong>af</strong><br />
vulkansk oprindelse. Det var først<br />
ved langsom opvarmning, det fik en<br />
form, der kunne analyseres kemisk.<br />
Straks tog bonden patent på det.<br />
Men som artikelforfatteren, den<br />
engelske immunolog Roger Taylor,<br />
skriver, kan havvand ikke tages<br />
patent på, og det er herfra det er<br />
nemmest at udvinde stoffet.<br />
Det med den langsomme opvarmning<br />
henleder tanken på alkymiens<br />
processer, men historien lyder seriøs<br />
nok, og der er allerede producenter,<br />
der har etableret sig et marked. Der<br />
er vældige fremtidsperspektiver i<br />
dette Ormus, mener Taylor, men det<br />
kræver et mere udbredt kendskab<br />
<strong>til</strong> det og mere seriøs forskning,<br />
hvilket Taylor derfor efterlyser<br />
– kontakt mail: rogerbt@onetel.<br />
comMere oplysning kan fås: www.<br />
subtleenergies.com<br />
Grandervandet<br />
Vi har før her i bladet omtalt det<br />
specielle vand, der kaldes Grandervand<br />
efter navnet på den østriger,<br />
der opdagede det – i <strong>Impuls</strong> 3/2002,<br />
1 og 3/2003. Siden har det bl.a. været<br />
omtalt i TV, så ganske langsom<br />
har flere og flere fået øje på dette<br />
vands særlige egenskaber. Mange<br />
virksomheder bruger det nu.<br />
Det seneste jeg har hørt er, at katalysatorfabrikken<br />
Haldor Topsøe<br />
har installeret Grander-enheder på<br />
vandforsyningen <strong>til</strong> sine køle- og<br />
pumpesystemer, hvilket har ført <strong>til</strong>,<br />
at alle deres tidligere slam-problemer<br />
er ophørt. Det har så sparet dem<br />
for en masse penge. Hos firmaet<br />
Danisco undgår de nu alle <strong>til</strong>kalk-<br />
ningsproblemerne. Men det irriterer<br />
dem lidt, at de ikke kan forstå,<br />
hvordan og hvorfor, det virker.<br />
Både DTU og Teknologisk Institut<br />
er derfor gået i gang med en forsk-<br />
ning, som de håber kan gøre det<br />
klart, hvad der gør dette vand så<br />
anderledes. Hidtidige forsøg på analyser<br />
har ikke kunnet finde nogen<br />
forskel fra almindeligt vand. Men<br />
de virksomheder, der har prøvet<br />
det, er godt <strong>til</strong>freds med, at det altså<br />
virker.<br />
Oplysninger fås www.vandvital.<strong>dk</strong><br />
To slags tyngdekr<strong>af</strong>t?<br />
I bladet ”Aktuel Naturvidenskab”<br />
(3/2011) beskrives en forskning, der<br />
mener at have påvist, at Einstein<br />
havde ret, når han påstod, at ”en roterende<br />
genstand trækker rumtidens<br />
stof med sig rundt”. Ved målinger i<br />
satelitter, der bevæger sig i en bane<br />
rundt om Jorden, kan det nu konstateres,<br />
at der ikke blot er en kr<strong>af</strong>t,<br />
der trækker nedad, men også en<br />
kr<strong>af</strong>t der trækker i samme retning,<br />
som Jorden roterer, dog mindre jo<br />
længere væk fra Jorden, man kommer.<br />
Det kalder man også en slags<br />
tyngdekr<strong>af</strong>t.<br />
Ifølge Walter Russell er det en selvfølgelighed,<br />
eftersom Jorden er en<br />
energihvirvel med både en udadgående<br />
og en indadgående bevægelse.<br />
Så længe den indadgående dominerer<br />
over den udadgående, som når<br />
det gælder Jorden, vil genstande<br />
indenfor denne hvirvel naturligvis<br />
påvirkes. Havde man kunnet<br />
måle påvirkningen på en genstand,<br />
der bevægede sig rundt om f.eks.<br />
Jupiter, ville man have konstateret<br />
en modsat virkning, for her er den<br />
udadgående bevægelse stærkere end<br />
den indadgående.<br />
For at forstå dette kræves kendskab<br />
<strong>til</strong>, at Jorden – såvel som enhver<br />
anden planet – er et levende væsen,<br />
der med sin bevidsthed <strong>til</strong>trækker<br />
såvel som frastøder, men altså her<br />
som automatfunktion. Jorden er<br />
stadig så ung, at den <strong>til</strong>trækker mere<br />
end den frastøder, men altså med en<br />
spiralformet hvirvelbevægelse.<br />
45