24.07.2013 Views

Kopi af Impuls matrix til indskrivning.indd - Nyimpuls.dk

Kopi af Impuls matrix til indskrivning.indd - Nyimpuls.dk

Kopi af Impuls matrix til indskrivning.indd - Nyimpuls.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

2009-10 var hvileår, hvor man prøvede<br />

at reparere de gamle strukturer<br />

med gammel medicin. Men når den<br />

ikke virker længere, tager krisen<br />

<strong>til</strong>.”<br />

Ormus<br />

I Nyt-Aspekt 4/2011 var der en<br />

meget interessant artikel om et stof,<br />

som kaldes Ormus. Dets kemi synes<br />

at <strong>af</strong>vige fra andre kendte stoffer.<br />

Det findes overalt, især i havvand,<br />

og kan udvindes <strong>til</strong> brug for alt<br />

muligt – <strong>til</strong> at øge jordens frugtbarhed<br />

og planters grokr<strong>af</strong>t, <strong>til</strong> at bedre<br />

menneskers helbred m.m.<br />

Den etablerede videnskab går som<br />

sædvanlig langt udenom sådanne<br />

opdagelser, men stoffet synes da<br />

også svært at analysere med de<br />

gængse metoder. Det er skruet<br />

sådan sammen på en sådan måde, at<br />

det normalt ikke reagerer kemisk.<br />

Det blev opdaget i 1970’erne <strong>af</strong><br />

en bonde i Arizona, hvis jord er <strong>af</strong><br />

vulkansk oprindelse. Det var først<br />

ved langsom opvarmning, det fik en<br />

form, der kunne analyseres kemisk.<br />

Straks tog bonden patent på det.<br />

Men som artikelforfatteren, den<br />

engelske immunolog Roger Taylor,<br />

skriver, kan havvand ikke tages<br />

patent på, og det er herfra det er<br />

nemmest at udvinde stoffet.<br />

Det med den langsomme opvarmning<br />

henleder tanken på alkymiens<br />

processer, men historien lyder seriøs<br />

nok, og der er allerede producenter,<br />

der har etableret sig et marked. Der<br />

er vældige fremtidsperspektiver i<br />

dette Ormus, mener Taylor, men det<br />

kræver et mere udbredt kendskab<br />

<strong>til</strong> det og mere seriøs forskning,<br />

hvilket Taylor derfor efterlyser<br />

– kontakt mail: rogerbt@onetel.<br />

comMere oplysning kan fås: www.<br />

subtleenergies.com<br />

Grandervandet<br />

Vi har før her i bladet omtalt det<br />

specielle vand, der kaldes Grandervand<br />

efter navnet på den østriger,<br />

der opdagede det – i <strong>Impuls</strong> 3/2002,<br />

1 og 3/2003. Siden har det bl.a. været<br />

omtalt i TV, så ganske langsom<br />

har flere og flere fået øje på dette<br />

vands særlige egenskaber. Mange<br />

virksomheder bruger det nu.<br />

Det seneste jeg har hørt er, at katalysatorfabrikken<br />

Haldor Topsøe<br />

har installeret Grander-enheder på<br />

vandforsyningen <strong>til</strong> sine køle- og<br />

pumpesystemer, hvilket har ført <strong>til</strong>,<br />

at alle deres tidligere slam-problemer<br />

er ophørt. Det har så sparet dem<br />

for en masse penge. Hos firmaet<br />

Danisco undgår de nu alle <strong>til</strong>kalk-<br />

ningsproblemerne. Men det irriterer<br />

dem lidt, at de ikke kan forstå,<br />

hvordan og hvorfor, det virker.<br />

Både DTU og Teknologisk Institut<br />

er derfor gået i gang med en forsk-<br />

ning, som de håber kan gøre det<br />

klart, hvad der gør dette vand så<br />

anderledes. Hidtidige forsøg på analyser<br />

har ikke kunnet finde nogen<br />

forskel fra almindeligt vand. Men<br />

de virksomheder, der har prøvet<br />

det, er godt <strong>til</strong>freds med, at det altså<br />

virker.<br />

Oplysninger fås www.vandvital.<strong>dk</strong><br />

To slags tyngdekr<strong>af</strong>t?<br />

I bladet ”Aktuel Naturvidenskab”<br />

(3/2011) beskrives en forskning, der<br />

mener at have påvist, at Einstein<br />

havde ret, når han påstod, at ”en roterende<br />

genstand trækker rumtidens<br />

stof med sig rundt”. Ved målinger i<br />

satelitter, der bevæger sig i en bane<br />

rundt om Jorden, kan det nu konstateres,<br />

at der ikke blot er en kr<strong>af</strong>t,<br />

der trækker nedad, men også en<br />

kr<strong>af</strong>t der trækker i samme retning,<br />

som Jorden roterer, dog mindre jo<br />

længere væk fra Jorden, man kommer.<br />

Det kalder man også en slags<br />

tyngdekr<strong>af</strong>t.<br />

Ifølge Walter Russell er det en selvfølgelighed,<br />

eftersom Jorden er en<br />

energihvirvel med både en udadgående<br />

og en indadgående bevægelse.<br />

Så længe den indadgående dominerer<br />

over den udadgående, som når<br />

det gælder Jorden, vil genstande<br />

indenfor denne hvirvel naturligvis<br />

påvirkes. Havde man kunnet<br />

måle påvirkningen på en genstand,<br />

der bevægede sig rundt om f.eks.<br />

Jupiter, ville man have konstateret<br />

en modsat virkning, for her er den<br />

udadgående bevægelse stærkere end<br />

den indadgående.<br />

For at forstå dette kræves kendskab<br />

<strong>til</strong>, at Jorden – såvel som enhver<br />

anden planet – er et levende væsen,<br />

der med sin bevidsthed <strong>til</strong>trækker<br />

såvel som frastøder, men altså her<br />

som automatfunktion. Jorden er<br />

stadig så ung, at den <strong>til</strong>trækker mere<br />

end den frastøder, men altså med en<br />

spiralformet hvirvelbevægelse.<br />

45

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!